3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 af 21. december 1989 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, og om ophævelse af direktiv 77/435/EØF (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)

Efter artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4) træffer medlemsstaterne de fornødne forholdsregler for at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser med henblik på bl.a. at sikre sig, at de foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) virkelig er blevet gennemført, og at de er blevet gennemført korrekt, at forhindre og forfølge uregelmæssigheder og at geninddrive beløb, der er udbetalt med urette på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser.

(3)

Kontrollen af de støttemodtagende eller betalingspligtige virksomheders forretningspapirer kan være et yderst effektivt middel til kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem EGFL. Denne kontrol supplerer den øvrige kontrol, som medlemsstaterne allerede foretager. Denne forordning påvirker endvidere ikke nationale kontrolbestemmelser, der måtte være mere omfattende end de ved denne forordning fastsatte.

(4)

Det bør fastlægges, hvilke dokumenter denne kontrol skal foretages på grundlag af, således at der kan foretages en fuldstændig kontrol.

(5)

Ved udvælgelsen af, hvilke virksomheder der skal kontrolleres, bør der tages hensyn til arten af de foranstaltninger, der gennemføres under deres ansvar, og til fordelingen af de støttemodtagende eller betalingspligtige virksomheder i forhold til deres finansielle betydning i ordningen for finansiering gennem EGFL.

(6)

Desuden er det nødvendigt at fastsætte, hvilket omfang denne kontrol af forretningspapirer mindst skal have. Omfanget bør fastsættes efter en metode, der gør det muligt at undgå, at der opstår væsentlige forskelle mellem medlemsstaterne på grund af deres særlige udgiftsstruktur inden for EGFL. Metoden kan fastlægges ved som reference at anvende antallet af virksomheder med en vis finansiel betydning inden for ordningen med finansiering gennem EGFL.

(7)

Det bør fastlægges, hvilke bemyndigelser kontrolpersonalet har, og hvilke forpligtelser virksomhederne har til i en bestemt periode at stille forretningspapirer til rådighed for dette personale og til at give det de ønskede oplysninger. Der bør endvidere gives mulighed for i visse tilfælde at beslaglægge forretningspapirer.

(8)

For at tage hensyn til den internationale struktur inden for handelen med landbrugsprodukter og med henblik på det indre markeds funktion må der indledes et samarbejde mellem medlemsstaterne. Desuden må der på EF-plan udarbejdes et centralt register over de støttemodtagende eller betalingspligtige virksomheder, der er etableret i tredjelande.

(9)

Selv om det i første række påhviler medlemsstaterne at vedtage kontrolprogrammer, skal disse programmer dog meddeles Kommissionen, således at den kan udføre sine overvågnings- og koordineringsopgaver, og således at programmerne bliver vedtaget på grundlag af relevante kriterier. Kontrollen kan således koncentreres omkring sektorer eller virksomheder, hvor risikoen for svig er stor.

(10)

Det er nødvendigt, at hver medlemsstat råder over en særlig tjeneste, der skal føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning og sørge for koordinering af kontrol foretaget i henhold til denne forordning. Denne tjenestes personale kan foretage kontrol af virksomhederne efter denne forordning.

(11)

De tjenester, der foretager kontrol i henhold til denne forordning, bør være organiseret således, at de er uafhængige af de tjenester, der foretager kontrollen inden udbetaling.

(12)

De oplysninger, der indsamles ved kontrollen af forretningspapirer, bør omfattes af tavshedspligt.

(13)

Der bør på fællesskabsplan finde udveksling af oplysninger sted, således at resultaterne af anvendelsen af denne forordning kan udnyttes bedst muligt —

a)

»forretningspapirer«: alle bøger, registre, fakturaer, bilag, regnskaber, produktions- og kvalitetsoptegnelser, og korrespondance vedrørende virksomhedens erhvervsaktivitet samt forretningsmæssige oplysninger, uanset form, inklusive elektronisk oplagrede data, hvis disse papirer eller data har direkte eller indirekte forbindelse med de i stk. 1 nævnte foranstaltninger

b)

»tredjepart«: enhver fysisk eller juridisk person, som har direkte eller indirekte forbindelse med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem EGFL.

a)

sammenholdelse med forretningspapirer fra leverandører, kunder, transportvirksomheder og andre tredje parter

b)

eventuelt fysisk kontrol af lagrenes størrelse og art

c)

sammenholdelse med regnskaber vedrørende finansielle bevægelser, der har fundet sted umiddelbart før og efter de transaktioner, der er gennemført under ordningen for finansiering gennem EGFL, og

d)

kontrol i forbindelse med bogføring eller regnskaber vedrørende finansielle bevægelser, der viser, at de dokumenter, som betalingsorganet besidder som bevis for betaling af støtte til modtageren, er korrekte.

a)

hvis en virksomhed eller tredjepart er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor udbetaling og/eller indbetaling af det pågældende beløb har fundet sted eller skulle have fundet sted

b)

hvis en virksomhed eller tredjepart er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor de papirer og oplysninger, der er nødvendige for kontrollen, befinder sig.

a)

hvor mange virksomheder der vil blive kontrolleret, og hvordan fordelingen pr. sektor er under hensyntagen til de involverede beløb

b)

hvilke kriterier der er blevet lagt til grund for programmets udarbejdelse.

a)

med kontrolpersonale, der er direkte tilknyttet denne særlige tjeneste, skal foretage den i forordningen fastsatte kontrol, eller

b)

koordinere den kontrol, der foretages af personale, som er tilknyttet andre tjenester.

a)

at uddanne nationalt personale til udøvelse af kontrol som omhandlet i denne forordning, således at personalet tilegner sig de kundskaber, der er nødvendige for, at det kan udføre opgaverne

b)

at forvalte kontrolrapporterne og al dokumentation i forbindelse med den kontrol, der er foretaget, og som er fastsat i denne forordning

c)

at udarbejde og give meddelelse om de i artikel 9, stk. 1, omhandlede rapporter og de i artikel 10 omhandlede programmer.

3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/10

(1)

I forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes som følge af gennemførelsen af resultaterne af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterierne for Kommissionens fastsættelse af de faste værdier ved import fra tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i nævnte forordnings bilag.

(2)

Ved anvendelse af ovennævnte kriterier skal de faste importværdier fastsættes på de niveauer, der findes i bilaget til nærværende forordning —

3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/12

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 og artikel 17, stk. 2, i samme forordning er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Casatella Trevigiana« offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse derfor registreres —

3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/13

(1)

Den 23. juli 2007 blev der indgivet en klage vedrørende import af citronsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina af CEFIC (Rådet for Den Europæiske Kemiindustri) (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af en producent, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af citronsyre.

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare, og for, at der var opstået væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde iværksættelsen af en procedure.

(3)

Den 4. september 2007 blev der offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en procedure (2).

(4)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt deres sammenslutninger, forbrugerorganisationer, repræsentanter for eksportlandene og EF-producenter om indledningen af antidumpingproceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(5)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til repræsentanterne for Kina. Otte eksporterende producenter, herunder grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber, anmodede om markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller individuel behandling, hvis det skulle fremgå af undersøgelsen, at de ikke opfylder betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(6)

På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter og importører, som var omfattet af denne undersøgelse, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(7)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i bekræftende fald til at udtage en prøve, blev eksporterende producenter, importører og deres repræsentanter anmodet om at give sig til kende og som angivet i indledningsmeddelelsen indsende de vigtigste oplysninger om deres aktiviteter i tilknytning til den pågældende vare inden for en frist på 15 dage fra offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(8)

Med hensyn til de eksporterende producenter blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største mængde citronsyre eksporteret til Fællesskabet, der kunne anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen udvalgte ud fra oplysningerne fra de eksporterende producenter de fire selskaber eller grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber (i det følgende benævnt »selskaber i stikprøven«) med den største eksportmængde til Fællesskabet. For så vidt angår eksportmængde tegnede de fire selskaber i stikprøven sig for 79 % af den samlede eksport af citronsyre fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse.

(9)

Alle fire producenter uden for stikprøven har anmodet om en individuel margen, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Kun et selskab, DSM Citric Acid (Wuxi) Ltd, indgav de ønskede oplysninger inden for den givne frist. Derfor blev der kun modtaget en enkelt fuldstændig anmodning om individuel margen. Da denne anmodning ikke blev anset for at være urimeligt byrdefuld og ikke ville have hindret en rettidig afslutning af undersøgelsen, blev den imødekommet.

(10)

Med hensyn til ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-importører blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtaget en stikprøve på grundlag af den største mængde citronsyre importeret til Fællesskabet, der kunne anses for at være repræsentativ, og som med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Kommissionen udvalgte ud fra oplysningerne fra de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet de fire selskaber eller grupper af forretningsmæssigt forbundne selskaber (i det følgende benævnt »selskaber i stikprøven«) med den største importmængde til Fællesskabet. For så vidt angår importmængde, tegnede de fire selskaber i stikprøven sig for 36 % af den samlede import af citronsyre fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev de berørte parter hørt og gjorde ikke indsigelse. En af importørerne i stikprøven kunne ikke fremlægge de ønskede oplysninger. De tre resterende importører tegner sig for 29 % af den samlede import af citronsyre fra Kina til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos:

(12)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg på følgende virksomhed med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland, i dette tilfælde Canada (jf. betragtning 40-44):

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår tendenser af relevans for skadesvurderingen undersøgte Kommissionen oplysninger fra perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2007 (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er citronsyre (herunder natriumcitrat), et syrningsmiddel og en ph-regulator, som har mange anvendelsesmuligheder, f.eks. i drikkevarer, fødevarer, vaskemidler, kosmetik og lægemidler. De vigtigste råmaterialer er sukker/melasse, tapioka, majs eller glucose (fra korn) og forskellige agenser til submersfermentering af kulhydrater.

(16)

Den pågældende vare omfatter citronsyre, monohydrat (CAM), vandfri citronsyre (CAA) og trinatriumcitrat 2-hydrat (TSC). Disse tre typer udgør den pågældende vare, da de har stort set samme grundlæggende kemiske egenskaber og stort set samme anvendelsesmuligheder. De tre varetyper henhører under KN-kode 2918 14 00 (CAM, CAA) og ex 2918 15 00 (TSC). KN-kode 2918 15 00 omfatter også andre salte og estere, som ikke er den pågældende vare.

(17)

Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har samme grundlæggende tekniske og kemiske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål. De anses derfor for at udgøre en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(18)

Citronsyre fremstillet og solgt i Fællesskabet af EF-erhvervsgrenen og citronsyre fremstillet og solgt i Kina og i Canada, der tjente som referenceland, blev anset for stort set at have de samme tekniske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesmuligheder som citronsyre fremstillet i Kina og solgt til eksport til Fællesskabet. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(19)

Som nævnt i betragtning 6 blev det i indledningsmeddelelsen fastlagt, at der skulle udtages stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina. I alt besvarede otte grupper af selskaber stikprøvespørgeskemaet inden for tidsfristen og afgav de ønskede oplysninger. De tegner sig for 96 % af den samlede import som oplyst af Eurostat. Samarbejdsviljen anses derfor for at være stor. Alle de eksporterende producenter har anmodet om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling. Som nævnt i betragtning 8 blev fire grupper af selskaber udvalgt til en stikprøve på grundlag af deres eksportmængde til Fællesskabet.

(20)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(21)

Til orientering er kriterierne for markedsøkonomisk behandling kort beskrevet herunder:

(22)

Alle otte selskaber eller grupper af selskaber (eksporterende producenter fra Kina), som samarbejdede i forbindelse med denne procedure, anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsskemaet om markedsøkonomisk behandling for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Alle disse grupper bestod af såvel producenter af den pågældende vare som selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med producenterne og involveret i aktiviteter vedrørende citronsyre. Det er Kommissionens sædvanlige praksis at undersøge, om en gruppe af forretningsmæssigt forbundne virksomheder samlet opfylder betingelserne for at få indrømmet markedsøkonomisk behandling. Følgende grupper havde anmodet om markedsøkonomisk behandling:

(23)

For ovennævnte samarbejdsvillige eksporterende producenter indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling, i det omfang, den fandt det nødvendigt.

(24)

To selskaber eller grupper af selskaber (Laiwu Taihe og DSM Wuxi) opfyldte alle kriterier i betragtning 21 og kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(25)

Tre selskaber eller grupper af selskaber (RZBC Co. Ltd, TTCA Co., Ltd og Yixing Union Biochemical) har pantsat de fleste af deres aktiver for at opnå lån. Selv om de har pantsat de fleste af deres aktiver, var de alligevel i stand til at kautionere for lån til andre selskaber. Til gengæld fik RZBC, TTCA Co., Ltd og Yixing Union Biochemical stillet lignende garantier for deres egne lån af de samme selskaber som dem, de var kautionister for. Selskaberne brugte disse garantier til at opnå yderligere lån svarende til 25-50 % af deres samlede aktiver. Selskaberne hævdede, at ordningen også anvendes i lande med markedsøkonomi, og at den udtrykkeligt er omfattet af kinesisk banklovgivning. Men de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen viste, at bankernes politik normalt burde være kun at yde lån for en brøkdel af værdien af de aktiver, der anvendes som garantier, og ikke for et beløb, som overstiger denne værdi. Endvidere var den bankordning, som lånene blev opnået under, udsat for betydelig statslig indflydelse. Derfor konkluderedes det, at de tre ovennævnte selskaber ikke opfyldte det første kriterium i betragtning 21. De kunne som følge heraf ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(26)

For så vidt angår to selskaber (TTCA Co., Ltd og Weifang Ensign), steg værdien af brugsretten til jord og/eller faste aktiver betydeligt (500-1 500 %) i løbet af en relativt kort periode mellem det tidspunkt, hvor de blev erhvervet eller tilført selskabet som kapitalbidrag, og en senere dato (mellem et og fem år senere), hvor de blev evalueret på ny. Det viser, at de respektive aktiver blev erhvervet til en værdi under markedsprisen svarende til skjult støtte. Begge selskaber hævdede, at stigningen faktisk ikke havde været så stor og nærmere lå på linje med den normale stigning i Kina for lignende aktiver. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation herfor. På baggrund af den fordel, disse selskaber opnåede ved at erhverve aktiver til priser betydeligt under markedsværdien, er det tredje kriterium i betragtning 21 ikke opfyldt.

