1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/1

(1)

Der bør tages hensyn til udviklingen i leveomkostningerne i lande uden for Fællesskabet, og der bør derfor fastsættes nye justeringskoefficienter med virkning fra den 1. juli 2005 for vederlag, som udbetales i tjenestestedets valuta til tjenestemænd, midlertidigt ansatte og kontraktansatte ved De Europæiske Fællesskaber, som gør tjeneste i tredjelande, samt for vederlag, der udbetales til en del af de tjenestemænd, der fortsat gør tjeneste i de ti nye medlemsstater i en periode på højst 15 måneder fra den 1. maj 2004.

(2)

Justeringskoefficienterne for betalinger på basis af forordning (EF, Euratom) nr. 257/2005 (2) kan medføre tilpasninger i opadgående eller nedadgående retning af vederlag med tilbagevirkende kraft.

(3)

Der bør foretages efterbetaling i tilfælde af en forhøjelse af vederlagene som følge af de nye justeringskoefficienter.

(4)

Der bør foretages tilbagesøgning af for meget udbetalte beløb i tilfælde af en nedsættelse af vederlagene som følge af de nye justeringskoefficienter for perioden mellem den 1. juli 2005 og datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(5)

En eventuel tilbagesøgning bør dog højst kunne omfatte de seneste seks måneder forud for datoen for denne forordnings ikrafttræden, og virkningerne af tilbagesøgningen bør kunne fordeles over en periode på højst 12 måneder at regne fra nævnte dato i lighed med, hvad der gælder for justeringskoefficienterne inden for Fællesskabet for vederlag og pensioner til De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/7

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 1461/93 (1) begrænser amerikanske bydendes adgang til at konkurrere om visse aftaler, der udbydes af visse offentlige myndigheder, som svar på foranstaltninger, som USA i medfør af afsnit VII i Trade Act af 1988 har truffet over for bydende fra Fællesskabet.

(2)

USA's beslutning om at ophæve sanktionerne i medfør af afsnit VII i Trade Act af 1988 får virkning fra 1. marts 2006.

(3)

Forordning (EØF) nr. 1461/93 bør derfor ophæves —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/8

(1)

I forordning (EF) nr. 3223/94 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/10

(1)

I en brevveksling mellem Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Det Internationale Kontor for Epizootier (OIE) (2), blev de to parter enige om at samarbejde. I maj 2005 vedtog OIE derfor med støtte fra EF principper og særlige retningslinjer for dyrevelfærd i forbindelse med international handel, herunder navnlig sø-, land- og lufttransport, som afdeling 3.7 i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr (Terrestrial Animal Health Code). For at gennemføre artikel 3.7.2.1 i retningslinjerne for transport af dyr til søs og artikel 3.7.3.1 i retningslinjerne for transport af dyr over land, som fastlægger de kompetente myndigheders ansvar, bør instrumenterne for overvågning og vurdering af de transporterede dyrs velfærd styrkes ved at forbedre systemet for indberetning af resultaterne af de kontroller, som medlemsstaterne foretager af velfærdsforholdene for dyr, der eksporteres fra EF.

(2)

For at lette en tilbundsgående evaluering af anvendelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 639/2003 (3), bør det kræves, at medlemsstaterne indberetter detaljerede statistiske oplysninger om tilfælde af afslag på udbetaling af eksportrestitutioner. Disse oplysninger bør samles hos betalingsorganerne, hvilket også vil bidrage til at øge gennemsigtigheden. Det bør derfor fastsættes, at de veterinærmyndigheder, der er ansvarlige for udgangsstedet, fremsender en kopi af udgangsstedets kontrolrapport til betalingsorganet.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 639/2003 skal der foretages kontrol, efter at dyrene har forladt EF’s toldområde. Det er desuden fastsat, at denne kontrol kun må foretages af en dyrlæge. For at gøre disse kontroller mere effektive, bør det fastsættes, at de kun må foretages af en dyrlæge, der har et officielt bevis på bestået eksamen i veterinærmedicin, jf. Rådets direktiv 78/1026/EØF af 18. december 1978 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger, omfattende foranstaltninger, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser (4).

(4)

Alternativt bør det fastsættes, at medlemsstaterne, uden at det berører Fællesskabets og medlemsstaternes respektive kompetenceområder, skal sikre sig, at de internationale kontrol- og overvågningsselskaber kontrollerer, at dyrlæger med kvalifikationsbeviser, der ikke er omfattet af direktiv 78/1026/EØF, er i besiddelse af den viden, der kræves i henhold til Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF (5).

(5)

Forordning (EF) nr. 639/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Denne forordning bør anvendes efter en passende frist til gennemførelse af ændringerne.

(7)

Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

1)

Artikel 2, stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

»De veterinærmyndigheder, der er ansvarlige for udgangsstedet, opbevarer denne rapport i mindst tre år. En kopi af rapporten sendes til betalingsorganet.«

2)

Artikel 3, stk. 2, andet afsnit, affattes således:

»Den i stk. 1 fastsatte kontrol foretages af en dyrlæge, der er i besiddelse af et eksamensbevis, certifikat eller andet bevis på sine kvalifikationer inden for veterinærmedicin, som omhandlet i artikel 2 i Rådets direktiv 78/1026/EØF (6). De medlemsstater, der har godkendt de i stk. 1 omhandlede internationale overvågningsselskaber, skal imidlertid sikre sig, at disse selskaber kontrollerer, at dyrlæger med kvalifikationsbeviser, der ikke er omfattet af direktivet, er i besiddelse af den viden, der kræves i henhold til direktiv 91/628/EØF. Denne kontrol skal gennemføres på en rimelig, objektiv og upartisk måde efter hensigtsmæssige procedurer.

3)

Artikel 8, litra d), affattes således:

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/12

(1)

Den 18. april 2005 indgav Whirlpool Europe s.r.l. (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en større andel af Fællesskabets produktion af »side by side«-køleskabe, en klage vedrørende importen af visse »side by side«-køleskabe med oprindelse i Republikken Korea.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 2. juni 2005 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, de eksporterende koreanske producenter, importører, leverandører og detailhandlere, som den vidste var berørt af sagen, samt berørte erhvervssammenslutninger og repræsentanter for Korea om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(5)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for foreløbigt at fastslå, om der var tale om dumping og deraf følgende skade for Fællesskabets interesser. I dette øjemed sendte Kommissionen spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som havde givet sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra tre koreanske eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet, fra klageren, fra én ikke-forretningsmæssigt forbunden importør, fra to leverandører og to detailhandlere i Fællesskabet.

(6)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(7)

Alle interesserede parter, som anmodede om at blive hørt og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. april 2004 til 31. marts 2005 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«). Hvad angår tendenser af relevans for skadesvurderingen, undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. marts 2005 (»den betragtede periode«).

(9)

Den pågældende vare er »side by side«-køleskabe, dvs. kombinerede køle- og fryseenheder med en kapacitet på over 400 liter og mindst to adskilte yderlåger, som placeres ved siden af hinanden, med oprindelse i Republikken Korea, og som normalt angives under KN-kode ex 8418 10 20.

(10)

En hvidevareproducent i Fællesskabet havde anmodet om, at køle- og fryseenheder, der anbragt side om side kan samles til ét system ved hjælp af specialudstyr, også omfattes. Dette blev undersøgt, og det konkluderedes, at denne vare består af to adskilte apparater, der kan købes hver for sig og fungere uafhængigt hinanden. Der er derfor ikke her tale om kombinerede køle-fryseenheder, og disse varer falder derfor uden for varedefinitionen.

