ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
49. årgang |
|
|
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk |
|
|
|
Rådet |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
|
Kommissionen |
|
|
* |
Kommissionens beslutning af 21. februar 2006 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien (meddelt under nummer K(2006) 417) ( 1 ) |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst. |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter, hvis offentliggørelse er obligatorisk
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 337/2006
af 24. februar 2006
om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 3223/94 af 21. december 1994 om gennemførelsesbestemmelser til importordningen for frugt og grøntsager (1), særlig artikel 4, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag. |
(2) |
Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 3223/94, fastsættes som anført i tabellen i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 25. februar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
J. L. DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 337 af 24.12.1994, s. 66. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 386/2005 (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 3).
BILAG
til Kommissionens forordning af 24. februar 2006 om faste importværdier med henblik på fastsættelsen af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
052 |
77,8 |
204 |
41,4 |
|
212 |
112,1 |
|
999 |
77,1 |
|
0707 00 05 |
052 |
114,8 |
204 |
90,1 |
|
628 |
131,0 |
|
999 |
112,0 |
|
0709 10 00 |
220 |
60,4 |
999 |
60,4 |
|
0709 90 70 |
052 |
131,0 |
204 |
50,0 |
|
999 |
90,5 |
|
0805 10 20 |
052 |
47,8 |
204 |
50,6 |
|
212 |
46,1 |
|
220 |
50,6 |
|
624 |
61,5 |
|
999 |
51,3 |
|
0805 20 10 |
204 |
99,4 |
999 |
99,4 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
052 |
56,0 |
204 |
128,5 |
|
220 |
48,0 |
|
464 |
141,8 |
|
624 |
80,1 |
|
662 |
54,4 |
|
999 |
84,8 |
|
0805 50 10 |
052 |
76,5 |
220 |
39,9 |
|
999 |
58,2 |
|
0808 10 80 |
388 |
95,3 |
400 |
133,2 |
|
404 |
100,9 |
|
528 |
87,4 |
|
720 |
78,6 |
|
999 |
99,1 |
|
0808 20 50 |
052 |
105,2 |
220 |
60,6 |
|
388 |
92,8 |
|
400 |
94,8 |
|
512 |
68,8 |
|
528 |
71,9 |
|
720 |
45,7 |
|
999 |
77,1 |
(1) Den statistiske landefortegnelse, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 750/2005 (EUT L 126 af 19.5.2005, s. 12). Koden »999« repræsenterer »anden oprindelse«.
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 338/2006
af 24. februar 2006
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget til denne forordning, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Med forbehold af de foranstaltninger, der er i kraft i Fællesskabet, med hensyn til ordningen med dobbeltkontrol og forudgående og efterfølgende fællesskabstilsyn ved indførsel af tekstilvarer til Fællesskabet er det hensigtsmæssigt at fastlægge, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder vedrørende tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af indehaveren i et tidsrum på 60 dage i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
(5) |
De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.
Artikel 2
Med forbehold af de foranstaltninger, der er i kraft i Fællesskabet med hensyn til ordningen med dobbelt kontrol og forudgående eller efterfølgende fællesskabstilsyn ved indførsel af tekstilvarer til Fællesskabet, kan bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på 60 dage.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
László KOVÁCS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2175/2005 (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 9).
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117, 4.5.2005, s. 13).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering KN-kode |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
Konfektioneret vare af vævet, ensfarvet tekstilstof (100 % bomuld), ubleget, hverken farvet eller trykt, rektangulært, ca. 180 × 90 cm, med sømmede kanter i stoffets bredde og ægkanter i stoffet længde. (Sengelinned) (Se billede nr. 638) (1) |
6302 31 00 |
Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 7, litra c) til afsnit XI, bestemmelse 1 til kapitel 63 og teksten til KN-kode 6302 og 6302 31 00. Varen er »konfektioneret« i henhold til bestemmelse 7, litra c) til afsnit XI, fordi to af kanterne er sømmede. I betragtning af varens karakteristika, dens mål og materiale, og at den tåler vask, har den egenskab af sengelinned, idet den, når den lægges tværs over madrassen, beskytter denne mod almindeligt slid. Varen anses derfor som sengelinned i henhold til KN-kode 6302 31 00. Se også de forklarende bemærkninger til HS til pos. 6302, første afsnit, og (1). |
(1) Billedet er kun til orientering.
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 339/2006
af 24. februar 2006
om ændring af bilag XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår regler for import af levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Videnskabelige Styringskomité konkluderede i udtalelser fra 2001 om den geografiske BSE-risiko i Brasilien, Chile, El Salvador, Nicaragua, Botswana, Namibia og Swaziland, at BSE-forekomst hos kvæg af national oprindelse er meget usandsynlig i de pågældende lande. De blev derfor opført på listen over lande, der er fritaget for bestemte TSE-handelsbetingelser vedrørende levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder. |
(2) |
I opdaterede udtalelser fra februar 2005 og august 2005 om den geografiske BSE-risiko i visse tredjelande, konkluderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, at BSE-forekomst hos kvæg af national oprindelse ikke er meget usandsynlig i Brasilien, Chile, El Salvador, Nicaragua, Botswana, Namibia og Swaziland. De pågældende lande bør derfor ikke længere være fritaget for TSE-handelsbetingelserne vedrørende levende kvæg og produkter af kvæg, får og geder. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XI til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2005 (EUT L 317 af 3.12.2005, s. 4).
BILAG
Bilag XI til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres således:
a) |
I afsnit A, punkt 15, litra b), andet afsnit, affattes landelisten således:
|
b) |
Afsnit D, punkt 3, affattes således:
|
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 340/2006
af 24. februar 2006
om fastsættelse af den i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 omhandlede støtte til privat oplagring af smør og fløde og om fravigelse af forordning (EF) nr. 2771/1999
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), særlig artikel 10, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 34, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde (2) skal det støttebeløb for privat oplagring, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999, fastsættes hvert år. |
(2) |
Ifølge artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1255/1999 fastsættes støtten ud fra udgifterne til oplagring og den forventede udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør. |
(3) |
Hvad angår udgifterne til oplagring, navnlig udgifterne til indlagring og udlagring af de pågældende produkter, bør der tages hensyn til de daglige udgifter til oplagring på kølelager og finansieringsomkostningerne. |
(4) |
Hvad angår den forventede udvikling i priserne, bør nedsættelserne af interventionspriserne for smør, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999, og den deraf følgende forventede nedgang i markedspriserne for frisk smør og lagersmør tages i betragtning, og der bør gives højere støtte for kontraktansøgninger, der er modtaget inden den 1. juli 2006. |
(5) |
For at undgå for mange ansøgninger om privat oplagring inden den nævnte dato bør der fastlægges en vejledende mængde og et kommunikationssystem for perioden, der slutter den 1. juli 2006, som gør det muligt for Kommissionen at fastslå, hvornår denne mængde er nået. Denne vejledende mængde bør fastsættes under hensyntagen til de mængder, der blev indgået oplagringskontrakter for i tidligere år. |
(6) |
Ifølge artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2771/1999 skal indlagring finde sted i perioden 15. marts til 15. august. Den nuværende vanskelige situation på smørmarkedet gør det berettiget at fremrykke datoen for indlagring af smør og fløde i 2006 til den 1. marts. Der bør derfor gøres en undtagelse fra nævnte artikel. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Den støtte, der er omhandlet i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1255/1999, beregnes pr. ton smør eller smørækvivalent for kontrakter, der indgås i 2006, på grundlag af følgende elementer:
a) |
for alle kontrakter:
og |
b) |
103,20 EUR for kontrakter, der er indgået på grundlag af ansøgninger, som interventionsorganet har modtaget inden den 1. juli 2006. |
2. Interventionsorganet registrerer datoen for modtagelsen af ansøgninger om indgåelse af en kontrakt som omhandlet i artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2771/1999 tillige med de tilsvarende mængder og fremstillingsdatoer og det sted, hvor smørret oplagres.
3. Hver tirsdag senest kl. 12 (belgisk tid) underretter medlemsstaterne Kommissionen om de mængder, der var omfattet af sådanne ansøgninger den foregående uge.
4. Når Kommissionen har meddelt medlemsstaterne, at ansøgningerne er nået op på 80 000 tons, underretter medlemsstaterne hver dag inden kl. 12 (belgisk tid) Kommissionen om de mængder, der var omfattet af ansøgninger den foregående dag.
5. Kommissionen suspenderer anvendelsen af stk. 1, litra b), og stk. 4, når den har konstateret, at de ansøgninger, der er nævnt i stk. 1, litra b), er nået op på 110 000 tons.
Artikel 2
Uanset artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2771/1999 kan indlagring i 2006 finde sted fra den 1. marts.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2107/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 20).
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/9 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 341/2006
af 24. februar 2006
om specifikation af ad hoc-modulet for 2007 om arbejdsulykker og arbejdsbetingede sundhedsproblemer, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98, og om ændring af forordning (EF) nr. 384/2005
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet (1), særlig artikel 4, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 384/2005 af 7. marts 2005 om vedtagelse af programmet med ad hoc-moduler for perioden 2007-2009 til brug for den stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken, som er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (2) indeholder et ad hoc-modul om arbejdsulykker og arbejdsbetingede sundhedsproblemer. |
(2) |
I Rådets resolution 2002/C 161/01 af 3. juni 2002 om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006) (3) opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere det igangværende arbejde med harmonisering af statistikkerne over erhvervsulykker og -sygdomme med det formål at skaffe sammenlignelige oplysninger, som gør det muligt at foretage en objektiv evaluering af virkningen og effektiviteten af de foranstaltninger, der vedtages som led i den nye fællesskabsstrategi. |
(3) |
I henhold til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (4) skal arbejdsgivere føre en liste over arbejdsulykker, der for arbejdstageren har medført arbejdsudygtighed i mere end tre arbejdsdage, og til brug for den kompetente myndighed og i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis udarbejde rapporter om de arbejdsulykker, der har ramt arbejdstagerne. I Kommissionens henstilling 2003/670/EF af 19. september 2003 om den europæiske liste over erhvervssygdomme (5) henstillede Kommissionen til medlemsstaterne, at de sørger for, at alle tilfælde af erhvervssygdomme anmeldes, og at de gradvis bringer deres statistikker over erhvervssygdomme i overensstemmelse med den europæiske liste og med det igangværende arbejde med systemet til harmonisering af de europæiske statistikker over erhvervssygdomme. I Kommissionens meddelelse af 11. marts 2002 om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002-2006 (6) understreges det, at statistikkerne ikke kun bør omfatte anerkendte erhvervsulykker og -sygdomme og disses årsager og følger, men også tilvejebringe kvantificerede oplysninger om de faktorer, som er knyttet til arbejdsmiljøet, og som kan forårsage disse ulykker og sygdomme. De statistiske data bør også omfatte nyere fænomener som f.eks. stressbetingede lidelser og knogle- og muskellidelser. |
(4) |
Det er også nødvendigt at opdatere specifikationen af stikprøven i afsnit 1 i bilaget til forordning (EF) nr. 384/2005 for at sikre, at stikprøven i ad hoc-modulet er så relevant som muligt. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Den detaljerede liste over de oplysninger, der skal indsamles i 2007 til ad hoc-modulet om arbejdsulykker og arbejdsbetingede sundhedsproblemer til brug for afsnit 1 i bilaget til forordning (EF) nr. 384/2005, er indeholdt i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
I afsnit 1 i bilaget til forordning (EF) nr. 384/2005 erstattes punktet »Stikprøve« af følgende:
»Stikprøve: Målaldersgruppen i stikprøven til dette modul er personer i alderen 15 år og derover.«
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Joaquín ALMUNIA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6).
(2) EUT L 61 af 8.3.2005, s. 23.
(3) EFT C 161 af 5.7.2002, s. 1.
(4) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
(5) EUT L 238 af 25.9.2003, s. 28.
(6) KOM(2002) 118 endelig af 11.3.2002.
BILAG
ARBEJDSSTYRKEUNDERSØGELSE
Specifikation af ad hoc-modulet for 2007 om arbejdsulykker og arbejdsbetingede sundhedsproblemer
1. |
Berørte medlemsstater og regioner: alle |
2. |
Variablerne kodes som følger: Angående nummereringen af variablerne i arbejdsstyrkeundersøgelsen i kolonnen »Filter« henvises til Kommissionens forordning (EF) nr. 430/2005 (1).
|
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/14 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 342/2006
af 24. februar 2006
om indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende nye eksportører af Rådets forordning (EF) nr. 428/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, om ophævelse af tolden for så vidt angår importen fra en eksportør i dette land og om at gøre denne import til genstand for registrering
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 4,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. ANMODNING OM FORNYET UNDERSØGELSE
(1) |
Kommissionen har modtaget en ansøgning om en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Ansøgningen blev indgivet af Huvis Sichuan (i det følgende benævnt »ansøgeren«), en eksporterende producent i Folkerepublikken Kina (det følgende benævnt »det pågældende land«). |
B. VARE
(2) |
Den vare, der er omfattet af den fornyede undersøgelse, er korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (det følgende benævnt »den pågældende vare«), som på nuværende tidspunkt tariferes under KN-kode 5503 20 00. KN-koden er kun anført til orientering. |
C. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER
(3) |
De i øjeblikket gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 428/2005 (2), ifølge hvilken importen til Fællesskabet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina, herunder den pågældende vare fremstillet af ansøgeren, er genstand for en endelig antidumpingtold på 49,7 %, dog med undtagelse af importen fra en række specifikt nævnte selskaber, som pålægges individuelle toldsatser. |
D. BEGRUNDELSE FOR DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE
(4) |
Ansøgeren hævder, at virksomheden opererer på markedsøkonomiske vilkår som defineret i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, eller forlanger subsidiært individuel behandling i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i grundforordningen, og ansøgeren hævder tillige, at virksomheden ikke eksporterede den pågældende vare til Fællesskabet i den undersøgelsesperiode, der lå til grund for antidumpingforanstaltningerne, dvs. i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003 (det følgende benævnt ’den oprindelige undersøgelsesperiode’), og at den ikke har forbindelse til nogen af de eksporterende producenter af varen, som er omfattet af ovennævnte antidumpingforanstaltninger. |
(5) |
Ansøgeren hævder desuden at være begyndt at eksportere den pågældende vare til Fællesskabet efter udløbet af den oprindelige undersøgelsesperiode. |
E. PROCEDURE
(6) |
Producenter i Fællesskabet, som vides at være berørt af sagen, er blevet underrettet om ovennævnte ansøgning og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der er ikke modtaget nogen bemærkninger. |
(7) |
Efter at have undersøgt de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen med henblik på at fastslå, om ansøgeren driver virksomhed på markedsøkonomiske vilkår som defineret i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, eller alternativt om ansøgeren opfylder betingelserne for en individuel told, jf. artikel 9, stk. 5, i grundforordningen, og i givet fald fastsætte ansøgerens individuelle dumpingmargen og, hvis der konstateres dumping, hvilken told der skal gælde for importen fra ansøgeren af den pågældende vare til Fællesskabet. |
(8) |
Hvis det konstateres, at ansøgeren opfylder betingelserne for fastsættelse af en individuel told, kan det blive nødvendigt at ændre den toldsats, der nu gælder for import af den pågældende vare fra virksomheder, der ikke er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 428/2005.
|
F. OPHÆVELSE AF GÆLDENDE TOLD OG REGISTRERING AF IMPORTEN
(9) |
I henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen ophæves den gældende antidumpingtold for så vidt angår importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges af ansøgeren med henblik på eksport til Fællesskabet. Samtidig gøres denne import til genstand for registrering i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, i grundforordningen for at sikre, at der kan opkræves antidumpingtold med tilbagevirkende kraft fra datoen for indledningen af denne fornyede undersøgelse, hvis den fører til en konklusion om, at ansøgeren sælger varer til dumpingpriser. Størrelsen af ansøgerens eventuelle fremtidige afgiftstilsvar kan ikke vurderes på dette stade i proceduren. |
G. FRISTER
(10) |
Af hensyn til en forsvarlig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken:
|
H. MANGLENDE SAMARBEJDSVILJE
(11) |
Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til de nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser af positiv eller negativ art på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18 i grundforordningen. |
(12) |
Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part udviser manglende eller begrænset samarbejdsvilje, og undersøgelsesresultaterne derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen, kan resultatet blive mindre gunstigt for den pågældende part, end hvis der var udvist samarbejdsvilje — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Der indledes herved en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 428/2005 i henhold til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 med henblik på at fastslå, om og i hvilket omfang importen af korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, henhørende under KN-kode 5503 20 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som fremstilles af Huvis Sichuan (Taric-tillægskode A736) og sælges til eksport til Fællesskabet, skal være omfattet af den antidumpingtold, der er indført ved forordning (EF) nr. 428/2005.
Artikel 2
Den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 428/2005, ophæves for så vidt angår importen af den i artikel 1 omhandlede vare.
Artikel 3
Medlemsstaternes toldmyndigheder pålægges at træffe passende foranstaltninger til at registrere den i artikel 1 omhandlede import, jf. artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 384/96. Registreringen ophører ni måneder efter datoen for nærværende forordnings ikrafttrædelse.
Artikel 4
1. Medmindre andet er angivet, skal interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter skriftligt og indgive svar på det spørgeskema, der er nævnt i betragtning 8, litra a), i denne forordning, eller fremlægge alle andre oplysninger senest 40 dage efter denne forordnings ikrafttrædelse, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen.
Interesserede parter kan også skriftligt anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 40 dage.
2. Parter, der berøres af undersøgelsen, og som måtte ønske at tilkendegive deres mening om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at USA anvendes som tredjeland med markedsøkonomi til at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina, skal fremsætte deres bemærkninger senest 10 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.
3. Behørigt underbyggede krav om markedsøkonomisk status skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse.
4. Alle redegørelser og anmodninger fra interesserede parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den interesserede parts navn, adresse, e-mail-adresse og telefon- og faxnummer. Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, der forlanges i denne forordning, spørgeskemabesvarelser og korrespondance fra interesserede parter, som afgives i fortrolighed, mærkes »Limited« (3) og ledsages i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96 af en ikke-fortrolig udgave, som mærkes »FOR INSPECTION BY INTERESTED PARTIES«.