(27)

Et selskab, Anhui BBCA Biochemical Co., Ltd, modtog et betydeligt pengebeløb i UP (svarende til hen ved 10 % af de samlede aktiver eller 15 % af årsomsætningen). Endvidere blev der modtaget visse gratis lejemål. På baggrund heraf og i betragtning af den modtagne støttes betydelige omfang anses det første og tredje kriterium i betragtning 21 ikke for at være opfyldt. Selskabets bemærkninger hertil ændrede ikke resultaterne.

(28)

Et selskab, Shanxi Ruicheng, modtog private lån til en værdi svarende til ca. 20 % af aktiverne. For så vidt angår alle disse lån, er der (indtil videre) ikke fastsat tilbagebetalingsbetingelser, og der er heller ikke påløbet eller betalt renter. Derfor var selskabets kreditomkostninger genstand for væsentlige fordrejninger. Da selskabet ikke kunne fremlægge kontrakter for de pågældende lån, kan indgriben fra statens side ikke udelukkes, hvilket er ensbetydende med, at det første kriterium i betragtning 21 ikke er opfyldt. Selskabets bemærkninger hertil ændrede ikke resultaterne.

(29)

På baggrund af ovenstående kunne seks af de otte kinesiske selskaber eller grupper af selskaber, som havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, ikke dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(30)

Det blev derfor fastslået, at to selskaber (Laiwu Taihe og DSM Wuxi) skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling, og at de resterende seks selskaber/grupper af selskaber ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod disse konklusioner.

(31)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen i tilfælde, hvor selskaberne beviser, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(32)

Alle eksporterende producenter, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, ansøgte også om individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(33)

De seks selskaber eller grupper af selskaber, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, opfyldte alle samtlige kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og blev indrømmet individuel behandling.

(34)

Det var nødvendigt at fastsætte den normale værdi for alle fire selskaber i stikprøven, samt for det ene selskab, som indgav en fuldstændig anmodning om indrømmelse af en individuel margen, jf. betragtning 9 (i det følgende benævnt »undersøgte selskaber«).

(35)

For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver af de eksporterende producenter, som kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, om deres samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af deres samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. Et (DSM Wuxi) af de fem undersøgte selskaber kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. For dette selskab kunne det konstateres, at hjemmemarkedssalget af den pågældende vare var repræsentativt.

(36)

Kommissionen undersøgte dernæst, om hjemmemarkedssalget for hver type af den pågældende vare, der var solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable hjemmemarkedssalg til uafhængige kunder for den eneste eksporterede varetype.

(37)

For DSM Wuxi viste undersøgelsen, at salget af den eneste eksporterede varetype ikke fandt sted i normal handel. Da hjemmemarkedssalget ikke kunne anvendes til at fastsætte den normale værdi, måtte der anvendes en anden metode. I denne forbindelse blev den normale værdi beregnet på grundlag af de omkostninger, selskabet havde afholdt til produktion af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3. Ved beregning af den normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, blev der til produktionsomkostningerne lagt et rimeligt beløb til dækning af salgs-, general- og administrationsomkostninger (i det følgende benævnt »SG&A-omkostninger«) samt fortjeneste.

(38)

Da DSM Wuxi ikke solgte samme vare på hjemmemarkedet i normal handel, kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten ikke fastsættes efter metoden i indledningen til grundforordningens artikel 2, stk. 6. Da ingen af de eksporterende producenter i stikprøver blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten heller ikke fastsættes efter metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra a). Da DSM Wuxi endvidere næsten udelukkende sælger citronsyre, kunne SG&A-omkostningerne og fortjenesten heller ikke fastsættes efter metoden i grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b). Det blev derfor besluttet at fastsætte SG&A-omkostningerne og fortjenesten i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c). I denne forbindelse anvendtes de beløb, der var blevet fastsat for SG&A-omkostninger og fortjeneste ved salg af samme vare på hjemmemarkedet for det samarbejdsvillige selskab i referencelandet.

(39)

Produktions- og SG&A-omkostninger blev som kontrolleret i givet fald anvendt til at beregne de normale værdier.

(40)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et referenceland.

(41)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den agtede at bruge USA som et egnet referenceland ved fastsættelsen af den normale værdi for Kina. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger hertil. To interesserede parter modsatte sig forslaget. RZBC Co. foreslog Thailand som referenceland.

(42)

For så vidt angår Thailand tyder foreliggende oplysninger på, at de to thailandske producenters samlede produktion kun ligger på ca. 10 000 tons, hvoraf 5 000 tons går til eksport (hovedsagelig til Japan). Hvis salget på hjemmemarkedet (i gennemsnit 2 500 tons pr. selskab) sammenlignes med Kinas eksport til Fællesskabet (over 50 000 tons for de største eksportører), er det usandsynligt, at nogen af de thailandske producenter har et repræsentativt hjemmemarkedssalg. RZBC hævder endvidere, at der er større sandsynlighed for, at omkostningsstrukturen i thailandske selskaber kan sammenlignes med situationen i Kina. Det begrundes dog hovedsagelig med, at både Thailand og Kina er asiatiske lande. Det bør bemærkes, at arbejdsomkostningerne typisk tegner sig for 5-10 % af omsætningen, så derfor udgør de bestemt ikke en vigtig del af omkostningsstrukturen for citronsyreproducenter.

(43)

Det er værd at bemærke, at de thailandske selskaber er væsentligt mindre end selskaberne i de vigtigste produktionslande (Kina, EU, USA, Canada og Brasilien). De største kinesiske producenter er ca. 10-20 gange større end de thailandske producenter, mens den canadiske producent og de største kinesiske producenter er af omtrent samme størrelse.

(44)

USA blev oprindelig valgt til referenceland, og to amerikanske selskaber erklærede sig i første omgang samarbejdsvillige. Derefter trak begge ovennævnte amerikanske selskaber deres tilsagn om samarbejde tilbage. Der blev derfor rettet henvendelse til den eneste producent i Canada og til to producenter i Brasilien med forespørgsel om, hvorvidt de var villige til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Men kun den eneste producent i Canada samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor dannede priserne på det canadiske marked for citronsyre, som blev solgt i normal handel, grundlag for fastsættelsen af den normale værdi for de sammenlignelige varetyper fra de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(45)

De eksporterende producenter solgte ved eksport til Fællesskabet enten direkte til uafhængige kunder eller gennem forretningsmæssigt forbundne eller ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber beliggende i og uden for Fællesskabet. Alle selskaber eller grupper af selskaber kunne indrømmes enten markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling.

(46)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet eller gennem ikke-forretningsmæssigt forbundne handelsselskaber, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(47)

I de tilfælde, hvor eksportsalget til Fællesskabet gik gennem forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder i Fællesskabet, blev eksportpriserne fastsat på grundlag af priserne ved disse forretningsmæssigt forbundne forhandleres første videresalg til uafhængige kunder i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(48)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(49)

På den baggrund blev der foretaget justeringer for omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, emballering, kreditter og omkostninger, når dette var relevant og berettiget.

(50)

Ved salg gennem forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet blev der foretaget en justering i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), i de tilfælde, hvor selskaberne havde vist sig at varetage opgaver, som kan sidestilles med de opgaver, der varetages af uafhængige importører. Denne justering var baseret på importørernes SG&A-omkostninger og på oplysninger om fortjenesten, der blev indhentet hos ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet.

(51)

For de eksporterende producenter i stikprøven blev der fastlagt individuelle dumpingmargener ud fra en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12. RZBC er en gruppe af virksomheder med to eksporterende producenter, og derfor blev der for RZBC fastsat en enkelt dumpingmargen svarende til gennemsnittet af dumpingmargenerne for de to selskaber.

(52)

For de samarbejdsvillige selskaber, der ikke var med i stikprøven, og som ikke blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenen beregnet som et vejet gennemsnit af margenerne for alle selskaberne i stikprøven.

(53)

I betragtning af den store samarbejdsvilje (96 %), jf. betragtning 19, blev der fastsat en dumpingmargen for landet som helhed af samme størrelse som den højeste margen konstateret for et samarbejdsvilligt selskab.

(54)

På det grundlag blev de midlertidige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:

(55)

Inden for Fællesskabet fremstilles samme vare af to selskaber, Jungbunzlauer, Østrig, og SA Citrique Belge i Belgien (del af DSM-gruppen, med hovedsæde i Schweiz). Klageren, Jungbunzlauer, repræsenterer en væsentlig del af den samlede kendte EF-produktion af samme vare, i dette tilfælde over 25 %. Begge producenter samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, men den anden europæiske producent valgte at indtage en neutral holdning i forbindelse med undersøgelsen.

(56)

SA Citrique Belge NV havde en vis import fra Kina i UP, men importmængden var ubetydelig (svarende til 1-6 % af produktionen i UP — angivet i intervalform af fortrolighedshensyn), og derfor fandt man det ikke hensigtsmæssigt at udelukke producenten fra definitionen af EF-erhvervsgrenen.

(57)

De to samarbejdsvillige producenter i betragtning 11 tegner sig for 100 % af den samlede EF-produktion i UP, og derfor anses de for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt »EF-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(58)

Da EF-erhvervsgrenen kun består af to producenter, måtte oplysninger vedrørende EF-erhvervsgrenen indekseres eller angives i intervalform af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19.

(59)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af salgsmængden af EF-erhvervsgrenens egen produktion på fællesskabsmarkedet og Eurostats oplysninger om EF-importmængder.

(60)

I perioden fra 2004 til UP blev fællesskabsmarkedet for den pågældende vare og samme vare udvidet kraftigt med 15 %. Det skyldes stigningen i citronsyres anvendelsesmuligheder.

(61)

Udtrykt i mængde steg importen af den pågældende vare fra Kina til Fællesskabet betydeligt i hele den betragtede periode. Importen i EU steg med over 37 % fra 2004.

(62)

Markedsandelen for importerede varer fra Kina voksede støt med 7 procentpoint i hele den pågældende periode. Den steg nærmere betegnet 2 procentpoint mellem 2004 og 2005, yderligere 2 procentpoint mellem 2005 og 2006 og 3 procentpoint i UP. I UP var markedsandelen for importerede varer fra Kina 46 %.

(63)

Fra 2004 til 2005 steg den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med oprindelse i Kina 3 %, og derefter faldt den markant med 9 procentpoint fra 2005 til 2006. I UP forblev prisen på det lave niveau i 2006. Sammenlagt faldt priserne på import fra de pågældende lande 6 % i den betragtede periode.

(64)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen oplysninger om priser for undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var nettopriser efter fradrag for rabatter og afslag. Disse priser justeredes om nødvendigt til ab fabrik, dvs. med fradrag af fragtomkostninger i Fællesskabet. Kinas importpriser var også nettopriser med fradrag for rabatter og afslag, og de blev om nødvendigt justeret til cif-priser, Fællesskabets grænse, med en passende justering for told (6,5 %) og omkostninger efter import. Sidstnævnte omfatter også en justering for de særlige omkostninger, som importører til Fællesskabet havde i forbindelse med udskillelse af visse mængder af den pågældende vare inden videresalg. EF-erhvervsgrenens salgspriser og Kinas importpriser blev sammenlignet i samme handelsled, nemlig salg til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet. I UP lå den således beregnede vejede gennemsnitlige prisunderbudsmargen, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens salgspriser, på 17,42 % for Kina.

(65)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. De fleste indikatorer er af fortrolighedshensyn angivet i indeks- eller intervalform, fordi analysen kun vedrører to selskaber.

(66)

EF-erhvervsgrenens produktion steg 5 % i den betragtede periode og produktionskapaciteten 3 % for at udnytte forbrugsstigningen. I den betragtede periode steg kapacitetsudnyttelsen lidt, dvs. med 2 %.

(67)

Da EF-erhvervsgrenen kun omfatter to producenter og fællesskabsmarkedet for citronsyre kun forsynes fra tre oprindelsessteder/kilder (EF-erhvervsgrenen, Kina og Israel), angives data om EF-erhvervsgrenens markedsandele i indeksform. Det sker af hensyn til de fortrolige data, som EF-erhvervsgrenen har indgivet, jf. grundforordningens artikel 19.

(68)

Nedenstående tabel viser EF-erhvervsgrenens resultater i forhold til salget til uafhængige kunder i Fællesskabet. Udtrykt i mængde steg EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet 5 % i perioden fra 2004 til UP. Det skal ses i lyset af en stigning på 15 % i Fællesskabets forbrug. På den baggrund er EF-erhvervsgrenens markedsandel faldet støt i perioden fra 2004 til UP og var sammenlagt fem procentpoint lavere i UP:

(69)

Enhedssalgspriserne udviklede sig som følger:

Som det fremgår af tabellen, steg prisen lidt, dvs. med 3 %, i løbet af den betragtede periode. Det skal bemærkes, at de vigtigste råmaterialer ved produktion af citronsyre er sukker/melasse eller glucose (fra korn). Desuden er energi også en større omkostning ved produktion af citronsyre. Energiomkostningernes samlede vægt ved produktion af citronsyre er derfor på 16 %, hvorfor en væsentlig ændring i olie- og gaspriserne under normale omstændigheder kan forventes at have en direkte indvirkning på salgspriserne for citronsyre.

(70)

Det kunne konstateres, at verdensmarkedspriserne på de vigtigste input (sukker/melasse, glucose og energi) steg betydeligt i den betragtede periode, og det medførte væsentligt højere produktionsomkostninger. Denne udvikling blev ikke genspejlet i EF-erhvervsgrenens salgspriser, for de steg kun 3 % i den samme periode. For ikke at miste kunder væltede EF-erhvervsgrenen således kun en lille brøkdel af de højere omkostninger over på kunderne.

(71)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningernes størrelse ved udgangen af hver periode. Lagrene blev reduceret med 28 % for at dække efterspørgslen på markedet.

(72)

EF-erhvervsgrenens årlige investeringer i produktionen af samme vare faldt markant i den betragtede periode og var i UP begrænset til vedligeholdelsesarbejde.

(73)

I betragtning af en vigtig EF-producents meget høje ekstraordinære omkostninger til omstrukturering fandtes det ikke rimeligt at fastsætte rentabiliteten på grundlag af nettofortjenesten før skat. Derfor blev EF-erhvervsgrenens rentabilitet beregnet som driftsoverskuddet ved salg af samme vare til uafhængige kunder udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(74)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet blev væsentligt forværret i den betragtede periode. Afkastet af de samlede investeringer blev beregnet som driftsoverskuddet ved salg af samme vare udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der er afsat til samme vare. Denne indikator udviklede sig i tråd med rentabiliteten og faldt drastisk i løbet af den betragtede periode. For likviditeten konstateredes en lignende negativ tendens, idet hele EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes drastisk i UP.