(11)

En eksporterende producent mente, at alle køleskabe burde være omfattet af proceduren, eftersom de anvendes til det samme formål, dvs. opbevaring af mad- og drikkevarer, og eftersom de fleste af dem har både et kølerum og et fryserum.

(12)

Dette selskab hævdede også, at varebeskrivelsen i meddelelsen om indledning af antidumpingproceduren var fejlagtig. Ifølge dette selskab, opfattes »side by side«-køleskabe inden for branchen som køleskabe med et kølerum og et fryserrum placeret side ved side og med adskilte yderlåger for hvert rum. Selskabet hævdede, at hvis definitionen i meddelelsen om indledning af antidumpingproceduren skulle fastholdes, ville visse »bottom mount freezers«, nærmere bestemt kombinerede kølefryseskabe med to låger på kølerummet øverst og en låge på fryserummet nederst være omfattet af undersøgelsen, mens lignende modeller med en låge på hvert rum ville være udelukket. Selskabet mente derfor, at alle kølefrysekombinationer med tre eller flere låger burde udelukkes fra undersøgelsen, eller også burde denne omfatte alle kombinerede kølefryseskabe.

(13)

Med hensyn til argumentet om, at alle køleskabe burde inddrages i undersøgelsen, eftersom de anvendes til samme formål, skal det bemærkes, at markedet for »side by side«-køleskabe er et særskilt og klart idenficerbart markedssegment. De særlige fysiske egenskaber, herunder især de to store låger, der er anbragt ved siden af hinanden, gør, at et »side by side«-køleskabe har deres egen særlige position på markedet for kombinerede kølefryseskabe. Dette forhold erkendes af producenter, distributører og forhandlere, der markedsfører varen som »super«-kølefryseskabe (»premium«).

(14)

Med hensyn til det andet argument har undersøgelsen påvist, at der ikke findes nogen almindeligt anvendt definition på »side by side«-køleskabe. De kombinerede kølefryseskabe med tre døre, som nævnes i betragtning (12), findes imidlertid sammen med andre andre »side by side«-køleskabemodeller på markedet. Den eksporterende producent, der fremsatte ovennævnte udtalelser markedsførte tidligere også kølefryseskabe under betegnelsen »three door side-by-side«-køleskabe.

(15)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer »side by side«-køleskabe, herunder »three door side-by-side«-kølefryseskabe med »bottom-mount«-fryser, uanset volumen, ekstraudstyr og anvendte materialer har de samme fysiske og tekniske egenskaber, og at de grundlæggende anvendes til samme formål.

(16)

I konsekvens heraf har kommentarerne fra denne eksporterende producent ikke givet anledning til ændring af varebeskrivelsen i punkt 2 af meddelelsen om indledning af antidumpingprocedure. Det blev imidlertid skønnet nødvendigt at indføre en mindre ændring af ordlyden af hensyn til varedefinitionens overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur; denne ændring har ikke konsekvenser for definitionen af omfattede varer.

(17)

Det blev fundet godtgjort, at den pågældende vare, »side by side«-køleskabe produceret og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen, og »side by side«-køleskabe produceret og solgt i Republikken Korea grundlæggende havde de samme fysiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme elementære formål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(18)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, om dens samlede hjemmemarkedssalg af den samme vare var repræsentativt i forhold til dens samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den mængde, som hver eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, udgjorde mindst 5 % af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet. For alle eksporterende producenter blev det fundet godtgjort, at deres hjemmemarkedssalg var repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen.

(19)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke af de typer af samme vare, der solgtes på hjemmemarkedet, som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet. For hver af de pågældende typer blev det fastslået, om hjemmemarkedssalget var repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(20)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver varetype, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til artikel 2, stk. 4, i grundforordningen. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af rentable salgstransaktioner til uafhængige kunder, der involverede hver af de eksporterede varetyper: a) for de varetyper, hvor mere end 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) fandt sted til priser, der ikke var under enhedsomkostningerne, og salgsprisen opgjort som et vejet gennemsnit var lig med eller højere end enhedsomkostningerne, blev den normale værdi for hver enkelt varetype beregnet som det vejede gennemsnit af alle salgspriser på hjemmemarkedet for den pågældende type; b) for de varetyper, hvor mindst 10 % og højst 80 % af salget på hjemmemarkedet (udtrykt i mængde) ikke fandt sted til under enhedsomkostningerne, beregnedes den normale værdi for hver varetype som et vejet gennemsnit alene af de salgspriser på hjemmemarkedet, som var lig med eller højere end enhedsomkostningerne for den pågældende type; c) for de varetyper, hvor mindre end 10 % af salget (udtrykt i mængde) på hjemmemarkedet fandt sted til en pris, der ikke lå under enhedsomkostningerne, blev det fastslået, at den pågældende varetype ikke solgtes i normal handel.

(21)

For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes.

(22)

For at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 3, i grundforordningen blev hver af de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs- og administrationsomkostninger samt andre generalomkostninger og deres vejede gennemsnitlige fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til deres gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. De oplyste produktionsomkostninger og salgs-, administrations- og generalomkostninger blev om nødvendigt justeret, før de blev benyttet til at beregne den normale værdi og til at fastslå, om salget havde fundet sted i normal handel.

(23)

De fleste af de salg, der blev foretaget af de pågældende eksporterende producenter, skete til forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. I disse tilfælde blev eksportprisen fastsat på grundlag af videresalgsprisen til uafhængige kunder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen. Videresalgsprisen til den første uafhængige kunde i Fællesskabet blev justeret for alle omkostninger, herunder told og andre afgifter, der var påløbet mellem indførsel og videresalg, for at fastsætte en realistisk eksportpris, frit Fællesskabets grænse. Disse omkostninger var fragt, håndtering, lastning, forsikring og hermed forbundne udgifter, samt de salgs-, administrations- og generalomkostninger, de forretningsmæssigt forbundne importører havde haft. Videresalgsprisen blev desuden justeret for en rimelig fortjenstmargen svarende til, hvad uafhængige importører af den pågældende vare havde haft ifølge undersøgelsen.

(24)

Den resterende eksport af den pågældende vare fra hver af de eksporterende producenter blev solgt direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet. Eksportsalgsprisen for dette salg blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales, jf. artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(25)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ved hjælp af prisen ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget højde for forskelle i faktorer, der påvirker prissammenligneligheden. På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle med hensyn til emballeringsomkostninger, land- og søtransport, forsikring, håndtering og lastning og dermed forbundne omkostninger, toldgodtgørelse, omkostninger ved handelsled, omkostninger ved kundeservice, kommission, rabatter og annoncering, hvor dette var relevant og velbegrundet.

(26)

Alle de tre eksporterende producenter forelagde en sammenligningstabel vedrørende modeller solgt på hjemmemarkedet og delvis sammenlignelige modeller solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, idet de i henhold til artikel 2, stk. 10, litra a), påberåbte sig justering for forskelle i den pågældende vares fysiske egenskaber. For to virksomheders vedkommende måtte de krævede justeringer for hver model tilpasses med henblik på realistisk afspejling af markedsværdien af forskellene med hensyn til fysiske egenskaber. Dette medførte, at der indrømmedes justeringer for forskelle i varernes fysiske egenskaber til alle tre eksporterende producenter.

(27)

En enkelt selskab krævede justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen udelukkende på basis af told betalt for råmaterialer, der angiveligt indgår i produktionen af den pågældende vare. Dette selskab havde imidlertid ikke dokumenteret sit krav om justering for refusion af disse afgifter pålagt efter eksport af varen, og det kunne derfor ikke fastslås, om der i henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen var bevilget refusion for importtold. Dette krav blev derfor afvist.