Oplysninger om sagen og/eller anmodninger om at blive hørt indsendes til følgende adresse:
Europa-Kommissionen |
Generaldirektoratet for Handel |
Direktorat B |
Kontor: J-79 5/16 |
B-1049 Bruxelles |
Fax (32 2) 295 65 05 |
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Peter MANDELSON
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).
(2) EUT L 71 af 17.3.2005, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1333/2005 (EUT L 211 af 13.8.2005, s. 1).
(3) Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Dokumentet er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 343/2006
af 24. februar 2006
om indledning af opkøb af smør i visse medlemsstater for perioden fra 1. marts til 31. august 2006
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2771/1999 af 16. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår interventionsforanstaltninger på markedet for smør og fløde (2), særlig artikel 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det fastsættes i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999, at hvis markedspriserne for smør i en eller flere medlemsstater i en repræsentativ periode ligger under 92 % af interventionsprisen, foretager interventionsorganerne opkøb af smør. |
(2) |
På grundlag af de markedspriser, som medlemsstaterne har givet meddelelse om, har Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2771/1999 konstateret, at prisen i Tyskland, Estland, Spanien, Frankrig, Irland, Nederlandene, Polen, Portugal, Sverige og Det Forenede Kongerige i to på hinanden følgende uger har været mindre end 92 % af interventionsprisen. Som følge heraf bør der indledes interventionsopkøb i disse medlemsstater — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Opkøb af smør som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 indledes i følgende medlemsstater:
— |
Tyskland |
— |
Estland |
— |
Spanien |
— |
Frankrig |
— |
Irland |
— |
Nederlandene |
— |
Polen |
— |
Portugal |
— |
Sverige |
— |
Det Forenede Kongerige. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. marts 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2005 (EUT L 307 af 25.11.2005, s. 2).
(2) EFT L 333 af 24.12.1999, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2107/2005 (EUT L 337 af 22.12.2005, s. 20).
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/18 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 344/2006
af 24. februar 2006
om ændring af de repræsentative priser og den tillægstold ved import af visse sukkerprodukter, der blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1011/2005, for produktionsåret 2005/06
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1423/95 af 23. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser for import af sukkerprodukter undtagen melasse (2), særlig artikel 1, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2005/06 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1011/2005 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 281/2006 (4). |
(2) |
Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 1423/95 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De repræsentative priser og den tillægstold, der gælder ved import af de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1423/95 omhandlede produkter, og som for produktionsåret 2005/06 blev fastsat ved forordning (EF) nr. 1011/2005, ændres og er vist i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 25. februar 2006.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
J. L. DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 39/2004 (EUT L 6 af 10.1.2004, s. 16).
(2) EFT L 141 af 24.6.1995, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 624/98 (EFT L 85 af 20.3.1998, s. 5).
(3) EUT L 170 af 1.7.2005, s. 35.
(4) EUT L 47 af 17.2.2006, s. 38.
BILAG
De repræsentative priser og den tillægstold, der gælder ved import af hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 99 og anvendes fra den 25. februar 2006
(EUR) |
||
KN-kode |
Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt |
Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt |
1701 11 10 (1) |
36,58 |
0,31 |
1701 11 90 (1) |
36,58 |
3,93 |
1701 12 10 (1) |
36,58 |
0,18 |
1701 12 90 (1) |
36,58 |
3,63 |
1701 91 00 (2) |
37,34 |
6,56 |
1701 99 10 (2) |
37,34 |
3,14 |
1701 99 90 (2) |
37,34 |
3,14 |
1702 90 99 (3) |
0,37 |
0,30 |
(1) Fastsat for standardkvaliteten, som den er fastsat i bilag I, punkt II, til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 (EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1).
(2) Fastsat for standardkvaliteten, som den er fastsat i bilag I, punkt I, til forordning (EF) nr. 1260/2001.
(3) Fastsat pr. 1 % indhold af saccharose.
II Retsakter, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk
Rådet
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/20 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 20. februar 2006
om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)
(2006/144/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (1) særlig artikel 9, stk. 2, første punktum,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2) og,
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 skal der på fællesskabsplan vedtages strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne for programmeringsperioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2013, for at der kan fastsættes prioriteter for udviklingen af landdistrikterne. |
(2) |
Disse strategiske retningslinjer bør afspejle den multifunktionelle rolle, landbruget spiller for landskabets, fødevareproduktionens samt kultur- og naturværdiernes rigdom og forskelligartethed i hele Fællesskabet. |
(3) |
Disse strategiske retningslinjer bør udpege de områder, som er vigtige for virkeliggørelsen af Fællesskabets prioriteter, navnlig i forhold til Göteborg-målene for bæredygtighed og den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, som blev fastsat af Det Europæiske Råd på møderne i henholdsvis Göteborg (den 15. og 16. juni 2001) og Thessaloniki (den 20. og 21. juni 2003). |
(4) |
På grundlag af disse strategiske retningslinjer bør hver enkelt medlemsstat udforme en national strategi som referenceramme for udarbejdelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007–2013) vedtages herved, som de fremgår af bilaget.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2006.
På Rådets vegne
J. PRÖLL
Formand
(1) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BILAG
Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)
1. INDLEDNING
Forordning (EF) nr. 1698/2005 opstiller formålet med den bistand, der ydes via ELFUL, og fastsætter dens omfang. Fællesskabets strategiske retningslinjer fastlægger inden for disse rammer de områder, som er vigtige for virkeliggørelsen af Fællesskabets prioriteter, navnlig i forhold til Göteborg-målene for bæredygtighed og den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse.
Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne skal medvirke til:
— |
at udpege og fastlægge de områder, hvor anvendelsen af EU-støtte til udvikling af landdistrikterne skaber den største værditilvækst på EU-plan |
— |
at knytte forbindelsen til de vigtigste EU-prioriteter (Lissabon, Göteborg) og konkretisere dem i politikken for udvikling af landdistrikterne |
— |
at sikre overensstemmelse med andre EU politikker, særlig samhørighedspolitikken og miljøpolitikken |
— |
at afbøde gennemførelsen af den nye markedsorienterede fælles landbrugspolitik og den strukturomlægning, denne nødvendigvis fører med sig i de gamle og de nye medlemsstater. |
2. UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE OG FÆLLESSKABETS OVERORDNEDE MÅL
2.1. Den fælles landbrugspolitik og udvikling af landdistrikterne
Landbruget er stadig den vigtigste arealbruger i landdistrikterne og spiller en afgørende rolle for landskabets og miljøets kvalitet. Betydningen og relevansen af den fælles landbrugspolitik og udviklingen af landdistrikterne er blevet større med den seneste udvidelse af Den Europæiske Union.
Uden den fælles landbrugspolitiks to søjler, dvs. markedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne, ville mange landdistrikter i Europa stå over for voksende økonomiske, sociale og miljømæssige problemer. Den europæiske landbrugsmodel afspejler den multifunktionelle rolle, landbruget spiller for landskabets, fødevareproduktionens samt kultur- og naturværdiernes rigdom og forskelligartethed (1).
De styrende principper for den fælles landbrugspolitik, markedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne blev opstillet af Det Europæiske Råd på mødet i Göteborg (15. og 16. juni 2001). Ifølge konklusionerne fra dette møde skal stærke økonomiske resultater ledsages af bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og affaldsmængden, opretholdelse af biodiversiteten og bevarelse af økosystemerne og forebyggelse af ørkendannelse. For at kunne tage disse udfordringer op bør det bl.a. være et mål for den fælles landbrugspolitik og dens fremtidige udvikling at bidrage til bæredygtig udvikling, ved at der lægges større vægt på sunde højkvalitetsprodukter, miljømæssigt bæredygtige produktionsmetoder, herunder økologisk produktion, reproducerbare råvarer og beskyttelse af biodiversiteten.
Disse styrende principper blev bekræftet i konklusionerne vedrørende Lissabon-strategien fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki (20. og 21. juni 2003). Den reformerede fælles landbrugspolitik og politikken for udvikling af landdistrikterne kan yde et vigtigt bidrag til konkurrenceevnen og den bæredygtige udvikling i de kommende år.
2.2. Mod et bæredygtigt landbrug: reformerne af den fælles landbrugspolitik i 2003 og 2004
Reformerne af den fælles landbrugspolitik i 2003 og 2004 er et vigtigt skridt hen imod forbedring af landbrugsvirksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtige udvikling i EU og opstilling af rammerne for fremtidige reformer. Skiftende reformer har bidraget til det europæiske landbrugs konkurrenceevne ved at mindske den garanterede prisstøtte og fremme strukturtilpasninger. Indførelsen af direkte, produktionsuafhængig støtte tilskynder landbrugerne til at reagere på markedssignaler, der skyldes forbrugerefterspørgslen, i stedet for at følge politiske incitamenter, der knytter sig til den producerede mængde. Inddragelsen af standarder for miljø, fødevaresikkerhed samt dyresundhed og -velfærd i de krav, der skal opfyldes, styrker forbrugernes tillid og øger landbrugets miljømæssige bæredygtighed.
2.3. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013
Den fremtidige politik for udvikling af landdistrikterne koncentrerer sig om tre hovedområder: fødevareøkonomien, miljøet og landbrugsøkonomi og landbefolkning i bred forstand. Den nye generation af strategier og programmer for udvikling af landdistrikterne vil blive opbygget omkring fire akser, nærmere betegnet akse 1: forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, akse 2: forbedring af miljøet og landskabet, akse 3: livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien og akse 4: Leader.
Under akse 1 skal en række foranstaltninger tage sigte på de menneskelige og fysiske ressourcer i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren (for at fremme innovation og overførsel af viden) og på kvalitetsproduktion. Akse 2 skal omfatte foranstaltninger til beskyttelse og forbedring af naturressourcerne samt bevarelse af naturvenlige landbrugs- og skovbrugssystemer og af kulturlandskaberne i Europas landdistrikter. Akse 3 skal medvirke til at udvikle den lokale infrastruktur og de menneskelige ressourcer i landdistrikterne for at skabe bedre betingelser for vækst og beskæftigelse i alle sektorer og diversificere de økonomiske aktiviteter. Akse 4, der bygger på erfaringen med Leader, indfører muligheder for innovativ styring ved hjælp af lokalt baserede bottom-up-strategier for udvikling af landdistrikterne.
2.4. Udfordringerne
Landdistrikterne er kendetegnet ved meget forskelligartede situationer, der spænder fra afsidesliggende landdistrikter, der lider under affolkning, til bynære områder, som er under stigende pres fra bycentre.
Ifølge OECD-definitionen, der er baseret på befolkningstæthed, tegner landdistrikterne (2) sig for 92 % af arealet i EU-området. Endvidere lever 19 % af befolkningen i overvejende landligt prægede regioner, mens 37 % lever i markant landligt prægede regioner. Disse regioner tegner sig for 45 % af bruttoværditilvæksten og 53 % af beskæftigelsen i EU, men der er en tendens til, at de er bagefter i forhold til ikke-landdistrikter for så vidt angår en række socioøkonomiske indikatorer, inkl. de strukturelle indikatorer. I landdistrikterne er indkomsten pr. indbygger ca. en tredjedel lavere (3) kvindernes erhvervsfrekvens er lavere, servicesektoren er mindre udviklet, antallet af højtuddannede er generelt mindre, og en lavere procentdel af husstandene har adgang til bredbåndsinternet. Afstand og afsondrethed er store problemer i nogle landdistrikter. Disse ulemper har tendens til at være endnu mere markante i overvejende landligt prægede regioner, selv om det generelle billede på EU-plan kan variere betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden. Mangel på muligheder, kontakter og uddannelsesinfrastruktur er et særligt problem for kvinder og unge mennesker i afsidesliggende landdistrikter.
Udvidelsen har ændret landbrugskortet. I de gamle medlemsstater tegner landbruget sig for 2 % af BNP, i de nye medlemsstater for 3 % og i Rumænien og Bulgarien for over 10 %. I de nye medlemsstater er den andel af arbejdsstyrken, der er beskæftiget i landbruget, tre gange større (12 %) end i de gamle medlemsstater (4 %). I Bulgarien og Rumænien drejer det sig om en betydeligt højere andel af arbejdsstyrken.
Landbrugs- og fødevaresektoren tilsammen udgør en vigtig del af EU’s økonomi og tegner sig for 15 mio. arbejdspladser (8,3 % af den samlede beskæftigelse) og 4,4 % af BNP. EU er verdens største producent af føde- og drikkevarer, med en samlet produktion, der anslås at beløbe sig til 675 mia. EUR. Sektoren er imidlertid stadig stærkt polariseret og fragmenteret, når det gælder størrelse, med betydelige muligheder og risici for virksomhederne. Skovbruget og de dertil knyttede industrier beskæftiger ca. 3,4 mio. mennesker og har en omsætning på 350 mia. EUR, men kun 60 % af den årlige skovvækst udnyttes på nuværende tidspunkt.
Landbruget og skovbruget tegner sig for 77 % af arealudnyttelsen i EU. Landbrugets miljøresultater med hensyn til bevarelse og forbedring af naturressourcerne har været blandede i de seneste år. Når det drejer sig om vandkvalitet, er det samlede kvælstofoverskud faldet en smule siden 1990 i de fleste af de gamle medlemsstater, om end der i visse lande og regioner stadig er nedsivning af gødning i betydeligt omfang. Problemerne med ammoniakudledning, eutrofiering, jordforringelse og faldende biodiversitet gør sig stadig gældende i mange områder. En voksende del af landbrugsarealet afsættes imidlertid til økologisk produktion (5,4 mio. ha i EU) og vedvarende ressourcer (det anslås, at 1,4 mio. ha blev anvendt til fremstilling af bioenergi i 2004, heraf 0,3 mio. ha med tilskud i form af energiafgrødepræmie og 0,6 mio. ha på udtaget areal). Klimaændringens langtidsvirkninger vil i voksende grad påvirke landbrugs- og skovbrugsmønstrene. Der er gjort fremskridt med hensyn til bevarelsen af biodiversiteten med gennemførelsen af Natura 2000 — ca. 12-13 % af landbrugs- og skovbrugsarealet er blevet udpeget. Naturvenlige landbrugsmetoder spiller en vigtig rolle for bevarelse af biodiversiteten og leve- og voksestederne samt for landskabsbevarelsen og jordbundskvaliteten. I de fleste medlemsstater benyttes disse landbrugsmetoder på mellem 10 og 30 % af landbrugsarealet. I nogle områder kan opgivelse af landbrugsdrift indebære alvorlige miljørisici.
Landdistrikterne står derfor over for særlige udfordringer med hensyn til vækst, beskæftigelse og bæredygtighed i de kommende år. Dog byder de på reelle muligheder i form af vækstpotentiale i nye sektorer, rekreative faciliteter og turisme, deres tiltrækning som bopæls- og arbejdssteder og deres rolle som hjemsted for naturressourcer og landskaber af stor værdi.
Landbrugs- og fødevaresektoren må udnytte de muligheder, der ligger i nye metoder og i teknologier og innovation, for at kunne tilgodese en markedsefterspørgsel, som er i stadig udvikling både i Europa og på verdensplan. Frem for alt vil investering i de vigtige menneskelige ressourcer give landdistrikterne og fødevaresektoren mulighed for at kunne se fremtiden i møde med fortrøstning.
I anledning af det nye afsæt for Lissabon-strategien bekræftede Det Europæiske Råd, at Lissabon-strategien skal ses i en større sammenhæng, nemlig kravet om bæredygtig udvikling, der indebærer, at nutidens behov skal tilgodeses, men ikke på bekostning af kommende generationers muligheder for at få tilfredsstillet deres behov (4). Den nye programmeringsperiode giver en enestående mulighed for at koncentrere støtten fra den nye ELFUL om vækst, beskæftigelse og bæredygtighed. I den henseende er den i fuld overensstemmelse med erklæringen om de styrende principper for bæredygtig udvikling (5) og det fornyede Lissabon-handlingsprogram, som søger at målrette ressourcerne mod at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere i og arbejde i, mod at fremme viden og innovation med henblik på vækst og mod at oprette flere og bedre arbejdspladser.
Politikken for udvikling af landdistrikterne skal hjælpe landdistrikterne med at opfylde disse målsætninger i perioden 2007-2013. Det kræver en mere strategisk tilgang til konkurrenceevne, jobskabelse og innovation i landdistrikterne og bedre styring med hensyn til gennemførelse af programmer. Der skal lægges større vægt på fremsynede investeringer i mennesker, viden og kapital i landbrugs- og skovbrugssektoren, på nye former for levering af win-win-miljøydelser og på skabelse af flere og bedre arbejdspladser gennem diversificering, ikke mindst for kvinder og unge mennesker. Ved at hjælpe EU’s landdistrikter med at udnytte deres potentiale som attraktive investerings-, arbejds- og bopælssteder kan politikken for udvikling af landdistrikterne spille en rolle for bæredygtig udvikling af hele det europæiske territorium.
3. FASTSÆTTELSE AF FÆLLESSKABETS PRIORITETER FOR UDVIKLINGEN AF LANDDISTRIKTERNE I PROGRAMMERINGSPERIODEN 2007-2013
Inden for rammerne af de mål, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsætter nedenstående strategiske retningslinjer Fællesskabets prioriteter i overensstemmelse med artikel 9 i nævnte forordning. Retningslinjerne tager sigte på at integrere overordnede politiske prioriteter som angivet i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Göteborg. For hvert sæt prioriteter opstilles en række illustrerende nøgleaktioner. Medlemsstaterne skal på grundlag af disse strategiske retningslinjer udforme en national strategi som referenceramme for udarbejdelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne.
De midler, der afsættes til Fællesskabets prioriteter for udvikling af landdistrikterne (inden for de fastsatte mindstegrænser for finansiering af de enkelte akser), afhænger af de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte programområder, og af disse områders styrke, svagheder og muligheder. Hver enkelt fællesskabsprioritet og dens bidrag til Lissabon- og Göteborg-målene skal afspejle sig på medlemsstatsplan i den nationale strategi og de nationale programmer for udvikling af landdistrikterne. I mange tilfælde vil der være nationale eller regionale prioriteter for specifikke problemer i forbindelse med fødevarekæden eller med de miljømæssige, klimamæssige og geografiske forhold, der gør sig gældende for landbrug og skovbrug. Landdistrikterne kan være konfronteret med andre særlige problemer som f.eks. presset på bynære områder, arbejdsløshed, afsondrethed eller lav befolkningstæthed.