(75)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der var beskæftiget med samme vare, faldt med 9 % mellem 2004 og undersøgelsesperioden. De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat faldt med 11 %.

(76)

Omstruktureringsbestræbelserne for at nedbringe produktionsomkostningerne, rationaliseringerne og nedbringelsen af antallet af ansatte medførte en øget produktivitet pr. ansat (stigning på 15 % i den betragtede periode). Det kan derfor konkluderes, at EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode gjorde meget betydelige fremskridt med hensyn til omkostningseffektivitet.

(77)

Virkningerne på EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargens størrelse kan ikke anses for ubetydelige i betragtning af mængden og priserne på importen fra det pågældende land.

(78)

Da der ikke foreligger oplysninger om dumping eller subsidiering forud for den situation, der er vurderet i den aktuelle procedure, anses dette spørgsmål for irrelevant.

(79)

I den betragtede periode var en række skadesindikatorer tilsyneladende inde i en positiv udvikling: I sine bestræbelser på at øge effektiviteten lykkedes det EF-erhvervsgrenen at forbedre salgs- og produktionsmængden, produktionskapaciteten, kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten og samtidig at reducere lagrene og de årlige arbejdskraftomkostninger.

(80)

Men på baggrund af det øgede forbrug faldt markedsandelen 9 % i den betragtede periode. Endvidere udviklede de økonomiske indikatorer sig i negativ retning. Rentabiliteten faldt støt. Situationen vedrørende afkast af investeringer og likviditet udviklede sig også i negativ retning. Grunden til denne udvikling er, at den bratte stigning i priserne på råmaterialer kun delvis blev afspejlet i salgspriserne på samme vare. Den beskedne stigning i salgspriserne var ikke tilstrækkelig til, at EF-erhvervsgrenen kunne opretholde fortjenstmargenen.

(81)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(82)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

(83)

Den væsentlige stigning i dumpingimportens omfang med 37 % mellem 2004 og UP og forøgelsen af den tilsvarende andel af fællesskabsmarkedet med 7 procentpoint samt det konstaterede betydelige prisunderbud (mellem 15 % og 21 % i UP) faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, samtidig med at gennemsnitspriserne for samtlige eksporterende producenter i Kina faldt med 6 %.

(84)

Som følge af denne illoyale prispolitik i forbindelse med dumpingimporten fra Kina blev priserne på fællesskabsmarkedet derfor trykket, og EF-erhvervsgrenen mistede markedsandele til dumpingimporten. For ikke at miste flere markedsandele måtte EF-erhvervsgrenen undlade at vælte de øgede inputpriser over på kunderne i det omfang, det ville have været nødvendigt for at forblive rentabel.

(85)

I betragtning af det klart dokumenterede sammenfald i tid mellem på den ene side væksten i dumpingimporten til væsentligt lavere priser end EF-erhvervsgrenens og på den anden side forringelsen af EF-erhvervsgrenens rentabilitet og forværringen af de øvrige økonomiske indikatorer, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle for den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(86)

Ifølge Eurostat er det vigtigste tredjeland for import af citronsyre Israel. Men markedsandelen for import fra Israel er begrænset og faldt i den betragtede periode fra 5 % i 2004 til kun 3 % i UP. Endvidere lå gennemsnitpriserne for import fra Israel på samme eller endog et højere niveau end EF-priserne i den betragtede periode.

(87)

Ud over importen fra Israel er der ingen væsentlig import fra andre lande. På grundlag af resultaterne vedrørende denne import kan det derfor foreløbigt konkluderes, at importen fra andre tredjelande end Kina ikke bidrog til den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(88)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forbundet med stigningen i prisen på sukker — det vigtigste råmateriale ved produktion af samme vare — som følge af reformen af EU's markedsordning for sukker og den efterfølgende afskaffelse af produktionsrestitutioner til den kemiske industri.

(89)

I den forbindelse skal det bemærkes, at en af EF-producenterne hovedsagelig anvender melasse som vigtigste råmateriale. Melasse har aldrig været genstand for produktionsrestitutioner, selv om råmaterialet formelt henhører under den fælles markedsordning for sukker.

(90)

Undersøgelsen viste, at for så vidt angår EF-erhvervsgrenens brug af sukker som råmateriale, var erhvervsgrenen ganske rigtigt berettiget til produktionsrestitutioner under den fælles markedsordning for sukker som en hjælp til at bevare konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Produktionsrestitutionerne svarede til forskellen mellem EU's interventionspris for sukker efter fradrag verdensmarkedsprisen for sukker plus det faste beløb svarende til forsendelsesomkostningerne ved eksport af EF-sukker. På den måde fik EF-erhvervsgrenen sukkerforsyningerne til verdensmarkedspriser.

(91)

Siden juli 2006 er ordningen blevet ændret, idet sukkersektorens beskyttelse nedtrappes. I henhold til den nye ordning, jf. Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker (3), har den kemiske industri for det første mulighed for frit at forhandle mængder og priser for industrisukker med sukkerproducenter og sukkerroeavlere, dvs. der er givet afkald på metoden med referencepriser og kvoter i denne sektor. For det andet kan EF-erhvervsgrenen også købe visse mængder industrisukker på verdensmarkedet toldfrit. Endelig er den kemiske industri berettiget til at anmode om tildeling af produktionsrestitutioner, hvis der ikke foreligger sukker til en pris, som svarer til verdensmarkedsprisen. Siden juli 2006 er der ikke tildelt produktionsrestitutioner, selv om ordningen stadig findes. Det kan betragtes som et ret sikkert tegn på, at der forelå tilstrækkelige mængder sukker til verdensmarkedspriser.

(92)

Endvidere viste analysen, at afhængig af fordelingen af de råmaterialer, som EF-erhvervsgrenen anvendte til at fremstille samme vare, udgjorde sukker 6-21 % (angivet i intervalform af fortrolighedshensyn) af fremstillingsomkostningerne fra januar til juni 2006, og stigningen i UP var ikke kraftigere end stigningen i verdensmarkedspriserne for sukker.

(93)

Undersøgelsen har derfor vist, at reformen af markedsordningen for sukker ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens omkostninger.

(94)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at reformen af markedsordningen for sukker ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(95)

Visse interesserede parter hævdede, at den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, var forbundet med stigningen i energiomkostningerne.

(96)

I den forbindelse skal det bemærkes, at produktionen af citronsyre er yderst energikrævende, og energiomkostningerne udgør sammenlagt 16 % af produktionsomkostningerne (jf. betragtning 69). Energiomkostningerne udviste faktisk en relativt moderat stigning i hele den betragtede periode, hvilket også fremgår af produktionsomkostningerne.

(97)

Under alle omstændigheder havde stigningen i energiomkostningerne ikke en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens økonomiske situation som sådan. Problemet var derimod, at EF-erhvervsgrenen ikke kunne vælte de højere energiomkostninger over på kunderne i tilstrækkeligt omfang på grund af det pristryk, der opstod som følge af de betydelige dumpingimportmængder.

(98)

Endvidere hævdedes det, at de højere energipriser også ville påvirke produktionen af citronsyre indirekte, for den europæiske citronsyreindustri ville skulle konkurrere med biobrændselsindustrien om kulhydrater, som er et af de stoffer, der anvendes til at producere citronsyre. Da efterspørgslen efter energi og dermed også biobrændsel stiger, ville biobrændselsproducenterne være i stand til at betale mere for de pågældende kulhydrater (dvs. sukker og restmelasse heraf, glucose). Det ville øge EF-erhvervsgrenens omkostninger til disse kulhydrater. Men som analysen af EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger har vist (jf. betragtning 69 og 92, var stigningerne i produktionsomkostningerne for sukker eller melasse alle forbundet med den generelle stigning i priserne for sukker på verdensmarkedet. Derfor kunne det ikke konstateres, at biobrændselsindustrien havde en indirekte indvirkning på producenterne af citronsyre. Dette argument afvises derfor.

(99)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at følgerne af stigningen i energiomkostningerne ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(100)

Visse interesserede parter hævdede, at de europæiske producenters tab af markedsandel var selvforskyldt på grund af citronsyrekartellet (1991-1995), som både klageren og de øvrige europæiske producenter deltog i under det tidligere ejerskab. De hævdede, at på grund af de konkurrencebegrænsende metoder var salgspriserne kunstigt høje, og det tillod de kinesiske producenter at komme ind på markedet. Ifølge statistikkerne var der en kraftig stigning i importen af citronsyre fra Kina mellem 1998 og 1999 (64 %) og en endnu kraftigere mellem 2002 og 2004 (137 %) flere år efter, at kartellet var ophørt med at eksistere.

(101)

På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at følgerne af de konkurrencebegrænsende metoder, som EF-erhvervsgrenen har været med til at anvende, ikke bidrog til den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen.

(102)

Visse interesserede parter har hævdet, at US-dollarens fald i forhold til euroen har gavnet importen af citronsyre til Fællesskabet.

(103)

Fra 2004 og indtil udgangen af UP mistede US-dollaren 6,01 % af sin værdi i forhold til euroen. Hverken udviklingen i EF-erhvervsgrenens priser eller importmængden fra det pågældende land eller fra andre tredjelande afspejler US-dollarens ret begrænsede fald i forhold til euroen.

(104)

Derfor må US-dollarens fald i forhold til euroen betragtes som uden betydning og kan ikke betragtes som en væsentlig årsag til EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele.

(105)

Som bekendt skal undersøgelsen fastslå, om dumpingimporten (udtrykt i pris og mængde) har forvoldt væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen, eller om en sådan væsentlig skade skyldtes andre faktorer. I den forbindelse fremgår det af grundforordningens artikel 3, stk. 6, at det skal dokumenteres, at dumpingimportens prisniveau forårsager skade. Den omhandler derfor kun forskelle mellem prisniveauer, og der findes således intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker prisniveauet.

(106)

Men selv hvis der tages hensyn til svingningerne i US-dollar/eurokursen mellem 2004 og UP, og det antages, at hele eksportsalget til Fællesskabet blev faktureret i US-dollar, ville pristrykket stadig være på over 10 %.

(107)

Derfor konkluderedes det foreløbigt, at euroens stigning i forhold til US-dollaren ikke var af et sådant omfang, at årsagssammenhængen mellem den konstaterede skade og den berørte import til EF-erhvervsgrenen blev brudt, og påstanden blev derfor afvist.

(108)

Det kan konkluderes, at ovenstående analyse har vist, at der var en omfattende stigning i mængde og markedsandel for importen af varer med oprindelse i det pågældende land i den betragtede periode såvel som et betydeligt fald i salgspriserne og et højt prisunderbudsniveau i UP. Denne stigning i markedsandelen for lavprisimport faldt sammen med en nedgang i EF-erhvervsgrenens markedsandel og et prisfald samt en forringelse af rentabiliteten.

(109)

På den anden side har undersøgelsen af de andre faktorer, som kunne have påført EF-industrigrenen skade, vist, at ingen af disse faktorer kunne have haft en væsentlig negativ indflydelse.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade som defineret i grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om dumping, skade og årsagssammenhæng fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette bestemte tilfælde. Med henblik herpå undersøgte Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 21, hvilke virkninger indførelsen af foranstaltninger sandsynligvis ville få for alle berørte parter.

(112)

Som angivet i betragtning 11 består EF-erhvervsgrenen af to selskaber med produktionsanlæg i Østrig og Belgien, som beskæftiger 500-600 personer, der er direkte involveret i produktion, salg og administration af samme vare. Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket på fællesskabsmarkedet at ophøre og EF-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig op, hvilket vil bevirke, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forbedres.

(113)

Hvis der derimod ikke bliver truffet nogen antidumpingforanstaltninger, kan den negative tendens i udviklingen af EF-erhvervsgrenens finansielle indikatorer, og ikke mindst rentabiliteten, forventes at fortsætte. EF-erhvervsgrenen vil i så fald blive ved med at miste markedsandele, da den ikke vil være i stand til at følge de kunstigt lave markedspriser for varer importeret fra Kina. Derfor bliver nedskæringer i produktion og investeringer, lukning af visse produktionsanlæg og nedlæggelse af arbejdspladser i Fællesskabet et sandsynligt resultat.

(114)

I den forbindelse er det værd at nævne, at siden 2004 har tre citronsyreproducenter i Fællesskabet nedlagt driften.

(115)

Det konkluderes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at overvinde virkningerne af den konstaterede skadevoldende dumping.

(116)

Som det fremgår af betragtning 10, indkom der besvarede spørgeskemaer fra fire importører i stikprøven, og de tegnede sig for omkring 36 % af Fællesskabets import af den pågældende vare i UP. En af importørerne i stikprøven var ikke i stand til at fremlægge de ønskede oplysninger. Derfor blev der set bort fra den pågældende importørs besvarelse. Indholdet af de resterende tre udfyldte spørgeskemaer blev kontrolleret på stedet.

(117)

Citronsyrens andel i disse importørers aktiviteters samlede omsætning var meget lille. Gennemsnitligt ca. 1 % af disse importørers aktiviteter kunne forbindes med import af citronsyre fra Kina, som dog alligevel anses for at være vigtig som et afrundende supplement til varesortimentet. En række importører køber ikke kun den vare, undersøgelsen omfatter, i Kina, men også fra andre kilder i og uden for Fællesskabet, herunder fra EF-erhvervsgrenen. Den gennemsnitlige fortjenstmargen hos importørerne i stikprøven i deres handel med citronsyre er på omkring 4,4 %.

(118)

Importørerne i Fællesskabet går ikke ind for, at der indføres foranstaltninger. De samarbejdsvillige importører fremførte det argument, at indførelse af foranstaltninger ville skade deres aktiviteter alvorligt, da de ikke ville kunne vælte prisstigningen over på brugerne. I den forbindelse vil indførelsen af antidumpingtold på import fra Kina højst sandsynligt føre til en justering af markedspriserne i opadgående retning. Tolden ville sandsynligvis få ringe indvirkning på importørernes samlede resultater, da citronsyre kun udgør en brøkdel af deres samlede omsætning. Det betydelige prisunderbud, som stadig konstateres efter justering af cif-priser, Fællesskabets grænse, for omkostninger efter import, antyder også, at der er mulighed for en prisstigning. Det kan derfor ikke udelukkes, at importørerne kan vælte en del af tolden over på deres kunder i føde- og drikkevareindustrien. I betragtning af hvor lidt salget af denne vare betyder i importørernes aktiviteter og deres fortjenstmargen både samlet set og alene ud fra deres salg af citronsyre, forventes den foreløbigt fastsatte told under alle omstændigheder ikke i væsentlig grad at påvirke disse erhvervsdrivendes finansielle situation.