(28)

To eksporterende producenter havde foretaget visse indenlandske salg via forretningsmæssigt forbundne detailhandlere. Producenterne krævede dette detailsalg udelukket fra beregningen af den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 10, litra d) og litra i), idet det foregik i et handelsled, der ikke findes i Fællesskabet. Undersøgelsen viste, at disse forretningsmæssigt forbundne detailhandlere fortrinsvis eller udelukkende solgte samme vare direkte til forbrugerne, og at der således var tale om et handelsled, der ikke findes på Fællesskabets marked. Det blev også fastslået, at de priser, disse forbrugere skulle betale, konsekvent lå på et andet niveau end de priser, andre forbrugertyper skulle betale. På baggrund af ovenstående og i betragtning af, at begge selskabers hjemmemarkedssalg i øvrigt blev fundet tilstrækkeligt repræsentativt, blev det besluttet, at dette salg direkte til forbrugerne skulle udelukkes fra beregningen af den normale værdi.

(29)

En af de eksporterende producenter havde anvendt et forretningsmæssigt forbundet selskab til oversøisk transport af den pågældende vare. Det konstateredes, at dette forretningsmæssigt forbundne selskabs fragtpriser var betydeligt under markedsniveau. Disse omkostninger blev derfor erstattet med de omkostninger, der ville have været ved at anvende ikke forretningsmæssigt forbundne speditører, hos hvem prisen for transport af den pågældende vare til Fællesskabet kunne indhentes i løbet af undersøgelsen.

(30)

Alle de tre eksporterende producenter krævede i henhold til artikel 2, stk. 10, litra g), en justering for kreditomkostninger, der angiveligt var påløbet i forbindelse med deres hjemmemarkedssalg. Disse krav var baseret på den faktiske kreditløbetid for kunderne under det »open account«-betalingssystem, der benyttes på det koreanske hjemmemarked. Det blev fundet godtgjort, at de eksporterende producenter under et sådant system rent faktisk som hovedregel ikke indrømmede særlige løbetider, og at de indrømmede løbetider ikke kunne opgøres præcist, fordi indtægterne ikke kunne knyttes til bestemte fakturaer. De eksporterende producenters krav måtte derfor afvises.

(31)

For alle de tre eksporterende producenter kunne der konstateres et eksportprismønster, som er signifikant forskelligt mellem de forskellige regioner. Det kunne således konstateres, at der var koncentreret store varemængder til lav pris på markederne i Det Forenede Kongerige og Frankrig. Disse to markeder tegnede sig tilsammen for mere end 50 % af importen af den pågældende vare til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(32)

Den dumping, der kunne konstateres på disse markeder, ville være blevet uberettiget skjult ved brugen af en sammenligning mellem en vejet gennemsnitlig normal værdi og et vejet gennemsnit af eksportpriserne til alle EU's medlemsstater, idet alle de eksporterende producenters dumpingprisniveau på markederne i Det Forenede Kongerige og Frankrig helt eller delvis opvejedes af højere eller generelt ikke-dumpede priser på andre fællesskabsmarkeder. Sådanne metoder ville derfor ikke til fulde afspejle det fulde omfang af denne dumping. Det blev derfor fundet hensigtsmæssigt at lade de signifikante forskelle i eksportpriserne på de forskellige regionale markeder indgå i beregningen af dumpingen.

(33)

I dette tilfælde blev en sammenligning på grundlag af hver enkelt transaktion ikke fundet passende som alternativ sammenligningsmulighed, idet udvælgelsen af transaktioner til brug for en sådan sammenligning skønnedes for vanskelig og for arbitrær at gennemføre på baggrund af de mange tusinder eksporttransaktioner og indenlandske transaktioner.

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev der for hver samarbejdsvillig eksporterende producent derfor foretaget en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi med priserne for hver enkelt eksporttransaktion.

(35)

På dette grundlag blev de foreløbige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(36)

Da der blev udvist en høj grad af samarbejdsvilje (100 % af eksporten af den pågældende vare fra Korea til Fællesskabet), blev restdumpingmargenen fastsat til den højeste dumpingmargen, der konstateredes for et samarbejdsvilligt selskab, dvs. for LG Electronics Corporation, nemlig 14,3 %.

(37)

Inden for Fællesskabet fremstilles den samme vare kun af klageren.

(38)

Klageren samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Da klageren er den eneste producent af samme vare i Fællesskabet, tegnede dennes produktion sig i undersøgelsesperioden for 100 % af Fællesskabets produktion af samme vare.

(39)

Klageren er derfor både producenterne i Fællesskabet i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, og erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. Der vil også blive refereret til klageren som »EF-erhvervsgrenen«.

(40)

I opstartsfasen (2002) måtte EF-erhvervsgrenen importere den samme vare fra sit moderselskab i USA. Indkøbene fra denne kilde faldt markant fra 2003 i takt med den stigende produktion på den nye fabrik (jf. betragtning 80 og 81). Med hensyn til bedømmelsen af EF-erhvervsgrenens situation (jf. betragtning 48) omfatter undersøgelsen kun EF-erhvervsgrenens egen produktion og ikke dens indkøb fra moderselskabet.

(41)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af den mængde egne produkter, som EF-erhvervsgrenen havde solgt på Fællesskabets marked, plus data vedrørende importen fra Korea til Fællesskabet indhentet fra de tre samarbejdsvillige koreanske eksporterende producenter og data om importen til Fællesskabet fra USA indhentet fra den mest anvendte database på dette område. Den samme vare blev ikke importeret til Fællesskabet fra noget andet land i verden i løbet af den betragtede periode.

(42)

Da der i Fællesskabet kun findes én producent af varen, og da Fællesskabets marked for den pågældende vare og samme vare kun forsynes fra tre oprindelsessteder (EF-erhvervsgrenen, koreanske producenter og USA), fremlægges data vedrørende markedsandelene for EF-industrigrenen og USA som indekstal af hensyn til fortroligheden af disse data i henhold til grundforordningens artikel 19.

(43)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden er Fællesskabets marked for den pågældende vare mere end fordoblet. Fællesskabets forbrug af varen var ca. 213 000 enheder i 2002 og ca. 456 000 enheder i undersøgelsesperioden. Forbruget steg med 51 % i 2003, med 54 procentpoint i 2004 og med 10 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(44)

Importmængden af den pågældende vare til Fællesskabet fra Korea var solidt og støt stigende mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Den steg med 157 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Nærmere bestemt steg importen fra det pågældende land med 66 % mellem 2002 og 2003, med 77 procentpoint i 2004 og med 14 % i undersøgelsesperioden.

(45)

Eksportørerne i det pågældende land øgede deres markedsandel med 13 procentpoint i den betragtede periode, således at den i undersøgelsesperioden lå på næsten 80 %. De koreanske eksportører vandt næsten 7 procentpoint af markedet i 2003 og næsten 6 procentpoint i 2004. Fællesskabets marked er derfor kendetegnet ved stor dominans fra de koreanske producenters side.

(46)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden faldt den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med 11 %, selv om de modeller, der sælges år for år konstant er blevet forbedret med hensyn til funktionalitet. Prisfaldet gjorde sig især gældende i 2003 i forhold til 2002. Efter 2003 har de gennemsnitlige priser været stabile (se tabellen ovenfor).