3.1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
Fællesskabets strategiske retningslinje
Der ligger i Europas landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektor et stort potentiale med hensyn til yderligere udvikling af højkvalitetsprodukter med værditilvækst, som opfylder de europæiske forbrugeres og verdensmarkedets voksende, mangeartede efterspørgsel.
De midler, der afsættes til akse 1, skal medvirke til at gøre Europas fødevaresektor stærk og dynamisk ved at fokusere på prioriteterne vedrørende overførsel af viden, modernisering, innovation og kvalitet i fødevarekæden og på sektorer, hvor investering i fysiske og menneskelige ressourcer skal prioriteres.
For at disse prioriteter kan føres ud i livet, opfordres medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktioner. Sådanne centrale aktioner kunne omfatte:
i) |
strukturomlægning og modernisering i landbrugssektoren, som fortsat spiller en vigtig rolle i udviklingen i mange landdistrikter, navnlig i de nye medlemsstater. En vellykket tilpasning af landbruget kan være nøglen til forbedring af konkurrenceevnen og den miljømæssige bæredygtighed i landbrugssektoren og til fremme af beskæftigelse og vækst på beslægtede områder af økonomien. Dette indebærer også, at man i højere grad foregriber ændringer inden for landbrugssektoren i forbindelse med strukturomlægning og modernisering og udvikler en proaktiv holdning til uddannelse og omskoling af landbrugere, navnlig med hensyn til tværgående kvalifikationer |
ii) |
forbedring af integrationen i fødevarekæden. Europas fødevareindustri er en af verdens mest konkurrencedygtige og innovative, men den står over for voksende konkurrence på verdensplan. Der er i landbrugsøkonomien store muligheder for at skabe og afsætte nye produkter, at fastholde mere værdi i landdistrikterne ved hjælp af kvalitetsordninger og at forbedre europæiske produkters omdømme i tredjelande. Anvendelse af rådgivningstjenester og støtte med henblik på opfyldelse af Fællesskabets standarder vil medvirke til denne integrationsproces. En markedsorienteret landbrugssektor vil bidrage yderligere til at befæste den europæiske fødevaresektors stilling som en vigtig arbejdsgiver og kilde til økonomisk vækst |
iii) |
fremme af innovation og adgang til forskning og udvikling (FoU). Innovation bliver stadig vigtigere i Europas landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektor. Selv om Europas store fødevarevirksomheder ofte er på forkant med nye tendenser, vil indførelse af nye produkter og processer i høj grad kunne bidrage til at forbedre små forarbejdningsvirksomheders og landbrugsbedrifters resultater. Navnlig vil nye former for samarbejde kunne fremme adgangen til FoU, innovation og aktioner, der iværksættes under syvende rammeprogram (6) |
iv) |
tilskyndelse til indførelse og udbredelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Det har vist sig, at fødevaresektoren som helhed er bagefter, når det drejer sig om indførelse af ikt. Det gælder især små virksomheder. Anvendelse af e-business-applikationer forekommer stadig kun i ringe omfang uden for de store multinationale selskaber og deres største leverandører. Fonde for udvikling af landdistrikterne bør supplere fremtidige kommissionsinitiativer som f.eks. i2010, på områder som e-business (navnlig i forbindelse med små og mellemstore virksomheder (SMV'er)), e-færdigheder og e-læring |
v) |
fremme af dynamisk iværksætterånd. De seneste reformer har skabt et markedsorienteret klima for det europæiske landbrug. Dette giver landbrugsbedrifterne nye muligheder. Udnyttelsen af dette økonomiske potentiale afhænger imidlertid af, at der udvikles strategiske og organisatoriske færdigheder. Det vil i den forbindelse kunne spille en vigtig rolle, at unge landbrugere tilskyndes til at gå ind i erhvervet |
vi) |
udvikling af nye afsætningsmuligheder for landbrugs- og skovbrugsprodukter. Nye afsætningsmuligheder kan give større værditilvækst, navnlig for kvalitetsprodukter. Støtte til investering og uddannelse inden for nonfoodproduktion i forbindelse med udvikling af landdistrikterne kan supplere de foranstaltninger, der træffes med afsæt i første søjle, ved at skabe innovative nye afsætningsmuligheder for produktionen eller medvirke til at udvikle vedvarende energimaterialer, biobrændstoffer og forarbejdningskapacitet |
vii) |
forbedring af landbrugets og skovbrugets miljøresultater. Varig bæredygtighed afhænger af evnen til at fremstille produkter, som forbrugerne vil købe, og samtidig opfylde høje miljøstandarder. Investering i bedre miljøresultater kan også øge produktionens effektivitet og således skabe en win-win-situation |
For at fremme generationsfornyelsen i landbruget kan det overvejes at kombinere foranstaltningerne under akse 1, så de passer til unge landbrugeres behov.
3.2. Forbedring af miljøet og landskabet
Fællesskabets strategiske retningslinje
For at beskytte og forøge EU's naturressourcer og landskaber i landdistrikterne bør de midler, der afsættes til akse 2, bidrage til tre områder, som er prioriteret på EU-plan: biodiversitet samt bevarelse og udvikling af naturvenlige landbrugs- og skovbrugsmetoder og traditionelle kulturlandskaber, vand og klimaændring.
Foranstaltningerne under akse 2 bør anvendes til at inddrage disse miljømålsætninger og bidrage til gennemførelse af Natura 2000-nettet inden for landbrug og skovbrug, til Göteborg-forpligtelsen til at standse biodiversitetens tilbagegang inden 2010 og til de målsætninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (7) samt til Kyoto-protokollens mål for begrænsning af klimaændringer.
For at disse prioriteter kan føres ud i livet, opfordres medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktioner. Sådanne centrale aktioner kunne omfatte:
i) |
fremme af miljøydelser og dyrevenlige landbrugsmetoder. De europæiske borgere forventer, at landbrugerne overholder obligatoriske standarder. Mange mener imidlertid også, at landbrugerne bør belønnes for at påtage sig mere vidtgående forpligtelser i form af tjenester, som markedet alene ikke sørger for, ikke mindst når det drejer sig om specifikke ressourcer, der er særlig vigtige i forbindelse med landbrug og skovbrug, såsom vand og jordbund |
ii) |
bevarelse af landbrugslandskabet og skove. I Europa er en stor del af det værdsatte landlige miljø resultatet af landbrugsdrift. Bæredygtig forvaltning af landområder kan bidrage til at nedbringe de risici, der er forbundet med afvandring, ørkendannelse og skovbrande, navnlig i mindre gunstigt stillede områder. Hensigtsmæssige landbrugsmetoder medvirker til at bevare landskaber og leve- og voksesteder — lige fra vådområder til tørre enge og alpegræsgange. I mange områder er dette en vigtig del af kultur- og naturværdierne og landdistrikternes attraktivitet som bopæls- og arbejdssteder generelt betragtet |
iii) |
bekæmpelse af klimaændringer. Landbruget og skovbruget er i forreste linje, når det gælder udvikling af vedvarende energi- og materialekilder til bioenergianlæg. Hensigtsmæssig landbrugs- og skovbrugspraksis kan bidrage til at mindske emissionerne af drivhusgasser og bevare kulstofbinding og de organiske stoffer i jordbundsstrukturen, og endvidere kan hensigtsmæssig landbrugs- og skovbrugspraksis medvirke til tilpasningen til virkningerne af klimaændringer |
iv) |
styrkelse af det økologiske landbrugs bidrag. Økologisk landbrug er en helhedspræget form for bæredygtigt landbrug. Dets bidrag til opfyldelse af miljø- og dyrevelfærdsmålsætningerne kunne derfor styrkes yderligere |
v) |
fremme af miljømæssige og økonomiske win-win-initiativer. Levering af miljøvenlige produkter, især ved hjælp af miljøvenlige foranstaltninger i landbruget, kan medvirke til at opbygge landdistrikternes og deres fødevareprodukters identitet. Det kan danne grundlag for vækst og beskæftigelse i form af turisme og landlige rekreative faciliteter, især hvis det kædes sammen med en diversificering inden for turisme, håndværk, uddannelse og nonfoodsektoren |
vi) |
fremme af ligevægten mellem by og land. Programmer for udvikling af landdistrikterne kan yde et vigtigt bidrag til at gøre landdistrikterne mere attraktive. De kan også medvirke til at sikre, at der bevares en bæredygtig ligevægt mellem by og land i en konkurrencedygtig, videnbaseret økonomi. Kombineret med andre programakser kan arealforvaltningsforanstaltninger yde et positivt bidrag til de økonomiske aktiviteters geografiske fordeling og den territoriale samhørighed. |
3.3. Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien
Fællesskabets strategiske retningslinje
De midler, der afsættes til diversificering af landdistrikternes økonomi og til livskvalitet i landdistrikterne under akse 3, skal bidrage til den overordnede prioritet vedrørende skabelse af beskæftigelsesmuligheder og betingelser for vækst. De foranstaltninger, der kan træffes under akse 3, skal navnlig benyttes til fremme af kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og tilrettelæggelse af lokal strategiudvikling samt bidrage til at sikre, at landdistrikterne også er attraktive for fremtidige generationer. I forbindelse med fremme af uddannelse, oplysning og iværksætterånd bør der især tages hensyn til kvinders, unge menneskers og ældre arbejdstageres behov.
For at disse prioriteter kan føres ud i livet, opfordres medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktioner. Sådanne centrale aktioner kunne omfatte:
i) |
forøgelse af den økonomiske aktivitet og af beskæftigelsesfrekvensen i den bredere økonomiske sammenhæng i landdistrikterne. Diversificering er nødvendig for vækst, beskæftigelse og bæredygtig udvikling i landdistrikterne og bidrager dermed til en bedre ligevægt mellem by og land, både i økonomisk og i social henseende. Turisme, håndværk og landlige rekreative faciliteter er vækstsektorer i mange regioner og rummer muligheder både for diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter på den enkelte bedrift og for udvikling af mikrovirksomheder i den bredere økonomiske sammenhæng i landdistrikterne |
ii) |
fremme af kvinders adgang til arbejdsmarkedet. I mange landdistrikter skaber utilstrækkelige børnepasningsmuligheder specifikke barrierer. Lokale initiativer til oprettelse af børnepasningsinstitutioner kan lette adgangen til arbejdsmarkedet. Dette kan omfatte udvikling af en børnepasningsinfrastruktur, eventuelt kombineret med initiativer, der skal fremme oprettelse af små virksomheder i forbindelse med landdistriktsaktiviteter og lokale serviceydelser |
iii) |
genskabelse af landsbymiljøerne. Integrerede initiativer, der kombinerer diversificering, oprettelse af virksomheder, investeringer i kulturværdierne, infrastruktur til lokale serviceydelser og renovering kan bidrage til at forbedre både de økonomiske fremtidsudsigter og livskvaliteten |
iv) |
udvikling af mikrovirksomheder og håndværk, som kan bygge på traditionelle færdigheder eller tilføre nye kvalifikationer, især når de kombineres med indkøb af udstyr og med uddannelse og vejledning og derved bidrager til fremme af iværksætterånd og udvikling af den økonomiske struktur |
v) |
uddannelse af unge mennesker i færdigheder, der er brug for med henblik på diversificering af den lokale økonomi, og som kan indpasses i efterspørgslen efter turisme, rekreation, miljøydelser, traditionelle fremgangsmåder i landdistrikterne og kvalitetsprodukter |
vi) |
tilskyndelse til indførelse og udbredelse af ikt. Indførelse og udbredelse af ikt i landdistrikterne er afgørende for diversificeringen og for den lokale udvikling, for levering af lokale serviceydelser og for fremme af e-integration. Stordriftsfordele kan opnås ved hjælp af landsby-ikt-initiativer, der kombinerer it-apparatur, netværksdannelse og uddannelse i e-færdigheder gennem lokale strukturer. Sådanne initiativer kan i høj grad lette udbredelsen af ikt blandt de lokale landbrugsbedrifter og virksomheder og indførelsen af e-business og e-handel. Mulighederne forbundet med internettet og bredbåndskommunikation bør udnyttes fuldt ud for at overvinde ulemperne ved den geografiske beliggenhed, med bistand fra f.eks. regionale programmer under strukturfondene |
vii) |
udvikling af udbuddet af vedvarende energikilder og innovativ udnyttelse heraf, som kan bidrage til at skabe nye afsætningsmuligheder for landbrugs- og skovbrugsprodukter, levering af lokale tjenesteydelser og diversificering af landdistrikternes økonomi |
viii) |
tilskyndelse til udvikling af turisme. Turismen er en vigtig vækstsektor i mange landdistrikter og kan bygge på kultur- og naturværdier. Øget brug af ikt inden for turisme til reservation, reklame, afsætning, serviceudformning og rekreative aktiviteter kan medvirke til at forøge de besøgendes antal og gøre deres ophold længere, især når der skabes forbindelse til mindre faciliteter og opmuntres til landbrugsturisme |
ix) |
forbedring af den lokale infrastruktur, især i de nye medlemsstater. Der skal foretages betydelige investeringer i de vigtigste telekommunikations-, transport-, energi- og vandforsyningsinfrastrukturer i de kommende år. Der vil kunne opnås omfattende støtte fra strukturfondene til formål, der strækker sig fra transeuropæiske net til udvikling af forbindelser til erhvervslivet eller forskerparker. For at multiplikatoreffekten kan slå fuldt igennem i form af arbejdspladser og vækst, kan mindre, lokale infrastrukturer, der modtager støtte inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne, spille en afgørende rolle for forbindelsen mellem disse større investeringer og de lokale strategier for diversificering og udvikling af landbrugs- og fødevaresektorens potentiale. |
3.4. Opbygning af lokal beskæftigelses- og diversificeringskapacitet
Fællesskabets strategiske retningslinje
De ressourcer, der afsættes til akse 4 (Leader), skal ikke blot bidrage til prioriteterne under akse 1 og 2 og navnlig under akse 3, men også spille en vigtig rolle for den horisontale prioritet vedrørende bedre styring og mobilisering af landdistrikternes eget udviklingspotentiale.
Støtte under akse 4 giver mulighed for på grundlag af en samfundsstyret lokal udviklingsstrategi, der bygger på lokale behov og aktiver, at kombinere alle tre målsætninger — konkurrenceevne, miljø og livskvalitet, diversificering. Integrerede tilgange, der inddrager landbrugerne, skovbrugerne og andre aktører i landdistrikterne, kan sikre og forbedre de lokale natur- og kulturværdier, øge miljøbevidstheden og betyde investering i og fremme af specialprodukter, turisme, vedvarende ressourcer og energi.
For at disse prioriteter kan føres ud i livet, opfordres medlemsstaterne til at koncentrere støtten om centrale aktioner. Sådanne centrale aktioner kunne omfatte:
i) |
opbygning af en lokal partnerskabskapacitet og ansporing og tilskyndelse til kompetenceudvikling, som kan medvirke til mobilisering af det lokale potentiale |
ii) |
fremme af partnerskaber mellem den private og den offentlige sektor. Navnlig Leader vil stadig spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at fremme innovative metoder til udvikling af landdistrikterne og forene den private og den offentlige sektor |
iii) |
fremme af samarbejde og innovation. Lokale initiativer som f. eks. Leader og støtte til diversificering kan spille en vigtig rolle med hensyn til at bringe folk i kontakt med nye idéer og fremgangsmåder samt tilskynde til innovation og iværksætterånd og kan fremme integration og levering af lokale serviceydelser. Onlinesamfund kan medvirke til videreformidling af viden og til udveksling af god praksis og innovation, når det drejer sig om landdistrikternes produkter og tjenesteydelser |
iv) |
bedre lokal styring. Leader kan medvirke til at fremme innovative fremgangsmåder med hensyn til at knytte landbrug, skovbrug og lokal økonomi sammen og derved bidrage til at diversificere det økonomiske grundlag og styrke landdistrikternes socioøkonomiske struktur. |
3.5. Konsekvens i programmeringen
Fællesskabets strategiske retningslinje
Når medlemsstaterne udformer deres nationale strategier, skal de sikre, at synergieffekten mellem akserne og inden for akserne udnyttes optimalt, og at potentielle modsætninger undgås. Når det er relevant, kan de udvikle integrerede tilgange. De må også overveje, hvordan der kan tages hensyn til andre strategier på EU-plan, som f.eks. aktionsplanen for økologiske fødevarer og økologisk landbrug, tilsagnet om øget brug af vedvarende energikilder (8) behovet for at fastlægge en EU-strategi til bekæmpelse af klimaændringerne på mellemlang og lang sigt (9) og behovet for at forudse de sandsynlige virkninger for landbruget og skovbruget, EU's skovbrugsstrategi og handlingsplan (der kan bidrage til opfyldelse af målsætningerne om såvel vækst og beskæftigelse som bæredygtighed) og prioriteterne i Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF (10) navnlig de prioriteter, der kræver udarbejdelse af temastrategier på miljøområdet (jordbundsbeskyttelse, beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, bæredygtig anvendelse af pesticider, luftforurening, bymiljø, bæredygtig udnyttelse af ressourcer og genvinding af affald).
På EU-plan og i medlemsstaterne findes der adskillige midler, hvormed styring og praktisk politik kan forbedres. Der kan trækkes på teknisk bistand til opbygning af europæiske og nationale netværk for udvikling af landdistrikterne som platform for udveksling blandt interessenter af god praksis og ekspertise inden for alle aspekter af udarbejdelse, forvaltning og politisk gennemførelse. Oplysning og offentlighed skal sikre, at inddragelse af de forskellige aktører overvejes på et tidligt tidspunkt i udformningen af de nationale strategier og fastlægges i gennemførelsens senere led.