(119)

Endvidere hævdedes det, at indførelse af told kunne føre til en duopolistisk markedssituation på fællesskabsmarkedet uden konkurrence fra tredjelande. Visse interesserede parter gav udtryk for, at de var betænkelige ved, om europæiske producenter kunne imødekomme den stigende europæiske efterspørgsel. Undersøgelsen har vist, at selv med fuld kapacitet ville EF-erhvervsgrenen kun have været i stand til at dække 75 % af den europæiske efterspørgsel i UP. I den forbindelse skal det understreges, at antidumpingtold ikke bør standse al import, men derimod genindføre lige vilkår. Det konkluderes foreløbigt, at sammen med import fra tredjelande, som f.eks. Israel, ville det sikre et udbud, der var tilstrækkeligt til at dække Fællesskabets efterspørgsel. Men omfanget af importen fra Kina vil blive undersøgt nøje efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger med henblik på at analysere udbudssituationen på fællesskabsmarkedet.

(120)

Selv om importørerne/distributørerne er imod indførelse af foranstaltninger, kan det på baggrund af de foreliggende oplysninger konkluderes, at de fordele, de kan opnå ved, at der ikke indføres foranstaltninger, opvejes af EF-erhvervsgrenens interesse i at få virkningen af Kinas illoyale og skadelige handelspraksis neutraliseret.

(121)

Ti brugere udfyldte et spørgeskema. Alle besvarelserne var ufuldstændige, og de kunne derfor ikke medtages i undersøgelsen i fuldt omfang, selv om citronsyre tydeligvis har mange forskellige anvendelsesmuligheder, dog kun i små mængder. Eventuel antidumpingtold ville således ikke få en væsentlig indvirkning på de samlede produktionsomkostninger. Kun en af de samarbejdsvillige brugere anførte, at indførelsen af foranstaltninger ville få en større indvirkning på brugerens aktiviteter. Påstanden blev dog ikke underbygget nærmere.

(122)

I lyset af ovennævnte og i betragtning af den generelt lave grad af samarbejde vil brugernes situation i Fællesskabet næppe blive påvirket væsentligt af de foreslåede foranstaltninger.

(123)

En indførelse af foranstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at genvinde salgs- og markedsandele og forbedre rentabiliteten. Derimod er der i betragtning af EF-erhvervsgrenens dårlige økonomiske situation en reel risiko for lukning af produktionsanlæg og afskedigelse af ansatte, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Brugerne i Fællesskabet i almindelighed ville også nyde godt af, at der indføres foranstaltninger, da udbuddet af tilstrækkelige mængder citronsyre ikke ville blive bragt i fare, og den samlede stigning i indkøbsprisen på citronsyre ville blive moderat. I lyset af ovenstående har Kommissionen foreløbig konkluderet, at der ikke er nogen tvingende grunde, som taler imod indførelsen af foranstaltninger i det foreliggende tilfælde som følge af Fællesskabets interesser.

(124)

I betragtning af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(125)

De midlertidige antidumpingforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som dumpingimporten har forvoldt EF-erhvervsgrenen, men uden at overstige de konstaterede dumpingmargener. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EF-erhvervsgrenen mulighed for at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport. I den forbindelse er der som mål anvendt en fortjeneste på 9 % på grundlag af den fortjeneste, der blev opnået inden den kraftige stigning i importen af citronsyre fra Kina.

(126)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den laveste af de konstaterede dumping- og skadesmargener i henhold til reglen om den lavest mulige told, som i alle tilfælde er den konstaterede skadesmargen.

(127)

Der var en meget høj grad af samarbejde, og det blev derfor anset for rimeligt at fastsætte tolden for de resterende selskaber, som ikke havde samarbejdet i undersøgelsen, på et niveau svarende til den højeste told, der skulle pålægges de selskaber, der havde samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Derfor blev resttolden fastsat til 49,3 %.

(128)

Den midlertidige antidumpingtold bør derfor være følgende:

(129)

Ovenstående antidumpingforanstaltninger er midlertidigt indført i form af værditold. I betragtning af, at EF-erhvervsgrenen muligvis ikke har tilstrækkelig produktionskapacitet til at dække efterspørgslen på fællesskabsmarkedet (jf. betragtning 119), vil omfanget af importen fra Kina blive undersøgt nøje efter indførelsen af midlertidig told. Skulle der vise sig at opstå visse vanskeligheder med forsyningen af citronsyre på fællesskabsmarkedet, vil det blive overvejet at anvende en anden form for foranstaltninger.

(130)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige undersøgelsesresultater, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told.

(131)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført ved denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes ved undersøgelsen vedrørende ovennævnte selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne sats, men er omfattet af den landsdækkende told.

(132)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over selskaber, der er omfattet af individuel told —

3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/30

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 806/2007 (2) har åbnet visse toldkontingenter for import af svinekødsprodukter.

(2)

Som følge af spørgsmål vedrørende importen af visse produkter inden for rammerne af kontingenterne med løbenummer 09.4038 og 09.4074 er det med henblik på en ensartet anvendelse nødvendigt at foretage en præcisering af varebeskrivelsen vedrørende nævnte løbenumre.

(3)

Forordning (EF) nr. 806/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød —

3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/31

(1)

I 2002 forelagde virksomheden Arcelor Huta Warszawa (i det følgende benævnt »AHW«), som på dette tidspunkt stadig bar navnet Huta L.W. z o.o. (i det følgende benævnt »HLW«), en omstruktureringsplan (»individualny biznesplan« — i det følgende benævnt »IBP«) for de polske myndigheder. Planen blev revideret i 2003 (i det følgende benævnt »IBP 2003«).

(2)

Omstruktureringsprocessen for den polske jern- og stålindustri påbegyndtes i juni 1998, da Polen forelagde det første omstruktureringsprogram for jern- og stålindustrien med henblik på opfyldelse af kravene i artikel 8, stk. 4, i protokol nr. 2 til Europaaftalen med Polen (i det følgende benævn »artikel 8, stk. 4«), der undtagelsesvist tillod statsstøtte til omlægning af sektoren for stålprodukter i de første fem år efter aftalens ikrafttræden.

(3)

Den 5. november 2002 godkendte det polske ministerråd programmet for omstrukturering og udvikling af den polske jern- og stålindustri frem til 2006, og på dette grundlag vedtog ministerrådet den 25. marts 2003 den endelige udgave af det nationale omstruktureringsprogram (»krajowy program restrukturyzacji« — i det følgende benævnt »KPR«). Dette program er grundlaget for tildeling af statsstøtte på indtil 3,387 mia. PLN (846 mio. EUR) (3) til den polske stålindustri i perioden 1997-2006 med henblik på omstrukturering af denne.

(4)

KPR blev forelagt for Kommissionen. Kommissionen evaluerede programmet den 25. marts 2003. Den udarbejdede på grundlag af denne bedømmelse det forslag til Rådets afgørelse om forlængelse af den periode (oprindelig indtil 1997), inden for hvilken der kunne tildeles statsstøtte til den polske stålsektor i henhold til Europaaftalen, til slutningen af 2003, under forudsætning af, at støttemodtagerne opnåede rentabilitet i 2006. Rådet vedtog denne afgørelse i juli 2003 (4).

(5)

Således tillod EU Polen som en undtagelse fra sine bestemmelser (5) at bevilge omstruktureringsstøtte til stålsektoren. Denne ordning blev sluttelig nedfældet i protokol nr. 8 til tiltrædelsestraktaten om strukturomlægning af den polske stålindustri (i det følgende benævnt »protokol nr. 8«) (6). Protokollen bekræfter godkendelsen af statsstøtte på mere end 3 387 mio. PLN til de otte angivne virksomheder, herunder HLW, til slutningen af 2003, forudsat at omstruktureringen er gennemført senest den 31. december 2006 (7). KPR bevilger 322 mio. PLN i omstruktureringsstøtte til HLW (se tabel 8), hvilket fremgår detaljeret af virksomhedens IBP for 2003; støtten gennemføres i henhold til punkt 9, litra a) og h) i protokol nr. 8.

(6)

Med henblik på at sikre, at betingelserne i protokol nr. 8 overholdes, indeholder protokollen detaljerede bestemmelser om gennemførelse af og tilsyn med støtte. Bl.a. skulle Polen to gange om året fremlægge tilsynsrapporter, og i 2004, 2005 og 2006 foretog en uafhængig konsulent en evaluering af resultaterne af tilsynene. Indtil videre er der fremlagt rapporter for HLW/AHW i februar 2004, april 2005, maj 2006 og juni 2007. De blev diskuteret med de polske myndigheder og støttemodtagerne og godkendt af Kommissionen og de polske myndigheder.

(7)

I 2005 blev HLW's IBP ændret af AHW (i det følgende benævnes denne IBP »IBP 2005«), og der blev i overensstemmelse med punkt 10 i protokol nr. 8 ansøgt om Kommissionens godkendelse af disse ændringer.

(8)

Ved brev af 6 december 2006 underrettede Kommissionen Polen om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende eventuel misbrug af støtte.

(9)

Kommissionens beslutning om iværksættelse af proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (8). Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den pågældende støtte.

(10)

Polen svarede ved brev af 2. marts 2007. Den 19. marts 2007 modtog Kommissionen også bemærkninger fremsendt af støttemodtageren AHW, som den videresendte til de polske myndigheder sammen med en række spørgsmål. Efter et møde med de polske myndigheder og støttemodtageren i marts 2007 fremsendtes yderligere spørgsmål til Polen den 2. april 2007 og 6. august 2007. Polens svar var Kommissionen i hænde den 4. juni 2007 og den 1. oktober 2007.

(11)

Efterfølgende informerede Kommissionen den 18. oktober 2007 de polske myndigheder om sin foreløbige vurdering af sagen, og efter at endnu en række oplysninger var udvekslet mellem de polske myndigheder og Kommissionen, meddelte de polske myndigheder den 16. november 2007, at virksomheden havde til hensigt at tilbagebetale støtten »uanset den retlige situation«.

(12)

De polske myndigheder bekræftede ved brev af 22. november 2007, at AHW den 20. november 2007 havde indbetalt 2 089 768 EUR på en spærret konto tilhørende det polske finansministerium. I henhold til aftalens betingelser har ingen adgang til pengene på denne konto, før nærværende beslutning er vedtaget. På datoen for vedtagelsen af beslutningen modtager ministeriet det spærrede beløb med tillæg for renter fra og med den 20. november 2007. Hvis beslutningen ikke er vedtaget ved udgangen af februar 2008, tilfalder pengene på den spærrede konto atter AHW.

(13)

AHW er en polsk stålproducent, der fremstiller flydende stål og lange produkter, herunder især kvalitets- og specialstål (lette og tunge profiler).

(14)

I 1991 blev aktiemajoriteten i HLW overtaget af den italienske stålproducent Lucchini og i 2005 af Arcelor, som i 2006 fusionerede med Mittal Steel (9).

(15)

Kommissionen forstår, at HLW befandt sig i en alvorlig finansiel situation på tidspunktet for vedtagelsen af forretningsplanen. Virksomheden modtog ingen supplerende midler fra moderselskabet Lucchini, som i henhold til Polen befandt sig i en dyb krise, og det var ikke i stand til at sælge sine egne værdiaktiver på grund af problemer af regulatorisk karakter. Af denne grund led virksomheden mellem 1997 og 2003 af en mangel på likvide midler, hvilket afspejledes i omstruktureringsprogrammet (10).

(16)

For at genoprette HLW's rentabilitet indeholdt dens IBP 2003 derfor en række grundlæggende omstruktureringsmål (punkt 3.2), hvoraf de vigtigste var:

(17)

Af IBP 2003 (punkt 3.3) fremgår det, at virksomhedens industrielle strategi er »at koncentrere sig om gradvis forbedring af sit produktsortiment ved en omfattende begrænsning af produktionen af handelsstål og barrer og udvikling af produktionen med fokus på special- og kvalitetsstål«. I dette øjemed planlagde HLW »en gradvis investering i følgende områder af virksomheden: valseværket for mellemstore profiler, smedeværkstedet, trådtrækkeriet, blokstøbningshallen«, mens værket for koldtvalsede bånd skulle lukkes.

(18)

Med henblik på at gennemføre ovennævnte strategi planlagde virksomheden et investeringsprogram på [mellem 150 mio. PLN og 220 mio. PLN] (11) præsenteret således i IBP 2003:

Tabel 1

Planlagte investeringer i stålproduktionen (= tabel 21 i IBP 2003

(19)

Som angivet i punkt 4.4 i IBP 2003 var investeringerne koncentreret om modernisering af varmvalseværkerne (jf. tabel 22 i IBP 2003). Dette indebar modernisering af valseværket for mellemstore profiler samt udskiftning af genopvarmningsovnene i blokvalseværket og i valseværket for svære profiler. Tidsplanen for gennemførelsen af investeringerne var angivet i tabel 23 i IBP 2003, ifølge hvilken næsten alle investeringer skulle være påbegyndt 2002.

(20)

Det fremgår af IBP 2003 (punkt 4.11), at virksomheden planlagde at reducere antallet af ansatte fra 1 249 til 850. Ifølge IBP 2005 vil arbejdsstyrken nu blive reduceret til 700 ansatte. I IBP 2003 var der afsat 4,03 mio. PLN til reorganisering af arbejdsstyrken, heraf 1,5 mio. PLN fra særligt afsat statsstøtte, 1,17 mio. PLN fra Phare-programmet og 1,34 mio. PLN fra virksomheden selv (12).

(21)

IBP 2003 omhandlede også finansiel omstrukturering og omstrukturering af aktiver, hvilket ifølge planen omfattede (punkt 3.2): »betaling af kortfristede lån og salg af overskydende aktiver, som ikke er forbundet med produktionen«.

