ISSN 1725-2520 |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304 |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
51. årgang |
Indhold |
|
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik ( 1 ) |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1100/2008 af 22. oktober 2008 om afskaffelse af kontrol ved medlemsstaternes grænser i forbindelse med transport ad landevej og indre vandveje (kodificeret udgave) ( 1 ) |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 af 22. oktober 2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (kodificeret udgave) ( 1 ) |
|
|
* |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008 af 22. oktober 2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv ( 1 ) |
|
|
* |
|
|
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
I Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse er obligatorisk
FORORDNINGER
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1099/2008
af 22. oktober 2008
om energistatistik
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Fællesskabet har behov for præcise og aktuelle oplysninger om energimængder samt om energiformer, -kilder, -produktion, -forsyning, -omdannelse og -forbrug, så det kan overvåge indvirkningen og følgerne af sin politik på energiområdet. |
(2) |
Energistatistikker har traditionelt været fokuseret på energiforsyning og fossil energi. I de kommende år skal der fokuseres mere på øget viden om endeligt energiforbrug, vedvarende energi og kernekraftenergi. |
(3) |
Det meget vigtigt, at der foreligger nøjagtige og ajourførte oplysninger om energi, for at kunne vurdere energiforbrugets indvirkning på miljøet, særlig i forbindelse med emissioner af drivhusgasser. Sådanne oplysninger kræves i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF af 11. februar 2004 om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (2). |
(4) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (3) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked (4) skal medlemsstaterne indberette kvantitative energidata. For at kunne overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af målene i disse direktiver, er det nødvendigt, at der foreligger detaljerede og ajourførte energidata. |
(5) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (7) skal medlemsstaterne indberette kvantitative energiforbrugsdata. Med henblik på at overvåge de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af målene i disse direktiver, er det nødvendigt, at der foreligger detaljerede og ajourførte energidata samt en bedre kontaktflade mellem disse energidata og de relevante statistiske undersøgelser, som f.eks. folke- og boligtælling og transportdata. |
(6) |
I Kommissionens grønbog af 22. juni 2005 om energieffektivitet og af 8. marts 2006 om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed drøftes der energipolitikker for EU, i henhold til hvilke der skal foreligge statistiske oplysninger om energi på EU-plan, blandt andet med henblik på at oprette et europæisk observationscenter for energimarkeder. |
(7) |
Oprettelsen af en offentligt tilgængelig model for energiprognoser, som Europa-Parlamentet har anmodet om i sin beslutning af 14. december 2006 om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (8), kræver detaljerede og ajourførte energidata. |
(8) |
I de kommende år bør der lægges større vægt på forsyningssikkerheden for de vigtigste brændsler, og der er behov for flere aktuelle og mere nøjagtige data på EU-plan for at kunne forudse og koordinere EU-løsninger på eventuelle forsyningskriser. |
(9) |
Liberaliseringen af energimarkedet og dets voksende kompleksitet gør det stadig mere vanskeligt at opnå pålidelige og aktuelle energidata, navnlig fordi der ikke er noget retsgrundlag for tilvejebringelse af sådanne data. |
(10) |
For at energistatistiksystemet kan støtte den politiske beslutningstagning i Den Europæiske Union og i dens medlemsstater samt fremme offentlig debat, der omfatter borgerne, skal det garantere sammenlignelighed, gennemsigtighed, fleksibilitet og tilpasningsevne. I den nærmeste fremtid bør der derfor indarbejdes statistikker om kernekraftenergi, og de relevante data om vedvarende energi bør udvikles yderligere. Tilsvarende vil detaljerede statistiske oplysninger om boliger og transport være yderst nyttige, for så vidt angår energieffektivitet. |
(11) |
Udarbejdelsen af EF-statistikker er reguleret ved bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (9). |
(12) |
Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge en fælles ramme for udarbejdelse, indberetning, evaluering og formidling af sammenlignelige energistatistikker i Fællesskabet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(13) |
I forbindelse med udarbejdelse og formidling af EF-statistikker i henhold til denne forordning bør medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheder tage hensyn til principperne i adfærdskodeksen for europæiske statistikker, der blev vedtaget den 24. februar 2005 af Udvalget for det Statistiske Program nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom (10), og knyttet som bilag til Kommissionens henstilling om medlemsstaternes og Fællesskabets statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og ansvarlighed. |
(14) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (11). |
(15) |
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at ændre listen over datakilder, de nationale statistikker og de anvendte forklaringer og definitioner samt bestemmelserne om indberetning og til at fastlægge og ændre de årlige statistikker om kernekraftanlæg, ændre statistikkerne om vedvarende energi samt fastlægge og ændre statistikkerne om endeligt energiforbrug. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. |
(16) |
Det er nødvendigt at indføre en bestemmelse om, at Kommissionen kan fritage medlemsstaterne for de dele af indsamlingen af energidata, der medfører for stor en byrde for respondenterne. Der bør kun gives fritagelser eller undtagelser, hvis dette kan begrundes på en måde, der på gennemsigtig vis angiver den nuværende situation og uforholdsmæssigt store byrder. Perioden, hvor disse er i kraft, bør være så kortvarig som mulig. |
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Denne forordning fastlægger en fælles ramme for udarbejdelse, indberetning, evaluering og formidling af sammenlignelig energistatistik i Fællesskabet.
2. Denne forordning finder anvendelse på statistiske data vedrørende energiprodukter og aggregater heraf i Fællesskabet.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) |
»EF-statistikker«: EF-statistikker som defineret i artikel 2, første led, i forordning (EF) nr. 322/97 |
b) |
»udarbejdelse af statistikker«: udarbejdelse af statistikker som defineret i artikel 2, andet led, i forordning (EF) nr. 322/97 |
c) |
»Kommissionen (Eurostat)«: EF-myndighed som defineret i artikel 2, fjerde led, i forordning (EF) nr. 322/97 |
d) |
»energiprodukter«: brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi |
e) |
»aggregater«: data, som er aggregeret på nationalt plan, om behandling eller anvendelse af energiprodukter, navnlig produktion, handel, oplagring, omdannelse og forbrug, og strukturelle kendetegn ved energisystemet, f.eks. installeret elproduktionskapacitet eller kapacitet til produktion af olieprodukter |
f) |
»datakvalitet«: følgende aspekter af statistisk kvalitet: relevans, nøjagtighed, aktualitet og punktlighed, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens og fuldstændighed. |
Artikel 3
Datakilder
1. Medlemsstaterne indsamler — under hensyntagen til principperne om mindskelse af byrden for respondenterne og om administrativ forenkling — data om energiprodukter og aggregater heraf i Fællesskabet fra følgende kilder:
a) |
særlige statistiske undersøgelser blandt producenter og forhandlere af primær og omdannet energi samt blandt distributører og transportører, importører og eksportører af energiprodukter |
b) |
andre statistiske undersøgelser blandt de endelige energibrugere inden for industri, transport og andre sektorer, herunder husholdningssektoren |
c) |
andre statistiske skøn eller andre kilder, herunder administrative kilder, f.eks. de organer, der regulerer elektricitets- og gasmarkederne. |
2. Medlemsstaterne fastlægger detaljerede bestemmelser om indberetning fra virksomheder og andre kilder af de data, der er nødvendige i forbindelse med de nationale statistikker, jf. artikel 4.
3. Listen over datakilder kan ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.
Artikel 4
Aggregater, energiprodukter og hyppighed for indberetning af nationale statistikker
1. De nationale statistikker, der skal fremsendes, fremgår af bilagene. De indberettes med følgende hyppighed:
a) |
årligt for så vidt angår energistatistikkerne i bilag B |
b) |
månedligt for så vidt angår energistatistikkerne i bilag C |
c) |
månedligt for så vidt angår de kortfristede energistatistikker i bilag D. |
2. De anvendte tekniske termer er forklaret og defineret i de enkelte bilag samt i bilag A (Terminologi).
3. De data, der skal fremsendes, og de anvendte forklaringer og definitioner kan ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.
Artikel 5
Indberetning og formidling
1. Medlemsstaterne indberetter de i artikel 4 omhandlede nationale statistikker til Kommissionen (Eurostat).
2. De nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder tidsfrister og fritagelser og undtagelser, er fastsat i bilagene.
3. De nærmere bestemmelser om indberetningen af de nationale statistikker kan ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.
4. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra en medlemsstat indrømme yderligere fritagelser eller undtagelser efter forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 3, for indsamling af de dele af de nationale statistikker, der medfører for stor en byrde for respondenterne.
5. Kommissionen (Eurostat) formidler årlige energistatistikker senest den 31. januar i det andet år efter det år, der følger efter indberetningsperioden.
Artikel 6
Kvalitetsvurdering og rapporter
1. Medlemsstaterne sikrer kvaliteten af de indberettede data.
2. Der skal træffes alle rimelige forholdsregler for at sikre kohærens mellem de energidata, der indberettes i henhold til bilag B, og data, der indberettes i henhold til Kommissionens beslutning 2005/166/EF af 10. februar 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF om en mekanisme til overvågning af emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og til gennemførelse af Kyoto-protokollen (12).
3. I denne forordning gælder følgende kvalitetsvurderingskriterier for de data, der skal indberettes:
a) |
»relevans« henviser til, i hvor høj grad statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov |
b) |
»nøjagtighed« henviser til, hvor tæt skønnene ligger på de ikke kendte korrekte værdier |
c) |
»aktualitet« henviser til tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller hændelse, de beskriver |
d) |
»punktlighed« henviser til tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og den dato, hvor de skulle have været offentliggjort |
e) |
»tilgængelighed« og »klarhed« henviser til, på hvilke betingelser og hvordan brugerne kan indhente, anvende og fortolke data |
f) |
»sammenlignelighed« henviser til, hvor meget forskelle i anvendte statistiske koncepter og målingsværktøjer og -procedurer betyder ved sammenligning af statistikker mellem geografiske områder, sektorområder eller over tid |
g) |
»sammenhæng« henviser til, i hvor høj grad dataene troværdigt kan kombineres på forskellige måder og til forskellige anvendelser. |
4. Hvert femte år forelægger medlemsstaterne Kommissionen (Eurostat) en rapport om kvaliteten af de indberettigede data og om eventuelle metodologiske ændringer.
5. Til vurdering af kvaliteten af de indberettede data tilsender medlemsstaterne Kommissionen (Eurostat) en rapport med alle relevante oplysninger om gennemførelsen af denne forordning senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning herom fra Kommissionen (Eurostat).
Artikel 7
Tidsplan og hyppighed
Medlemsstaterne indsamler alle de i denne forordning anførte data fra begyndelsen af det kalenderår, der følger efter vedtagelsen af denne forordning, og indberetter dem fremdeles med den hyppighed, der er fastsat i artikel 4, stk. 1.
Artikel 8
Årlige statistikker om kernekraftanlæg
Kommissionen (Eurostat) definerer i samarbejde med kernekraftsektoren i EU et sæt årlige statistikker om kernekraftanlæg, der skal rapporteres og formidles fra 2009, der er det år, som er den første indberetningsperiode, med forbehold af nødvendige fortrolighedshensyn og for at undgå dobbelt dataindsamling og samtidig begrænse omkostningerne i forbindelse med udarbejdelsen og holde byrderne i forbindelse med rapporteringen på et rimeligt niveau..
Sættet af årlige statistikker om kernekraftanlæg fastlægges og kan ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.
Artikel 9
Statistikker om vedvarende energi og endeligt energiforbrug
1. Med henblik på at forbedre kvaliteten af statistikkerne om vedvarende energi og endeligt energiforbrug sikrer Kommissionen (Eurostat) i samarbejde med medlemsstaterne, at disse statistikker er sammenlignelige, gennemsigtige, detaljerede og fleksible ved:
a) |
at evaluere, hvordan den metodologi, der anvendes til at frembringe statistiske oplysninger om vedvarende energi, fungerer med henblik på årligt og omkostningseffektivt at stille yderligere relevante og detaljerede statistikker om de enkelte vedvarende energikilder til rådighed. Kommissionen (Eurostat) forelægger og formidler de statistikker, der udarbejdes fra 2010 (referenceår) |
b) |
at vurdere og fastsætte den metodologi, der på nationalt og EU-plan anvendes til udarbejdelse af statistikker om det endelige energiforbrug (energikilder, variabler, kvalitet, omkostninger) med udgangspunkt i den nuværende situation, eksisterende undersøgelser og feasibility-pilotundersøgelser samt de cost-benefit-analyser, der skal gennemføres, og ved at analysere resultaterne af pilotundersøgelserne og cost-benefit-analyserne med henblik på udarbejdelse af fordelingsnøgler for endeligt energiforbrug efter sektor og de vigtigste energianvendelser samt en gradvis indarbejdelse af resultaterne i statistikkerne fra 2012 (referenceår). |
2. Sættet af statistikker om vedvarende energi kan ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.
3. Sættet af statistikker om endeligt energiforbrug fastlægges og kan ændres efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2.
Artikel 10
Gennemførelsesforanstaltninger
1. Følgende foranstaltninger, der er nødvendige til gennemførelse af denne forordning, og som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2:
a) |
ændringer i listen over datakilder (artikel 3, stk. 3) |
b) |
ændringer i de nationale statistikker og de anvendte forklaringer og definitioner (artikel 4, stk. 3) |
c) |
ændringer i de nærmere bestemmelser om indberetning (artikel 5, stk. 3) |
d) |
fastlæggelse og ændringer i de årlige statistikker om kernekraftanlæg (artikel 8, stk. 2) |
e) |
ændringer i statistikkerne om vedvarende energi (artikel 9, stk. 2) |
f) |
fastlæggelse af og ændringer i statistikkerne om endeligt energiforbrug (artikel 9, stk. 3). |
2. Yderligere fritagelser eller undtagelser (artikel 5, stk. 4) indrømmes efter forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 3.
3. Der skal tages hensyn til princippet om, at yderligere omkostninger og byrderne i forbindelse med rapporteringen skal holdes inden for rimelige grænser.
Artikel 11
Udvalg
1. Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.
Artikel 12
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J.-P. JOUYET
Formand
(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.3.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 15.9.2008.
(2) EUT L 49 af 19.2.2004, s. 1.