3.6. Komplementaritet mellem Fællesskabets instrumenter
Fællesskabets strategiske retningslinje
Synergieffekten mellem strukturpolitikken, beskæftigelsespolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne skal fremmes. I den sammenhæng skal medlemsstaterne sikre, at der er komplementaritet og sammenhæng mellem de aktioner, der finansieres af henholdsvis Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fiskerifond og ELFUL på et givet territorium og inden for et givet aktivitetsområde. De vigtigste styrende principper for afgrænsning og samordning mellem de aktioner, der støttes af de forskellige fonde, bør fastlægges i den nationale strategiske referenceramme og den nationale strategi.
For infrastrukturinvesteringer bør interventionens omfang være et styrende princip. F.eks. bør samhørighedspolitikkens instrumenter anvendes i forbindelse med investeringer i transport og anden infrastruktur på nationalt, regionalt eller subregionalt plan, mens foranstaltningen vedrørende basale tjenester under akse 3 kan anvendes på lokalt plan, idet der sikres forbindelse mellem det lokale og det regionale plan.
Med hensyn til udvikling af menneskelige ressourcer bør støtte til udvikling af landdistrikterne tage sigte på landbrugerne og de økonomiske aktører, som er inddraget i diversificeringen af landdistrikternes økonomi. Befolkningen i landdistrikterne vil kunne modtage støtte som led i en integreret bottom-up-strategi. Aktionerne på disse områder bør udføres i nøje overensstemmelse med målsætningerne for den europæiske beskæftigelsesstrategi, som de fremgår af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, og hænge sammen med de foranstaltninger, der træffes under de nationale reformprogrammer inden for rammerne af Lissabon-processen. Arbejdsprogrammet »Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« søger at opfylde Lissabon-målsætningerne for uddannelse. Livslang læring er kernen i dette program og gælder for alle former for uddannelse på alle niveauer, også inden for landbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren.
4. RAPPORTERINGSORDNINGEN
Forordning (EF) nr. 1698/2005 fastsætter strategisk tilsyn med Fællesskabets og medlemsstaternes strategier. Grundlaget for aflæggelse af rapport om udviklingen bliver den fælles tilsyns- og evalueringsramme, der skal udarbejdes i samarbejde med medlemsstaterne.
Denne ramme skal opstille et begrænset antal fælles indikatorer og en fælles metode. Den vil blive suppleret af programspecifikke indikatorer, der skal afspejle hvert enkelt programområdes særlige karakter.
Et fælles sæt indikatorer skal gøre det muligt at aggregere output, resultater og virkninger på EU-plan og gøre det lettere at vurdere de fremskridt, der sker med hensyn til virkeliggørelsen af Fællesskabets prioriteter. Udgangsindikatorer, der opstilles ved programmeringsperiodens begyndelse, vil gøre det muligt at vurdere udgangssituationen og danne grundlag for udarbejdelse af programstrategien.
Evalueringsaktiviteter skal finde sted løbende og på programplan omfatte forhåndsevaluering, midtvejsevaluering og efterfølgende evaluering samt andre evalueringsaktiviteter, der skønnes at kunne tjene til forbedring af programforvaltningen og programmets virkninger. De skal ledsages af tematiske undersøgelser og synteseevalueringer på fællesskabsplan og af de aktiviteter, der udføres af det europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne som platform for udveksling og for kapacitetsopbygning inden for evaluering i medlemsstaterne. Udveksling af god praksis og videreformidling af evalueringsresultater kan bidrage markant til at gøre udviklingen af landdistrikterne effektiv. I denne henseende bør det europæiske netværk spille en central rolle for fremme af kontakter.
(1) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møder i Luxembourg (12. og 13 december 1997), Berlin (24. og 25. marts 1999) og Bruxelles (24. og 25. oktober 2002).
(2) OECD’s definition er baseret på den andel af befolkningen, der bor i landkommuner (dvs. kommuner med mindre end 150 indbyggere pr. km2) i en given NUTS III-region. Der henvises til konsekvensanalysen, SEK(2004) 931. Dette er den eneste internationalt anerkendte definition af landdistrikter. I nogle tilfælde tager den dog ikke fuldt ud hensyn til den befolkning, der lever i mere tæt befolkede landdistrikter, navnlig de bynære områder. I forbindelse med nærværende retningslinjer anvendes definitionen kun i statistisk og beskrivende øjemed.
(3) Målt i BNP/KKP.
(4) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (22. og 23. marts 2005).
(5) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (16. og 17. juni 2005).
(6) I denne forbindelse bør der også tages hensyn til det arbejde, der udføres af Den Stående Komité for Landbrugsforskning.
(7) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).
(8) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (25. og 26. marts 2004).
(9) Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles (22. og 23. marts 2005).
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/30 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 20. februar 2006
om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Kroatien og om ophævelse af afgørelse 2004/648/EF
(2006/145/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 533/2004 af 22. marts 2004 om etablering af europæiske partnerskaber inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen (1), særlig artikel 1a og 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 19.-20. juni 2003 tilsluttede sig indførelsen af partnerskaber som et middel til at virkeliggøre det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen. |
(2) |
Det er fastsat i forordning (EF) nr. 533/2004, at Rådet skal træffe afgørelse om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskaberne og om enhver efterfølgende tilpasning af disse. |
(3) |
Den 13. september 2004 vedtog Rådet et europæisk partnerskab med Kroatien (2). |
(4) |
Den 3. oktober 2005 indledte medlemsstaterne forhandlinger med Kroatien om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Udviklingen i forhandlingerne vil afhænge af Kroatiens fremskridt med hensyn til at forberede tiltrædelsen, som bl.a. vil blive målt i forhold til gennemførelsen af partnerskabet som jævnligt revideret. |
(5) |
Det er derfor relevant at vedtage et tiltrædelsespartnerskab, der opdaterer det nuværende partnerskab, for derved at fastsætte ajourførte prioriteter for en yderligere indsats på grundlag af konklusionerne i fremskridtsrapporten fra 2005 om Kroatiens forberedelser til yderligere integration med Den Europæiske Union. |
(6) |
Det fremgår af forordning (EF) nr. 533/2004, at opfølgningen af tiltrædelsespartnerskaberne vil blive sikret inden for rammerne af de mekanismer, der er etableret som led i stabiliserings- og associeringsprocessen. |
(7) |
For at forberede yderligere integration med Den Europæiske Union bør Kroatien opstille en plan, herunder en tidsplan, med specifikke foranstaltninger til opfyldelse af dette tiltrædelsespartnerskabs prioriteter. |
(8) |
Afgørelse 2004/648/EF bør derfor ophæves — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
I overensstemmelse med artikel 1a i forordning (EF) nr. 533/2004 er principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Kroatien fastlagt i bilaget, som udgør en integrerende del af denne afgørelse.
Artikel 2
Gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet undersøges ved hjælp af de mekanismer, der er etableret som led i stabiliserings- og associeringsprocessen, især Kommissionens årlige fremskridtsrapporter.
Artikel 3
Afgørelse 2004/648/EF ophæves.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2006.
På Rådets vegne
J. PRÖLL
Formand
(1) EUT L 86 af 24.3.2004, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 269/2006 (EUT L 47 af 17.2.2006, s. 7).
(2) Rådets afgørelse 2004/648/EF af 13. september 2004 om principperne, prioriteterne og betingelserne for det europæiske partnerskab med Kroatien (EUT L 297 af 22.9.2004, s. 19).
BILAG
KROATIEN: TILTRÆDELSESPARTNERSKAB 2005
1. INDLEDNING
Det Europæiske Råd i Thessaloniki tilsluttede sig indførelsen af partnerskaber som et middel til at virkeliggøre det europæiske perspektiv for landene i det vestlige Balkan inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen.
Rådet vedtog et europæisk partnerskab med Kroatien den 13. september 2004. Den 3. oktober 2005 indledte medlemsstaterne forhandlinger med Kroatien om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Det er hensigtsmæssigt at vedtage et tiltrædelsespartnerskab, der ajourfører det tidligere europæiske partnerskab på grundlag af konklusionerne i Kommissionens fremskridtsrapport for 2005 om Kroatien. I det nye tiltrædelsespartnerskab fastsættes der nye prioriteter for områder, hvor der skal sættes ind. De nye prioriteter er tilpasset landets specifikke behov og forberedelsesniveau og vil blive ajourført om fornødent. Tiltrædelsespartnerskabet fastsætter også retningslinjer for finansiel bistand til landet.
Kroatien forventes at udarbejde en plan, herunder en tidsplan, med specifikke foranstaltninger til opfyldelse af tiltrædelsespartnerskabets prioriteter.
2. PRINCIPPER
Stabiliserings- og associeringsprocessen skal fortsat danne grundlag for de vestlige Balkanlandes tilnærmelse til EU hele vejen indtil deres fremtidige tiltrædelse.
De identificerede hovedprioriteter for Kroatien vedrører evnen til at gøre fremskridt med hensyn til at forberede sig til tiltrædelse og navnlig evnen til at opfylde de kriterier, som Det Europæiske Råd fastlagde på mødet i København i 1993, og betingelserne for stabiliserings- og associeringsprocessen, navnlig dem, som Rådet fastsatte i sine konklusioner af 29. april 1997 og 21.-22. juni 1999, samt indholdet af sluterklæringen fra Zagreb-topmødet den 24. november 2000, Thessaloniki-dagsordenen og kravene i de rammer for forhandlinger, som Rådet vedtog den 3. oktober 2005.
3. PRIORITETER
De prioriteter, der er opført i dette tiltrædelsespartnerskab, er blevet udvalgt på det grundlag, at det er realistisk at forvente, at Kroatien kan indfri dem fuldt ud eller sikre en væsentlig udvikling i løbet af de nærmeste få år. Der sondres mellem kortfristede prioriteter, som forventes realiseret i løbet af et til to år, og mellemfristede prioriteter, som forventes realiseret i løbet af tre til fire år. Prioriteterne vedrører både lovgivning som sådan og implementering af lovgivning. I betragtning af de betydelige omkostninger, som er nødvendige for at gennemføre og håndhæve gældende EU-ret, samt kompleksiteten af EU’s krav på visse områder omfatter partnerskabet på dette stadium ikke alle vigtige opgaver. Der vil i fremtidige partnerskaber blive tale om yderligere prioriteter i tråd med de fremskridt, der gøres i landet.
For de kortfristede prioriteters vedkommende er nøgleprioriteterne identificeret og grupperet sammen i begyndelsen af afsnit 3.1. Den rækkefølge, som nøgleprioriteterne er anført i, er ikke udtryk for en indbyrdes rangorden.
3.1. KORTFRISTEDE PRIORITETER
Nøgleprioriteter
— |
Gennemføre strategien og handlingsplanen for reform af retsvæsenet i konsultation med interesserede organer, herunder vedtagelse af nødvendig ny lovgivning. |
— |
Vedtage og begynde at gennemføre en national strategi for forebyggelse og bekæmpelse af korruption samt sørge for den nødvendige koordination mellem de relevante regeringskontorer og -organer, der er involveret i dens gennemførelse; herunder skal Kontoret for Afskaffelse af Korruption og Organiseret Kriminalitet gøres fuldt funktionsdygtigt. |
— |
Fremskynde gennemførelsen af forfatningsloven om nationale mindretal. Det haster især med at tage skridt til at sikre proportionel repræsentation af mindretal i lokale og regionale selvstyrende enheder, i statsforvaltningen og retlige instanser samt i offentlige organer. |
— |
Fuldføre processen i forbindelse med flygtninges tilbagevenden, herunder alle sager vedrørende tilbagelevering af ejendomme, genopbygning og bolighjælp til tidligere lejere, samt yderligere forbedre det regionale samarbejde med henblik på at fremskynde flygtninges tilbagevenden og lokal integration, navnlig ved at bidrage til gennemførelsen af Sarajevo-erklæringen. |
— |
Fortsætte bestræbelserne på forsoning mellem borgere i regionen. |
— |
Fortsat samarbejde fuldt ud med Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien. |
— |
Arbejde for at finde endelige løsninger på udestående bilaterale spørgsmål, særlig grænseproblemer med Slovenien, Serbien og Montenegro og Bosnien-Hercegovina. |
— |
Sikre, at alle de forpligtelser bl.a. på det konkurrencepolitiske område, som landet har påtaget sig i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen, gennemføres korrekt, idet der især er behov for at vedtage og gennemføre en omstruktureringsplan for stålsektoren og erhvervelse af fast ejendom. Afslutte igangværende og kommende forhandlinger om handelsanliggender i forbindelse med stabiliserings- og associeringsaftalen (f.eks. vedrørende en protokol om indførelse af et toldkontingent for sukker, udvidelsesprotokollen og yderligere handelsindrømmelser for landbrugs- og fiskerivarer) og sikre korrekt gennemførelse af resultaterne heraf. |
Politiske kriterier
Demokrati og retsstatsforhold
— |
Træffe foranstaltninger til indførelse af en konsekvent og varig valglovgivning, som regulerer spørgsmål som valglister, stemmeafgivelse uden for landet og kampagnefinansiering på en gennemsigtig måde. |
Offentlig forvaltning
— |
Fuldt ud gennemføre reformer af den offentlige forvaltning vedrørende ansættelse, forfremmelse og uddannelse samt forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer i alle offentlige forvaltningsorganer for at sikre ansvarlighed, effektivitet, åbenhed, gennemsigtighed, afpolitisering og et højt professionelt niveau i den offentlige tjeneste. |
— |
Sikre en effektiv opfølgning af identificerede mangler med hensyn til civil kontrol med alle sikkerhedstjenester. |
Retsvæsenet
— |
Gøre fremskridt med hensyn til at reducere antallet af ubehandlede sager ved domstolene. |
— |
Gøre fremskridt med hensyn til at rationalisere domstolenes organisering, herunder udvikle moderne it-systemer. |
— |
Etablere et åbent, retfærdigt og gennemsigtigt ansættelses-, evaluerings- og forfremmelsessystem og øge professionalismen i retsvæsenet ved at sikre tilstrækkelig statslig finansiering til højkvalitetsuddannelse af dommere, anklagere og administrativt personale. |
— |
Træffe foranstaltninger til at sikre en korrekt og fuldstændig gennemførelse af domstolenes afgørelser. |
— |
Sikre adgangen til domstolene og til retshjælp samt stille de nødvendige budgetmidler herfor til rådighed; forbedre uddannelsen i EU-lovgivningen. |
Antikorruptionspolitik
— |
Fortsætte med at udvikle regler for adfærd og etik for embedsmænd og valgte repræsentanter samt handlingsplaner for forebyggelse af korruption i de relevante retshåndhævelsesorganer (grænsepoliti, politi, toldvæsen og retsvæsen). |
— |
Tage skridt til at sikre, at de retlige rammer for bekæmpelse af korruption bliver tilpasset og ensartet gennemført og håndhævet samt sikre en øget indsats for proaktivt at forebygge, afsløre og effektivt bekæmpe korruption, især på højt plan. |
— |
Træffe konkrete foranstaltninger til at øge bevidstheden om, at korruption er en alvorlig forbrydelse. |
Menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal
— |
Fremme respekt for og beskyttelse af mindretal i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og principperne i Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal samt bedste praksis i EU’s medlemsstater. |
— |
Sikre, at alle tilfælde af etnisk motiverede forbrydelser undersøges ordentligt og retsforfølges. |
— |
Fortsætte med at gennemføre strategien og handlingsplanen for beskyttelse og integration af romaer og sikre, at de nødvendige midler er til rådighed. |
— |
Udarbejde og begynde at gennemføre en samlet strategi mod diskrimination. |
— |
Revidere lovgivningen om audiovisuelle medier i overensstemmelse med de henstillinger, der i februar 2004 blev udarbejdet af Europarådets, Kommissionens og OSCE’s fælles ekspertmission. Navnlig revidere loven om elektroniske medier med henblik på at sikre gennemsigtige, forudsigelige og effektive regulerende rammer samt politisk uafhængighed for Rådet for Elektroniske Medier; sikre, at det kroatiske radio- og fjernsynsselskab og dets programråd arbejder uafhængigt og forbliver stabilt, mens den kroatiske radio- og fjernsynslov revideres. Tage yderligere skridt til effektivt at afkriminalisere injurier. |
Regionale spørgsmål og internationale forpligtelser
— |
Væsentligt forbedre gennemførelsen af retssager vedrørende krigsforbrydelser, navnlig ved at sørge for, at den etniske forskelsbehandling af serbere ophører, samt anvendelse af en ensartet standard for strafansvar uanset national oprindelse. |
— |
For så vidt angår flygtninges tilbagevenden straks færdigbehandle de anmodninger om genopbygning af boliger, der allerede er indgivet; genopbygge alle huse, hvor der foreligger en positiv afgørelse ved udgangen af 2005, og ved udgangen af 2006 genopbygge alle andre huse, hvorom der vil blive truffet en positiv afgørelse. Fuldføre tilbageleveringen af huse uden yderligere forsinkelser. |
— |
Hurtigst muligt påbegynde og afslutte gennemførelsen af bolighjælpsprogrammet for de flygtninge, der har mistet leje/besiddelsesrettigheder uden for områder af særlig interesse for staten, samt fremskynde gennemførelsen af bolighjælpsprogrammet for flygtninge, som vender tilbage til områder af særlig interesse for staten. Sikre en hensigtsmæssig oplysnings- og informationskampagne. |
— |
Sikre tilstrækkelig koordination og samarbejde mellem alle relevante centrale og lokale myndigheder om spørgsmål i forbindelse med flygtninges tilbagevenden. |
— |
Skabe sociale og økonomiske betingelser for at fremme reintegration af tilbagevendende og de modtagende lokalsamfunds accept af de tilbagevendte, herunder gennem regionale udviklingsprogrammer i de berørte områder. Genåbne muligheden for at anmode om validering og behandle alle anmodninger, der er fremsat efter udløbet af den tidligere frist. |
— |