(47)

Der blev foretaget en sammenligning af de eksporterende producenters og EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser i Fællesskabet for sammenlignelige modeller af den pågældende vare og samme vare. Med henblik herpå blev EF-erhvervsgrenens priser ab fabrik til uafhængige kunder, uden rabatter og skatter, sammenlignet med de koreanske eksporterende producenters cif-priser, Fællesskabets grænse, justeret for omkostninger til losning og toldbehandling. Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende vare med oprindelse i Republikken Korea i undersøgelsesperioden solgtes i Fællesskabet til priser, der alt efter eksportør lå mellem 34 % og 42 % under EF-erhvervsgrenens priser.

(48)

I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation.

(49)

Da EF-erhvervsgrenen kun omfatter en producent, fremlægges data vedrørende EF-erhvervsgrenen som indekstal af hensyn til fortroligheden af disse data i henhold til grundforordningens artikel 19. Det skal også bemærkes, at EF-erhvervsgrenen startede sin produktion i april 2002, hvilket forklarer, hvorfor de beskrevne udviklingstendenser af relevans for vurdering af spørgsmålet om skade fra dette tidspunkt generelt er kendetegnet ved markante udsving i opadgående retning (f.eks. for produktionsmængde) eller nedadgående retning (f.eks. for investeringer) i perioden mellem 2002 og 2003.

(50)

EF-erhvervsgrenens produktion steg i 2003 med 205 % og i 2004 med 136 procentpoint og havde dermed nået sit højdepunkt, idet den faldt med 36 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens produktionsmængde på mellem 70 000 og 100 000 enheder.

(51)

Produktionskapaciteten steg med 125 % i 2003 og med 113 procentpoint i 2004, og den fastholdt dette niveau i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet på mellem 100 000 og 150 000 enheder.

(52)

Kapacitetsudnyttelsen steg med 36 % i 2003, hvor den nåede sit højdepunkt. Kapacitetsudnyttelsen faldt med 5 procentpoint i 2004 og med 11 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse på mellem 60 % og 90 %.

(53)

I undersøgelsesperioden svarede lagerbeholdningerne af færdigvarer til ca. 30 % af EF-erhvervsgrenens samlede produktionsmængde, hvilket kan betegnes som et unødvendigt højt niveau. EF-erhvervsgrenens ultimolagre faldt med 29 % i 2003 og derefter markant med 140 procentpoint i 2004, før de igen steg med 27 procentpoint i undersøgelsesperioden i forhold til 2004. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger på mellem 10 000 og 30 000 enheder.

(54)

EF-industrigrenens salg af egne varer på Fællesskabets marked til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 284 % i 2003 og med 37 procentpoint i 2004 for derefter at falde med 6 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens salgsmængde på mellem 50 000 og 90 000 enheder.

(55)

Indekset for udviklingen i EF-industrigrenens markedsandel steg med 154 % i 2003 og nåede dermed sit højdepunkt, før det faldt med 48 procentpoint i 2004 og med yderligere 13 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens markedsandel på mellem 10 % og 20 %.

(56)

Mellem 2003 og undersøgelsesperioden, hvor Fællesskabets forbrug steg med 64 procentpoint, steg EF-erhvervsgrenens salg på Fællesskabets marked kun med 31 procentpoint. EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt som ovenfor nævnt med 4 procentpoint, mens dumpingimportens markedsandel steg med 6 procentpoint mellem 2003 og undersøgelsesperioden.

(57)

Beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen steg med 110 % mellem 2002 og 2003 og med 102 procentpoint i 2004, men faldt med 14 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens beskæftigelse på mellem 300 og 500 ansatte.

(58)

Produktiviteten for EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke målt i produktionen (enheder) pr. ansat pr. år steg stærkt med 46 % fra 2002 til 2003, faldt så med 5 procentpoint i 2004 og med yderligere 5 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens produktivitet på mellem 100 og 300 enheder pr. person.

(59)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg gennemsnitslønnen pr. ansat med 16 %. Gennemsnitslønnen steg med 3 % i 2003, med 11 procentpoint i 2004 og med 2 procentpoint i undersøgelsesperioden.

(60)

EF-erhvervsgrenens salgspriser for egne varer til uafhængige kunder i Fællesskabet faldt med 4 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden, selv om de modeller, der sælges, år for år er blevet forbedret med hensyn til funktionalitet. Priserne forblev på nogenlunde det samme niveau mellem 2002 og 2004, men faldt 4 procentpoint i undersøgelsesperioden. I undersøgelsesperioden lå EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris på mellem 500 og 1 500 EUR.

(61)

Det fremgik af undersøgelsen, at dumpingimporten underbød EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige, trykkede salgspriser med 34 til 42 % i undersøgelsesperioden. Type for type kunne det imidlertid konstateres, at de pågældende eksporterende producenters priser i nogle tilfælde var væsentligt lavere end de nævnte underbud af EF-erhvervsgrenens priser. Kombinationen af dette underbud, der er fastsat på et mere individuelt niveau for varetyper, og dumpingimportens voksende markedsandel påvirkede klart EF-erhvervsgrenens hjemmemarkedspriser.

(62)

I den betragtede periode forblev rentabiliteten af EF-erhvervsgrenens salg af egne varer i Fællesskabet, udtrykt som en procentdel af nettosalget, negativ i hele 2002 og frem til undersøgelsesperioden. Tabene var meget høje i 2002, idet produktionsanlægget påbegyndte produktionen i det år. Rentabiliteten forbedredes til næsten breakeven-niveau i 2003, men forværredes derefter i 2004 og var i undersøgelsesperioden kendetegnet ved markante tab.

(63)

Afkastet af investeringerne, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk ovennævnte udvikling i rentabiliteten i hele den betragtede periode. Det forblev også negativt i hele den betragtede periode. Afkastet forbedredes først markant i 2003, men forværredes derefter i 2004 og i undersøgelsesperioden.

(64)

Nettolikviditeten fra driften forblev også negativ i den betragtede periode. Fra et meget lavt niveau i 2002 forbedres den næsten til nul, før den igen forværredes i 2004 og i undersøgelsesperioden. På grund af sit ringe afkast var EF-industrigrenen ikke i stand til at rejse yderligere kapital inden for den koncern, den tilhører, og var derfor nødt til at udskyde sine planer om udvidelse af produktionen. I en multinational koncern som den, EF-industrigrenen tilhører, tildeles finansielle ressourcer i reglen til de mest fortjenstgivende enheder.

(65)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i den pågældende vare faldt markant i 2003 i forhold til 2002, hvor produktionen påbegyndtes og investeringerne blev foretaget. I 2004 og i undersøgelsesperioden forblev de årlige investeringer i fremstillingen af samme vare stabile.

(66)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af størrelsen af den faktiske dumpingmargen kan de ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra det pågældende land.

(67)

Da der ikke foreligger nogen oplysninger om dumping eller subsidiering forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

(68)

Mellem 2002 og undersøgelsesperioden steg dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i Republikken Korea væsentligt udtrykt i mængde, nemlig med 157%, og dens markedsandel i Fællesskabet steg med 13 procentpoint. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten med oprindelse i Republikken Korea var konsekvent lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. Endvidere lå priserne på importen fra det pågældende land i undersøgelsesperioden i gennemsnit under EF-erhvervsgrenens priser. På basis af et vejet gennemsnit var prisunderbuddet i undersøgelsesperioden mellem 34 % og 42 % alt efter eksportør, mens det for nogle modellers vedkommende var endnu højere.

