7.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/1

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

7.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/3

(1)

I henhold til artikel 173-177 i forordning (EØF) nr. 2454/93 skal Kommissionen fastsætte periodiske enhedsværdier for de varer, der er anført i grupperingen i forordningens bilag 26.

(2)

Anvendelsen af de regler og kriterier, som er fastsat i ovennævnte artikler, på de oplysninger, der er blevet meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 173, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2454/93, fører til fastsættelse af enhedsværdier for de pågældende varer som angivet i bilaget til denne forordning —

7.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/9

(1)

I den italienske udgave af artikel 34, stk. 3, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 (2) optræder der en fejl, som stammer fra den ændring, der blev gennemført ved forordning (EF) nr. 1774/2004. Fejlen bør berigtiges.

(2)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

7.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/10

(1)

Det bestemmes i artikel 5, stk. 2, i direktiv 96/16/EF, at medlemsstaterne hvert år forelægger Kommissionen metodologirapporter efter et standardspørgeskema, udarbejdet af Kommissionen.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (2) indføres den retlige ramme for fællesskabsstatistikker opdelt efter regionale enheder; den nye nomenklatur (NUTS) bør derfor anvendes til indberetning af data om den producerede mængde komælk i landbrugsbedrifterne på regionalt niveau.

(3)

Under hensyn til den voksende økonomiske betydning af mælkens indhold af protein bliver det i stigende grad nødvendigt at have statistiske oplysninger om proteinindholdet i de vigtigste mejeriprodukter til rådighed.

(4)

Bestemmelserne i Kommissionens beslutning 97/80/EF af 18. december 1996 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets direktiv 96/16/EF om statistiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter (3) bør ændres og suppleres.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité —

1)

I bilag II tilføjes tabel H og I, som er anført i bilag I til denne beslutning.

2)

Bilag III erstattes af bilag II til denne beslutning.

7.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/21

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 28. januar 2004 en meddelelse, i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«, i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af garn med høj styrke, af polyestere, med oprindelse i Belarus, Republikken Korea, i det følgende benævnt »Korea«, og Taiwan.

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet i december 2003 af Comité International de la Rayonne et des Fibres Synthétiques (CIRFS), i det følgende benævnt »klageren«, på vegne af producenter, der tegnede sig for en stor andel, i dette tilfælde mere end 70 %, af EF's samlede produktion af garn med høj styrke af polyestere. Klagen indeholdt bevis for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antidumpingprocedure.

(3)

Den 8. marts 2004 trak en af de klagende producenter, KoSa, efterfølgende sin støtte til klagen tilbage. I mellemtiden meddelte en spansk producent, Brilén, at han var villig til at samarbejde i proceduren og tilsluttede sig klagen. Den 16. juni 2004 trak CIRFS sin klage tilbage med den begrundelse, at den var stærkt i tvivl om, at proceduren ville føre til en tilfredsstillende løsning på dumpingproblemerne og deraf følgende skade på samtlige EF-producenter. Den største EF-producent (Acordis) bad imidlertid om, at proceduren fortsatte. Eftersom Acordis og Brilén står for 40 % af den samlede EF-produktion af garn med høj styrke af polyestere, blev det besluttet, at der stadig var tilstrækkeligt grundlag for at fortsætte undersøgelsen.

(4)

Kommissionen meddelte officielt klageren og de kendte EF-producenter, de eksporterende producenter i Belarus, Korea og Taiwan og myndighederne i disse lande, importører og brugere i Fællesskabet, som i klagen var anført som værende berørt, samt disses sammenslutninger, at undersøgelsen ville blive indledt. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

En eksporterende producent i Belarus, tre eksporterende producenter i Korea og to eksporterende producenter i Taiwan, samt tre producenter i Fællesskabet, fyrre brugere, to brugersammenslutninger og tre importører tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for den foreskrevne frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt mundtligt.

(6)

Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at der kunne blive tale om at udtage stikprøver i undersøgelsen i lyset af det tilsyneladende store antal eksportører/producenter i Korea og importører i Fællesskabet. Da antallet af eksporterende producenter i Korea og importører i Fællesskabet, som var villige til at samarbejde, imidlertid var lavere end forventet, blev det besluttet, at stikprøver ikke var nødvendige.

(7)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

Den modtog svar fra seks eksporterende producenter (en fra Belarus, tre fra Korea og to fra Taiwan), fra en klagende EF-producent og to andre EF-producenter, fra fem virksomheder, der var brugere, og fra tre importører.

(9)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om dumping, skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

(10)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2003, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

(11)

Det drejer sig om garn med høj styrke, af polyestere (undtagen sytråd), ikke i detailsalgsoplægninger, herunder syntetiske monofilamenter af finhed under 67 decitex, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, med oprindelse i Belarus, Korea og Taiwan, som almindeligvis angives under KN-kode 5402 20 00.