Gennemføre aftaler med nabolande i fuldt omfang, især om handel, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, grænseforvaltning og tilbagetagelse, grænseoverskridende samarbejde og retligt og politimæssigt samarbejde, herunder samarbejde om krigsforbrydelser, samt indgå sådanne aftaler, hvor dette endnu ikke er sket. |
Økonomiske kriterier
— |
Gennemføre forsigtige, stabilitetsorienterede makroøkonomiske politikker, herunder udvikle markedsbaserede monetære instrumenter for at forbedre pengepolitikkens effektivitet. |
— |
Styrke den fiskale konsolidering på grundlag af permanente strukturforanstaltninger, navnlig på områderne subsidier og sociale udgifter, og løse spørgsmålet om tilbagebetaling af såkaldt »gammel pensionsgæld« på en måde, der ikke bringer den fiskale konsolidering i fare. Begynde at tage yderligere skridt mod en samlet reform af sundhedssektoren med henblik på at forbedre dens finansielle situation. |
— |
Fortsætte strukturreformer af de offentlige finanser, især inden for udgiftsforvaltning. Etablere en gennemsigtig og effektiv gældsforvaltningskapacitet. |
— |
Fremskynde privatiseringen af selskaber i Privatiseringsfondens portefølje. Fremskynde omstruktureringen og privatiseringen eller likvidationen af store statsejede virksomheder, navnlig inden for landbruget og stål- og skibsbygningsindustrien. Tage yderligere skridt med hensyn til omstrukturering og/eller privatisering af offentlige selskaber (telekommunikation, energi, olie osv.). Gøre privatiseringsprocessen mere gennemsigtig. |
— |
Yderligere forbedre erhvervsklimaet ved at forenkle reglerne for markedsadgang og -afgang. Navnlig gøre registreringsprocedurer hurtigere, forbedre gennemførelsen af konkursregler og forbedre vilkårene for udvikling af private virksomheder og udenlandske direkte investeringer, bl.a. ved at forbedre effektiviteten i administrationen. |
— |
Fremskynde landreformer, navnlig registrering og privatisering af landbrugsjord, gennem etablering af et moderne og effektivt matrikelregister for at fjerne de nuværende hindringer for udvikling af land- og boligmarkedet. |
— |
Udarbejde makroøkonomiske statistikker. |
Evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab
Frie varebevægelser
— |
Fuldføre omstruktureringen af de nuværende lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for at sikre en adskillelse af funktionerne vedrørende regulering, akkreditering, standardisering og varecertificering samt etablere markedstilsynsstrukturer, der er forenelige med gældende EU-ret. Fremskynde overtagelsen af EU-standarder. Fortsætte arbejdet med at gennemføre direktiverne efter den gamle og den nye metode. |
— |
Påbegynde en screening af den nationale lovgivning med henblik på at identificere uoverensstemmelser med EF-traktatens artikel 28-30, planlægge afhjælpningen heraf og forebygge indførelsen af nye hindringer. |
Ret til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser
— |
Begynde tilpasning til EU-retten om gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer, herunder etablere den nødvendige administrative kapacitet. |
— |
Påbegynde en screening af den nationale lovgivning med henblik på at identificere begrænsninger af retten til etablering og den frie udveksling af tjenesteydelser, planlægge afhjælpningen heraf og forebygge indførelsen af nye hindringer. |
— |
Styrke den nationale tilsynsmyndigheds kapacitet på området for postale tjenesteydelser og sikre dens uafhængighed. |
Frie kapitalbevægelser
— |
Forbedre lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og begynde at sikre en effektiv gennemførelse. Styrke den finansielle efterforskningsenheds (FIU) administrative kapacitet og forbedre dens samarbejde med andre institutioner, der er involveret i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge. |
— |
Strømline procedurerne for at tillade EU-borgere at købe fast ejendom på et ikke-diskriminerende grundlag og væsentligt reducere den store mængde ubehandlede anmodninger. |
Offentlige indkøb
— |
Fuldføre tilpasningen af Kroatiens lovgivning om offentlige indkøb og gennemførelsesbestemmelserne hertil, også med hensyn til offentlige kontrakter, bevillinger og klageprocedurer. |
— |
Styrke den administrative kapacitet hos Kontoret for Offentlige Indkøb, så det kan udføre de funktioner, det er pålagt af loven om offentlige indkøb. |
Lovgivning om intellektuel ejendomsret
— |
Forbedre håndhævelsen af intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder, især ved at styrke den administrative kapacitet hos bl.a. retshåndhævelsesorganer og retsvæsenet. |
Konkurrence
— |
Sikre en yderligere tilpasning af den primære og sekundære lovgivning, så det bliver muligt at foretage en effektiv antitrust- og statsstøttekontrol med bindende afgørelser for alle økonomiske sektorer og, for så vidt angår statsstøtte, for både støtteordninger og individuelle støtteforanstaltninger. |
— |
Styrke Konkurrenceorganets administrative kapacitet og uafhængighed på såvel statsstøtte- som antitrustområdet. Sikre, at retsvæsenet udvikles og uddannes i konkurrenceanliggender. |
— |
Forbedre håndhævelsen af antitrustlovgivningen, især gennem en øget indsats for at forebygge alvorlige konkurrenceforvridninger samt indførelse af en bødeordning. Forbedre håndhævelsen af statsstøttelovgivningen, især ved at sikre overholdelse af notificeringsforpligtelser og proaktiv vurdering af alle støtteforanstaltninger. |
— |
Sikre, at eksisterende statsstøtteordninger og al fiskal lovgivning tilpasses EU’s statsstøttelovgivning. |
— |
Vedtage og begynde at gennemføre bæredygtige omstruktureringsprogrammer i stål- og skibsbygningssektoren i overensstemmelse med EU’s krav for bl.a. at sikre, at al støtte er i overensstemmelse med gældende EU-ret. |
— |
Sikre statsstøttens gennemsigtighed ved at udarbejde et samlet statsstøtteregister og rapportere om alle gældende statsstøtteforanstaltninger på alle administrative niveauer samt øge bevidstheden om konkurrenceprincipper. |
Finansielle tjenesteydelser
— |
Styrke regler og administrative rammer for tilsynet med finansielle tjenesteydelser og navnlig forberede overgangen til den planlagte integrerede tilsynsmyndighed for ikke-bankmæssige finansielle tjenesteydelser. |
— |
Forberede indførelsen af de nye kapitalkravsrammer for kreditinstitutioner og investeringsfirmaer. |
Informationssamfund og medier
— |
Yderligere styrke den nationale tilsynsmyndigheds kapacitet på området for telekommunikation og sikre dens uafhængighed. |
Landbrug og udvikling af landdistrikterne
— |
Sikre et fuldt funktionsdygtigt Sapard/Ipard-organ. |
— |
Fremskynde arbejdet med at etablere et velfungerende matrikelidentifikationssystem og et identifikations- og registreringssystem for kvæg. |
— |
Forbedre indsamlingen og behandlingen af landbrugsstatistikker i overensstemmelse med de standarder og metoder, der anvendes i EU. |
— |
Udarbejde en strategi for udvikling af landdistrikterne og policy-instrumenter for udarbejdelse, gennemførelse, forvaltning, overvågning, kontrol og evaluering af programmer for udvikling af landdistrikterne. |
Fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik
— |
Fortsætte tilpasningen i veterinær- og plantesundhedssektoren, forbedre inspektionssystemerne, modernisere landbrugsfødevarevirksomheder, så de opfylder EU’s hygiejnekrav. |
— |
Udvikle en samlet strategi for fødevaresikkerhed samt veterinær- og plantesundhedspolitik. Styrke de nødvendige administrative strukturer og forbedre koordinationen mellem dem for at sikre en samlet tilgang til forbedringen af fødevaresikkerheden i hele fødekæden. |
Fiskeri
— |
Styrke administrative strukturer og navnlig inspektionsstrukturer for fiskeripolitikken. |
— |
Begynde at oprette et edb-register over fiskerfartøjer. |
— |
For så vidt angår den beskyttede miljø- og fiskerizone, som Kroatien ensidigt har erklæret, fortsætte gennemførelsen af den trepartsaftale, der blev indgået i juni 2004. |
Transportpolitik
— |
Fortsætte gennemførelsen af EU-standarder for social og teknisk lovgivning om vejtransport og af sikkerhedsstandarder for søtransport. |
— |
Styrke den administrative kapacitet i jernbanesektoren. |
— |
Sikre etablering af et uafhængigt organ for undersøgelse af ulykker og styrke de nationale regulerende myndigheder i luftfartssektoren. |
— |
Indgå en aftale om det fælleseuropæiske luftfartsområde (ECAA) med en protokol om overgangsforanstaltninger for gennemførelse af EU’s luftfartslovgivning. |
Energi
— |
Fortsætte gennemførelsen af gældende EU-ret om gas og elektricitet. |
— |
Sikre, at de nationale regulerende myndigheder har operationel kapacitet og fungerer uafhængigt. |
— |
Begynde at gennemføre de forpligtelser, landet har påtaget sig i forbindelse med traktaten om energifællesskabet. |
— |
Styrke den administrative kapacitet og forbedre tilpasningen til gældende EU-ret om energieffektivitet, vedvarende energi og på atomenergiområdet samt sikre et højt nukleart sikkerhedsniveau og en høj strålingsbeskyttelse. |
Beskatning
— |
Fremskynde tilpasningen af skattelovgivningen til gældende EU-ret og sikre, at den håndhæves effektivt, idet der skal rettes en særlig opmærksomhed mod at inkludere frizoner i momsordningens territoriale anvendelsesområde samt mod at afskaffe de nuværende nulmomssatser. |
— |
Begynde tilpasningen til gældende EU-ret på området for direkte beskatning, herunder bestemmelser om udveksling af informationer med medlemsstater, med henblik på at lette håndhævelsen af foranstaltninger mod unddragelse og omgåelse. |
— |
Forpligte sig til at overholde principperne i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning og sikre, at nye skatteforanstaltninger er i overensstemmelse med disse principper. |
— |
Styrke skatte- og toldforvaltningernes kapacitet væsentligt, især med hensyn til opkrævnings- og kontrolfunktioner; fortsætte arbejdet for en velfungerende og tilstrækkeligt bemandet punktafgiftstjeneste; forenkle procedurer, så skattesvig kan retsforfølges effektivt. |
— |
Fortsætte med at udvikle de nødvendige it-systemer, så det bliver muligt at udveksle elektroniske data med EU og dets medlemsstater. |
Statistik
— |
Styrke det kroatiske statistiske kontors administrative kapacitet, reformere dets regionale kontorer og forbedre koordinationen med andre producenter af officielle statistikker. |
— |
Udarbejde erhvervs- og socialstatistikker. |
Socialpolitik og beskæftigelse
— |
Fortsætte tilpasningen til gældende EU-ret for så vidt angår arbejdsret, sundhed og sikkerhed, lighed mellem mænd og kvinder samt bekæmpelse af diskrimination. |
— |
Styrke beslægtede administrative og håndhævelsesmæssige strukturer og koordinationen mellem ministerierne. |
Virksomheds- og industripolitik
— |
Yderligere forenkle og fremskynde procedurerne for registrering af virksomheder; indføre onlineadgang til udvalgte statslige faciliteter for små og mellemstore virksomheder; yderligere udarbejde konsekvensanalyser for regler. |
— |
Fortsætte gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder. |
Regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne
— |
Udarbejde en omfattende og sammenhængende strategi for regionaludvikling. |
— |
Udvælge de forvaltningsmyndigheder og -organer, der skal gennemføre strukturinstrumenter, samt opbygge deres kapacitet. |
Retfærdighed, frihed og sikkerhed
— |
Styrke grænseforvaltningen, særlig ved at styrke overvågningen af søgrænserne; gennemføre den integrerede grænseforvaltningsstrategi (herunder tilbagetagelse); øge investeringerne i teknisk udstyr og infrastruktur; ansætte yderligere personale og tilvejebringe en tilstrækkelig uddannelsesinfrastruktur. |
— |
Forbedre det udstyr, der benyttes til at afsløre forfalskede dokumenter, og uddanne personalet på ambassader og konsulater. |
— |
Yderligere tilpasse asyllovgivningen til gældende EU-ret. Etablere et permanent nationalt modtagelsescenter for asylansøgere. |
— |
Forbedre koordinationen mellem retshåndhævelsesorganer og retsvæsenet, især i forbindelse med økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet, svig, hvidvaskning af penge og korruption; forstærke kampen mod narkotikahandel samt øge indsatsen for at forebygge narkotikamisbrug og begrænse efterspørgslen efter narkotika; sikre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel samt menneskesmugling over grænserne, især med passende vægt på forebyggelse, beskyttelse og social reintegration af ofre. Sørge for, at retshåndhævelsesorganer får den nødvendige særlige uddannelse. |
— |
Øge det internationale samarbejde om terrorisme og til fulde gennemføre de relevante internationale konventioner; forbedre samarbejdet og informationsudvekslingen mellem politiet og efterretningstjenesterne internt i landet og med andre stater; øge indsatsen for at forebygge finansiering og forberedelse af terrorhandlinger. |
Miljø
— |
Fortsætte med at udarbejde horisontal lovgivning, herunder om vurdering af virkninger for miljøet og inddragelse af offentligheden. |
— |
Klart definere ansvarsområder og på nationalt og regionalt plan styrke den administrative og operationelle kapacitet til at sikre planlægning, herunder udarbejdelse af finansielle strategier. |
— |
Fortsætte med at styrke nationale og regionale inspektionstjenesters kapacitet og sætte dem i stand til at håndhæve miljølovgivningen effektivt. |
— |
Hurtigst muligt vedtage og begynde at gennemføre en national affaldsforvaltningsplan. |
Toldunion
— |
Fortsætte med at styrke toldmyndighedernes administrative og operationelle kapacitet, især til at kontrollere præferentielle oprindelsesregler, samt fremskynde tilpasningen til gældende EU-ret. Gøre tolduddannelsescentret fuldt funktionsdygtigt. |
— |
Fortsætte med at udvikle de nødvendige it-systemer, så det bliver muligt at udveksle elektroniske data med EU og dets medlemsstater. |
— |
Vedtage og gennemføre etiske regler for toldmyndighederne. |
Eksterne forbindelser
— |
Fortsætte handelsliberaliseringspolitikken med gennemførelse af stabiliserings- og associeringsaftalen, WTO-forpligtelser og bilaterale frihandelsaftaler. Arbejde hen imod den fremtidige regionale frihandelsaftale i Sydøsteuropa. |
— |
Sikre, at handelsbeskyttelsesforanstaltninger er i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen og WTO. |
— |
Afslutte forhandlingerne og fuldt ud gennemføre protokollen om indførelse af et toldkontingent for sukker i stabiliserings- og associeringsaftalen med henblik på at forberede Kroatiens sukkersektor på de tilpasninger, der er påkrævet, for at den kan fungere i et realistisk og økonomisk bæredygtigt miljø. Resultaterne af forhandlingerne om protokollen vil ikke foregribe resultatet af tiltrædelsesforhandlingerne. |
Finanskontrol
— |
Vedtage sammenhængende regler for offentlig intern finanskontrol på grundlag af strategidokumentet. |
— |
Fortsætte med at etablere og styrke de offentlige interne kontrolfunktioner med passende personale, uddannelse og udstyr. |
— |
Etablere effektive procedurer for afsløring, behandling og opfølgning af samt underretning af Kommissionen om uregelmæssigheder og tilfælde af formodet svig, som påvirker Fællesskabets finansielle interesser, og etablere de administrative strukturer, som er nødvendige for en effektiv og forholdsmæssig beskyttelse af disse interesser og for samarbejdet med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig. |
3.2. MELLEMFRISTEDE PRIORITETER
Politiske kriterier
Demokrati og retsstatsforhold
Offentlig forvaltning
— |
Fortsætte opbygningen af de institutioner, der er af direkte relevans for gældende EU-ret, og foretage reformer for generelt at forbedre den offentlige forvaltnings effektivitet. |
Retsvæsenet
— |
Fortsætte gennemførelsen af reformerne af retsvæsenet, herunder uddannelse, og træffe foranstaltninger til yderligere at reducere efterslæbet af ubehandlede sager ved alle domstole. |
— |
Fortsætte med at rationalisere domstolenes organisering, herunder udvikle moderne it-systemer. |
— |
Sikre, at domstolenes afgørelser håndhæves konstant og effektivt. |
Antikorruptionspolitik
— |
Gøre yderligere fremskridt i bekæmpelsen af korruption og gennemføre den dermed forbundne lovgivning. Navnlig oprette specialiserede enheder til at bekæmpe korruption i de relevante tjenester og sørge for, at de får den fornødne uddannelse og tilstrækkelige ressourcer. |
— |
Sikre, at de standarder, der er fastsat af internationale instrumenter, overholdes gennem indførelse af passende retlige og administrative foranstaltninger. |
Menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal
— |
Sikre fuld gennemførelse af forfatningsloven om nationale mindretal, især vedrørende proportionel repræsentation af mindretal. |
— |
Fortsætte gennemførelsen af en samlet strategi for bekæmpelse af diskrimination. |
— |
Fortsætte med at forbedre romaernes situation gennem en bedre gennemførelse af den relevante strategi, herunder tilvejebringelse af de nødvendige finansielle midler på nationalt og lokalt plan, antidiskriminationsforanstaltninger rettet mod at forbedre beskæftigelsesmulighederne, øge adgangen til uddannelse og forbedre boligforholdene. |
— |
Fortsætte med at forbedre de sociale og økonomiske vilkår for derved at fremme reintegration af tilbagevendte og de modtagende lokalsamfunds accept af de tilbagevendte. |
Regionale spørgsmål og internationale forpligtelser
— |
Sikre en gnidningsløs gennemførelse af endelige aftaler om de bilaterale problemer, der endnu ikke er løst, navnlig grænsespørgsmål. |
— |
Fortsætte med at gennemføre eksisterende bilaterale aftaler. |
Økonomiske kriterier
— |
Gennemføre bæredygtige mellemfristede fiskale rammer gennem en løbende reduktion af de samlede offentlige udgifter, de generelle underskud på statsfinanserne og gælden som andel af bruttonationalproduktet. Prioritere offentlige udgifter for at frigøre ressourcer til udgifter relateret til gældende EU-ret. Gennemføre en omfattende reform af sundheds- og pensionssystemet. Vedblive med at reducere subsidierne til store tabsgivende virksomheder. |
— |
Fuldføre salget af statens minoritets- og majoritetsaktier i selskaber i Privatiseringsfonden. |
— |
Yderligere forbedre betingelserne for etablering og udvikling af private virksomheder og udenlandske direkte investeringer. |
— |
Gøre betydelige fremskridt med hensyn til at styrke finansdisciplinen i store virksomheder, særlig i stål-, skibsbygnings- og jernbanesektoren. |
— |
Afslutte jordreformen, idet der især skal lægges vægt på registrering og privatisering af landbrugsjord. |
— |
Fortsætte arbejdsmarkeds- og undervisningsreformer med henblik på at øge deltagelsen i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. |
Evne til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab
Frie varebevægelser
— |
Gøre betydelige fremskridt med hensyn til at gennemføre direktiverne efter den gamle metode (f.eks. vedrørende farmaceutiske produkter og kemikalier) og den nye metode, og opfylde kravene til medlemskab af de europæiske standardiseringsorganer CEN, CENELEC og ETSI. |
Arbejdstagernes frie bevægelighed
— |
Afskaffe alle diskriminerende foranstaltninger over for borgere og vandrende arbejdstagere fra EU. |
— |
Styrke administrative strukturer for koordination af sociale sikringsordninger. |
Ret til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser
— |
Afskaffe de resterende hindringer for etablering og tilvejebringelse af tjenesteydelser over grænser, som endnu gælder for fysiske og juridiske personer fra EU. |
— |
Gøre betydelige fremskridt med tilpasningen til gældende EU-ret om gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer, herunder uddannelsesbestemmelser, samt udvikle de nødvendige administrative strukturer yderligere. |
Frie kapitalbevægelser
— |
Gøre betydelige fremskridt med hensyn til at afskaffe de resterende begrænsninger på kapitalbevægelser, især hvad angår erhvervelse af fast ejendom, jf. forpligtelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen. |
— |
Afslutte indførelsen af en effektiv ordning til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, navnlig ved at sikre, at organer er fuldt funktionsdygtige, har tilstrækkelige ressourcer og har god koordination med deres modparter i ind- og udland. |
Offentlige indkøb
— |
Iværksætte en ordning for offentlige indkøb med alle relevante administrative strukturer og operationelle værktøjer samt gøre betydelige fremskridt hen imod en fuldstændig tilpasning til gældende EU-ret, så det sikres, at alle kontraherende myndigheder og organer uanset niveau overholder reglerne for offentlige indkøb. Fremme brugen af elektroniske midler i indkøbsprocedurerne. |
Lovgivning om intellektuel ejendomsret
— |
Fuldføre tilpasningen på området for intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder og styrke håndhævelsen i kampen mod piratkopiering og varemærkeforfalskning. |
— |
Fortsætte med at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og mindske omfanget af piratkopiering og varemærkeforfalskning. |
Konkurrence
— |
Yderligere styrke antitrust- og statsstøttemyndigheden og opnå troværdige resultater med hensyn til håndhævelse. Forbedre gennemsigtigheden på statsstøtteområdet betydeligt. |
— |
Tilrettelægge uddannelse i konkurrencelovgivning og -politik på alle niveauer inden for forvaltningen og retsvæsenet. |
Finansielle tjenesteydelser
— |
Fuldføre tilpasningen til EU’s forsigtighedskrav og fortsætte med at forbedre praksis i forbindelse med tilsyn. |
— |
Fuldføre gennemførelsen af de nye kapitalkravsrammer for kreditinstitutioner og investeringsfirmaer. |
Informationssamfund og medier
— |
Vedtage den primære og sekundære lovgivning, der er nødvendig for at fuldstændiggøre regelrammerne og indføre konkurrence på alle områder. |
Landbrug og udvikling af landdistrikterne
— |
Styrke de administrative strukturer og den kapacitet, som er nødvendig for at gennemføre politikker for markedsudvikling og udvikling af landdistrikter. |
— |
Etablere en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der er i overensstemmelse med EU’s standarder. |
— |
Fortsætte forberedelserne vedrørende etablering af effektive og finansielt sunde betalingsorganer for forvaltning og kontrol af landbrugsfonde, som opfylder EU’s krav og internationale standarder for revision. |
Fødevaresikkerhed, veterinær- og plantesundhedspolitik
— |
Forbedre tilpasningen af fødevarelovgivningen betydeligt og styrke de nødvendige gennemførelsesstrukturer. |
— |
Gøre betydelige fremskridt med tilpasningen i veterinær- og plantesundhedssektoren, herunder et system til identifikation af dyr, behandling af animalsk affald, modernisering af landbrugsfødevarevirksomheder, programmer for kontrol med dyresygdomme, plantebeskyttelse samt frøkvalitet og planteformeringsmateriale; forbedre inspektionsstrukturerne betydeligt. |
Fiskeri
— |
Væsentligt forbedre administrative strukturer og udstyr for at sikre en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, herunder forvaltning af ressourcer, inspektion og kontrol af fiskeri, markedspolitik, strukturprogrammer og en forvaltningsplan for flådekapaciteten i overensstemmelse med de disponible fiskeressourcer. |
— |
Fuldføre oprettelsen af et edb-register over fiskerfartøjer og et satellitbaseret fartøjsovervågningssystem. |
Transportpolitik
— |
Fortsætte arbejdet i retning af fuldstændig tilpasning til gældende EU-ret om vejtransport. |
— |
Vedtage gennemførelseslovgivning for jernbanetransport, især bestemmelser om interoperabilitet og uafhængig tildeling af kapacitet. |
— |
Arbejde hen imod tilpasning til gældende EU-ret på området for transport på indre vandveje, især med hensyn til navigationssikkerhed og flodinformationstjenester. |
— |
Fortsætte tilpasningen inden for søtransport og sikre tilstrækkelig flagstatskontrol. |
— |
Nå frem til fuld tilpasning til gældende EU-ret på luftfartsområdet. |
— |
Fortsætte gennemførelsen af aftalememorandummet om udbygning af det sydøsteuropæiske regionale net af basale transportforbindelser. |
Energi
— |
Fortsætte med at styrke den administrative kapacitet og tilpasse sig gældende EU-ret med hensyn til effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi, det indre energimarked (elektricitet og gas) og atomenergi. |
— |
Sikre, at olielagrene giver tilstrækkelig forsyningssikkerhed. |
— |
Tackle spørgsmålet om forvaltning af radioaktivt affald på behørig vis. |
Beskatning
— |
Gøre en betydelig indsats for at fuldføre tilpasningen til gældende EU-ret på skatteområdet for så vidt angår moms, punktafgifter og direkte beskatning, herunder adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning. |
— |
Fortsætte med at styrke skatteforvaltningen — herunder it-sektoren — og sikre, at den fungerer korrekt, for derved at opfylde EU’s standarder og sikre interkonnektivitet med it-systemerne. Udarbejde og gennemføre en etisk kodeks. |
Økonomisk og monetær politik
— |
Forbedre de monetære politikker, så markedsorienterede monetære instrumenter bliver anvendt mere og bliver mere effektive. |
Statistik
— |
Fortsætte med at udvikle makroøkonomiske, erhvervsmæssige og sociale statistikker. |
Socialpolitik og beskæftigelse
— |
Skabe yderligere tilpasning til gældende EU-ret og styrke de dermed forbundne administrative og håndhævelsesmæssige strukturer, herunder arbejdsinspektoraterne. |
— |
Støtte bestræbelserne for at opbygge kapacitet hos arbejdsmarkedets parter, især gennem en autonom topartsdialog. |
— |
Udarbejde og gennemføre en samlet beskæftigelsesstrategi, der omfatter alle relevante aktører, med henblik på deltagelse i den europæiske beskæftigelsesstrategi. Sikre en passende kapacitet til analyse, gennemførelse og vurdering. |
— |
Udarbejde og gennemføre en national strategi for social integration, herunder indsamling af data, i overensstemmelse med EU’s praksis med sigte på senere deltagelse i den europæiske strategi for social integration. |
— |
Identificere behov for udvikling af menneskelige ressourcer som forberedelse til Den Europæiske Socialfond. |
Virksomheds- og industripolitik
— |
Ajourføre og bedre formulere den politiske tilgang til finansielle instrumenter til små og mellemstore virksomheder, hvilket burde gøre det muligt for regeringen at gå fra direkte långivning til blødere støtteordninger. |
Regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne
— |
Sikre en klar fordeling af ansvarsområder og forbedre koordinationen, både mellem ministerier og mellem nationale og regionale myndigheder. |
— |
Fortsætte med at opbygge kapacitet i de udpegede forvaltnings- og betalingsmyndigheder, herunder de lokale myndigheder. |
— |
Forbedre udformningen og gennemførelsen af regionale udviklingsplaner. |
— |
Etablere velfungerende overvågnings- og evalueringssystemer og forbedre finansforvaltnings- og kontrolprocedurer. |
— |
Indføre hensigtsmæssige regionale statistikker. |
Retfærdighed, frihed og sikkerhed
— |
Bringe den nationale lovgivning i overensstemmelse med EU’s regler og bedste praksis og yderligere forstærke grænsekontrollen; udarbejde nationale databaser og registre og sikre koordinationen mellem de relevante tjenester. |
— |
Udarbejde en national database til kontrol af asylansøgeres personlige oplysninger, herunder fingeraftryk, med henblik på at forberede deltagelse i Eurodac. |
— |
Øge indsatsen for at integrere flygtninge. |
— |
Yderligere forbedre politiets udstyr og infrastruktur, herunder oprette et edb-baseret efterforskningssystem; styrke samarbejdet mellem politiet og andre retshåndhævelsesorganer; forstærke kampen mod narkotikahandel, organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet (herunder hvidvaskning af penge og falskmøntneri), svig og korruption; forbedre tilpasningen af den beslægtede nationale lovgivning til gældende EU-ret i disse sektorer. |
— |
Forberede anvendelsen af forskellige retlige instrumenter inden for det retlige samarbejde om straffe- og civilretlige anliggender gennem tilvejebringelse af en hensigtsmæssig undervisning i forbindelserne mellem domstole og andre relevante spørgsmål. |
Videnskab og forskning
— |
Begynde at udarbejde og anvende en integreret forskningspolitik. |
Uddannelse og kultur
— |
Intensivere indsatsen for at skabe et moderne erhvervsuddannelses- og uddannelsessystem og sikre gennemførelsen af Bologna-kriterierne inden for de højere uddannelser. |
Miljø
— |
Sikre, at miljøbeskyttelseskrav integreres i fastlæggelsen og gennemførelsen af andre sektorpolitikker. Udarbejde en miljøinvesteringsstrategi baseret på overslag over omkostningerne ved tilpasningen. Fortsætte med at gennemføre horisontal lovgivning. |
— |
Fortsætte arbejdet med at overtage gældende EU-ret med særlig vægt på affaldsforvaltning, vandkvalitet, luftkvalitet, naturbeskyttelse og integreret forureningsforebyggelse og -kontrol. Øge investeringerne i miljøinfrastruktur med særlig vægt på indsamling og behandling af spildevand, drikkevandsforsyning og affaldsforvaltning. |
— |
Ratificere Kyoto-protokollen til FN’s rammekonvention om klimaændringer. |
Forbruger- og sundhedsbeskyttelse
— |
Fuldføre tilpasningen til gældende EU-ret om sikkerhedsrelaterede foranstaltninger og styrke den administrative kapacitet, som er nødvendig for et effektivt markedstilsyn. |
— |
Fortsætte tilpasningen til gældende EU-ret om ikke-sikkerhedsrelaterede foranstaltninger. |
Toldunion
— |
Styrke og konsolidere toldforvaltningens administrative og operationelle kapacitet. Udvide uddannelsesforanstaltningerne for alt personale og øge brugen af EU-kompatible informationsteknologier samt fortsætte forberedelserne til at sikre interkonnektivitet med EU’s systemer. Styrke revisionen og brugen af risikoanalyse og selektivitet. |
— |
Fremme tilpasningen til gældende EU-ret betydeligt, især med hensyn til frizoner, transit, gebyrer, toldkontingenter og tilsyn med import og eksport af varer. |
Finanskontrol
— |
Tilpasse og udvikle kapaciteten i systemet for offentlig intern finanskontrol, herunder decentraliseret ledelsesansvar og funktionelt uafhængig revision samt central koordination og harmonisering. |
— |
Reformere og styrke den eksterne revisionsfunktion i overensstemmelse med den bedste praksis internationalt og i EU. |
4. PROGRAMMERING
— |
Fællesskabets bistand til de vestlige Balkanlande i henhold til stabiliserings- og associeringsprocessen vil blive ydet gennem de eksisterende finansielle instrumenter, især Rådets forordning (EF) nr. 2666/2000 af 5. december 2000 om bistand til Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (1) (CARDS-forordningen) og Phare (2)-, Sapard (3)- og Ispa (4)-førtiltrædelsesinstrumenterne. Denne afgørelse får derfor ingen finansielle virkninger. Kroatien kan få adgang til finansiering fra multilandeprogrammer og horisontale programmer. |
5. BETINGETHED
— |
Fællesskabets bistand til de vestlige Balkanlande inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen er betinget af yderligere fremskridt med opfyldelsen af Københavnskriterierne og fremskridt med virkeliggørelsen af de specifikke prioriteter for dette tiltrædelsespartnerskab. Hvis disse betingelser ikke overholdes, har Rådet mulighed for at træffe passende foranstaltninger på grundlag af artikel 5 i forordning (EF) nr. 2666/2000. Fællesskabets bistand er ligeledes underlagt de betingelser, som Rådet fastlagde i sine konklusioner af 29. april 1997 og 21.-22. juni 1999, bl.a. hvad angår modtagerens pligt til at gennemføre demokratiske, økonomiske og institutionelle reformer. |
— |
Fællesskabets bistand til finansieringen af projekter gennem de tre førtiltrædelsesinstrumenter Phare, Ispa og Sapard er yderligere betinget af, at Kroatien overholder sine forpligtelser i henhold til stabiliserings- og associeringsaftalen, træffer yderligere foranstaltninger for at opfylde Københavnskriterierne og især gør fremskridt for at realisere de specifikke prioriteter i dette tiltrædelsespartnerskab. |
— |
Indfries disse almindelige betingelser ikke, vil Rådet kunne træffe afgørelse om suspension af den finansielle bistand på grundlag af artikel 4 i forordning (EF) nr. 622/98 af 16. marts 1998 om bistand som led i førtiltrædelsesstrategien til de stater, der har ansøgt om tiltrædelse af Den Europæiske Union, og navnlig om etablering af tiltrædelsespartnerskaber. (5) |
6. OVERVÅGNING
— |
Gennemførelsen af tiltrædelsespartnerskabet undersøges inden for rammerne af de mekanismer, der er etableret som led i stabiliserings- og associeringsprocessen, herunder Kommissionens årlige rapporter. |
(1) EFT L 306 af 7.12.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005 (EUT L 344 af 27.12.2005, s. 23).
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 (EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2257/2004 (EUT L 389 af 30.12.2004, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005.
(4) Rådets forordning (EF) nr. 1267/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2112/2005.
Kommissionen
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/44 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 21. februar 2006
om beskyttelsesforanstaltninger over for visse flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien
(meddelt under nummer K(2006) 417)
(EØS-relevant tekst)
(2006/146/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionens beslutning 1999/507/EF af 26. juli 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
(2) |
De vigtigste dyresundhedsmæssige betingelser, som medlemsstaterne skal overholde ved import fra tredjelande af hunde, katte og andre dyr, der er modtagelige for rabies, er fastsat i Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (4). Imidlertid er sundhedscertifikatudstedelsen endnu ikke harmoniseret. |
(3) |
I Australien og Malaysia er flere mennesker meldt døde af henholdsvis Hendra disease og Nipah disease. |
(4) |
Flyvende hunde af arten Pteropus anses for at være den naturlige vært for Hendra disease virus og anses for at være virus-reservoir for Nipah disease. Disse pattedyr viser imidlertid ingen kliniske tegn på sygdom, og neutraliserende antistoffer kan findes sammen med viruset. |
(5) |
Flyvende hunde indføres undertiden fra tredjelande. Da Fællesskabet endnu ikke har dyresundhedsbestemmelser for indførsel af flyvende hunde fra tredjelande, synes det nødvendigt at indføre visse beskyttelsesforanstaltninger for så vidt angår Hendra disease og Nipah disease. |
(6) |
Hendra disease kan overføres af katte, og hunde og katte kan få Nipah disease. Udsættelse for de respektive vira fremmer serokonversion i dyr, der er syge eller rekonvalescenter, hvilket kan afsløres ved laboratorieanalyser. |
(7) |
Forekomsten af denne zoonotiske sygdom i ovennævnte lande udgør en fare for personer og modtagelige dyr i Fællesskabet. |
(8) |
Der bør vedtages EF-beskyttelsesforanstaltninger over for import af flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien. |
(9) |
I Australien er der dog ikke siden 1999 rapporteret tilfælde af Hendra disease, som er en anmeldelsespligtig sygdom i henhold til australsk lov. Der bør derfor ikke opstilles krav om særlige laboratorieprøver for katte, der indføres fra Australien. |
(10) |
Af klarhedshensyn bør der fastsættes bestemmelser, som muliggør forsendelse af hunde og katte i transit via internationale lufthavne i Malaysia. |
(11) |
De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
1. Indførsel af flyvende hunde af arten Pteropus fra halvøen Malaysia og Australien er forbudt.
2. Uanset stk. 1 kan flyvende hunde af arten Pteropus med forbehold af bestemmelserne i direktiv 92/65/EØF indføres på følgende betingelser:
a) |
når dyrene stammer fra kolonier i fangenskab |
b) |
når dyrene har været isoleret i karantænefaciliteter i mindst 60 dage |
c) |
når dyrene har udvist negative resultater ved en serumneutralisering eller ved en godkendt ELISA-test for antistoffer mod Hendra og Nipah sygdomsvira, udført i et laboratorium, som de kompetente myndigheder har godkendt til disse test, på blodprøver, der er taget ved to lejligheder med et interval på 21-30 dage, idet den anden prøve skal tages i løbet af de sidste ti dage inden eksporttidspunktet. |
Artikel 2
1. Indførsel af hunde og katte fra halvøen Malaysia er forbudt.
2. Uanset stk. 1 kan hunde og katte indføres på følgende betingelser:
a) |
når dyrene ikke har haft kontakt med grise i de sidste 60 dage inden eksporttidspunktet |
b) |
når dyrene ikke har befundet sig på bedrifter, hvor der i de sidste 60 dage er blevet bekræftet udbrud af Nipah disease |
c) |
når dyrene har udvist negative resultater ved en ELISA-test til påvisning af IgG, udført i et laboratorium, som de kompetente veterinærmyndigheder har godkendt til test for antistoffer mod Nipah sygdomsvira, på en blodprøve, der er taget i løbet af de sidste ti dage inden eksporttidspunktet. |
3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for hunde og katte i transit, hvis de forbliver inden for en international lufthavns område.