(69)

Det konstateredes, at EF-erhvervsgrenens situation blev forværret i den betragtede periode. Hvis der ses bort fra 2002, som var året, hvor EF-erhvervsgrenen startede sin produktion, udviklede alle skadeindikatorer sig negativt mellem 2003 og undersøgelsesperioden: kapacitetsudnyttelsen faldt med 16 procentpoint, ultimolagrene steg med 167 procentpoint, EF-erhvervsgrenen mistede 61 procentpoint markedsandele, produktiviteten faldt med 10 procentpoint, enhedssalgspriserne faldt med 5 procentpoint, og rentabiliteten, afkastet af investeringerne og likviditeten forværredes fra et i forvejen negativt udgangspunkt.

(70)

Nogle indikatorer udviste åbenbar positiv udvikling mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Produktionsmængden steg med 100 procentpoint, EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet steg med 31 procentpoint, og beskæftigelsen steg med 88 procentpoint. Denne udvikling er normal for et produktionsanlæg, der for nylig har påbegyndt sin produktion, og som forsøger at udnytte sin faste kapital fuldt ud til at dække faste omkostninger. Disse stigninger var imidlertid utilstrækkelige til at forhindre tab af markedsandele, idet markedet voksede endnu hurtigere, og til at opnå en rimelig fortjenstmargin.

(71)

Kommissionen har derfor foreløbigt konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

(72)

I henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(73)

Den betydelige stigning i dumpingimportens mængde med 157 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden og i dens tilsvarende markedsandel i Fællesskabet, nemlig med omkring 13 procentpoint, og det konstaterede underbud (mellem 32 % og 42 % i undersøgelsesperioden) faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation. Mellem 2003 og undersøgelsesperioden faldt kapacitetsudnyttelsen med 16 procentpoint, ultimolagrene steg med 167 procentpoint, EF-industrigrenen mistede 61 procentpoint markedsandele, produktiviteten faldt med 10 procentpoint, og enhedssalgspriserne faldt med 5 procentpoint. Denne udvikling skal ses på baggrund af det voksende marked i Fællesskabet i tiden mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Desuden lå dumpingpriserne gennemsnitligt under EF-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode og udøvede et tryk på disse priser. Det deraf følgende fald i EF-industrigrenens priser udløste på et tidspunkt, hvor produktionsomkostningerne forblev stabile, det nævnte fald i rentabilitet, afkast af investeringerne og likviditet, idet niveauet for disse størrelser i forvejen allerede var lavt. Kommissionen finder derfor foreløbigt, at dumpingimporten har haft en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(74)

En interesseret part hævdede, at enhver skade, der havde ramt EF-erhvervsgrenen, var forbundet med den stigning i priserne på visse råmaterialer, der var noteret siden 2003.

(75)

Priserne på visse råmaterialer, såsom stål og polyurethan, steg fra og med 2003. Det bør bemærkes, at når det gælder indkøb af råmaterialer afregnet i US-dollar, er denne virkning delvis blevet afbødet af euroens appreciering over for US-dollaren, som kunne noteres i samme tidsrum. Desuden er de vigtigste af de råmaterialer, der anvendes ved fremstillingen af samme vare noteret på de internationale råvaremarkeder, og såvel EF-industrigrenen som dens koreanske konkurrenter er store koncerner, der er i stand til at indkøbe store partier. De kan derfor begge købe råmaterialer til nogenlunde samme pris. Hvis der har været tale om valutabaserede fordele med hensyn til indkøb af råmaterialer afregnet i US-dollar, har EF-erhvervsgrenen som euro-baseret producent i den betragtede periode haft en fordel i forhold til deres koreanske konkurrenter på grund af den koreanske wons bevægelser over for US-dollaren. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger pr. enhed i begyndelsen faldt markant i 2003 i forhold til 2002 i forbindelse med den voksende aktivitet i det nyopførte produktionsanlæg for derefter at forblive stabile fra 2003 til undersøgelsesperioden. Det markante fald i rentabiliteten mellem 2003 og undersøgelsesperioden kan derfor ikke tilskrives en glidning i produktionsomkostningerne, men et fald i salgspriserne. EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt med 5 procentpoint mellem 2003 og undersøgelsesperioden som et resultat af prisfald og pristryk forårsaget af dumpingimport. Stigningen i råmaterialepriserne spillede derfor højst kun en begrænset rolle i forbindelse med den skade, EF-erhvervsgrenen led, og var under ingen omstændigheder stor nok til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(76)

En interesseret part hævdede, at enhver skade, der havde ramt EF-erhvervsgrenen, var forbundet med den konstaterede stigning i det salg, EF-industrigrenen havde foretaget til sin egen koncern.

(77)

Som ethvert selskab, der er en del af en multinational koncern, har EF-industrigrenen i perioden fra 2002 til undersøgelsesperioden foretaget en række salg til forretningsmæssigt forbundne parter til interne afregningspriser. I 2002, 2003, 2004 og i undersøgelsesperioden udgjorde disse salg inden for koncernen henholdsvis 2 %, 5 %, 15 % og 12 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg. Alle disse salg blev desuden foretaget til ikke-EU-markeder. Den salgsmængde, der er omhandlet af betragtning (54) ovenfor, de salgspriser, der nævnes under betragtning (60) ovenfor, og den rentabilitet, der behandles i betragtning (62) ovenfor, henviser udelukkende til salg af egne varer til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Enhver negativ indvirkning på priserne som følge af salg til forretningsmæssigt tilknyttede kunder er derfor omhyggeligt blevet fjernet fra skadesundersøgelsen. Argumentet afvises derfor.

(78)

En interesseret part hævdede, at OEM-import fra det pågældende land havde medført selvforskyldt skade for EF-erhvervsgrenen.

(79)

Til trods for ovennævnte parts påstand importede EF-erhvervsgrenen i perioden fra 2002 til undersøgelsesperioden hverken ved OEM-leveringsaftaler eller via andre kanaler den pågældende vare fra det pågældende land. Argumentet afvises derfor.

(80)

Som angivet i betragtning (42) forsynes Fællesskabets marked kun fra tre oprindelsessteder: Koreanske eksporterende producenter, EF-erhvervsgrenen og USA. Den samlede import (herunder import foretaget af EF-erhvervsgrenen) fra USA faldt med 49 % i 2003, fastholdt dette niveau i 2004 og steg med 4 procentpoint i undersøgelsesperioden. Markedsandelen for varerne fra USA faldt med 66 % i 2003 og med yderligere 9 procentpoint i 2004 og fastholdt dette niveau i undersøgelsesperioden. I løbet af undersøgelsesperioden var markedsandelen for varer fra USA (herunder varer importeret af EF-erhvervsgrenen) på mellem 5 og 10 %. Denne udvikling med hensyn til volumen og markedsandele påvirkes af to forhold: klagerens indkøb af samme vare fra sit moderselskab i USA i opstartsfasen og virkningen af øgede mængder af dumpingimport på Fællesskabets marked fra koreanske producenter.

(81)

EF-erhvervsgrenens produktion steg i 2002 og 2003. Klageren reducerede derfor sine indkøb fra moderselskabet i USA markant. I 2002 indkøbte EF-erhvervsgrenen 62 % af sit samlede salg fra sit moderselskab i USA. Denne andel faldt markant til 3 % i 2003, hvorefter den var 6 % i 2004 og 8 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens import fra sit moderselskab i USA repræsenterede ca. 57 % af den samlede registrerede import fra USA i 2002, 6 % i 2002, 19 % i 2004 og 23 % i undersøgelsesperioden. Det bemærkes, at klagerens import fra USA mellem 2003 og undersøgelsesperioden var af begrænset omfang, og at al import fra USA, således som det fremgår af nedenstående tabel, blev afregnet til priser, der lå over såvel de koreanske priser som EF-industrigrenens priser.