(22)

I IBP 2003 er der (punkt 4.7) planlagt omstrukturering af gæld for 513 369 mio. PLN (i henhold til virksomhedens balance drejede det sig om langsigtede og kortsigtede forpligtelser i alt). Finansieringen heraf skulle komme fra fremtidige indtægter og omstrukturering af aktiver. Fra sidstnævnte forventedes indtægter på 363 mio. PLN i 2004 og 2005, hvoraf 60 mio. PLN skulle dække nye gældsforpligtelser.

(23)

Kommissionen har forstået, at IBP 2003 især omhandlede følgende foranstaltninger til finansiel omstrukturering. For det første blev der eftergivet offentligretlig gæld svarende til en statsstøtte på 21,5 mio. PLN (jf. 4.12.2). For det andet havde HLW siden 2000 løbende foretaget en vis omstrukturering ved salg af ikke-produktive aktiver, og dette skulle skaffe midler til finansiering af investeringsprogrammet.

(24)

Omstruktureringen af aktiver skal ses på den baggrund, at HLW's aktiver allerede havde været genstand for en finansiel transaktion beskrevet af HLW som »salg og returleje«. I 2000 havde virksomheden indhentet et lån på 250 mio. PLN, som der hovedsagelig var givet sikkerhed for ved pant i virksomhedens ejendomme og bygninger. Dette vedrørte såvel aktiver knyttet til som uden for produktionen. Tilbagebetalingen skulle ske i to betalinger om året indtil 2010. Transaktionen var nødvendig, fordi HLW behøvede likvide midler, men ikke omgående kunne frasælge sine ikke-produktive aktiver. Salget skulle finde sted i løbet af de kommende år og ville resultere i tilvejebringelse af likvide midler og reducering af finansielle omkostninger.

(25)

Ifølge IBP 2003 skulle omstruktureringen af aktiver omfatte de ikke-produktive aktiver (punkt 4.7 og 4.8). Tilsyneladende blev den første del af de 100 hektarer (et areal på 53 hektarer) solgt i slutningen af 2001. Dog blev salget af ikke-produktive aktiver forsinket, fordi AKR (Agencja Kapitałowo Rozliczeniowa S.A. — kapitalagenturet), hvis aktionærer består af ARP (Agencja Rozwoju Przemysłu - det industrielle udviklingsagentur) og staten, havde problemer med definitionen af den retlige status for den ikke-produktive del af arealet.

(26)

Da midlerne fra salget af jord ikke var tilgængelige, planlagdes et statsgaranteret overgangslån på 300 mio. PLN. Dette lån skulle anvendes til investeringer og dækning af kortsigtede forpligtelser (i alt 219 mio. PLN). Desuden blev der afsat 53 mio. PLN til gennemførelse af investeringer, som i den første udgave af planen var planlagt til efter 2006 (disse 219 + 53 mio. PLN giver med 10 % finansieringsomkostninger — dvs. 27 mio. PLN — tilsammen 299 mio. PLN). Således bør beløbet på 219 mio. PLN dække mindst […] mio. PLN ([…] mio. PLN – 53 mio. PLN) af det samlede beløb på [mellem 150 og 220] mio. PLN afsat til investeringer. Det resterende beløb på […] mio. PLN (219 mio. PLN – […] mio. PLN) må derfor udgøre de kortsigtede omkostninger ved den finansielle omstrukturering.

(27)

IBP 2003 (punkt 4.9) omfattede også et særligt miljørelateret investeringsprogram, der bestod i gennemførelsen af et miljøforvaltningssystem i overensstemmelse med ISO 14001 (0,5 mio. PLN), en række investeringer med henblik på genanvendelse af områder (50 mio. PLN) og modernisering af energiafdelingen (som ikke blev tildelt nogen midler). Disse investeringer skulle indledes i 2002.

(28)

Af undersøgelsen fremgik det, at nogle men ikke alle de i IBP 2003 anførte foranstaltninger blev gennemført efter tidsplanen. Især blev opførelsen af en skrotbearbejdningsfabrik udsat til 2007-2008, og den blev først påbegyndt i 2007. Desuden blev opførelsen af en fabrik til affaldsbehandling opgivet, idet en underleverandør har påtaget sig affaldsbehandlingen (13), og dette er en mere omkostningseffektiv løsning.

(29)

Undersøgelsen bekræftede også Polens påstand om, at udgifterne til miljømæssig omstrukturering ikke skulle betales i forbindelse med omstruktureringsplanen, men dækkes af egne midler såsom indtægterne fra omstruktureringen af aktiver.

(30)

I IBP 2003 (punkt 4.12) påpegedes et finansieringsbehov på 300 mio. PLN (jf. også likviditetsopgørelsen i punkt 5.1). Da der ikke er fundet indikation for andet, må det antages, at dette var den eneste finansiering, der krævedes.

(31)

Af punkt 4.12 fremgår det, at omstruktureringen krævede finansiering af 113,6 mio. PLN i 2002 og 105,3 mio. PLN i 2003, samt 21,9 i finansieringsomkostninger ved lån af disse midler. Desuden var der specificeret yderligere 53 mio. PLN til dækning af omkostninger. Det var dog ikke angivet, hvad denne finansiering skulle anvendes til.

(32)

Der var ikke angivet yderligere finansieringsbehov ud over 2003. I sin IBP for 2005 bekræfter AHW i forbindelse med sin beskrivelse af IBP 2003, at »[…] omstruktureringsprogrammet forudsatte iværksættelsen af en række foranstaltninger af strategisk og operationel karakter, og at dette forventedes at resultere i en betydelig forbedring af aktiviteternes rentabilitet og dermed af den finansielle likviditet. Det vedtagne omstruktureringsprogram tilstræbte en gradvis forbedring af indikatorerne for finansiel likviditet fra begyndelsen af 2003«.

(33)

Den i IBP'en beskrevne omstrukturering, som krævede ekstraordinær støtte, omfatter investeringer for ([mellem 150 og 220] mio. PLN, herunder de fremskyndede investeringer for 53 mio. PLN), reorganisering af arbejdsstyrken (4,03 mio. PLN), eftergivelse af visse offentligretlige gældsforpligtelser (21,5 million), et vist omfang af finansiel omstrukturering (81,5 mio. PLN) og finansieringsomkostninger i forbindelse med lånene (27,1 mio. PLN), i alt 324,63 mio. PLN.

(34)

Omstruktureringen skulle hovedsagelig finansieres med et statsgaranteret lån, som skulle dække det finansieringsbehov, der skyldtes forsinkelsen af midlerne fra omstruktureringen af aktiver. For at gøre det muligt for virksomheden at gennemføre den finansielle omstrukturering og investeringerne i 2002-2003 eventuelt også i 2004 blev virksomheden bevilget et overgangslån garanteret af staten. Omstruktureringsprojektet blev derfor knyttet direkte til en tidsplan.

(35)

I IBP 2003 var omstruktureringen af aktiver imidlertid ikke angivet som forbundet med omstruktureringsomkostninger. Denne omstrukturering var snarere en proces, som forløb uafhængigt af den statsstøttede omstruktureringsplan, og som tydeligvis ikke krævede yderligere statsstøtte. Desuden blev visse foranstaltninger, som ikke var direkte forbundet med en genoprettelse af rentabiliteten, såsom de miljømæssige foranstaltninger, finansieret ved omstrukturering af aktiver og rakte dermed — således som understreget af Polen — ud over omstruktureringen.

(36)

Den eneste grund til at omstruktureringen af aktiver nævnes, er, at den havde til formål at sikre finansiering ved salg af ikke-produktive aktiver. Afregning for salgs- og returlejetransaktionen nævnes imidlertid ikke.

(37)

Ud af støtten på 322 mio. PLN (beregnet som nettosubventionsækvivalenter), som oprindelig blev godkendt i KPR-regi, modtog AHW de støttebeløb, der er anført i nedenstående tabel fremlagt af de polske myndigheder:

Tabel 2

Statsstøtte godkendt og modtaget i 2002-2003 (14)

(38)

Støtten tildeltes tre forskellige mål:

(39)

Det statsgaranterede lån blev ydet HLW af Bank Pekao S.A. på basis af en aftale mellem HLW og banken den 10. december 2003. I henhold til låneaftalen skal lånet være indfriet fem år efter undertegnelsen af aftalen, dvs. den 10. december 2008.

(40)

AHW havde ansøgt om garantien i august 2003. Den blev bevilget af ministerrådet den 31. december 2003 med en nominel værdi på 46,3 mio. EUR foruden renter og andre omkostninger på indtil 58,3 mio. PLN. Ministerrådets fastslog i sin beslutning, at HLW først og fremmest har behov for hjælp til finansiering af investeringerne i varmtvalseværket og omkostninger ved køb og salg af ejendom samt returleje af det solgte, og fastsatte, at støtten skulle anvendes til dette formål. Nærmere bestemt:

(41)

Virksomheden opgav i alt at have betalt et samlet rentebeløb på 1 132 788,35 EUR i rater. I dette øjemed fandtes det, at den første rate, som blev betalt den 30. december 2004, burde tilskrives de respektive dele af lånet, der var trukket på, mens renterne fra dette punkt og fremover kunne fordeles mellem de respektive totaler. De polske myndigheder oplyste følgende fordeling mellem rentebetalingerne:

Tabel 3

Interest paid

(42)

AHW havde desuden følgende udgifter i forbindelse med det garanterede lån:

(43)

Ifølge HLW's låneansøgning i 2003 var nedsættelsen af lånet (i forhold til det beløb, der var godkendt i henhold til IBP 2003) sket på HLW's eget initiativ, fordi lånet allerede var forhandlet. HLW forbeholdt sig dog ret til at ansøge om den resterende støtte indtil loftet på 75 mio. PLN, men benyttede sig dog ikke af denne ret.

(44)

Det er en ubestridt kendsgerning, at IBP kun blev delvist gennemført. I årene 2002-2004 brugte HLW kun 58,7 mio. PLN på omstrukturering. Der anvendtes kun [ca. 25 % af de samlede investeringer vist i tabel 1] mio. PLN af de […] mio. PLN, der efter planen var afsat til investeringer i modernisering af varmvalseværket i 2002-2004. Investeringerne omfattede kun modernisering af valseværket for mellemstore profiler, mens der ikke blev investeret i blokvalseværkets genopvarmningsovne eller i valseværket for svære profiler. Desuden blev der investeret mindre end en halv mio. PLN af de […] mio. PLN i stålværket og […] mio. PLN i andre generelle investeringer (jf. spalterne for 2002, 2003 og 2004 i tabel 4 nedenfor).

(45)

Kommissionen har ikke modtaget oplysninger om, hvorvidt den finansielle omstrukturering blev gennemført. Det fremgår imidlertid af IBP 2005, at HLW's gældsætning den 30. juni 2005 var nogenlunde den samme som i slutningen af 2001 (jf. punkt 18 i IBP 2005). Desuden var HLW allerede i 2004 i stand til at nå et positivt driftsresultat. Derfor antager Kommissionen, at virksomheden har fuldendt sin kortsigtede finansielle omstrukturering.

(46)

Rapporterne fra den uafhængige konsulent med ansvar for tilsynet bekræfter, at HLW ikke var rentabel i 2004 eller ved udgangen af 2005. Imidlertid var AHW rentabel ved udgangen af omstruktureringsperioden (ultimo 2006).

(47)

Det er ubestrideligt, at opnåelsen af rentabilitet ved udgangen af 2006 kan tilskrives en række faktorer, som bortset fra den delvise modernisering af valseværket først og fremmest skyldes højkonjunkturen i stålsektoren, som influerede positivt på virksomhedens omsætning. Desuden forsvandt alle HLW's likviditetsproblemer, da virksomheden blev overtaget af Arcelor, en stærk investor. Virksomheden var imidlertid ikke i stand til at underbygge sin generelle påstand om, at den faktiske anvendelse af garantien til refinansiering var årsagen til, at virksomheden opnåede rentabilitet.

(48)

I 2005 medførte indtrædelsen af en ny ejer betragtelige ændringer i investeringsstrategien. I stedet for at modernisere eksisterende varmtvalseværker planlægger AHW nu at bygge et nyt varmtvalseværk til produktion af lange profiler til anvendelse i bygge- og anlægsformål. Tilsyneladende vil der i valseværket blive anvendt kvadratiske 160 mm-blokke som emner, og der vil blive fremstillet kulstofbetonstål, runde og flade profiler, lette profiler og krydsprofiler. Polen forklarer, at denne tilpasning skyldes udviklingen på bygge- og anlægsmarkedet, hvor der for Warszawa-områdets vedkommende forventes betragtelig vækst i mange år, hvilket vil kunne give AHW en fordel som førsttilkomne på grund af virksomhedens beliggenhed i Warszawa.

(49)

Det nye valseværk vil være fuldt operationelt i midten af 2008, og det vil erstatte de eksisterende varmtvalseværker, i hvis modernisering der allerede er investeret [ca. 25 % det samlede investeringsbeløb ifølge tabel 1] mio. PLN. De samlede udgifter for investeringsprogrammet fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 4

Udgifterne i det nye investeringsprogram ifølge IBP 2005

(50)

Derfor vil de samlede investeringsudgifter nu blive [ca. 140 % af det samlede investeringsbeløb ifølge tabel 1] mio. PLN, ud af hvilket det planlægges at afsætte [ca. 120 % af det samlede investeringsbeløb i henhold til tabel 1] mio. PLN til varmtvalseværket, dvs. […] mio. PLN mere end oprindelig afsat til investeringer. Disse udgifter omfatter imidlertid de […] mio. PLN til valseværket for mellemstore profiler, som er allerede er foretaget. Hvis disse udgifter blev fratrukket beløbet på […] mio. PLN, ville udgifterne til det nye valseværk være på [mindre end 200] mio. PLN.

(51)

Udviklingen i AHW’s kapacitet er illustreret i nedenstående tabel:

Tabel 5

Maksimal produktionskapacitet pr. år i tusind ton

(52)

Når det nye valseværk er fuldt operationelt i 2008, vil det gamle valseværk blive lukket. Virksomhedens samlede produktion oversteg på intet tidspunkt før 2007 dens maksimale kapacitet på […] tons. Således vil ændringen af investeringsprogrammet resultere i en yderligere kapacitetsreduktion for virksomheden på […] ton.