Artikel 3
1. Indførsel af katte fra Australien er forbudt.
2. Uanset stk. 1 kan katte indføres på betingelse af, at dyrene ikke har befundet sig på bedrifter, hvor der i de sidste 60 dage er blevet bekræftet udbrud af Hendra disease.
3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for katte i transit, hvis de forbliver på en international lufthavns område.
Artikel 4
Beslutning 1999/507/EF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.
(2) EFT L 194 af 27.7.1999, s. 66. Senest ændret ved beslutning 2000/708/EF (EFT L 289 af 16.11.2000, s. 41)
(3) Se bilag I.
(4) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved direktiv 2004/68/EF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 320). Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 128.
BILAG I
Ophævet beslutning med ændringer
Kommissionens beslutning 1999/507/EF |
|||
|
|||
|
|||
|
BILAG II
Sammenligningstabel
Beslutning 1999/507/EF |
Nærværende beslutning |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 1, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 1, stk. 2, første led |
Artikel 1, stk. 2, litra a) |
Artikel 1, stk. 2, andet led |
Artikel 1, stk. 2, litra b) |
Artikel 1, stk. 2, tredje led |
Artikel 1, stk. 2, litra c) |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 2, stk. 2, indledende sætning |
Artikel 2, stk. 2, første led |
Artikel 2, stk. 2, litra a) |
Artikel 2, stk. 2, andet led |
Artikel 2, stk. 2, litra b) |
Artikel 2, stk. 2, tredje led |
Artikel 2, stk. 2, litra c) |
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 2, stk. 3 |
Artikel 3 |
Artikel 3 |
Artikel 4 |
— |
— |
Artikel 4 |
Artikel 5 |
Artikel 5 |
— |
Bilag I |
— |
Bilag II |
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/47 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 24. februar 2006
om forebyggende vaccination mod højpatogen aviær influenza H5N1 og dertil knyttede flytningsbestemmelser i Nederlandene
(meddelt under nummer K(2006) 630)
(Kun den nederlandske udgave er autentisk)
(2006/147/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (1), særlig artikel 57, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyresundheden og under visse omstændigheder mod menneskers sundhed. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan spredes til andre bedrifter — og dermed gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet — og til vilde fugle og fra en medlemsstat til andre medlemsstater og tredjelande via international handel med levende fugle eller produkter heraf. |
(2) |
Der er blevet isoleret højpatogen aviær influenza A-virus af subtype H5N1 fra vilde fugle i visse dele af Fællesskabet og i tredjelande, der støder op til Fællesskabet, eller som har trækfuglepopulationer om vinteren. Sandsynligheden for, at virus indslæbes med vilde fugle, stiger i den kommende træktid. |
(3) |
Der er i hele Nederlandene indført systemer for tidlig påvisning og biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af aviær influenza til fjerkræflokke. |
(4) |
Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anbefalede i sin udtalelse af 20. september 2005 om dyresundheds- og dyrevelfærdsaspekter i forbindelse med aviær influenza, at forebyggende vaccination kan komme på tale, hvis der konstateres en høj risiko for indslæbning af virus i områder med høj fjerkræbelægningsgrad. Under en aviær influenza-epidemi er der altid en betydelig risiko for, at fugle, der holdes som hobby- og selskabsdyr holdes skjult og udgør en permanent infektionsrisiko. Dette bør tages i betragtning, og i stedet for masseaflivning af de pågældende fugle kan der anbefales en politik med øget overvågning og biosikkerhed. Desuden kan karantæne og vaccination være en mulighed for de pågældende fugletyper. En sådan praksis bør dog ikke gå ud over de strenge biosikkerhedsforanstaltninger og andre foranstaltninger, der i sådanne områder bør være iværksat for at eliminere enhver indslæbning af virus. Der kan navnlig foretages vaccination af flokke omfattet af generelle produktionsstyringssystemer, der udelukker, at fuglene til stadighed holdes indendørs eller er tilstrækkeligt beskyttede mod kontakt med vilde fugle. |
(5) |
Nederlandene forelagde den 21. februar 2006 Kommissionen en plan til godkendelse om forebyggende vaccination på baggrund af den særlige risiko for indslæbning af aviær influenza til landet. Kommissionen har straks behandlet planen i samarbejde med Nederlandene og anser den for — efter visse justeringer — at være i overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser. Planen bør derfor godkendes. |
(6) |
Der bør kun anvendes vacciner, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (3). |
(7) |
Når der anvendes forebyggende vaccination i Nederlandene, skal vaccinerede og uvaccinerede fjerkræflokke overvåges, og der skal gennemføres flytningsrestriktioner. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
1. I denne beslutning fastsættes visse foranstaltninger, der skal anvendes i Nederlandene, når der foretages forebyggende vaccination på bestemte fjerkræbedrifter med særlig risiko for indslæbning af smitte, herunder bestemmelser om flytninger af vaccineret fjerkræ og visse produkter heraf.
2. Ved anvendelsen af denne beslutning gælder de relevante definitioner i direktiv 2005/94/EØF, og desuden forstås ved:
a) |
»hobbyfjerkræ«: høns, ænder, kalkuner og gæs, der holdes af deres ejere:
|
b) |
»økologiske æglæggende høner« og »fritgående æglæggende høner«: æglæggende høner som defineret i Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner og Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF (4), som har adgang til udendørsarealer. |
Artikel 2
Godkendelse af vaccinationsprogrammet
1. Planen for forebyggende vaccination mod højpatogen aviær influenza H5N1 (i det følgende benævnt »planen for forebyggende vaccination«), som Nederlandene forelagde for Kommissionen den 21. februar 2006, godkendes.
I henhold til planen for forebyggende vaccination foretages den forebyggende vaccination med inaktiveret heterolog vaccine af aviær influenza-subtype H5 eller — under ekstraordinære omstændigheder og kun med hensyn til økologiske og fritgående æglæggende høner — med en bivalent vaccine, der indeholder aviær influenza af både subtype H5 og H7, som er godkendt af Nederlandene til hobbyfjerkræ, økologiske æglæggende høner og fritgående æglæggende høner i hele Nederlandene.
2. Der foretages intensiv kontrol og overvågning som fastsat i planen for forebyggende vaccination af hobbyfjerkræ og flokke af økologiske eller fritgående æglæggende høner, som er omfattet af forebyggende vaccination.
3. Planen for forebyggende vaccination skal gennemføres effektivt.
4. Kommissionen offentliggør planen for forebyggende vaccination.
Artikel 3
Bestemmelser om flytninger af levende fjerkræ, konsumæg, fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter
Bestemmelserne om flytninger af levende fjerkræ og rugeæg, der kommer fra og/eller har oprindelse på bedrifter, hvor der er foretaget forebyggende vaccination, og om flytninger af konsumæg og fersk fjerkrækød samt hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter fremstillet af fjerkræ, der er vaccineret i henhold til planen for forebyggende vaccination, skal anvendes i overensstemmelse med i artikel 4-11.
Artikel 4
Bestemmelser om flytninger og afsendelse af levende hobbyfjerkræ samt daggamle kyllinger og rugeæg hidrørende fra sådant fjerkræ
Den kompetente myndighed sikrer følgende:
1) |
Vaccineret hobbyfjerkræ skal være individuelt identificeret og må kun flyttes til andre bedrifter med vaccineret hobbyfjerkræ i Nederlandene i overensstemmelse med planen for forebyggende vaccination, ifølge hvilken sådanne flytninger skal registreres. |
2) |
Vaccineret hobbyfjerkræ samt daggamle kyllinger og rugeæg hidrørende fra sådant fjerkræ må ikke flyttes til erhvervsdrivende fjerkræbedrifter i Nederlandene eller sendes til en anden medlemsstat. |
Artikel 5
Bestemmelser om flytninger og afsendelse af levende økologiske og fritgående æglæggende høner
Den kompetente myndighed sikrer, at vaccinerede levende økologiske og fritgående æglæggende høner kun flyttes enten til andre bedrifter, hvor der foretages vaccination, eller til et slagteri til omgående slagtning i Nederlandene, og at de ikke afsendes fra Nederlandene.
Artikel 6
Udstedelse af sundhedscertifikater med henblik på handel inden for Fællesskabet af levende fjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg
I sundhedscertifikater til brug ved handel inden for Fællesskabet med levende fjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg fra Nederlandene anføres følgende:
»Sendingen består af levende fjerkræ/daggamle kyllinger/rugeæg med oprindelse på bedrifter, hvor der ikke er vaccineret mod aviær influenza«.
Artikel 7
Bestemmelser om afsendelse af konsumæg
Den kompetente myndighed sikrer, at konsumæg, der kommer fra og/eller har oprindelse på bedrifter med økologiske og fritgående æglæggende høner, hvor der er foretaget forebyggende vaccination, ikke afsendes fra Nederlandene, medmindre konsumæggene:
a) |
er fra fjerkræ, der har oprindelse i flokke, der i henhold til planen for forebyggende vaccination regelmæssigt er blevet kontrolleret og testet for højpatogen aviær influenza H5N1 med negativt resultat, idet kontroldyr er undersøgt med særlig opmærksomhed |
b) |
transporteres direkte:
|
Artikel 8
Bestemmelser om afsendelse af fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter
1. Den kompetente myndighed sikrer, at fersk kød af vaccinerede økologiske og fritgående æglæggende høner ikke afsendes fra Nederlandene, medmindre:
a) |
kødet hidrører fra fjerkræ, der har oprindelse i flokke, der i henhold til planen for forebyggende vaccination regelmæssigt er blevet kontrolleret og testet for højpatogen aviær influenza H5N1 med negativt resultat, idet kontroldyr er undersøgt med særlig opmærksomhed |
b) |
kødet hidrører fra fjerkræ, der har oprindelse i flokke, der er blevet klinisk undersøgt af en embedsdyrlæge inden for de sidste 48 timer før pålæsning, idet kontroldyr er undersøgt med særlig opmærksomhed |
c) |
kødet hidrører fra fjerkræ, der holdes adskilt fra flokke, som ikke opfylder kravene i denne artikel, og |
d) |
kødet er fremstillet i henhold til bilag II og afsnit II og III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 og kontrolleret i henhold til afsnit I, II, III og afsnit IV, kapitel V og VII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 (7); |
2. Den kompetente myndighed sikrer, at hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter indeholdende kød fra vaccinerede økologiske og fritgående æglæggende høner ikke afsendes fra Nederlandene, medmindre kødet opfylder kravene i stk. 1 og er fremstillet i overensstemmelse med afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.
Artikel 9
Handelsdokumenter vedrørende fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter
Nederlandene sikrer, at fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter, der opfylder betingelserne i artikel 8, ledsages af et handelsdokument, hvori følgende er anført:
»Sendingen er i overensstemmelse med de dyresundhedsbetingelser, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/147/EF«
Artikel 10
Underretning af medlemsstaterne
Nederlandene underretter i forvejen den centrale veterinærmyndighed i bestemmelsesmedlemsstaten om flytninger af sendinger, jf. artikel 9.
Artikel 11
Vask og desinfektion af emballage og transportmidler
For alle bedrifter, hvor der foretages forebyggende vaccination, sikrer Nederlandene, at alle transportmidler, der anvendes til transport af levende fjerkræ, fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød, kødprodukter og fjerkræfoder, rengøres og desinficeres umiddelbart før og efter hver transport med desinfektionsmidler i overensstemmelse med de metoder, der er godkendt af den kompetente myndighed.
Artikel 12
Sanktioner
Nederlandene fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne beslutning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Nederlandene giver senest den 7. marts 2006 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 13
Rapportering
Nederlandene forelægger senest en måned efter denne beslutnings anvendelsesdato en rapport for Kommissionen med oplysninger om gennemførelsen af planen for forebyggende vaccination og forelægger månedlige rapporter for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed at regne fra den 7. marts 2006.
Artikel 14
Revision af foranstaltninger
Foranstaltningerne tages op til revision på baggrund af udviklingen af den epidemiologiske situation og de nyeste foreliggende oplysninger.
Artikel 15
Adressat
Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.
(2) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).
(3) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(4) EFT L 30 af 31.1.2002, s. 44.
(5) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22.
(6) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 3.
(7) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83.
25.2.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 55/51 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 24. februar 2006
om forebyggende vaccination mod højpatogen aviær influenza H5N1 og dertil knyttede flytningsbestemmelser i Frankrig
(meddelt under nummer K(2006) 632)
(Kun den franske udgave er autentisk)
(2006/148/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (1), særlig artikel 57, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fjerkræ og fugle, som kan være dødelig og forårsage forstyrrelser, der hurtigt kan udvikle sig til en epizooti, som kan udgøre en alvorlig trussel mod dyresundheden og under visse omstændigheder mod menneskers sundhed. Der er en risiko for, at sygdomsagensen kan spredes til andre bedrifter — og dermed gå voldsomt ud over fjerkræopdrættets rentabilitet — og til vilde fugle og fra en medlemsstat til andre medlemsstater og tredjelande via international handel med levende fugle eller produkter heraf. |
(2) |
Der er blevet isoleret højpatogen aviær influenza A-virus af subtype H5N1 fra vilde fugle i visse dele af Fællesskabet og i tredjelande, der støder op til Fællesskabet, eller som har trækfuglepopulationer om vinteren. Sandsynligheden for, at virus indslæbes med vilde fugle, stiger i den kommende træktid. |
(3) |
Der er i Frankrig indført systemer for tidlig påvisning og biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af aviær influenza til fjerkræflokke. |
(4) |
Ekspertpanelet for Dyrs Sundhed og Velfærd under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anbefalede i sin udtalelse af 20. september 2005 om dyresundheds- og dyrevelfærdsaspekter i forbindelse med aviær influenza, at forebyggende vaccination kan komme på tale, hvis der konstateres en høj risiko for indslæbning af virus i områder med høj fjerkræbelægningsgrad. En sådan praksis bør dog ikke gå ud over de strenge biosikkerhedsforanstaltninger og andre foranstaltninger, der i sådanne områder bør være iværksat for at eliminere enhver indslæbning af virus. |
(5) |
Frankrig forelagde den 21. februar 2006 Kommissionen en plan til godkendelse om forebyggende vaccination på baggrund af den særlige risiko for indslæbning af aviær influenza til visse områder i landet. Kommissionen har straks behandlet planen i samarbejde med Frankrig og anser den for — efter visse justeringer — at være i overensstemmelse med de relevante fællesskabsbestemmelser. Planen bør derfor godkendes. |
(6) |
Ifølge planen agter Frankrig at vaccinere ænder og gæs mod højpatogen aviær influenza H5N1. Det bør betragtes som et pilotprojekt, da der kun er begrænsede erfaringer med forebyggende vaccination af de pågældende arter. |
(7) |
Der bør kun anvendes vacciner, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (3). |
(8) |
Når der anvendes forebyggende vaccination i Frankrig, skal vaccinerede og uvaccinerede fjerkræflokke overvåges, og der skal gennemføres flytningsrestriktioner. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
1. I denne beslutning fastsættes visse foranstaltninger, der skal anvendes i Frankrig, når der foretages forebyggende vaccination på bestemte fjerkræbedrifter i nærmere afgrænsede områder med særlig risiko for indslæbning af højpatogen aviær influenza H5N1, herunder bestemmelser om flytninger af vaccineret fjerkræ og visse produkter heraf.
2. Ved anvendelsen af denne beslutning gælder de relevante definitioner i artikel 2 i direktiv 2005/94/EØF.
Artikel 2
Godkendelse af vaccinationsprogrammet
1. Planen for forebyggende vaccination mod højpatogen aviær influenza H5N1 (i det følgende benævnt »planen for forebyggende vaccination«), som Frankrig forelagde for Kommissionen den 21. februar 2006, godkendes.
Den forebyggende vaccination foretages med inaktiveret heterolog vaccine af aviær influenza-subtype H5, som er godkendt af Frankrig til ænder og gæs i de områder, der er anført i bilaget (i det følgende benævnt »områderne med forebyggende vaccination«).
2. Der foretages intensiv kontrol og overvågning som fastsat i planen for forebyggende vaccination i områderne med forebyggende vaccination.
3. Planen for forebyggende vaccination skal gennemføres effektivt.
4. Kommissionen offentliggør planen for forebyggende vaccination.
Artikel 3
Bestemmelser om flytninger af levende fjerkræ, rugeæg, daggamle kyllinger, fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter
Bestemmelser om flytninger af levende fjerkræ og rugeæg, der kommer fra og/eller har oprindelse på bedrifter, hvor der er foretaget forebyggende vaccination, og om flytning af daggamle kyllinger og fersk fjerkrækød samt hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter fremstillet af fjerkræ, der er vaccineret i henhold til planen for forebyggende vaccination, skal overholde kravene i artikel 4-9.
Artikel 4
Bestemmelser om flytninger og afsendelse af levende fjerkræ, rugeæg og daggamle kyllinger
1. Den kompetente myndighed sikrer, at vaccineret fjerkræ kun flyttes fra bedriften til:
a) |
andre bedrifter, hvor der foretages vaccination, eller |
b) |
andre bedrifter, hvor der udelukkende holdes vaccineret fjerkræ, eller |
c) |
andre bedrifter, hvor der kan garanteres fuldstændig adskillelse mellem vaccineret og ikke-vaccineret fjerkræ, eller |
d) |
et slagteri til omgående slagtning |
i Frankrig.
2. Vaccineret levende fjerkræ samt rugeæg og daggamle kyllinger hidrørende fra sådant fjerkræ må ikke afsendes fra Frankrig.
3. Levende fjerkræ, rugeæg og daggamle kyllinger med oprindelse på bedrifter, hvor der er foretaget vaccination, eller bedrifter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) eller c), må ikke afsendes fra Frankrig.