(3) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.
(4) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.
(5) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
(6) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
(7) EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.
(8) EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 876.
(9) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.
(10) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.
(11) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(12) EUT L 55 af 1.3.2005, s. 57.
BILAG A
TERMINOLOGI
Dette bilag indeholder forklaringer og definitioner af de udtryk, der anvendes i de øvrige bilag.
1. GEOGRAFISKE PRÆCISERINGER
Til brug for den statistiske indberetning anvendes nedenstående geografiske definitioner.
— |
Australien omfatter ikke de oversøiske territorier. |
— |
Danmark omfatter ikke Færøerne og Grønland. |
— |
Frankrig omfatter også Monaco, men ikke de franske oversøiske territorier Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Réunion, St.-Pierre og Miquelon, Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, Wallis- og Futunaøerne og Mayotte. |
— |
Italien omfatter også San Marino og Vatikanstaten. |
— |
Japan omfatter også Okinawa. |
— |
Nederlandene omfatter ikke Surinam og De Nederlandske Antiller. |
— |
Portugal omfatter også Azorerne og Madeira. |
— |
Spanien omfatter også De Kanariske Øer, Balearerne og Ceuta og Melilla. |
— |
Schweiz omfatter ikke Liechtenstein. |
— |
USA omfatter de 50 stater, District of Columbia, De Amerikanske Jomfruøer, Puerto Rico og Guam. |
2. AGGREGATER
Producenterne klassificeres efter formålet med produktionen:
— |
Hovedaktivitetsproducenter: private og offentlige virksomheder, der som hovedaktivitet producerer elektricitet og/eller varme med henblik på salg til tredjemand. |
— |
Egenproducenter: private og offentlige virksomheder, der producerer elektricitet og/eller varme, helt eller delvist til eget brug som støtteaktivitet i forbindelse med deres hovedaktivitet. |
Bemærk: Kommissionen kan præcisere terminologien yderligere ved efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2, at tilføje relevante henvisninger til NACE, når en ændring af NACE-nomenklaturen er trådt i kraft.
2.1. Forsynings- og omdannelsessektoren
Produktion/indenlandsk produktion De mængder brændsel, der udvindes eller produceres, opgjort efter fjernelse af inaktive stoffer. Produktion omfatter også de mængder, der forbruges af producenten under produktionen (f.eks. til opvarmning eller drift af udstyr og tilbehør), samt leverancer til andre energiproducenter til omdannelse eller andre formål. Ved indenlandsk produktion forstås produktion med ressourcer fra den pågældende stat. |
||||||
Import/eksport For geografiske definitioner se afsnittet »Geografiske præciseringer«. Medmindre andet er anført, forstås ved »import« indførsel fra det egentlige oprindelsesland (det land, hvor energiproduktet er produceret) med henblik på anvendelse i landet, og ved »eksport« udførsel til det land, hvor det producerede energiprodukt endeligt forbruges. Ved importerede og eksporterede mængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Hvis oprindelses- eller bestemmelsesland er ukendt, kan det anføres som »Andet«. Det kan opstå statistiske forskelle, hvis kun den samlede import og eksport foreligger på ovenstående grundlag, mens den geografiske opdeling er baseret på en anden undersøgelse, en anden kilde eller et andet princip. I så fald anføres forskellene under »Andet«. |
||||||
Bunkring (international søtrafik) De mængder brændsel, der leveres til skibe i international sejlads, uanset flagstat. International sejlads kan foregå til søs, på indre vandveje og søer samt i kystfarvande. Omfatter ikke:
|
||||||
Lagerændringer Forskellen mellem primolager og ultimolager for lagre på det nationale område. |
||||||
Bruttoforbrug (beregnet) Beregnet værdi, der defineres som: Indenlandsk produktion + Fra andre kilder + Import - Eksport - Bunkring (international søtrafik) + Lagerændringer. |
||||||
Bruttoforbrug (observeret) Den ved undersøgelser i slutbrugersektorer faktisk registrerede mængde. |
||||||
Statistiske forskelle Beregnet værdi, der defineres som: Beregnet bruttoforbrug - Observeret bruttoforbrug. Omfatter også lagerændringer hos slutbrugerne, hvis disse ikke kan anføres i forbindelse med Lagerændringer. Eventuelle store forskelle skal forklares. |
||||||
Hovedaktivitetsproducenter — elværker De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet. De brændsler, der anvendes i elværker, som har mindst en kraftvarmeproduktionsenhed, anføres under Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker. |
||||||
Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet og varme. |
||||||
Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker De mængder brændsel, der anvendes til produktion af varme. |
||||||
Egenproducenter — elværker De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet. De brændsler, der anvendes i elværker, som har mindst en kraftvarmeproduktionsenhed, anføres under Egenproducenter — kraftvarmeværker. |
||||||
Egenproducenter — kraftvarmeværker De mængder brændsel, der svarer til mængden af produceret elektricitet og solgt varme. |
||||||
Egenproducenter — varmeværker De mængder brændsel, der svarer til mængden af solgt varme. |
||||||
Briketfabrikker (stenkulsbriketter) De mængder, der anvendes til produktion af brændsel. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren. |
||||||
Koksværker De mængder, der anvendes i koksværker. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren. |
||||||
Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) De mængder brunkul (ældre og yngre), der anvendes til fremstilling af brunkulsbriketter, og de mængder tørv, der anvendes til fremstilling af tørvebriketter. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren. |
||||||
Gasværker De mængder, der anvendes til produktion af gas i gasværker og kulforgasningsanlæg. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren. |
||||||
Højovne De mængder kokskul og/eller bituminøst kul og koksværkskoks, der omdannes i højovne. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af højovne (f.eks. højovnsgas), anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren. |
||||||
Kullikvefaktion De mængder brændsel, der anvendes til produktion af syntetisk olie. |
||||||
Olieraffinaderier De mængder, der anvendes til fremstilling af mineralolieprodukter. De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren. |
||||||
Ikke andetsteds nævnt — omdannelse De mængder, der anvendes til omdannelse, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte. |
2.2. Energisektoren og endeligt forbrug
Energisektoren i alt De mængder, der forbruges i energisektoren i forbindelse med udvinding (råstofudvinding samt olie- og gasproduktion) eller omdannelse. Omfatter ikke de mængder brændsel, der omdannes til andre former for energi (anføres under Omdannelsessektoren) eller anvendes i forbindelse med drift af rørledninger, der transporterer olie, gas og kulslam (anføres under Transportsektoren). Omfatter også fremstilling af keramiske materialer til nuklear fission og fusion samt de produkter, der fremkommer herved. |
El-, kraftvarme- og varmeværker De mængder, der forbruges som energi i el-, kraftvarme- og varmeværker. |
Kulminer De mængder, der forbruges som energi i forbindelse med udvinding og forarbejdning af kul i kulindustrien. Kul, der brændes i minekraftværker, anføres under Omdannelsessektoren. |
Briketfabrikker (stenkulsbriketter) De mængder, der forbruges som energi i briketfabrikker. |
Koksværker De mængder, der forbruges som energi i koksværker. |
Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) De mængder, der forbruges som energi i briketfabrikker. |
Gasværker/forgasningsanlæg De mængder, der forbruges som energi i gasværker og forgasningsanlæg. |
Højovne De mængder, der forbruges som energi i højovne. |
Kullikvefaktion De mængder, der forbruges som energi i kullikvefaktionsanlæg. |
Olieraffinaderier De mængder, der forbruges som energi i olieraffinaderier. |
Olie- og gasudvinding De mængder, der forbruges som brændsel i forbindelse med olie- og gasudvinding og naturgasbehandling. Omfatter ikke rørledningstab (anføres som distributionstab) og de mængder energi, der anvendes til drift af rørledninger (anføres under Transportsektoren). |
Endeligt forbrug i alt Defineret (beregnet) som: = Samlet ikke-energimæssig anvendelse + Endeligt energiforbrug (Industri + Transport + Andre sektorer) Omfatter ikke leverancer til omdannelse, anvendelse i de energiproducerende sektorer og distributionstab. |
Ikke-energimæssig anvendelse Energiprodukter, der anvendes som råstoffer i forskellige sektorer, dvs. som ikke forbruges som brændsel eller omdannes til et andet brændsel. |
2.3. Slutanvendelser for energi
Endeligt energiforbrug Samlet energiforbrug inden for industri, transport og andre sektorer. |
Industrisektoren Herved forstås de mængder brændsel, der forbruges i industrianlæg i forbindelse med disses hovedaktiviteter. For (rene) varmeværker eller kraftvarmeværker drejer det sig kun om de mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som anvendes direkte i det pågældende anlæg. De mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som sælges, og til produktion af elektricitet, anføres under den relevante Omdannelsessektor. |
Jern og stål |
Kemiske (herunder petrokemiske) produkter Kemiske og petrokemiske virksomheder. |
Ikke-jernholdige metaller Virksomheder inden for ikke-jernholdige metaller. |
Ikke-metalholdige mineralske produkter Virksomheder, der fremstiller glas, keramiske produkter, cement og andre byggematerialer. |
Transportmidler Virksomheder med relation til transportmidler. |
Maskiner Færdige metalprodukter, maskiner og udstyr, undtagen transportmidler. |
Råstofudvinding Omfatter ikke de energiproducerende sektorer. |
Nærings- og nydelsesmidler |
Papirmasse og papir samt trykning Omfatter også reproduktion af indspillede medier. |
Træ og træprodukter (undtagen papirmasse og papir) |
Bygge- og anlægsvirksomhed |
Tekstiler og læder |
Ikke andetsteds nævnt — industri Forbrug i sektorer, som ikke er omfattet af ovenstående. |
Transportsektoren Den energi, der anvendes til transport, uanset hvilken økonomisk sektor transporten foretages for. |
Transportsektoren — jernbanetransport Alle de mængder, der forbruges i jernbanetransporten, herunder til virksomheders egne jernbaner. |
Transportsektoren — national sejlads De mængder, der leveres til skibe, som ikke er i international sejlads, uanset flagstat (jf. Bunkring (international søtrafik)). Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet. |
Transportsektoren — vejtransport De mængder, der anvendes i vejkøretøjer. Omfatter også brændsel, der anvendes i landbrugskøretøjer på landeveje, og smøremidler til vejkøretøjer. Omfatter ikke den energi, der anvendes i stationære motorer (jf. Andre sektorer), i traktorer, der kører uden for landevejen (jf. Landbrug), i vejkøretøjer til militær brug (jf. Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt), bitumen, der anvendes til vejbelægning, og den energi, der anvendes i motorer på byggepladser (jf. Industrisektoren, delsektor Bygge- og anlægsvirksomhed). |
Transportsektoren — transport via rørledning De mængder, der anvendes som energi til støtte for og drift af rørledninger, der transporterer gas, væsker, slam mv. Omfatter også den energi, der anvendes til pumpestationer og vedligeholdelse af rørledninger. Omfatter ikke den energi, der anvendes til distribution via rørledninger af naturgas og syntetisk gas, varmt vand og damp fra distributøren til slutbrugerne (anføres under Energisektoren), den energi, der anvendes til distribution af vand til slutbrugere i husholdnings-, industri- og handelssektoren mv. (anføres under Den private og offentlige servicesektor), og tab under denne transport mellem distributøren og slutbrugerne (anføres som distributionstab). |
Transportsektoren — international luftfart De mængder flybrændstof, der leveres til fly i international luftfart. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Omfatter ikke brændsler, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt), og flybrændstof til militær brug (anføres under Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt). |
Transportsektoren — national luftfart De mængder flybrændstof, der leveres til fly i national luftfart — kommerciel, privat, landbrugsrelateret mv. Omfatter også brændsel, der anvendes til andre formål end flyvning, f.eks. benchtest af motorer. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt), og flybrændstof til militær brug (anføres under Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt). |
Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt De mængder, der anvendes til transport, ikke andetsteds nævnt. Omfatter også brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer, og brændsel, der anvendes i havne til forskellige typer lossekraner. De mængder, der henhører under denne rubrik, skal indberettes. |
Andre sektorer Sektorer, der ikke er udtrykkeligt nævnt, eller som ikke henhører under energi-, industri- eller transportsektoren. |
Andre sektorer — den private og offentlige servicesektor Brændsler, der forbruges af virksomheder og administrative enheder i den offentlige og private sektor. |
Andre sektorer — husholdningssektoren Brændsler, der forbruges af alle husholdninger, herunder »husholdninger med ansat medhjælp«. |
Andre sektorer — landbrug/skovbrug Brændsler, der forbruges i sektorerne landbrug, jagt og skovbrug. |
Andre sektorer — fiskeri Brændsler, der leveres til indlands-, kyst- og fjernfiskeri. Omfatter også brændsler, der leveres til skibe, der har tanket op i landet, uanset flagstat, og energi, der anvendes i fiskerisektoren. |
Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt Sektorer, som ikke er omfattet af andre kategorier. Omfatter bl.a. brændsel, der anvendes til militær — både mobil og stationær — brug (f.eks. i skibe, fly og vejkøretøjer samt energi, der anvendes i forbindelse med indkvartering), uanset om brændslet leveres til militæret i det pågældende land eller i et andet land. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte. |
3. ANDRE UDTRYK
Der anvendes følgende akronymer:
— |
TMB: tetramethylbly |
— |
TEB: tetraethylbly |
— |
SBP: ekstraktionsbenzin |
— |
LPG: Liquified Petroleum Gas — flydende gas |
— |
NGL: Natural Gas Liquids — flydende naturgas |
— |
LNG: Liquefied Natural Gas — flydende naturgas |
— |
CNG: komprimeret naturgas. |
BILAG B
ÅRLIGE ENERGISTATISTIKKER
I dette bilag gøres der rede for den årlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, indberetningsperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.
I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.
1. FASTE FOSSILE BRÆNDSLER OG SYNTETISKE GASSER
1.1. Berørte energiprodukter
Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:
Energiprodukt |
Definition |
||
|
Højkvalitetskul til anvendelse i industri- og boligsektoren. Det har generelt et indhold af flygtige stoffer på under 10 % og et højt carbonindhold (ca. 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis. |
||
|
Bituminøst kul af en kvalitet, der er egnet til fremstilling af højovnskoks. Dets øvre brændværdi ligger over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis. |
||
|
Kul, der anvendes til dampproduktion, herunder alt bituminøst kul, der ikke henhører under kokskul eller anthracit. Det har et højere indhold af flygtige stoffer end anthracit (over 10 %) og et lavere carbonindhold (under 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis. Hvis der anvendes bituminøst kul i koksværker, anføres det som kokskul. |
||
|
Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på mellem 17 435 kJ/kg (4 165 kcal/kg) og 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis. |
||
|
Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på under 17 435 kJ/kg (4 165 kcal/kg) og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis. Olieskifer og tjæresand, der produceres og derefter straks forbrændes, anføres i denne kategori. Olieskifer og tjæresand, der anvendes som input ved anden omdannelse, anføres også i denne kategori. Omfatter også de mængder olieskifer og tjæresand, der forbruges ved omdannelsen. Skiferolie og andre produkter, der fremkommer ved likvefaktion, anføres i det årlige oliespørgeskema. |
||
|
En brændbar, mere eller mindre fast, lyse- eller mørkebrun aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (op til 90 % i uforarbejdet stand), og som er nem at skære i. Omfatter ikke tørv, der anvendes til ikke-energimæssige formål. Denne definition påvirker ikke definitionen af vedvarende energikilder i henhold til direktiv 2001/77/EF og IPCC retningslinjerne fra 2006 for nationale opgørelser af drivhusgasser. |
||
|
Brændsel, der fremstilles af stenkulssmuld, som tilsættes et bindemiddel. Den fremstillede mængde stenkulsbriketter kan derfor være lidt større end den mængde kul, der faktisk forbruges ved omdannelsen. |
||
|
Det faste produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul, hovedsagelig kokskul, ved høj temperatur. Det har et lavt indhold af vand og flygtige stoffer. Koksværkskoks anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som energikilde og kemisk tilsætningsstof. Denne kategori omfatter også koksstøv og metallurgisk koks. Halvkoks (et fast produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul ved lav temperatur) anføres også i denne kategori. Halvkoks anvendes som husholdningsbrændsel eller direkte i omdannelsesanlægget. Denne rubrik omfatter også koks, koksstøv og halvkoks fremstillet af brunkul (ældre og yngre). |
||
|
Biprodukt af stenkul, der anvendes til fremstilling af bygas i gasværker. Anvendes til opvarmning. |
||
|
Fremkommer ved destruktiv destillation af bituminøst kul. Kultjære er et flydende biprodukt, der fremkommer ved destillation af kul til fremstilling af koks i koksværker, eller fremstilles af brunkul (»lavtemperaturtjære«). Kultjære kan destilleres yderligere til forskellige organiske produkter (f.eks. benzen, toluen og naphthalen), der normalt anføres som råmateriale til den petrokemiske industri. |
||
|
Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul (ældre og yngre) ved brikettering under højt tryk uden tilsætning af bindemiddel. Omfatter også tørvebriketter, tørret brunkulssmuld og -støv. |
||
|
Alle typer gasser, der fremstilles i offentlige forsyningsværker eller private anlæg, hvis hovedformål det er at fremstille, transportere og distribuere gas. Heri indgår gas, der fremstilles ved forkoksning (herunder gas, der fremstilles i koksværker og omdannes til gasværksgas), ved fuldstændig forgasning med eller uden berigelse med olieprodukter (LPG, restbrændselsolie osv.) og ved reforming eller simpel blanding af gasser og/eller luft. Dette gas anføres under »Fra andre kilder«. De mængder gasværksgas, der blandes med naturgas og derefter distribueres og forbruges via naturgasnettet, anføres under Omdannelsessektoren. |
||
|
Fremstilling af andre kulgasser (dvs. koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker) anføres i de relevante kolonner for sådanne gasser, ikke som fremstilling af gasværksgas. Kulgasser, der overføres til gasværker, anføres derefter (i deres egen kolonne) under Omdannelsessektoren i rækken for gasværker. Den samlede mængde gasværksgas, der fremkommer ved overførsel af andre kulgasser, anføres under produktion af gasværksgas. |
||
|
Fremkommer som biprodukt ved fremstilling af koksværkskoks til produktion af jern og stål. |
||
|
Fremstilles ved forbrænding af koks i højovne i jern- og stålindustrien. Det genvindes og anvendes som brændsel dels i den pågældende højovn, dels i forbindelse med andre processer i stålindustrien eller i kraftværker, der har det nødvendige udstyr til at forbrænde det. Mængden af brændsel anføres på grundlag af øvre brændværdi. |
||
|
Biprodukt, der fremkommer ved produktion af stål i et oxygenblæsningsstålværk, og som opsamles ved udgangen af ovnen. Også kaldet konvertergas. |
||
|
Kul med en øvre brændværdi på over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis og med en tilfældig vitrinitmiddelreflektans på mindst 0,6. Omfatter alle energiprodukter fra 1 til 3 (anthracit, kokskul og andet bituminøst kul). |
1.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.
1.2.1. Forsynings- og omdannelsessektoren
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
1.2.2. Energisektoren
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.2.3. Slutanvendelser for energi
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.2.4. Import og eksport
Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland.
Gælder ikke for tørv, gaskoks, gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker.
1.2.5. Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme
Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker.
Disse tilførsler til egenproducenter opdeles efter hovedaktiviteterne i følgende tabel:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.3. Brændværdi
Både øvre og nedre brændværdi skal angives for følgende hovedaggregater af energiprodukterne i afsnit 1.1.
Gælder ikke for gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.4. Produktion og lagre i kulminer
Gælder kun for stenkul og brunkul (ældre og yngre).
Følgende mængder skal indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.5. Måleenheder
|
103 ton Undtagelse: For gasser (gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas, gas fra oxygenblæsningsstålværker) er det energiindholdet, der måles direkte, og den enhed, der skal anvendes, er derfor TJ (baseret på øvre brændværdi). |
||
|
MJ/ton |
1.6. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
2. NATURGAS
2.1. Berørte energiprodukter
De data, der skal indsamles, vedrører naturgas, dvs. flydende og luftformige gasser, der forekommer naturligt i undergrunden, og som hovedsagelig består af methan.
De omfatter både »ikke-associeret« gas fra felter, der udelukkende producerer gasformige hydrocarboner, »associeret« gas, der produceres sammen med råolie, og methan, der udvindes fra kulminer (grubegas) eller kullag.
Omfatter ikke gasser, der opstår ved anaerob nedbrydning af biomasse (f.eks. husholdningsaffald eller spildevandsslam), og heller ikke gasværksgas.
2.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
2.2.1. Forsynings- og omdannelsessektoren
Der skal indberettes mængder af følgende aggregater udtrykt i både mængde- og energienheder og med angivelse af øvre og nedre brændværdi:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2.2.2. Energisektoren
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2.2.3. Slutanvendelser for energi
Forbruget af naturgas skal indberettes for følgende aggregater, opdelt på energimæssig og i givet fald ikke-energimæssig anvendelse:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2.2.4. Import og eksport
Både de samlede mængder naturgas og LNG-andelen heraf skal indberettes, opdelt på oprindelseslande for importerede mængder og på bestemmelseslande for eksporterede mængder.
2.2.5. Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme
Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme indberettes separat for elværker, kraftvarmeværker og varmeværker.
Det drejer sig om tilførsler til følgende anlæg og aktiviteter:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2.2.6. Gasoplagringskapacitet
|
||
|
||
|
||
|
2.3. Måleenheder
|
Medmindre andet er anført, oplyses naturgasmængder efter energiindhold, dvs. i TJ, baseret på øvre brændværdi. Til angivelse af fysiske mængder anvendes enheden 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa). |
||
|
KJ/m3 under antagelse af referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa). |
||
|
106 m3 under antagelse af referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa). |
||
|
106 m3/dag under antagelse af referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa). |
2.4. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
3. ELEKTRICITET OG VARME
3.1. Berørte energiprodukter
Dette kapitel dækker elektricitet og varme.
3.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette kapitel. De i kapitel 1, 2, 4 og 5 fastlagte definitioner og enheder gælder for energiprodukter, der henhører under faste brændsler og syntetiske gasser, naturgas, olie og olieprodukter, vedvarende energi og affaldsenergi.
3.2.1. Forsynings- og omdannelsessektoren
Følgende definitioner finder anvendelse på aggregater af elektricitet og varme i dette kapitel:
— |
Bruttoelproduktion: den samlede elproduktion fra alle generatorsæt (herunder pumpekraftværker), opgjort ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer. |
— |
Bruttovarmeproduktion: den samlede varmeproduktion fra anlægget, herunder den varme, der anvendes i anlæggets hjælpeudstyr i form af varm væske (rumopvarmning, opvarmning med flydende brændsel osv.), tab i forbindelse med anlæg/net-varmeudvekslingen samt varme fra kemiske processer, der anvendes som primær energikilde. |
— |
Nettoelproduktion: bruttoelproduktionen minus den elektricitet, der bruges i produktionsanlægget, og tabet i generatorens hovedtransformere. |
— |
Nettovarmeproduktion: den varme, der leveres til distributionsnettet, opgjort ved måling af ud- og indgående strømme. |
Aggregaterne i nedenstående tabel skal indberettes separat for hovedaktivitetsproducenters og egenproducenters anlæg. For disse to typer anlæg skal både brutto- og nettoelproduktion og brutto- og nettovarmeproduktion opdeles på (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker, når det er relevant:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Aggregaterne i nedenstående tabel skal indberettes som totaler, opdelt på elektricitet og varme, når det er relevant. For de første tre aggregater i tabellen skal mængderne beregnes på grundlag af de værdier, der indberettes efter ovenstående tabel, og stemme overens hermed.
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Den producerede elektricitet, den solgte varme og de anvendte mængder brændsel samt den tilsvarende samlede energi (baseret på nedre brændværdi, dog for naturgas på øvre brændværdi) fra hvert af brændslerne i nedenstående tabel skal indberettes separat for hovedaktivitetsproducenters og egenproducenters anlæg. For disse to typer anlæg skal el- og varmeproduktionen opdeles på (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker, når det er relevant:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.2.2. El- og varmeforbrug i energisektoren
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.2.3. Slutanvendelser for energi
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.2.4. Import og eksport
Importerede og eksporterede mængder elektricitet og varme efter land.
3.2.5. Egenproducenters nettoproduktion af elektricitet og varme
Egenproducenters nettoproduktion af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker, opdelt på følgende anlæg og aktiviteter:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.2.6. Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme
Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme indberettes separat for elværker, kraftvarmeværker og varmeværker.
1) |
De mængder faste brændsler og syntetiske gasser, der er anvendt af egenproducenter, skal opdeles på følgende energiprodukter: anthracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, brunkul (ældre og yngre), tørv, stenkulsbriketter, koksværkskoks, gaskoks, kultjære, brunkuls- og tørvebriketter, gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker. Der skal angives tilførte mængder for følgende anlæg og aktiviteter:
|
2) |
De mængder olieprodukter, der er anvendt af egenproducenter, skal opdeles på følgende energiprodukter: råolie, NGL, raffinaderigas, LPG, naphtha, jetbrændstof af petroleumstypen, anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie), svær brændselsolie, bitumen (herunder orimulsion), jordoliekoks og andre olieprodukter. Der skal angives tilførte mængder for følgende anlæg og aktiviteter:
|
3) |
De mængder naturgas, der er anvendt af egenproducenter, skal opdeles på følgende anlæg og aktiviteter:
|
4) |
De mængder vedvarende energi og affaldsenergi, der er anvendt af egenproducenter, skal opdeles på følgende energiprodukter: geotermisk energi, solenergi, industriaffald (ikke vedvarende), husholdningsaffald (vedvarende), husholdningsaffald (ikke vedvarende), træ/træaffald/andet fast affald, lossepladsgas, gas fra spildevandsslam, anden biogas og flydende biobrændsler. Der skal angives tilførte mængder for følgende anlæg og aktiviteter:
|
3.3. Strukturdata vedrørende produktion af elektricitet og varme
3.3.1. Maksimal elkapacitet (netto) og spidsbelastning
Kapaciteten angives pr. 31. december i det pågældende indberetningsår.
Omfatter både (rene) elværkers og kraftvarmeværkers elkapacitet.
Den maksimale elkapacitet (netto) er den samlede maksimale nettokapacitet for alle værker, opgjort enkeltvis i en given driftsperiode. I denne periode antages driften at være kontinuerlig, i praksis 15 timer eller derover pr. dag. Den maksimale nettokapacitet er den maksimale kraft — som antages at være udelukkende aktiv kraft — der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når værket kører i fuld drift. Ved spidsbelastning forstås den største kraft, der punktvis optages eller leveres af et net eller en kombination af net i landet.
Følgende mængder skal kun indberettes for nettet:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.3.2. Maksimal elkapacitet (netto) for brændsler
Den maksimale elkapacitet (netto) for brændsler skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter, opdelt på de forskellige typer kraftværker i nedenstående tabel. For alle samfyrede værker (værker, der fyres med flere brændsler) skal det desuden angives, hvilken type brændsel der anvendes som primært brændsel, og hvilken type der alternativt anvendes.
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Til samfyrede værker henregnes kun anlæg, der kan fyres med mere end én type brændsel på kontinuerlig basis. Værker med separate anlæg, der anvender forskellige brændsler, opdeles efter de relevante kategorier af værker, der fyres med ét enkelt brændsel.