(53)

I sit brev af 6. december 2006 henviste Kommissionen til, at AHW's omstruktureringsplan ikke var blevet gennemført, og erklærede, at den havde til hensigt at undersøge, om dette udgjorde misbrug af omstruktureringsstøtte. Især påpegede Kommissionen, at en stor del af støtten ikke var anvendt i overensstemmelse med forskrifterne.

(54)

Desuden betvivlede Kommissionen, at den kunne godkende den ændrede forretningsplan i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8, da den vedrører nye investeringer, som — til trods for at de er nyttige — ikke er nødvendige i forbindelse med omstruktureringen af virksomheden.

(55)

De polske myndigheder anfører, at AHW brugte statsgarantien i overensstemmelse med betingelserne for dens tildeling, idet de bemærker, at:

(56)

De polske myndigheder anfører desuden, at salgs- og returlejetransaktionen også bidrog til virksomhedens rentabilitet, men underbygger ikke dette.

(57)

De polske myndigheder understreget, at tidsplanen for støttens tildeling var af grundlæggende betydning. Faktisk mener de, at »der kun var behov for statsstøtte i 2003/2004«, hvor der var et grundlæggende behov for finansiering (17).

(58)

De polske myndigheder gentager, at AHW har tilbagebetalt støtten. Statsgarantien skulle kun supplere de andre former for lånesikkerhed. Faktisk modtog banken sikkerhed i form af pant i ejendom og alle faste aktiver samt syv veksler. Desuden fremlagde Polen detaljerede oplysninger om forskellige andre finansieringsinstrumenter, som HLW også brugte på dette tidspunkt, og hævder på dette grundlag, at HLW uden statsgarantien kunne have indhentet finansiering på markedsvilkår.

(59)

De polske myndigheder minder om, at Arcelor ikke ville have købt virksomheden, medmindre man var sikker på, at HLW var »berettiget til den statsstøtte, virksomheden havde modtaget med henblik på omstrukturering«.

(60)

De polske myndigheder understreger, at ændringen af planen vil medføre et bredere investeringsprogram end oprindeligt planlagt, og at alle investeringer var uigenkaldeligt foretaget ved udgangen af 2006 (dvs. ved udgangen af omstruktureringsperioden). De polske myndigheder er således af den opfattelse, at støtten ikke bør betragtes som misbrugt, og at den foreslåede ændring af planen bør betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

(61)

De polske myndigheder oplyste, at de i henhold til IBP 2005 påtænkte investeringer, dvs. udskiftningen af valseværket for mellemstore profiler, blev diskuteret allerede i 1997. Imidlertid var virksomhedens likviditet i årene 1997-2003 ikke tilstrækkelig til at finansiere denne investering. Først da Arcelor overtog virksomheden var der tilstrækkelige midler til finansieringen (18). Desuden anfører Polen, at produktsortimentet var meget bredt defineret i IBP 2003 og ikke var optimalt i betragtning af den ændrede efterspørgselsstruktur på det polske marked, som krævede tilpasning af produktsortimentet.

(62)

De polske myndigheder anfører, at ændringerne i IBP 2005 ikke har negative virkninger med hensyn til protokol nr. 8. Den nye plan er nødvendig med henblik på at opnå »varig rentabilitet«. Den nuværende rentabilitet ved udgangen af omstruktureringsperioden skyldtes alene det gunstige marked og pris-, indtægts- og omkostningsstrukturen. I denne forstand hævder Polen, at blokvalseteknologien ikke ville kunne garantere virksomhedens konkurrenceevne på længere sigt og burde udskiftes med en moderne kontinuerlig støbningsproces.

(63)

De polske myndigheder antyder, at selv om den modtagne støtte blev betragtet som supplerende driftsstøtte, bør den betragtes som opvejet af kompenserende modydelser såsom virksomhedens fortsatte kapacitetsreduktion i medfør af den ændrede strategi. De polske myndigheder bekræfter også, at HLW ikke gennemførte alle sine investeringer, hvilket skyldtes forsinkelsen af omstruktureringen af aktiver.

(64)

Polen oplyste også Kommissionen om de rentesatser, der var anvendt i forbindelse med de i betragtning 41 beskrevne lån, og de andre omkostninger i forbindelse med lånet og garantien, som er beskrevet i betragtning 42.

(65)

Støttemodtageren fremsatte bemærkninger vedrørende indledningen af proceduren og er siden blevet holdt informeret om udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og de polske myndigheder.

(66)

AHW anfører, at en stor del af støtten blev anvendt til at tilbagekøbe visse lejede aktiver for at reducere de finansielle omkostninger. Da investeringerne desuden vedrørte lejede aktiver, kunne tilbagekøb af aktiverne betragtes som en del af omstruktureringen.

(67)

Støttemodtageren hævder også, at garantien blev udstedt før Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union (Ministerrådets resolution blev vedtaget i december 2003), og det var derfor op til den polske regering at fastlægge støttens formål. Desuden anfører virksomheden, at den har anvendt støtten i nøje overensstemmelse med beslutningen om dens bevilling.

(68)

AHW gentager, at den nye plan har samme mål som den gamle, og at den ændrede strategi er nødvendig med henblik på sikring af virksomhedens langsigtede overlevelse.

(69)

I punkt 1 i protokol nr. 8 fastsættes det, at »uanset artikel 87 og 88 i EF-traktaten anses statsstøtte, som Polen yder til bestemte dele af den polske stålindustri til strukturomlægningsformål, for at være forenelig med det fælles marked« forudsat bl.a., at betingelserne i denne protokol er overholdt.

(70)

Den periode, inden for hvilken der kunne tildeles statsstøtte til den polske stålsektor i henhold til Europaaftalen, blev af Rådet forlænget til tidspunktet for Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union. Denne ordning er optaget i protokol nr. 8 som en del af grundlaget for Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union. For at opfylde denne målsætning indeholder protokollen en tidsramme, der dækker tiden før såvel som efter tiltrædelsen. Mere præcist tillader protokol nr. 8 et begrænset omfang af omstruktureringsstøtte i perioden 1997-2003, og den forbyder yderligere statsstøtte til omstrukturering af den polske stålindustri i perioden 1997-2006. I denne henseende afviger den klart fra de andre bestemmelser i tiltrædelsestraktaten, såsom interimmekanismen i bilag IV (»procedurerne vedrørende eksisterende støtte«), som udelukkende vedrører statsstøtte, som er tildelt inden tiltrædelsesdatoen, og som »fortsat gælder« efter tiltrædelsesdatoen. Protokol nr. 8 kan derfor betragtes som lex specialis, som på de områder, den dækker, går forud for tiltrædelsesaktens øvrige bestemmelser (19).

(71)

Mens artikel 87 og 88 normalt ikke finder anvendelse på støtte tildelt før tiltrædelsen, som ikke gælder efter tiltrædelsen, udvider bestemmelserne i protokol nr. 8 således kontrollen vedrørende statsstøtte i henhold til EF-traktaten til enhver støtte bevilget til omstrukturering af den polske stålindustri i perioden 1997-2006.

(72)

Der kan træffes beslutning i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2, efter Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union, da de normale regler og principper anvendes, fordi der ikke findes specifikke bestemmelser i protokol nr. 8. Derfor finder Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (i det følgende benævnt »procedureforordningen«) (20) ligeledes anvendelse.

(73)

I henhold til punkt 18, litra a), i protokol nr. 8 træffer Kommissionen »de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at virksomheder, der måtte være berørt, tilbagebetaler al støtte, der er ydet i modstrid med de i denne protokol fastlagte betingelser«, hvis kontrollen viser, »at betingelserne for de i denne protokol omhandlede overgangsordninger ikke er opfyldt«.

(74)

Efter den formelle undersøgelse har Kommissionen konkluderet, at Polen ikke kan bortvejre tvivlen med hensyn til Polens eventuelle tildeling af ulovlig omstruktureringsstøtte. Kommissionen konkluderer, at virksomheden ikke har gennemført sin omstruktureringsplan korrekt i henhold til punkt 9, litra a) og h), i protokol nr. 8. Kommissionen bemærker, at der ud af de tilvejebragte finansielle midler (ca. 34 mio. EUR) kun blev anvendt en ubetydelig del til finansiering af investeringer i henhold til IBP 2003, mens resten, dvs. 31,2 mio. EUR, blev anvendt til formål, der ikke var omfattet af planen.

(75)

Denne konklusion nåede Kommissionen til efter først at have vurderet, hvilken type foranstaltninger der var planlagt i den oprindelige IBP, og herefter om de foranstaltninger, virksomheden gennemførte, på nogen måde var uforenelige med fællesmarkedet, hvorefter virkningerne af den ulovlige støtte blev fastslået under hensyntagen til den samlede plan og støttebeløbet bestemt. Spørgsmålet om, hvorvidt den nye plan kan ændre denne konklusion, diskuteres i det følgende kapitel (3).

(76)

Kommissionen klarlagde først omstruktureringens omfang i IBP 2003 og fastslog om denne omfattede afregning i forbindelse med salgs- og returlejeaftalen for produktionsaktiver, i forbindelse med hvilken der hovedsagelig anvendtes støtte tildelt til omstruktureringsformål.

(77)

Som anført i betragtning 34 var den vigtigste opgave i omstruktureringsplanen at sikre en rettidig gennemførelse af visse foranstaltninger, der var nødvendige for, at HLW kunne genvinde sin rentabilitet. Disse opgaver bestod først og fremmest i investering og finansiel omstrukturering. Planen lagde vægt på at muliggøre omstruktureringen af virksomheden i 2002 og 2003.

(78)

For det første skulle HLW i henhold til IBP 2003 investere [150-220] mio. PLN. Såvel støttemodtageren som de polske myndigheder drager tilsyneladende den slutning, at erhvervelsen af produktionsaktiverne kunne betragtes som en del af investeringsplanen. Polen anfører, at investeringerne er beskrevet som generelle foranstaltninger uden angivelse af detaljer. Desuden anfører støttemodtageren, at erhvervelsen var nødvendig for omstruktureringsprocessen, »da fabrikken ikke kunne have fungeret under omstruktureringen uden disse aktiver«.

(79)

Kommissionen kan ikke acceptere disse argumenter. Investeringerne i IBP 2003 er tydeligt angivet med hensyn til udgifter (tabel 21 i IBP 2003, gengivet som tabel 1 i betragtning 18 ovenfor), indhold (tabel 22 i IBP 2003) og tidsramme (tabel 23 i IBP 2003). Der var ikke planlagt nogen afregning i forbindelse med salgs- og lejeaftalen for produktionsaktiver. Dette eksempel viser i realiteten, at hverken de polske myndigheder eller støttemodtageren ser nogen grund til at afregne for salgs- og lejeaftalen. I modsat fald ville denne disposition have fremgået af planen.

(80)

For det andet er der i IBP 2003 planlagt en begrænset finansiel omstrukturering. I de informationer, de polske myndigheder senest har fremlagt, hævder de, at afregningen for tilbagekøb af produktionsaktiver bør indgå i den finansielle omstrukturering (21). De anfører, at den finansielle omstrukturering også omfattede eksisterende tab på 150 mio. PLN og betalingshenstand for en gæld på 513 mio. PLN, og når dermed frem til, at de samlede omstruktureringsomkostninger andrager ca. 858 mio. PLN.

(81)

Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere, at de eksisterende tab på 150 mio. PLN og en ændring af tidsplanen for tilbagebetaling af en gæld på 513 mio. PLN er omstruktureringsomkostninger. Som angivet i betragtning 22 bestrider Kommissionen ikke, at det i punkt 4.7 i IBP 2003 fastslås, at »virksomheden har til hensigt at omstrukturere forpligtelser for 513 mio. PLN«. Det er imidlertid ikke tilkendegivet, at dette nødvendigvis udgør en del af omstruktureringstiltagene. Faktisk er det i punkt 3.2 kun »betaling af kortfristede lån og salg af overskydende aktiver, som ikke er forbundet med produktionen«, der betegnes som omstruktureringsopgaver.

(82)

Desuden er det ikke normalt at betragte alle tab som omstruktureringsomkostninger, således som Polen hævder. Passiver på balancen er ikke nødvendigvis omstruktureringsomkostninger, idet sådanne forpligtelser er en del af normal virksomhedsdrift. Det er sandt, at store forpligtelser kan give problemer, men i så fald må omstruktureringen identificere specifikke foranstaltninger, såsom kapitaltilførsler, lån eller aftaler om betalingshenstand. Planen omfatter ikke sådanne foranstaltninger til finansiel omstrukturering (punkt 4.7, femte afsnit).

(83)

Faktisk er der i henhold til punkt 4.7 i IBP 2003 kun behov for 363 mio. PLN til finansiering af omstruktureringen, hvilket er mindre end den samlede gæld, der er på 513 mio. PLN. Ydermere vedrører de 60 mio. PLN, der nævnes i punkt 4.7, tilsyneladende fremtidig driftskapital. Der var således højst afsat 300 mio. PLN til omstrukturering (jf. betragtning 30).

(84)

Imidlertid er anvendelsen af de 300 mio. PLN forklaret i punkt 4.12.1 i IBP 2003 vedrørende planens udgifter og indtægtskilder, hvor det anføres, at det samlede finansieringsbehov i 2002-2003 var 219 mio. PLN. I betragtning af, at dette beløb som nævnt i betragtning 23 også skulle dække investeringer, ville der kun være […] mio. PLN tilbage til finansiel omstrukturering.

(85)

De 81,5 mio. EUR ville end ikke være nok til at dække afregningen vedrørende salgs- og returlejeaftalen. Det fremgår klart af punkt 3.2 i IBP 2003, at den finansielle omstrukturering kun skulle omfatte kortfristet gæld. Derfor begrænsedes den finansielle omstrukturering i planen til 81,5 mio. PLN, idet dette beløb dog ikke omfattede afregning for salgs- og lejeaftalen, der som langfristet forpligtelse skulle betales i årene indtil 2010. Derfor kan afregningen for salgs- og returlejeaftalen ikke betragtes som en del af den finansielle omstrukturering, som skulle støttes.

(86)

Endelig accepterer de polske myndigheder tilsyneladende, at afregningen for salgs- og returlejeaftalen ikke var en del omstruktureringen af aktiver, idet de ikke fremfører, at dette er tilfældet. Imidlertid henviser de indirekte til omstruktureringen af aktiver, når de citerer en passage vedrørende omstruktureringen: »ovennævnte salg vil gøre det muligt for Huta L.W at indfri en del af sine lån og opretholde finansiel likviditet« (punkt 64, brev af 4. juni).