Artikel 5
Udstedelse af sundhedscertifikater med henblik på handel inden for Fællesskabet for sendinger af levende fjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg
I sundhedscertifikater til brug ved handel inden for Fællesskabet med levende fjerkræ, daggamle kyllinger og rugeæg fra Frankrig anføres følgende:
»Sendingen består af levende fjerkræ/daggamle kyllinger/rugeæg med oprindelse på bedrifter, hvor der ikke er vaccineret mod aviær influenza«.
Artikel 6
Bestemmelser om afsendelse af fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter
1. Den kompetente myndighed sikrer, at der i Frankrig ikke markedsføres fersk kød af vaccineret fjerkræ, medmindre:
a) |
kødet hidrører fra fjerkræ, der har oprindelse på bedrifter, der i henhold til planen for forebyggende vaccination regelmæssigt er blevet kontrolleret og testet for højpatogen aviær influenza H5N1 med negativt resultat, idet kontroldyr er undersøgt med særlig opmærksomhed |
b) |
kødet hidrører fra fjerkræ, der har oprindelse i flokke, der er blevet klinisk undersøgt af en embedsdyrlæge inden for de sidste 48 timer før pålæsning, idet kontroldyr er undersøgt med særlig opmærksomhed, og |
c) |
kødet hidrører fra fjerkræ, der holdes adskilt fra flokke, som ikke opfylder kravene i artikel 4 og i denne artikel, og |
d) |
kødet er fremstillet i henhold til bilag II og afsnit II og III i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 (4) og kontrolleret i henhold til afsnit I, II, III og afsnit IV, kapitel V og VII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 (5). |
2. Den kompetente myndighed sikrer, at hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter indeholdende kød fra vaccinerede ande- og gåseflokke ikke afsendes fra Frankrig, medmindre kødet opfylder kravene i stk. 1 og er fremstillet i overensstemmelse med afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004.
Artikel 7
Handelsdokumenter vedrørende fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter
Frankrig sikrer, at fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter, der opfylder betingelserne i artikel 6, ledsages af et handelsdokument, hvori følgende er anført:
»Sendingen er i overensstemmelse med de dyresundhedsbetingelser, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2006/148/EF«
Artikel 8
Underretning af medlemsstaterne
Frankrig underretter i forvejen den centrale veterinærmyndighed i bestemmelsesmedlemsstaten om flytninger af sendinger, jf. artikel 7.
Artikel 9
Vask og desinfektion af emballage og transportmidler
Frankrig sikrer, at følgende foranstaltninger træffes på bedrifter, der ligger i områder anført i bilaget, og hvor der foretages forebyggende vaccination:
a) |
Der anvendes kun engangsemballage eller emballage, der effektivt kan vaskes og desinficeres, til indsamling, opbevaring og transport af rugeæg og daggamle kyllinger. |
b) |
Alle transportmidler, der anvendes til transport af levende fjerkræ, rugeæg, daggamle kyllinger, fersk fjerkrækød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter samt fjerkræfoder, rengøres og desinficeres umiddelbart før og efter hver transport med desinfektionsmidler i overensstemmelse med de metoder, der er godkendt af den kompetente myndighed. |
Artikel 10
Sanktioner
Frankrig fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne beslutning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Frankrig giver senest den 7. marts 2006 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for bestemmelserne.
Artikel 11
Rapportering
Frankrig forelægger senest en måned efter denne beslutnings anvendelsesdato en rapport for Kommissionen med oplysninger om, hvor effektiv planen for forebyggende vaccination har været, og forelægger månedlige rapporter for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed at regne fra den 7. marts 2006.
Artikel 12
Revision af foranstaltninger
Foranstaltningerne tages op til revision på baggrund af udviklingen af den epidemiologiske situation og de nyeste foreliggende oplysninger.
Artikel 13
Adressat
Denne beslutning er rettet til Den Franske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.
(2) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).
(3) EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1.
(4) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).
(5) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).
BILAG
OMRÅDER, HVOR DER FORETAGES FOREBYGGENDE VACCINATION MOD AVIÆR INFLUENZA PÅ VISSE ANDE- OG GÅSEBEDRIFTER
Liste over kommuner
DEPARTEMENTET DES LANDES
|
AIRE-SUR-L'ADOUR |
|
ANGRESSE |
|
ARBOUCAVE |
|
ARTASSENX |
|
ARTHEZ-D'ARMAGNAC |
|
AUBAGNAN |
|
AUDIGNON |
|
BAHUS-SOUBIRAN |
|
BASCONS |
|
BAS-MAUCO |
|
BATS |
|
BÉNESSE-MAREMNE |
|
BENQUET |
|
BETBEZER-D'ARMAGNAC |
|
BIARROTTE |
|
BIAUDOS |
|
BISCARROSSE |
|
BORDÈRES-ET-LAMENSANS |
|
BOSTENS |
|
BOUGUE |
|
BOURDALAT |
|
BRETAGNE-DE-MARSAN |
|
BUANES |
|
CAPBRETON |
|
CASTANDET |
|
CASTELNAU-TURSAN |
|
CAZÈRES-SUR-L'ADOUR |
|
CLASSUN |
|
CLÈDES |
|
COUDURES |
|
CRÉON-D'ARMAGNAC |
|
DUHORT-BACHEN |
|
DUMES |
|
ESCALANS |
|
ESTIGARDE |
|
EUGÉNIE-LES-BAINS |
|
EYRES-MONCUBE |
|
FARGUES |
|
FRÈCHE (LE) |
|
GABARRET |
|
GAILLÈRES |
|
GEAUNE |
|
GRENADE-SUR-L'ADOUR |
|
HAGETMAU |
|
HAUT-MAUCO |
|
HERRÉ |
|
HONTANX |
|
HORSARRIEU |
|
LABASTIDE-CHALOSSE |
|
LABASTIDE-D'ARMAGNAC |
|
LABENNE |
|
LACAJUNTE |
|
LACQUY |
|
LACRABE |
|
LAGLORIEUSE |
|
LAGRANGE |
|
LARRIVIÈRE |
|
LATRILLE |
|
LAURET |
|
LOSSE |
|
LUSSAGNET |
|
MANT |
|
MAURIES |
|
MAURRIN |
|
MAUVEZIN-D'ARMAGNAC |
|
MAZEROLLES |
|
MIRAMONT-SENSACQ |
|
MOMUY |
|
MONGET |
|
MONSÉGUR |
|
MONT-DE-MARSAN |
|
MONTÉGUT |
|
MONTGAILLARD |
|
MONTSOUÉ |
|
MORGANX |
|
ONDRES |
|
ORX |
|
PARLEBOSCQ |
|
PAYROS-CAZAUTETS |
|
PÉCORADE |
|
PERQUIE |
|
PEYRE |
|
PHILONDENX |
|
PIMBO |
|
PORT-DE-LANNE |
|
POUDENX |
|
POUYDESSEAUX |
|
PUJO-LE-PLAN |
|
PUYOL-CAZALET |
|
RENUNG |
|
RIMBEZ-ET-BAUDIETS |
|
SAINT-AGNET |
|
SAINT-ANDRÉ-DE-SEIGNANX |
|
SAINT-BARTHÉLEMY |
|
SAINTE-COLOMBE |
|
SAINT-CRICQ-VILLENEUVE |
|
SAINT-ÉTIENNE-D'ORTHE |
|
SAINTE-FOY |
|
SAINT-GEIN |
|
SAINT-JEAN-DE-MARSACQ |
|
SAINT-JULIEN-D'ARMAGNAC |
|
SAINT-JUSTIN |
|
SAINT-LAURENT-DE-GOSSE |
|
SAINT-LOUBOUER |
|
SAINTE-MARIE-DE-GOSSE |
|
SAINT-MARTIN-DE-HINX |
|
SAINT-MARTIN-DE-SEIGNANX |
|
SAINT-MAURICE-SUR-L'ADOUR |
|
SAINT-PIERRE-DU-MONT |
|
SAINT-SEVER |
|
SAINT-VINCENT-DE-TYROSSE |
|
SAMADET |
|
SANGUINET |
|
SARRAZIET |
|
SARRON |
|
SAUBION |
|
SAUBRIGUES |
|
SERRES-GASTON |
|
SOORTS-HOSSEGOR |
|
SORBETS |
|
TARNOS |
|
URGONS |
|
VIELLE-TURSAN |
|
VIGNAU (LE) |
|
VILLENEUVE-DE-MARSAN |
DEPARTEMENTET LOIRE-ATLANTIQUE
|
ARTHON-EN-RETZ |
|
ASSÉRAC |
|
AVESSAC |
|
BASSE-GOULAINE |
|
BAULE-ESCOUBLAC (LA) |
|
BATZ-SUR-MER |
|
BERNERIE-EN-RETZ (LA) |
|
BESNÉ |
|
BIGNON (LE) |
|
BLAIN |
|
BOUAYE |
|
BOUÉE |
|
BOUGUENAIS |
|
BOURGNEUF-EN-RETZ |
|
BOUVRON |
|
BRAINS |
|
CAMPBON |
|
CARQUEFOU |
|
CHAPELLE-DES-MARAIS (LA) |
|
CHAPELLE-GLAIN (LA) |
|
CHAPELLE-LAUNAY (LA) |
|
CHAPELLE-SUR-ERDRE (LA) |
|
CHAUVÉ |
|
CHEIX-EN-RETZ |
|
CHÉMÉRÉ |
|
CHEVROLIÈRE (LA) |
|
CONQUÉREUIL |
|
CORDEMAIS |
|
CORSEPT |
|
COUËRON |
|
CROISIC (LE) |
|
CROSSAC |
|
DONGES |
|
DREFFÉAC |
|
FAY-DE-BRETAGNE |
|
FÉGRÉAC |
|
FRESNAY-EN-RETZ |
|
FROSSAY |
|
GÂVRE (LE) |
|
GENESTON |
|
GRIGONNAIS (LA) |
|
GUÉMÉNÉ-PENFAO |
|
GUENROUET |
|
GUÉRANDE |
|
HERBIGNAC |
|
INDRE |
|
JUIGNÉ-DES-MOUTIERS |
|
LIMOUZINIÈRE (LA) |
|
LAVAU-SUR-LOIRE |
|
MACHECOUL |
|
MALVILLE |
|
MARNE (LA) |
|
MARSAC-SUR-DON |
|
MASSÉRAC |
|
MESQUER |
|
MISSILLAC |
|
MONTAGNE (LA) |
|
MONTOIR-DE-BRETAGNE |
|
MOUTIERS-EN-RETZ (LES) |
|
NANTES |
|
NOTRE-DAME-DES-LANDES |
|
ORVAULT |
|
PAIMBOEUF |
|
PELLERIN (LE) |
|
PIERRIC |
|
PIRIAC-SUR-MER |
|
PLAINE-SUR-MER (LA) |
|
PLESSÉ |
|
PONT-CHÂTEAU |
|
PONT-SAINT-MARTIN |
|
PORNIC |
|
PORNICHET |
|
PORT-SAINT-PÈRE |
|
POULIGUEN (LE) |
|
PRÉFAILLES |
|
PRINQUIAU |
|
QUILLY |
|
REZÉ |
|
ROUANS |
|
SAINT-AIGNAN-GRANDLIEU |
|
SAINT-ANDRÉ-DES-EAUX |
|
SAINTE-ANNE-SUR-BRIVET |
|
SAINT-BRÉVIN-LES-PINS |
|
SAINT-COLOMBAN |
|
SAINT-ÉTIENNE-DE-MONTLUC |
|
SAINT-GILDAS-DES-BOIS |
|
SAINT-HERBLAIN |
|
SAINT-HILAIRE-DE-CHALÉONS |
|
SAINT-JEAN-DE-BOISEAU |
|
SAINT-JOACHIM |
|
SAINT-JULIEN-DE-VOUVANTES |
|
SAINT-LÉGER-LES-VIGNES |
|
SAINTE-LUCE-SUR-LOIRE |
|
SAINT-LUMINE-DE-COUTAIS |
|
SAINT-LYPHARD |
|
SAINT-MALO-DE-GUERSAC |
|
SAINT-MARS-DE-COUTAIS |
|
SAINT-MÊME-LE-TENU |
|
SAINT-MICHEL-CHEF-CHEF |
|
SAINT-MOLF |
|
SAINT-NAZAIRE |
|
SAINT-NICOLAS-DE-REDON |
|
SAINTE-PAZANNE |
|
SAINT-PÈRE-EN-RETZ |
|
SAINT-PHILBERT-DE-GRAND-LIEU |
|
SAINTE-REINE-DE-BRETAGNE |
|
SAINT-SÉBASTIEN-SUR-LOIRE |
|
SAINT-VIAUD |
|
SAUTRON |
|
SAVENAY |
|
SÉVERAC |
|
SORINIÈRES (LES) |
|
TEMPLE-DE-BRETAGNE (LE) |
|
TREILLIÈRES |
|
TRIGNAC |
|
TURBALLE (LA) |
|
VAY |
|
VERTOU |
|
VIGNEUX-DE-BRETAGNE |
|
VUE |
DEPARTEMENTET VENDÉE
|
AIGUILLON-SUR-MER (L') |
|
AIGUILLON-SUR-VIE (L') |
|
ANGLES |
|
AUZAY |
|
AVRILLÉ |
|
BARBÂTRE |
|
BARRE-DE-MONTS (LA) |
|
BEAUVOIR-SUR-MER |
|
BENET |
|
BERNARD (LE) |
|
BESSAY |
|
BOIS-DE-CÉNÉ |
|
BOISSIÈRE-DES-LANDES (LA) |
|
BOUILLÉ-COURDAULT |
|
BOUIN |
|
BREM-SUR-MER |
|
BRÉTIGNOLLES-SUR-MER |
|
BRETONNIÈRE (LA) |
|
CHAILLÉ-LES-MARAIS |
|
CHAILLÉ-SOUS-LES-ORMEAUX |
|
CHAIX |
|
CHAIZE-GIRAUD (LA) |
|
CHAPELLE-ACHARD (LA) |
|
CHAMPAGNÉ-LES-MARAIS |
|
CHAMP-SAINT-PÈRE (LE) |
|
CHASNAIS |
|
CHÂTEAU-D'OLONNE |
|
CHÂTEAU-GUIBERT |
|
CHÂTEAUNEUF |
|
CLAYE (LA) |
|
CORPE |
|
COUTURE (LA) |
|
CURZON |
|
DAMVIX |
|
DOIX |
|
ÉPINE (L') |
|
FAUTE-SUR-MER (LA) |
|
FENOUILLER (LE) |
|
FONTAINES |
|
FONTENAY-LE-COMTE |
|
GIROUARD (LE) |
|
GIVRAND |
|
GIVRE (LE) |
|
GROSBREUIL |
|
GRUES |
|
GUÉ-DE-VELLUIRE (LE) |
|
GUÉRINIÈRE (LA) |
|
ÎLE-D'ELLE (L') |
|
ÎLE-D'OLONNE (L') |
|
JARD-SUR-MER |
|
JONCHÈRE (LA) |
|
LAIROUX |
|
LANDEVIEILLE |
|
LANGON (LE) |
|
LIEZ |
|
LONGÈVES |
|
LONGEVILLE-SUR-MER |
|
LUÇON |
|
MAGNILS-REIGNIERS (LES) |
|
MAILLÉ |
|
MAILLEZAIS |
|
MAREUIL-SUR-LAY-DISSAIS |
|
MAZEAU (LE) |
|
MONTREUIL |
|
MOREILLES |
|
MOTHE-ACHARD (LA) |
|
MOUTIERS-LES-MAUXFAITS |
|
MOUTIERS-SUR-LE-LAY |
|
MOUZEUIL-SAINT-MARTIN |
|
NALLIERS |
|
NIEUL-LE-DOLENT |
|
NIEUL-SUR-L'AUTISE |
|
NOIRMOUTIER-EN-L'ÎLE |
|
NOTRE-DAME-DE-MONTS |
|
OLONNE-SUR-MER |
|
ORBRIE (L') |
|
OULMES |
|
PÉAULT |
|
PERRIER (LE) |
|
PETOSSE |
|
PISSOTTE |
|
POIRÉ-SUR-VELLUIRE (LE) |
|
POIROUX |
|
POUILLÉ |
|
PUYRAVAULT |
|
ROSNAY |
|
SABLES-D'OLONNE (LES) |
|
SAINT-AUBIN-LA-PLAINE |
|
SAINT-AVAUGOURD-DES-LANDES |
|
SAINT-BENOIST-SUR-MER |
|
SAINT-CYR-EN-TALMONDAIS |
|
SAINT-DENIS-DU-PAYRÉ |
|
SAINT-ÉTIENNE-DE-BRILLOUET |
|
SAINTE-FOY |
|
SAINTE-GEMME-LA-PLAINE |
|
SAINT-GERVAIS |
|
SAINT-GILLES-CROIX-DE-VIE |
|
SAINTE-HERMINE |
|
SAINT-HILAIRE-DE-RIEZ |
|
SAINT-HILAIRE-DES-LOGES |
|
SAINT-HILAIRE-LA-FORÊT |
|
SAINT-JEAN-DE-BEUGNÉ |
|
SAINT-JEAN-DE-MONTS |
|
SAINT-JULIEN-DES-LANDES |
|
SAINT-MARTIN-DE-FRAIGNEAU |
|
SAINT-MATHURIN |
|
SAINT-MICHEL-EN-L'HERM |
|
SAINT-MICHEL-LE-CLOUCQ |
|
SAINTE-PEXINE |
|
SAINT-PIERRE-LE-VIEUX |
|
SAINTE-RADEGONDE-DES-NOYERS |
|
SAINT-RÉVÉREND |
|
SAINT-SIGISMOND |
|
SAINT-URBAIN |
|
SAINT-VINCENT-SUR-GRAON |
|
SAINT-VINCENT-SUR-JARD |
|
SALLERTAINE |
|
SÉRIGNÉ |
|
TABLIER (LE) |
|
TAILLÉE (LA) |
|
TALMONT-SAINT-HILAIRE |
|
TRANCHE-SUR-MER (LA) |
|
TRIAIZE |
|
VAIRÉ |
|
VELLUIRE |
|
VIX |
|
VOUILLÉ-LES-MARAIS |
|
XANTON-CHASSENON |