3.4. Måleenheder
|
Elektricitet: GWh Varme: TJ Faste brændsler og syntetiske gasser: Jf. måleenhederne i kapitel 1 i dette bilag. Naturgas: Jf. måleenhederne i kapitel 2 i dette bilag. Olie og olieprodukter: Jf. måleenhederne i kapitel 4 i dette bilag. Vedvarende energi og affald: Jf. måleenhederne i kapitel 5 i dette bilag. |
||
|
Elproduktionskapacitet: MWe Varmeproduktionskapacitet: MWt |
3.5. Fritagelser og undtagelser
Frankrig fritages for indberetning af varmeaggregaterne. Denne fritagelse bortfalder, når Frankrig kan forelægge denne indberetning og under alle omstændigheder senest fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
4. OLIE OG OLIEPRODUKTER
4.1. Berørte energiprodukter
Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:
Energiprodukt |
Definition |
||||||||
|
Råolie er mineralolie af naturlig oprindelse bestående af en blanding af hydrocarboner og forskellige urenheder såsom svovl. Det forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk, og dets fysiske egenskaber (densitet, viskositet osv.) er meget varierende. Omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikke-associeret gas i tilknytning til oliefeltet/oliekoncessionen og blandes med råolie. |
||||||||
|
NGL er flydende eller flydendegjorte hydrocarboner, der udvindes af naturgas i separations- eller gasbehandlingsanlæg. NGL omfatter ethan, propan, (iso-)butan, (iso-)pentan og pentan+ (undertiden kaldet naturgaskondensat). |
||||||||
|
Raffinaderiråmateriale er forarbejdet olie, der er bestemt til videreforarbejdning (f.eks. straight run brændselsolie eller vakuumgasolie), men ikke til blanding med andre produkter. Ved videreforarbejdningen omdannes det til en eller flere bestanddele og/eller færdigprodukter. Omfatter også produkter, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne (f.eks. pyrolysebenzin, C4-fraktioner samt gasolie- og brændselsoliefraktioner). |
||||||||
|
Additiver er hydrocarbonfrie forbindelser, der tilsættes eller blandes med et produkt med henblik på at ændre dets forbrændingsegenskaber (oktan, cetan, kuldeegenskaber osv.):
Bemærk: I denne kategori anføres kun de mængder additiver/oxygenatorer (alkohol, ethere, estere og andre kemiske forbindelser), der er bestemt til blanding med brændsler eller til anvendelse som brændsel. |
||||||||
|
Biobenzin og biodiesel. Jf. definitionerne i kapitel 5, »Vedvarende energi og affaldsenergi«. I denne kategori anføres kun mængderne af flydende biobrændsel, ikke de samlede mængder flydende brændsler, der fremkommer ved blanding med biobrændsler. Omfatter ikke biobrændsler, der ikke er blandet med transportbrændsler (dvs. i ren form); de skal indberettes i henhold til kapitel 5. Biobrændsler, der indgår som komponenter i transportbrændsler, anføres under det relevante produkt med angivelse af den andel, der udgøres af biobrændslet. |
||||||||
|
Syntetisk råolie fremstillet af tjæresand, skiferolie osv., flydende produkter udvundet ved kullikvefaktion (jf. kapitel 1) og ved omdannelse af naturgas til benzin (jf. kapitel 2), hydrogen og emulgerede olier (f.eks. orimulsion). Omfatter ikke fremstilling af olieskifer, der henhører under kapitel 1. Fremstilling af skiferolie (biprodukt) anføres som »Fra andre kilder« under »Andre hydrocarboner«. |
||||||||
|
Raffinaderigas er en blanding af ikke-kondenserbare gasser, hovedsagelig bestående af hydrogen, methan, ethan og olefiner, som fremkommer ved destillation af råolie og forarbejdning af olieprodukter (f.eks. krakning) i raffinaderier. Omfatter også gasser, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne. |
||||||||
|
Et i naturlig tilstand gasformigt, ligekædet hydrocarbon (C2H6), der udvindes af naturgas og raffinaderigas. |
||||||||
|
LPG er lette paraffinske hydrocarboner, der fremkommer ved raffinaderiprocesser, stabilisering af råolie og behandling af naturgas i gasbehandlingsanlæg. De består hovedsagelig af propan (C3H8) og butan (C4Hl0) eller en kombination heraf. Kan også indeholde propylen, butylen, isopropylen og isobutylen. LPG gøres normalt flydende under tryk med henblik på transport og oplagring. |
||||||||
|
Naphtha er et råmateriale, som anvendes enten i den petrokemiske industri (til f.eks. fremstilling af ethylen eller aromater) eller til fremstilling af benzin ved reforming eller isomerisering i raffinaderiet. Omfatter materiale i destillationsintervallet mellem 30 oC og 210 oC eller i en del af dette interval. |
||||||||
|
Motorbenzin består af en blanding af lette hydrocarboner, der destilleres mellem 35 oC og 215 oC. Anvendes som brændsel til motorer med gnisttænding. Motorbenzin kan indeholde additiver, oxygenatorer og stoffer, der anvendes til at hæve oktantallet, herunder blyforbindelser såsom TEL og TML. Omfatter også blandingskomponenter til motorbenzin (dog ikke additiver og oxygenatorer), f.eks. alkylater, isomerater og reformat, og krakket benzin, der er bestemt til anvendelse som færdig motorbenzin. |
||||||||
|
Jf. definitionerne i kapitel 5, »Vedvarende energi og affaldsenergi«. |
||||||||
|
Motorbenzin, som er specielt fremstillet til flystempelmotorer, med et til motoren egnet oktantal, frysepunkt ved - 60 oC og et destillationsinterval, der normalt ligger mellem 30 oC og 180 oC. |
||||||||
|
Alle lette hydrocarbonolier til flyturbinemotorer, der destilleres ved mellem 100 oC og 250 oC. Fremstilles ved at blande petroleum og benzin eller naphta i et sådant forhold, at indholdet af aromater ikke overstiger 25 volumenprocent, og damptrykket ligger på mellem 13,7 kPa og 20,6 kPa. |
||||||||
|
Destillat, der anvendes i flyturbinemotorer. Destilleres ligesom petroleum ved mellem 150 oC og 300 oC (generelt ikke over 250 oC) og har samme flammepunkt. Det har endvidere særlige specifikationer (f.eks. frysepunkt), som defineres af Den Internationale Luftfartssammenslutning (IATA). Omfatter også blandingskomponenter til jetbrændstof af petroleumstypen. |
||||||||
|
Raffineret oliedestillat, der anvendes i andre sektorer end luftfartssektoren. Destilleres ved mellem 150 oC og 300 oC. |
||||||||
|
Gas- og dieselolie er fortrinsvis et mellemdestillat, der destilleres ved mellem 180 oC og 380 oC. Omfatter også blandingskomponenter. Fås i flere kvaliteter, afhængigt af anvendelsesformål: |
||||||||
|
Dieselolie til køretøjer med dieselmotor med kompressionstænding (personbiler, lastbiler osv.), normalt med et lavt svovlindhold |
||||||||
|
Jf. definitionerne i kapitel 5, »Vedvarende energi og affaldsenergi«. |
||||||||
|
Let fyringsolie til anvendelse i industri og handel, skibsdiesel og diesel, der anvendes i jernbanetransporten, og anden gasolie, herunder svære gasolier, der destilleres ved mellem 380 oC og 540 oC, og som anvendes som råmaterialer i den petrokemiske industri. |
||||||||
|
Alle (svære) restbrændselsolier (herunder brændselsolier, der fremstilles ved blanding). Den kinematiske viskositet for brændselsolie ligger over 10 cSt ved 80 oC. Flammepunktet er altid over 50 oC, og densiteten altid større end 0,90 kg/l. |
||||||||
|
Svær brændselsolie med et svovlindhold på under 1 %. |
||||||||
|
Svær brændselsolie med et svovlindhold på 1 % eller derover. |
||||||||
|
Raffinerede mellemdestillater, der destilleres i intervallet for naphtha/petroleum. Opdeles i:
|
||||||||
|
Hydrocarboner, der fremstilles af destillationsbiprodukter, og som hovedsagelig anvendes til at reducere friktion mellem kontaktflader. Omfatter alle færdige smøreolier, lige fra spindelolie til cylinderolie, samt de olier, der anvendes i smørefedtstoffer, motorolier og alle former for baseolier til smøremidler. |
||||||||
|
Et fast, halvfast eller viskøst, brunt eller sort hydrocarbon med en kolloidal struktur. Et restprodukt af destillation af råolie, der fremkommer ved vakuumdestillation af restprodukter fra atmosfærisk destillation. Bitumen kaldes ofte asfalt og anvendes hovedsagelig til anlæg af veje og til tagdækning. Omfatter også flydende bitumen og cutback bitumen. |
||||||||
|
Paraffinvokser er mættede, aliphatiske hydrocarboner. Der er tale om restprodukter, som fremkommer ved afvoksning af smøreolier. De har en mere eller mindre fin krystallinsk struktur, alt efter kvalitet. De er primært kendetegnet ved at være farve- og lugtløse og gennemskinnelige, og ved et smeltepunkt på over 45 oC. |
||||||||
|
Et fast, sort biprodukt, der fortrinsvis fremkommer ved krakning og karbonisering af oliebaseret råmateriale, restprodukter fra vakuumdestillation, tjære og beg, f.eks. ved forsinket forkoksning eller fluidforkoksning. Består hovedsagelig af carbon (90-95 %) og har et lavt askeindhold. Anvendes som råmateriale i koksværker i stålindustrien, til opvarmning, til fremstilling af elektroder og til fremstilling af kemiske produkter. De to vigtigste kvaliteter er »uafgasset koks« og »kalcineret koks«. Omfatter også »katalysatorkoks«, dvs. koks, der deponeres på katalysatoren under raffineringen. Dette koks kan ikke genvindes og anvendes som regel som raffinaderibrændsel. |
||||||||
|
Alle produkter, som ikke er udtrykkeligt nævnt ovenfor, f.eks. tjære og svovl. Omfatter også aromater (f.eks. BTX — benzen, toluen og xylen) og olefiner (f.eks. propylen), der produceres i raffinaderier. |
4.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
4.2.1. Forsynings- og omdannelsessektoren
Følgende tabel gælder kun for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver, biobrændsler og andre hydrocarboner:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Følgende tabel gælder kun for færdigprodukter (raffinaderigas, ethan, LPG, naphtha, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen, anden petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie med lavt og højt svovlindhold, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, jordoliekoks og andre produkter). Råolie og NGL, der forbrændes direkte, anføres under leverancer af færdigprodukter og overførsler mellem produkter.
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Hvad angår omdannelsessektoren skal følgende aggregater indberettes for alle brændsler, undtagen for raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenatorer, biobrændsler og andre hydrocarboner. Herudover skal de indberettes separat for brændsler, der anvendes til ikke-energimæssige formål (jordoliekoks mv.):
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
4.2.2. Energisektoren
Hvad angår energisektoren skal følgende aggregater indberettes for alle brændsler, undtagen for raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenatorer, biobrændsler og andre hydrocarboner. Herudover skal de indberettes separat for brændsler, der anvendes til ikke-energimæssige formål (jordoliekoks mv.):
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
4.2.3. Slutanvendelser for energi
Hvad angår slutanvendelser for energi skal følgende aggregater indberettes for alle brændsler undtagen for raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenatorer, biobrændsler og andre hydrocarboner. Herudover skal de indberettes separat for brændsler, der anvendes til ikke-energimæssige formål (jordoliekoks mv.):
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
4.2.4. Import og eksport
Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland. Jf. også bemærkningerne under 4.2.1, aggregat nr. 5)
4.2.5. Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme
Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker.
Omfatter ikke følgende energiprodukter: raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenatorer, biobrændsler, andre hydrocarboner, ethan, motorbenzin, biobenzin, flybenzin, jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen), mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin samt smøremidler.
Det drejer sig om tilførsler til følgende anlæg og aktiviteter:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
4.3. Måleenheder
|
103 ton |
||
|
MJ/ton |
4.4. Fritagelser og undtagelser
Cypern fritages for indberetning af aggregaterne i afsnit 4.2.3 under 4 (Andre sektorer) og 5 (Ikke-energimæssig anvendelse i alt); kun de samlede tal skal indberettes.
Cypern fritages for indberetning af aggregaterne i afsnit 4.2.3 under 2 (Industri) og 3 (Transport) i en periode på tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse; kun de samlede tal skal indberettes i denne periode.
5. VEDVARENDE ENERGI OG AFFALDSENERGI
5.1. Berørte energiprodukter
Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:
Energiprodukt |
Definition |
||||||
|
Vands potentielle og kinetiske energi, der omdannes til elektricitet i vandkraftværker, herunder pumpekraftværker. Der skal indberettes produktion for værker i størrelsesklasse < 1 MW, 1 til < 10 MW og ≥ 10 MW samt for pumpekraftværker. |
||||||
|
Energi, der afgives fra jordskorpen som varme, som regel i form af varmt vand eller damp. Den producerede energi svarer til forskellen mellem enthalpien i den væske, der produceres i borehullet, og enthalpien i den væske, der er til endelig rådighed. Denne energi udnyttes på steder, der egner sig hertil:
|
||||||
|
Solstråling, der udnyttes til varmtvands- og elproduktion. Den producerede energi er den varme, der er til rådighed for varmeoverførselsmediet, dvs. energien i solindfaldet minus optiske tab og tab ved solfangere/solceller. Omfatter ikke passiv solenergi til direkte opvarmning, køling og belysning i boliger og andre bygninger. |
||||||
|
Sollys, der omdannes til elektricitet ved hjælp af solceller, der som regel er lavet af halvledermateriale, og som, når de eksponeres for lys, producerer elektricitet. |
||||||
|
Varme fra solstråling, der udnyttes i:
|
||||||
|
Mekanisk energi, der afledes af tidevands- og bølgebevægelser eller af havstrømme og udnyttes til elproduktion. |
||||||
|
Vinds kinetiske energi, der udnyttes til elproduktion i vindturbiner. |
||||||
|
Ikke-vedvarende energi fra fast eller flydende industriaffald, der forbrændes direkte til el- og/eller varmeproduktion. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Vedvarende energi fra industriaffald anføres under Fast biomasse, Biogas og/eller Flydende biobrændsler. |
||||||
|
Affald, der produceres af husholdninger, hospitaler og servicesektoren og forbrændes i særlige anlæg. Energien fra dette affald anføres på grundlag af nedre brændværdi. |
||||||
|
Den del af husholdningsaffaldet, der er af biologisk oprindelse. |
||||||
|
Den del af husholdningsaffaldet, der er af ikke-biologisk oprindelse. |
||||||
|
Organisk, ikke-fossilt materiale af biologisk oprindelse, der kan anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion. |
||||||
|
Et fast restprodukt, der fremkommer ved destruktiv destillation og pyrolyse af træ og andet vegetabilsk materiale. |
||||||
|
Afgrøder, der dyrkes med energiudvindelse for øje (poppel, pil mv.), en lang række træmaterialer, der fremkommer ved industriprocesser (især i træ- og papirindustrien) eller produceres direkte ved skovbrug og landbrug (brænde, træflis, træpiller, bark, savsmuld, spåner, sort slam mv.), og affald såsom halm, risskaller, nøddeskaller, fjerkræstrøelse, druekvas mv. Den foretrukne teknik til udnyttelse af dette faste affald er forbrænding. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. |
||||||
|
Gas, der hovedsagelig består af methan og kuldioxid, og som fremkommer ved anaerob nedbrydning af biomasse. |
||||||
|
Biogas, der fremkommer ved nedbrydning af lossepladsaffald |
||||||
|
Biogas, der fremkommer ved anaerob gæring af spildevandsslam |
||||||
|
Biogas, der fremkommer ved anaerob gæring af gylle og slagteriaffald og af affald fra bryggerier og andre fødevarevirksomheder |
||||||
|
I denne kategori anføres kun mængderne af flydende biobrændsel, ikke de samlede mængder flydende brændsler, der fremkommer ved blanding med biobrændsler. For så vidt angår import og eksport af biobrændsler skal kun de mængder, som ikke er blevet blandet med transportbrændsler, anføres (dvs. rene biobrændsler). Flydende biobrændsler, der er blandet med transportbrændsler, anføres under oplysningerne om olieprodukter i kapitel 4. Omfatter følgende flydende biobrændsler: |
||||||
|
Denne kategori omfatter bioethanol (ethanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald), biomethanol (methanol fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald), bioETBE (ethyl-tert-butyl-ether fremstillet på grundlag af bioethanol; den volumenandel af bioETBE, der beregnes som biobrændsel, er 47 %) og bio-MTBE (methyl-tert-butyl-ether fremstillet på grundlag af biomethanol; den volumenandel af bio-MTBE, der beregnes som biobrændsel, er 36 %). |
||||||
|
Denne kategori omfatter biodiesel (methyl-ester med dieselegenskaber fremstillet af vegetabilsk eller animalsk olie), biodimethylether (dimethylether fremstillet af biomasse), Fischer Tropsch (Fischer Tropsch fremstillet af biomasse), bioolie udvundet ved koldpresning (olie fremstillet af oliefrø udelukkende ved mekanisk forarbejdning) og alle andre flydende biobrændsler, der tilsættes, blandes med eller anvendes direkte som transportdiesel. |
||||||
|
Flydende biobrændsler, der anvendes direkte som brændsel, og som ikke falder ind under biobenzin og biodiesel. |
5.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
5.2.1. Bruttoproduktion af elektricitet og varme
El og varme, der produceres med energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra trækul), skal indberettes, opdelt, når det er relevant (for flydende biobrændsler anføres dog kun den samlede mængde), på følgende:
— |
hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter |
— |
(rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker. |
5.2.2. Forsynings- og omdannelsessektoren
Følgende aggregater skal indberettes for de mængder af energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi), der er anvendt i forsynings- og omdannelsessektoren:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
5.2.3. Energisektoren
Følgende aggregater skal indberettes for de mængder af energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi), der er anvendt i energisektoren og til endeligt forbrug:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
5.2.4. Slutanvendelser for energi
Følgende aggregater skal indberettes for energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi):
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
5.2.5. Anlæggenes tekniske karakteristika
Elproduktionskapaciteten skal indberettes ved udgangen af indberetningsåret, opdelt, når det er relevant, på følgende kategorier:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Det samlede areal med solceller/solfangere skal indberettes.
Produktionskapaciteten med biobrændsler skal indberettes, opdelt på følgende kategorier:
|
||
|
||
|
||
|
5.2.6. Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme
Tilførsler til egenproducenter af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elværker, kraftvarmeværker og (rene) varmeværker.
Følgende aggregater skal indberettes for energiprodukterne i afsnit 5.1 (bortset fra vandkraft, fotovoltaisk solenergi, bølge-, tidevands- og havenergi og vindenergi):
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
5.3. Brændværdi
For følgende produkter skal den gennemsnitlige nedre brændværdi indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
5.4. Måleenheder
|
MWh |
||
|
TJ |
||
|
Biobenzin, biodiesel og andre flydende biobrændsler: ton Trækul: 1 000 tons Alle andre: TJ (på grundlag af nedre brændværdi). |
||
|
1 000 m2 |
||
|
Biobrændsler: ton/år Alle andre: MWe |
||
|
KJ/kg (nedre brændværdi). |
5.5. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
6. ANDRE BESTEMMELSER
Følgende bestemmelser finder anvendelse på dataindsamlingen som beskrevet i samtlige de foregående kapitler:
1. |
Indberetningsperiode: Kalenderåret (1. januar til 31. december). |
2. |
Hyppighed: Årlig. |
3. |
Frist for fremsendelse af data: 30. november i det år, der følger efter indberetningsperioden. |
4. |
Fremsendelsesformat og -metode Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard. Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal. |
BILAG C
MÅNEDLIGE ENERGISTATISTIKKER
I dette bilag gøres der rede for den månedlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, indberetningsperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.
I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.
1. FASTE BRÆNDSLER
1.1. Berørte energiprodukter
Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter:
Energiprodukt |
Definition |
||||||||
|
En fossil, organisk, fast, brændbar, sort aflejring, hvis øvre brændværdi ligger over 24 MJ/kg i askefri tilstand, og hvis vandindhold er det, som måles ved en temperatur på 30 oC og ved en relativ luftfugtighed på 96 %. |
||||||||
|
En fossil, organisk, brændbar, brunsort aflejring, hvis øvre brændværdi ligger under 24 MJ/kg i askefri tilstand, og hvis vandindhold er det, som måles ved en temperatur på 30 oC og ved en relativ luftfugtighed på 96 %. |
||||||||
|
Brunkul med et vandindhold på 20-25 % og et askeindhold på 9-13 %. Ældre brunkul dannedes i mesozoisk tid. I Fællesskabet produceres det kun i Frankrig (Provence). |
||||||||
|
Brunkul med et vandindhold på 40-70 % og et askeindhold på normalt 2-6 %. Visse steder kan askeindholdet være på op til 12 %. Yngre brunkul blev hovedsagelig dannet i tertiærtiden. Det produceres normalt i åbne brud. |
||||||||
|
En brændbar, naturligt forekommende, mere eller mindre fast, lyse- eller mørkebrun aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (indtil 90 %). Denne definition påvirker ikke definitionen af vedvarende kilder i henhold til direktiv 2001/77/EF og IPCC-retningslinjerne fra 2006 for nationale opgørelser af drivhusgasser. |
||||||||
|
Stenkulsbriketter er produkter af ensartet størrelse, normalt fremstillet ved varmpresning under tryk, med tilsætning af bindemiddel (beg). |
||||||||
|
Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul, der brydes, tørres og derefter sammenpresses ved højt tryk til produkter af ensartet størrelse, uden tilsætning af bindemiddel. Brunkulsbriketter omfatter også tørret brunkul og brunkulsstøv. |
||||||||
|
Et fast brændsel, der er kunstigt fremstillet ved tørdestillation af stenkul uden eller med delvis tilstedeværelse af luft. Omfatter:
|
||||||||
|
Det faste restprodukt, der fremkommer ved tørdestillation af brunkul uden tilstedeværelse af luft. |
1.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.
1.2.1. Forsyningssektoren
Følgende aggregater skal indberettes for stenkul, brunkul (i alt), ældre brunkul, yngre brunkul og tørv:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Følgende aggregater skal indberettes for stenkulskoks, brunkulskoks, stenkulsbriketter og brunkulsbriketter:
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
||||||||
|
1.2.2. Import
For brunkul, brunkulskoks, stenkulsbriketter og brunkulsbriketter skal den samlede intra-EU- og extra-EU-import indberettes.
For stenkul skal importen fra følgende oprindelseslande indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.3. Måleenheder
Alle produktmængder angives i 103 tons.
1.4. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
2. ELEKTRICITET
2.1. Berørte energiprodukter
Dette kapitel dækker elektricitet.
2.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes.
2.2.1. Produktionssektoren
For følgende aggregater skal både brutto- og nettomængder indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Også følgende mængder elektricitet skal indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Hvad angår hovedaktivitetsproducenternes brændselsforbrug, skal følgende aggregater indberettes (jf. bilag B mht. definitionerne på stenkul og brunkul):
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
2.2.2. Hovedaktivitetsproducenternes brændselslagre
Ved hovedaktivitetsproducenter forstås offentlige forsyningsværker, der producerer elektricitet ved hjælp af brændsel. For følgende produkter skal der indberettes ultimolagre (de bestående lagre ved udgangen af indberetningsmåneden):
|
||
|
||
|
2.3. Måleenheder
|
Elektricitet: GWh Stenkul, brunkul og mineralolieprodukter: i 103 tons og TJ på grundlag af nedre brændværdi. Naturgas og andre gasser: TJ på grundlag af øvre brændværdi. Andre brændsler: TJ på grundlag af nedre brændværdi. Kernekraftvarme: TJ. |
||
|
103 tons |
2.4. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
3. OLIE OG OLIEPRODUKTER
3.1. Berørte energiprodukter
Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter, som er defineret i bilag B, kapitel 4: råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, andre hydrocarboner, raffinaderigas (ikke flydendegjort), ethan, LPG, naphtha, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof (af naphtha- eller JP-4-typen), jetbrændstof af petroleumstypen, anden petroleum, gas- og dieselolie (destilleret brændselsolie), transportdiesel, fyringsgasolie og anden gasolie, brændselsolie (med lavt og højt svovlindhold), mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser og jordoliekoks.
Når det er relevant, skal benzin opdeles på følgende to kategorier:
— |
Blyfri motorbenzin: motorbenzin, der ikke er tilsat blyforbindelser for at forhøje oktantallet. Kan indeholde spor af organisk bly. |
— |
Blyholdig motorbenzin: motorbenzin, der er tilsat TEL og/eller TML for at forhøje oktantallet. |
»Andre produkter« er både de mængder, der svarer til definitionen i bilag B, kapitel 4, og mængderne af mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen og paraffinvokser. Disse produkter skal indberettes separat.
3.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
3.2.1. Forsyningssektoren
Følgende tabel gælder kun for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenatorer, biobrændsler og andre hydrocarboner.
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Følgende tabel gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og additiver/oxygenatorer:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.2.2. Lagre
Følgende primo- og ultimolagre skal indberettes for alle energiprodukter, undtagen for raffinaderigas:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Der skal desuden foretages en opdeling af mængderne på de respektive lande for:
— |
ultimolagre, der forvaltes for andre landes regning i henhold til bilaterale regeringsaftaler |
— |
andre ultimolagre med kendt udenlandsk bestemmelsessted |
— |
ultimolagre i udlandet, der forvaltes i henhold til bilaterale regeringsaftaler |
— |
andre ultimolagre i udlandet, som er endeligt bestemt til import til det indberettende land. |
Ved primolagre forstås de bestående lagre den sidste dag i den måned, der går forud for indberetningsmåneden. Ved ultimolagre forstås de bestående lagre den sidste dag i indberetningsmåneden.
3.2.3. Import og eksport
Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland.
3.3. Måleenheder
Energimængde: 103 tons
3.4. Geografiske præciseringer
Til brug for den statistiske indberetning anvendes præciseringerne i bilag A, kapitel 1, dog med følgende undtagelser:
1. |
Danmark omfatter også Færøerne og Grønland. |
2. |
Schweiz omfatter også Liechtenstein. |
3.5. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
4. NATURGAS
4.1. Berørte energiprodukter
Naturgas er defineret i bilag B, kapitel 2.
4.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
4.2.1. Forsyningssektoren
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
4.2.2. Import og eksport
Import efter oprindelsesland og eksport efter bestemmelsesland.
4.3. Måleenheder
Mængderne skal indberettes i to enheder:
— |
i en enhed for fysisk mængde, nemlig 106 m3 under referencevilkår for gas (15 oC, 101,325 kPa) |
— |
i en enhed for energiindhold, nemlig TJ, baseret på øvre brændværdi. |
4.4. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
5. ANDRE BESTEMMELSER
Følgende bestemmelser finder anvendelse på dataindsamlingen som beskrevet i samtlige de foregående kapitler:
1. |
Indberetningsperiode: Kalendermåneden. |
2. |
Hyppighed: Månedlig. |
3. |
Frist for fremsendelse af data: Senest tre måneder efter indberetningsmåneden. |
4. |
Fremsendelsesformat og -metode Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard. Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal. |
BILAG D
KORTFRISTEDE MÅNEDLIGE STATISTIKKER
I dette bilag gøres der rede for den kortfristede månedlige indsamling af energistatistikker for så vidt angår dækning, enheder, indberetningsperiode, hyppighed, frister og de nærmere bestemmelser om fremsendelse af dataene.
I bilag A forklares de udtryk, der ikke forklares udtrykkeligt i dette bilag.
1. NATURGAS
1.1. Berørte energiprodukter
Dette kapitel dækker kun naturgas. Naturgas er defineret i bilag B, kapitel 2.
1.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
1.3. Måleenheder
Naturgasmængderne skal indberettes i TJ, baseret på øvre brændværdi.
1.4. Andre bestemmelser
1. |
Indberetningsperiode: Kalendermåneden. |
2. |
Hyppighed: Månedlig. |
3. |
Frist for fremsendelse af data: Senest en måned efter indberetningsmåneden. |
4. |
Fremsendelsesformat og -metode Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard. Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal. |
1.5. Fritagelser og undtagelser
Tyskland fritages for indsamling af disse data.
2. ELEKTRICITET
2.1. Berørte energiprodukter
Dette kapitel dækker kun elektricitet.
2.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes:
|
||
|
||
|
||
|
2.3. Måleenheder
Energimængderne angives i GWh.
2.4. Andre bestemmelser
1. |
Indberetningsperiode: Kalendermåneden. |
2. |
Hyppighed: Månedlig. |
3. |
Frist for fremsendelse af data: Senest en måned efter indberetningsmåneden. |
4. |
Fremsendelsesformat og -metode Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard. Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal. |
2.5. Fritagelser og undtagelser
Tyskland fritages for indsamling af disse data.
3. OLIE OG OLIEPRODUKTER
Denne dataindsamling er almindeligt kendt som »JODI-spørgeskemaet«.
3.1. Berørte energiprodukter
Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om følgende energiprodukter, som er defineret i bilag B, kapitel 4: råolie, LPG, benzin (summen af motorbenzin og flybenzin), petroleum (summen af jetbrændstof af petroleumstypen og anden petroleum), gas- og dieselolie samt brændselsolie (med lavt og højt svovlindhold).
Herudover skal der også indsamles data for »olie i alt«, dvs. summen af alle disse produkter, undtagen råolie, og for andre olieprodukter såsom raffinaderigas, ethan, naphtha, jordoliekoks, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, paraffinvokser, bitumen, smøremidler mv.
3.2. Liste over aggregater
Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført.
3.2.1. Forsyningssektoren
Følgende tabel gælder kun for råolie:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Følgende tabel gælder for råolie, LPG, benzin, petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie og olie i alt:
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
3.3. Måleenheder
Energimængde: 103 tons
3.4. Andre bestemmelser
1. |
Indberetningsperiode: Kalendermåneden. |
2. |
Hyppighed: Månedlig. |
3. |
Frist for fremsendelse af data: Senest 25 dage efter indberetningsmåneden. |
4. |
Fremsendelsesformat og -metode Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med en af Eurostat fastlagt udvekslingsstandard. Data skal fremsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal. |
3.5. Fritagelser og undtagelser
Ikke relevant.
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/63 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1100/2008
af 22. oktober 2008
om afskaffelse af kontrol ved medlemsstaternes grænser i forbindelse med transport ad landevej og indre vandveje
(kodificeret udgave)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EØF) nr. 4060/89 af 21. december 1989 om afskaffelse af kontrol ved medlemsstaternes grænser i forbindelse med transport ad landevej og indre vandveje (3) er blevet ændret væsentligt (4). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
(2) |
Gennemførelsen af den frie udveksling af tjenesteydelser på transportområdet er en vigtig del af den fælles transportpolitik i henhold til traktaten, og målet for den fælles transportpolitik er derfor at fremme en glidende trafikafvikling med de forskellige transportmidler inden for Fællesskabet. |
(3) |
I medfør af gældende fællesskabsret og gældende lovgivning i medlemsstaterne om transport ad landevej og indre vandveje foretager medlemsstaterne kontrol, eftersyn og inspektion med henblik på at undersøge, om køretøjer og fartøjer på indre vandveje opfylder bestemmelserne om tekniske forskrifter, tilladelser og anden dokumentation. Disse former for kontrol, eftersyn og inspektion er som helhed fortsat begrundet i nødvendigheden af at undgå forstyrrelser på transportmarkedet og i hensynet til færdselssikkerheden og sikkerheden på de indre vandveje. |
(4) |
I medfør af gældende fællesskabsret kan medlemsstaterne tilrettelægge og foretage ovennævnte kontrol, eftersyn og inspektion, hvor de måtte ønske det. |
(5) |
Nævnte kontrol, eftersyn og inspektion kan gennemføres lige så hensigtsmæssigt på hele de pågældende medlemsstaters område, og grænseoverskridelse bør derfor ikke benyttes som påskud for gennemførelse af disse foranstaltninger — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Denne forordning finder anvendelse på den kontrol, som medlemsstaterne foretager i medfør af fællesskabsforskrifter eller nationale bestemmelser om transport ad landevej og indre vandveje, som udføres med transportmidler, der er indregistreret eller godkendt til kørsel i en medlemsstat.
Artikel 2
I denne forordning forstås ved:
a) |
»grænse«: enten en indre grænse inden for Fællesskabet eller en ydre grænse i de tilfælde, hvor transport mellem medlemsstater indebærer transit gennem et tredjeland |
b) |
»kontrol«: enhver form for kontrol, inspektion, eftersyn eller formalitet, der af de nationale myndigheder udføres ved medlemsstaternes grænser, og som medfører standsning eller indskrænkning af den fri bevægelighed for de berørte køretøjer eller fartøjer. |
Artikel 3
Den i bilag I anførte kontrol i medfør af fællesskabsforskrifter eller nationale bestemmelser om transport mellem medlemsstaterne ad landevej eller indre vandveje skal ikke foretages som grænsekontrol, men alene som en del af de normale kontrolforanstaltninger, der anvendes på en ikke-diskriminerende måde på hele en medlemsstats område.
Artikel 4
Når det skønnes nødvendigt, forelægger Kommissionen forslag om ændring af bilag I for at tage hensyn til den teknologiske udvikling på denne forordnings område.
Artikel 5
Forordning (EØF) nr. 4060/89 som ændret ved den forordning, der er nævnt i bilag II, ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 6
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J.-P. JOUYET
Formand
(1) EUT C 324 af 30.12.2006, s. 47.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2006 (EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 599) og Rådets afgørelse af 15.9.2008.
(3) EFT L 390 af 30.12.1989, s. 18.
(4) Se bilag II.
BILAG I
DEL 1
FÆLLESSKABSFORSKRIFTER
Afdeling 1
Direktiver
a) |
Artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (1), som indeholder bestemmelse om, at køretøjer kan underkastes stikprøvekontrol for så vidt angår de fælles normer for vægt, og at de for så vidt angår de fælles normer for dimensioner udelukkende kan underkastes kontrol, når der foreligger mistanke om, at de ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne heri. |
b) |
Artikel 3, stk. 2, i Rådets direktiv 96/96/EF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (2), som indeholder bestemmelse om, at hver medlemsstat skal anerkende det bevis, der i en anden medlemsstat er udstedt for, at et køretøj er blevet godkendt ved en teknisk kontrol; denne anerkendelse indebærer, at de nationale myndigheder kan foretage et eftersyn hvor som helst på deres område. |
c) |
Artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (3), som indeholder bestemmelse om, at opfyldelse af de i direktivet fastsatte betingelser godtgøres ved hjælp af lejekontrakten og førerens ansættelseskontrakt, som skal forefindes i det lejede køretøj. |
d) |
Artikel 3, stk. 3, 4 og 5, i Rådets direktiv 76/135/EØF af 20. januar 1976 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (4), som indeholder bestemmelse om, at attester, certifikater eller tilladelser skal forevises på forlangende af de nationale myndigheder. |
e) |
Artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (5), som indeholder bestemmelse om, at medlemsstaterne når som helst kan kontrollere, at der om bord findes et i henhold til direktivet gyldigt certifikat. |
Afdeling 2
Forordninger
a) |
Artikel 14 og 15 i Rådets forordning (EØF) nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus (6), som giver de ansatte kontrollører ret til at efterse og kontrollere rejsehjemmel, tilladelser og kontroldokumenter, som omhandlet i forordningen. |
b) |
Artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (7), som giver medlemsstaterne ret til at udstede bestemmelser, som bl.a. omfatter tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde for og midler til gennemførelse af en kontrolordning, der skal sikre, at forordningens bestemmelser efterkommes. |
c) |
Artikel 19 i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport (8), som giver medlemsstaterne ret til at udstede bestemmelser, som bl.a. omfatter tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde for og midler til gennemførelse af kontrol af, om apparatet er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. |
d) |
Artikel 5, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 881/92 af 26. marts 1992 om adgang til markedet for vejgodstransport i Fællesskabet, som udføres fra eller til en medlemsstats område eller gennem en eller flere medlemsstaters områder (9), som indeholder bestemmelse om, at en bekræftet genpart af fællesskabstilladelsen opbevares i køretøjet og på forlangende skal forevises de ansatte kontrollører. |
DEL 2
NATIONALE FORSKRIFTER
a) |
Kontrol af kørekort, der indehaves af personer, der fører køretøjer til godstransport og personbefordring. |
b) |
Kontrol i forbindelse med de transportmidler, der anvendes til transport af farligt gods, og især:
|
c) |
Kontrol i forbindelse med de transportmidler, der anvendes til transport af letfordærvelige levnedsmidler, og især:
|
(1) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59.
(2) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 1.
(3) EUT L 33 af 4.2.2006, s. 82.
(4) EFT L 21 af 29.1.1976, s. 10.
(5) EFT L 301 af 28.10.1982, s. 1.
(6) EFT L 74 af 20.3.1992, s. 1.
(7) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1.
BILAG II
OPHÆVET FORORDNING MED ÆNDRINGER
(jf. artikel 5)
Rådets forordning (EØF) nr. 4060/89 |
|
Rådets forordning (EØF) nr. 3356/91 |
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EØF) nr. 4060/89 |
Nærværende forordning |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
Artikel 2 |
Artikel 2 |
Artikel 3 |
Artikel 3 |
Artikel 3a |
Artikel 4 |
Artikel 4 |
Artikel 6 |
— |
Artikel 5 |
Bilag, del 1, direktiver, litra a) |
Bilag I, del 1, afdeling 1, litra a) |
Bilag, del 1, direktiver, litra b) |
Bilag I, del 1, afdeling 1, litra b) |
Bilag, del 1, direktiver, litra c) |
Bilag I, del 1, afdeling 1, litra c) |
Bilag, del 1, direktiver, litra d) |
— |
Bilag, del 1, direktiver, litra e) |
Bilag I, del 1, afdeling 1, litra d) |
Bilag, del 1, direktiver, litra f) |
Bilag I, del 1, afdeling 1, litra e) |
Bilag, del 1, forordninger, litra a) |
Bilag I, del 1, afdeling 2, litra a) |
Bilag, del 1, forordninger, litra b) |
— |
Bilag, del 1, forordninger, litra c) |
— |
Bilag, del 1, forordninger, litra d) |
Bilag I, del 1, afdeling 2, litra b) |
Bilag, del 1, forordninger, litra e) |
Bilag I, del 1, afdeling 2, litra c) |
Bilag, del 1, forordninger, litra f) |
Bilag I, del 1, afdeling 2, litra d) |
Bilag, del 2 |
Bilag I, del 2 |
— |
Bilag II |
— |
Bilag III |
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/70 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF, Euratom) Nr. 1101/2008
af 22. oktober 2008
om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor
(kodificeret udgave)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 187,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 af 11. juni 1990 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
(2) |
For at Kommissionen kan opfylde sine opgaver i henhold til traktaterne, bør den råde over fuldstændige og pålidelige oplysninger. Med henblik på en effektiv forvaltning bør De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, i det følgende benævnt »Eurostat«, kunne råde over alle de nationale statistiske oplysninger, som det har behov for med henblik på at udarbejde statistikker på fællesskabsplan og foretage de nødvendige analyser. |
(3) |
I henhold til artikel 10 i EF-traktaten og artikel 192 i Euratomtraktaten, i det følgende benævnt Euratomtraktaten, skal medlemsstaterne lette Fællesskabets gennemførelse af dets opgaver, og dette indebærer bl.a., at de skal fremsende alle de oplysninger, der er nødvendige med henblik herpå. Det forhold, at Eurostat ikke får tilstillet fortrolige oplysninger, er ensbetydende med, at der på fællesskabsplan mangler en betydelig mængde oplysninger, hvilket gør det vanskeligt at udarbejde statistikker for og udføre analyser vedrørende Fællesskabet. |
(4) |
Medlemsstaterne har ikke længere grund til at påberåbe sig bestemmelser om hemmeligholdelse af statistiske oplysninger, idet det er fastslået, at Eurostat giver samme garantier for fortrolig behandling af oplysningerne som de nationale statistiske kontorer; disse garantier eksisterer allerede i et vist omfang i henhold til fællesskabstraktaterne, navnlig i artikel 287 i EF-traktaten og i artikel 194, stk. 1, i Euratomtraktaten, samt i henhold til artikel 17 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (Vilkårene for de øvrige ansatte) (4), og de kan forstærkes ved hensigtsmæssige foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning. |
(5) |
Der bør skrides effektivt ind over for enhver overtrædelse af den forpligtelse til at hemmeligholde fortrolige statistiske oplysninger, der er beskyttet i denne forordning, uanset hvem der overtræder forpligtelsen. |
(6) |
For enhver misligholdelse af de forpligtelser, som tjenestemænd og øvrige ansatte i Eurostat er underlagt, uanset om sådan misligholdelse er forsætlig eller uagtsom, vil tjenestemændene eller de øvrige ansatte kunne pålægges disciplinære sanktioner samt i givet fald strafferetlige sanktioner for brud på tavshedspligten, jf. artikel 12 og 18 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. |
(7) |
Denne forordning vedrører alene fremsendelse til Eurostat af statistiske oplysninger, som på områder, der falder inden for de nationale statistiske kontorers beføjelser, er fortrolige, og den har ingen indvirkning på særlige nationale bestemmelser eller fællesskabsbestemmelser om fremsendelse af enhver anden type oplysninger til Kommissionen. |
(8) |
Denne forordning vedtages med forbehold af artikel 296, stk. 1, litra a), i EF-traktaten, hvorefter ingen medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger, hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser. |
(9) |
Gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning, særlig bestemmelserne om at sikre beskyttelsen af de fortrolige statistiske oplysninger, der fremsendes til Eurostat, kræver, at der stilles personalemæssige, tekniske og finansielle ressourcer til rådighed. |
(10) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen (5) — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Formålet med denne forordning er:
a) |
at bemyndige de nationale myndigheder til at fremsende fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (i det følgende benævnt »Eurostat«) |
b) |
at sikre, at Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de fremsendte oplysninger behandles fortroligt. |
2. Denne forordning finder alene anvendelse på hemmeligholdelse af statistiske oplysninger. Der gøres ved forordningen ingen undtagelse fra særlige fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser om hemmeligholdelse af andre oplysninger end fortrolige statistiske oplysninger.
Artikel 2
I denne forordning defineres følgende begreber således:
a) |
fortrolige statistiske oplysninger: oplysninger som defineret i artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (6) |
b) |
nationale myndigheder: nationale statistiske kontorer og andre nationale institutioner, der har til opgave at indsamle og bearbejde statistiske oplysninger for Fællesskaberne |
c) |
oplysninger om fysiske personers private forhold: oplysninger om fysiske personers personlige og familiemæssige forhold som fastlagt ved national lovgivning eller praksis i de enkelte medlemsstater |
d) |
anvendelse til statistiske formål: herved forstås, at oplysningerne udelukkende anvendes til udarbejdelse af statistiske tabeller eller statistisk-økonomiske analyser, og at de ikke må anvendes til administrative, retslige eller skatte- og afgiftsmæssige formål, herunder kontrolformål, over for de undersøgte enheder |
e) |
statistisk enhed: basisenhed, som den til Eurostat fremsendte statistiske oplysning vedrører |
f) |
direkte identifikation: identifikation af en statistisk enhed på grundlag af navn og adresse eller på grundlag af et officielt tildelt og offentligt kendt identifikationsnummer |
g) |
indirekte identifikation: mulighed for at identificere en statistisk enhed på grundlag af andre elementer end de i litra f) anførte |
h) |
tjenestemænd i Eurostat: tjenestemænd, der er ansat ved Fællesskaberne som omhandlet i artikel 1 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, og som gør tjeneste i Eurostat |
i) |
andre ansatte i Eurostat: andre ansatte ved Fællesskaberne, der er ansat som omhandlet i artikel 2–5 i vilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne, og som gør tjeneste i Eurostat |
j) |
videregivelse: meddelelse af oplysninger i hvilken som helst form: offentliggørelse, adgang til databaser, mikroficher, telefonisk meddelelse, osv. |
Artikel 3
1. De nationale myndigheder bemyndiges til at fremsende fortrolige statistiske oplysninger til Eurostat.
2. Nationale bestemmelser om hemmeligholdelse af statistiske oplysninger kan ikke påberåbes for at hindre fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til Eurostat, hvis en fællesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser om udarbejdelse af en fællesskabsstatistik, foreskriver fremsendelsen af sådanne oplysninger.
3. Fremsendelsen af fortrolige statistiske oplysninger som defineret i stk. 2 til Eurostat sker på en måde, som udelukker direkte identificering af de statistiske enheder. Dette er ikke til hinder for, at der kan fastsættes mere vidtgående bestemmelser for fremsendelse i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning.
4. De nationale myndigheder er ikke forpligtet til at fremsende oplysninger til Eurostat om fysiske personers private forhold, hvis disse oplysninger er af en sådan art, at de muliggør direkte eller indirekte identifikation af disse personer.
Artikel 4
1. Kommissionen træffer alle de retlige, administrative, tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at statistiske oplysninger, der fremsendes til Eurostat af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til artikel 3, behandles fortroligt.
2. Kommissionen fastlægger de nærmere enkeltheder ved fremsendelsen af fortrolige statistiske oplysninger til Eurostat og principperne for beskyttelse af oplysningerne efter fremgangsmåden i artikel 7, stk. 2.
Artikel 5
1. Kommissionen pålægger generaldirektøren for Eurostat at sikre beskyttelsen af de oplysninger, der fremsendes til Eurostat af medlemsstaternes nationale myndigheder. Den udarbejder de nærmere regler for den interne tilrettelæggelse i Eurostat for at sikre denne beskyttelse efter konsultation af det i artikel 7, stk. 1, omhandlede udvalg.
2. Kun tjenestemænd i Eurostat har adgang til de fortrolige statistiske oplysninger, der fremsendes til Eurostat, og disse oplysninger må af disse kun anvendes til rent statistiske formål.
3. Kommissionen kan dog i undtagelsestilfælde og udelukkende til statistiske formål give andre ansatte i Eurostat samt andre fysiske personer, der arbejder i Eurostats lokaler i henhold til en kontrakt, adgang til fortrolige statistiske oplysninger. De nærmere regler for en sådan adgang fastsættes af Kommissionen efter fremgangsmåden i artikel 7, stk. 2.
4. Fortrolige statistiske oplysninger, som Eurostat er i besiddelse af, må kun videregives, hvis de indgår i forbindelse med andre oplysninger på en sådan måde, at de statistiske enheder hverken direkte eller indirekte kan identificeres.
5. Det er ikke tilladt tjenestemænd og andre ansatte i Eurostat eller andre fysiske personer, der arbejder i Eurostats lokaler i henhold til en kontrakt, at anvende eller videregive oplysningerne til andre formål end fastsat i denne forordning; dette gælder også efter forflyttelse, udtræden af tjenesten eller pensionering.
6. De i stk. 1–5 omhandlede foranstaltninger til beskyttelse af oplysninger finder anvendelse på:
a) |
alle fortrolige statistiske oplysninger, der skal fremsendes til Eurostat i henhold til en fællesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser om oprettelse af en fællesskabsstatistik |
b) |
alle fortrolige statistiske oplysninger, som medlemsstaterne fremsender til Eurostat på frivillig basis. |
Artikel 6
Medlemsstaterne træffer inden den 1. januar 1992 de fornødne foranstaltninger med henblik på at skride ind over for enhver misligholdelse af forpligtelsen til at hemmeligholde fortrolige statistiske oplysninger, der fremsendes i overensstemmelse med artikel 3. Disse foranstaltninger vedrører i det mindste krænkelser på den pågældende medlemsstats område begået af tjenestemænd eller øvrige ansatte ved Eurostat samt af andre fysiske personer, der arbejder på kontrakt i Eurostats kontorer.
Medlemsstaterne meddeler omgående Kommissionen de foranstaltninger, de har truffet. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Artikel 7
1. Kommissionen bistås af et udvalg for fortrolige statistiske oplysninger, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Artikel 8
Udvalget behandler de spørgsmål, som forelægges af dets formand, enten på dennes eget initiativ eller på anmodning af en repræsentant for en medlemsstat, og som vedrører gennemførelsen af denne forordning.
Artikel 9
Forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90, som ændret ved de i bilag I anførte forordninger, ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Artikel 10
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J.-P. JOUYET
Formand
(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.12.2006 (EUT C 317 E af 23.12.2006, s. 600) og Rådets afgørelse af 25.9.2008.
(2) EFT L 151 af 15.6.1990, s. 1.
(3) Se bilag I.
(4) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.
BILAG I
Ophævet forordning med ændringer
Rådets forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 |
|
Rådets forordning (EF) nr. 322/97 |
Kun artikel 21, stk. 2 |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 |
Kun bilag II, nr. 4) |
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (Euratom, EØF) nr. 1588/90 |
Nærværende forordning |
Artikel 1, stk. 1, første og andet led |
Artikel 1, stk. 1, litra a) og b) |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 2, nr. 1)-10) |
Artikel 2, litra a)-j) |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 3, stk. 3, første afsnit |
— |
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit |
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 5, stk. 6 |
Artikel 4, stk. 3 |
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 5, stk. 1-5 |
Artikel 5, stk. 1-5 |
Artikel 6 |
Artikel 6 |
Artikel 7, stk. 1 og 2 |
Artikel 7, stk. 1 og 2 |
Artikel 7, stk. 3 |
— |
Artikel 8 |
Artikel 8 |
— |
Artikel 9 |
Artikel 9 |
Artikel 10 |
— |
Bilag I |
— |
Bilag II |
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/75 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1102/2008
af 22. oktober 2008
om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, og artikel 133 sammenholdt med denne forordnings artikel 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kviksølvudslip er anerkendt som en global trussel, der kræver en indsats på lokalt, regionalt, nationalt og globalt plan. |
(2) |
I overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet benævnt »Fællesskabsstrategi for kviksølv«, Rådets konklusioner af 24. juni 2005 og Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2006 (3) om nævnte strategi er det nødvendigt at reducere risikoen for, at mennesker og miljø udsættes for kviksølv. |
(3) |
Foranstaltninger truffet på fællesskabsplan skal ses som et led i de globale bestræbelser på at mindske risikoen for kviksølvudsættelse, navnlig inden for rammerne af kviksølvprogrammet under De Forenede Nationers Miljøprogram. |
(4) |
Miljømæssige og sociale problemer opstår som følge af lukningen af kviksølvminer i Fællesskabet. Der bør via de disponible finansieringsmekanismer fortsat ydes støtte til projekter og andre initiativer for at gøre det muligt for de berørte områder at finde bæredygtige løsninger for deres lokale miljø, beskæftigelse og økonomiske aktiviteter. |
(5) |
Eksport fra Fællesskabet af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølv(I)chlorid, kviksølv(II)oxid og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent bør forbydes for i væsentlig grad at reducere det globale udbud af kviksølv. |
(6) |
Eksportforbuddet vil resultere i betydelige mængder af overskydende kviksølv i Fællesskabet, som bør forhindres i at blive genindført på markedet. Der bør derfor sikres en forsvarlig oplagring af dette kviksølv i Fællesskabet. |
(7) |
For at give mulighed for sikker oplagring af metallisk kviksølv, der betragtes som affald, er det hensigtsmæssigt at fravige artikel 5, stk. 3, litra a), i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (4) for visse typer deponeringsanlæg og at erklære, at kriterierne i punkt 2.4 i bilaget til Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (5) ikke er anvendelige for midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til dette formål, og hvorfra det metalliske kviksølv atter kan fjernes. |
(8) |
De øvrige bestemmelser i direktiv 1999/31/EF bør finde anvendelse på alle anlæg til oplagring af metallisk kviksølv, der betragtes som affald. Dette omfatter det i dette direktivs artikel 8, litra a), nr. iv), fastsatte krav om, at ansøgeren om godkendelse skal træffe passende foranstaltninger i form af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende med henblik på at sikre, at de forpligtelser (herunder foranstaltninger til efterbehandling), som følger af godkendelsen, opfyldes, og at nedlukningsprocedurerne følges. Endvidere finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (6) anvendelse på sådanne oplagringsanlæg. |
(9) |
Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (7) bør finde anvendelse på midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til dette formål. |
(10) |
Denne forordning berører ikke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (8). For at give mulighed for passende bortskaffelse af metallisk kviksølv i Fællesskabet tilskyndes de kompetente bestemmelses- og afsendelsesmyndigheder dog til ikke at gøre indsigelse mod overførsler af metallisk kviksølv, der anses for affald, på grundlag af artikel 11, stk. 1, litra a), i nævnte forordning. Ifølge artikel 11, stk. 3, i nævnte forordning finder bestemmelserne i dennes artikel 11, stk. 1, litra a), nemlig ikke anvendelse, hvis der er tale om farligt affald, der fremstilles i så begrænsede årlige mængder i en afsendelsesmedlemsstat, at oprettelse af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg i vedkommende medlemsstat ville være uøkonomisk. |
(11) |
For at sikre en oplagring, der er sundheds- og miljømæssigt sikker, bør den sikkerhedsvurdering, der kræves for underjordisk oplagring i henhold til beslutning 2003/33/EF, suppleres med specifikke krav, og den bør ligeledes gøres gældende for oplagring over jorden. Ingen endelig bortskaffelsesoperation bør være tilladt, før de særlige krav og acceptkriterierne er vedtaget. Oplagringsforholdene i en saltmine eller i dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, der er tilpasset bortskaffelse af metallisk kviksølv, bør navnlig opfylde principperne om beskyttelse af grundvandet mod kviksølv, forebyggelse af emission af kviksølvdampe, uigennemtrængelighed for omgivende gas og væsker og — i tilfælde af permanent oplagring — fast indkapsling af affaldet efter minernes deformationsproces. Disse kriterier bør indføjes i bilagene til direktiv 1999/31/EF, når de ændres med henblik på denne forordning. |
(12) |
Betingelserne for oplagring over jorden bør især opfylde principperne om oplagringens reversibilitet, beskyttelse af kviksølv mod meteorisk vand, uigennemtrængelighed til jord og forebyggelse af emission af kviksølvdampe. Disse kriterier bør optages i bilagene til direktiv 1999/31/EF, når de ændres med henblik på denne forordning. Oplagring af metallisk kviksølv over jorden bør betragtes som en midlertidig løsning. |
(13) |
Kloralkaliindustrien bør sende alle relevante data vedrørende dekommissionering af kviksølvceller i sine anlæg til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater for at fremme håndhævelse af denne forordning. Industrisektorer, der genvinder kviksølv fra rensning af naturgas eller som biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning, bør ligeledes fremsende relevante data til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Kommissionen bør offentliggøre disse oplysninger. |
(14) |
Medlemsstaterne bør indgive oplysninger om de godkendelser, de udsteder til oplagringsanlæg, samt om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning, for at der i rette tid kan foretages en vurdering heraf. Importører, eksportører og erhvervsdrivende bør indgive oplysninger om transport og anvendelse af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølv(I)chlorid, kviksølv(II)oxid og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent. |
(15) |
Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, der skal pålægges fysiske og juridiske personer. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. |
(16) |
Der bør tilrettelægges udveksling af oplysninger med relevante berørte parter med henblik på at vurdere det potentielle behov for supplerende foranstaltninger i forbindelse med eksport, import og oplagring af kviksølv samt kviksølvforbindelser og produkter, der indeholder kviksølv, jf. dog traktatens konkurrenceregler, navnlig artikel 81. |
(17) |
Kommissionen og medlemsstaterne bør opfordre til, at der ydes faglig bistand til udviklingslandene og lande med overgangsøkonomier, navnlig bistand, der fremmer overgangen til alternative kviksølvfrie teknologier og den endelige udfasning af anvendelse og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser. |
(18) |
Der forskes i sikker oplagring af kviksølv, herunder i forskellige teknikker til stabilisering eller andre fremgangsmåder til at immobilisere kviksølv. Kommissionen bør prioritere at følge denne forskning og forelægge en rapport hurtigst muligt. Disse oplysninger er vigtige, da de vil udgøre et sundt grundlag for en revision af denne forordning med henblik på at opfylde dens målsætning. |
(19) |
Kommissionen bør tage disse oplysninger i betragtning, når den forelægger en vurderingsrapport med henblik på at afgøre, om der er behov for at ændre denne forordning. |
(20) |
Kommissionen bør ligeledes følge udviklingen på internationalt plan hvad angår kviksølvudbuddet og -efterspørgslen, navnlig multilaterale forhandlinger, og rapportere herom med henblik på at kunne vurdere, om den overordnede tilgang er hensigtsmæssig. |
(21) |
De nødvendige foranstaltninger til anvendelse af denne forordning hvad angår midlertidig oplagring af metallisk kviksølv i visse anlæg, der er nævnt i denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med direktiv 1999/31/EF under hensyntagen til den direkte forbindelse mellem denne forordning og det nævnte direktiv. |
(22) |
Målet for denne forordning, nemlig at mindske udsættelsen for kviksølv gennem et eksportforbud og en forpligtelse til oplagring, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af virkningerne på varebevægelserne og det indre markeds funktion såvel som kviksølvforureningens grænseoverskridende natur bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Eksport fra Fællesskabet af metallisk kviksølv (Hg, CAS RN 7439-97-6), cinnobermalm, kviksølv(I)chlorid (Hg2Cl2, CAS RN 10112-91-1), kviksølv(II)oxid (HgO, CAS RN 21908-53-2) og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent forbydes fra den 15. marts 2011.
2. Forbuddet finder ikke anvendelse på eksport af de i stk. 1 nævnte forbindelser til forsknings- og udviklingsformål, lægevidenskabelige formål eller analyseformål.
3. Blanding af metallisk kviksølv med andre stoffer alene med det formål at eksportere metallisk kviksølv er forbudt fra den 15. marts 2011.
Artikel 2
Fra den 15. marts 2011 skal følgende betragtes som affald og bortskaffes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (9) på en måde, der er sikker for menneskers sundhed og miljøet:
a) |
metallisk kviksølv, der ikke længere anvendes i kloralkaliindustrien |
b) |
metallisk kviksølv fra rensning af naturgas |
c) |
metallisk kviksølv fra non-ferro minedrift og smeltning, og |
d) |
metallisk kviksølv udvundet af cinnobermalm i Fællesskabet fra og med den 15. marts 2011. |
Artikel 3
1. Uanset artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF kan metallisk kviksølv, der betragtes som affald, oplagres i en passende indeslutning:
a) |
midlertidigt i over et år eller permanent (henholdsvis bortskaffelsesoperation D 15 eller D 12, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF) i saltminer, som er tilpasset bortskaffelse af metallisk kviksølv, eller i dybe underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et tilsvarende sikkerheds- og indeslutningsniveau som saltminer, eller |
b) |
midlertidigt (bortskaffelsesoperation D 15, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF) i mere end et år i anlæg over jorden, som er bestemt og udstyret til midlertidig oplagring af metallisk kviksølv. I så fald finder kriterierne i punkt 2.4 i bilaget til beslutning 2003/33/EF ikke anvendelse. |
De øvrige bestemmelser i direktiv 1999/31/EF og beslutning 2003/33/EF finder anvendelse på litra a) og b).
2. Direktiv 96/82/EF finder anvendelse på oplagring som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b).
Artikel 4
1. Den sikkerhedsvurdering, der skal foretages i henhold til beslutning 2003/33/EF i forbindelse med bortskaffelse af metallisk kviksølv i henhold til denne forordnings artikel 3, skal sikre, at de særlige risici, der følger af det metalliske kviksølvs og dets indeslutnings natur og opførsel på lang sigt er omfattet.
2. Den godkendelse, der er nævnt i artikel 8 og 9 i direktiv 1999/31/EF, for de i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a) og b), omhandlede anlæg, omfatter krav om regelmæssig visuel inspektion af beholderne og installering af hensigtsmæssigt dampdetektionsudstyr til at detektere eventuelle udslip.
3. Kravene til de i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a) og b), omhandlede anlæg og acceptkriterier for metallisk kviksølv, der ændrer bilag I, II og III til direktiv 1999/31/EF, vedtages efter proceduren i artikel 16 i dette direktiv. Kommissionen forelægger snarest muligt og senest den 1. januar 2010 et relevant forslag under hensyntagen til udfaldet af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 8, stk. 1, og rapporten om forskning vedrørende sikre deponeringsmuligheder i henhold til artikel 8, stk. 2.
Enhver endelig bortskaffelsesoperation (bortskaffelsesoperation D 12, jf. bilag II A i direktiv 2006/12/EF) vedrørende metallisk kviksølv er først tilladt efter den dato, hvor ændringen af bilag I, II og III til direktiv 1999/31/EF er vedtaget.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en kopi af de godkendelser, de udsteder til et anlæg bestemt til midlertidig eller permanent oplagring af metallisk kviksølv (henholdsvis bortskaffelsesoperation D 15 og D 12, jf. bilag II A til direktiv 2006/12/EF), ledsaget af de respektive sikkerhedsvurderinger i medfør af artikel 4, stk. 1, i denne forordning.
2. Senest den 1. juli 2012 underretter medlemsstaterne Kommissionen om anvendelsen og markedsvirkningerne af denne forordning på deres respektive områder. Hvis Kommissionen anmoder herom, meddeler medlemsstaterne disse oplysninger før denne dato.
3. Senest den 1. juli 2012 sender importører, eksportører og erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med aktiviteterne i artikel 2, om nødvendigt Kommissionen og de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
a) |
mængder, priser, oprindelsesland og bestemmelsesland samt tilsigtet anvendelse af det metalliske kviksølv, der ankommer til Fællesskabet |
b) |
mængder, oprindelsesland og bestemmelsesland for metallisk kviksølv, der betragtes som affald, og som er genstand for grænseoverskridende handel inden for Fællesskabet. |
Artikel 6
1. De berørte virksomheder inden for kloralkaliindustrien sender følgende oplysninger vedrørende dekommissioneringen af kviksølv i et givet år til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater:
a) |
det bedst mulige overslag over den samlede mængde kviksølv, der fortsat er i brug i anlæggets kloralkaliceller |
b) |
den samlede mængde kviksølv oplagret på anlægget |
c) |
den mængde affaldskviksølv, der er sendt til særskilte anlæg med henblik på midlertidig eller permanent oplagring, og adresse og kontaktoplysninger for disse anlæg. |
2. De berørte virksomheder i de industrisektorer, der udvinder kviksølv fra rensning af naturgas eller som et biprodukt fra non-ferro minedrift og smeltning, sender følgende oplysninger vedrørende det udvundne kviksølv i et givet år til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater:
a) |
den mængde kviksølv, der er udvundet |
b) |
den mængde kviksølv, der er sendt til særskilte anlæg med henblik på midlertidig eller permanent oplagring, og adresse og kontaktoplysninger for disse anlæg. |
3. De berørte virksomheder sender alt efter det foreliggende tilfælde de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger første gang senest den 4. december 2009 og derefter hvert år senest den 31. maj.
4. Kommissionen offentliggør oplysningerne i stk. 3 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (10).
Artikel 7
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 4. december 2009 og underretter den straks om senere ændringer heraf.
Artikel 8
1. Kommissionen tilrettelægger en udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de relevante berørte parter senest den 1. januar 2010. Denne udveksling af oplysninger skal navnlig omhandle behovet for:
a) |
en udvidelse af eksportforbuddet til andre kviksølvforbindelser, blandinger med et lavere kviksølvindhold og kviksølvholdige produkter, navnlig termometre, barometre og blodtryksmålere |
b) |
et forbud mod import af metallisk kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvholdige produkter |
c) |
en udvidelse af oplagringsforpligtelsen til at omfatte metallisk kviksølv fra andre kilder |
d) |
tidsfrister for midlertidig oplagring af metallisk kviksølv. |
Denne udveksling af oplysninger vedrører også forskning i sikre deponeringsmuligheder.
Kommissionen tilrettelægger yderligere udveksling af oplysninger, når der foreligger nye relevante oplysninger.
2. Kommissionen følger de igangværende forskningsaktiviteter vedrørende sikre deponeringsmuligheder, herunder solidificering af metallisk kviksølv. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 1. januar 2010. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt et forslag til revision af denne forordning så hurtigt som muligt og senest den 15. marts 2013.
3. Kommissionen vurderer denne forordnings anvendelse og markedsvirkninger i Fællesskabet under hensyntagen til oplysningerne i stk. 1 og 2 og i artikel 5 og 6.
4. Kommissionen forelægger snarest muligt, men senest den 15. marts 2013, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af et forslag om revision af denne forordning, der afspejler og evaluerer resultatet af udvekslingen af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og den i stk. 3 omhandlede vurdering, samt den i stk. 2 omhandlede rapport.
5. Senest den 1. juli 2010 forelægger Kommissionen en rapport om udviklingen i de multilaterale aktiviteter og forhandlinger om kviksølv for Europa-Parlamentet og Rådet og vurderer navnlig, om tidsfristerne og anvendelsesområdet for foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med den internationale udvikling.
Artikel 9
Medlemsstaterne kan indtil den 15. marts 2011 opretholde nationale foranstaltninger til begrænsning af eksporten af metallisk kviksølv, cinnobermalm, kviksølv(I)chlorid, kviksølv(II)oxid og blandinger af metallisk kviksølv med andre stoffer, herunder kviksølvlegeringer, med en kviksølvkoncentration på mindst 95 vægtprocent, som er vedtaget i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen inden 22. oktober 2008.
Artikel 10
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J.-P. JOUYET
Formand
(1) EUT C 168 af 20.7.2007, s. 44.
(2) Europa-Parlamentets udtalelse af 20.6.2007 (EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 209), Rådets fælles holdning af 20.12.2007 (EUT C 52 E af 26.2.2008, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 21.5.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 25.9.2008.
(3) EUT C 291 E af 30.11.2006, s. 128.
(4) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1.
(5) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 27.
(6) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.
(7) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.
(8) EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.
(9) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.
(10) EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13.
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/80 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1103/2008
af 22. oktober 2008
om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i artikel 251 i traktaten, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol
Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol
Del 3
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), artikel 63, stk. 1, nr. 1), litra a), og artikel 67,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (2),
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets afgørelse 2006/512/EF (4) om ændring af Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) indførtes forskriftsproceduren med kontrol, som skal anvendes i forbindelse med vedtagelse af generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en basisretsakt, som er vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, herunder ved at lade sådanne bestemmelser udgå eller ved at supplere basisretsakten med nye ikke-væsentlige bestemmelser. |
(2) |
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring (6) vedrørende afgørelse 2006/512/EF skal en række retsakter vedtaget efter proceduren i traktatens artikel 251, som allerede er trådt i kraft, tilpasses efter de gældende procedurer, for at forskriftsproceduren med kontrol kan finde anvendelse på dem. |
(3) |
Det Forenede Kongerige og Irland, som har deltaget i vedtagelsen og anvendelsen af de retsakter, der ændres ved nærværende forordning, i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning. |
(4) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I denne forordning forstås ved »medlemsstat« alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.
Artikel 2
De retsakter, der er omhandlet i bilaget, tilpasses, som angivet i bilaget, til afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved afgørelse 2006/512/EF.
Artikel 3
Henvisninger til bestemmelser i de retsakter, der er omhandlet i bilaget, betragtes som henvisninger til de pågældende bestemmelser som ændret ved denne forordning.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Udfærdiget i Strasbourg, den 22. oktober 2008.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
J.-P. JOUYET
Formand
(1) EUT C 224 af 30.8.2008, s. 35.
(2) EUT C 117 af 14.5.2008, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 18.6.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 25.9.2008.
(4) EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11.
(5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(6) EUT C 255 af 21.10.2006, s. 1.
BILAG
1. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1)
Med hensyn til forordning (EF) nr. 44/2001 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at ajourføre eller foretage tekniske ændringer af formularerne i bilagene til nævnte forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 44/2001, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
I forordning (EF) nr. 44/2001 foretages derfor følgende ændringer:
1) |
Artikel 74, stk. 2, affattes således: »2. Ajourføring eller tekniske ændringer af formularerne i bilag V og VI vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 75, stk. 2.« |
2) |
Artikel 75 affattes således: »Artikel 75 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
2. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (2)
Med hensyn til forordning (EF) nr. 1206/2001 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at ajourføre eller foretage tekniske ændringer af formularerne i bilaget til nævnte forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 1206/2001, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
I forordning (EF) nr. 1206/2001 foretages derfor følgende ændringer:
1) |
Artikel 19, stk. 2, affattes således: »2. Ajourføringen eller den tekniske tilpasning af formularerne i bilaget foretages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 20, stk. 2.« |
2) |
Artikel 20 affattes således: »Artikel 20 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
3. Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (3)
Med hensyn til forordning (EF) nr. 343/2003 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage betingelserne og procedurerne for iværksættelse af den humanitære klausul og at vedtage de nødvendige kriterier for gennemførelse af overførsler. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 343/2003 ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
I forordning (EF) nr. 343/2003 foretages derfor følgende ændringer:
1) |
Artikel 15, stk. 5, affattes således: »5. Betingelserne og procedurerne for iværksættelse af denne artikel, herunder i givet fald forligsprocedurer til bilæggelse af uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne om nødvendigheden af at familiesammenføre de pågældende personer eller om, hvor sammenføringen skal ske, vedtages af Kommissionen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 3.« |
2) |
Artikel 19, stk. 5, affattes således: »5. Kommissionen kan vedtage yderligere regler om gennemførelsen af overførsler. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 3.« |
3) |
Artikel 20, stk. 4, affattes således: »4. Kommissionen kan vedtage yderligere regler om gennemførelsen af overførsler. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 27, stk. 3.« |
4) |
Artikel 27, stk. 3, affattes således: »3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.« |
4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (4)
Med hensyn til forordning (EF) nr. 805/2004 bør Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre formularerne i bilagene til nævnte forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 805/2004, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
Artikel 31 og 32 i forordning (EF) nr. 805/2004 affattes derfor således:
»Artikel 31
Ændring af bilag
Kommissionen ændrer formularerne i bilagene. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 32, stk. 2.
Artikel 32
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i artikel 75 i forordning (EF) nr. 44/2001.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«
(1) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(2) EFT L 174 af 27.6.2001, s. 1.
14.11.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 304/s3 |
MEDDELELSE TIL LÆSERNEInstitutionerne har besluttet, at der ikke længere skal henvises til den seneste ændring af en given retsakt.Medmindre andet er angivet, forstås en henvisning til en retsakt i de tekster, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, derfor som en henvisning til retsakten i dens gældende udgave.