Produktion/indenlandsk produktion

De mængder brændsel, der udvindes eller produceres, opgjort efter fjernelse af inaktive stoffer. Produktion omfatter også de mængder, der forbruges af producenten under produktionen (f.eks. til opvarmning eller drift af udstyr og tilbehør), samt leverancer til andre energiproducenter til omdannelse eller andre formål.

Ved indenlandsk produktion forstås produktion med ressourcer fra den pågældende stat.

Import/eksport

For geografiske definitioner se afsnittet »Geografiske præciseringer«.

Medmindre andet er anført, forstås ved »import« indførsel fra det egentlige oprindelsesland (det land, hvor energiproduktet er produceret) med henblik på anvendelse i landet, og ved »eksport« udførsel til det land, hvor det producerede energiprodukt endeligt forbruges.

Ved importerede og eksporterede mængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej.

Hvis oprindelses- eller bestemmelsesland er ukendt, kan det anføres som »Andet«.

Det kan opstå statistiske forskelle, hvis kun den samlede import og eksport foreligger på ovenstående grundlag, mens den geografiske opdeling er baseret på en anden undersøgelse, en anden kilde eller et andet princip. I så fald anføres forskellene under »Andet«.

Bunkring (international søtrafik)

De mængder brændsel, der leveres til skibe i international sejlads, uanset flagstat. International sejlads kan foregå til søs, på indre vandveje og søer samt i kystfarvande. Omfatter ikke:

Lagerændringer

Forskellen mellem primolager og ultimolager for lagre på det nationale område.

Bruttoforbrug (beregnet)

Beregnet værdi, der defineres som:

Indenlandsk produktion + Fra andre kilder + Import - Eksport - Bunkring (international søtrafik) + Lagerændringer.

Bruttoforbrug (observeret)

Den ved undersøgelser i slutbrugersektorer faktisk registrerede mængde.

Statistiske forskelle

Beregnet værdi, der defineres som:

Beregnet bruttoforbrug - Observeret bruttoforbrug.

Omfatter også lagerændringer hos slutbrugerne, hvis disse ikke kan anføres i forbindelse med Lagerændringer.

Eventuelle store forskelle skal forklares.

Hovedaktivitetsproducenter — elværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet.

De brændsler, der anvendes i elværker, som har mindst en kraftvarmeproduktionsenhed, anføres under Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker.

Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet og varme.

Hovedaktivitetsproducenter — varmeværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af varme.

Egenproducenter — elværker

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af elektricitet.

De brændsler, der anvendes i elværker, som har mindst en kraftvarmeproduktionsenhed, anføres under Egenproducenter — kraftvarmeværker.

Egenproducenter — kraftvarmeværker

De mængder brændsel, der svarer til mængden af produceret elektricitet og solgt varme.

Egenproducenter — varmeværker

De mængder brændsel, der svarer til mængden af solgt varme.

Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

De mængder, der anvendes til produktion af brændsel.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Koksværker

De mængder, der anvendes i koksværker.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

De mængder brunkul (ældre og yngre), der anvendes til fremstilling af brunkulsbriketter, og de mængder tørv, der anvendes til fremstilling af tørvebriketter.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Gasværker

De mængder, der anvendes til produktion af gas i gasværker og kulforgasningsanlæg.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Højovne

De mængder kokskul og/eller bituminøst kul og koksværkskoks, der omdannes i højovne.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af højovne (f.eks. højovnsgas), anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Kullikvefaktion

De mængder brændsel, der anvendes til produktion af syntetisk olie.

Olieraffinaderier

De mængder, der anvendes til fremstilling af mineralolieprodukter.

De mængder, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr, anføres ikke her, men som forbrug i energisektoren.

Ikke andetsteds nævnt — omdannelse

De mængder, der anvendes til omdannelse, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte.

Energisektoren i alt

De mængder, der forbruges i energisektoren i forbindelse med udvinding (råstofudvinding samt olie- og gasproduktion) eller omdannelse.

Omfatter ikke de mængder brændsel, der omdannes til andre former for energi (anføres under Omdannelsessektoren) eller anvendes i forbindelse med drift af rørledninger, der transporterer olie, gas og kulslam (anføres under Transportsektoren).

Omfatter også fremstilling af keramiske materialer til nuklear fission og fusion samt de produkter, der fremkommer herved.

El-, kraftvarme- og varmeværker

De mængder, der forbruges som energi i el-, kraftvarme- og varmeværker.

Kulminer

De mængder, der forbruges som energi i forbindelse med udvinding og forarbejdning af kul i kulindustrien.

Kul, der brændes i minekraftværker, anføres under Omdannelsessektoren.

Briketfabrikker (stenkulsbriketter)

De mængder, der forbruges som energi i briketfabrikker.

Koksværker

De mængder, der forbruges som energi i koksværker.

Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)

De mængder, der forbruges som energi i briketfabrikker.

Gasværker/forgasningsanlæg

De mængder, der forbruges som energi i gasværker og forgasningsanlæg.

Højovne

De mængder, der forbruges som energi i højovne.

Kullikvefaktion

De mængder, der forbruges som energi i kullikvefaktionsanlæg.

Olieraffinaderier

De mængder, der forbruges som energi i olieraffinaderier.

Olie- og gasudvinding

De mængder, der forbruges som brændsel i forbindelse med olie- og gasudvinding og naturgasbehandling.

Omfatter ikke rørledningstab (anføres som distributionstab) og de mængder energi, der anvendes til drift af rørledninger (anføres under Transportsektoren).

Endeligt forbrug i alt

Defineret (beregnet) som:

= Samlet ikke-energimæssig anvendelse + Endeligt energiforbrug (Industri + Transport + Andre sektorer)

Omfatter ikke leverancer til omdannelse, anvendelse i de energiproducerende sektorer og distributionstab.

Ikke-energimæssig anvendelse

Energiprodukter, der anvendes som råstoffer i forskellige sektorer, dvs. som ikke forbruges som brændsel eller omdannes til et andet brændsel.

Endeligt energiforbrug

Samlet energiforbrug inden for industri, transport og andre sektorer.

Industrisektoren

Herved forstås de mængder brændsel, der forbruges i industrianlæg i forbindelse med disses hovedaktiviteter.

For (rene) varmeværker eller kraftvarmeværker drejer det sig kun om de mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som anvendes direkte i det pågældende anlæg. De mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som sælges, og til produktion af elektricitet, anføres under den relevante Omdannelsessektor.

Jern og stål

Kemiske (herunder petrokemiske) produkter

Kemiske og petrokemiske virksomheder.

Ikke-jernholdige metaller

Virksomheder inden for ikke-jernholdige metaller.

Ikke-metalholdige mineralske produkter

Virksomheder, der fremstiller glas, keramiske produkter, cement og andre byggematerialer.

Transportmidler

Virksomheder med relation til transportmidler.

Maskiner

Færdige metalprodukter, maskiner og udstyr, undtagen transportmidler.

Råstofudvinding

Omfatter ikke de energiproducerende sektorer.

Nærings-  og nydelsesmidler

Papirmasse og papir samt trykning

Omfatter også reproduktion af indspillede medier.

Træ og træprodukter (undtagen papirmasse og papir)

Bygge- og anlægsvirksomhed

Tekstiler og læder

Ikke andetsteds nævnt — industri

Forbrug i sektorer, som ikke er omfattet af ovenstående.

Transportsektoren

Den energi, der anvendes til transport, uanset hvilken økonomisk sektor transporten foretages for.

Transportsektoren — jernbanetransport

Alle de mængder, der forbruges i jernbanetransporten, herunder til virksomheders egne jernbaner.

Transportsektoren — national sejlads

De mængder, der leveres til skibe, som ikke er i international sejlads, uanset flagstat (jf. Bunkring (international søtrafik)). Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes efter afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet.

Transportsektoren — vejtransport

De mængder, der anvendes i vejkøretøjer.

Omfatter også brændsel, der anvendes i landbrugskøretøjer på landeveje, og smøremidler til vejkøretøjer.

Omfatter ikke den energi, der anvendes i stationære motorer (jf. Andre sektorer), i traktorer, der kører uden for landevejen (jf. Landbrug), i vejkøretøjer til militær brug (jf. Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt), bitumen, der anvendes til vejbelægning, og den energi, der anvendes i motorer på byggepladser (jf. Industrisektoren, delsektor Bygge- og anlægsvirksomhed).

Transportsektoren — transport via rørledning

De mængder, der anvendes som energi til støtte for og drift af rørledninger, der transporterer gas, væsker, slam mv.

Omfatter også den energi, der anvendes til pumpestationer og vedligeholdelse af rørledninger.

Omfatter ikke den energi, der anvendes til distribution via rørledninger af naturgas og syntetisk gas, varmt vand og damp fra distributøren til slutbrugerne (anføres under Energisektoren), den energi, der anvendes til distribution af vand til slutbrugere i husholdnings-, industri- og handelssektoren mv. (anføres under Den private og offentlige servicesektor), og tab under denne transport mellem distributøren og slutbrugerne (anføres som distributionstab).

Transportsektoren — international luftfart

De mængder flybrændstof, der leveres til fly i international luftfart. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet.

Omfatter ikke brændsler, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt), og flybrændstof til militær brug (anføres under Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt).

Transportsektoren — national luftfart

De mængder flybrændstof, der leveres til fly i national luftfart — kommerciel, privat, landbrugsrelateret mv.

Omfatter også brændsel, der anvendes til andre formål end flyvning, f.eks. benchtest af motorer. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes efter afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet.

Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt), og flybrændstof til militær brug (anføres under Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt).

Transportsektoren — ikke andetsteds nævnt

De mængder, der anvendes til transport, ikke andetsteds nævnt.

Omfatter også brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer, og brændsel, der anvendes i havne til forskellige typer lossekraner.

De mængder, der henhører under denne rubrik, skal indberettes.

Andre sektorer

Sektorer, der ikke er udtrykkeligt nævnt, eller som ikke henhører under energi-, industri- eller transportsektoren.

Andre sektorer — den private og offentlige servicesektor

Brændsler, der forbruges af virksomheder og administrative enheder i den offentlige og private sektor.

Andre sektorer — husholdningssektoren

Brændsler, der forbruges af alle husholdninger, herunder »husholdninger med ansat medhjælp«.

Andre sektorer — landbrug/skovbrug

Brændsler, der forbruges i sektorerne landbrug, jagt og skovbrug.

Andre sektorer — fiskeri

Brændsler, der leveres til indlands-, kyst- og fjernfiskeri. Omfatter også brændsler, der leveres til skibe, der har tanket op i landet, uanset flagstat, og energi, der anvendes i fiskerisektoren.

Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt

Sektorer, som ikke er omfattet af andre kategorier. Omfatter bl.a. brændsel, der anvendes til militær — både mobil og stationær — brug (f.eks. i skibe, fly og vejkøretøjer samt energi, der anvendes i forbindelse med indkvartering), uanset om brændslet leveres til militæret i det pågældende land eller i et andet land. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte.

Energiprodukt

Definition

Højkvalitetskul til anvendelse i industri- og boligsektoren. Det har generelt et indhold af flygtige stoffer på under 10 % og et højt carbonindhold (ca. 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis.

Bituminøst kul af en kvalitet, der er egnet til fremstilling af højovnskoks. Dets øvre brændværdi ligger over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis.

Kul, der anvendes til dampproduktion, herunder alt bituminøst kul, der ikke henhører under kokskul eller anthracit. Det har et højere indhold af flygtige stoffer end anthracit (over 10 %) og et lavere carbonindhold (under 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis. Hvis der anvendes bituminøst kul i koksværker, anføres det som kokskul.

Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på mellem 17 435 kJ/kg (4 165 kcal/kg) og 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.

Ikke-bagende kul med en øvre brændværdi på under 17 435 kJ/kg (4 165 kcal/kg) og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.

Olieskifer og tjæresand, der produceres og derefter straks forbrændes, anføres i denne kategori. Olieskifer og tjæresand, der anvendes som input ved anden omdannelse, anføres også i denne kategori.

Omfatter også de mængder olieskifer og tjæresand, der forbruges ved omdannelsen. Skiferolie og andre produkter, der fremkommer ved likvefaktion, anføres i det årlige oliespørgeskema.

En brændbar, mere eller mindre fast, lyse- eller mørkebrun aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (op til 90 % i uforarbejdet stand), og som er nem at skære i. Omfatter ikke tørv, der anvendes til ikke-energimæssige formål.

Denne definition påvirker ikke definitionen af vedvarende energikilder i henhold til direktiv 2001/77/EF og IPCC retningslinjerne fra 2006 for nationale opgørelser af drivhusgasser.

Brændsel, der fremstilles af stenkulssmuld, som tilsættes et bindemiddel. Den fremstillede mængde stenkulsbriketter kan derfor være lidt større end den mængde kul, der faktisk forbruges ved omdannelsen.

Det faste produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul, hovedsagelig kokskul, ved høj temperatur. Det har et lavt indhold af vand og flygtige stoffer. Koksværkskoks anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som energikilde og kemisk tilsætningsstof. Denne kategori omfatter også koksstøv og metallurgisk koks.

Halvkoks (et fast produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul ved lav temperatur) anføres også i denne kategori. Halvkoks anvendes som husholdningsbrændsel eller direkte i omdannelsesanlægget. Denne rubrik omfatter også koks, koksstøv og halvkoks fremstillet af brunkul (ældre og yngre).

Biprodukt af stenkul, der anvendes til fremstilling af bygas i gasværker. Anvendes til opvarmning.

Fremkommer ved destruktiv destillation af bituminøst kul. Kultjære er et flydende biprodukt, der fremkommer ved destillation af kul til fremstilling af koks i koksværker, eller fremstilles af brunkul (»lavtemperaturtjære«). Kultjære kan destilleres yderligere til forskellige organiske produkter (f.eks. benzen, toluen og naphthalen), der normalt anføres som råmateriale til den petrokemiske industri.

Brunkulsbriketter fremstilles af brunkul (ældre og yngre) ved brikettering under højt tryk uden tilsætning af bindemiddel. Omfatter også tørvebriketter, tørret brunkulssmuld og -støv.

Alle typer gasser, der fremstilles i offentlige forsyningsværker eller private anlæg, hvis hovedformål det er at fremstille, transportere og distribuere gas. Heri indgår gas, der fremstilles ved forkoksning (herunder gas, der fremstilles i koksværker og omdannes til gasværksgas), ved fuldstændig forgasning med eller uden berigelse med olieprodukter (LPG, restbrændselsolie osv.) og ved reforming eller simpel blanding af gasser og/eller luft. Dette gas anføres under »Fra andre kilder«. De mængder gasværksgas, der blandes med naturgas og derefter distribueres og forbruges via naturgasnettet, anføres under Omdannelsessektoren.

Fremstilling af andre kulgasser (dvs. koksværksgas, højovnsgas og gas fra oxygenblæsningsstålværker) anføres i de relevante kolonner for sådanne gasser, ikke som fremstilling af gasværksgas. Kulgasser, der overføres til gasværker, anføres derefter (i deres egen kolonne) under Omdannelsessektoren i rækken for gasværker. Den samlede mængde gasværksgas, der fremkommer ved overførsel af andre kulgasser, anføres under produktion af gasværksgas.

Fremkommer som biprodukt ved fremstilling af koksværkskoks til produktion af jern og stål.

Fremstilles ved forbrænding af koks i højovne i jern- og stålindustrien. Det genvindes og anvendes som brændsel dels i den pågældende højovn, dels i forbindelse med andre processer i stålindustrien eller i kraftværker, der har det nødvendige udstyr til at forbrænde det. Mængden af brændsel anføres på grundlag af øvre brændværdi.

Biprodukt, der fremkommer ved produktion af stål i et oxygenblæsningsstålværk, og som opsamles ved udgangen af ovnen. Også kaldet konvertergas.

Kul med en øvre brændværdi på over 23 865 kJ/kg (5 700 kcal/kg) på våd, askefri basis og med en tilfældig vitrinitmiddelreflektans på mindst 0,6. Omfatter alle energiprodukter fra 1 til 3 (anthracit, kokskul og andet bituminøst kul).

103 ton

Undtagelse: For gasser (gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas, gas fra oxygenblæsningsstålværker) er det energiindholdet, der måles direkte, og den enhed, der skal anvendes, er derfor TJ (baseret på øvre brændværdi).

MJ/ton

Medmindre andet er anført, oplyses naturgasmængder efter energiindhold, dvs. i TJ, baseret på øvre brændværdi.

Til angivelse af fysiske mængder anvendes enheden 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa).

KJ/m3 under antagelse af referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa).

106 m3 under antagelse af referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa).

106 m3/dag under antagelse af referencevilkår (15 oC, 101,325 kPa).