(87)

De polske myndigheder er imidlertid ikke opmærksomme på, at det ingen steder er anført, at den ændrede tidsplan for indfrielse af gælden skal omfatte alle forpligtelser vedrørende salgs- og returlejeaftalen, og at det flere steder i planen er anført, at den kun vedrører de ikke-produktive aktiver. Dette er anført to gange i det kapitel, hvorfra den af de polske myndigheder citerede passage er hentet. Faktisk er det her tydeligt angivet, at visse gældsposter i henhold til salgs- og returlejeaftalen - nærmere bestemt gældsposterne vedrørende ikke-produktive aktiver (jf. punkt 4.12.1 i IBP 2003) skal være omfattet af omstruktureringen af aktiver. Dette gælder også for »100 hektar-projektet« og »88 hektar«-projektet. Målet for denne omstrukturering af aktiver var at frigøre kontante midler til gennemførelse af investeringer med nedsatte finansieringsomkostninger. Der er imidlertid ingen indikationer for, at afregningen for hele salgs- og returlejeaftalen skulle finde sted forud for terminen og de finansielle omkostninger dermed begrænses. I stedet tilsigter omstruktureringen af aktiver alene en »reduktion« af de finansielle omkostninger frem for en fjernelse af disse.

(88)

Endelig kan Kommissionen i betragtning af HLW's begrænsede finansielle formåen ikke forstå, hvorfor virksomheden tilstræbte at købe sine produktionsaktiver, når tilbagebetalingen først skulle ske på et senere stadium. Det er faktisk ingen steder angivet, at lejeaftalen ville udgøre en forhindring for omstruktureringen. Især punkt 4.12 i IBP 2003 støtter ikke dette, idet det her alene anføres, at HLW ved salg af nogle aktiver, der tidligere var defineret som ikke-produktive, kunne reducere omkostningerne ved overholdelsen af lejekontrakten. Dette er kun logisk, når det tages i betragtning, at aktiverne skulle sælges med henblik på (delvis) betaling af lånet, samtidig med at HLW dermed blev fritaget for betaling af renterne på lånet. Dette vedrører imidlertid ikke tilbagekøbet af de produktionsaktiver, der ikke kunne indbringe kontante midler, idet virksomheden ville beholde disse.

(89)

Tilbagekøb af produktionsaktiver indgik derfor ikke i IBP 2003. HLW brugte således støtten til et formål, der ikke indgik i omstruktureringsplanen, hvilket ellers var grundlaget for dens godkendelse; det betyder at støtten ikke anvendtes i overensstemmelse med KPR og den godkendende beslutning og dermed ikke var i overensstemmelse med protokol nr. 8. I henhold til artikel 1, litra g), i procedureforordningen er dette misbrug af støtte, idet der herved forstås støtte, som støttemodtageren har anvendt i strid med en beslutning om godkendelse af statsstøtte (22).

(90)

Efter at det er fastslået, at den tildelte statsstøtte ikke er anvendt i overensstemmelse med planen, henstår det at påvise, at den også er uforenelig med fællesmarkedet.

(91)

Rent formelt kan dette allerede udledes af den omstændighed, at virksomheden ikke anvendte støtten i overensstemmelse med omstruktureringsplanen, som den i henhold til protokol nr. 8 var forpligtet til at gennemføre korrekt, og desuden er al anden statsstøtte, som falder uden for IBP, KRP og protokol nr. 8, i henhold til punkt 18 i protokol nr. 8, uforenelig med fællesmarkedet.

(92)

Desuden finder Kommissionen ikke, at den ville finde den faktiske anvendelse af støtten forenelig, selv om AHW genvandt sin rentabilitet. I denne sammenhæng vil Kommissionen gerne præcisere, at selv om støttemodtageren betvivler, at hans nuværende likviditet er tilstrækkelig, må det fastslås, at denne fortolkning af rentabilitet adskiller sig fra definitionen af rentabilitet i bilag 3 til protokol nr. 8. Denne fortolkning af rentabilitet blev vedtaget for protokol nr. 8, blev observeret af begge kontraherende parter og kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft af støttemodtageren.

(93)

Kommissionen gentager imidlertid, at forenelighed med fællesmarkedet for det første ikke uden videre følger af den omstændighed, at HLW opnåede rentabilitet i 2006. Rentabilitet er ikke i sig selv tilstrækkeligt til gøre et omstruktureringsprojekt foreneligt med fællesmarkedet. Desuden skal det sikres, at der opnås rentabilitet ved den mindst mulige statsstøtte i forhold til omstruktureringsmålene, og at der gennemføres kompenserende modydelser. Kommissionen minder om, at disse betingelser nævnes i artikel 8, stk. 4, i Europaaftalen, som der refereres til i punkt 1 i protokol nr. 8. Især indebærer konceptet mindst mulig statsstøtte, at støtten ikke bør bruges til at finansiere investeringer eller foranstaltninger, der ikke har grundlæggende betydning for omstruktureringen (23).

(94)

For det andet minder Kommissionen om, at planen, dvs. omstruktureringsmålene og foranstaltningerne til finansiering heraf, skal sikre opnåelsen af rentabilitet i et ex ante-perspektiv. I IBP 2003 lagdes der især vægt på gennemførelse og fremskyndelse af investeringer ved anvendelse af statsstøtte. For det første skulle investeringerne i planen takket være overgangslånet føres frem til 2003 Desuden var det angivet, at omstruktureringen af aktiver forventedes at finde sted i 2004 og 2005, hvilket tydeligvis var for sent med henblik på gennemførelsen af investeringsprogrammet. Derfor blev lånet ydet for at dække dette kreditbehov. Faktisk gentages det i introduktionen til planen, at »gennemførelsen af omstruktureringsplanen i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan samt fortsættelsen af virksomhedens aktiviteter vil kræve et overgangslån«. Sammenfattende kan det siges, at overgangslånet blev betragtet som nødvendigt for at gennemføre investeringerne i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan.

(95)

Den omstændighed, at HLW tilbød at afregne for salgs- og returlejeaftalen og ikke gennemførte investeringerne i tide, viser, at HLW's dispositioner i et ex ante-perspektiv bragte virksomhedens chancer for at genvinde sin rentabilitet i fare. Faktisk har de polske myndigheder ikke fremlagt nogen grunde til, at situationen i august 2003, hvor HLW ansøgte om garantien, skulle kunne ændre sig, i betragtning af at der kun var gået fem måneder siden den sidste opdatering af planen i marts 2003. En sådan anvendelse af støtten var derfor ikke en gennemførelse af planen, men snarere — i betragtning af at investeringerne var knyttet til en tidsplan — en forhindring af en korrekt gennemførelse af planen. I ex ante-perspektiv bragte virksomheden tydeligvis sin rentabilitet i fare, selv om den senere genvandt den.

(96)

Det er sandt, at finansielle midler kan afsættes til forskellige formål, og den omstændighed, at statsstøtten ikke blev anvendt i overensstemmelse med planen, kan forklares ved, at omstruktureringen blev finansieret ved andre midler, som i begyndelsen skulle anvendes til de andre formål, som støtten nu anvendes til. En sådan argumentation er imidlertid ikke acceptabel i forbindelse med et omstruktureringsprojekt, hvor en virksomheds finansielle midler bør anvendes til omorientering af virksomheden, og hvor der på grund af virksomhedens vanskeligheder ikke bør være midler til rådighed for projekter, der ikke er omfattet af planen. Således er anvendelsen af det statsgaranterede lån til indfrielse af lånet i forbindelse med produktionsaktiverne en årsag til begrænsning af omstruktureringsindsatsen på andre områder, herunder især rettidig gennemførelse af ovennævnte investeringer.

(97)

Desuden kan Kommissionen ikke se relevansen af de polske myndigheders og støttemodtagerens argument om, at virksomheden i 2003 befandt sig i en så svær finansiel situation, at den ikke var i stand til at foretage nogen investeringer. Kommissionen kan således ikke indse, hvorfor en virksomhed i sådan en situation ville vælge at indfri et langfristet lån frem for at gennemføre andre tiltag, der var påpeget som nødvendige for genvindelse af rentabiliteten.

(98)

Desuden er det ikke relevant, at virksomheden nu tilbyder at indhente de investeringer, der ikke gennemførtes i 2004, da gennemførelsen af disse var knyttet til en bestemt tidsplan, som var anerkendt som det eneste middel med hensyn til genopnåelse af rentabiliteten ved udgangen af 2006. Denne overtrædelse er endelig, og den kan heller ikke ændres ved en ændring i IBP. Dette er tilfældet til trods for, at der i IBP 2005 er specificeret yderligere investeringer, idet disse ikke kan rette op på misbruget af støtten.

(99)

For det tredje ville selv den omstændighed, at HLW i august antog, at investeringerne ikke længere var nødvendige med henblik på genoprettelse af rentabiliteten, indebære, at HLW havde angivet for høje omstruktureringsomkostninger i IBP 2003, og at den modtagne støtte ikke var nødvendig for omstruktureringen. Kommissionen finder det imidlertid usandsynligt, at virksomheden kun fem måneder efter vedtagelsen af IBP 2003 (marts 2003) ændrede mening og i august 2003 ansøgte om statsgaranti med henvisning til, at størstedelen af denne skulle anvendes til indfrielse af lånet i produktionsaktiverne. For at underbygge en sådan påstand burde virksomheden under alle omstændigheder i tide have underrettet Kommissionen, hvilket ikke skete.

(100)

Selv hvis investeringerne ikke havde været nødvendige, ville omdirigeringen af midler til afregning for salgs- og returlejekontrakten vedrørende produktionsaktiverne ikke kunne retfærdiggøres som omstruktureringsomkostninger. Finansieringen af afregningen for salgs- og returlejeaftalen var arrangeret, og afregningen kunne have fundet sted efter omstruktureringsperiodens udløb. Det kan godt være, at den resulterede i finansielle byrder, men disse var tilsyneladende inddraget i prognoserne i IBP 2003. Da aktiverne ikke kunne sælges, ville den eneste virkning af indfrielsen være, at finansieringsbyrden ville være mindre, hvilket ville have givet HLW øget likviditet. Det betyder, at HLW fik flere kontante midler til sin rådighed, og dette kan betragtes som driftsstøtte, hvilket endda kan forårsage urimelig konkurrenceforvridning. Kommissionen kan således ikke forestille sig, at sådanne foranstaltninger kunne være godkendt, hvis de var blevet anmeldt til Kommissionen. Hvis investeringerne i virkeligheden ikke var påkrævede, ville den faktiske anvendelse af støtten også være uforenelig med fællesmarkedet.

(101)

Kommissionen bestrider desuden ikke støttemodtagerens argument om, at garantien blev anvendt i overensstemmelse med regeringens beslutning, og at denne var kompetent med hensyn til at kunne bestemme støttens formål. Kommissionen bemærker dog, at dette ikke berører garantiens forenelighed med fællesmarkedet, idet denne skal bestemmes i overensstemmelse med protokol nr. 8 og IBP 2003, som ikke indeholder bestemmelser om støtte til de formål, regeringen har vedtaget at støtte i sin beslutning.

(102)

På denne baggrund finder Kommissionen, at støtten er anvendt i strid med punkt 9 og 18 i protokol nr. 8. Støtten er således uforenelig med fællesmarkedet.

(103)

Endelig skal virkningerne af den misbrugte støttes uforenelighed fastslås.

(104)

I dette øjemed ønsker Kommissionen først at påpege, at denne undersøgelse ikke har vist, at visse omstruktureringsomkostninger var unødvendige, men at en del af statsmidlerne blev misbrugt. Det kan være tilfældet, at visse investeringer kunne annulleres — ideelt set efter Kommissionens godkendelse heraf. Dette ville betyde, at de faktiske omstruktureringsomkostninger var lavere, og at den relevante andel af støtten måtte tilbagesøges — en fremgangsmåde, Kommissionen har accepteret i tidligere omstruktureringssager inden for stålsektoren (24). I den foreliggende sag drejer det sig imidlertid ikke kun om, at nogle omstruktureringsomkostninger har vist sig at være unødvendige, men, som nævnt ovenfor, at hele finansieringen af en del af omstruktureringen (31,2 mio. EUR) forfejlede sit mål, idet overgangslånet i ex ante-perspektiv næsten udelukkende blev anvendt til formål, der ikke var i overensstemmelse med IBP, og som truede genvindelsen af rentabiliteten, eller set i det perspektiv, hvor ændringen indtraf, gav virksomheden overskydende kontante midler, som bør returneres. Desuden kan der ikke rettes op på et sådant misbrug med tilbagevirkende kraft ved, at virksomheden senere gennemfører investeringer, eftersom støtten blev tildelt til finansiering af investeringer og finansiel omstrukturering på et bestemt tidspunkt. Dette mål var uaktuelt allerede i 2005. Hvis omstruktureringen var blevet organiseret på et senere tidspunkt, ville der ikke have været behov for støtte, især ikke overgangslånet. Derfor vedrører misbruget al støtte tildelt i forbindelse med overgangslånet, som blev anvendt til finansiering af salg og returleje af produktionsaktiver.

(105)

Desuden er Kommissionen klar over, at det ikke er unormalt at have overskydende finansielle midler ved udgangen af en omstrukturering, og at en virksomhed ikke bør straffes for at opnå bedre resultater end forventet. En sådan situation bør imidlertid anspore virksomheden til bedre resultater, som kan give virksomhederne en større handlingsmargin, f.eks. når det gælder fremrykning af gældsindfrielse. Dette betyder ikke, at virksomheden kan omdirigere næsten al støtte til formål, der ikke er angivet i forretningsplanen.

(106)

Desuden skal der huskes på, at virksomheden også modtog adskillige andre former for statsstøtte såsom gældseftergivelse og den del af lånegarantien, der anvendtes til finansiering af investeringer. Disse foranstaltninger blev gennemført efter planen, og de hjalp virksomheden med at opnå rentabilitet.

(107)

Ikke desto mindre kan hele omstruktureringen betragtes som mislykket, eftersom planen kun blev delvist gennemført, og kun fuldstændig gennemførelse i ex ante-perspektiv ville have sikret genoprettelse af rentabiliteten. I denne sammenhæng kan det være af væsentlig betydning, at virksomheden opnåede rentabilitet (25). Dette er kun tilfældet, så længe virksomheden ikke modtog overflødig støtte, som ikke var nødvendig for opnåelsen af rentabilitet. Med andre ord ville udligningen af denne fordel have genoprettet ex ante-situationen, dvs. kompenseret for modtagelsen af overflødig støtte. I dette tilfælde kan gennemførelsen af de resterende foranstaltninger i overensstemmelse med planen betragtes som havende bidraget til genoprettelsen af rentabiliteten. Derfor kan disse foranstaltninger betragtes som forenelige med forskrifterne, hvis den overskydende støtte tilbagesøges.