(82)

I betragtning af faldende volumen og markedsandel samt relativt høje priser kan det konkluderes, at importen fra USA, hvad enten det drejer sig om import fra Whirlpool selv eller fra en uafhængig konkurrent, ikke tilføjede EF-industrigrenen skade.

(83)

En interesseret part hævdede, at enhver skade registreret af EF-erhvervsgrenen var relateret til opstartsfasen for det nyopførte produktionsanlæg.

(84)

Denne interesserede part hævdede endvidere, at de første eksemplarer af samme vare fremstillet på EF-erhvervsgrenens produktionsanlæg kom på markedet omtrent i april 2003. Dette er ikke korrekt. Produktionen på anlægget startede i april 2002, og disse varer blev solgt allerede i 2002. Som angivet i betragtning (62), var EF-erhvervsgrenens rentabilitet stærkt negativ i året for opstarten (2002). Rentabiliteten forbedres imidlertid markant allerede i 2003, idet den næsten nåede breakeven-niveau. I 2004 og i undersøgelsesperioden forværredes rentabiliteten igen. Det argument, denne interesserede part har fremført, forklarer ikke, hvorfor rentabiliteten efter en forudsigeligt svær opstartsperiode i 2002 steg markant (i 2003) for sidenhen at falde (i 2004 og undersøgelsesperioden). Argumentet afvises derfor.

(85)

En interesseret part fremførte, at bedømmelsen af den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, også bør baseres på virkningerne af salget af andre køleskabstyper, idet forbrugere, der interesseret i køleskabe, kan vælge mellem alle typer køleskabe, når de træffer beslutning om køb.

(86)

Det blev i betragtning (9) til (17) slået fast, at Fællesskabets marked for den pågældende vare og samme vare er et særskilt og klart idenficerbart markedssegment i forhold til andre køleskabe. Spørgsmålet om konkurrencen mellem dette marked og markedet for enhver anden vare er derfor ikke relevant, og argumentet afvises derfor. Under alle omstændigheder er analysen af EF-industrigrenens situation i betragtning (48) til (71) udelukkende foretaget på basis af data vedrørende »side by side«-køleskabe.

(87)

En interesseret part hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, ikke var forårsaget af dumping, men var selvforskyldt på grund af en række forkerte strategiske beslutninger. Denne part nævnte detaljer som det angiveligt forkerte låge-design (buede låger), dyre udvendige materialer (f.eks. rustfrit stål) og længere produktfornyelsescyklusser.

(88)

Hvad den første påstand angår, bør det bemærkes, at EF-industrigrenen altid har produceret og markedsført modeller med såvel buede som flade låger. Desuden viser EF-industrigrenens salgstal og markedsundersøgelser en klar præference blandt forbrugerne for modeller med buede døre til trods for ovennævnte parts påstand. Endelig bemærkes det, at ovennævnte part for nylig selv introducerede en modelserie med buede døre, og at denne disposition må siges at være i konflikt med ovennævnte påstand.

(89)

Med hensyn til den anden påstand fremgik det af undersøgelsen, at EF-industrigrenen ikke kun anvender rustfrit stål som udvendigt materiale for samme vare, men også andre og billigere materialer. Desuden fremgår det af en sammenligning mellem omkostningerne ved EF-industrigrenens anvendelse af rustfrit stål og omkostningerne ved nærmeste erstatning herfor, som anvendes af koreanske eksporterende producenter, at forskellen beløber sig til ca. 1 % af de samlede produktionsomkostninger. På denne baggrund kan omkostningerne ved anvendelse af rustfrit stål ikke hævdes alene at have forårsaget den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(90)

Hvad angår den tredje påstand er EF-industrigrenens produktfornyelsescyklus på 1-2 år, mens den interesserede part skifter model hvert år. Ganske vist er EF-industrigrenens produktfornyelsescyklus en smule langsommere end ovennævnte interesserede parts, men den ligger på linje med amerikanske producenters. Ovennævnte interesserede part har ikke fremlagt dokumentation for, hvorfor og hvordan en kortere produktfornyelsescyklus på ét år i stedet for to år automatisk skulle kunne udløse højere salgstal og større rentabilitet. EF-industrigrenen har til gengæld fremlagt dokumentation for, at handelspartnere og detailhandlere ikke er positivt stemt over for hyppige fornyelser af produktsortimentet på grund af de hermed forbundne høje omkostninger i forbindelse med udstilling og kataloger.

(91)

De angiveligt forkerte dispositioner vedrørende design og markedsføring har derfor i givet fald kun spillet en marginal rolle i forbindelse med den skade EF-erhversgrenen har lidt, og dette i et omfang, der ikke kan bryde den nævnte årsagssammenhæng.

(92)

En interesseret part hævdede, i) at den ikke konkurrerede med EF-erhvervsgrenen inden for samme produktsortiment, ii) at konklusioner på basis af en sammenligning mellem gennemsnitspriser var vildledende, og iii) at den følgelig ikke kunne have påført EF-erhvervsgrenen skade.

(93)

Den ensartethed, der præger det varesortiment, som den pågældende vare og samme vare tilhører, er defineret i betragtning (9) til (17) ovenfor. Ethvert marked, der defineres på denne måde, omfatter en række typer, modeller og kvaliteter. Imidlertid deler de forskellige modeller fysiske, tekniske og anvendelsesmæssige egenskaber, og der kan ikke drages nogen klare grænser mellem det ene segment og det andet, idet der er overlapning mellem segmenter, der grænser op til hinanden. Beregningerne af prisunderbuddet er foretaget på basis af en model (se betragtning (47) ovenfor), og ikke kun på basis af gennemsnitspriser. Den pågældende eksporterende producents underbud i forhold til EF-erhvervsgrenens priser er dokumenteret ved næsten alle de sammenlignede modeller. Argumentet afvises derfor.

(94)

Det kan konkluderes, at ovenstående analyse har vist, at der var en omfattende stigning i mængde og markedsandel for importen af varer med oprindelse i det pågældende land, især mellem 2002 og undersøgelsesperioden, såvel som et betydeligt fald i salgspriserne og et højt prisunderbudsniveau i undersøgelsesperioden. Denne stigning i markedsandelen for koreansk lavprisimport faldt tidsmæssig sammen med en nedgang i EF-erhvervsgrenens markedsandel og enhedssalgspriserne og et fald i rentabilitet, investeringsafkast og likviditet for driften.

(95)

På den anden side har undersøgelsen af andre faktorer, som kunne have påført EF-industrigrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kunne have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(96)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade som defineret i artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

(97)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen, hvilke virkninger indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ville få for alle berørte parter.

(98)

Som angivet i betragtning (39) består EF-erhvervsgrenen af et enkelt selskab med et produktionsanlæg i Italien; selskabet beskæftiger 300-500 personer, som er direkte involveret i produktion, salg og administration af samme produkt. Hvis der indføres foranstaltninger, forventes EF-industrigrenens salg på Fællesskabets marked at stige. Det forventes derfor, at stigende produktion, kapacitetsudnyttelse og produktivitet og det heraf følgende sandsynlige fald i enhedspriser vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at forbedre sin finansielle situation og samtidig blive i stand til at tilbyde mere konkurrencedygtige priser. Dette vil reducere den betragtelige forskel mellem EF-erhvervsgrenens priser og de koreanske producenters.

(99)

Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at den negative udvikling vil fortsætte for EF-erhvervsgrenen. EF-erhvervsgrenen vil sandsynligvis fortsætte med at miste markedsandele og se sin rentabilitet forværret. Dette vil efter al sandsynlighed føre til faldende produktion og investeringer, lukning af visse produktionsanlæg og yderligere tab af arbejdspladser i Fællesskabet.

(100)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at rejse sig efter virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(101)

To af EF-erhvervsgrenens leverandører, der leverer to af de vigtigste råmaterialer, der anvendes af EF-erhvervsgrenen, samarbejdede i undersøgelsen, idet de tilkendegav deres støtte til EF-erhvervsgrenens klage. Disse to leverandører er repræsentative, idet de to nævnte råmaterialer udgør ca. 30 % af EF-erhvervsgrenens samlede indkøb af råmaterialer. Levering af råmaterialer og komponenter til EF-erhvervsgrenen til brug i fremstillingen af samme produkt repræsenterede ca. 2 % af hver af disse to virksomheders omsætning og 22 direkte arbejdspladser.

(102)

En indførelse af foranstaltninger vil gøre det muligt for de samarbejdsvillige leverandører at øge deres omsætning, rentabilitet og arbejdsstyrke.

(103)

Forskellige erhvervssammenslutninger, såsom Conseil Européen de la construction d’appareils domestiques (Den Europæiske Forening af Fabrikanter af Elektriske Husholdningsapparater — CECED) og Associazione Nazionale Industrie Apparecchi Domestici e Professionali (den nationale italienske brancheforening for producenter af husholdningsapparater og professionelt udstyr — ANIE) har skriftlig tilkendegivet, at de går ind for antidumpingforanstaltninger i forbindelse med denne procedure.

(104)

Med henblik på at øge den offentlige opmærksomhed om det pristryk, dumpingimporten fra Republikken Korea udøver, har store hvidevareproducenter (Electrolux og Bosch-Siemens) til trods for, at de ikke producerer samme produkt i Fællesskabet, tilkendegivet deres støtte til klagen. Et af disse selskaber tilkendegav, at det alvorligt havde overvejet at starte sin egen produktion af det samme produkt i Fællesskabet, men denne plan var blevet udskudt på grund af dumpingimporten fra Republikken Korea. Det skal bemærkes, at både Electrolux og Bosch-Siemens importerede samme produkt fra USA i undersøgelsesperioden, og de var derfor også direkte berørt af de koreanske eksporterende producenters illoyale handelspraksis. I begge de to nævnte selskaber kan der afsættes 30 til 50 arbejdspladser i Fællesskabet til import og videresalg af det samme produkt.

(105)

Hvidevareindustrien som helhed støtter derfor indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(106)

Størstedelen af importen af den pågældende vare foretages gennem forretningsmæssigt forbundne importører, der er datterselskaber af de tre samarbejdsvillige koreanske producenter. Disse forretningsmæssigt forbundne importører modsætter sig antidumpingforanstaltninger. I undersøgelsesperioden importerede de 26 samarbejdsvillige forretningsmæssigt forbundne importører ca. 96 % af Fællesskabets samlede import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land. Import og videresalg af den pågældende vare udgør ca. 4 % af disse selskabers samlede omsætning. Ud af 4 000 ansatte i disse forretningsmæssigt forbundne importører, er 170 personer direkte beskæftiget med handel og videresalg af den pågældende vare i Fællesskabet.

(107)

Hvad angår virkningerne af eventuelle foranstaltninger for disse importører, bør det først og fremmest bemærkes, at det af undersøgelsen fremgår, at Fællesskabets marked for den pågældende vare og samme vare er stærkt stigende. Desuden er størrelsen af den foreslåede told moderat, og da foranstaltningerne er baseret på dumpingmargener, vil de ikke til fulde reducere den betragtelige forskel mellem de koreanske eksportpriser og EF-erhvervsgrenens priser. Med andre ord vil de koreanske eksportpriser, selv efter at de er korrigeret for konstateret dumping, stadig ligge under EF-erhvervsgrenens nuværende priser. Som følge af de nævnte forhold er det ikke sikkert, at foranstaltningerne udløser et fald i de koreanske eksporterende producenters salgsmængde. Tværtimod er det sandsynligt, at der i betragtning af det stærkt voksende marked ville kunne noteres en udjævning af denne salgsmængde, hvilket ikke i betydeligt omfang burde påvirke de forretningsmæssigt forbundne importører. Importen af den pågældende vare udgør som påpeget i foregående betragtning under alle omstændigheder kun 4 % af disse selskabers omsætning.

(108)

På dette grundlag konkluderer Kommissionen foreløbigt, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger sandsynligvis ikke vil have alvorlige negative følger for forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet.

(109)

I undersøgelsesperioden importerede den eneste samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importør ca. 2 % af Fællesskabets samlede import af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land. Denne importør importerede derfor ca. 50 % af de varer, der ikke importeres af forretningsmæssigt forbundne importører fra Republikken Korea. Denne situation er typisk for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Denne samarbejdsvillige part, som importerede den pågældende vare i henhold til en OEM-leveringsaftale med en af de samarbejdsvillige producenter i Republikken Korea med henblik på videresalg i Fællesskabet under eget varemærke, tilkendegav, at han ønskede at forholde sig neutralt med hensyn til klagen, og at han afhængigt af udfaldet af denne procedure overvejede at starte sin egen produktion af samme vare i Fællesskabet. Videresalg af den pågældende vare udgør en ubetydelig del af selskabets samlede omsætning. Mindre end 10 af selskabets ansatte er direkte beskæftiget med handel og videresalg af den pågældende vare.

(110)

Som bemærket i betragtning (107) ovenfor er det muligt, at antidumping-foranstaltninger i denne sag ikke fører til et fald i salgsmængden for den pågældende vare, men snarere i en udjævning af denne importmængde. I betragtning af denne ikke forretningsmæssigt forbundnes importørs uafklarede situation i denne procedure, og den ubetydelige andel af virksomhedens omsætning, der vedrører videresalg i Fællesskabet, kan det foreløbigt konkluderes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger kun i ubetydeligt omfang vil påvirke ikke forretningsmæssigt forbundne EF-importørers situation.

(111)

I betragtning af den særlige karakter af det marked, der er genstand for denne procedure, blev detailhandlere og forbrugersammenslutninger opfordret til at samarbejde. Der blev imidlertid kun i få tilfælde opnået et samarbejde. Kun to detailhandlere tilbød at samarbejde. Ingen af disse havde udtrykkelige indvendinger mod klagen. I undersøgelsesperioden udgjorde de to samarbejdsvillige detailhandleres salg af »side by side«-køleskabe 4 % af Fællesskabets samlede forbrug. Omsætningen ved salget af den pågældende vare og samme vare udgjorde 0,1 % af disse detailhandleres samlede omsætning, hvilket gav en bruttofortjenstmargen på ca. 10 % over nettosalget i undersøgelsesperioden. På basis af omsætningerne blev antallet af arbejdspladser relateret til den pågældende vare anslået til ca. 50 i undersøgelsesperioden.

(112)

Som nævnt under betragtning (107) ovenfor, kan antidumpingforanstaltninger medføre en udjævning af salgsmængden for varer med oprindelse i det pågældende land. Indvirkningen på priserne af et sådant scenario vil sandsynligvis være følgende. Koreanske eksporterende producenters cif-priser, Fællesskabets grænse, vil kunne pålægges told på mellem 4,4 % og 14,3 %. Mellem dette led i leveringskæden og forbrugerleddet tilføjes prisen forskellige omkostninger, herunder bl.a. omkostningerne i forbindelse med levering til importøren samt dennes avance og omkostningerne i forbindelse med levering til detailhandleren samt dennes avance. Dette vil samlet kunne resultere i en forbrugerpris, der er ca. 100 % højere end cif-prisen. Resultatet er, at antidumpingtoldens procentuelle indvirkning på forbrugerprisen er ca. halvdelen af antidumpingtoldsatsen. I betragtning af de koreanske eksporterende producenters dominerende stilling, fastsættes benchmark-salgsprisen på Fællesskabets marked af disse producenter, og vil med al sandsynlighed fortsat blive fastsat af disse. Som diskuteret i betragtning (98) og (107) ovenfor vil EF-erhvervsgrenen som følge af indførelsen af foranstaltninger kunne fastsætte mere konkurrencedygtige priser. På grund af EF-erhvervsgrenens relativt lille markedsandel vil dette imidlertid have lille indvirkning på forbrugerpriserne for dette specifikke produkt. Prisen på importen fra USA vil næppe blive påvirket af de foreslåede foranstaltninger. Samlet set vil indføring af foranstaltningerne medføre en moderat stigning i forbrugerpriserne på højst 2-7 %.

(113)

I lyset af ovennævnte og i betragtning af det generelt lave samarbejdsniveau vil detailhandlernes og forbrugernes situation i Fællesskabet næppe blive påvirket væsentligt af de foreslåede foranstaltninger.

(114)

En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde salg og markedsandel og forbedre rentabiliteten. Derimod er der i betragtning af EF-erhvervsgrenens forværrede situation risiko for, at Fællesskabets eneste producent vil lukke sit produktionsanlæg og afskedige ansatte, hvis der ikke indføres foranstaltninger. En indførelse af foranstaltninger vil også gavne EF-erhvervsgrenens leverandører. Hvidevareindustrien som helhed støtter indførelsen af foranstaltninger. De samarbejdsvillige importører og detailhandlere har forholdt sig neutralt med hensyn til denne procedure. Til trods for at der kan forventes begrænsede negative virkninger i form af en udjævning af importmængden, vil disse blive rigeligt opvejet af de forventede gunstige virkninger for EF-erhvervsgrenen. Kommissionen drager den foreløbige konklusion af ovenstående, at der ikke findes nogen tvingende grund til ikke at træffe foranstaltninger i det aktuelle tilfælde, og at en indførelse af foranstaltninger vil være i Fællesskabets interesse.

(115)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og EF's interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(116)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(117)

På grundlag af de foreliggende oplysninger blev det foreløbigt konkluderet, at en fortjenstmargen på 6 % af omsætningen kunne anses for et passende niveau, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå, hvis der ikke forekom skadelig dumping. Det fremgik af undersøgelsen, at Whirlpool omtrentligt havde opnået denne fortjenstmargen ved salget af »side by side«-køleskabe i USA og af andre sammenlignelige varetyper i Fælleskabet, som ikke var ramt af dumpingimport.

(118)

Den nødvendige prisstigning blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning for hver enkelt transaktion mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der blev fastlagt i forbindelse med prisunderbudsberegningerne, og den ikke-skadevoldende pris på den samme vare, der sælges af EF-erhvervsgrenen på Fællesskabets marked. Den ikke-skadevoldende pris er blevet beregnet ved at justere EF-erhvervsgrenens salgspris med den nævnte fortjenstmargen. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, udtryktes derefter i procent af den samlede cif-importværdi.

(119)

Ovennævnte prissammenligning gav følgende skadestærskler:

(120)

Da skadestærsklen er højere end den konstaterede dumpingmargen, bør de midlertidige foranstaltninger baseres på sidstnævnte.

(121)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i grundforordningen indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den laveste fundne dumpingmargen og skadesmargen i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(122)

Den midlertidige antidumpingtold bør derfor være følgende:

(123)

Antidumpingtoldsatserne for individuelle selskaber i denne forordning er blevet fastsat på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der under undersøgelsen blev konstateret for disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre selskaber«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Republikken Korea og fremstillet af disse selskaber og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af den landsdækkende told.

(124)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Hvis det er nødvendigt, vil forordningen blive ændret i overensstemmelse hermed ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(125)

Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/34

(1)

Ifølge artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/2001 kan der, hvis traktatens artikel 23, stk. 2, er opfyldt, ydes produktionsrestitutioner for de i samme forordnings artikel 1, stk. 1, litra a) og f), omhandlede produkter, for de i samme stykke, litra d), omhandlede former for sirup og sukkeropløsninger, samt for kemisk ren fruktose henhørende under KN-kode 1702 50 00 som mellemprodukt, som anvendes til fremstilling af visse produkter inden for den kemiske industri.

(2)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (2) fastsætter, at disse restitutioner beregnes ud fra den restitution, som er fastsat for hvidt sukker.

(3)

I artikel 9 i forordning (EF) nr. 1265/2001 fastsættes produktionsrestitutionen for hvidt sukker månedligt for perioder, der begynder den 1. i hver måned.

(4)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/35

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 22. februar 2006 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/37

(1)

I artikel 10 i forordning (EF) nr. 1784/2003 er det fastsat, at ved indførsel af de i nævnte forordnings artikel 1 omhandlede produkter opkræves toldsatserne i den fælles toldtarif for de produkter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2. I nævnte forordning er importtolden dog lig med interventionsprisen for disse produkter, forhøjet med 55 % og med fradrag af cif-importprisen for den pågældende sending. Dog kan tolden ikke overstige toldsatsen i den fælles toldtarif.

(2)

I henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1784/2003 beregnes cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet.

(3)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/96 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1784/2003 for så vidt angår importtold for korn.

(4)

Importtolden gælder, indtil en ny fastsættelse træder i kraft.

(5)

For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen for importtold bør de repræsentative markedskurser, der konstateres i en referenceperiode, anvendes ved beregningen af importtolden.

(6)

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1249/96 fører til fastsættelsen af importtolden efter bilag I til nærværende forordning —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/40

(1)

De repræsentative priser og tillægstolden ved import af hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2005/06 blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1011/2005 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 344/2006 (4).

(2)

Under hensyn til de oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, bør de pågældende beløb ændres i overensstemmelse med bestemmelserne og betingelserne i forordning (EF) nr. 1423/95 —

1.3.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 59/42

(1)

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes der regelmæssigt en verdensmarkedspris for ikke-egreneret bomuld på grundlag af den konstaterede verdensmarkedspris for egreneret bomuld under hensyntagen til det historiske forhold mellem den fastlagte verdensmarkedspris for egreneret bomuld og den beregnede pris for ikke-egreneret bomuld. Dette historiske forhold er fastlagt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1591/2001 af 2. august 2001 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen for bomuld (3). Hvis verdensmarkedsprisen ikke kan fastsættes således, beregnes den på grundlag af den seneste fastsatte pris.

(2)

I henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1051/2001 fastsættes verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld for et produkt med visse egenskaber under hensyntagen til de højeste af de udbud og noteringer på verdensmarkedet, der anses for at være repræsentative for markedets faktiske tendens. Ved denne fastsættelse tages der hensyn til et gennemsnit af udbuddene og noteringerne konstateret på en eller flere repræsentative europæiske børser for et produkt leveret cif en havn i Fællesskabet fra de forskellige leverandørlande, der anses for at være mest repræsentative for den internationale handel. Der er dog fastsat justeringer af disse kriterier ved fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for egreneret bomuld af hensyn til forskelle, der er begrundet i det leverede produkts kvalitet eller udbuddenes og noteringernes art. Disse justeringer er fastsat i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1591/2001.

(3)

Anvendelsen af ovennævnte kriterier fører til fastsættelsen af verdensmarkedsprisen for ikke-egreneret bomuld på nedennævnte niveau —