(12)

Den pågældende vare har usædvanlige egenskaber og bruges i det endelige forbrugsled til en række forskellige formål. Disse omfatter forstærkninger til mekaniske varer af gummi, f.eks. transportremme, drivremme og slanger, radialdæk; stof med og uden overtræk, f.eks. presenninger, reklameskilte, geotekstil, beskyttelsesdragter og sikkerhedsbælter; og anvendelser med lineært trådtræk, f.eks. reb, net og remme.

(13)

Der blev ikke konstateret forskelle mellem den pågældende vare eksporteret fra Belarus, Korea og Taiwan til Fællesskabet og den vare, der blev produceret og solgt på hjemmemarkedet i Korea og Taiwan. Disse varer har samme fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål.

(14)

Den eksporterende producent fra Belarus hævdede, at de varer, han eksporter til Fællesskabet, ikke ligner de varer, der produceres og sælges i Fællesskabet, og derfor ikke kan anses for at være samme vare. Det hævdedes, at der var forskel på kvaliteten af og anvendelsesformålet for de varer, den pågældende eksporterende producent eksporterede til Fællesskabet, og tilsvarende modeller produceret af EF-producenterne. Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at de varer, der fremstilles af EF-producenterne og sælges på fællesskabsmarkedet, har samme grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, den pågældende eksporterende producent eksporterer til Fællesskabet.

(15)

Konklusionen blev, at den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Belarus, Korea og Taiwan, den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Korea og Taiwan, og den vare, der fremstilles og sælges i Fællesskabet af EF-producenterne, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

Den generelle metode, der er beskrevet nedenfor, er blevet anvendt på alle eksporterende producenter i Korea og Taiwan samt på den eksporterende producent i Belarus under hensyntagen til princippet om et referenceland. Ved fremlæggelsen af undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping for hvert af de pågældende lande beskrives derfor kun, hvad der er specifikt for det pågældende eksporterende land.

(17)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen undersøgte Kommissionen først, om hver eksporterende producents salg af samme vare på hjemmemarkedet til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende eksportsalg til Fællesskabet.

(18)

Kommissionen identificerede efterfølgende de typer af samme vare, som blev solgt på hjemmemarkedet af selskaber med et generelt repræsentativt salg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(19)

For hver varetype, der solgtes af den eksporterende producent på hjemmemarkedet, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den type, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det desuden fastsat, om salget på hjemmemarkedet var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Salget på hjemmemarkedet af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der blev solgt på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(20)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, om hvert selskabs salg på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af rentabelt salg på hjemmemarkedet til uafhængige kunder for hver eksporteret varetype: a) For de varetyper, hvor over 80 % af salget (udtrykt i mængde) på hjemmemarkedet ikke fandt sted til under enhedsomkostningerne, og hvor det vejede gennemsnit af salgspriserne var lig med eller højere end enhedsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet som et vejet gennemsnit af alle priser på den pågældende type ved salg på hjemmemarkedet; b) for de varetyper, hvor mindst 10 % og højst 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) ikke fandt sted til under enhedsomkostningerne, beregnedes den normale værdi for hver varetype som et vejet gennemsnit alene af de salgspriser på hjemmemarkedet, som var lig med eller højere end enhedsomkostningerne for den pågældende type; c) for de varetyper, hvor mindre end 10 % af salget (udtrykt i mængde) på hjemmemarkedet fandt sted til en pris, der ikke lå under enhedsomkostningerne, blev det fastslået, at den pågældende varetype ikke solgtes i normal handel.

(21)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes.

(22)

For at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev hver af de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs- og administrationsomkostninger samt andre generalomkostninger og deres vejede gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til deres gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. De oplyste produktionsomkostninger og salgs-, administrations- og generalomkostninger blev om nødvendigt justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

(23)

I alle tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Fællesskabet, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(24)

I de tilfælde, hvor salget fandt sted via en forretningsmæssigt forbunden importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af videresalgsprisen til uafhængige kunder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Videresalgsprisen til den første uafhængige kunde i Fællesskabet blev justeret for alle omkostninger, herunder told og andre afgifter, der var påløbet mellem indførsel og videresalg, for at fastsætte en pålidelig eksportpris ab fabrik. Disse omkostninger var fragt, håndtering, lastning, forsikring og dermed forbundne udgifter, samt de salgs-, administrations- og generalomkostninger, den forretningsmæssigt forbundne importør havde haft. Videresalgsprisen blev desuden justeret for en rimelig fortjenstmargen svarende til, hvad uafhængige importører af den pågældende vare havde haft ifølge undersøgelsen.

(25)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og deres sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Der blev i alle tilfælde foretaget justeringer, hvor dette var berettiget, korrekt og behørigt dokumenteret.

(26)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev der for hver samarbejdende eksporterende producent foretaget en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris.

(27)

Eftersom Belarus er et land uden markedsøkonomi ifølge artikel 2, stk. 7, i grundforordningen, skulle den normale værdi fastsættes på grundlag af oplysninger fra et egnet tredjeland med markedsøkonomi, der fremstillede og markedsførte den pågældende vare. I indledningsmeddelelsen foreslog Kommissionen at anvende USA som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Belarus.

(28)

Den eneste eksporterende producent i Belarus, JSC »Mogilevkhimvolokno«, og regeringen i Belarus gjorde indvendinger mod dette forslag og foreslog, at Taiwan blev anvendt. Der blev givet følgende relevante begrundelser:

(29)

Kommissionen kontaktede alle kendte producenter af garn med høj styrke, af polyestere, i USA. Selv om den gjorde en ihærdig indsats, lykkedes det ikke at få en eneste af virksomhederne til at samarbejde inden for den forlængede frist, der var fastsat til formålet. Kommissionen fandt det derfor ikke længere hensigtsmæssigt at anvende USA som referenceland for undersøgelsen.

(30)

I betragtning af undersøgelsens tidsfrister og USA's manglende samarbejdsvilje undersøgte Kommissionen dernæst, om det var muligt at anvende et af de eksporterende lande, der er omfattet af undersøgelsen (Korea eller Taiwan), som tredjeland med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Belarus.

(31)

Både Korea og Taiwan kunne anvendes på grund af lighederne i udviklingsniveau og produktionsmængder. Men af de to blev Korea fundet at være bedst egnet, fordi der var større lighed mellem slutprodukterne i Belarus og Korea end mellem slutprodukterne i Belarus og Taiwan. Det bør også bemærkes, at der er flere erhvervsdrivende involveret i produktion og salg af den pågældende vare i Korea end i Taiwan, og at det koreanske marked for den pågældende vare er mere repræsentativt end det taiwanske marked både i samlet værdi og samlet mængde.

(32)

På dette grundlag besluttede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen at anvende Korea som referenceland.

(33)

Efter at have valgt Korea som referenceland blev den normale værdi beregnet på grundlag af oplysninger, der var kontrolleret hos de koreanske eksporterende producenter, som samarbejdede fuldt ud i undersøgelsen. Den normale værdi blev baseret på den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Korea for tilsvarende varetyper, såfremt disse fandtes at være fremstillet i repræsentative mængder og i normal handel. Dette var tilfældet for en række eksporterede varetyper.

(34)

For de øvrige eksporterede varetyper, som enten ikke blev fremstillet i normal handel i Korea eller ikke blev solgt i repræsentative mængder af de koreanske producenter på deres hjemmemarked, blev der anvendt beregnede normale værdier. Den normale værdi blev beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 22.

(35)

Eftersom oplysningerne fra den eneste eksporterende producent i Belarus JSC »Mogilevkhimvolokno« om eksportsalgets mængde og værdi stemte overens med Eurostats oplysninger om den samlede import af den pågældende vare fra Belarus, blev det fundet hensigtsmæssigt at anvende oplysningerne om eksportsalg fra denne ene eksporterende producent, selv om disse ikke var kontrolleret på stedet.

(36)

Hele eksportsalget fra JSC »Mogilevkhimvolokno« var gået direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(37)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. Der blev indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, fragt, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, importafgifter, indirekte afgifter, kreditomkostninger, omkostninger efter salg, provisioner, rabatter og afslag, hvor dette var relevant og berettiget.

(38)

JSC »Mogilevkhimvolokno« hævdede, at hvis dets varer på trods af argumenterne i betragtning 14 skulle anses for at være samme vare, ville det være rimeligt at foretage en justering på grund af den påståede forskel i kvalitet og anvendelsesformål. Da denne påstand ikke var underbygget, måtte den afvises.

(39)

Den justerede normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver varetype i referencelandet blev sammenlignet med de justerede vejede gennemsnitseksportpriser for hver tilsvarende varetype af den pågældende vare med oprindelse i Belarus, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen. Ved sammenligningen blev der konstateret en dumpingmargen på nul for eksport fra Belarus til Fællesskabet.

(40)

Den samarbejdende eksportør i Belarus tegnede sig for den samlede produktion og eksport af den pågældende vare fra Belarus. Dumpingmargenen for landet som helhed var derfor nul. I betragtning af, at dumpingmargenen på landsplan var nul, blev det konkluderet, at undersøgelsen skulle afsluttes uden vedtagelse af foranstaltninger for importen af varer med oprindelse i Belarus, jf. artikel 9, stk. 3, i grundforordningen.

(41)

For visse varetyper, der blev solgt til eksport til Fællesskabet af alle tre undersøgte selskaber, blev det fastslået, at hjemmemarkedssalget havde fundet sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Korea i undersøgelsesperioden, jf. artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

(42)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Alle tre undersøgte selskaber solgte visse af sådanne varetyper til eksport til Fællesskabet. Den normale værdi blev beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 22.

(43)

Det samlede eksportsalg fra én eksporterende producent og en del af eksportsalget fra en anden producent skete direkte til forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. Eksportprisen blev i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen derfor fastsat på grundlag af den pris, hvortil varerne første gang blev videresolgt til en uafhængig køber og i overensstemmelse med metoden i betragtning 24.

(44)

Den resterende eksport af den pågældende vare fra to eksporterende producenter blev solgt direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportsalgsprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(45)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. For alle de undersøgte eksporterende producenter blev der indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, indirekte skatter, kreditomkostninger, omkostninger efter salg, provisioner, rabatter og afslag, hvor dette var relevant og berettiget.

(46)

En eksporterende producent anmodede om at få sin forretningsmæssigt forbundne importørs priser ved videresalg til første uafhængige kunde justeret for en mængderabat, idet han hævdede, at prisen ved videresalg til visse kunder, som havde kvartalskontrakter, var lavere end prisen til kunder, der foretog enkeltstående køb. Han hævdede endvidere, at kontrakter af denne art ikke indgås med kunder på hjemmemarkedet, og at eksportprisen derfor skulle justeres for at sikre en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi.

(47)

Kommissionen undersøgte, om den ønskede justering var relevant. Undersøgelsen viste, at nogle kunder i Fællesskabet ganske rigtigt havde kvartalskontrakter med den forretningsmæssigt forbundne importør. Da det kunne konstateres, at kunder på hjemmemarkedet ikke havde sådanne kontrakter, blev det undersøgt, om den normale værdi og eksportprisen var sammenlignelige. Det kunne ikke fastsættes, at den hævdede rabat var inkluderet i prisen for kunderne i Fællesskabet. Endvidere fremgik den hævdede rabat ikke som en rabat af fakturaerne, der var ikke udstedt kreditnotaer for rabatten, og den hævdede rabat var heller ikke opført i producentens eller den forretningsmæssigt forbundne importørs regnskab. Det bør bemærkes, at der kun kan justeres for mængderabatter, hvis de rent faktisk ydes på grund af forskelle i mængder og er direkte knyttede til de pågældende salg. I dette tilfælde kunne det imidlertid ikke fastslås, at sådanne rabatter blev givet af det pågældende firma. Af denne grund og da man fandt, at den normale værdi og eksportprisen var sammenlignelige, blev anmodningen om justering for mængderabat afvist.

(48)

Alle tre undersøgte selskaber stillede krav om en justering for toldgodtgørelse i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen med den begrundelse, at den samme vare angiveligt blev pålagt importafgifter, når den var beregnet til forbrug i eksportlandet, men at disse afgifter blev refunderet eller ikke betalt, når varen solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(49)

Kravet blev fundet uberettiget, fordi ingen af de tre selskaber kunne påvise, at de importafgifter, de havde fået refunderet, skyldtes eksport af den pågældende vare til Fællesskabet.

(50)

Et selskab fremsatte krav om en justering for forskelle i omkostninger, der er direkte forbundet med emballeringen af eksporterede varer og varer solgt på hjemmemarkedet, jf. artikel 2, stk. 10, litra f), i grundforordningen. Selskabet kunne dog ikke påvise nogen forskel i omkostningerne til emballering af den pågældende vare og samme vare solgt af de samarbejdende koreanske eksportører på hjemmemarkedet, som havde indflydelse på prisens sammenlignelighed. Kravet blev derfor afvist.

(51)

For hvert selskab blev den justerede normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for hver varetype, sammenlignet med et vejet gennemsnit af de justerede eksportpriser for de tilsvarende varetyper, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(52)

På dette grundlag udgør dumpingmargenerne udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(53)

Med hensyn til import med oprindelse i Korea bør det bemærkes, at ifølge Eurostats oplysninger tegner de tre eksporterende producenter sig for den samlede eksport med oprindelse i Korea. For at afgøre, om dumpingmargenen på landsplan var under ubetydelighedsgrænsen, blev der fastsat en vejet gennemsnitlig dumpingmargen for hele landet. Det blev konstateret, at margenen var under ubetydelighedsgrænsen på grund af vægten af Hyosungs og Kolons eksport i forhold til Honeywells eksport. Da dumpingmargenen på landsplan var ubetydelig, blev det konkluderet, at undersøgelsen skulle afsluttes uden vedtagelse af antidumpingforanstaltninger for import med oprindelse i Republikken Korea, jf. artikel 9, stk. 3, i grundforordningen.

(54)

For størstedelen af de varetyper, der blev solgt af de to undersøgte taiwanske selskaber med henblik på eksport til Fællesskabet, gjaldt det, at hjemmemarkedssalget havde fundet sted i repræsentative mængder og i normal handel. Den normale værdi for disse varetyper blev fastsat på grundlag af de priser, der rent faktisk var betalt eller skulle betales af uafhængige kunder på hjemmemarkedet i Taiwan i undersøgelsesperioden, jf. artikel 2, stk. 1, i grundforordningen.

(55)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Begge undersøgte selskaber solgte sådanne varetyper i begrænsede mængder til eksport til Fællesskabet. Den normale værdi blev beregnet på det grundlag, der er beskrevet i betragtning 22.

(56)

Hele salget af den pågældende vare, som de to eksporterende producenter foretog til EF-markedet, fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(57)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. Begge undersøgte eksporterende producenter blev indrømmet justeringer for forskelle i omkostninger til transport, søtransport, forsikring, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, importafgifter, indirekte skatter, kreditomkostninger, omkostninger efter salg, provisioner, rabatter og afslag, hvor dette var relevant og berettiget.

(58)

For hvert selskab blev den justerede normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for hver varetype, sammenlignet med et vejet gennemsnit af de justerede eksportpriser for de tilsvarende varetyper, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(59)

På dette grundlag udgør dumpingmargenerne udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

(60)

Da samarbejdsniveauet var højt (over 80 % af eksporten af den pågældende vare fra Taiwan til Fællesskabet), blev restdumpingmargenen fastsat til samme niveau som for den samarbejdende eksporterende producent Eastern Textiles Corporation, nemlig 5,5 %.

(61)

I Fællesskabet fremstilles den samme vare af seks producenter, dvs. de to selskaber, på hvis vegne klagen er indgivet (Acordis og KoSa), og fire andre producenter. Som anført i betragtning 3 trak KoSa sin støtte til klagen tilbage den 8. marts 2004.

(62)

En af de fire andre EF-producenter af samme vare, det spanske selskab Brilén, tilkendegav efter indledningsmeddelelsen, at selskabet støttede klagen, og det samarbejdede fuldt ud i proceduren.

(63)

En anden EF-producent, Honeywell, med produktionsfaciliteter i bl.a. Frankrig indgav en besvarelse af et spørgeskema. Efter at have indgivet besvarelsen besluttede Honeywell imidlertid at gå imod proceduren.

(64)

De to EF-producenter, som støtter undersøgelsen, Acordis og Brilén, tegnede sig i undersøgelsesperioden for ca. 40 % af Fællesskabets produktion af den pågældende vare. De anses for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

(65)

I betragtning af at EF-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen indekseres af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19 i grundforordningen.

(66)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af klagerens skøn over samtlige producenters produktion af samme vare i Fællesskabet, plus import fra alle lande ifølge Eurostats oplysninger, minus eksport til alle lande ifølge Eurostats oplysninger.

(67)

Det blev konstateret, at forbruget i Fællesskabet stort set var stabilt i den betragtede periode, idet det kun var steget med 1 %. Nærmere oplysninger ses i det følgende:

(68)

Da der kun var en taiwansk eksporterende producent af den pågældende vare, som foretog dumping i undersøgelsesperioden, måtte oplysningerne om import af den pågældende vare til Fællesskabet fra den eksporterende producent indekseres af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19 i grundforordningen.

(69)

Oplysninger om størrelsen af dumpingimporten i perioden mellem 2000 og undersøgelsesperioden er baseret på oplysninger fra den samarbejdende eksporterende producent, som man havde konstateret foretog dumping i undersøgelsesperioden. Dumpingimporten med oprindelse i Taiwan faldt med 16 % mellem 2000 og 2001, men steg betydeligt i 2002 og i undersøgelsesperioden med en samlet stigning på 112 % i den betragtede periode. Markedsandelen af dumpingimport med oprindelse i Taiwan udviklede sig i samme retning. Det bør bemærkes, at markedsandelen var begrænset i den betragtede periode og hele tiden lå under 4 %.

(70)

Oplysninger om prisen på dumpingimporten i perioden mellem 2000 og undersøgelsesperioden er baseret på oplysninger fra den samarbejdende eksporterende producent, som man havde konstateret foretog dumping i undersøgelsesperioden.

(71)

Ifølge de oplysninger, der er indhentet i løbet af undersøgelsen, faldt priserne på importen fra Taiwan løbende med i alt 29 % i den betragtede periode.

(72)

Der blev foretaget en sammenligning af den eksporterende producents og EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Fællesskabet for sammenlignelige modeller af den pågældende vare. EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik uden afslag og afgifter til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder blev derfor sammenlignet med prisen på varer fra den taiwanske eksporterende producent, som det konstateredes foretog dumping i undersøgelsesperioden, opgivet i cif-priser, Fællesskabets grænse og justeret for omkostninger efter importen. Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Taiwan i undersøgelsesperioden blev solgt i Fællesskabet til priser, der lå mellem 25-30 % under EF-erhvervsgrenens priser.

(73)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(74)

Efter en forholdsvis stabil produktion mellem 2000 og 2002 steg EF-erhvervsgrenens produktion af den pågældende vare med 4 % i undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg gennem hele den betragtede periode med i alt 8 %.

(75)

Kapacitetsudnyttelsen faldt i første omgang med 7 % mellem 2000 og 2001, men steg dernæst med 3 % frem til 2003 svarende til et samlet fald på 4 % i den betragtede periode.

(76)

Lagerbeholdningen af den pågældende vare kunne kun analyseres for perioden mellem 2001 og 2003, idet EF-erhvervsgrenen ikke var i stand til at give konsistente oplysninger for den forudgående periode. Dette skyldtes, at en EF-producent først startede driften i 2001 og derfor ikke havde en lagerbeholdning forud for dette år, og at en anden EF-producent ikke kunne give konsistente oplysninger på grund af intern omstrukturering.

(77)

Lagerbeholdningen faldt med 14 % mellem 2001 og 2002 og forblev forholdsvis stabil i undersøgelsesperioden med et samlet fald på 12 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden.

(78)

Salget på EF-markedet af den pågældende vare fremstillet af EF-erhvervsgrenen faldt med 2 % fra 2000 til 2002, men steg i løbet af undersøgelsesperioden med 5 % svarende til en samlet stigning på 3 % i den betragtede periode. Samtidig faldt markedsandelen med 3 % mellem 2000 og 2002, men steg efterfølgende med 5 % i undersøgelsesperioden svarende til en samlet stigning på 2 % i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenen havde en markedsandel på mellem 20 % og 30 % i den betragtede periode.

(79)

De vejede gennemsnitssalgspriser på alle typer af samme vare, der blev solgt af EF-erhvervsgrenen, steg i første omgang med 4 % mellem 2000 og 2001. Priserne faldt dernæst med 12 % i 2002 og med yderligere 5 % i undersøgelsesperioden svarende til et samlet fald på 13 % i den betragtede periode.

(80)

Produktionsomkostningerne blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit af alle typer af samme vare, der var produceret af EF-erhvervsgrenen i det respektive år.

(81)

Produktionsomkostningerne steg mellem 2000 og 2001, men faldt i 2002, inden de forblev forholdsvis stabile i undersøgelsesperioden. De fulgte ikke faldet i salgspriserne i samme omfang i 2002 og i undersøgelsesperioden.

(82)

EF-erhvervsgrenens overordnede rentabilitet i forbindelse med den pågældende vare lå oprindeligt på mellem 10 % og 15 % i 2000. Rentabiliteten blev derefter dårligere og blev negativ i undersøgelsesperioden. Denne rentabilitet vedrører alle typer af den pågældende vare, som EF-erhvervsgrenen fremstillede og solgte i Fællesskabet. Briléns rentabilitet i selskabets første forretningsår (2001) blev ikke taget i betragtning, da den meget negative rentabilitet, der herskede i den periode, hvor selskabet startede produktionen af samme vare, ville have fordrejet billedet.

(83)

Det bør bemærkes, at et af selskaberne hævdede, at dets rentabilitet ville have været meget dårligere, hvis der var blevet taget højde for de udgifter, selskabet havde haft, fordi dets produktionsfaciliteter ikke var blevet udnyttet fuldt ud. Disse ekstraomkostninger kunne dog ikke tages i betragtning, da de ikke var tilstrækkeligt underbyggede og derfor ikke kunne kontrolleres.

(84)

Investeringer i forbindelse med den pågældende vare faldt betydeligt i den betragtede periode. Det skal bemærkes, at investeringerne i 2000 var specielt høje på grund af en af EF-producenternes udgifter til et nyt anlæg, som udgjorde ca. 50 % af samtlige investeringer i det pågældende år. Nærmere oplysninger ses nedenfor:

(85)

Investeringsafkastet faldt i løbet af den betragtede periode og blev negativt i undersøgelsesperioden. Dette fald stemmer overens med faldet i den overordnede rentabilitet i den betragtede periode.

(86)

EF-erhvervsgrenens likviditet var forholdsvis stabil i 2000 og 2001, men faldt i 2002 og i undersøgelsesperioden, både absolut og udtrykt i procent af omsætningen. Denne udvikling stemmer overens med udviklingen i den overordnede rentabilitet i den betragtede periode.

(87)

Begge EF-producenter rejste kapital internt i koncernen. Investeringer og omkostninger til forskning og udvikling har indtil videre ikke lidt væsentligt under den negative rentabilitet i driften.

(88)

Beskæftigelsen faldt med 10 % i den betragtede periode. I betragtning af at produktionen steg i den betragtede periode, betyder faldet i beskæftigelsen, at produktiviteten beregnet som produktion pr. ansat steg med hele 16 % i den betragtede periode. Stigningen i lønudgifter er et resultat af kollektive overenskomstforhandlinger inden for branchen, og den var mindre end den gennemsnitlige inflationsrate i Fællesskabet på 6,4 % i den betragtede periode.

(89)

Med hensyn til størrelsen af den reelle dumpingmargen og dens indflydelse på EF-erhvervsgrenen, kan den i betragtning af priserne på importen fra Taiwan ikke siges at være ubetydelig, selv om importmængden var begrænset.

(90)

Da der ikke foreligger oplysninger om dumping eller subsidiering forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

(91)

Mellem 2000 og undersøgelsesperioden steg mængden af dumpingimport af den pågældende vare med oprindelse i Taiwan betydeligt med 112 %. Men eftersom importen fra Taiwan er forholdsvis lille i absolutte tal, steg dens andel af EF-markedet med mindre end 2 %. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten med oprindelse i Taiwan var konsekvent lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. Endvidere underbød priserne på importen fra Taiwan i undersøgelsesperioden EF-erhvervsgrenens priser. På grundlag af et vejet gennemsnit var prisunderbuddet på næsten 30 % i undersøgelsesperioden.

(92)

For visse indikatorer var udviklingen positiv: I den betragtede periode steg produktionen med 4 % og produktionskapaciteten med 8 %, mens lagerbeholdningen faldt med 12 %. Salget i Fællesskabet steg med 3 %, hvilket gav en stigning i markedsandelen på 2 %. Produktionen pr. ansat steg med 16 %, mens arbejdskraftomkostninger pr. ansat kun steg med 4 % (lavere end den gennemsnitlige inflationsrate på 6,4 % i EU i den betragtede periode).

(93)

Andre indikatorer viste en forværring i EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. I løbet af den betragtede periode faldt salgsprisen pr. enhed med 13 %, mens produktionsomkostningerne pr. enhed steg med 2 % med negativ rentabilitet til følge. Investeringsafkastet og likviditeten fra driftsaktiviteter fulgte samme negative udvikling. Beskæftigelsen faldt med 10 %, og investeringerne faldt med 49 % (hovedsageligt på grund af anlæggelsen af en ny fabrik i 2000, som tegnede sig for ca. 50 % af de samlede investeringer i det pågældende år).

(94)

I betragtning af ovenstående konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 1 og 5, i grundforordningen.

(95)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra Taiwan havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(96)

I den betragtede periode steg omfanget af dumpingimporten med 112 %, og prisen på dumpingimport fra Taiwan faldt med 29 %. EF-erhvervsgrenens priser faldt med 13 % i samme periode på et tidspunkt, hvor produktionsomkostningerne steg med 2 %, hvilket førte til en dårligere forrentning (ca. 10-15 procentpoint i den betragtede periode). EF-erhvervsgrenen befandt sig således i en tabsgivende situation i undersøgelsesperioden. Endvidere var prisunderbuddet på ca. 30 % i gennemsnit i undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder konkluderedes det, at dumpingimporten udøvede et vist pres på EF-erhvervsgrenens priser og havde en vis negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(97)

Ved vurdering af dumpingimportens følgevirkninger bør det dog også tages i betragtning, at omfanget af dumpingimporten altid lå under 4 %, og at markedsandelen i den betragtede periode kun steg med mindre end to procentpoint og altid lå under fire procentpoint. I lyset heraf er det vanskeligt med sikkerhed at afgøre, hvilken indvirkning dumpingimporten har haft på den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(98)

Importen fra andre tredjelande faldt fra 60 075 tons i 2000 til 51 813 tons i undersøgelsesperioden svarende til et samlet fald på 14 %. Gennemsnitspriserne faldt fra 2,39 EUR i 2000 til 2,17 EUR i undersøgelsesperioden svarende til et samlet fald på 9 %. Der var stor forskel på priserne i de forskellige eksporterende lande. Importen fra andre tredjelande havde hovedsagelig oprindelse i Belarus, Japan, Korea, Sydafrika, Schweiz og USA og tegnede sig i alt for 25 % af forbruget i Fællesskabet. Selv om der importeres fra mange andre tredjelande, tegnede importen fra disse lande hver især sig for mindre end 1 % af forbruget i Fællesskabet i den betragtede periode.

(99)

Importen med oprindelse i Sydafrika faldt med 7 % i den betragtede periode. Den udgjorde en ubetydelig markedsandel på 1,6 % i undersøgelsesperioden, og ifølge Eurostats oplysninger underbød den heller ikke EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

(100)

Importen med oprindelse i Schweiz faldt med 28 % i den betragtede periode, og ifølge Eurostats oplysninger underbød den ikke EF-erhvervsgrenens priser. Derudover udgjorde den en beskeden markedsandel på 3,7 % i undersøgelsesperioden.

(101)

Importen med oprindelse i USA faldt med 51 % i den betragtede periode, og ifølge Eurostats oplysninger underbød den EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden med mindre end 5 %. Derudover udgjorde den en ubetydelig markedsandel på 1,5 % i undersøgelsesperioden.

(102)

Ovenstående resultater er baseret på de til rådighed værende oplysninger, dvs. Eurostats statistikker, som ikke indeholder nærmere oplysninger om varetypernes opdeling. Konklusionen er dog, at importen fra Sydafrika, Schweiz og USA i betragtning af den ubetydelige eller beskedne markedsandel og et ikke eksisterende eller lavt prisunderbud ikke havde en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(103)

Importen med oprindelse i Japan steg med 113 % i den betragtede periode, men var som udgangspunkt meget lille. Den udgjorde en markedsandel på 2,4 % i undersøgelsesperioden, og ifølge Eurostats oplysninger underbød den EF-erhvervsgrenens priser med mindre end 8 %.

(104)

Importen med oprindelse i Belarus steg med 35 % i den betragtede periode, men var som udgangspunkt lille. Den udgjorde en markedsandel på 2,3 % i undersøgelsesperioden, men underbød EF-erhvervsgrenens priser væsentligt med ca. 30 % i undersøgelsesperioden. Importen med oprindelse i Belarus var genstand for undersøgelsen og den tidligere omtalte virkning af underbuddet er kommet frem ved en detaljeret varesammenligning.

(105)

Importen med oprindelse i Korea steg i første omgang med 22 % mellem 2000 og 2001, men faldt derefter med 36 % svarende til et samlet fald på 14 %. Den udgjorde en markedsandel på 8,3 % i undersøgelsesperioden og underbød EF-erhvervsgrenens priser med ca. 5-15 % i undersøgelsesperioden. Importen med oprindelse i Korea var genstand for undersøgelsen og den tidligere omtalte virkning af underbuddet er kommet frem ved en detaljeret varesammenligning.

(106)

Det bør bemærkes, at dumpingimport fra Taiwan kun udgør under 4 % af EF-markedet, mens importen fra Korea, Japan og Belarus samt den ikke-dumpede import fra Taiwan tilsammen udgør ca. 13-14 %, dvs. næsten fire gange så meget som den taiwanske dumpingimport. Importen fra de fire omtalte kilder underbød EF-erhvervsgrenens priser betydeligt. Der er foretaget en sammenligning, varetype for varetype, mellem på den ene side importen fra Belarus og Korea samt den ikke-dumpede import fra Taiwan og på den anden side EF-erhvervsgrenens salg. Denne sammenligning viste, at importen fra Belarus og Korea samt den ikke-dumpede import fra Taiwan konkurrerer mere direkte med fællesskabsvarer af forholdsvis høj værdi end dumpingimporten fra Taiwan. Importen fra Belarus og Korea og den ikke-dumpede import fra Taiwan havde således tydeligvis en indvirkning på EF-erhvervsindustrien. Konklusionen blev derfor, at omfanget og den prismæssige virkning af importen fra Korea, Japan og Belarus samt den ikke-dumpede import fra Taiwan var af en sådan karakter, at det ikke længere var muligt at etablere en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Taiwan og den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt. Under de givne omstændigheder kan dumpingimporten fra Taiwan bestemt kun have spillet en mindre rolle.

(107)

Med ovenstående analyse er virkningerne af alle kendte faktorer med indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation omhyggeligt blevet adskilt fra dumpingimportens skadelige virkninger. Den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, skyldes først og fremmest et pristryk, som er forårsaget af priser på import fra tredjelande, som har underbudt EF-erhvervsgrenens priser. I betragtning af i) at dumpingimporten fra Taiwan udgør en begrænset markedsandel (mindre end 4 %), og at importen fra andre lande samt ikke-dumpet import fra Taiwan udgør en langt større markedsandel (ca. 13-14 %), og ii) at der har været praktiseret prisunderbud med denne import, kan det konkluderes, at den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, i væsentligt omfang skyldes anden import af garn med høj styrke af polyestere end dumpingimporten fra den taiwanske eksportør. Årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Taiwan alene og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, kunne derfor ikke påvises, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen.

(108)

Proceduren bør derfor afsluttes, idet dumpingmargenerne for både Belarus og Korea er ubetydelige, og der ikke kan påvises en klar årsagssammenhæng mellem dumping og skade for så vidt angår importen med oprindelse i Taiwan —

7.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/38