(108)

Da de resterende foranstaltninger sikrede genoprettelsen af rentabiliteten med et minimum af støtte, kan Kommissionen konkludere, at kun den omdirigerede del af det statsgaranterede lån og ikke hele omstruktureringsstøtten blev misbrugt, og at de andre foranstaltninger i henhold til IBP 2003 blev anvendt i overensstemmelse med formålet.

(109)

Endelig skal støtteelementet i det statsgaranterede lån på 31 245 684 EUR bestemmes. I princippet kan støtteintensiteten for en garanti være på indtil 100 % (26).

(110)

Kommissionen erkender imidlertid, at garantien som støtte i dette tilfælde havde begrænset konkurrenceforvridende virkning, idet det lån, HLW fik garanti for, blev indfriet et år senere af Arcelor. Således finder Kommissionen, at det med henblik på udligning af den fordel, virksomheden har opnået, kun er nødvendigt at udligne det rentetilskud, som virksomheden modtog i kraft af garantiens sikkerhed i den periode, hvor virksomheden havde adgang til lånemidlerne. Desuden bemærker Kommissionen, at virksomheden stadig havde visse muligheder, når det gjaldt adgangen til finansiering, og at den var i stand til at stille tilfredsstillende sikkerhed, hvilket bekræftes af garantiaftalen, hvori der stilles krav om sikkerhed.

(111)

I overensstemmelse med Kommissionens faste praksis var rentetilskuddet forskellen mellem den rente, der ville være blevet betalt, hvis der var blevet anvendt markedsrentesatser, og den rente, virksomheden faktisk betalte. Markedsrenten ville i dette tilfælde blive udregnet på basis af referencerentesatsen på det tidspunkt, hvor pengene blev stillet til rådighed (august 2004) plus 400 basispoint, idet HLW ikke var rentabel i 2004 (jf. betragtning 46), men kriseramt (27). I henhold til Kommissionens praksis kan der ikke anvendes mindre end 400 basispoint (28). Der er imidlertid ikke behov for en forhøjelse af denne sats, da virksomheden stillede sikkerhed, og konjunkturerne var gunstige i stålsektoren i 2004.

(112)

Da lånet blev udstedt i EUR og ikke PLN, anvender Kommissionen referencerentesatsen for euroen, dvs. 4,43 %. I denne sammenhæng bør der huskes på, at den fordel, der rent faktisk er opnået, skal bedømmes ved sammenligning af de betingelser, virksomheden har opnået, med de betingelser, den kunne opnå på det frie marked (uden statsgaranti). Det er normal markedspraksis at fastlægge kreditrenten på basis af referencerentesatsen (normalt den relevante interbankrente) for lånets valuta, idet de pengeværdimæssige udsving er relateret til den økonomi, hvor en bestemt valuta anvendes. Derfor bør den rente, en markedsøkonomisk kreditor anvender i forbindelse med et lån udstedt i euro, anvendes, selv om lånet blev udstedt i Polen.

(113)

Således burde renten have været på 8,43 % p.a., hvilket ville have givet et rentebeløb på 2 807 206 EUR. Dette beløb skal sammenlignes med de renteudgifter, virksomheden faktisk havde. Disse udgifter består af selve renten på 1 061 050 EUR samt afgifter for garantien (som angivet i betragtning 42, litra a) og b)), som ifølge Kommissionens praksis skal anvendes ved beregning af garantistøtten (29).

(114)

Garantiomkostningerne skal fordeles på hele garantibeløbet og relateres til den misbrugte støtte plus de renter, der er omfattet af garantien. Dette skyldes, at den begrænsede anvendelse af det garanterede lån til investeringer var en forretningsbeslutning, som endnu ikke var kendt på det tidspunkt, hvor det garanterede lån blev udformet som et lån på 46 mio. EUR samt renter i fem år. Ellers ville det garanterede lån være blevet udformet anderledes. Derfor bør der foretages en beregning af den proportionelle andel af betalingerne, der vedrører henholdsvis garanteret og misbrugt støtte. Desuden bør betalingerne af samme grund beregnes proportionelt med hensyn til den del af garantiperioden, der reelt udnyttedes, i forhold til den samlede periode på fem år, idet garantien i denne periode var omfattet af en teoretisk afskrivning. En tidligere opsigelse udgør en ændring af en forretningsbeslutning, som er uafhængig af tidligere ordninger.

(115)

Dette betyder, at Kommissionen accepterer fradrag for betalingsomkostninger vedrørende afgift til staten og den i betragtning 42 nævnte provision, men på basis af en proportional beregning baseret på a) forholdet mellem det faktisk garanterede beløb (32,3 (=31,24 + 1,06 (hovedstol + betalte renter)) og det samlede garantibeløb (58 330 000 EUR), og b) den forventede andel af garantiperioden på fem år (dvs. 388 dage ud af potentielt 1 826 dage).

(116)

Den i betragtning 42, litra c) nævnte afgift kan dog efter Kommissionens opfattelse ikke fradrages, idet ethvert lån på markedsvilkår vil indebære lignende omkostninger, som i nogle tilfælde endda kan være højere.

(117)

Dette fører til nedenstående beregning indeholdende akkumulerede renter for den opnåede fordel fra den 24. august 2004 indtil indfrielsen ved en rentabilitet på 7,62 % p.a.:

(118)

Kommissionen konkluderer, at afregningen for salgs- og returlejeaftalen for produktionsaktiverne ikke var omfattet af IBP 2003, og at den bragte genoprettelsen af virksomhedens rentabilitet i fare, i det mindste på det tidspunkt, hvor der var behov for støtten. Da virksomheden imidlertid genvandt sin rentabilitet, påvirker den misbrugte støtte ikke foreneligheden af den resterende støtte. Da garantien desuden er inddraget, og lånet er indfriet, er det kun nødvendigt tilbagesøge det rentetilskud, HLW havde fordel af i den periode, hvor pengene var til rådighed (dvs. fra tidspunktet for overførslen af midler til tidspunktet for tilbagebetalingen). Dette rentetilskud beløber sig til 1 645 682 EUR.

(119)

Polen har anmodet Kommissionen om at godkende en ændret IBP i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8.

(120)

Kommissionen har tidligere beskæftiget sig med lignende sager og har i den anledning præciseret: »Kommissionen kan kun godkende ændringer af en IBP ud fra en konstatering af, at ændringernes overensstemmelse med målsætningerne i protokol nr. 8 ikke kan drages i tvivl. Dette er tilfældet, når de vigtige oplysninger, der refereres til i protokollen, vedrørende statsstøtte, produktionskapacitet og tidsplan, forbliver uændrede, og statsstøttens andel i henhold til protokollen forbliver den samme, uden at målet vedrørende rentabiliteten drages i tvivl« (30).

(121)

Kommissionen præciserede i sin beslutning om iværksættelse af proceduren, at ændringerne i denne sag ikke vedrørte hverken en forøgelse af den samlede statsstøtte eller en forøgelse af produktionskapaciteten (31) i omstruktureringsperioden, men at den ændrede IBP indebar en væsentlig ændring af virksomhedens investeringsstrategi, at den tildelte statsstøtte tilsyneladende var misbrugt som driftsstøtte, og at fuldendelsen af investeringerne ikke krævede yderligere statsstøtte (jf. betragtning 54 og 56). Undersøgelsen bekræftede grundlæggende, at denne tvivl ikke var ubegrundet, idet støtten rent faktisk var blevet misbrugt således som nævnt og er uforenelig med fællesmarkedet.

(122)

I IBP 2005 er denne fejl — for megen statsstøtte — ikke rettet, og planen kan derfor ikke godkendes i denne form. Den omstændighed, at AHW i mellemtiden har fornyet sit investeringsprogram, er ikke tilstrækkelig til at rette op på denne fejl. Som påvist ville dette have været tilfældet, selv hvis virksomheden havde gennemført investeringerne i omstruktureringsplanen. Det nye investeringsprogram vil tydeligvis blive gennemført på et langt senere stadium end det, der er angivet i planen. Det er ligeledes tydeligt, at den oprindelige støtte blev tildelt for sikre, at tidsplanen i omstruktureringsplanen blev overholdt. Således var det et mål for støtten at tilskynde HLW til i overensstemmelse med planen at gennemføre disse investeringer rettidigt i perioden 2003-2004. Hvis tidsplanen for omstruktureringen var blevet forskudt ex ante til 2004 og 2005, ville der ikke have været behov for et overgangslån og således heller ikke for støtte.

(123)

Uanset misbruget af støtten bemærker Kommissionen, at hvis den misbrugte støtte tilbagebetales, vil Kommissionen kunne godkende en ny plan. I sin beslutning om at iværksætte proceduren bemærkede Kommissionen, at den var parat til at acceptere den nye forretningsstrategi ud fra en erhvervsmæssig synsvinkel, idet den antydede, at den nye investering ville være befordrende for virksomhedens fremtidige økonomiske resultater og ville kunne have andre positive virkninger med hensyn til miljøbeskyttelse og omkostningsreduktion.

(124)

Under alle omstændigheder bemærker Kommissionen, at ændringen af planen ikke kræver yderligere støtte, men finansieres fuldt ud med investors egne midler. Derfor ser Kommissionen ikke nogen grund til at gøre indsigelser over for den ændrede plan, selv om der er tale om en ændret strategi (32).

(125)

Kommissionen konkluderer, at HLW i henhold til punkt 9 og 18 i protokol nr. 8 misbrugte lånegarantien på 31,2 mio. EUR og tilsidesatte gældende regler. I betragtning af, at statsgarantien er inddraget og lånet tilbagebetalt, havde HLW en fordel svarende til et rentetilskud på 1 645 682 EUR, som bør kræves tilbagebetalt. I betragtning af, at AHW den 20. november 2007 frivilligt indbetalte 2 089 768 EUR på den spærrede konto svarende til det beløb, der skal tilbagebetales, plus påløbne renter, til de polske myndigheder på ikrafttrædelsesdatoen for denne beslutning, er yderlige tilbagesøgning ikke påkrævet.

(126)

For så vidt at støtten er tilbagebetalt, kan Kommissionen desuden i henhold til punkt 10 i protokol nr. 8 godkende den ændrede plan, jf. IBP 2005, idet denne ikke indebærer yderligere støtte og styrker virksomhedens rentabilitet —

3.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 143/49

(1)

Ved direktiv 96/23/EF er der fastsat kontrolforanstaltninger vedrørende de i bilag I til samme direktiv omhandlede stoffer og grupper af restkoncentrationer. I henhold til direktiv 96/23/EF er optagelse eller opretholdelse på de lister over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne kan indføre dyr og primærprodukter af animalsk oprindelse, der er omfattet af direktivet, betinget af, at de pågældende tredjelande forelægger en plan med oplysninger om de garantier, de stiller med hensyn til overvågning af de grupper af restkoncentrationer og stoffer, der er omhandlet i samme direktiv.

(2)

Kommissionens beslutning 2004/432/EF af 29. april 2004 om godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som tredjelande har forelagt i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF (2), indeholder en liste over de tredjelande, der har forelagt en overvågningsplan for restkoncentrationer med oplysninger om de garantier, de stiller med henblik på opfyldelse af direktivets bestemmelser.

(3)

Ny Kaledonien og Tanzania har forelagt Kommissionen overvågningsplaner for restkoncentrationer for dyr og produkter af animalsk oprindelse, der ikke for øjeblikket er opført i bilaget til beslutning 2004/432/EF. Evalueringen af disse planer og de supplerende oplysninger, Kommissionen har modtaget, viser, at de giver tilstrækkelige garantier for overvågningen af restkoncentrationer i de pågældende tredjelande for så vidt angår de anførte dyr og produkter. De pågældende dyr og produkter af animalsk oprindelse bør derfor optages for de pågældende tredjelande på listen i bilaget til beslutningen.

(4)

Costa Rica, som for øjeblikket ikke er opført på listen i bilaget til beslutning 2004/432/EF, har forelagt Kommissionen en overvågningsplan for restkoncentrationer for akvakulturprodukter. Evaluering af planen og de supplerende oplysninger, Kommissionen har modtaget, viser, at de giver tilstrækkelige garantier for overvågningen af restkoncentrationer i det pågældende tredjeland for så vidt angår akvakulturprodukter. Akvakulturprodukter bør derfor optages for Costa Rica på listen i bilaget til beslutningen.

(5)

Sydafrika fik slettet angivelserne vedrørende adskillige dyr og produkter af animalsk oprindelse i bilaget til beslutning 2004/432/EF, som ændret ved Kommissionens beslutning 2008/105/EF (3). Men efter at have givet vægtige garantier beholdt Sydafrika angivelserne vedrørende vildtlevende og opdrættet vildt, herunder strudsefugle. Selv om det pågældende tredjeland har fremlagt dokumentation for gennemførelsen af overvågningsplanen for restkoncentrationer 2007/2008 for strudsefugle, har det på ny undladt at fremlægge dokumentation for gennemførelsen af overvågningsplanerne vedrørende andet vildtlevende og opdrættet vildt end strudsefugle. Angivelserne vedrørende de pågældende dyr og produkter af animalsk oprindelse bør derfor slettes for Sydafrika på listen i bilaget til beslutningen.

(6)

Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret har under et kontrolbesøg i Republikken Moldova påvist alvorlige mangler ved gennemførelsen af overvågningsplanen for restkoncentrationer for honning. Den relevante angivelse for Republikken Moldova bør derfor slettes på listen i bilaget til beslutningen. Myndighederne i det pågældende tredjeland er blevet orienteret i overensstemmelse hermed.

(7)

Der bør fastsættes en overgangsperiode for sendinger af dyr og produkter af animalsk oprindelse med oprindelse i Sydafrika og Republikken Moldova, der er afsendt fra de pågældende tredjelande med Fællesskabet som destination inden den dato, hvorfra denne beslutning finder anvendelse, således at den tid, det tager for dem at ankomme til Fællesskabet, er omfattet, og der undgås forstyrrelser af handelen.

(8)

Beslutning 2004/432/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —