Den Europæiske Unions L 117/2010

11.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/1

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 400/2010

af 26. april 2010

om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1858/2005 på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, og om afslutning af undersøgelsen vedrørende import afsendt fra Malaysia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 13,

under henvisning til forslag forelagt af Europa-Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1. PROCEDURE

1.1. Gældende foranstaltninger og tidligere undersøgelser

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på 60,4 % på importen af tovværk og kabler af stål (»SWR«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«). Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Efter at det var blevet konstateret, at de oprindelige foranstaltninger blev omgået ved omladning af SWR med oprindelse i Kina via Marokko, jf. grundforordningens artikel 13, blev foranstaltningerne i 2004 ved Rådets forordning (EF) nr. 1886/2004 (3) udvidet til at omfatte import af samme SWR afsendt fra Marokko. Foranstaltningerne blev ligeledes, efter at det var blevet konstateret, at omgåelse af de oprindelige foranstaltninger over for importen fra Ukraine fandt sted via Moldova, udvidet ved Rådets forordning (EF) nr. 760/2004 (4) til at omfatte import af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Moldova.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (5) indførte Rådet, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, efter en udløbsundersøgelse (»udløbsundersøgelsen«) en endelig antidumpingtold på importen af SWR med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina på niveauet for de oprindelige foranstaltninger. Den således indførte told er stadig gældende og vil herefter blive benævnt »gældende bestemmelser«.

1.2. Anmodning

(4)

Den 29. juni 2009 modtog Kommissionen en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der er indført over for importen af SWR med oprindelse i Kina. Anmodningen blev indgivet af Liaison Committee of the EU Wire Rope Industries (EWRIS) på vegne af EU-producenterne af tovværk og kabler af stål (»ansøgeren«).

(5)

Det hævdedes i anmodningen, at efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne skete der en betydelig ændring i handelsmønstret, for så vidt angår eksport fra Kina, Republikken Korea og Malaysia til Unionen, for hvilken der ikke er nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af de gældende foranstaltninger. Ændringen i handelsmønstret skyldtes angiveligt, at SWR med oprindelse i Kina omlades via Republikken Korea og Malaysia.

(6)

Det hævdedes yderligere, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet, både i henseende til mængde og pris. Desuden var der tilstrækkelige beviser for, at den øgede import fra Republikken Korea og Malaysia fandt sted til priser betydeligt under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(7)	Endelig hævdede ansøgeren, at priserne på SWR afsendt fra Republikken Korea og Malaysia var dumpingpriser i forhold til den normale værdi, der var blevet fastsat for samme vare i den oprindelige undersøgelse.

1.3. Indledning

(8)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, og den iværksatte derfor ved forordning (EF) nr. 734/2009 (6) (»indledningsforordningen«) en undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, pålagde Kommissionen ved indledningsforordningen desuden toldmyndighederne at registrere importen af SWR afsendt fra Republikken Korea og Malaysia.

1.4. Undersøgelse

(9)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, Republikken Korea og Malaysia, producenter/eksportører og forhandlere i disse lande samt importører i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen som ansøger om indledningen af undersøgelsen. Der blev sendt spørgeskemaer til de producenter/eksportører i Kina, Republikken Korea og Malaysia, som Kommissionen kendte fra anmodningen eller gennem Republikken Koreas og Malaysias mission ved Den Europæiske Union, eller som gav sig selv til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsforordningens artikel 3, stk. 1. Der blev også sendt spørgeskemaer til forhandlere i Republikken Korea og Malaysia og til de importører i Unionen, der var nævnt i anmodningen. De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsforordningen.

(10)

Femten producenter/eksportører og to forhandlere i Republikken Korea, to producenter/eksportører i Malaysia, fem producenter/eksportører i Kina, to forretningsmæssigt forbundne importører, ti ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og European Wire Rope Importers Association gav sig til kende. En række andre virksomheder hævdede, at de ikke er involveret i fremstilling eller eksport af den undersøgte vare.

(11)

Følgende virksomheder besvarede spørgeskemaet, og der blev efterfølgende aflagt kontrolbesøg hos dem:

Producenter/eksportører i Republikken Korea:

—	Bosung Wire Rope Co., Ltd, Kimhae-Si

—	Chung Woo Rope Co., Ltd, Busan

—	CS Co., Ltd, Yangsan-City

—	Cosmo Wire Ltd, Ulsan

—	Dae Heung Industrial Co., Ltd, Haman — Gun

—	DSR Wire Corp., Suncheon-City og dens forretningsmæssigt forbundne virksomhed DSR Corp., Busan

—	Goodwire Mfg., Co., Ltd, Yangsan-city

—	Kiswire Ltd, Seoul

—	Line Metal Co., Ltd, Changnyoung-Gun

—	Manho Rope & Wire Ltd, Busan

—	Shin Han Rope Co., Ltd, Incheon

—	Ssang Yong Cable Mfg. Co., Ltd, Busan

—	Young Heung Iron & Steel Co., Changwon City

Forhandler i Republikken Korea:

—	Trion Co Ltd, Busan

Producenter/eksportører i Malaysia:

—	Kiswire Sdn. Bhd., Johor Bahru

—	Southern Wire Industries (M) Sdn. Bhd., Shah Alam, Selangor

Producenter/eksportører i Kina:

—	Qingdao DSR, Qingdao

—	Kiswire Qingdao Ltd, Qingdao

—	Young Heung (TAICANG) Steel Wire Rope Co., Ltd, Tai Cang City

Forretningsmæssigt forbundne importører:

—	Kiswire Europe, Nederlandene

—	Verope AG, Schweiz.

1.5. Undersøgelsesperiode

(12)	Undersøgelsesperioden dækkede perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 (»UP«). Der blev indsamlet oplysninger for perioden fra 1999 til udgangen af UP med henblik på at undersøge den angivelige ændring i handelsmønstret.

2. UNDERSØGELSESRESULTATER

2.1. Generelle overvejelser

(13)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretaget ved at analysere, om der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem tredjelande og Unionen, om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af samme vare, og om der var bevis for dumping i forhold til de tidligere fastslåede normale værdier for samme vare, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2.

2.2. Den pågældende vare og samme vare

(14)

Den pågældende vare, som fastlagt i den oprindelige undersøgelse, er tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (af erhvervsgrenen ofte betegnet SWR), med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (»den pågældende vare«).

(15)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, afsendt fra Republikken Korea og Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea og Malaysia eller ej (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare.

(16)

Det fremgik af undersøgelsen, at de SWR, der blev eksporteret til Unionen fra Kina, og de SWR, der blev afsendt fra Republikken Korea og Malaysia til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

2.3. Samarbejdsvilje og handelsmængde

(17)	Som nævnt i betragtning 11 var der 14 eksportører/producenter i Republikken Korea, en koreansk forhandler, to eksporterende producenter i Malaysia og tre eksporterende producenter i Kina, som samarbejdede ved at indsende spørgeskemabesvarelser.

(18)	En koreansk virksomhed underrettede efter at have indsendt sin spørgeskemabesvarelse Kommissionen om, at den var gået konkurs, og at den derfor trak sig ud af samarbejdet.

(19)	I forbindelse med en anden koreansk virksomhed fandtes anvendelse af artikel 18, stk. 1, at være berettiget af de i betragtning 47 anførte grunde.

(20)

De samarbejdsvillige koreanske eksporterende producenter dækkede 81 % af den samlede koreanske eksport til Unionen i UP, jf. Comext. Så selv om samarbejdsviljen var stor, dækkede de samarbejdsvillige producenter/eksportører ikke helt den samlede eksportmængde af SWR fra Republikken Korea. De samlede eksportmængder blev derfor baseret på Comext.

(21)	Der er to kendte producenter i Malaysia. De samlede eksportmængder for de to samarbejdsvillige virksomheder i Malaysia oversteg importmængden af den undersøgte vare, jf. Comext. Derfor ansås de eksporterende producenter for at afspejle den samlede eksport af SWR fra Malaysia til Unionen.

(22)

Ansøgeren hævdede, at Comext-data er upålidelige, og at de samlede eksportmængder fra Malaysia til Unionen ikke burde fastslås på dette grundlag. Men i forbindelse med undersøgelsen blev importdata krydstjekket med officielle malaysiske statistikker og med de efterprøvede spørgeskemabesvarelser. Undersøgelsen viste ikke, at den faktiske eksport fra Malaysia oversteg den import, som de samarbejdsvillige malaysiske virksomheder havde indberettet. Derfor måtte ansøgerens påstand afvises.

(23)

Samarbejdsviljen blandt producenter/eksportører i Kina var lille, og der var kun tre eksportører/producenter, som indsendte en spørgeskemabesvarelse. Endvidere var der ingen af disse virksomheder, som eksporterede den pågældende vare til Unionen og kun i meget små mængder til Malaysia. Eksporten fra de samarbejdsvillige virksomheder dækkede 41 % af den samlede kinesiske eksport til Republikken Korea. Der kunne derfor ikke på grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige parter fremkom med, foretages nogen rimelig vurdering af størrelsen af eksporten af SWR fra Kina.

(24)

I betragtning af ovenstående måtte konklusionerne vedrørende importen af SWR til Unionen og eksporten af SWR fra Kina til Republikken Korea og Malaysia delvist baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Der blev benyttet Comext-data til at fastslå den samlede importmængde fra Kina til Unionen. Der blev benyttet kinesiske, koreanske og malaysiske nationale statistikker til at fastslå den samlede import til Republikken Korea og Malaysia fra Kina. Dataene blev krydstjekket de forskellige statistiske kilder imellem og bekræftet af andre statistiske databaser som f.eks. Global Trade Atlas, China Export Database og data fra toldmyndighederne i Republikken Korea og Malaysia.

(25)	Den importmængde, der er registreret i koreanske, malaysiske og kinesiske statistikker, dækkede en større varegruppe end den pågældende vare eller den undersøgte vare. Derfor blev statistikkerne justeret tilsvarende ud fra konklusionerne i denne undersøgelse.

2.4. Ændring i handelsmønstret

(26)	Importen af SWR fra Kina til Unionen var først dalet næsten til nul efter indførelsen af foranstaltningerne i 1999. Efter en gradvis øget import mellem 2003 og 2006, hvor den toppede på 8 656 tons, er tendensen vendt, og importmængden er dalet igen med over 40 % mellem 2006 og UP.

(27)	På den anden side er den samlede import af SWR fra Korea til Unionen vokset betydeligt mellem 1999 og 2008 fra omkring 11 123 tons til 48 214 tons. Den årlige forøgelse i absolutte tal var mest markant i årene 2002 og 2003 samt i de senere år i 2006 og 2007.

(28)

Ud fra oplysninger i klagen og fra Republikken Koreas mission ved Den Europæiske Union anses den nuværende undersøgelse for at have dækket langt størstedelen af de egentlige producenter i Korea af den undersøgte vare, hvis ikke alle. Derfor var det opfattelsen, at ikke-samarbejdsvillige koreanske virksomheders eksport til Unionen, som udgjorde omkring 19 % af den samlede eksportmængde fra Republikken Korea, hovedsagelig eksporteres af forhandlere, bortset fra de i betragtning 18 og 47 nævnte producenter.

(29)

Disse virksomheder har klart øget deres eksport til Unionen i 2006 og 2007. Eksporten var i disse år omkring 20 % højere end i 2005, som er det første år, for hvilket data på dette niveau er tilgængelige. Eksporten fra ikke-samarbejdsvillige virksomheder er dalet fra 2008, hvilket skal ses i lyset af de koreanske myndigheders undersøgelse i denne periode, jf. betragtning 52.

(30)	For så vidt angår Malaysia, viser både Comext-data og de samarbejdsvillige virksomheders samlede eksport, at eksporten fra Malaysia til Unionen også tidligere har været støt stigende. Stigningen var størst og mest støt mellem 2005 og UP, hvor Malaysias eksport til Unionen fordobledes.

(31)

Tabel 1 viser importmængder af SWR fra ovennævnte lande til Unionen efter indførelsen af foranstaltningerne i 1999 og frem til UP.

Tabel 1

Udviklingen i importen af SWR til Unionen siden indførelsen af foranstaltningerne

Kilde: Comext, koreanske statistikker (KITA).

Importmængde i tons	1999	2000	2001	2002	2003	2004
Kina	ikke relevant	414	283	394	913	2 809
Andel af samlet import	—	1 %	1 %	1 %	2 %	5 %
Republikken Korea	11 122	12 486	13 280	16 223	22 302	31 862
Andel af samlet import	—	29 %	32 %	37 %	47 %	52 %
Malaysia	2 989	2 366	4 171	3 371	4 836	4 426
Andel af samlet import	—	5 %	10 %	8 %	10 %	7 %

Importmængde i tons	2005	2006	2007	2008	UP
Kina	4 945	8 656	6 219	6 795	4 987
Andel af samlet import	7 %	11 %	7 %	7 %	6 %
Republikken Korea	34 536	39 128	45 783	48 213	43 185
Andel af samlet import	50 %	50 %	55 %	53 %	50 %
Ikke-samarbejdsvillige koreanske virksomheder	11 577	14 042	14 160	10 287	8 391
Indeks (2005 = 100)	100	121	122	89	72
Malaysia	5 123	7 449	8 142	9 685	10 116
Andel af samlet import	7 %	10 %	10 %	11 %	12 %
Malaysiske samarbejdsvillige virksomheder (indeks, 2006 = 100)	—	100	102	148	144

(32)	Hvis man iagttager mønstret i ovennævnte tre handelsstrømme, bemærker man, at navnlig siden 2005 har koreanske eksportører og delvis malaysiske eksportører ligget betydeligt over og i et vist omfang erstattet kinesiske eksportører på EU-markedet mængdemæssigt.

(33)	På grund af den globale økonomiske afmatning, der falder sammen med UP, er handelsmængderne af SWR dalet, eller stigningen er taget af i alle de berørte lande. Faldet var dog mest markant for import fra Kina til Unionen (-27 %).

(34)

Det bemærkes også, at der fandt en markant stigning i eksporten af SWR (alle diametre) sted fra Kina til Republikken Korea i samme periode: fra en relativt ubetydelig mængde i 1999 (2 519 tons) voksede den til 78 822 tons i 2008. Stigningen var mest markant mellem 2005 og 2008, hvor importen firedobledes. I de senere år har Kina været den største eksportør af SWR til Korea og tegnet sig for 89 % af den samlede import af SWR i 2008. Den anslåede import udelukkende af den pågældende vare (varer med en diameter på over 3 mm) i 2008 var på 58 885 tons.

(35)

Hvis man iagttager udelukkende ikke-samarbejdsvillige koreanske virksomheders import, bemærker man samme markante stigning, dvs. at disse virksomheders import fra Kina er firedoblet i 2007 og 2008. Skønt importen er begyndt at aftage efterfølgende, forblev den et godt stykke over niveauet for importen i 2005 og tegnede sig fortsat for meget betydelige mængder.

Tabel 2

Import af kinesiske varer til Republikken Korea mellem 1999 og UP

	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	2008	UP
Import (tons, alle diametre)	2 519	6 764	6 044	7 740	11 421	14 120	19 933	36 531	69 620	78 822	66 099
Ændring fra foregående år	—	169	–11	28	48	24	41	83	91	13	–16
Ikke-samarbejdsvillige koreanske virksomheders import (tons, udelukkende den pågældende vare)	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	7 166	18 053	33 907	29 717	22 004
Indeks (2005 = 100)	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	ikke relevant	Ikke relevant	100	252	473	415	307
Kilde: Koreanske statistikker (KITA), data fra de koreanske toldmyndigheder, efterprøvede oplysninger fra de samarbejdsvillige producenter.

(36)

For at fastslå tendensen i handelsstrømmen af SWR fra Kina til Malaysia blev både statistikker fra Malaysia og Kina inddraget. Disse data er i begge tilfælde kun tilgængelige på niveauet for en højere varegruppe end den pågældende vare. Endvidere udviste de betydelige forskelle. Derfor kunne der ikke opstilles pålidelige data.

(37)

Ansøgeren hævdede, at det forhold, at der ikke kunne opstilles pålidelige data, ikke var tilstrækkeligt til at konkludere, at der ikke foregik omgåelse. Dokumentationen i forbindelse med den nuværende undersøgelse, dvs. navnlig de samarbejdsvillige malaysiske eksporterende producenters produktionsmængde samt deres eksportsalg til Unionen, viste, at eksporten af SWR fra Malaysia var af egentlig malaysisk oprindelse og derfor ikke udgjorde omgåelse, jf. betragtning 38 og 55. I dette tilfælde var det derfor irrelevant, om der var import fra Kina til Malaysia eller ej. Ansøgerens påstand blev derfor afvist.

(38)

Udviklingen i Republikken Koreas samarbejdsvillige producenters samlede produktionsmængde forblev stabil mellem 2006 og UP. Malaysiske producenter øgede imidlertid deres produktionsmængde betydeligt i samme periode.

Tabel 3

Produktion af SWR hos samarbejdsvillige virksomheder i Republikken Korea og Malaysia

Produktionsmængde i tons	2006	2007	2008	UP
Republikken Korea	152 657	159 584	160 113	142 413
Indeks	100	105	105	93
Malaysia (indekseret)	100	164	171	157
Kilde: Efterprøvede oplysninger fra de samarbejdsvillige producenter.

2.5. Konklusion om ændringen i handelsmønstret

(39)

Det samlede fald i den kinesiske eksport til Unionen fra 2006 og den sideløbende stigning i eksporten fra Republikken Korea og Malaysia og i eksporten fra Kina til Republikken Korea efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger og i særdeleshed frem til 2008 udgjorde en ændring i handelsmønstret mellem ovennævnte lande på den ene side og Unionen på den anden side. For så vidt angår Republikken Korea kunne man nå til den konklusion både samlet og, for perioden mellem 2005 og 2007, også for de ikke-samarbejdsvillige virksomheder separat.

(40)

I de modtagne bemærkninger hævdedes det, at stigningen i eksporten af koreansk SWR til Unionen var stabil over årene og ikke udviste nogen pludselig forøgelse, idet en sådan forøgelse angiveligt er en forudsætning for at fastslå en ændring i handelsmønstret. Det hævdedes endvidere, at stigningen snarere skulle betragtes som en naturlig udvikling i den koreanske SWR-erhvervsgren.

(41)

For det første defineres en ændring i handelsmønstret ikke udelukkende som en pludselig øget import i et undersøgt land, jf. grundforordningens artikel 13. Dernæst har undersøgelsen vist, at den koreanske eksport til Unionen voksede betydeligt i 2006 og 2007, hvorimod de koreanske producenters produktion i de år var stabil. Det kunne derfor ikke konkluderes, at udviklingen i den koreanske eksportmængde udelukkende skyldtes den naturlige udvikling i den koreanske SWR-erhvervsgren. Endelig viste for det meste modstridende tendenser mellem handelsstrømme fra Kina til Unionen og handelsstrømme fra Kina til Korea og fra Korea til Unionen siden 2006 klart en ændring i handelsmønstret mellem Unionen og tredjelande. Disse påstande måtte derfor afvises.

2.6. Omgåelsens art

(42)

Ifølge artikel 13, stk. 1, skal ændringen i mønstret for handelen skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Ovennævnte praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter blandt andet forsendelse af den af foranstaltninger omfattede vare via tredjelande og samling af dele gennem en samleproces i Unionen eller et tredjeland. I denne forbindelse blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 2, afgjort, om der forekom samleprocesser.

(43)

Den samlede analyse af det endelige bestemmelsessted for tovværk og kabler af stål fremstillet eller importeret til og fra Korea af samarbejdsvillige og ikke-samarbejdsvillige virksomheder — herunder import til og fra andre lande end Kina og EU-landene — viste, at visse eksportmængder fra Korea til Unionen var import med oprindelse i Kina til Korea, for importen kom ikke fra andre tredjelande, og blev ikke produceret af indenlandske producenter i Korea.

(44)

Endvidere viste en sammenligning af den samlede koreanske eksport af SWR, jf. de koreanske statistikker, og de samarbejdsvillige eksporterende producenters efterprøvede oplysninger om deres produktion, at koreanske producenters produktion til eksport (118 856 tons) var betydelig mindre end den samlede eksport fra Korea (156 440 tons) i UP. I betragtning af de koreanske virksomheders udprægede samarbejdsvilje i forbindelse med denne undersøgelse, kan denne forskel ikke forklares ved producenter, som ikke har udvist samarbejdsvilje i forbindelse med undersøgelsen.

(45)

Undersøgelsen afslørede også, at visse importører i Unionen modtog SWR med oprindelse i Kina fra koreanske eksportører, der ikke samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Disse oplysninger blev krydstjekket med koreanske handelsdatabaser, som viste, at i det mindste en del af de SWR, som blev eksporteret af disse ikke-samarbejdsvillige virksomheder, faktisk stammede fra Kina.

(46)	For så vidt angår de samarbejdsvillige virksomheder, kunne det konstateres, at ingen af dem foretog omladning af den pågældende vare via Republikken Korea i UP. Nogle af dem importerede SWR fra Kina, men disse blev udelukkende solgt på hjemmemarkedet og andre eksportmarkeder.

(47)

Det konstateredes, at der var en virksomhed, som afgav urigtige oplysninger i sin spørgeskemabesvarelse. Endvidere blev Kommissionen under sit kontrolbesøg delvis nægtet adgang til oplysninger. Derfor blev konklusionerne for denne virksomhed baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1. Virksomheden blev underrettet om hensigten om at se bort fra de oplysninger, den havde indgivet, og blev indrømmet en tidsfrist til at fremkomme med yderligere forklaringer, jf. artikel 18, stk. 4.

(48)

Efter fremlæggelsen af resultaterne indrømmede virksomheden, at den tidligere havde omgået foranstaltningerne ved at forfalske oprindelsen af varer indkøbt i Kina. På den anden side hævdede virksomheden, at den havde indgivet tilstrækkelige oplysninger om produktion, salg og indkøb i løbet af UP, som blev kontrolleret på stedet. Den fremførte endvidere det argument, at det skulle være tilstrækkeligt til at konstatere, at den ikke havde omgået de gældende foranstaltninger i UP.

(49)

Men da virksomheden indrømmede, at den havde været involveret i omgåelse, og den tilmed forsøgte at vildlede Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen, anses det for passende at se bort fra alle de oplysninger, som virksomheden havde indgivet, og ikke at fritage virksomheden fra de udvidede foranstaltninger, jf. betragtning 77.

(50)	En virksomhed underrettede som nævnt i betragtning 18 Kommissionen om, at den var gået konkurs og trak sig ud af samarbejdet. Som ovenfor måtte konklusionerne vedrørende denne virksomhed drages på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1.

(51)

Ud fra disse oplysninger konkluderedes det, at skønt det ikke kunne konstateres, at nogen af de samarbejdsvillige koreanske producenter var involveret, fandt der omladning sted i UP og i de foregående år. Dette bekræftes også af konklusionerne vedrørende ændringen i handelsmønstret, jf. betragtning 39.

(52)

Det skal bemærkes, at i 2007 indledte OLAF en undersøgelse af omladning af samme vare via Korea. De koreanske myndigheder har som bekendt gennemført undersøgelser af påstået omgåelse på samme tidspunkt, og de konkluderede, at en række virksomheder, især forhandlere, begik svig ved at forfalske oprindelseslandet for SWR, der blev importeret fra Kina til Korea, ved reeksport af varen.

(53)	Derfor blev det bekræftet, at der fandt omladning sted af varer med oprindelse i Kina via republikken Korea.

(54)

Kilderne til råmaterialer og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver af de samarbejdsvillige virksomheder for at konstatere, om der var nogen samleproces i Republikken Korea, der udgjorde en omgåelse af foranstaltningerne, jf. kriterierne i artikel 13, stk. 2. I alle tilfælde udgjorde det kinesiske råmateriale (valsetråd eller halvfabrikata) ikke mindst 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare. Derfor var det ikke nødvendigt at undersøge, om tærsklen på 25 % for værditilvæksten var nået eller ej.

(55)	Undersøgelsen viste, at ingen af de samarbejdsvillige producenter i Malaysia importerede den pågældende vare fra Kina i UP.

(56)

Ud fra de samarbejdsvillige virksomheders andel af eksporten til Unionen i forhold til den samlede eksport fra Malaysia til Unionen, jf. Comext, kunne det konkluderes, at den voksende import fra Malaysia, jf. statistikkerne, fuldt ud kan forklares ved de samarbejdsvillige virksomheders øgede eksport. Denne konklusion underbygges af de egentlige malaysiske producenters samlede produktionsmængde i samme periode, jf. betragtning 38.

(57)	Ansøgeren satte spørgsmålstegn ved disse resultater, dog uden at fremsætte yderligere begrundelser eller belæg. Påstanden blev derfor afvist.

(58)

Kilderne til råmaterialer og produktionsomkostningerne blev analyseret for hver af de samarbejdsvillige virksomheder for at konstatere, om der er nogen samleproces i Malaysia, der udgør en omgåelse af foranstaltningerne, jf. kriterierne i artikel 13, stk. 2. I alle tilfælde udgjorde det kinesiske råmateriale (valsetråd eller halvfabrikata) ikke mindst 60 % af den samlede værdi af de dele, der indgår i den samlede vare. Derfor var det ikke nødvendigt at undersøge, om tærsklen på 25 % for værditilvæksten var nået eller ej.

(59)	Det kunne derfor konkluderes, at den iagttagne ændring i handelsmønstret mellem Kina, Malaysia og Unionen ikke skyldtes omgåelse i Malaysia. Derfor bør undersøgelsen vedrørende import af SWR afsendt fra Malaysia afsluttes.

2.7. Utilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af antidumpingtolden (Republikken Korea)

(60)	Undersøgelsen bragte ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for omladning end unddragelse af den gældende antidumpingtold på SWR med oprindelse i Kina frem i lyset.

2.8. Undergravning af antidumpingtoldens afhjælpende virkninger (ikke-samarbejdsvillige koreanske virksomheder)

(61)

For at vurdere, hvorvidt de importerede varer, for så vidt angår mængder og priser, havde undergravet de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger over for SWR fra Kina, blev der anvendt Comext-data som de bedste tilgængelige data vedrørende ikke-samarbejdsvillige virksomheders eksportmængder og -priser. De således fastsatte priser blev sammenlignet med den skadestærskel, der var blevet fastsat for EU-producenterne i udløbsundersøgelsen.

(62)

Stigningen i importen fra Korea blev mængdemæssigt betragtet som betydelig ud fra størrelsen af markedet som fastlagt i udløbsundersøgelsen (betragtning 99 i forordning (EF) nr. 1858/2005). Det anslåede EU-forbrug i den nuværende undersøgelsesperiode giver en lignende indikation af denne imports omfang. Sammenligningen af skadestærsklen som fastsat i udløbsundersøgelsen og den vejede gennemsnitlige eksportpris viste betydeligt underbud. Det konkluderedes derfor, at foranstaltningerne undergraves, for så vidt angår mængde og priser.

2.9. Bevis for dumping (ikke-samarbejdsvillige koreanske virksomheder)

(63)	Endelig blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2, undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den tidligere fastslåede normale værdi for samme eller lignende varer.

(64)

I udløbsundersøgelsen blev den normale værdi fastsat på grundlag af priser i Tyrkiet, der i forbindelse med den undersøgelse fandtes at være et passende markedsøkonomisk referenceland for Kina. I løbet af den nuværende undersøgelse blev det konstateret, at prisen på valsetråd, som er det vigtigste input i produktionen af SWR, var vokset betydeligt siden udløbsundersøgelsen. I betragtning af, at prisudviklingen på råmaterialer afspejledes i eksportprisen i løbet af UP, blev det derfor endvidere anset for hensigtsmæssigt at opdatere den tidligere fastslåede normale værdi i overensstemmelse med prisudviklingen på råmaterialer.

(65)

Det konstateredes, at en betydelig del af den koreanske eksport var egentlig koreansk produktion. For at fastsætte eksportpriserne fra Republikken Korea, som er påvirket af omgåelse, var det derfor kun de ikke-samarbejdsvillige producenters/eksportørers eksport, der blevet taget i betragtning, som byggede på de bedste foreliggende oplysninger, dvs. på den gennemsnitlige eksportpris på SWR i UP, jf. Comext.

(66)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Følgelig blev der foretaget justeringer for forskelle i indirekte afgifter, transport- og forsikringsomkostninger ud fra de gennemsnitlige omkostninger for de samarbejdsvillige koreanske eksportører i UP.

(67)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi som fastsat i udløbsundersøgelsen og de vejede gennemsnitlige eksportpriser i denne undersøgelses UP, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(68)	Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

3. FORANSTALTNINGER

(69)	I betragtning af ovenstående konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af SWR med oprindelse i Kina blev omgået ved omladning via Republikken Korea, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(70)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina udvides til at gælde for import af samme vare afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Korea eller ej.

(71)	De foranstaltninger, der skal udvides, bør være dem, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1858/2005, dvs. en endelig antidumpingtold på 60,4 % af cif-prisen, netto, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(72)

Der bør opkræves told på den registrerede import af SWR afsendt fra Korea i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

4. AFSLUTNING AF UNDERSØGELSEN VEDRØRENDE MALAYSIA

(73)	I betragtning af konklusionerne vedrørende Malaysia bør undersøgelsen af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne ved import af SWR afsendt fra Malaysia afsluttes, og den registrering af importen af SWR afsendt fra Malaysia, der blev indført ved indledningsforordningen, bør ophøre.

(74)	Ansøgeren gjorde indsigelse mod forslaget om at afslutte undersøgelsen vedrørende Malaysia. Da alle argumenterne allerede er behandlet ovenfor, var det ikke grund til at tage forslaget op til fornyet overvejelse.

5. ANMODNINGER OM FRITAGELSE

(75)	De fjorten samarbejdsvillige virksomheder i Republikken Korea, som indsendte en spørgeskemabesvarelse, anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4.

(76)	En af disse virksomheder trak sig efterfølgende ud af samarbejdet, jf. betragtning 18. Dens anmodning om fritagelse i henhold til artikel 13, stk. 4, måtte derfor afvises.

(77)	En anden virksomhed afgav urigtige oplysninger og nægtede adgang til de ønskede oplysninger, jf. betragtning 47. Dens anmodning om fritagelse i henhold til artikel 13, stk. 4, kunne derfor ikke imødekommes.

(78)

En tredje virksomhed i Republikken Korea eksporterede ikke varen hverken i UP eller efter den periode, og der kunne ikke drages nogen konklusioner om arten af dens aktiviteter. Denne virksomhed kunne derfor ikke indrømmes en fritagelse. Hvis det efter udvidelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger skulle vise sig, at betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, er opfyldt, kan virksomhedens situation tages op til fornyet overvejelse efter anmodning.

(79)	Denne tredje virksomhed har gjort indsigelse og gentaget sin anmodning om fritagelse. Den fremlagde imidlertid ikke nye oplysninger eller dokumentation, som kunne ændre ovennævnte afgørelse. Derfor kunne anmodningen ikke imødekommes.

(80)

Det kunne ikke konstateres, at nogen af de andre samarbejdsvillige virksomheder i Republikken Korea omgik foranstaltningerne. Endvidere er der ingen af de virksomheder, der anmoder om fritagelse, der er forretningsmæssigt forbundet med virksomheder involveret i omgåelse. Det bemærkes navnlig, at fire af de berørte producenter er forretningsmæssigt forbundet med virksomheder i Kina, som er omfattet af de oprindelige foranstaltninger. Der er imidlertid ikke noget bevis for, at et sådant forhold blev etableret eller brugt til at omgå de gældende foranstaltninger over for importen med oprindelse i Kina. Der bør derfor indrømmes fritagelser til alle andre samarbejdsvillige virksomheder end dem, der er nævnt i betragtning 76 til 78.

(81)

Kommissionen er af den opfattelse, at der er behov for særlige foranstaltninger i dette tilfælde for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af sådanne fritagelser. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder skal fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Import, der ikke ledsages af en sådan faktura, skal være omfattet af den udvidede antidumpingtold, der gælder for alle de virksomheder i Republikken Korea, som ikke er fritaget.

(82)

Andre berørte eksportører, som ikke blev kontaktet af Kommissionen i forbindelse med denne procedure, og som påtænker at indgive en anmodning om fritagelse fra den udvidede antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, vil skulle udfylde et spørgeskema, så Kommissionen kan afgøre, om en fritagelse kan være berettiget. Kommissionen vil normalt også aflægge et kontrolbesøg. Anmodninger skal rettes til Kommissionen med alle relevante oplysninger.

(83)	Hvor en fritagelse er berettiget, vil Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg foreslå at ændre forordningen i overensstemmelse hermed. Til opfølgning heraf vil Kommissionen overvåge den pågældende fritagelse for at sikre overholdelse af de betingelser, på hvilke den er givet.

6. FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(84)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne. Ingen af de fremsatte påstande gav anledning til at ændre de endelige konklusioner —

HAR VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Den endelige antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1858/2005 på importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med oprindelse i Kina, udvides til at gælde importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (Taric-kode 7312108113, 7312108313, 7312108513, 7312108913 og 7312109813), med undtagelse af varer, der er fremstillet af nedennævnte virksomheder:

Land	Virksomhed	Taric-tillægs-kode
Republikken Korea	Bosung Wire Rope Co., Ltd, 972-5, Songhyun-Ri, Jinrae-Myeun, Kimhae-Si, Gyeungsangnam-Do	A969
	Chung Woo Rope Co., Ltd 1682-4, Songjung-Dong, Gangseo-Gu, Busan	A969
	CS Co., Ltd, 287-6 Soju-Dong Yangsan-City, Kyoungnam	A969
	Cosmo Wire Ltd, 447-1, Koyeon-Ri, Woong Chon-Myon Ulju-Kun, Ulsan	A969
	Dae Heung Industrial Co., Ltd, 185 Pyunglim — Ri, Daesan-Myun, Haman — Gun, Gyungnam	A969
	DSR Wire Corp., 291, Seonpyong-Ri, Seo-Myon, Suncheon-City, Jeonnam	A969
	Kiswire Ltd, 20t h Fl. Jangkyo Bldg., 1, Jangkyo-Dong, Chung-Ku, Seoul	A969
	Manho Rope & Wire Ltd, Dongho Bldg, 85-2, 4 Street Joongang-Dong, Jong-gu, Busan	A969
	Shin Han Rope Co., Ltd, 715-8, Gojan-dong, Namdong-gu, Incheon	A969
	Ssang Yong Cable Mfg. Co., Ltd, 1559-4 Song-Jeong Dong, Gang-Seo Gu, Busan	A969
	Young Heung Iron & Steel Co., Ltd, 71-1 Sin-Chon Dong, Changwon City, Gyungnam	A969

2. Anvendelsen af fritagelser, som er blevet indrømmet de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i stk. 1, eller som Kommissionen har givet tilladelse til, jf. artikel 3, stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, finder den i stk. 1 indførte antidumpingtold anvendelse.

3. Den i medfør af stk. 1 i denne artikel udvidede told opkræves på import afsendt fra Republikken Korea, uanset om den er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, der er registreret i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 734/2009 samt artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009, med undtagelse af varer, som er fremstillet af de i stk. 1 opførte virksomheder.

4. De gældende toldbestemmelser finder anvendelse.

Artikel 2

Den undersøgelse, som blev indledt ved forordning (EF) nr. 734/2009 vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1858/2005 over for importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af tovværk og kabler af stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej, og om at gøre denne import til genstand for registrering, afsluttes herved.

Artikel 3

1. Anmodninger om fritagelse for den ved artikel 1 udvidede told indgives skriftligt på et af Den Europæiske Unions officielle sprog og underskrives af en person, der har beføjelse til at repræsentere den anmodende enhed. Anmodningen skal sendes til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/92

1049 Bruxelles

BELGIEN

Fax +32 22956505

2. I overensstemmelse med artikel 13, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009 kan Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg ved en afgørelse give tilladelse til, at import fra virksomheder, der ikke omgår de ved forordning (EF) nr. 1858/2005 indførte antidumpingforanstaltninger, fritages for den ved artikel 1 udvidede told.

Artikel 4

Det pålægges herved toldmyndighederne at ophøre med den registrering af importen, som blev indført i henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 734/2009.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 26. april 2010.

På Rådets vegne

C. ASHTON

Formand

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2) EFT L 217 af 17.8.1999, s. 1.

(3) EUT L 328 af 30.10.2004, s. 1.

(4) EUT L 120 af 24.4.2004, s. 1.

(5) EUT L 299 af 16.11.2005, s. 1.

(6) EUT L 208 af 12.8.2009, s. 7.

BILAG

Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og udformet på følgende måde:

1)	Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen.

Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at (mængde) af [den pågældende vare], der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i (det pågældende land). Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte«.

3)	Dato og underskrift.

11.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/13

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 401/2010

af 7. maj 2010

om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 121, stk. 1, litra k), l) og m), og artikel 203b, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 25, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (2) føres der årlig kontrol med vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse enten ved stikprøvekontrol, prøveudtagning eller systematisk, og det er kun stikprøvekontrollen, der kan kombineres med prøveudtagning. Nogle medlemsstater, der hidtil har foretrukket systematisk kontrol, har ændret holdning og ønsker at kunne kombinere alle tre former for kontrol. Derfor bør medlemsstaterne have mulighed for at være mere fleksible i forbindelse med den årlige kontrol.

(2)

Da forordning (EF) nr. 607/2009 var blevet vedtaget, viste det sig, at den indeholdt nogle tekniske fejl, som bør rettes. Især blev navnet på druesorten »Montepulciano« fejlagtigt anført i del B i bilag XV og bør derfor flyttes til del A i samme bilag. Stavemåden i nogle af bestemmelserne bør også ændres for at opnå større klarhed.

(3)

Af hensyn til klarheden og sammenhængen bør nogle af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 607/2009 omarbejdes eller præciseres. Dette gælder især de bestemmelser, der gælder for tredjelande, som bør have adgang til at anvende visse fakultative oplysninger, hvis de opfylder betingelser svarende til dem, medlemsstaterne skal opfylde. Det gælder også bilag XII, hvor terminologien bør være i overensstemmelse med listen over beskyttede oprindelsesbetegnelser i registret. Der bør også indføres nye bestemmelser for at opnå større præcision på mærknings- og præsentationsområdet.

(4)

Australien har anmodet om at få indsat nye navne på druesorter i del B i bilag XV til forordning (EF) nr. 607/2009. Kommissionen bør efter at have behandlet anmodningen og fundet, at betingelserne i artikel 62, stk. 1, litra b), og artikel 62, stk. 4, i nævnte forordning er overholdt, indsætte Australien i kolonnen, der svarer til navnene på de pågældende druesorter i nævnte bilag.

(5)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om handel med vin (3) indeholder en liste over navne på druesorter, der kan anvendes som mærkningsangivelser. USA bør derfor indsættes i del B i bilag XV til forordning (EF) nr. 607/2009 i kolonnen, der svarer til navnene på de pågældende druesorter.

(6)	Forordning (EF) nr. 607/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	For at undgå administrative byrder i forbindelse med certificeringsudgifter og samhandelsvanskeligheder bør de ændringer, der foreslås i nærværende forordning, anvendes fra samme dato som forordning (EF) nr. 607/2009, dvs. fra den 1. august 2009.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 607/2009 foretages følgende ændringer:

Artikel 18, stk. 1, affattes således:

»1. Det »register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser«, i det følgende benævnt »registret«, som Kommissionen fører, jf. artikel 118n i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (4), indlemmes i den elektroniske database »E-Bacchus«.

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Erhvervsdrivendes tilkendegivelse

Erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i hele eller en del af produktionen eller emballeringen af et produkt med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal tilkendegive dette over for myndighederne, jf. artikel 118o i forordning (EF) nr. 1234/2007.«

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

I stk. 1

affattes andet afsnit således:

»Den årlige kontrol finder sted i den medlemsstat, hvor produktionen er foregået i henhold til produktspecifikationen, og føres

a)	ved stikprøvekontrol på grundlag af en risikoanalyse eller

b)	ved prøveudtagning eller

c)	systematisk eller

d)	ved en kombination af ovennævnte.«

ii)	udgår femte afsnit.

Stk. 4, litra a), affattes således:

»a)	resultaterne af de undersøgelser, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, litra a) og b), og i stk. 2, dokumenterer, at det pågældende produkt opfylder betingelserne i produktspecifikationen og har alle de egenskaber, som kræves for den pågældende oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse«.

I artikel 56, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)	Litra a) affattes således: »a) »aftapningsvirksomhed«: en fysisk eller juridisk person eller sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, der er etableret i EU, og som foretager aftapning eller for egen regning lader denne foretage«.

b)	Litra f) affattes således: »f) »adresse«: angivelse af den lokale administrative enhed og den medlemsstat eller det tredjeland, hvor aftapningsvirksomhedens, producentens, forhandlerens eller importørens hovedsæde er beliggende.«

I artikel 63 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 2, fjerde afsnit, affattes således: »Certificeringsudgifterne afholdes af de berørte erhvervsdrivende, medmindre medlemsstaterne beslutter andet. «

b)	I stk. 7 indsættes som fjerde afsnit: »For Det Forenede Kongeriges vedkommende kan der i stedet for medlemsstatens navn anføres navnet på det land, som indgår i Det Forenede Kongerige.«

Artikel 64, stk. 4, affattes således:

»4. Stk. 1 gælder ikke for produkter som nævnt i punkt 3, 8 og 9 i bilag XIb til forordning (EF) nr. 1234/2007, forudsat at betingelserne for at angive sukkerindholdet reguleres af medlemsstaterne eller er fastsat i regler, der gælder i det pågældende tredjeland, herunder for tredjelandes vedkommende regler, der er fastsat af repræsentative erhvervsorganisationer. «

Artikel 67, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Med henblik på anvendelsen af navnet på en geografisk enhed, der er mindre end det område, som ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, skal den pågældende geografiske enhed være nøje defineret. Medlemsstaterne kan fastsætte regler for anvendelsen af disse geografiske enheder. Mindst 85 % af de druer, som vinen er fremstillet af, skal have oprindelse i den pågældende mindre geografiske enhed. Dertil regnes ikke:

a)	produktmængder, der er anvendt til sødning, »ekspeditionslikør« eller »tiragelikør«, eller

b)	produktmængder som nævnt i punkt 3, litra e) og f), i bilag XIb til forordning (EF) nr. 1234/2007.

De resterende 15 % af druerne skal have oprindelse i den pågældende oprindelsesbetegnelses eller geografiske betegnelses afgrænsede geografiske område.«

8)	Bilag XII affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

9)	Bilag XV affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

10)

I bilag XVII affattes punkt 4, litra b), første og andet led, således:

»—

Tokaj

—	Vinohradnícka oblasť Tokaj«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 1. august 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60.

(3) EUT L 87 af 24.3.2006, s. 2.

(4) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.«

BILAG I

»BILAG XII

LISTE OVER TRADITIONELLE BENÆVNELSER, JF. ARTIKEL 40

Traditionel benævnelse

Sprog

Vin (1)

Resumé af definition/anvendelsesbetingelse (2)

Berørt tredjeland

DEL A: Traditionelle benævnelser, jf. artikel 118u, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007

BELGIEN

Appellation d'origine contrôlée

Fransk

BOB

(1, 4)

Traditionelle benævnelser, der anvendes i stedet for »beskyttet oprindelsesbetegnelse«

Gecontroleerde oorsprongsbenaming

Nederlandsk

BOB

(1, 4)

Landwijn

Nederlandsk

BGB

(1)

Traditionelle benævnelser, der anvendes i stedet for »beskyttet geografisk betegnelse«

Vin de pays

Fransk

BGB

(1)

BULGARIEN

Гарантирано наименование запроизход (ГНП)

(guaranteed designation of origin)

Bulgarsk

BOB

(1, 3, 4)

Traditionelle benævnelser, der anvendes i stedet for »beskyttet oprindelsesbetegnelse« og »beskyttet geografisk betegnelse«

14.4.2000

Гарантирано и контролиранонаименование за произход (ГКНП)

(guaranteed and controlled designation of origin)

Bulgarsk

BOB

(1, 3, 4)

Благородно сладко вино (БСВ)

(noble sweet wine)

Bulgarsk

BOB

(3)

Pегионално вино

(Regional wine)

Bulgarsk

BGB

(1, 3, 4)

TJEKKIET

Jakostní šumivé víno stanovené oblasti

Tjekkisk

BOB

(4)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; den vin, der anvendes til fremstilling af mousserende kvalitetsvin i en specifik region, er produceret i vindyrkningsområdet; i det pågældende område er hektarudbyttet ikke overskredet. Vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Jakostní víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke forøget, druerne til produktion af vinen har et sukkerindhold på mindst 15° NM, druehøsten og vinfremstillingen, undtagen tapningen, finder sted i det pågældende område, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Jakostní víno odrůdové

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, frugtkød, most, vin, der er produceret af druer, der høstes på bestemte vinmarker, eller ved blanding af kvalitetsvin, dog højst af tre forskellige sorter.

Jakostní víno známkové

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, frugtkød, most og eventuelt vin, der er produceret af druer, der høstes på bestemte vinmarker.

Jakostní víno s přívlastkem, suppleret med:

—	Kabinetní víno

—	Pozdní sběr

—	Výběr z hroznů

—	Výběr z bobulí

—	Výběr z cibéb

—	Ledové víno

—	Slámové víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, frugtkød eller most, eventuelt vin, der er produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område eller delområde; hektarudbyttet er ikke forøget; vinen er produceret af druer, der med hensyn til oprindelse, sukkerindhold og vægt, eventuelt sort eller blanding af sorter, eller angreb af Botrytis cinerea P. er kontrolleret af inspektoratet og opfylder kravene til en særlig kvalitetsvin med særlige egenskaber, eller ved blanding af kvalitetsvin med særlige egenskaber; vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen; vinen er af inspektoratet klassificeret som kvalitetsvin med en af følgende særlige egenskaber:

—	»Kabinetní víno« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 19° NM

—	»Pozdní sběr« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 21° NM

—	»Výběr z hroznů« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 24° NM

—	»Výběr z bobulí« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer med et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Výběr z cibéb« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer, der er angrebet af Botrytis, eller af overmodne druer med et sukkerindhold på mindst 32° NM

—	»Ledové víno« tillades kun produceret af druer, der er høstet ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere og er forblevet frosne under høst og forarbejdning; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Slámové víno« tillades kun produceret af druer, der inden forarbejdningen har været opbevaret på halm eller tagrør, eventuelt ophængt i et veludluftet rum, i mindst tre måneder; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27° NM.

Pozdní sběr

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke forøget, druerne til produktion af vinen har et sukkerindhold på mindst 21° NM, druehøsten og vinfremstillingen, undtagen tapningen, finder sted i det pågældende område, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Víno s přívlastkem, suppleret med:

—	Kabinetní víno

—	Pozdní sběr

—	Výběr z hroznů

—	Výběr z bobulí

—	Výběr z cibéb

—	Ledové víno

—	Slámové víno

Tjekkisk

BOB

(1)

—	»Kabinetní víno« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 19° NM

—	»Pozdní sběr« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 21° NM

—	»Výběr z hroznů« skal være produceret udelukkende af druer med et sukkerindhold på mindst 24° NM

—	»Výběr z bobulí« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer med et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Výběr z cibéb« tillades kun produceret af udvalgte enkeltdruer, der er angrebet af Botrytis, eller af overmodne druer med et sukkerindhold på mindst 32° NM

—	»Ledové víno« tillades kun produceret af druer, der er høstet ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere og er forblevet frosne under høst og forarbejdning; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27° NM

—	»Slámové víno« tillades kun produceret af druer, der inden forarbejdningen har været opbevaret på halm eller tagrør, eventuelt ophængt i et veludluftet rum, i mindst tre måneder; den fremkomne most skal have et sukkerindhold på mindst 27° NM.

Jakostní likérové víno

Tjekkisk

BOB

(3)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på vinmarker i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke overskredet, produktionen har fundet sted i det specifikke vindyrkningsområde, hvor druerne er høstet, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Zemské víno

Tjekkisk

BGB

(1)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på tjekkisk område, og som er egnede til produktion af kvalitetsvin i det pågældende område, eller af sorter, der er opført på sortslisten i gennemførelseslovgivningen. Vinen kan mærkes kun med den i gennemførelseslovgivningen fastsatte geografiske betegnelse. Ved produktionen af bordvin med geografisk betegnelse må kun benyttes druer, der indgår i produktionen af vinen, som har et sukkerindhold på mindst 14° NM, og som er høstet i den geografiske enhed, der har den geografiske betegnelse i henhold til dette afsnit, og opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen. Brug af navnet på andre geografiske enheder end de i gennemførelseslovgivningen fastsatte er forbudt.

Víno originální certifikace (VOC eller V.O.C.)

Tjekkisk

BOB

(1)

Vinen skal være produceret inden for vindyrkningsområdet eller et mindre område. Producenten skal være medlem af den sammenslutning, der er beføjet til at tildele betegnelsen »víno origininální certifikace« i henhold til lovgivningen. Vinen opfylder mindst kvalitetskravene til kvalitetsvin i henhold til denne lov. Vinen opfylder betingelserne i beslutningen om tilladelse til tildeling af betegnelsen »víno origininální certifikace«. I øvrigt skal vinen opfylde kravene i denne lov til særlige vintyper.

DANMARK

Regional vin

Dansk

BGB

(1, 3, 4)

Vin eller mousserende vin, der er fremstillet i Danmark i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning. »Regional vin« vil være analyseret og vurderet organoleptisk. Dens art og karakter vil afhænge dels af produktionsområdet, dels af de anvendte druer og dels af producentens dygtighed.

TYSKLAND

Prädikatswein (Qualitätswein mit Prädikat (3)), suppleret med:

—

Kabinett

—

Spätlese

—

Auslese

—	Beerenauslese

—	Trockenbeerenauslese

—

Eiswein

Tysk

BOB

(1)

Samlet kategori af vine med særlige egenskaber, som har opnået en bestemt mindstemostvægt, og som hverken er chaptaliseret eller tilsat koncentreret druemost, suppleret med en af følgende betegnelser:

—	(Kabinett): Laveste kvalitetsniveau for kvalitetsvine med særlige egenskaber (Prädikatsweine); Kabinett-vine er lette og fine og ligger på 67-85 Oechsle-grader afhængigt af druesort og region

—	(Spätlese): Kvalitetsvin med særlige egenskaber, som skal ligge på 76-95 Oechslegrader afhængigt af druesort og region; druerne skal være høstet sent og være fuldmodne; Spätlesevine har en kraftig smag (ikke nødvendigvis sød)

—	(Auslese): Fremstillet af enkeltvis udvalgte fuldmodne druer, som kan være koncentreret af Botrytis cinerea, og som skal ligge på 85-100 Oechslegrader afhængigt af druesort og region

—

(Beerenauslese): Fremstillet af særligt udvalgte fuldmodne druer, der takket være Botrytis cinerea har en høj koncentration af sukker; i reglen høstet noget senere end den normale høst. Mostvægten skal ligge på 110-125 Oechslegrader afhængigt af druesort og region; sådanne vine er meget søde og har god holdbarhed

—

(Trockenbeerenauslese): Højeste kvalitetsniveau for kvalitetsvine med særlige egenskaber (Prädikatswein), som har en mostvægt på over 150 Oechslegrader. Vine i den kategori er fremstillet af omhyggeligt udvalgte overmodne druer, hvis saft er koncentreret af Botrytis cinerea. Druerne er indskrumpne som rosiner. Den færdige vin er karakteriseret ved en overdådig sødme og et lavt alkoholindhold

—	(Eiswein): Eiswein skal være fremstillet af druer, der er høstet ved hård frost med temperaturer under –7 °C, som presses frosne; det er en enestående højkvalitetsvin med meget kraftig sødme og syrlighed.

Qualitätswein, eventuelt suppleret med b.A. (Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete)

Tysk

BOB

(1)

Kvalitetsvine fra bestemte regioner, som har været underkastet en analytisk og en organoleptisk undersøgelse, og som opfylder bestemte krav til druernes modenhed (mostvægt / Oechslegrader).

Qualitätslikörwein, suppleret med b.A. (Qualitätslikörwein bestimmter Anbaugebiete) (4)

Tysk

BOB

(3)

Kvalitetshedvine fra bestemte regioner, som har været underkastet en analytisk og en organoleptisk undersøgelse, og som opfylder bestemte krav til druernes modenhed (mostvægt / Oechslegrader).

Qualitätsperlwein, suppleret med b.A. (Qualitätsperlwein bestimmter Anbaugebiete) (4)

Tysk

BOB

(8)

Kvalitetsperlevine fra bestemte regioner, som har været underkastet en analytisk og en organoleptisk undersøgelse, og som opfylder bestemte krav til druernes modenhed (mostvægt / Oechslegrader).

Sekt b.A. (Sekt bestimmter Anbaugebiete) (4)

Tysk

BOB

(4)

Mousserende kvalitetsvin fra bestemte regioner.

Landwein

Tysk

BGB

(1)

Vin af høj kvalitet, som skyldes dens lidt forhøjede mostvægt.

Winzersekt (4)

Tysk

BOB

(1)

Mousserende kvalitetsvin, der er fremstillet i særlige vindyrkningsområder ud fra druer, der er høstet i samme vinbrug som det, hvori producenten har forarbejdet druerne til vin, og hvoraf der i bestemte vindyrkningsområder skal fremstilles mousserende kvalitetsvin; gælder også for producentsammenslutninger.

GRÆKENLAND

Ονομασία Προέλευσης Ανωτέρας Ποιότητας (ΟΠΑΠ)

(appellation d’origine de qualité supérieure)

Græsk

BOB

(1, 3, 4, 15, 16)

Navnet på en administrativt anerkendt region eller lokalitet til beskrivelse af vin, der opfylder følgende krav:

—	den er fremstillet af druer af førsteklasses sorter af arten Vitis vinifera, som kommer udelukkende fra det geografiske område, og produceres i området

—	den er fremstillet af druer fra vinmarker med lavt udbytte pr. hektar

—	dens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

[L.D. 243/1969 og L.D. 427/76 om forbedring og beskyttelse af vinproduktionen]

Ονομασία Προέλευσης Ελεγχόμενη (ΟΠΕ)

(appellation d'origine contrôlée)

Græsk

BOB

(3, 15)

Vin i denne kategori skal ud over de ufravigelige krav under benævnelsen »appellation d’origine de qualité supérieure« opfylde følgende krav:

—	den skal være fremstillet af druer fra førsteklasses vinmarker med lavt udbytte pr. hektar, som er anlagt på jorder, der er egnede til produktion af kvalitetsvin

—	visse krav til beskæringssystemet på vinmarkerne og mindsteindholdet af sukker i mosten skal være opfyldt

[L.D. 243/1969 og L.D. 427/76 om forbedring og beskyttelse af vinproduktionen]

Οίνος γλυκός φυσικός

(vin doux naturel)

Græsk

BOB

(3)

Vin i kategorierne »appellation d'origine contrôlée« eller »appellation d’origine de qualité supérieure«, som desuden opfylder følgende krav:

—	kommer fra druemost med et naturligt startalkoholindhold på mindst 12 % vol

—	har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol og højst 22 % vol

—	har et totalt alkoholindhold på mindst 17,5 % vol

[L.D. 212/1982 om registrering af vin med oprindelsesbetegnelsen »Samos«]

Οίνος φυσικώς γλυκύς

(vin naturellement doux)

Græsk

BOB

(3, 15, 16)

Vin i kategorierne »appellation d'origine contrôlée« eller »appellation d’origine de qualité supérieure«, som desuden opfylder følgende krav:

—	den fremstilles af druer, der har ligget i solen eller i skyggen

—	den fremstilles uden sukkertilsætning

—	den har et naturligt alkoholindhold på mindst 17 % vol (eller 300 g sukker pr. l).

[L.D. 212/1982 om registrering af vin med oprindelsesbetegnelsen »Samos«]

ονομασία κατά παράδοση

(appellation traditionnelle)

Græsk

BGB

(1)

Vin, der udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område og desuden opfylder følgende krav:

—	vin med den traditionelle benævnelse »Retsina«: fremstilles af druemost, hvortil der er tilsat aleppofyrharpiks

—	vin med den traditionelle benævnelse »Verneta«: fremstilles af druer fra marker på øen Zakynthos og opfylder bestemte krav til druesorter, markernes udbytte pr. hektar og druemostens sukkerindhold.

[P.D. 514/1979 om produktion, kontrol og beskyttelse af harpiksholdig vin og M.D. 397779/92 om definition af kravene til brug af betegnelsen »Verntea Traditional Designation of Zakynthos«]

τοπικός οίνος

(vin de pays)

Græsk

BGB

(1, 3, 4, 11, 15, 16)

Henvisning til en administrativt anerkendt region eller lokalitet til beskrivelse af vin, der opfylder følgende krav:

—	har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller særlige egenskaber, der kan tilskrives dens oprindelse

—	mindst 85 % af druerne til produktionen kommer udelukkende fra det geografiske område, og produktionen finder sted i det geografiske område

—	den fremstilles af druesorter, der er klassificeret i det bestemte område

—	produceres af druer fra vinmarker på jorder, der er egnede til vindyrkning med lavt udbytte pr. hektar

—	har for hver enkelt vin et fastsat naturligt og virkeligt alkoholindhold.

[C.M.D. 392169/1999 Generelle regler for brug af benævnelsen »Regional Wine« til at beskrive bordvin, ændret ved C.M.D. 321813/2007].

SPANIEN

Denominación de origen (DO)

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Navn på en region, et område, en lokalitet eller et afgrænset sted, som er administrativt anerkendt til at beskrive vin, der opfylder følgende betingelser:

—	den skal fremstilles i regionen eller området eller på lokaliteten eller det afgrænsede sted med druer derfra

—	den skal nyde anseelse i branchen som følge af sin oprindelse

—	dens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Chile

Denominación de origen calificada (DOCa)

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Vin i kategorien »denominación de origen calificada« skal ud over de ufravigelige krav under benævnelsen »denominación de origen« opfylde følgende krav:

—	den skal være anerkendt som »denominación de origen« mindst 10 år tidligere

—	de beskyttede produkter bringes kun i omsætning efter tapning hos registrerede vinproducenter, der ligger i det afgrænsede geografiske område

—	den enkelte kommune fastlægger på et kort det område, der anses for egnet til produktion af vin med ret til den pågældende oprindelsesbetegnelse

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de calidad con indicación geográfica

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Vin, der er fremstillet i en region eller et område eller på en lokalitet eller et afgrænset sted med druer fra området, og hvis kvalitet, omdømme og kendetegn kan tilskrives geografiske eller menneskelige faktorer eller begge dele, hvad enten det er drueproduktionen, vinfremstillingen eller vinens modning. Vinen betegnes med »vino de calidad de« efterfulgt af navnet på regionen, området, lokaliteten eller det afgrænsede sted, hvor den er fremstillet.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de pago

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betegnelse for det sted eller landområde, som har sådanne jordbundsforhold og et sådant mikroklima, at det adskiller sig fra de omkringliggende steder eller områder, som er kendt under et navn, der traditionelt og for enhver er knyttet til dyrkning af druer, hvoraf der er fremstillet vin med enestående egenskaber og kvaliteter, og hvis største udstrækning er fastsat efter den kompetente myndigheds regler i overensstemmelse med den enkelte regions egne kendetegn. Udstrækningen kan ikke være lige så stor som eller større end nogen af de kommuner, på hvis område eller områder - hvis der er mere end én - det er beliggende. Tilknytning til dyrkning af druer anses for at være etableret, når »pago«-navnet har været almindeligt benyttet i branchen til at identificere vin derfra i mindst fem år. Alle druer til fremstilling af »vino de pago« skal komme fra vinmarker i det pågældende »pago«, og vinen skal fremstilles, opbevares og i givet fald lagres adskilt fra anden vin.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de pago calificado

Spansk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Hvis hele et »pago« ligger inden for et område, der har »denominación de origen calificada«, kan vinen betegnes »vino de pago calificado«, og den producerede vin vil bevare betegnelsen »de pago calificado«, så længe den opfylder kravene til vin med »denominación de origen calificada« og er registreret deri.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; i førnævnte lov og anden lovgivning findes der andre lovkrav)

Vino de la tierra

Spansk

BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betingelser for anvendelse af den traditionelle benævnelse »vino de la tierra« sammen med en geografisk betegnelse:

I de i artikel 1 omhandlede regler for geografisk betegnelse af produkter skal der tages hensyn til mindst følgende aspekter:

a)	de vinkategorier, som benævnelsen gælder for

b)	navnet på den pågældende geografiske betegnelse

c)	den nøjagtige afgrænsning af det geografiske område

d)	angivelse af de pågældende druesorter

e)	det laveste naturlige alkoholindhold i de forskellige vintyper, der skal have ret til benævnelsen

f)	en vurdering eller en beskrivelse af de organoleptiske egenskaber

g)	kontrolsystemet for vinen, som udføres af et offentligt eller et privat organ.

2.	Brug af en geografisk benævnelse på vin, der er en blanding af vin af druer, der er høstet i forskellige produktionsområder, er tilladt, hvis mindst 85 % af vinen kommer fra det produktionsområde, hvis navn benyttes.

(Lov 24/2003 om vindyrkning og vin; bekg. 1126/2003)

Vino dulce natural

Spansk

BOB

(3)

(Bilag III, punkt B(6) i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009)

Vino Generoso

Spansk

BOB

(3)

(Bilag III, punkt B(8) i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009)

Chile

Vino Generoso de licor

Spansk

BOB

(3)

(Bilag III, punkt B(10) i Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009)

FRANKRIG

Appellation d'origine contrôlée

Fransk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)

Navnet på et sted, som tjener til at beskrive et produkt, som har oprindelse dér, og hvis kvalitet og kendetegn kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer. Produktet har et veletableret omdømme, og produktionen er underlagt kontrolprocedurer, som indebærer identifikation af virksomhederne, kontrol af produktionsforholdene og kontrol af produkterne.

Algeriet

Schweiz

Tunesien

Appellation […] contrôlée

Fransk

Appellation d'origine vin délimité de qualité supérieure

Fransk

Vin doux naturel

Fransk

BOB

(3)

Vin, hvis alkoholgæring er standset ved tilsætning af neutral vinalkohol. Processen tager sigte på at øge vinens alkoholindhold, mens størsteparten af druernes naturlige sukkerindhold bevares.

Afhængigt af, om den pågældende type vin doux naturel, der fremstilles, er hvid, rød eller rosé, sker tilsætningen på et bestemt tidspunkt under alkoholgæringen, med eller uden udblødning.

Vin de pays

Fransk

BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)

Vin med geografisk betegnelse, der opfylder strenge produktionsbetingelser, der fastsættes ved »arrêté«, såsom maksimalt udbytte, mindste alkoholindhold, druesorter og strenge krav til analyse.

ITALIEN

Denominazione di origine controllata (D.O.C.)

Italiensk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)

Ved vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse forstås den geografiske benævnelse for et vindyrkningsområde med en specifik produktion, og den benyttes til at beskrive et velrenommeret kvalitetsprodukt, hvis kendetegn skyldes det geografiske miljø og menneskelige faktorer. I førnævnte lov er der for italiensk vin strenge regler for brugen af den specifikke traditionelle benævnelse »D.O.C.«, hvilket understreger den vægt, der lægges på de kvalitative og traditionelle aspekter.

[Lov nr. 164 af 10.2.1992]

Kontrollierte Ursprungsbezeichnung

Tysk

Kontrolirano poreklo

Slovensk

Denominazione di origine controllata e garanttia (D.O.C.G.)

Italiensk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)

Svarer til D.O.C.-definitionen, men indeholder også ordet »garanteret«. Den er derfor forbeholdt vin af særlig høj kvalitet, som allerede har haft betegnelsen »D.O.C.« i mindst fem år. Vinen bringes i omsætning i beholdere på højst fem liter og er forsynet med en statslig mærkning, der sikrer forbrugerne bedre.

[Lov nr. 164 af 10.2.1992]

Kontrollierte und garantierte Ursprungsbezeichnung

Tysk

Kontrolirano in garantirano poreklo

Slovensk

Vino dolce naturale

Italiensk

BOB

(1, 3, 11, 15)

Traditionel benævnelse, der benyttes til at beskrive nogle vine, som produceres af tørrede druer og indeholder en del af restsukkeret fra druerne uden nogen sukkertilsætning.

Anvendelsen af benævnelsen er reguleret ved bekendtgørelser vedrørende de enkelte vine.

Indicazione geografica tipica (IGT)

Italiensk

BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 11, 15, 16)

En benævnelse, der kun findes i Italien, og som ifølge lov nr. 164 af 10. februar 1992 benyttes som en geografisk angivelse på italiensk vin, hvis specifikke karakter og kvalitetsniveau har rod i det geografiske område for drueproduktionen.

Landwein

Tysk

Vin de pays

Fransk

Deželna oznaka

Slovensk

CYPERN

Οίνος Ελεγχόμενης Ονομασίας

Προέλευσης (ΟΕΟΠ)

(Controlled Designation of Origin)

Græsk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betegner vin med BOB

Κ.Δ.Π.403/2005 Αρ.4025/19.8.2005/Ε.Ε. Παρ. ΙΙΙ (Ι)

Κ.Δ.Π.212/2005 Αρ.3896/26.4.2005/Ε.Ε. Παρ.ΙΙΙ (Ι)

Κ.Δ.Π.706/2004 Αρ.3895/27.8.2004/Ε.Ε. Παρ.ΙΙΙ (Ι)

Τοπικός Οίνος

(Regional Wine)

Græsk

BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 15, 16)

Betegner vin med BGB

Κ.Δ.Π. 704/2004 Αρ.3895/27.8.2004/Ε.Ε. Παρ. ΙΙΙ(Ι)

LUXEMBOURG

Crémant de Luxembourg

Fransk

BOB

(4)

[National bekendtgørelse af 4. januar 1991] De vigtigste produktionskrav er følgende:

—	druerne skal være høstet manuelt og udvalgt specielt til produktion af Crémant

—	basisvinen skal opfylde kvalitetskravene til kvalitetsvin

—	vinen skal være fremstillet af most, der er opnået ved presning af druer - hele druer, når det drejer sig om mousserende hvidvin og rosévin - højst 100 l pr. 150 kg høstede druer

—	den er gæret på flaske efter den traditionelle metode

—	det samlede indhold af svovldioxid overstiger ikke 150 mg/l

—	kuldioxidtrykket er mindst 4 atmosfærer ved 20 °C

—	sukkerindholdet er mindre end 50 g/l

Marque nationale, suppleret med:

—	appellation contrôlée

—	appellation d'origine contrôlée

Fransk

BOB

(1, 4)

(vin):

Mærket »Marque nationale« for vin med betegnelsen »Moselle luxembourgeoise« blev skabt ved national bekendtgørelse af 12. marts 1935. Påskriften »Marque nationale – appellation contrôlée« på den rektangulære bagetiket bekræfter, at vinproduktionen og vinens kvalitet er statskontrolleret. Mærket udstedes af »bureau de la Marque nationale«. Kun vin af luxembourgsk oprindelse, som ikke er blandet med udenslandsk vin, og som opfylder de nationale forskrifter og EU's forskrifter, kan gøre krav på denne betegnelse. Der er ligeledes krav om, at vin med dette mærke bringes i omsætning i flasker, og at druerne kun må være høstet og forarbejdet inden for det nationale produktionsområde. Vinene bliver systematisk undersøgt ved analystiske og organoleptiske metoder.

(mousserende vin):

Mærket »Marque nationale« for luxembourgsk mousserende vin blev skabt ved national bekendtgørelse af 18. marts 1988, og det bekræfter

—	at den mousserende vin udelukkende er fremstillet af vin, der er egnet til fremstilling af kvalitetsvin fra »Moselle luxembourgeoise«

—	at den opfylder kvalitetskriterierne i de nationale forskrifter og EU's forskrifter

—	at den er statskontrolleret.

UNGARN

Minőségi bor

Ungarsk

BOB

(1)

Betyder »kvalitetsvin« og betegner en BOB-vin

Védett eredetű bor

Ungarsk

BOB

(1)

Betegner vin med beskyttet oprindelse

Tájbor

Ungarsk

BGB

(1)

Betyder »landvin« og betegner en BGB-vin

MALTA

Denominazzjoni ta’ Origini Kontrollata (D.O.K.)

Maltesisk

BOB

(1)

[Government Gazette nr. 17965 af 5. september 2006]

Indikazzjoni Ġeografika Tipika (I.G.T.)

Maltesisk

BGB

(1)

[Government Gazette nr. 17965 af 5. september 2006]

NEDERLANDENE

Landwijn

Nederlandsk

BGB

(1)

Denne vin høstes og produceres på nederlandsk område. Navnet på den provins, druerne er høstet i, kan anføres på etiketten. Vinens indhold af alkohol skal være mindst 6,5 % vol. Ved produktionen af denne vin i Nederlandene må kun de druesorter, der er optaget på den nationale liste, anvendes.

ØSTRIG

Districtus Austriae Controllatus (DAC)

Latin

BOB

(1)

Betingelserne for disse kvalitetsvine (fx sorter, smag, alkoholindhold) fastsættes af et regionalt udvalg.

Prädikatswein, eventuelt suppleret med:

—	Ausbruch/Ausbruchwein

—	Auslese/Auslesewein

—	Beerenauslese/Beerenauslesewein

—	Kabinett/Kabinettwein

—	Schilfwein

—	Spätlese/Spätlesewein

—

Strohwein

—	Trockenbeerenauslese

—

Eiswein

Tysk

BOB

(1)

Disse vine er kvalitetsvine, og de er først og fremmest defineret ved druernes naturlige sukkerindhold og høstbetingelserne. Ingen form for sukkertilsætning er tilladt.

Ausbruch/Ausbruchwein: Fremstillet af overmodne og botrytisangrebne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 27° Klosterneuburger Mostwaage (KMW); der kan tilsættes frisk most eller vin for at forbedre sukkerudludningen.

Auslese/Auslesewein: Fremstillet af nøje udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 21° KMW.

Beerenauslese/Beerenauslesewein: Fremstillet af overmodne og/eller botrytisangrebne udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 25° KMW.

Kabinett/Kabinettwein: Fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 17° KMW.

Schilfwein, Strohwein: Druerne skal opbevares og tørre naturligt på tagrør eller halm i mindst 3 måneder inden presningen; sukkerindholdet skal være mindst 25° KMW.

Spätlese/Spätlesewein: Fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 19° KMW.

Trockenbeerenauslese: Druerne skal overvejende være botrytisangrebne og naturligt indskrumpne og have et sukkerindhold på mindst 30° KMW.

Eiswein: Druerne skal være naturligt frosne under høsten og presningen og skal have et sukkerindhold på mindst 25° KMW.

Qualitätswein besonderer Reife und Leseart, eventuelt suppleret med:

—	Ausbruch/Ausbruchwein

—	Auslese/Auslesewein

—	Beerenauslese/Beerenauslesewein

—	Kabinett/Kabinettwein

—	Schilfwein

—	Spätlese/Spätlesewein

—

Strohwein

—	Trockenbeerenauslese

—

Eiswein

Qualitätswein

Tysk

BOB

(1)

Fremstillet af fuldmodne druer af bestemte sorter med en naturligt sukkerindhold på mindst 15° KMW og et udbytte på højst 6 750 l/ha. Sådanne vine må kun sælges med et kvalitetsvinkontrolnummer.

Qualitätswein mit staatlicher Prüfnummer

Landwein

Tysk

BGB

(1)

Fremstillet af fuldmodne druer af bestemte sorter med en naturligt sukkerindhold på mindst 14° KMW og et udbytte på højst 6 750 l/ha.

PORTUGAL

Denominação de origem (D.O.)

Portugisisk

BOB

(1, 3, 4, 8)

Den geografiske benævnelse på en region eller en specifik lokalitet eller en traditionel benævnelse, som kan have tilknytning til den geografiske oprindelse, og som benyttes til at beskrive eller identificere et produkt, som er fremstillet af druer fra den pågældende region eller specifikke lokalitet, hvis kvalitet og kendetegn hovedsagelig eller fuldstændigt kan tilskrives det geografiske miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og som er produceret i det pågældende område eller den pågældende geografiske region.

[Decreto-Lei no 212/2004, de 23.8.2004]

Denominação de origem controlada (D.O.C.)

Portugisisk

BOB

(1, 3, 4, 8)

Mærkning af vinprodukter, der er berettiget til »denominação de origem«, kan omfatte påskriften »Denominação de Origem Controlada« eller »DOC«.

[Decreto-Lei no 212/2004, de 23 de Agosto]

Indicação de proveniência regulamentada (I.P.R.)

Portugisisk

BOB

(1, 3, 4, 8)

Navnet på et land, en region eller en specifik lokalitet eller en traditionel benævnelse, som kan have tilknytning til den geografiske oprindelse, og som benyttes til at beskrive eller identificere et produkt, som for mindst 85 %'s vedkommende er fremstillet af druer, der er høstet inden for den pågældende region eller specifikke lokalitets område, hvis omdømme, specifikke kvalitet og øvrige kendetegn kan tilskrives den geografiske oprindelse, og som er produceret i det pågældende geografiske område eller den pågældende geografiske region.

[Decreto-Lei no 212/2004, de 23.8.2004]

Vinho doce natural

Portugisisk

BOB

(3)

Sukkerholdig vin, fremstillet af druer, der er høstet sent eller angrebet af botrytis.

[Portaria no 166/1986, de 26.6.1986]

Vinho generoso

Portugisisk

BOB

(3)

Sådanne vine produceres traditionelt i afgrænsede områder af Douro, Madeira, Setúbal og Carcavelos og benævnes henholdsvis portvin, madeira, Moscatel de Setúbal eller Setúbal og Carcavelos.

[Decreto-Lei no 166/1986, de 26.6.1986]

Vinho regional

Portugisisk

BGB

(1)

Mærkningen af vinprodukter, der er berettiget til en geografisk betegnelse, kan omfatte påskriften »Vinho Regional« eller »Vinho da Região de«.

[Decreto-Lei no 212/2004, de 23.8.2004]

RUMÆNIEN

Vin cu denumire de origine controlată (D.O.C.), suppleret med:

—	Cules la maturitate deplină – C.M.D.

—	Cules târziu – C.T.

—	Cules la înnobilarea boabelor – C.I.B.

Rumænsk

BOB

(1, 3, 8, 15, 16)

Vin med oprindelsesbetegnelse er fremstillet af druer fra afgrænsede områder, hvis karakteristiske klima- og jordbundsforhold og orientering er gunstige for høstens kvalitet, og skal opfylde følgende krav:

a)	de druer, vinen er fremstillet af, hidrører udelukkende fra pågældende afgrænsede område

b)	den produceres i dette geografiske område

c)	vinens kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et særligt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

d)	vinen er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera.

Alt efter druernes modenhed og kvalitet ved høsten klassificeres vin med oprindelsesbetegnelse således:

a)	DOC – CMD – vin med oprindelsesbetegnelse, fremstillet af fuldmodne druer

b)	DOC – CT – vin med oprindelsesbetegnelse, fremstillet af sent høstede druer

DOC – CIB – vin med oprindelsesbetegnelse, fremstillet af botrytisangrebne druer.

Vin spumant cu denumire de origine controlată (D.O.C.)

Rumænsk

BOB

(5, 6)

Mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse er fremstillet af sorter, der anbefales til den type produktion og dyrkes på afgrænsede vinmarker. Vinen fremstilles som råvare og videreforarbejdes udelukkende i det pågældende område, indtil den afsættes.

Vin cu indicație geografică

Rumænsk

BGB

(1, 4, 9, 15, 16)

Vin med geografisk betegnelse er fremstillet af druer, der er høstet på bestemte vinmarker inden for afgrænsede områder, og skal opfylde følgende krav:

a)	vinen skal besidde en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

b)	mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, skal hidrøre udelukkende fra dette geografiske område

c)	vinen skal produceres i dette geografiske område

d)	vinen skal være fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis viniferaarten med andre arter af Vitisslægten.

Vinens virkelige alkoholindhold skal for vin, der fremstilles i vindyrkningszone B, være mindst 9,5 % vol og for vin, der fremstilles i vindyrkningszone CI og CII, mindst 10 % vol. Dens samlede alkoholindhold må højst være 15 % vol.

SLOVENIEN

Kakovostno vino z zaščitenim geografskim poreklom (kakovostno vino ZGP), eventuelt suppleret med Mlado vino

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol (9,5 % vol i zone CII) og et udbytte på højst 8 000 l/ha. Analyse og organoleptisk vurdering er obligatorisk.

Kakovostno peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom (Kakovostno vino ZGP)

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved første og anden alkoholgæring med et virkeligt alkoholindhold på mindst 10 % vol, hvor cuvéens totale alkoholindhold ikke må være under 9 % vol.

Penina

Slovensk

Vino s priznanim tradicionalnim poimenovanjem (vino PTP)

Slovensk

BOB

(1)

Betingelserne for denne kvalitetsvin fastsættes af ministeren på grundlag af en udførlig ekspertrapport (f.eks. sorter, alkoholindhold og udbytte).

Renome

Slovensk

Vrhunsko vino z zaščitenim geografskim poreklom (vrhunsko vino ZGP), eventuelt suppleret med:

—	Pozna trgatev

—

Izbor

—	Jagodni izbor

—	Suhi jagodni izbor

—	Ledeno vino

—	Arhivsko vino (Arhiva)

—	Slamno vino (vino iz sušenega grozdja)

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 83 Oechslegrader og et udbytte på højst 8 000 l/ha. Ingen form for sukkertilsætning, syring eller afsyring er tilladt. Analyse og organoleptisk vurdering er obligatorisk.

Pozna trgatev: Fremstillet af overmodne og/eller botrytisangrebne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 92 Oechslegrader.

Izbor: Fremstillet af overmodne og botrytisangrebne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 108 Oechslegrader.

Jagodni izbor: Fremstillet af overmodne og botrytisangrebne udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 128 Oechslegrader.

Suhi jagodni izbor: Fremstillet af overmodne og botrytisangrebne udvalgte druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 154 Oechslegrader.

Ledeno vino: Druerne skal være naturligt frosne under høsten og presningen og skal have et sukkerindhold på mindst 128 Oechslegrader.

Arhivsko vino (arhiva): Lagret vin, fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 83 Oechslegrader.

Slamno vino (vino iz sušenega grozdja): Druerne skal opbevares og tørre naturligt på tagrør eller halm inden presningen.

Vrhunsko peneče vino z zaščitenim geografskim poreklom (Vrhunsko peneče vino ZGP)

Slovensk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved første og anden alkoholgæring med et virkeligt alkoholindhold på mindst 10,5 % vol, hvor cuvéens samlede alkoholindhold ikke må være under 9,5 % vol.

Penina

Slovensk

Deželno vino s priznano geografsko oznako (Deželno vino PGO), eventuelt suppleret med Mlado vino

Slovensk

BGB

(1)

Vin fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol og et udbytte på højst 12 000 l/ha. Analyse og organoleptisk vurdering er obligatorisk.

SLOVAKIET

Akostné víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vin, som kontrolinstansen har klassificeret som kvalitetsenkeltdruevin eller kvalitetsmærkevin, og som er fremstillet af druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 16° NM. Det maksimale udbytte pr. hektar må ikke overskrides, og vinen skal opfylde kvalitetskravene i de særlige regler.

Akostné víno s prívlastkom, suppleret med:

—

Kabinetné

—	Neskorý zber

—	Výber z hrozna

—	Bobuľovývýber

—	Hrozienkový výber

—	Cibébový výber

—	L'adový zber

—	Slamové víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vin, som kontrolinstansen har klassificeret som kvalitetsvin med særlig egenskab, og som opfylder kvalitetskravene i de særlige regler. Den må ikke overskride det maksimale udbytte pr. hektar, og druernes sort, oprindelse, naturlige sukkerindhold, vægt og sundhedstilstand certificeres inden fremstillingen af en repræsentant for kontrolinstansen. Forbuddet mod at øge det naturlige alkoholindhold og justere indholdet af restsukker skal overholdes.

Akostné víno s prívlastkom opdeles således:

—	kabinetné víno: fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 19° NM

—	neskorý zber: fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 21° NM

—	výber z hrozna: fremstillet af fuldmodne druer med et naturligt sukkerindhold på mindst 23° NM og fra nøje udvalgte klaser

—	bobuľový výber: fremstillet af manuelt udvalgte overmodne drueklaser, hvorfra umodne og beskadigede druer er fjernet manuelt, med et naturligt sukkerindhold på mindst 26° NM

—	hrozienkový výber: fremstillet udelukkende af manuelt udvalgte overmodne druer med et sukkerindhold på mindst 28° NM

—	cibébový výber: fremstillet udelukkende af manuelt udvalgte overmodne druer, der er forædlet ved angreb af Botrytis cinerea Persoon, med et sukkerindhold på mindst 28° NM

—	ľadové víno: fremstillet af druer, der er høstet ved en temperatur på minus 7° C eller lavere og forblevet frosne under høst og forarbejdning, og den fremkomne most skal have et naturligt sukkerindhold på mindst 27° NM

—	slamové víno: fremstillet af velmodnede druer, der inden forarbejdningen opbevares på måtter af halm eller tagrør, eventuelt ophængt på snore, i mindst tre måneder; den fremkomne most skal have et naturligt sukkerindhold på mindst 27° NM.

Esencia

Slovakisk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet ved langsom forgæring af afdræningsvin fra særskilt udvalgte cibebas fra den bestemte vinmark i »vinohradnícka oblast Tokaj«. Vinen skal have et naturligt sukkerindhold på mindst 450 g/l og et sukkerfrit tørstofindhold på mindst 50 g/l. Den skal lagres i mindst tre år, deraf mindst to år i egefade.

Forditáš

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af most eller vin af samme årgang fra den bestemte vinmark i »vinohradnícka oblast Tokaj« overhældt på druekvas fra cibebas. Den skal lagres i mindst to år, deraf mindst et år i egefade.

Mášláš

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af most eller vin af samme årgang fra den bestemte vinmark i »vinohradnícka oblast Tokaj« overhældt på vinbærme fra Samorodné eller Výber. Den skal lagres i mindst to år, deraf mindst et år i egefade.

Pestovateľský sekt (5)

Slovakisk

BOB

(4)

Grundbetingelserne for produktion af mousserende vin skal være overholdt, og den sidste fase af produktionen af mousserende vin skal finde sted hos ejeren af den vinmark, hvor druerne til produktionen kommer fra. Alle komponenter i cuvéen til pestovateľský sekt skal komme fra samme vindyrkningsområde.

Samorodné

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af Tokaj-druesorten i vindyrkningsområdet »vinohradnícka oblast Tokaj« fra den bestemte vinmark, hvis der ikke er gunstige betingelser for omfattende fremvækst af cibebas. Den må tidligst bringes i omsætning to år efter lagringen, deraf mindst ét år i træfade.

Sekt vinohradníckej oblasti (5)

Slovakisk

BOB

(4)

Mousserende vin fremstillet ved primær og sekundær fermentering af kvalitetsvin fra druer, der er dyrket på marker i vindyrkningsområder, hvor de pågældende druer dyrkes, eller umiddelbart tilstødende områder; grundbetingelserne for produktion af mousserende kvalitetsvin skal være opfyldt.

Výber (3)(4)(5)(6) putňový

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring efter overhældning af cibebas med most med et sukkerindhold på mindst 21° NM fra den bestemte vinmark i »vinohradnícka oblast Tokaj« eller vin af samme kvalitet og årgang fra den bestemte vinmark i »vinohradnícka oblast Tokaj«. Alt efter den tilsatte mængde cibebas inddeles Tokajský výber i 3 til 6 putňový. Den skal lagres i mindst tre år, deraf mindst to år i egefade.

Výberová esencia

Slovakisk

BOB

(1)

Vin fremstillet ved alkoholgæring af cibebas. Under høsten udvælges de enkelte druer, og de overhældes straks efter forarbejdningen med most fra den bestemte vinmark i »vinohradnícka oblast Tokaj« eller vin af samme årgang, som har et naturligt sukkerindhold på mindst 180 g/l og et sukkerfrit tørstofindhold på mindst 45 g/l. Den skal lagres i mindst tre år, deraf mindst to år i egefade.

DET FORENEDE KONGERIGE

quality (sparkling) wine

Engelsk

BOB

(1, 4)

Vin eller mousserende vin, der fremstilles i England og Wales i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning. Vin, der omsættes som »quality wine«, er analyseret og vurderet organoleptisk. Dens specifikke art og karakter vil afhænge dels af produktionsområdet, dels af kvaliteten af de anvendte druer og dels af producentens dygtighed.

Regional (sparkling) wine

Engelsk

BGB

(1, 4)

Vin eller mousserende vin, der fremstilles i England og Wales i overensstemmelse med reglerne i den nationale lovgivning. »Regional wine« vil være analyseret og vurderet organoleptisk. Dens art og karakter vil afhænge dels af produktionsområdet, dels af de anvendte druer og dels af producentens dygtighed.

DEL B: Traditionelle benævnelser, jf. artikel 118u, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007

BULGARIEN

Колекционно

(collection)

Bulgarsk

BOB

(1)

Vin, der opfylder kravene til »special reserve« og er lagret i flasker i mindst et år, og som kun udgør op til halvdelen af »special reserve«-mængden.

Ново

(young)

Bulgarsk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er fremstillet udelukkende af druer fra én høst og tappet inden udgangen af året. Den kan sælges med angivelsen »ny« indtil 1. marts det følgende år. I så fald skal der på etiketten også være angivelsen »sælges indtil 1. marts …«. Efter udløbet af førnævnte frist må vinen ikke længere være mærket med og frembydes som »ny«, og den vin, der stadig er i handelen, skal ometiketteres efter 31. marts det følgende år i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Премиум

(premium)

Bulgarsk

BGB

(1)

Vin, der er fremstillet af én druesort, som er den bedste af hele høsten. Den producerede mængde må højst udgør en tiendedel af hele høsten.

Премиум оук, или първо зареждане в бъчва

(premium oak)

Bulgarsk

BOB

(1)

Vin, der er lagret i nye egetræsfade med et rumindhold på højst 500 l.

Премиум резерва

(premium reserve)

Bulgarsk

BGB

(1)

Vin, der er produceret af én druesort og udgør en bevaret mængde af den bedste del af høsten.

Резерва

(reserve)

Bulgarsk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er produceret af én druesort, lagret mindst et år regnet fra november i høståret.

Розенталер

(Rosenthaler)

Bulgarsk

BOB

(1)

Vin, der er produceret af anbefalede druesorter med et sukkerindhold på mindst 22 vægtprocent. Vinen skal have et alkoholindhold på mindst 11°. Dens kendetegn er, at der er tilsat druemost eller koncentreret druemost mindst 30 dage inden afsendelsen.

Специална селекция

(special selection)

Bulgarsk

BOB

(1)

Vin, der er produceret af én druesort eller er en blanding, lagret i mindst to år regnet fra udløbsdatoen i produktspecifikationen.

Специална резерва

(special reserve)

Bulgarsk

BOB

(1)

Vin, der er produceret af én druesort eller er en blanding, lagret i mindst et år i egetræsfade regnet fra udløbsdatoen i produktspecifikationen.

TJEKKIET

Archivní víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der bringes i omsætning tidligst tre år efter høståret.

Burčák

Tjekkisk

BOB

(1)

Delvis fermenteret druemost, hvor det virkelige alkoholindhold er højere end 1 % vol og mindre end tre femtedele af det totale alkoholindhold.

Klaret

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er produceret af blå druer uden fermentering af skallerne.

Košer, Košer víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er produceret efter den liturgiske metode, der er foreskrevet i det mosaiske trossamfunds regler.

Labín

Tjekkisk

BGB

(1)

Vin af blå druer, som er produceret uden fermentering af skallerne i det tjekkiske vindyrkningsområde.

Mladé víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der udbydes til konsum senest inden udgangen af det kalenderår, hvor druerne til produktionen af vinen er høstet.

Mešní víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er produceret efter en liturgisk metode og opfylder betingelserne for brug under den katolske kirkes religiøse handlinger.

Panenské víno

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin fra en vinmarks første høst. Som første høst regnes høsten i det tredje år efter beplantning af marken.

Panenská sklizeň

Tjekkisk

Pěstitelský sekt (6)

Tjekkisk

BOB

(4)

Mousserende vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder og opfylder kravene i EU's forordninger til mousserende kvalitetsvin, og som er produceret i specifikke områder af druer fra vinproducentens vinmarker.

Pozdní sběr

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er klassificeret af de tjekkiske landbrugs- og fødevaremyndigheder, produceret af druer, der er høstet på en bestemt vinmark i det pågældende område; hektarudbyttet er ikke forøget, druerne til produktion af vinen har et sukkerindhold på mindst 21° NM, druehøsten og vinfremstillingen, undtagen tapningen, finder sted i det pågældende område, og vinen opfylder kvalitetskravene i gennemførelseslovgivningen.

Premium

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin med typebetegnelse (druesortering, enkeltdruer eller tørrede druer) fremstillet af druer, der for mindst 30 %'s vedkommende er angrebet af Botrytis cinerea P.

Rezerva

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er lagret mindst 24 måneder på træfade og derefter i flasker, mindst 12 måneder for rødvin og 6 måneder for hvidvin og rosévin i fad.

Růžák

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der er produceret af en blanding af druer eller druemost af hvide eller om nødvendigt blå druer.

Ryšák

Tjekkisk

Zrálo na kvasnicích

Tjekkisk

BOB

(1)

Vin, der under produktionen har været i kontakt med bærmen i mindst seks måneder.

Krášleno na kvasnicích

Tjekkisk

Školeno na kvasnicích

Tjekkisk

TYSKLAND

Affentaler

Tysk

BOB

(1)

Oprindelsesbetegnelse for rød kvalitetsvin og Prädikatswein fremstillet af Blauer Spätburgunderdruen i områderne Altschweier, Bühl, Eisental og Neusatz i byen Bühl samt Bühlertal og Neuweierområdet i byen BadenBaden.

Badisch Rotgold

Tysk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet ved blanding af hvide druer, eventuelt knuste, med røde druer i et bestemt vindyrkningsområde i Baden.

Classic

Tysk

BOB

(1)

Rødvin eller hvid kvalitetsvin, der udelukkende er fremstillet af klassiske druesorter, der er typiske for området. Mosten til produktionen har et naturligt mindste alkoholindhold, som er mindst 1 % vol højere end det naturlige mindste alkoholindhold, der foreskrives i det vindyrkningsområde, druerne er høstet i. Det totale alkoholindhold er mindst 11,5 % vol. Restsukkerindholdet må ikke overstige 15 g/l og ikke være højere end det dobbelte af det totale syreindhold. Angivelse af en enkelt druesort og årgang, men ikke af smag.

Ehrentrudis

Tysk

BOB

(1)

Oprindelsesbetegnelse for rosévin af høj og meget høj kvalitet, fremstillet af Blauer Spätburgunderdruesorten i Tuniberg-området.

Federweisser

Tysk

BGB

(1)

Delvis fermenteret druemost fra Tyskland med geografisk betegnelse eller fra andre EU-stater. Som geografisk betegnelse anvendes de for »Landwein« definerede vindyrkningsområder. »Federweißer« er den mest gængse betegnelse for delvis fermenteret druemost, når der tages hensyn til forskellige regionale betegnelser.

Hock

Tysk

BGB

(1)

Hvid vin med geografisk betegnelse fra Rhinområdet, hvis restsukkerindhold ligger i et område, der berettiger til smagsbetegnelsen »lieblich«. Benævnelsens historie er, at »Hock« er et gammelt engelsk-amerikansk udtryk for rhinskvin, som kan spores tilbage til stednavnet »Hochheim« (ved Main i Rheingau-vindyrkningsområdet).

Liebfrau(en)milch

Tysk

BOB

(1)

Traditionelt navn på hvid tysk kvalitetsvin, der mindst består af 70 % af en blanding af Riesling, Silvaner, Müller-Thurgau eller Kerner, og som kommer fra området Nahe, Rheingau, Rheinhessen eller Pfalz. Restsukkerindholdet ligger i området »lieblich«. Næsten udelukkende til eksport.

Riesling-Hochgewächs (7)

Tysk

BOB

(1)

Hvid kvalitetsvin, der udelukkende produceres af hvide druer af sorten Riesling. Mosten til produktionen har et naturligt mindste alkoholindhold, som er mindst 1,5 % vol højere end det naturlige mindste alkoholindhold, der foreskrives i det vindyrkningsområde eller den del af vindyrkningsområdet, druerne er høstet i, og den skal ved en smagstest have fået mindst 3,0 point.

Schillerwein

Tysk

BOB

(1)

Vin fra vindyrkningsområdet Württemberg. Kvalitetsvin af lys rød til klar rød farve, som er fremstillet ved blanding af hvide druer, eventuelt knuste, med røde druer, eventuelt knuste. »Schillersekt b.A.« og »Schillerperlwein b.A.« er tilladt, hvis grundvinen er »Schillerwein«.

Weiβherbst

Tysk

BOB

(1)

Kvalitetsvin eller »Prädikatswein«, der er produceret i et bestemt vindyrkningsområde af en enkelt rød druesort på grundlag af mindst 95 % most fra den første lette presning. Druesorten angives sammen med benævnelsen »Weißherbst« med samme skrifttype, størrelse og farve. Benævnelsen kan anvendes for mousserende kvalitetsvin, hvis den er produceret af vin med benævnelsen »Weißherbst«.

GRÆKENLAND

Αγρέπαυλη

(Agrepavlis)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning af typen »Agrepavlis«. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.

Αμπέλι

(Ampeli)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der udelukkende er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, og vinen skal være produceret på denne virksomhed.

Αμπελώνας(ες)

(Ampelonas (-ès))

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der udelukkende er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, og vinen skal være produceret på denne virksomhed.

Αρχοντικό

(Archontiko)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning af typen »Archontiko«. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.

Κάβα

(Cava)

Græsk

BGB

(1, 3, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er lagret under kontrollerede forhold.

Από διαλεκτούς αμπελώνες

(Grand Cru)

Græsk

BOB

(3, 15, 16)

Vin, der er produceret udelukkende af druer fra udvalgte vinmarker, hvor hektarudbyttet er særlig lavt.

Ειδικά Επιλεγμένος

(Grande réserve)

Græsk

BOB

(1, 3, 15, 16)

Udvalgt vin, der er lagret i et bestemt tidsrum under kontrollerede forhold.

Κάστρο

(Kastro)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning eller en ruin af et historisk slot. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.

Κτήμα

(Ktima)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, der ligger i det pågældende beskyttede vindyrkningsområde.

Λιαστός

(Liastos)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Vin, der er fremstillet af druer, der har ligget i solen eller skyggen med henblik på delvis tørring.

Μετόχι

(Metochi)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende en virksomhed, der ligger uden for det kloster, den tilhører.

Μοναστήρι

(Monastiri)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker tilhørende et kloster.

Νάμα

(Nama)

Græsk

BOB/BGB

(1)

Sød vin, der anvendes til religiøse ceremonier.

Νυχτέρι

(Nychteri)

Græsk

BOB

(1)

Vin med BOB-betegnelsen »Santorini«, som udelukkende produceres på øerne »Thira« og »Thiresia«, og som er lagret på fad i mindst tre måneder.

Ορεινό κτήμα

(Orino Ktima)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på vinmarker, der tilhører en virksomhed beliggende mere end 500 m over havet.

Ορεινός αμπελώνας

(Orinos Ampelonas)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der udelukkende er produceret af druer, der er dyrket på vinmarker beliggende mere end 500 m over havet.

Πύργος

(Pyrgos)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 8, 11, 15, 16)

Vin, der er produceret af druer, der er høstet på marker tilhørende en virksomhed, hvor der ligger en bygning af typen »Pyrgos«. Vinen skal være produceret på denne virksomhed.

Επιλογή ή Επιλεγμένος

(Réserve)

Græsk

BOB

(1, 3, 15, 16)

Udvalgt vin, der er lagret i et bestemt tidsrum under kontrollerede forhold.

Παλαιωθείς επιλεγμένος

(Vieille réserve)

Græsk

BOB

(3, 15, 16)

Udvalgt hedvin, der er lagret i et bestemt tidsrum under kontrollerede forhold.

Βερντέα

(Verntea)

Græsk

BGB

(1)

Vin med traditionel betegnelse, som er produceret af druer, der er høstet på vinmarker på øen Zakynthos, hvor også fremstillingen finder sted.

Vinsanto

Latin

BOB

(1, 3, 15, 16)

Vin med BOB-betegnelsen »Santorini«, som produceres i Santo Erini-Santorini-komplekset på øerne »Thira« og »Thiresia« af druer, der har ligget i solen.

SPANIEN

Amontillado

Spansk

BOB

(3)

Tør hedvin (Vino generoso) med BOB »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla-Moriles« med udtalt og fyldig aroma, ravfarvet eller gylden og med et virkeligt alkoholindhold på 16–22°. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Añejo

Spansk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i mindst 24 måneder i alt, enten i egetræsfade med et rumindhold på højst 600 l eller i flasker.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Malaga«, lagret i 3-5 år.

Chacolí-Txakolina

Spansk

BOB

(1)

Vin med BOB »Chacolí de Bizkaia-Bizkaiko Txakolina«, »Chacolí de Getaria-Getariako Txakolina« eller »Chacolí de Álava-Arabako Txakolina«, overvejende fremstillet af sorterne Ondarrabi Zuri og Ondarrabi Beltza. Vin med et virkeligt alkoholindhold på mindst 9,5 % vol (11 % vol for hvidvin, der er fermenteret i fade), med et indhold af flygtig syre på højst 0,8 mg/l og et totalt svovlindhold på højst 180 mg/l (140 mg/l for rødvin).

Clásico

Spansk

BOB

(3, 16)

Vin med et restsukkerindhold på mindst 45 g/l.

Chile

Cream

Engelsk

BOB

(3)

Hedvin med benævnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, »Montilla-Moriles«, »Málaga« eller »Condado de Huelva« med indhold af reducerende stoffer på mindst 60 g/l, fra ravfarvet til mahognifarvet. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet eller »añadas«-systemet i egetræsfade.

Criadera

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med benævnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, »Montilla-Moriles«, »Málaga« eller »Condado de Huelva«, som er lagret efter »criaderas y soleras«-systemet efter traditionen i området.

Criaderas y Soleras

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med benævnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda«, »Montilla-Moriles«, »Málaga« eller »Condado de Huelva«, hvor der benyttes et system med egetræsfade, de såkaldte »criaderas«, som er anbragt oven på hinanden, idet årets vin placeres øverste i systemet og derefter ved delvise og successive omstikninger over længere tid passerer gennem en række trin eller »criaderas« og til sidst når sidste trin, »solera«, hvor lagringsprocessen slutter.

Crianza

Spansk

BOB

(1)

Anden vin end mousserende vin, perlevin og hedvin, som opfylder følgende betingelser:

—	rødvin skal være lagret i mindst 24 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l

—	hvidvin og rosévin skal være lagret i mindst 18 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l.

Dorado

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Rueda« eller »Malaga«, som er lagret.

Fino

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med BOB »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla Moriles« og med følgende egenskaber: strågul farve og tør, let bitter, let og behagelig smag. Lagret under »flor« i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Fondillón

Spansk

BOB

(16)

Vin med BOB »Alicante«, fremstillet af overmodne druer af sorten Monastrell, som kvalitets- og sundhedsmæssigt er af højeste kvalitet. Ved gæringen benyttes kun den naturligt forekommende gær, og det virkelige alkoholindhold på mindst 16 % vol skal være udelukkende naturligt. Lagret mindst 10 år i egetræsfade.

Gran reserva

Spansk

BOB

(1)

Anden vin end mousserende vin, perlevin og hedvin, som opfylder følgende betingelser:

—	rødvin skal være lagret i mindst 60 måneder, deraf mindst 18 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l, og resten af tiden i flasker

—	hvidvin og rosévin skal være lagret i mindst 48 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l og resten af tiden i flasker.

Spansk

BOB

(4)

Mindste lagringstid for mousserende vin med BOB »Cava« er 30 måneder fra »tiraje« til »degüelle«.

Lágrima

Spansk

BOB

(3)

Sød vin med BOB »Málaga«, hvis fremstilling indebærer, at mosten drypper af de knuste druer uden mekanisk presning. Lagringen varer i mindst to år og finder sted efter »criaderas y soleras«-systemet eller efter årgange i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Noble

Spansk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i mindst 18 måneder i alt, enten i egetræsfade med et rumindhold på højst 600 l eller i flasker.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Málaga«, lagret i 2-5 år.

Oloroso

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla-Moriles«, som har følgende egenskaber: god krop, fyldig og blød, aromatisk, energisk, tør eller svagt sød, mahognifarvet, virkeligt alkoholindhold 16-22°. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Pajarete

Spansk

BOB

(3)

Sød eller halvsød vin med BOB »Málaga«, lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet eller efter »añadas« i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Pálido

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Condado de Huelva«, lagret i mere end tre år ved en biologisk lagringsproces, med et virkeligt alkoholindhold på 15-17 % vol.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Rueda«, lagret i mindst fire år, heraf mindst tre år i egetræsfade.

Spansk

BOB

(3)

Vin med BOB »Málaga« fremstillet af sorten Pedro Ximenez og/eller Moscatel uden tilsætning af »arrope« (kogt most), ikke lagret.

Palo Cortado

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Jerez-Xérès-Sherry«, »Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda« eller »Montilla-Moriles«, hvis organoleptiske egenskaber svarer til aromaen hos en amontillado og smag og farve som en oloroso, og som har et virkeligt alkoholindhold på 16-22 %. Lagret i to faser, først en biologisk under »flor« og derefter en oxidativ.

Primero de Cosecha

Spansk

BOB

(1)

Vin med BOB »Valencia«, høstet i høstperiodens første ti dage og tappet inden for de følgende 30 dage. Angivelse af høsten på etiketten er obligatorisk.

Rancio

Spansk

BOB

(1, 3)

Vin, der har gennemgået en kraftigt oxiderende lagringsproces med pludselige temperaturskift og med luftadgang, enten i træ- eller glasbeholder.

Raya

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med betegnelsen »Montilla-Moriles«, som har omtrent samme egenskaber som »oloroso«, men mindre smag og aroma. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Reserva

Spansk

BOB

(1)

Anden vin end mousserende vin, perlevin og hedvin, som opfylder følgende betingelser:

—	rødvin skal være lagret i mindst 36 måneder, deraf mindst 12 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l og resten af tiden i flasker

—	hvidvin og rosévin skal være lagret i mindst 24 måneder, deraf mindst 6 måneder i egetræsfade med et rumindhold på højst 330 l og resten af tiden i flasker.

Chile

Sobremadre

Spansk

BOB

(1)

Hvidvin med betegnelsen »Vinos de Madrid«, der som følge af den særlige fremstillingsmetode indeholder kuldioxidgas inden den egentlige gæring af mosten med dens »madres« (ribbede og pressede druer).

Solera

Spansk

BOB

(3)

Superior

Spansk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet af mindst 85 % foretrukne sorter i de pågældende områder.

Chile

Sydafrika

Trasañejo

Spansk

BOB

(3)

Hedvin med BOB »Malaga«, lagret i mere end fem år.

Vino Maestro

Spansk

BOB

(3)

Vin med BOB »Malaga«, som produceres ved en meget ufuldstændig gæring, idet der inden gæringen tilsættes 7 % vinalkohol. Gæringen er derfor meget langsom, og den standser, når alkoholindholdet er på 15-16°, således at restsukkerindholdet efter gæringen er på 160-200 g/l. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet eller »añadas«-systemet i egetræsfade med et rumindhold på højst 1 000 l.

Vendimia Inicial

Spansk

BOB

(1)

Vin med betegnelsen »Utiel–Requena«, som er fremstillet af druer, der er høstet i høstperiodens første ti dage, og har et alkoholindhold på 10-11,5 % vol. Den har som følge af den tidlige høst nogle særlige egenskaber, bl.a. en svag afgivelse af kuldioxidgas.

Viejo

Spansk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i mindst 36 måneder med en oxideret karakter, bl.a. på grund af påvirkning med lys, ilt, varme eller en kombination af disse faktorer.

Spansk

BOB

(3)

Hedvin (vino generoso) med BOB-betegnelsen »Condado de Huelva«, som har følgende egenskaber: god krop, fyldig og blød, aromatisk, energisk, tør eller svagt sød, mahognifarvet, virkeligt alkoholindhold 16-22°. Lagret i mindst to år efter »criaderas y soleras«-systemet i egetræsfade med rumindhold højst 1 000 l.

Vino de Tea

Spansk

BOB

(1)

Vin fra det nordlige delområde for BOB »La Palma«, lagret i træbeholdere af Pinus canariensis (»Tea«) i op til seks måneder. Det virkelige alkoholindhold er for hvidvin 11-14 % vol, for rosévin 11-13 % vol og for rødvin 12-14 % vol.

FRANKRIG

Ambré

Fransk

BOB

(3)

Artikel 7 i bekendtgørelse af 29. december 1997 bestemmer om BOB »Rivesaltes« følgende: For at være berettiget til AOC-betegnelsen »Rivesaltes« suppleret med udtrykket »ambré« skal hvidvin være produceret på virksomheden i oxiderende miljø indtil den 1. september i det andet år efter høsten.

Clairet

Fransk

BOB

(1)

BOB »Bourgogne«, »Bordeaux«: lys rødvin eller rosévin.

Claret

Fransk

BOB

(1)

BOB »Bordeaux«: udtryk, der betegner en lys rødvin.

Tuilé

Fransk

BOB

(3)

Artikel 7 i bekendtgørelse af 29. december 1997 bestemmer følgende: For at være berettiget til AOC-betegnelsen »Rivesaltes« suppleret med udtrykket »tuilé« skal rødvin være produceret på virksomheden i oxiderende miljø indtil den 1. september i det andet år efter høsten.

Vin jaune

Fransk

BOB

(1)

BOB »Arbois«, »Côtes du Jura«, »L'Etoile«, »Château-Châlon«: vin, der produceres udelukkende med de i de nationale regler fastsatte druesorter: langsom fermentering og lagring i egetræsfade uden opfyldning i mindst seks år.

Château

Fransk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)

Historisk udtryk, der er knyttet til en område- og vintype og forbeholdt vin, der kommer fra en ejendom, der reelt eksisterer og betegnes med nøjagtig dette ord.

Chile

Clos

Fransk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15, 16)

Chile

Cru artisan

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Médoc«, »Haut-Médoc«, »Margaux«, »Moulis«, »Listrac«, »St Julien«, »Pauillac«, »St Estèphe«

Betegnelse med relation til en vins kvalitet, dens historie og en områdetype, som er udtryk for et anseelseshierarki mellem vine fra en bestemt ejendom.

Cru bourgeois

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Médoc«, »Haut-Médoc«, »Margaux«, »Moulis«, »Listrac«, »Saint-Julien«, »Pauillac«, »Saint-Estèphe«: Betegnelse med relation til en vins kvalitet, dens historie og en områdetype, som er udtryk for et anseelseshierarki mellem vine fra en bestemt ejendom.

Chile

Cru classé, eventuelt suppleret med Grand, Premier Grand, Deuxième, Troisième, Quatrième, Cinquième

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Barsac«, »Côtes de Provence«, »Graves«, »Saint-Emilion grand cru«, »Médoc«, »Haut-Médoc«, »Margaux«, »Pessac-Leognan«, »Saint Julien«, »Pauillac«, »Saint Estèphe«, »Sauternes«.

Betegnelse med relation til en vins kvalitet, dens historie og en områdetype, som er udtryk for et anseelseshierarki mellem vine fra en bestemt ejendom.

Edelzwicker

Tysk

BOB

(1)

Vin med BOB »Alsace«, fremstillet af en eller flere druesorter som angivet i specifikationerne.

Grand cru

Fransk

BOB

(1, 3, 4)

Udtryk med relation til en vins kvalitet, som er forbeholdt vin med en beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fastsat ved bekendtgørelse, og når dette udtryk anvendes kollektivt sammen med en oprindelsesbetegnelse.

Chile

Schweiz

Tunesien

Hors d’âge

Fransk

BOB

(3)

For BOB »Rivesaltes«, »Banyuls«, »Rasteau« og »Maury« kan benævnelsen benyttes for vin, der er lagret mindst fem år efter fremstillingen.

Passe-tout-grains

Fransk

BOB

(1)

Vin med BOB »Bourgogne«, der er fremstillet af to druesorter som angivet i specifikationen.

Premier Cru

Fransk

BOB

(1, 4)

Tunesien

Primeur

Fransk

BOB

(1)

Vin, som kan sælges til konsum fra den tredje torsdag i november i høståret.

Fransk

BGB

(1)

Vin, som kan sælges til konsum fra den tredje torsdag i oktober i høståret.

Rancio

Fransk

BOB

(1, 3)

For BOB »Grand Roussillon«, »Rivesaltes«, »Rasteau«, »Banyuls«, »Maury«, »Clairette du Languedoc«: Udtryk med relation til en vintype og en bestemt produktionsmetode, som er forbeholdt nogle kvalitetsvine som følge af deres alder og jordbundsforhold.

Sélection de grains nobles

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Alsace«, »Alsace Grand Cru«, »Condrieu«, »Monbazillac«, »Graves supérieur«, »Bonnezeaux«, »Jurançon«, »Cérons«, »Quarts de Chaume«, »Sauternes«, »Loupiac«, »Côteaux du Layon«, »Barsac«, »Sainte Croix du Mont«, »Côteaux de l’Aubance«, »Cadillac«: Vin, der obligatorisk er fremstillet af druer, der manuelt er høstet selektivt ad flere omgange. Målet er at høste druer, der er overmodne, angrebet af Botrytis eller koncentreret på vinstokken.

Sur lie

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Muscadet«, »Muscadet Coteaux de la Loire«, »Muscadet-Côtes de Grandlieu«, »Muscadet-Sèvre et Maine«, »Gros Plant du Pays Nantais«: Vin med særlige specifikationer (f.eks. udbytte og alkoholindhold), som forbliver i kontakt med bærmen indtil 1. marts i året efter høståret.

Fransk

BGB

(1)

For BGB »Vin de pays d’Oc«, »Vin de pays des Sables du Golfe du Lion«: Vin med særlige specifikationer, som forbliver i fad mindre end en vinter og er i kontakt med bærmen indtil tapningen.

Vendanges tardives

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Alsace«, »Alsace Grand Cru«, »Jurançon«: Udtryk med relation til en vintype og en bestemt produktionsmetode, som er forbeholdt vin af overmodne druer, og som opfylder bestemte krav til densitet og alkoholindhold.

Villages

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Anjou«, »Beaujolais«, »Côte de Beaune«, »Côtes de Nuits«, »Côtes du Rhône«, »Côtes du Roussillon«, »Mâcon«: Udtryk med relation til en vins kvalitet, som er forbeholdt vin med en oprindelsesbetegnelse, der er fastsat ved bekendtgørelse, og når dette udtryk anvendes kollektivt sammen med en oprindelsesbetegnelse.

Vin de paille

Fransk

BOB

(1)

For BOB »Arbois«, »Côtes du Jura«, »L’Etoile«, »Hermitage«: Udtryk med relation til en fremstillingsmetode, der består i at udvælge druer af sorter, der er fastsat i de nationale regler, og lade dem tørre i mindst seks uger, enten udlagt på halmmåtter eller riste eller ophængt. Lagret i mindst tre år regnet fra presningsdatoen, heraf lagring i træbeholder i mindst 18 måneder.

ITALIEN

Alberata

Italiensk

BOB

(1)

Særlig benævnelse, der er knyttet til »Aversa«-vintypen. Den refererer til den meget gamle vindyrkningstradition, som fører til produktet.

Vigneti ad alberata

Amarone

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden for »Valpolicella«-vintypen. Den har siden oldtiden været benyttet til at betegne oprindelsesstedet for den vin, der produceres ifølge en bestemt produktionsmetode, som anvender tørrede druer og bygger på fuldstændig forgæring af sukkeret. Det kan forklare »Amarone«-navnets oprindelse. Det er en helt særlig og meget velkendt benævnelse, som i sig selv identificerer produktet.

Ambra

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og »Marsala«-vintypens særlige ravgule farve, der kan være mere eller mindre mørk. Den særlige farve skyldes den langvarige produktionsmetode, som indebærer lagring og forfining, en proces, hvorved den sker en betydelig reduktion af polyphenolernes oxygen og farvestofferne.

Ambrato

Italiensk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og den særlige ravfarve, der kan være mere eller mindre mørk, og som er karaktistisk for »Malvasia delle Lipari«- og »Vernaccia di Oristano«-vintyperne. Den særlige farve skyldes den langvarige produktionsmetode, som indebærer lagring og forfining, en proces, hvorved den sker en betydelig reduktion af polyphenolernes oxygen og farvestofferne.

Annoso

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til »Controguerra«-vintypen. Den er knyttet til den særlige produktionsmetode, som indebærer brug af tørrede druer og en obligatorisk lagring i træbeholdere i mindst 30 måneder, inden det endelige produkt bringes i omsætning og indtages.

Apianum

Latin

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der anvendes på »Fiano di Avellino«-vine. Det er en benævnelse med oprindelse i oldtiden. Den betegner, at druerne er gode, da de særlig bliver påskønnet af bier (»api« på italiensk).

Auslese

Tysk

BOB

(1)

Se den traditionelle benævnelse »scelto«. Eksklusiv benævnelse, der anvendes på »Caldaro«- og »Caldaro Classico – Alto Adige«-vine.

Buttafuoco

Italiensk

BOB

(1, 6)

Eksklusiv benævnelse, som er nøje knyttet til den særlige vintype, der kommer fra et delområde af »Oltrepò Pavese«-vinene. Den har længe været benyttet til at beskrive et helt særligt produkt, som ifølge ordets oprindelige betydning kan afgive en »særlig kraftig varme«.

Cannellino

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til »Frascati«-vintypen og produktionen af den. Den har længe været benyttet til at identificere den førnævnte vintype, der produceres ved en særlig proces, hvorved der fremkommer en vin, der er »abboccato«, dvs. en smule sød og fyldig i munden.

Cerasuolo

Italiensk

BOB

(1)

Traditionel og historisk benævnelse, som er nøje knyttet til »Cerasuolo di Vittoria«-vinene. Den er en integrerende del af DOCG-betegnelsen og udgør det ikke-geografiske aspekt. Benævnelsen relaterer både til produktionen og til den specielle farve. Benævnelsen benyttes også traditionelt til at beskrive en anden type »Montepulciano d'Abruzzo«-vin, som den er nøje knyttet til.

Chiaretto

Italiensk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og farven på den deraf følgende vintype, som er fremstillet af blå druer.

Ciaret

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse på »Monferrato«-vine, som er knyttet til produktets særlige farve; navnet betyder oprindelig »lys rød«.

Château

Fransk

BOB

(1,3,4,5,6,8, 15, 16)

Benævnelse, der er knyttet til vinproducenten, og som må benyttes, hvis druerne udelukkende kommer derfra og vinproduktionen finder sted på samme virksomhed.

Chile

Classico

Italiensk

BOB

(1, 3,, 8, 11, 15, 16)

Benævnelse, der er fastsat ved lov nr. 164/1992. Den er forbeholdt ikke-mousserende vin fra det ældste vindyrkningsområde, der har udarbejdet sine egne BOB-regler.

Chile

Dunkel

Tysk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til produktionsmetoden og den typiske mørke farve på den tilsvarende »Trentino«-vintype.

Fine

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er nøje knyttet til en af »Marsala«-vintyperne. Den henviser til den særlige produktionsmetode, som indebærer lagring i mindst et år, heraf mindst 8 måneder i træfade.

Fior d’Arancio

Italiensk

BOB

(1, 6)

Benævnelse, der er knyttet til de to »Colli Euganei«-typer: mousserende vin og vin, der er »passito« (dvs. fremstillet af tørrede druer). Den henviser til produktionsmetoden og den særlige aroma ved produktet, der er fremstillet af moscato-druer, der er dyrket på en helt speciel måde.

Flétri

Fransk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til de specifikke »Valle d'Aosta« eller »Vallée d'Aoste« DOC-typer. Den henviser til produktionsmetoden og produktets typiske egenskaber, som fremkommer ved en helt bestemt produktionsmetode ud fra delvis tørrede druer.

Garibaldi Dolce

Italiensk

BOB

(3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til en bestemt »Marsala Superiore« DOC-type. I begyndelsen blev benævnelsen brug til ære for Garibaldi, som smagte denne vin, da han gik i land i Marsala. Han satte stor pris på den på grund af dens egenskaber, som skyldes den særlige produktionsproces, der indebærer lagring i mindst to år i træfade.

Governo all’uso toscano

Italiensk

BOB/BGB

(1)

Oprindelig var benævnelsen knyttet til »Chianti« og »Chianti Classico« BOB-vine. Senere blev den også benyttet til »Colli della Toscana Centrale« BGB-vine, som produceres i samme produktionsområde. Den henviser til den særlige produktionsproces, der benyttes i Toscana, hvor der sidst på vinteren tilsættes tørrede druer til vinen, hvilken sætter en ny gæringsproces i gang.

Gutturnio

Italiensk

BOB

(1, 8)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til en vintype, der stammer fra et delområde af »Colli Piacentini«-vinene. Den henviser til produktionsmetoden for den nævnte rødvin, som er en meget typisk vin af høj kvalitet. Den blev serveret i sølvbægre af romersk oprindelse, som hed »gutturnium«.

Italia Particolare

Italiensk

BOB

(3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til »fine«-vintypen med »Marsala« DOC-betegnelsen. Oprindelig blev »Marsala« kun produceret til hjemmemarkedet.

Klassisch

Tysk

BOB

(1)

Traditionelt produktionsområde for »Caldaro« og »Alto Adige« (delområdet »Santa Maddalena« og »Terlano«).

(Se definitionen af »Classico«.)

Klassisches Ursprungsgebiet

Kretzer

Tysk

BOB

(1)

Benævnelse, der henviser til produktionsmetoden og den typiske rosé-farve.

Benævnelsen benyttes til vin med typebetegnelserne »Alto Adige«, »Trentino« og »Teroldego rotaliano«.

Lacrima

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er nøje knyttet til »Lacrima di Morro d'Alba«-vinbetegnelsen og udgør en integrerende del af den. Den henviser til den særlige produktionsmetode, hvor en svag presning af druerne fører til et produkt af høj kvalitet.

Lacryma Christi

Italiensk

BOB

(1, 3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er nøje knyttet til »Vesuvio«-vine. Den var traditionelt knyttet til nogle af disse vintyper (både normal vin, hedvin og mousserende vin), som produceres ved en særlig produktionsmetode, hvor en svag presning af druerne fører til et produkt af høj kvalitet med bestemte religiøse konnotationer.

Lambiccato

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en af »Castel San Lorenzo«-vintyperne. Den henviser til produkttypen og den særlige produktionsmetode, som bygger på moscato-druer og hvor der sker en udblødning ved kontrolleret temperatur i særlige beholdere, der traditionelt kaldes »lambicchi«.

London Particolar

Italiensk

BOB

(3)

Eksklusiv historisk benævnelse, der er knyttet til »superiore«-vintypen med »Marsala« DOC-betegnelsen. Benævnelsen eller forkortelsen benyttes traditionelt til at beskrive et produkt, der er bestemt til det engelske marked. Brugen af engelske er også traditionel, og det fremgår af produktspecifikationen og reglerne for »Marsala«-vine. Det er nemlig almineligt kendt, at denne betegnelse på en hedvin har fået sin betydning og sit omdømme som følge af de aktive producenter og også aktive engelske vinhandlere, som siden opdagelsen af Marsala i 1773 har produceret og solgt denne usædvanlige vin, som derved et blevet kendt over hele verden og især i England.

Inghilterra

Occhio di Pernice

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse med tilknytning til nogle »Vin Santo«-vintyper. Den henviser til produktionsmetoden og den særlige farve. Således betyder den særlige produktionsmetode, som bygger på røde druer, at der kan fremstilles et meget typisk produkt med en usædvanlig farve, der rækker fra svagt til kraftig rosa. Benævnelsen betyder »agerhøneøje« og skal udtrykke vinens farve.

Oro

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til specifikke »Marsala«-vine. Den henviser til den særlige farve og produktionsmetoden, som forbyder brug af kogt most. Derved opnår man et prisværdigt produkt med mere eller mindre kraftig gylden farve.

Passito

Italiensk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Benævnelse, der henviser til produktypen og den tilsvarende produktionsmetode. Benævnelserne »passito«, »vino passito« og »vino passito liquoroso« er forbeholdt normal vin og hedvin, der er fremstillet ved fermentering af druer, der er tørret naturligt eller kunstigt, i overensstemmelse med kravene i produktspecifikationen. Ved lov nr. 82/2006 er benævnelsen udvidet til også at omfatte overmodne druer.

Vino passito

Vino Passito Liquoroso

Ramie

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en af »Marsala«-vintyperne. Den henviser til produkttypen og den tilsvarende produktionsmetode, der bygger på delvis tørrede druer.

Rebola

Italiensk

BOB

(1, 15)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en af »Colli di Rimini«-vintyperne. Den henviser til produktionsmetoden og produkttypen, hvis farveskala går fra gylden til ravfarvet; produktet fremstilles af delvis tørrede druer.

Recioto

Italiensk

BOB

(1, 4, 5)

Historisk-traditionel benævnelse, der er nøje knyttet til navnet på tre vine med oprindelsesbetegnelse, som produceres i Veneto, nemlig »Valpolicella«, »Gambellara« og »Recioto di Soave«. Disse betegnelser hører til produktionsområder, der ligger tæt på hinanden og har samme traditioner, særlig i provinserne Verona og Vicenza. Navnet stammer tilbage fra det femte århundrede, hvor skribenterne på landet beskrev denne vin og lovpriste den som særlig god. Den produceredes kun i provinsen Verona, og navnet stammede fra »Retia«, der er betegnelsen på det bakke/bjergområde, som dengang strakte sig fra området omkring Verona og Trento til områderne omkring Como og Valtellina. Benævnelsen har således været i brug siden en fjern fortid, og den benyttes stadig til at betegne vin, der fremstilles ved den særlige metode med tørring af druerne.

Riserva

Italiensk

BOB

(1, 3, 4, 5, 15, 16)

Vin, der har undergået en vis lagring, mindst to år for rødvins vedkommende og et år for hvidvins vedkommende, efterfulgt af endnu en lagring i fade, ifølge produktspecifikationen. Produktspecifikationen skal ud over de sædvanlige krav indeholde krav om angivelse af årgangen på etiketten samt reglerne herfor, hvis vinen er blandet af forskellige årgange. Under BOB for mousserende vin og hedvin kan benævnelsen benyttes ifølge betingelserne i den pågældende produktspecifikation og i overensstemmelse med EF-retten.

Rubino

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til BOB-betegnelsen »Cantavenna«. Den henviser til hele processen og den særlige farve. Benævnelsen »Rubino« er desuden knyttet til de særlige DOC-vintyper »Teroldego Rotaliano«, »Trentino« og »Garda Colli Mantovani«, hvor den henviser til den særlige farve, produkterne har.

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til specifikke »Marsala«-vintyper. Den henviser til den bestemte proces, hvor brug af kogt most er forbudt. Desuden har denne vin en særlig rubinrød fare, som efter lagring får et ravfarvet skær.

Sangue di Giuda

Italiensk

BOB

(4, 5, 8)

Eksklusiv historisk traditionel benævnelse, som er knyttet til den vintype, der produceres i »Oltrepò Pavese«-området. Den har længe været i brug til at betegne en helt særlig rødvin, som er sød, mousserende eller perlende og velsmagende, faktisk så behagelig, at den i lighed med den kendte apostel bliver des mere forræderisk, jo mere man drikker af den.

Scelto

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til »Caldaro«-vine, »Caldaro Classico – Alto Adige«-vine og »Colli del Trasimeno«- vine. Den henviser til det specifikke produkt og den tilsvarende produktionsmetode, der begynder med udvælgelsen af druerne (deraf benævnelsen, der betyder »udvalgt«).

Sciacchetrà

Italiensk

BOB

(1)

Historisk-traditionel benævnelse, der er nært knyttet til »Cinque Terre«. Den henviser til de metoder, der benyttes til fremstilling af produktet, herunder presningen af druerne og lagringen. Benævnelsen betyder ordret »pres og opbevar uændret«, en metode, der benyttes til kvalitesprodukter.

Sciac-trà

Italiensk

BOB

(1)

Samme som ovenstående (Schiacchetrà). Forskellen er, at denne benævnelse gives til en bestemt vintype.

Spätlese

Tysk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Se benævnelsen »Vendemmia tardiva«, der bruges i provinsen Bolzano.

Soleras

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til en specifik »Marsala«-hedvinstype. Den henviser til produktet og de bestemte produktionsmetoder, der kræver lagring i mindst fem år i træfade. Brug af kogt most og koncentreret most er forbudt. Resultatet er et rent naturprodukt, der ikke indeholder tilsætningsstoffer, end ikke med oprindelse i vin, dog selvfølgelig med undtagelse af alkohol, da der er tale om en hedvin.

Stravecchio

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der kun er knyttet til »Marsala«-typerne »Vergine« og/eller »Soleras«. Den henviser til de bestemte produktionsmetoder, der kræver lagring i mindst ti år i træfade.

Strohwein

Tysk

BOB/BGB

(1, 3, 11, 15, 16)

Se den traditionelle benævnelse »passito«.

Den betyder ordret »halmvin«, og henviser til den bestemte vin, der produceres i provinsen Bolzano efter en metode, hvor druerne efter høsten tørres på halmmåtter ifølge metoder, der er fastsat i de forskellige produktspecifikationer.

Superiore

Italiensk

BOB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 15, 16)

Vin med højere kvalitetskrav og strengere produktionsregler end anden vin. Ifølge produktspecifikationen er der følgende forskelle:

a)	et naturligt alkoholindhold i druerne på mindst 0,5° vol.

b)	et totalt alkoholindhold på mindst 0,5° vol.

San Marino

Superiore Old Marsala

Italiensk

BOB

(3)

Benævnelse, der er knyttet til »Marsala Superiore«-vintypen. Den henviser til det specifikke produkt og de særlige produktionsmetoder, der kræver lagring i mindst to år i træfade. Det er et navn, som desuden indeholder en engelsk benævnelse, der er traditionel for en hedvin og sanktioneret både i produktspecifikationen og ved den lovgivning, der gælder for Marsala-vin. Denne betegnelse har fået sin betydning og sit omdømme som følge af de producenter og engelske vinhandlere, som i 1773 opdagede og siden har produceret og solgt denne særlige vin, som derved et blevet kendt over hele verden og især i England.

Torchiato

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til »Colli di Conegliano – Torchiato di Fregona«-vine. Den henviser til de særlige egenskaber ved produktet, som er resultatet af en omhyggelig produktionsmetode, hvor druerne udsættes for en svag presning.

Torcolato

Italiensk

BOB

(1)

Eksklusiv benævnelse, der er knyttet til en særlig vintype kaldet »Breganze«.

Den henviser til de særlige egenskaber ved produktet, som er resultatet af en omhyggelig produktionsmetode, hvor der benyttes delvis tørrede druer. Når druerne er høstet, hænges de op på snore, der derefter drejes og hænges op igen. Det er den tørringsproces, druerne underkastes.

Vecchio

Italiensk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er knyttet til »Rosso Barletta«-vine, »Aglianico del Vuture«-vine, »Marsala«-vine og »Falerno del Massico«-vine. Den henviser til lagringsbetingelserne og den efterfølgende lagring og forfining af produktet.

Vendemmia Tardiva

Italiensk

BOB/BGB

(1, 3, 15, 16)

Benævnelse, der er knyttet til en produkttype, der indebærer sen høst af druerne. Når druerne modnes og tørrer ind på vinstokkene, hvor de udsættes for vind og vejr, opnås der et enestående produkt, især hvad angår sukkerindhold og aroma. Resultatet er en helt usædvanlig vin, der også betegnes som dessertvin eller »meditationsvin«.

Verdolino

Italiensk

BOB/BGB

(1)

Benævnelse, der henviser til produktionsmetoden og den særlige grønlige farve.

Vergine

Italiensk

BOB

(1, 3)

Benævnelse, der er knyttet til »Marsala«-vine. Den henviser til det specifikke produkt og den særlige produktionsmetode, som kræver mindst fem års lagring i træfade og forbyder tilsætning af kogt eller koncentreret most. Resultatet er et rent naturprodukt, der ikke indeholder tilsatte stoffer, end ikke med oprindelse i vin, dog med undtagelse af alkohol, der nødvendigvis må tilsættes til hedvin.

Benævnelsen er desuden knyttet til »Bianco Vergine Valdichiana«-vine. Den er knyttet til den traditionelle produktionsmetode, hvor gæringen uden skaller fører til et rent og naturligt slutprodukt.

Vermiglio

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelsen er knyttet til »Colli dell’Etruria Centrale«-vine. Den henviser både til de særlige kvalitetsmæssige egenskaber og den særlige farve.

Vino Fiore

Italiensk

BOB

(1)

Benævnelse, der er knyttet til den særlige produktionsmetode for nogle hvidvine og rosévine. Metoden består i en let presning af druerne, så resultatet er en særlig fin smag, der er vinens bedste side, dvs. dens »blomst« (»fiore«).

Vino Novello

Italiensk

BOB/BGB

(1, 8)

Benævnelsen er knyttet til den særlige produktionsmetode og til den produktionsperiode, hvor markedsføring og forbrug begynder den 6. november i høståret.

Novello

Vin Santo

Italiensk

BOB

(1)

Historisk-traditionel benævnelse, der er knyttet til nogle vine, der produceres i regionerne Toscana, Marche, Umbria, Emilia Romagna, Veneto og Trentino Alto Adige.

Den henviser til den særlige vintype og til den dertil svarende komplekse produktionsmetode, som indebærer opbevaring og tørring af druerne i egnede velventilerede rum og lang tids lagring i traditionelle træbeholdere.

Der er fremsat mange antagelser om benævnelsens oprindelse, de fleste med forbindelse til middelalderen. Den mest troværdige trækker på vinens religiøse værdi, idet denne vin blev anset for helt ekstraordinær og blev tillagt mirakuløse egenskaber.

Den blev sædvanligvis benyttet ved gudstjenesterne, hvilket forklarer benævnelsen »hellig vin« (vino santo).

Betegnelsen er stadig i brug og detaljeret beskrevet i BOB-specifikationerne. Det er en vintype, der er velkendt og bliver påskønnet over hele verden.

Vino Santo

Vinsanto

Vivace

Italiensk

BOB/BGB

(1, 8)

Benævnelse, der henviser til produktionsmetoden og det tilsvarende produkt. Vinen er perlende på grund af den indeholdte kuldioxid, der er en følge af en isoleret naturlig gæringsproces.

CYPERN

Αμπελώνας (-ες)

(Ampelonas (-es))

(Vineyard(-s))

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

Vin af druer, der er høstet på vinmarker på mindst 1 ha, som tilhører en landbrugsbedrift. Hele vinfremstillingen foregår på bedriften inden for området.

WPC – Board act 6/2006

(EF382/2007, L95, 5.4.2007)

Κτήμα

(Ktima)

(Domain)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

Vin af druer, der er høstet på vinmarker på mindst 1 ha, som tilhører en landbrugsbedrift. Hele vinfremstillingen foregår på bedriften.

WPC – Board act 6/2006

(EF382/2007, L95, 5.4.2007)

Μοναστήρι

(Monastiri)

(Monastery)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

Vin af druer, der er høstet på vinmarker på mindst 1 ha, som tilhører en landbrugsbedrift. På samme landbrugsområde ligger der et kloster. Hele vinfremstillingen foregår på bedriften.

WPC – Board act 6/2006

(EF382/2007, L95, 5.4.2007)

Μονή

(Moni)

(Monastery)

Græsk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5, 6, 8, 9, 15, 16)

LUXEMBOURG

Château

Fransk

BOB

(1)

Udtryk med relation til navnet på en bedrift, forudsat at druerne udelukkende kommer fra bedriften og hele vinfremstillingen foregår på bedriften.

Chile

Grand premier cru

Fransk

BOB

(1)

Vin, der er berettiget til det nationale segl »Marque nationale«, må også være forsynet med følgende kvalitetsbetegnelser: »Vin classé«, »Premier cru« eller »2Grand premier cru«, som har været i brug siden 1959. Disse betegnelser tildeles af en komité til de enkelte vine efter smagning og vurdering efter en 20 pointskala på følgende måde:

—	vine, der får under 12 point, får ingen officiel klassificering og må ikke være forsynet med »Marque nationale – appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 12,0 point, er officielt anerkendt som »Marque nationale – appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 14,0 point, får tildelt betegnelsen »Vin classé« ud over »Marque nationale – appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 16,0 point, får tildelt betegnelsen »Premier cru« ud over »Marque nationale – appellation contrôlée«

—	vine, der får mindst 18,0 point, får tildelt betegnelsen »Grand premier cru« ud over »Marque nationale – appellation contrôlée«.

Tunesien

Premier cru

Vin classé

Vendanges tardives

Fransk

BOB

(1)

Betegnelse for en sent høstet vin, der udelukkende er fremstillet af sorterne Auxerrois, Pinot blanc, Pinot gris, Riesling eller Gewürztraminer. Druerne skal være høstet manuelt, og det naturlige alkoholindhold skal mindst være 95 Oechslegrader for Riesling og mindst 105 Oechslegrader for de andre sorter.

(national bekendtgørelse af 8. januar 2001)

Vin de glace

Fransk

BOB

(1)

Betegnelse for vin, der produceret af druer, der er høstet frosne ved en temperatur på minus 7 °C eller lavere. Til vinfremstillingen må der kun anvendes druer af sorterne Pinot blanc, Pinot gris og Riesling, og mosten skal have et naturligt alkoholindhold på mindst 120 Oechslegrader.

(national bekendtgørelse af 8. januar 2001)

Vin de paille

Fransk

BOB

(1)

Betegnelse for en vin, der udelukkende er fremstillet af sorterne Auxerrois, Pinot blanc, Pinot gris eller Gewürztraminer. Druerne skal være høstet manuelt og lagt ud til tørring på halmmåtter i mindst to måneder. Halmmåtterne kan erstattes af moderne riste. Druerne skal have et naturligt alkoholindhold på mindst 130 Oechslegrader.

(national bekendtgørelse af 8. januar 2001)

UNGARN

Aszú (3)(4)(5)(6) puttonyos

Ungarsk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet ved at hælde nyfremstillet vin, most eller ny gærende vin over Botrytisangrebne druer (aszú), og som er lagret i mindst tre år (to år i fad). Indholdet af sukker og sukkerfrit tørstof er også fastsat. Benævnelsen må kun anvendes sammen med BOB »Tokaj«.

Aszúeszencia

Ungarsk

BOB

(1)

Bikavér

Ungarsk

BOB

(1)

Rødvin fremstillet af mindst tre sorter og lagret i træfade i mindst 12 måneder. Der kan i lokale regler være fastsat andre specifikationer. Benævnelsen må kun anvendes sammen med BOB »Eger« og »Szekszárd«.

Eszencia

Ungarsk

BOB

(1)

Saft fra botrytisangrebne druer (aszú), som naturligt drypper af fra de kar, druerne samles ind i ved høsten. Restsukkerindhold mindst 450 g/l. Sukkerfrit tørstof mindst 50 g/l. Den må kun anvendes sammen med med BOB »Tokaj«.

Fordítás

Ungarsk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet ved at hælde vin over presset aszúfrugtkød af samme årgang, og som er lagret i mindst to år (et år i fad). Benævnelsen må kun anvendes sammen med BOB »Tokaj«.

Máslás

Ungarsk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet ved at hælde vin over bærme fra Tokaj Aszúvin af samme årgang, og som er lagret i mindst to år (et år i fad). Benævnelsen må kun anvendes sammen med BOB »Tokaj«.

Késői szüretelésű bor

Ungarsk

BOB/BGB

(1)

Sent høstet. Mostens sukkerindhold skal være mindst 204,5 g/l.

Válogatott szüretelésű bor

Ungarsk

BOB/BGB

(1)

Vin fremstillet af udvalgte druer. Mostens sukkerindhold skal være mindst 204,5 g/l.

Muzeális bor

Ungarsk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret i flasker i mindst fem år.

Siller

Ungarsk

BOB/BGB

(1)

Rødvin med meget lys farve som følge af den korte udblødningstid.

Szamorodni

Ungarsk

BOB

(1)

Vin, der er fremstillet af botrytis-angrebne druer (aszú) og sunde druer, og som er lagret i mindst to år (et år i fad). Mostens sukkerindhold skal være mindst 230,2 g/l. Benævnelsen må kun anvendes sammen med BOB »Tokaj«.

ØSTRIG

Ausstich

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.

Auswahl

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.

Bergwein

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen er fremstillet af druer dyrket på terrasser eller stejle vinmarker med en hældning på over 20 %.

Klassik

Tysk

BOB

(1)

Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.

Classic

Heuriger

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen skal være solgt til detailleddet inden udgangen af december måned efter druehøsten og må sælges til forbrugerne indtil udgangen af marts måned det følgende år.

Gemischter Satz

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen skal være en blanding af forskellige hvidvine eller rødvine.

Jubiläumswein

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen skal være fremstillet af druer fra ét høstår, og der skal være oplysninger om udvælgelseskriterierne på etiketten.

Reserve

Tysk

BOB

(1)

Vinen skal have et alkoholindhold på mindst 13 % vol. For rødvin kan kvalitetskontrolnummeret først tildeles fra den 1. november i året efter høståret, og for hvidvin først fra den 15. marts i året efter høståret.

Schilcher

Tysk

BOB/BGB

(1)

Vinen skal være produceret i Steiermark og udelukkende af druer af Blauer Wildbachersorten, der er dyrket i vindyrkningsområdet Steirerland.

Sturm

Tysk

BGB

(1)

Delvis fermenteret druemost med et alkoholindhold på mindst 1 % vol. »Sturm« skal sælges mellem august og december i høståret og stadig være under gæring ved salget.

PORTUGAL

Canteiro

Portugisisk

BOB

(3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med BOB »Madeira«, som efter gæringen er tilsat alkohol og lagret i fade i mindst to år, og som skal være opført i et særligt register og ikke må aftappes, før den er mindst tre år.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

Colheita Seleccionada

Portugisisk

BOB/BGB

(1)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker. Den skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber og et virkeligt alkoholindhold på mindst 1 % vol over det lovpligtige minimum. Den skal være opført i et særligt register med angivelse af høståret.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Crusted

Engelsk

BOB

(3)

»Portvin« med usædvanlige organoleptiske egenskaber, rød og fyldig på tapningstidspunktet, med fin aroma og smag, fremstillet ved blanding af vin af forskellige årgange, så der opnås de komplementære organoleptiske egenskaber, som fører til dannelse af en belægning (crust) på flaskens inderside, hvilket udgør en del af lagringen; retten til brug af benævnelsen er anerkendt af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Crusting

Escolha

Portugisisk

BOB/BGB

(1)

Benævnelse der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker. Den skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber, og skal være opført i et særligt register.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Escuro

Portugisisk

BOB

(3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med BOB »Madeira«, som har en intens aroma, der skyldes orange og især brune farvestoffer, der stammer fra oxidation af farvestoffer i vinen og udtrækning af materiale fra fadet.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

Fino

Portugisisk

BOB

(3)

Elegant kvalitetsvin med BOB »Madeira« med perfekt balance mellem syrens friskhed, fyldig modenhed og aromatisk fylde, som er udviklet under lagringen i fad.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

»Portvin« af god kvalitet med kempleks aroma og smag, der giver organoleptiske egenskaber, som udelukkende anvendes i forbindelse med de traditionelle portvinsudtryk Tawny, Ruby og White.

[Portaria nr. 1484/2002 af 22.11.2002]

Frasqueira

Portugisisk

BOB

(3)

Vin med BOB »Madeira«, hvor betegnelsen er knyttet til høståret. Produktet skal være fremstillet af traditionelle sorter, lagret i mindst 20 år før aftapning og udvise særlige kvalitetstræk. Det skal desuden være opført i et særligt register før og efter tapning.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

Garrafeira

Portugisisk

BOB/BGB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse og knyttet til høståret. Vinen skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber, hvilket for rødvin vil sige lagring i mindst 30 måneder, deraf mindst 12 måneder i glasflasker, og for hvidvin og rosévin lagring i mindst 12 måneder, deraf mindst seks måneder i glasflasker. Den skal være opført i et særligt register.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

BOB

(3)

Vin med BOB »Porto«, som efter en vis tids lagring i træfade, tappes i glasemballage i mindst otte år, hvorefter den tappes.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

BOB

(3)

Vin med BOB »Madeira«, der er knyttet til høståret. Produktet skal være fremstillet af traditionelle sorter, lagret i mindst 20 år før aftapning og udvise særlige kvalitetstræk. Det skal desuden være opført i et særligt register før og efter tapning.

[Portaria nr. 40/82 af 15.4.1982]

Lágrima

Portugisisk

BOB

(3)

Portvin med et sukkerindhold svarende til en densitet på 1 034-1 084 ved 20° C.

[Decreto-Lei nr. 166/86 af 26.6.1986]

Leve

Portugisisk

BOB/BGB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med BGB »Lisboa«, som har et naturligt alkoholindhold på mindst det i det pågældende vindyrkningsområde krævede, et virkeligt alkoholindhold på højst 10 % vol, et indhold af bundet syre på mindst 4,5 g/l udtrykt i vinsyre og et tryk på højst 1 bar. Desuden skal de øvrige analyseparametre ligge inden for de værdier, der er fastlagt for vin med geografisk betegnelse generelt.

[Portaria nr. 426/2009 af 23.4.2009]

Benævnelse, der er forbeholdt vin med BGB »Tejo«, som har et naturligt alkoholindhold på mindst det i det pågældende vindyrkningsområde krævede, et virkeligt alkoholindhold på højst 10,5 % vol, et indhold af bundet syre på mindst 4 g/l udtrykt i vinsyre og et tryk på højst 1 bar. Desuden skal de øvrige analyseparametre ligge inden for de værdier, der er fastlagt for vin med geografisk betegnelse generelt.

[Portaria nr. 445/2009 af 27.4.2009]

Vin med BOB »Porto«, hvid, med et alkoholindhold på mindst 16,5 % vol.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Vin med BOB »Madeira«, let fyldig, men med afbalanceret struktur.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

Nobre

Portugisisk

BOB

(1)

Benævnelse, der er forbeholdt oprindelsesbetegnelsen »Dão«; betingelserne i Dãovindyrkningsområdets forskrifter skal være opfyldt.

[Decreto-Lei nr. 376/93 af 5.11.1993]

Reserva

Portugisisk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker; den er knyttet til høståret. Vinen skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber og et virkeligt alkoholindhold på mindst 0,5 % vol over det lovpligtige minimum. Den skal være opført i et særligt register.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Benævnelse, der er forbeholdt mousserende kvalitetsvin og mousserende vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse. Vinen skal være lagret i 12-24 måneder, inden bærmen udtages.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Benævnelse, der er forbeholdt hedvin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er tappet i glasflasker; den er knyttet til høståret. Vinen må først sælges efter tre år og skal være opført i et særligt register.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

BOB

(1, 3, 4, 5)

»Portvin« med karakteristiske organoleptiske egenskaber, herunder kompleks aroma og smag, som opnås ved blanding af vin på forskellige lagringstrin, hvorved den får sine specifikke organoleptiske egenskaber.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Vin med BOB »Madeira« i overensstemmelse med 5-årsnormen.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

Reserva velha (eller grande reserva)

Portugisisk

BOB/BGB

(1, 3, 4, 5)

Benævnelse, der er forbeholdt mousserende kvalitetsvin og mousserende vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse. Vinen skal være lagret i 36 måneder, inden bærmen udtages.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Ruby

Engelsk

BOB

(3)

»Portvin« af rød eller mørkerød farve. Det er vin, hvor producenten søger at begrænse udviklingen af den mørkerøde farve og bibeholde en ung vins frugtsmag og styrke.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Sydafrika (8)

Solera

Portugisisk

BOB

(3)

Vin med BOB »Madeira«, som er knyttet til en høstdato, der er partiets basis. Hvert år udtages der til tapning højst 10 % af partiet, som erstattes af en anden kvalitetsvin. Der tillades højst 10 tilsætninger, hvorefter al vinen tappes på én gang.

[Portaria nr. 125/98 af 29.7.1998]

Super reserva

Portugisisk

BOB/BGB

(4, 5)

Benævnelse, der er forbeholdt mousserende kvalitetsvin og mousserende vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse. Vinen skal være lagret i 24-36 måneder, inden bærmen udtages.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Superior

Portugisisk

BOB/BGB

(1, 3)

Benævnelse, der er forbeholdt vin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er emballeret i glasflasker. Vinen skal have karakteristiske organoleptiske egenskaber og et virkeligt alkoholindhold på mindst 1 % vol over det lovpligtige minimum. Den skal være opført i et særligt register.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Benævnelse, der er forbeholdt hedvin med geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og som er tappet i glasflasker. Vinen må først sælges efter fem år og skal være opført i et særligt register.

[Portaria nr. 924/2004 af 26.7.2004]

Tawny

Engelsk

BOB

(3)

Rød »portvin«, der er lagret i træbeholdere i mindst syv år. Vinen fremstilles ud fra forskellige vinpartier, der er lagret i fade i tidsrum af forskellig længde. Med tiden udvikler vinens farve sig i retning af tawny, medium tawny eller light tawny og en bouquet af tørret frugt og træ; jo ældre vinen er, des kraftigere er disse aromaer.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Sydafrika (8)

Vintage, eventuelt suppleret med Late Bottle (LBV) eller Character

Engelsk

BOB

(3)

»Portvin« med særdeles gode organoleptiske egenskaber, der er fremstillet af en enkelt høst, rød og fyldig på godkendelsestidspunktet, med fin aroma og smag; retten til brug af benævnelsen er anerkendt af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto. Retten til benævnelsen »Late Bottled Vintage« eller »LBV« indtræder i det fjerde år efter høståret, og sidste tapning kan finde sted den 31. december i det sjette år efter høståret.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Vintage

Engelsk

BOB

(3)

»Portvin« med usædvanlige organoleptiske egenskaber, der er fremstillet af en enkelt høst, rød og fyldig på godkendelsestidspunktet, med meget fin aroma og smag; retten til brug af benævnelsen og den tilsvarende dato er anerkendt af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto. Retten til benævnelsen »Vintage« indtræder det andet år efter høståret og sidste tapning skal finde sted senest den 30. juli i det tredje år efter høsten. Vinen må først bringes i omsætning den 1. maj i det andet år efter høståret.

[Regulamento nr. 36/2005 af 18.4.2005]

Sydafrika (8)

RUMÆNIEN

Rezervă

Rumænsk

BOB/BGB

(1)

Vin, der er lagret mindst seks måneder i egetræsfade og mindst seks måneder i flasker.

Vin de vinotecă

Rumænsk

BOB

(1, 15, 16)

Vin, der er lagret mindst et år i egetræsfade og mindst fire år i flasker.

Vin tânăr

Rumænsk

BOB/BGB

(1)

Vin, der bringes i omsætning ved udgangen af det år, den er godkendt.

SLOVAKIET

Mladé víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vinen skal være tappet inden udgangen af det kalenderår, hvor druerne til fremstilling af vinen er høstet. Vinen må bringes i omsætning den første mandag i november i samme år.

Archívne víno

Slovakisk

BOB

(1)

Vinen skal være lagret i mindst tre år efter høsten af de druer, der er benyttet til produktion af vinen.

Panenská úroda

Slovakisk

BOB

(1)

Druerne til fremstillingen er fra den første høst fra vinmarken. Første høst finder sted tredje år eller senest fjerde år efter plantningen.

SLOVENIEN

Mlado vino

Slovensk

BGB/BOB

(1)

Vin, der tidligst må bringes i omsætning 30 dage efter høsten, og kun til den 31. januar.

(1) BOB (beskyttet oprindelsesbetegnelse) eller BGB (beskyttet geografisk betegnelse), suppleret med angivelse af kategori af vinavlsprodukter som omhandlet i bilag XIb til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2) Ordene i kursiv har kun orienterende og/eller forklarende formål og er ikke omfattet af bestemmelserne i artikel 3 i nærværende forordning. Da de kun er vejledende, træder de i intet tilfælde i stedet for den gældende nationale lovgivning.«

(3) Benævnelsen »Qualitätswein mit Prädikat« er tilladt i en overgangsperiode frem til 31.12.2010.

(4) Benævnelserne »Sekt«, »Likörwein« og »Perlwein« er ikke beskyttet.

(5) Benævnelsen »sekt« er ikke beskyttet.

(6) Benævnelsen »sekt« er ikke beskyttet.

(7) Benævnelserne »Riesling« og »Sekt« er ikke beskyttet.

(8) Udtrykkene »Ruby«, »Tawny« og »Vintage« benyttes i kombination med Sydafrikas geografiske betegnelse »CAPE«.

BILAG II

»BILAG XV

LISTE OVER DRUESORTER TIL VINFREMSTILLING OG SYNONYMER HERFOR, DER KAN ANVENDES VED MÆRKNINGEN AF VIN

(*) SIGNATURFORKLARING:

—	udtryk med kursiv:	henvisning til synonymet for druesorten
—	»°«	ingen synonym
—	udtryk med fed skrift:	kolonne 3: druesortens navn kolonne 4: land hvor navnet svarer til en druesort og henvisning til druesorten
—	udtryk med normal skrift:	kolonne 3: synonymet for en druesort kolonne 4: navn på det land, der anvender synonymet for en druesort

DEL A: Liste over druesorter til vinfremstilling og synonymer herfor, der kan anføres ved mærkningen af vin i henhold til artikel 62, stk. 3

	Beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse	Sortsnavn eller synonymer herfor	Lande, der kan anvende sortsnavnet eller et af synonymerne herfor (1)
1	Alba (IT)	Albarossa	Italien°
2	Alicante (ES)	Alicante Bouschet	Grækenland°, Italien°, Portugal°, Algeriet°, Tunesien°, USA°, Cypern°, Sydafrika N.B.: Navnet »Alicante« må ikke anvendes alene til betegnelse af vin.
3		Alicante Branco	Portugal°
4		Alicante Henri Bouschet	Frankrig°, Serbien og Montenegro(6)
5		Alicante	Italien°
6		Alikant Buse	Serbien og Montenegro(4)
7	Avola (IT)	Nero d’Avola	Italien
8	Bohotin (RO)	Busuioacă de Bohotin	Rumænien
9	Borba (PT)	Borba	Spanien°
10	Bourgogne (FR)	Blauburgunder	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (13-20-30), Østrig (18-20), Canada (20-30), Chile (20-30), Italien (20-30), Schweiz
11		Blauer Burgunder	Østrig (10-13), Serbien og Montenegro (17-30)
12		Blauer Frühburgunder	Tyskland (24)
13		Blauer Spätburgunder	Tyskland (30), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-20-30), Østrig (10-11), Bulgarien (30), Canada (10-30), Chile (10-30), Rumænien (30), Italien (10-30)
14		Burgund Mare	Rumænien (35, 27, 39, 41)
15		Burgundac beli	Serbien og Montenegro (34)
16		Burgundac Crni	Kroatien°
17		Burgundac crni	Serbien og Montenegro (11-30)
18		Burgundac sivi	Kroatien°, Serbien og Montenegro°
19		Burgundec bel	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien°
20		Burgundec crn	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-13-30)
21		Burgundec siv	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien°
22		Early Burgundy	USA°
23		Fehér Burgundi, Burgundi	Ungarn (31)
24		Frühburgunder	Tyskland (12), Nederlandene°
25		Grauburgunder	Tyskland, Bulgarien, Ungarn°, Rumænien (26)
26		Grauer Burgunder	Canada, Rumænien (25), Tyskland, Østrig
27		Grossburgunder	Rumænien (37, 14, 40, 42)
28		Kisburgundi kék	Ungarn (30)
29		Nagyburgundi	Ungarn°
30		Spätburgunder	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (10-13-20), Serbien og Montenegro (11-17), Bulgarien (13), Canada (10-13), Chile, Ungarn (29), Moldova°, Rumænien (13), Italien (10-13), Det Forenede Kongerige, Tyskland (13)
31		Weißburgunder	Sydafrika (33), Canada, Chile (32), Ungarn (23), Tyskland (32, 33), Østrig (32), Det Forenede Kongerige°, Italien
32		Weißer Burgunder	Tyskland (31, 33), Østrig (31), Chile (31), Slovenien, Italien
33		Weissburgunder	Sydafrika (31), Tyskland (31, 32), Det Forenede Kongerige, Italien, Schweiz°
34		Weisser Burgunder	Serbien og Montenegro (15)
35	Calabria (IT)	Calabrese	Italien
36	Cotnari (RO)	Grasă de Cotnari	Rumænien
37	Franken (DE)	Blaufränkisch	Tjekkiet (39), Østrig°, Tyskland, Slovenien (Modra frankinja, Frankinja), Ungarn, Rumænien (14, 27, 39, 41)
38		Frâncușă	Rumænien
39		Frankovka	Tjekkiet (37), Slovakiet (40), Rumænien (14, 27, 38, 41)
40		Frankovka modrá	Slovakiet (39)
41		Kékfrankos	Ungarn, Rumænien (37, 14, 27, 39)
42	Friuli (IT)	Friulano	Italien
43	Graciosa (PT)	Graciosa	Portugal°
44	Мелник (BU) Melnik	Мелник Melnik	Bulgarien
45	Montepulciano (IT)	Montepulciano	Italien°
46	Moravské (CZ)	Cabernet Moravia	Tjekkiet°
47		Moravia dulce	Spanien°
48		Moravia agria	Spanien°
49		Muškat moravský	Tjekkiet°, Slovakiet
50	Odobești (RO)	Galbenă de Odobești	Rumænien
51	Porto (PT)	Portoghese	Italien°
52	Rioja (ES)	Torrontés riojano	Argentina°
53	Sardegna (IT)	Barbera Sarda	Italien
54	Sciacca (IT)	Sciaccarello	Frankrig

DEL B: Liste over druesorter til vinfremstilling og synonymer herfor, der kan anføres ved mærkningen af vin i henhold til artikel 62, stk. 4

	Beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse	Sortsnavn eller synonymer herfor	Lande, der kan anvende sortsnavnet eller et af synonymerne herfor (1)
1	Mount Athos — Agioritikos (GR)	Agiorgitiko	Grækenland°, Cypern°
2	Aglianico del Taburno (IT)	Aglianico	Italien°, Grækenland°, Malta°, USA
3	Aglianico del Vulture (IT)	Aglianicone	Italien°
4	Aleatico di Gradoli (IT) Aleatico di Puglia (IT)	Aleatico	Italien, Australien, USA
5	Ansonica Costa dell’Argentario (IT)	Ansonica	Italien, Australien
6	Conca de Barbera (ES)	Barbera Bianca	Italien°
7		Barbera	Sydafrika°, Argentina°, Australien°, Kroatien°, Mexico°, Slovenien°, Uruguay°, USA°, Grækenland°, Italien°, Malta°
8		Barbera Sarda	Italien°
9	Malvasia di Castelnuovo Don Bosco (IT) Bosco Eliceo (IT)	Bosco	Italien°
10	Brachetto d’Acqui (IT)	Brachetto	Italien, Australien
11	Etyek-Buda (HU)	Budai	Ungarn°
12	Cesanese del Piglio (IT) Cesanese di Olevano Romano (IT) Cesanese di Affile (IT)	Cesanese	Italien, Australien
13	Cortese di Gavi (IT) Cortese dell’Alto Monferrato (IT)	Cortese	Italien, Australien, USA
14	Duna (HU)	Duna gyöngye	Ungarn
15	Dunajskostredský (SK)	Dunaj	Slovakiet
16	Côte de Duras (FR)	Durasa	Italien
17	Korinthos-Korinthiakos (GR)	Corinto Nero	Italien°
18	Korinthos-Korinthiakos (GR)	Korinthiaki	Grækenland°
19	Fiano di Avellino (IT)	Fiano	Italien, Australien, USA
20	Fortana del Taro (IT)	Fortana	Italien, Australien
21	Freisa d’Asti (IT) Freisa di Chieri (IT)	Freisa	Italien, Australien, USA
22	Greco di Bianco (IT) Greco di Tufo (IT)	Greco	Italien, Australien
23	Grignolino d’Asti (IT) Grignolino del Monferrato Casalese (IT)	Grignolino	Italien, Australien, USA
24	Izsáki Arany Sárfehér (HU)	Izsáki Sáfeher	Ungarn
25	Lacrima di Morro d’Alba (IT)	Lacrima	Italien, Australien
26	Lambrusco Grasparossa di Castelvetro	Lambrusco grasparossa	Italien
27	Lambrusco Grasparossa di Castelvetro	Lambrusco	Italien, Australien (2), USA
28	Lambrusco di Sorbara (IT)
29	Lambrusco Mantovano (IT)
30	Lambrusco Salamino di Santa Croce (IT)
31	Lambrusco Salamino di Santa Croce (IT)	Lambrusco Salamino	Italien
32	Colli Maceratesi	Maceratino	Italien, Australien
33	Nebbiolo d’Alba (IT)	Nebbiolo	Italien, Australien, USA
34	Colli Orientali del Friuli Picolit (IT)	Picolit	Italien
35	Colli Orientali del Friuli Picolit (IT)	Pikolit	Slovenien
36	Colli Bolognesi Classico Pignoletto (IT)	Pignoletto	Italien, Australien
37	Primitivo di Manduria	Primitivo	Italien, Australien, USA
38	Rheingau (DE)	Rajnai rizling	Ungarn (41)
39	Rheinhessen (DE)	Rajnski rizling	Serbien og Montenegro (40-41-46)
40		Renski rizling	Serbien og Montenegro (39-43-46), Slovenien° (45)
41		Rheinriesling	Bulgaria°, Østrig, Tyskland (43), Ungarn (38), Tjekkiet (49), Italien (43), Grækenland, Portugal, Slovenien
42		Rhine Riesling	Sydafrika°, Australien°, Chile (44), Moldova°, New Zealand°, Cypern, Ungarn°
43		Riesling renano	Tyskland (41), Serbien og Montenegro (39-40-46), Italien (41)
44		Riesling Renano	Chile (42), Malta°
45		Radgonska ranina	Slovenien
46		Rizling rajnski	Serbien og Montenegro (39-40-43)
47		Rizling Rajnski	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien°, Kroatien°
48		Rizling rýnsky	Slovakiet°
49		Ryzlink rýnský	Tjekkiet (41)
50	Rossese di Dolceacqua (IT)	Rossese	Italien, Australien
51	Sangiovese di Romagna (IT)	Sangiovese	Italien, Australien, USA
52	Štajerska Slovenija (SV)	Štajerska belina	Slovenien
53	Teroldego Rotaliano (IT)	Teroldego	Italien, Australien, USA
54	Vinho Verde (PT)	Verdea	Italien°
55		Verdeca	Italien
56		Verdese	Italien°
57	Verdicchio dei Castelli di Jesi (IT) Verdicchio di Matelica (IT)	Verdicchio	Italien, Australien
58	Vermentino di Gallura (IT) Vermentino di Sardegna (IT)	Vermentino	Italien, Australien
59	Vernaccia di San Gimignano (IT) Vernaccia di Oristano (IT) Vernaccia di Serrapetrona (IT)	Vernaccia	Italien, Australien
60	Zala (HU)	Zalagyöngye	Ungarn

(1) For de pågældende stater er de undtagelser, der er fastsat i dette bilag, kun tilladt, når det gælder vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som er fremstillet af de pågældende sorter.

(2) Anvendelse tilladt i henhold til artikel 22, stk. 4, i aftalen af 1. december 2008 mellem Det Europæiske Fællesskab og Australien om handel med vin (EUT L 28 af 30.1.2009, s. 3).«

11.5.2010

Den Europæiske Unions Tidende

L 117/64

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 404/2010

af 10. maj 2010

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

efter høring af det rådgivende udvalg og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Indledning

(1)	Kommissionen offentliggjorde den 13. august 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende import til EU af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 30. juni 2009 af Association of European wheel manufacturers (EUWA) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 50 %, af den samlede EU-produktion af visse aluminiumshjul. Klagen indeholdt beviser for, at den pågældende vare blev dumpet, og at dumpingen forvoldte væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

2. Parter, som er berørt af proceduren

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, de EU-producenter, der er nævnt i klagen, andre kendte producenter i EU, de eksporterende producenter i Kina, importører, forhandlere, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for Kina om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)	Alle interesserede parter, som anmodede om det og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina, importører og EU-producenter, blev stikprøver for disse parters vedkommende nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte dumpingens og skadens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage disse, blev alle eksporterende producenter, importører og EU-producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive de grundlæggende oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen.

(6)

I alt 36 virksomheder eller grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»grupper«) i Kina gav sig til kende og afgav de ønskede oplysninger inden for fristen. Disse 36 virksomheder eller grupper producerede og/eller eksporterede den pågældende vare til EU-markedet i løbet af undersøgelsesperioden og udtrykte ønske om at indgå i stikprøven. De blev betragtet som samarbejdsvillige virksomheder og blev taget i betragtning til at indgå i stikprøven. Graden af samarbejdsvilje i Kina, dvs. de samarbejdsvillige kinesiske virksomheders andel i procent af eksporten til EU i forhold til den samlede kinesiske eksport til EU, var på ca. 90 %.

(7)

Efter at have hørt de berørte parter i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 2, udtog Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 17 en stikprøve på grundlag af den største repræsentative eksportmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed, og som tog højde for de samarbejdsvillige virksomheder eller gruppers geografiske spredning. Stikprøven består af fire (grupper af) virksomheder, som tegner sig for 47 % af eksporten til EU fra de 36 samarbejdsvillige virksomheder eller grupper, og ca. 43 % af den samlede eksport til EU fra Kina. De kinesiske myndigheder og det kinesiske handelskammer accepterede Kommissionens udtagning af stikprøven, men anmodede om at inkludere mindst to andre (grupper af) virksomheder i stikprøven. Da den oprindeligt udtagne stikprøve består af 20 virksomheder, der hører til fire grupper, blev det besluttet, at der ikke kunne tilføjes flere virksomheder eller grupper, da dette ville hindre afslutningen af undersøgelserne inden for de fastsatte frister.

(8)

Fem eksporterende producenter i Kina, som ikke indgik i stikprøven, anmodede om en individuel undersøgelse og indsendte de relevante oplysninger inden for den fastsatte frist med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 9, stk. 6, og artikel 17, stk. 3. Da stikprøven allerede omfattede 4 grupper med mange virksomheder involveret, konkluderede Kommissionen dog, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3, at der ikke kan foretages individuelle undersøgelser af eksporterende producenter i Kina, som ikke indgår i stikprøven, da dette ville være urimelig byrdefuldt og forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(9)

For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske eksporterende producenter, som havde anmodet herom, og til myndighederne i Kina.

(10)

Indledningsmeddelelsen blev sendt til ca. 40 EU-producenter af aluminiumshjul. Der er modtaget 17 besvarelser. Fem grupper af virksomheder blev udtaget til stikprøven, da de blev anset for at være repræsentative for den samlede EU-produktion udtrykt i salgsmængder og produktion i EU (mere end 75 %), geografisk dækning og aktivitetstype, dvs. produktion af oprindeligt udstyr (OEM) og det såkaldte eftermarkedssalg (AM), se betragtning 19 ff. for yderligere detaljer. Selv om de EU-producenter, der indgår i stikprøven, hovedsagelig solgte direkte til OEM-segmentet, solgte to af de producenter, der indgik i stikprøven, også til AM-segmentet. Virksomheder, der ikke bidrog til klagen, blev også inkluderet i stikprøven.

(11)	I løbet af undersøgelsen fremsatte parterne en række påstande vedrørende påståede forskelle mellem OEM- og AM-segmentet. Med henblik på at indhente yderligere oplysninger blev det besluttet at udvide stikprøven til endnu en (stor) producent, som er aktiv i AM-segmentet.

(12)

Klagerne anmodede om, at deres navne blev hemmeligholdt af frygt for eventuelle modforanstaltninger fra kunder eller konkurrenter. Kommissionen vurderede, at der var en reel mulighed for modforanstaltninger og accepterede at hemmeligholde deres navne. Efter indledningen af proceduren accepterede samtlige samarbejdsvillige virksomheder at offentliggøre deres navne i forbindelse med samarbejdet i proceduren, men ikke, hvor dette var relevant, i deres egenskab af klagere.

(13)

Indledningsmeddelelsen blev sendt til ca. 80 importører og importører/brugere af aluminiumshjul. Der blev modtaget 40 besvarelser fra virksomheder, der tegnede sig for ca. en tredjedel af den samlede import fra Kina. 12 af disse besvarelser kom fra importører, og resten fra importerende brugere. Syv virksomheder blev medtaget i stikprøven (fem importører og to importerende brugere).

(14)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de seks EU-producenter i stikprøven, til de eksporterende producenter i stikprøven for Kina, og til de virksomheder, der anmodede om individuel behandling, samt til de syv importører i stikprøven. Der blev desuden sendte spørgeskemaer til brugere og andre samarbejdsvillige producenter.

(15)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, og fra fem kinesiske eksporterende producenter, der anmodede om individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Der blev desuden modtaget besvarelser fra de seks EU-producenter i stikprøven, tre importører, der ikke var forretningsmæssigt forbundne med en eksporterende producent, fra ni andre EU-producenter og 13 brugere. Der blev også modtaget redegørelser fra det kinesiske handelskammer og fra to brugersammenslutninger.

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for en foreløbig fastslåelse af dumping, deraf følgende skade og EU's interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

EU-producenter

—	Borbet group: Borbet Solingen GmbH — Tyskland

—

Heyes Lemmerz group:

—	Heyes Lemmerz Alukola, s.r.o. — Tjekkiet

—	Heyes Lemmerz Italy Holding s.r.l. Italien

—

Ronal group:

—	Ronal AG — Schweiz

—	Ronal Polska Sp. z o.o.-Polen

—	Speedline s.r.l. Italien

—	Mapsa S. Coop. L. — Spanien

—	AEZ — Tyskland

—	Française de Roues S.A.S.V.— Frankrig

Eksporterende producenter og deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina

—	Baoding Lizhong Wheels manufacturing Co.Ltd. (Baoding)

—	Zhejiang Wanfeng Auto Wheel Co. Ltd. (Wanfeng)

—	YHI Manufacturing (Shanghai) Co., Ltd. (YHI)

—	CITIC Dicastal Wheel Manufacturing (CITIC)

Forretningsmæssigt forbundne virksomheder i EU

—	OZ Deutschland, Biberbach (Tyskland)

—	OZ SpA, Bassano del Grappa (Italien)

Forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Singapore

—

OZ Asia

—	YHI Manufacturing

Brugere

—	Renault — Frankrig

—	BMW — Tyskland.

(17)

I betragtning af behovet for at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter, der eventuelt ikke ville blive indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra referencelandet Tyrkiet:

Producenter i Tyrkiet

—	CMS Jant ve Makina Sanayi A.Ș.

—	Hayes Lemmerz İnci Aluminyum.

3. Undersøgelsesperiode

(18)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(19)	Den pågældende vare er aluminiumshjul til motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8701–8705 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50.

(20)

Den pågældende vare sælges i EU via to distributionskanaler, nemlig til segmentet for producenter af oprindeligt udstyr (OEM) og til det såkaldte eftermarkedssegment (aftermarket) (AM). I OEM-segmentet gennemfører bilfabrikanter udbudsprocedurer for aluminiumshjul (ca. to år før lanceringen af en ny bilmodel) og indgår i en proces med henblik på at udvikle et nyt hjul, som vil bære deres varemærke. Både EU-producenter og kinesiske eksportører konkurrerer om de samme udbud. I AM-sektoren designes, udvikles og varemærkes aluminiumshjul af producenter af aluminiumshjul, som derefter videresælges til grossister, detailhandlere, tuningvirksomheder, bilværksteder mv.

(21)

En eksportør påstod, at aluminiumshjul til OEM-segmentet burde udelukkes fra undersøgelsens varedækning, idet de kun anvendes til nye biler, mens aluminiumshjul til AM-segmentet kan erstatte OEM-hjulet i hele bilmodellens levetid. Denne påstand er selvmodsigende, da den bekræfter, at »AM-aluminiumshjul« skal passe til og yde samme præstationer som »OEM-aluminiumshjul«. »AM-aluminiumshjul« kan nemlig produceres med andre metoder (3), i alle størrelser og vægtangivelser, med alle forskellige typer belægning osv. Forskellen mellem »OEM-« og »AM-aluminiumshjul« vedrører udelukkende de forskellige distributionskanaler, hvilket betyder, at bilindustrien er involveret i processen med at udvikle og designe hjulet. Det er endvidere blevet påstået, at prisfastsættelsen for »OEM-« og »AM-aluminiumshjul« varierer, da førstnævnte er knyttet til prisændringerne på London Metal Exchange (»LME«). Bilfabrikanterne anvender ganske rigtigt en såkaldt zero-base prisformel. Den består af tre elementer: 1) aluminiumsprisen (variabel, knyttet til LME), 2) værdiforøgede forarbejdningsomkostninger, og 3) en fast høj kvalitet. Denne prisfastsættelsesmetode tilpasses bilindustriens behov, men omkostningselementerne til aluminiumhjul til både »OEM-« og »AM-segmentet« er de samme.

(22)

Selv om der anvendes forskellige distributionskanaler til aluminiumshjul til »OEM«- og »AM«-segmentet, har de dog de samme fysiske og tekniske egenskaber og er ombyttelige. De betragtes derfor som en enkelt ensartet vare. Desuden sælges og importeres aluminiumshjul fra Kina i betydelige mængder via begge salgskanaler. Ud fra disse resultater konkluderes det foreløbigt, at udelukkelsen af »OEM-aluminiumshjul« fra varedækningen i denne undersøgelse ikke er berettiget.

(23)	En interesseret part påstod, at hjul til gokarts burde udelukkes, da gokarts ikke hører under KN-kode 8701 — 8705. Denne part argumenterede dog ikke overbevisende for, at gokarts ikke kan omfattes af ovennævnte KN-koder, og påstanden afvistes derfor foreløbigt.

(24)

Samme part påstod, at hjul til terrængående køretøjer også burde udelukkes fra varedækningen, idet disse hjul skulle være grundlæggende anderledes end hjul til andre køretøjer. Visse terrængående køretøjer kan dog klassificeres under KN-kode 8701 — 8705, og hjulene til disse køretøjer falder derfor under varedækningen for denne undersøgelse. Derfor blev påstanden foreløbigt afvist.

2. Samme vare

(25)

Det blev konstateret, at den pågældende vare og aluminiumshjul, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina og på hjemmemarkedet i Tyrkiet, der blev valgt som midlertidigt referenceland, samt aluminiumshjul, der fremstilles og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. DUMPING

1. Markedsøkonomisk behandling

(26)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

—	Erhvervsmæssige beslutninger træffes på grundlag af markedsvilkårene og uden væsentlig statslig indgriben, og omkostningerne afspejler markedspriserne.

—	Virksomhederne skal have ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale standarder for regnskabsføring, og som anvendes til alle formål.

—	Ingen væsentlige fordrejninger må være overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

—	Der skal forefindes konkurs- og ejendomslove, der garanterer stabilitet og retssikkerhed.

—	Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(27)	I denne undersøgelse anmodede samtlige eksporterende grupper i stikprøven om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsformularen herom inden for tidsfristen.

(28)	For samtlige eksporterende grupper i stikprøven indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og kontrollerede ved besøg i de pågældende grupper alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling.

(29)	Det fremgik af undersøgelsen, at ingen af de fire kinesiske virksomhedsgrupper kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, da de ikke opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), af følgende årsager.

(30)	Ingen af de eksporterende grupper i undersøgelsen kunne påvise, at de opfyldte det første kriterium, da der blev konstateret statslig indgriben i beslutninger vedrørende det vigtigste råmateriale (aluminium).

(31)

Det viste sig nemlig, at samtlige grupper i stikprøven indkøbte størstedelen af det aluminium, der anvendes til produktion af aluminiumshjul, på det kinesiske hjemmemarked på grundlag af langvarige kontrakter. Priserne fastsættes ud fra prisnoteringerne for primæraluminium på de kinesiske spotmarkeder plus en forarbejdningsafgift (og for en virksomheds vedkommende også på Shanghai Futures Exchange (SHFE)). Det skal i den forbindelse påpeges, at prisnoteringen på spotmarkederne er identisk med SHFE.

(32)	Det skal desuden bemærkes, at den kinesiske stat spiller en vigtig rolle i prisfastsættelsen for primæraluminium og regelmæssigt griber ind på markedet med en række instrumenter.

(33)	For det første er aluminium til eksport pålagt en momssats på 17 % (mens momsen på eksport af færdige varer refunderes) plus en eksportafgift på 15 %.

(34)

Dernæst griber staten ind i prisfastsættelsesmekanismen på Shanghai Futures Exchange (SHFE), som er en lukket børs for virksomheder, der er registreret i Kina, og kinesiske borgere. Denne statslige indgriben i prisfastsættelsesmekanismen på SHFE hænger sammen med statens rolle som sælger af primæraluminium og opkøber heraf via State Reserve Bureau og andre statslige organer. Staten fastsætter desuden daglige prisbegrænsninger gennem reglerne for SHFE, som er blevet godkendt af det statslige kontrolorgan, China Securities Regulatory Commission (CSRC).

(35)

Et andet eksempel på statslig indgriben er den kinesiske regerings nyligt vedtagne vækstpakke, der har til formål at begrænse virkningerne af den økonomiske krise. Ved udgangen af 2008 iværksatte State Reserves Bureau en ordning til indkøb af aluminium fra smelteanlæg med henblik på at bidrage til deres aktiviteter, da den globale finanskrise reducerede efterspørgslen. Disse statsstøttede opkøb absorberede hovedparten af lagrene på hjemmemarkedet og fik priserne til at stige i første halvdel af 2009.

(36)

Dette blev betragtet som en af faktorerne for statslig indgriben i virksomhedernes beslutninger vedrørende råmaterialer. Den nuværende kinesiske ordning med høj eksporttold og manglende momsrefusion for eksport af primæraluminium og andre råmaterialer kombineret med ingen eksportafgifter og momsrefusion på eksport af varer i det efterfølgende produktionsled og statslig indgriben i prisfastsættelsen på SHFE har i det store og hele ført til en situation, hvor de kinesiske aluminiumspriser fortsat fastsættes ved statslig indgriben. Dette har ført til en situation, hvor priserne på LME historisk har adskilt sig væsentligt fra priserne på det kinesiske marked (4) mellem medio 2005 og ultimo 2008. LME's priser har været betydeligt højere end priserne på de kinesiske markeder, hvilket fremhæver manglen på effektiv handel mellem de kinesiske markeder og markeder i resten af verden.

(37)

De mange statsligt indførte fordrejninger i de kinesiske priser på primæraluminium påvirker beslutningerne hos de kinesiske producenter af aluminiumshjul i forbindelse med indkøb af råmaterialer. De har desuden stor fordel af disse fordrejninger, idet de normalt køber aluminium på det kinesiske marked fra lokale leverandører, der anvender de kinesiske spotmarkedspriser (eller SHFE-priser) som benchmark, men de kan også købe en vis mængde til LME-priser, når priserne på det kinesiske marked er højere som følge af statslig indgriben.

(38)

Ud over den generelle situation, som er beskrevet oven for, opfylder tre andre grupper heller ikke betingelserne under det første kriterium på grund af betydelig statslig indgriben i forbindelse med andre vigtige erhvervsmæssige beslutninger. I en af de tre grupper har en statsejet virksomhed en vetoret, der ikke står i rimeligt forhold til aktieandelen i to af gruppens virksomheder, i forbindelse med vigtige beslutninger. I de fleste af virksomhederne i en anden gruppe er visse vigtige beslutninger underlagt betydelig statslig indgriben, enten fordi virksomhederne er 100 % statsejede eller fordi direktøren, der repræsenterer den statsejede aktionær, har vetoret i forbindelse med vigtige erhvervsmæssige beslutninger. Undersøgelsen viste desuden, at det lokale statslige arbejdsformidlingskontor har vetoret vedrørende ansættelse af arbejdstagere i to af disse virksomheder, selv om virksomhederne påstår det modsatte. I en tredje gruppe har den familie, der kontrollerer gruppen, forbindelser til regeringspartiet, og en af virksomhederne i gruppen er underlagt betydelig statslig indgriben i forbindelse med visse vigtige beslutninger, idet direktøren, som repræsenterer en statsejet aktionær, har vetoret i forbindelse med vigtige erhvervsmæssige beslutninger.

(39)

I en gruppe er der et klart brud på de grundlæggende regnskabsprincipper i alle gruppens virksomheder. Navnlig IAS 1 (fremlæggelse af regnskaber), IAS 12 (indkomstskat) og IAS 16 (ejendomme, anlæg og udstyr) blev ikke overholdt. Det konkluderes derfor, at regnskaberne ikke blev udarbejdet og revideret i henhold til de internationale regnskabsstandarder. I en anden gruppe konkluderede Kommissionens tjenestegrene, at IAS 1 og IAS 31 ikke var overholdt.

(40)

I en gruppe var der tydelige fordrejninger i forbindelse med brugsretten til jorden og køb af anlægsaktiver i flere virksomheder, og de fleste virksomheder i denne gruppe havde haft fordel af præferentielle skatteordninger, skatterefusion og støtteordninger, som udgør fordrejninger overført fra et ikke-markedsøkonomisk system. Disse fordrejninger var betydelige målt i f.eks. omsætning.

(41)	Hvad angår en anden gruppe i stikprøven, havde tre af gruppens virksomheder haft fordel af præferentielle skatteordninger, hvilket udgør fordrejninger overført fra det ikke-markedsøkonomiske system. Disse fordrejninger kan anses for betydelige målt i f.eks. omsætning.

(42)

Undersøgelsen viste desuden for en anden gruppe, at to af dens virksomheder ikke opfyldte det tredje kriterium. Den første virksomhed betalte brugsretten til jorden længe efter betalingsfristen uden pålæg af sanktioner, selv om kontrakten tydeligt omtalte sanktioner. Dette medførte direkte støtte fra staten (som er den egentlige ejer af jorden) i virksomhedens etableringsfase. Den anden virksomhed blev etableret som følge af et opkøb af aktiver fra en statsejet producent af aluminiumshjul på ikke-markedsbestemte vilkår, hvilket var udtryk for en uforholdsmæssig fordel i virksomhedens etableringsfase.

(43)	En gruppe påstod, at købet af aktiver fra en statsejet producent blev gennemført på markedsvilkår. Parten kunne dog ikke påvise, at hele transaktionen kunne betragtes som fri for fordrejninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

(44)	Endelig havde virksomheder fra en anden gruppe fordel af betydelige skattefritagelser og finansiel støtte, som havde en væsentlig indvirkning på virksomhedernes finansielle situation målt i f.eks. omsætning.

(45)

Kommissionen underrettede officielt de pågældende eksporterende grupper i Kina, de kinesiske myndigheder, det kinesiske handelskammer og klageren om resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(46)

En gruppe anfægtede det forhold, at Kommissionen ikke havde truffet beslutning om markedsøkonomisk behandling inden for den frist på tre måneder, som er fastsat i grundforordningen, og påstod, at eksportørerne havde truffet alle nødvendige foranstaltninger før denne frist for at give Kommissionen mulighed for at undersøge, hvilken virkning, beslutninger om markedsøkonomisk status ville få for beregningen af dumpingmargenen. Det blev med andre ord påstået, at den markedsøkonomiske behandling skal behandles inden for fristen på tre måneder, for så vidt at besvarelserne af antidumpingspørgeskemaet er indsendt inden for denne frist. Ellers er der risiko for, at oplysningerne i antidumpingspørgeskemaet kan få betydning for beslutningen om at indrømme markedsøkonomisk behandling.

(47)

I den foreliggende sag skal det dog understreges, at beslutningen om markedsøkonomisk behandling ikke kunne træffes inden for fristen på tre måneder, da de fleste oplysninger om markedsøkonomisk behandling blev indhentet ved kontrolbesøg, som blev afsluttet efter fristens udløb. Beslutningen om ikke at indrømme markedsøkonomisk behandling til de eksporterende grupper i stikprøven blev under alle omstændigheder truffet efter en grundig vurdering af de fem relevante kriterier for markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(48)

Vedrørende det første kriterium blev det påstået, at der er reel handel mellem de kinesiske markeder og LME, idet der blev eksporteret mindre mængder af aluminium til/fra Kina i undersøgelsesperioden. Denne påstand kan ikke accepteres på grund af forskellene i prisniveauer mellem de kinesiske markeder og LME.

(49)

Under det andet kriterium fandt Kommissionen en række uoverensstemmelser med forskellige IAS-standarder i to virksomheders regnskaber. Det kunne dog ikke på grundlag af de fremsatte påstande konkluderes, at disse to virksomheder har et tydeligt regnskab, som revideres uafhængigt i henhold til de internationale regnskabsstandarder.

(50)

Under det tredje kriterium blev der fremsat en række påstande. Det blev påstået, at virkningen af finansiel støtte, brugsret til jord og andre fordele såsom skattefritagelser ikke medførte væsentlige fordrejninger i virksomhedernes finansielle situation. Denne påstand kan ikke accepteres, da virkningen af disse ordninger er betydelig, når den måles i omsætning.

(51)

Det blev desuden påpeget, at en række støtteordninger og finansielle fordele ikke var virksomhedsspecifikke og derfor ikke kan betragtes som værende overført fra det ikke-markedsøkonomiske system. Det skal i den forbindelse understreges, at analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling viser, om der er statslig indgriben uanset om den er virksomhedsspecifik. Det faktuelle grundlag for påstanden er under alle omstædigheder ikke korrekt. De fordele, som virksomhederne i denne undersøgelse har haft, kan faktisk betragtes som virksomhedsspecifikke, idet de alle er målrettet til en bestemt type virksomheder, f.eks. en udenlandsk virksomhed, som er etableret i et bestemt område og har ført ad hoc-forhandlinger med de lokale myndigheder om tildeling af støtte, køb af udstyr på hjemmemarkedet, teknologisk opgradering, deltagelse i messer, investeringer i FoU osv.

(52)

Endelig blev det påstået, at de indkomstskattefritagelser og nedslag for udenlandske virksomheder, der trådte i kraft i 2005, ikke udgør en fordrejning overført fra det ikke-markedsøkonomiske system. Denne fortolkning kan ikke accepteres. Det tredje kriterium vedrører ikke tidsbegrænsede indgreb (indtil 1998, hvor Kina begyndte at anvende de markedsøkonomiske regler) eller indgreb med begrænset anvendelse, men indgreb, der antyder statslig indgriben i udformning af erhvervsklimaet gennem foranstaltninger, der er typiske for et ikke-markedsøkonomisk land såsom diskriminerende skatteregler.

(53)

På baggrund af ovenstående kunne ingen af de kinesiske virksomheder, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev derfor fastslået, at virksomhederne ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod disse konklusioner.

2. Individuel behandling

(54)

I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af grundforordningens artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(55)

De eksporterende grupper, der anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes dem markedsøkonomisk behandling. Ud fra de foreliggende oplysninger konkluderes det foreløbigt, at to af de fire kinesiske virksomheder i stikprøven opfylder alle betingelserne for individuel behandling. To af grupperne i stikprøven kan ikke indrømmes individuel behandling. Den statslige indgriben i CITIC Dicastal and Baoding er af et omfang, der giver mulighed for omgåelse af foranstaltninger, hvis individuelle eksportører pålægges forskellige toldsatser, navnlig i betragtning af at disse to grupper har to fælles joint ventures, der producerer den pågældende vare.

(56)

Af de fire eksporterende grupper i stikprøven kan følgende grupper indrømmes en individuel undersøgelse:

—	Zhejiang Wanfeng Auto Wheel Co. Ltd.

—	YHI Manufacturing (Shanghai) Co., Ltd.

3. Normal værdi

3.1. Valg af referenceland

(57)	I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(58)	I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at anvende Tyrkiet som hensigtsmæssigt referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(59)	Kun en eksportør modsatte sig dette valg og foreslog Malaysia som et alternativt land, men erklærede senere, at de malaysiske virksomheder ikke var villige til at samarbejde med Kommissionen.

(60)

Kommissionen undersøgte derefter, om det var hensigtsmæssigt at anvende Tyrkiet som referenceland. Det blev konkluderet, at Tyrkiet med fem nationale producenter og betydelig import fra tredjelande er et marked med udtalt konkurrence. Der var desuden ingen væsentlige forskelle i produktionsmetoderne mellem producenter i Tyrkiet og Kina. I betragtning af ovenstående viste undersøgelsen ingen grund til at konkludere, at Tyrkiet ikke er et egnet land med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. De tyrkiske producenter sælger desuden varetyper, der kan sammenlignes med de varer, som eksporteres fra Kina.

(61)	To producenter i Tyrkiet besvarede det spørgeskema, som blev sendt til alle producenter af aluminiumshjul i Tyrkiet.

(62)	Oplysningerne i de samarbejdsvillige tyrkiske producenters besvarelser blev kontrolleret på stedet og fundet pålidelige med hensyn til beregning af den normale værdi.

(63)	Kommissionen konkluderede derfor foreløbigt, at Tyrkiet er et hensigtsmæssigt og egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

3.2. Fastsættelse af den normale værdi

(64)	Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. nedenfor:

(65)	Den pågældende vare solgtes i repræsentative mængder på hjemmemarkedet i Tyrkiet.

(66)

Det blev undersøgt, om salget på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.

(67)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(68)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af alene den varetype.

(69)

For en varetype, hvor der ikke var fortjenstgivende salg, blev den normale værdi baseret på produktionsomkostningerne for den pågældende vare, som blev solgt på hjemmemarkedet, plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G«) og et rimeligt beløb for fortjeneste på hjemmemarkedet.

(70)	Endelig blev den normale værdi for et begrænset antal varetyper beregnet på grundlag af den normale værdi for sammenlignelige varetyper med justering for fysiske forskelle.

3.3. Eksportpriser

(71)	I alle de tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i EU, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

(72)

I tilfælde, hvor salget foregik via en forretningsmæssigt forbunden importør eller forhandler, blev eksportpriserne beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pågældende importørs/forhandlers videresalgspriser til de første uafhængige kunder i EU. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev en ikke-forretningsmæssigt forbunden importørs/forhandlers fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da den forretningsmæssigt forbundne importørs/forhandlers faktiske fortjeneste ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem de eksporterende producenter og den forretningsmæssigt forbundne importør/forhandler.

3.4. Sammenligning

(73)

Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(74)	Prissammenligningen mellem hjul, der eksporteredes fra Kina, og hjul, der solgtes på det tyrkiske marked af tyrkiske samarbejdsvillige producenter, blev foretaget ved at skelne mellem salg til OEM og salg i eftermarkedssegmentet.

(75)

Derudover blev der foretaget passende justeringer vedrørende transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, indirekte skatter og bankgebyrer i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

4. Dumpingmargener

4.1. For samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, som blev indrømmet individuel behandling

(76)

For de to virksomheder i stikprøven, der blev indrømmet individuel behandling, blev dumpingmargenerne fastlagt ved en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi for de tyrkiske producenter, som samarbejdede fuldt ud, og hver enkelt virksomheds vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til EU, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(77)

Udtrykt i procent af importprisen, EU's grænse, ufortoldet, udgør dumpingmargenerne følgende:

Virksomhed	Dumpingmargen
YHI Manufacturing (Shanghai) Co., Ltd.	36,7 %
Zhejiang Wanfeng Auto Wheel Co. Ltd.	61,8 %

4.2. For alle andre samarbejdsvillige eksporterende producenter

(78)

Dumpingmargenen for virksomheder i stikprøven, som ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og for samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgik i stikprøven, blev beregnet som et vejet gennemsnit af resultaterne for alle virksomheder i stikprøven. For de to virksomheder, der hverken blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, blev beregningerne foretaget efter metoden i betragtning 76. Dumpingmargenen udgør i procent af importprisen, EU's grænse, ufortoldet 48,7 %.

4.3. For alle andre eksporterende producenter

(79)

Da samarbejdsgraden i Kina var meget høj, blev den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina beregnet på grundlag af de transaktioner med den højeste dumpingmargen, der var foretaget af en samarbejdsvillig kinesisk eksporterende producent. Restdumpingmargenen udgør derfor 69,3 % af importprisen, EU's grænse, ufortoldet.

D. SKADE

1. EU-produktion

(80)	Aluminiumshjul produceres af ca. 30 virksomheder beliggende i mange EU-lande. De virksomheder, der støttede klagen og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for mere end 85 % af den samlede EU-produktion i UP.

(81)

Den samlede EU-produktion og støtten til undersøgelsen blev fastslået på grundlag af de foreliggende oplysninger, herunder oplysninger fra klagen, data indhentet fra EU-producenterne før og efter indledningen af undersøgelsen, oplysninger indhentet fra producenterne i stikprøven og andre samarbejdsvillige producenter. Med disse oplysninger kunne Kommissionen bekræfte, at der findes andre producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og fastslå omfanget af deres produktion.

(82)	En producent i stikprøven blev anset for at importere den pågældende vare fra Kina og videresælge den på EU-markedet. Det fremgik efter en sammenligning med virksomhedens samlede salg, at importen var marginal og ikke indvirkede på virksomhedens status som EU-producent.

2. EU-forbruget

(83)

I den betragtede periode udviklede EU-forbruget sig således:

EU-forbruget	2006	2007	2008	UP
Enheder (i 000)	58 607	62 442	58 313	49 508
Indeks 2006 = 100	100	107	99	84

(84)

EU-forbruget (5) blev fastslået ved at lægge importen baseret på Eurostat's data til EU-producenternes EU-salg. Importen af aluminiumshjul klassificeres under to KN-koder, som også omfatter andre varer. For at anslå andelen af aluminiumshjul under hver KN-kode blev importandelen heraf under KN-kode 8708 70 10 og 8708 70 50 fastslået på landebasis ud fra den metode, der var foreslået i klagen. Da importen var angivet i vægt, blev omregningen til enheder også foretaget ud fra den metode, der var foreslået i klagen (der anvendes en gennemsnitsvægt pr. enhed). Disse data blev krydstjekket med og bekræftet af data fra de kinesiske eksportører i stikprøven. EU-leverancerne blev beregnet ved at lægge leverancerne fra EU-producenterne i stikprøven sammen med leverancerne fra de andre producenter (data indhentet i perioden inden undersøgelsen startede, data fra klagen, visse skøn på grundlag af data fra producenter i stikprøven).

(85)	Generelt faldt forbruget med 15,5 % i den betragtede periode, men fulgte en uensartet tendens med et markant fald på 15,1 % mellem 2008 og UP. Forbruget steg fra 58,6 mio. enheder i 2006 til 62,4 mio. enheder i 2007 og faldt derefter til 58,3 mio. enheder i 2008 og 49,5 mio. enheder i UP.

3. Import fra Kina

3.1. Mængde og markedsandel af importen af den pågældende vare

(86)

Importen fra Kina har udviklet sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

Importmængder i 1 000 enheder	2006	2007	2008	UP
Kina	3 703	5 144	5 809	6 137
Indeks 2006 = 100	100	139	157	166
Markedsandel (%)	6,3	8,2	10	12,4
Kilde: Eurostat og EU-producenternes data om EU-salg

(87)	Importmængden fra Kina steg fra 3,7 mio. enheder i 2006 til 5,1 mio. enheder i 2007, 5,8 mio. enheder i 2008 og 6,1 mio. enheder i UP. Importen steg således med mere end 66 % mellem 2006 og UP.

(88)	Markedsandelen for importen fra Kina fordobledes. Den steg fra 6,3 % i 2006 til 8,2 % i 2007, 10 % i 2008 og 12,4 % i UP. Generelt steg importen fra Kina med 6,1 procentpoint i løbet af den betragtede periode.

3.2. Importpriser

(89)

I tabellen nedenfor sammenlignes de gennemsnitlige kinesiske importpriser (baseret på Eurostat, da spørgeskemaerne for eksportører kun vedrørte UP og ikke de forudgående år) med de gennemsnitlige salgspriser hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

EUR/enhed	2006	2007	2008	UP
Kina	34,7	33,5	31,4	31,9
EU-producenter i stikprøven	49,7	49,7	48	46,5
Forskel	15	16,2	16,6	14,6

(90)	De gennemsnitlige priser ved import fra Kina faldt konstant — med 9,5 % — mellem 2006 og 2008 for derefter at stige lidt — med 0,5 % - i UP. Priserne faldt med 8 % i den betragtede periode.

(91)	Ud fra denne prissammenligning kan det konkluderes, at de kinesiske importpriser generelt konstant lå betydeligt under priserne hos EU-producenterne i stikprøven i løbet af den betragtede periode, hvilket tvang sidstnævnte til at reducere deres egne priser betydeligt.

3.3. Prisunderbud

3.3.1. Generelle bemærkninger

(92)

Denne sag er kendetegnet ved en segmentbestemt opdeling i to distributionskanaler, nemlig OEM- og AM-segmentet. Hovedparten af EU-producenternes salg er desuden koncentreret om OEM-segmentet, mens importen fra Kina hovedsagelig sælges til AM-segmentet (ca. 70 % af importen fra Kina.). Den segmentbestemte distribution af EU-erhvervsgrenens salg og importen fra Kina er således asymmetrisk.

3.3.2. Underbud

(93)

Der blev foretaget en sammenligning af salgspriserne på EU-markedet mellem de priserne for EU-producenterne stikprøven og det pågældende lands importpriser. Salgspriserne for EU-producenterne i stikprøven var dem, der anvendes til uafhængige kunder, i givet fald justeret til ab fabriksniveau, dvs. ekskl. fragtomkostninger i EU og efter fradrag af nedslag og rabatter.

(94)	Disse priser blev sammenlignet med de kinesiske eksporterende producenters salgspriser, netto, uden rabatter og om nødvendigt justeret til priser cif, frit EU's grænse med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen.

(95)

Med udgangspunkt i oplysningerne fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven viste sammenligningen, at de pågældende importerede varer i UP blev solgt i EU til priser, der lå mellem 22 % og 37 % under EU-erhvervsgrenens priser (udtrykt i procent af sidstnævntes priser). Det fremgår tydeligt af dette underbudsniveau og den negative prisudvikling i EU-erhvervsgrenen, at der havde fundet et betydeligt pristryk sted.

(96)

Visse parter påstod, at underbudsniveauet udelukkende burde beregnes ud fra den »merværdiskabende«-komponent i prisen (ekskl. udgifterne til aluminium). Ved brug af denne metode ville underbuddet være betydeligt højere. Da det underbudsniveau, som blev beregnet på grundlag af den fulde pris, allerede var ganske højt, blev denne metode ikke yderligere undersøgt.

(97)	Det høje underbudsniveau og pristrykket (jf. betragtning 89 ff.) i EU-erhvervsgrenen beviser dumpingens udtalte indvirkning i denne sag.

(98)	For at imødegå eventuelle spørgsmål om forskellene mellem de to segmenter, blev der for begge segmenter gennemført en separat analyse ud fra samme metode som ovenfor. Underbuddet er stadig betydeligt i begge segmenter (mellem 13 og 30 % for OEM-salg, og mellem 56 og 63 % for AM-salg).

4. Import fra andre tredjelande end Kina

(99)

Nedenstående tabel viser udvikling i importen fra andre tredjelande end Kina.

Importmængder i 1 000 enheder	2006	2007	2008	UP
Tyrkiet	4 140	4 522	4 021	3 426
Indeks 2006 = 100	100	109	97	83
Markedsandel (%)	7,1	7,2	6,9	6,9
Norge	1 079	1 210	1 106	520
Indeks 2006 = 100	100	112	102	48
Markedsandel (%)	1,8	1,9	1,9	1,1
Sydafrika	490	851	790	700
Indeks 2006 = 100	100	173	161	143
Markedsandel (%)	0,8	1,4	1,4	1,4
Andre	3 746	4 029	3 690	2 928
Indeks 2006 = 100	100	108	99	78
Markedsandel (%)	6,4	6,5	6,3	5,9

(100)

Som det fremgår af ovenstående, er Tyrkiet den næststørste importør efter Kina med en betydelig, men stabil markedsandel. Markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Kina og Tyrkiet faldt fra 9 % i 2006 til 8,4% i UP. Virkningen af priserne for denne import på EU-erhvervsgrenen behandles i betragtning 136 ff.

5. EU-erhvervsgrenens situation

5.1. Generelt

(101)

I medfør af grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrens situation fra 2006 til UP.

(102)

Der blev, som forklaret ovenfor, anvendt stikprøver. Med henblik på skadesanalysen blev skadesindikatorerne analyseret på følgende to niveauer:

—

Makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængder, markedsandel, beskæftigelse, produktivitet, lønninger og dumpingmargenernes størrelse) blev analyseret for hele EU-erhvervsgrenen. Oplysningerne stammer hovedsagelig fra spørgeskemabesvarelser fra de seks virksomheder i stikprøven og supplerende minispørgeskemaer. Disse spørgeskemaer vedrører virksomheder, der tegner sig for mere end 80 % af den samlede EU-produktion. For at omfatte hele EU-produktionen blev der foretaget visse ekstrapoleringer for den resterende produktion som supplement til de tilgængelige data fra forskellige kilder, navnlig data fra klagen og data indhentet før indledningen af undersøgelsen. Alle disse faktorer blev krydstjekket, hvor det var muligt, med generelle oplysninger fra de relevante statistikker.

—	Analysen af de mikroøkonomiske elementer (lagerbeholdninger, salgspriser, rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og investeringer samt produktionsomkostninger) blev gennemført for de enkelte virksomheder, dvs. de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

5.2. Makroøkonomiske indikatorer

5.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(103)

Nedenstående tabel viser udviklingen i produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse for hele EU-produktionen:

	2006	2007	2008	UP
Produktion (enheder)	49 711	49 511	45 269	37 687
Indeks (2006 = 100)	100	100	91	76
Produktionskapacitet (enheder)	53 762	53 378	53 819	51 588
Indeks (2006 = 100)	100	99	100	96
Kapacitetsudnyttelse (%)	92,5	92,8	84,1	73,1
Indeks (2006 = 100)	100	100	91	79

(104)

Produktionen var, jf. tabellen ovenfor, forholdsvis stabil og lå på ca. 49,5 mio. enheder i 2006 og 2007, og faldt derefter til 45,2 mio. enheder i 2008 og 37,6 mio. enheder i UP, et fald på 24 % i løbet af den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 19,4 procentpoint i den samme periode.

(105)

Nedgangen i kapacitetsudnyttelsen i en situation med et fald i kapaciteten kan kun tilskrives den markante nedgang i produktionen.

5.2.2. Salgsmængder og markedsandel

(106)

Tallene nedenfor angiver salgsmængde, markedsandel og gennemsnitlige salgspriser pr. enhed for alle EU-producenter.

	2006	2007	2008	UP
Salgsmængde for hele EU-erhvervsgrenen i 1 000 enheder	45 447	46 684	42 895	35 794
Indeks (2006 = 100)	100	103	94	79
Markedsandel (%)	78	75	74	72
Indeks (2006 = 100)	100	97	95	93

(107)

EU-salget steg fra 45,4 mio. enheder i 2006 til 46,6 mio. enheder i 2007, og faldt derefter til 42,8 mio. enheder i 2008 og 35,7 mio. enheder i UP, et fald på 21 % i løbet af den betragtede periode.

(108)

Samtlige EU-producenter mistede løbende markedsandele, fra 78 % i 2006 til 75 % i 2007, 74 % i 2008 og 72 % i UP, altså et samlet tab på 6 procentpoint i løbet af den betragtede periode. I samme periode blev markedsandelen for den kinesiske import forøget med over 6 procentpoint.

5.2.3. Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

	2006	2007	2008	UP
Antal medarbejdere	14 204	14 818	14 309	12 981
Indeks (2006 = 100)	100	104	101	91
Produktivitet (enheder/ansat)	3 500	3 341	3 164	2 903
Indeks (2006 = 100)	100	95	90	83
Årslønninger (EUR)	22 371	20 007	18 649	18 420
Indeks (2006 = 100)	100	89	83	82

(109)

Beskæftigelsen steg fra 14 204 ansatte ultimo 2006 til 14 418 ansatte ultimo 2007, faldt til 14 309 ansatte ultimo 2008, og yderligere til 12 981 ved udgangen af UP. Navnlig mellem 2008 og UP var der tab på 1 328 arbejdspladser svarende til mere end hver tiende i arbejdsstyrken over seks måneder.

(110)

Sideløbende udviklede produktiviteten sig fra 3 500 enheder pr. ansat i 2006 til 3 341 enheder pr. ansat i 2007, 3 164 enheder pr. ansat i 2008 og 2 903 enheder pr. ansat i UP. Den faldende produktivitet især mellem 2008 og UP kan forklares ved, at indskrænkningen af arbejdsstyrken ikke skete i samme takt som faldet i produktionen. Dette kan forklares ved erhvervsgrenens begrænsede muligheder for omstillinger eller nedlukning af maskineri og høje omkostninger til personale i tilfælde af afskedigelser. Undersøgelsen viste, at beskæftigelsen navnlig faldt i perioden mellem 2008 og UP. Lønomkostningerne faldt i den pågældende periode. De investeringer, EU-erhvervsgrenen har foretaget i UP, forventes at øge erhvervsgrenens effektivitet og produktivitet yderligere på mellemlang og lang sigt.

5.2.4. Den faktiske dumpingmargens størrelse

(111)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. De fastslåede margener ligger væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af dumpingimportens størrelse og priser kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

5.2.5. Kontraktbetingelser

(112)

Hovedparten af de EU-producerede aluminiumshjul sælges, jf. betragtning 20 ff., gennem udbudsprocedurer, som organiseres i gennemsnit to år før lanceringen af en ny bilmodel. Kommissionen undersøgte derfor også kontrakter, der blev indgået i den betragtede periode (som skulle udføres efter UP) for at fastslå, om der kunne drages konklusioner om den mulige udvikling i EU-erhvervsgrenens salg efter UP. Der kunne dog ikke drages velfunderede konklusioner ud fra disse data på dette tidspunkt, og oplysningerne vil derfor blive behandlet yderligere.

5.3. Mikroøkonomiske indikatorer

5.3.1. Generel bemærkning

(113)

3 ud af de seks producenter i stikprøven er store grupper med produktionsanlæg i flere medlemsstater, mens de tre andre har mindre strukturer, som er koncentreret i en eller to medlemsstater. I løbet af den betragtede periode lukkede producenter i stikprøven 3 produktionsanlæg, det første i 2006, det andet i 2008 kort før UP og det sidste kort før udgangen af UP.

5.3.2. Lagre

(114)

Nedenstående tal viser lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven ved udgangen af hver periode.

	2006	2007	2008	UP
Lagerbeholdninger (i 1 000 enheder)	2 204	2 444	2 359	2 173
Indeks 2006 = 100	100	111	107	99

(115)

Lagerbeholdningerne lå under 12 % af produktionen. Det erindres, at denne indikator ikke er særlig relevant, da EU-erhvervsgrenens produktion af aluminiumshjul i vidt omfang sker efter ordre; lagerbeholdninger på et bestemt tidspunkt er derfor især et resultat af varer, der er solgt men endnu ikke leveret.

5.3.3. Salgspriser

(116)

Enhedssalgspriserne hos EU-producenterne i stikprøven var stabile i 2006 og 2007 på ca. 49 euro pr. enhed, men faldt til 48 euro pr. enhed i 2008 og til 46,5 euro pr. enhed i UP. Dette svarer til et fald på over 6 % i løbet af den betragtede periode og viser samtidig et markant fald i UP (jf. tabellen i betragtning 89).

5.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringsafkast, evnen til at tilvejebringe kapital og investeringer

(117)

Stikprøvevirksomhedernes rentabilitet for den samme vare blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Mens rentabiliteten for 2006 og 2007 stadig lå over breakeven, ændredes situationen drastisk i 2008 og UP som følge af en kombination af faldende salg, faldende salgspriser og en uelastisk omkostningsstruktur i erhvervsgrenen med høje faste omkostninger.

	2006	2007	2008	UP
Rentabilitet (%)	3,2	0,7	–1,5	–5,4

(118)

I følgende tabel vises investeringerne i den pågældende vare hos EU-producenterne i stikprøven.

EUR	2006	2007	2008	UP
Euro (i 1 000 EUR)	96 335	99 279	161 803	153 724
Indeks (2006 = 100)	100	103	168	160

(119)

Det fremgår af tabellen, at EU-erhvervsgrenen øgede sine investeringer i den pågældende vare, selv da den havde faldende rentabilitet. Disse investeringer vedrørte især maskineri med henblik på at forbedre effektiviteten. De stigende investeringer viser, at erhvervsgrenen stadig var i stand til at rejse kapital.

(120)

Til trods for disse bestræbelser kollapsede investeringsafkastet på den pågældende vare i den betragtede periode og var på – 40 % i UP. Dette bekræfter udhulingen af erhvervsgrenens rentabilitet og dens manglende evne til at skabe fortjeneste af sine investeringer.

	2006	2007	2008	UP
Investeringsafkast	50,8 %	12,2 %	–13,5 %	–40,8 %
Indeks (2006 = 100)	100	24	–27	–80
Likviditet i procent af omsætning	9,3 %	4,4 %	3,6 %	1,2 %
Indeks (2006 = 100)	100	47	39	13

(121)

Producenterne i stikprøven oplevede desuden et fald i den driftsmæssige likviditet på 8,1 procentpoint i løbet af den betragtede periode, hvilket i vidt omfang afspejler faldet i rentabiliteten. Denne indikators kollaps kan ikke henføres til de stigende investeringer, men må tilskrives den kendsgerning, at den operationelle virksomhed tjener færre penge ind. Da erhvervsgrenen forudsætter, at der konstant tilføres penge til anlægsaktiver, viser den faldende likviditet en stigende svaghed i EU-erhvervsgrenen og dens manglende evne til selvfinansiering.

5.3.5. Produktionsomkostninger og omkostninger til råmaterialer

(122)

Tabellen nedenfor viser de gennemsnitlige omkostninger pr. ton af den pågældende vare hos producenterne i stikprøven

I EUR	2006	2007	2008	UP
Gennemsnitlige produktionsom-kostninger (pr. enhed)	49,3	49,7	50,5	49,2

(123)

De gennemsnitlige omkostninger var stabile i den betragtede periode og lå på ca. 50 euro pr. enhed i gennemsnit.

6. Konklusion om skade

(124)

Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at EU-erhvervsgrenen forvoldtes væsentlig skade. Denne konklusion styrkes af det antal virksomheder eller produktionsanlæg, der ellers ville have lukket (fem i OEM-segmentet) eller være gået konkurs (21 i AM-segmentet og fire i OEM-segmentet) i løbet af den betragtede periode.

E. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(125)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-industrien havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra de pågældende lande. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at den skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

2. Virkningerne af importen fra Kina

2.1. Generelt

(126)

Der er et tydeligt tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten, hvis markedsandel steg med 6 procentpoint mellem 2006 og UP, og et lignende tab af markedsandel på 6 procentpoint i EU-erhvervsgrenen i den samme periode. Undersøgelsen har desuden påvist, at dumpingimporten havde en negativ indvirkning på priserne, da den konstant underbød EU-producenternes priser.

(127)

En part påstod, at markedsandelen for importen fra Kina var for lille til at forvolde skade. En samlet markedsandel på 12 % på et prisfølsomt marked (og især i OEM-segmentet) kan imidlertid ikke betragtes som lille.

(128)

Det skal desuden bemærkes, at importen fra Kina som nævnt voksede med omkring 65 %, og at landets beregnede markedsandel næsten fordobledes i den pågældende periode. Som det fremgik af betragtning 86 ff. faldt importpriserne på varer fra Kina endvidere med 8 % (jf. betragtning 89 ff.), og et betydeligt prisunderbud fandt sted (jf. betragtning 93 ff.). De vigtigste faktorer, der skal tages i betragtning i denne sag, er nemlig den voldsomme stigning i importen og det markante prisunderbud.

(129)

EU-erhvervsgrenen reagerede på den skadevoldende dumping ved at sænke sine priser fra 2007. Importen fra Kina udøvede dog et pristryk, der bevirkede, at EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at bibeholde sin markedsandel selv med lavere priser. I udbudsprocedurerne i OEM-segmentet er det konstateret, at de lave kinesiske tilbud har spillet en afgørende rolle i forbindelse med reduktionen af de priser, som EU-erhvervsgrenen har tilbudt. Til trods for EU-erhvervsgrenens prisnedsættelser var den gennemsnitlige salgspris for varer importeret fra Kina stadig lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Som et resultat heraf faldt EU-erhvervsgrenens salg markant i løbet af den betragtede periode. Da de kinesiske priser i UP var faldet yderligere i forhold til 2006, blev EU-erhvervsgrenen igen nødt til at sænke sine priser for at forblive på markedet. Rentabiliteten faldt til under breakeven-punktet, hvilket vil gøre det vanskeligt for EU-erhvervsgrenen at fortsætte driften i længere tid.

(130)

Det er derfor klart, at der er en nøje sammenhæng imellem de væsentligt forøgede importmængder til stadig lavere priser og den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt. Det kan således konkluderes i denne fase, at der er en årsagssammenhæng mellem den kinesiske lavprisimport og den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt.

2.2. Segmentbestemt opdeling af den pågældende vare

(131)

Det er blevet påstået, at OEM og AM er to særskilte salgskanaler uden videre samspil mellem de to segmenter. På denne baggrund er det navnlig blevet påstået, at den skade, som er påført EU-erhvervsgrenen, der hovedsagelig sælger sine varer i OEM-segmentet (85 % for producenterne i stikprøven), ikke kunne have været forårsaget af importen fra Kina, som hovedsagelig er koncentreret om AM-segmentet og kun i begrænset omfang er til stede inden for OEM-segmentet.

(132)

Distributionskanalerne er i henhold til Kommissionens konklusioner ganske rigtigt opdelte, men der er dog et vist samspil, selv om det ikke er direkte. De to segmenter behandles separat for at få det mest nøjagtige billede af den foreliggende situation.

(133)

I AM-segmentet kan den konstaterede stade med sikkerhed tilskrives de store mængder af lavprisimport fra Kina, som udgør indtil 34 % i dette segment. I OEM-segmentet, som udgør den største del af EU-forbruget (35 mio. enhed ud af ca. 50 mio. enheder) er importmængderne fra Kina meget mindre (højst 6 %). Det skal dog erindres, at den skade, der er forvoldt i OEM-segmentet, er affødt af de lave kinesiske priser og altså er prisrelateret. Der er mere specifikt tegn på, at bilfabrikanterne anvender de kinesiske tilbud som benchmark for at tvinge priserne hos EU-producenterne af aluminiumshjul ned i forbindelse med udbudsprocedurerne. EU-producenterne havde ikke andet valg end at sænke deres priser, hvis de ønskede at forblive på markedet.

(134)

Det kan desuden ikke udelukkes, at de faldende pristendenser i AM-segmentet har indvirket på OEM-priserne. En sammenligning af de gennemsnitlige AM- og OEM-priser viste nemlig, at OEM-priserne i gennemsnit var højere end AM-priserne indtil 2007, men situationen ændredes i 2008 og UP. Dette viser, at pristrykket i OEM-segmentet har været langt mere udtalt i de senere år.

(135)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at importen fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade både i AM- og OEM-segmentet. Disse aspekter vil under alle omstændigheder blive undersøgt yderligere.

3. Virkningerne af andre faktorer

3.1. Virkningen af import med oprindelse i andre tredjelande end Kina

3.1.1. Virkningen af importen fra Tyrkiet

(136)

Tyrkiet er, jf. betragtning 99 ff., den næststørste importør efter Kina. I løbet af den betragtede periode var markedsandelen for importen fra Tyrkiet på ca. 7 % af EU-markedet. Tabellen nedenfor indeholder en sammenligning af priserne på importen af varer fra alle tredjelande og EU-producenternes priser.

I euro/enhed	2006	2007	2008	UP
Tyrkiet	40,8	42,6	52,4	40,7
EU-producenter i stikprøven	49,7	49,7	48	46,5
Kina	34,7	33,5	31,4	31,9
Difference Tyrkiet/EU-producenter	8,9	7,1	4,4	5,8
Difference Kina/EU-producenter	15	16,2	16,6	14,6

(137)

I løbet af den betragtede periode var de tyrkiske priser konstant lavere end priserne hos EU-producenterne i stikprøven, med undtagelse af 2008. I UP var prisforskellen mellem de tyrkiske producenter og EU-producenterne på 5,7 EUR (+/– 12,3 % af EU-priserne), mens den tilsvarende prisforskel for Kina beløb sig til 14,5 EUR (+/– 31 %). På denne baggrund kan det med rimelighed foreløbigt konkluderes, at de lave priser på import fra Tyrkiet i UP havde en vis negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, men ikke i et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens skade.

3.1.2. Virkningen af import fra andre tredjelande end Tyrkiet

(138)

Hvad angår importen fra andre lande end Kina og Tyrkiet, faldt den samlede markedsandel fra 9 % i 2006 til 8,3 % i UP (jf. betragtning 99). Priserne på denne import lå tæt på EU-producenternes priser i samme periode. Det konkluderes derfor, at importen fra andre tredjelande end Kina og Tyrkiet ikke bidrog til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen.

3.2. Virkningen af den økonomiske krise

(139)

Visse parter påstod, at importen fra Kina blev absorberet af en stigning i EU-forbruget i 2007, og at faldet i forbruget i 2008 faldt sammen med den økonomiske krise og den samtidige nedgang i salget i bilindustrien. Ifølge denne påstand var disse faktorer hovedårsagen til EU-erhvervsgrenens ringe resultater.

(140)

Den økonomiske krise indvirkede negativt på EU-erhvervsgrenens situation med deraf følgende nedgang i forbruget og lavere priser. Mellem 2008 og UP faldt forbruget med 14,5 %.

(141)

Producenterne af aluminiumshjul samarbejder med bilindustrien, som blev alvorligt påvirket af krisen. Tabellen nedenfor viser udviklingen i produktionen af biler i Europa i løbet af den betragtede periode. Biler udstyres ganske rigtigt med enten aluminiumshjul eller stålhjul, men det er vanskeligt at fastslå de respektive andele. Intet tyder dog på, at denne andel skulle have ændret sig markant i løbet af den betragtede periode. Det kan derfor ikke udelukkes, at faldet i produktionen af biler, som var drastisk fra ultimo 2008 frem til UP, skulle have haft en indvirkning på salgsmængderne hos producenterne af aluminiumshjul. Tabellen nedenfor viser, at faldet i produktionsmængden lå langt over 15 % mellem 2008 og UP.

I EU27	2006	2007	2008	UP
Produktion i Europa (i 1 000 enheder)	16 198	17 103	15 947	13 443

(142)

Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer viser, at den nedadgående tendens startede længe før den økonomiske krise og tidsmæssigt faldt sammen med den kinesiske imports indtrængen på markedet. Rentabilitetstallene viser eksempelvis, at den nedadgående tendens begyndte mellem 2006 og 2007 (fald på 2,5 procentpoint), fortsatte mellem 2007 og 2008 (endnu et fald på 2,2 procentpoint) og faldt markant med 6,9 procentpoint mellem 2008 og UP.

(143)

Til trods for en nedgang i forbruget steg den kinesiske import fortsat og udgjorde 12,4 % i UP. Mængden og markedsandelen steg konstant, og priserne underbød løbende EU-erhvervsgrenens priser. Det kunne dog med rimelighed formodes, at krisen ville påvirke alle erhvervsdrivende på markedet på samme vis. Importen fra Kina steg og til priser, der i betydelig grad underbød EU-priserne i den foreliggende sag, jf. ovenfor. Det er derfor ikke urimeligt at konkludere, at havde det ikke været for den økonomiske krise, ville mængden af importerede varer fra Kina og markedsandelen herfor være steget endnu mere.

(144)

På denne baggrund kan det med rimelighed formodes, at den økonomiske krise, selv om den bidrog til EU-erhvervsgrenens skade, tilsyneladende ikke i sig selv er en faktor, der kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade. Mængden af importerede varer fra Kina ville derimod normalt været faldet i takt med nedgangen i forbruget ligesom importen fra andre tredjelande og navnlig EU-erhvervsgrenens salg (der, som tidligere nævnt, faldt uforholdsmæssigt i forhold til stigningen i importen fra Kina).

3.3. Følgevirkninger af ændringer i EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(145)

EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet var lav i løbet af den betragtede periode (under 2 % af det samlede salg for EU-producenterne i stikprøven). Eksporten kunne derfor ikke have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens dårlige situation og kan således ikke bryde årsagssammenhængen.

3.4. Konkurrence mellem EU-producenter og koncentration på EU-markedet

(146)

Antallet af producenter af aluminiumshjul (ca. 30), der opererer på EU-markedet tyder på, at EU-markedet er meget konkurrencedygtigt, selv om det også kendetegnes ved stor industriel koncentration, hvor de 3 største virksomheder tegner sig for 60 % af den samlede produktion, 2 andre ca. 8 % og endnu 4 andre ca. 4 %. De foreliggende data om produktionsmængder viser, at de øvrige producenter er små eller mellemstore virksomheder.

(147)

Det skal bemærkes, at et antal mindre producenter stoppede deres produktion før 2008, i 2008 og i UP. Dette antyder, at konkurrencen mellem EU-producenter — og den tilsyneladende igangværende koncentrationsproces — har bidraget til den skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsens data viser dog, at ikke kun de små producenter er berørt. Små og store producenter påvirkes i lige høj grad af de aktuelle udviklinger. Det kan derfor ikke udelukkes, at konkurrencen mellem EU-producenterne i høj grad har bidraget til den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

3.5. Forbrugernes præferencer vedrørende stål- og aluminiumshjul

(148)

Det blev påstået, at den faldende efterspørgsel efter aluminiumshjul kunne skyldes en ændring i forbrugernes præferencer i retning af de billigere stålhjul som følge af den økonomiske krise. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation som støtte for denne påstand. Da der på dette tidspunkt ikke foreligger dokumentation til støtte for påstanden, kan denne udvikling ikke bekræftes.

3.6. Varemix

(149)

Visse parter påstod, at stigningen i importen fra Kina skyldtes en stigende efterspørgsel efter særlige højteknologiske hjultyper, som produceres i Kina (dvs. støbte eller flydeformede hjul), som angiveligt ikke produceres (i væsentlige mængder) i EU. Importen fra Kina kunne derfor ikke have forårsaget EU-erhvervsgrenen skade. Undersøgelsen fastslog dog, at denne import kun udgjorde en brøkdel af den samlede import fra Kina. Påstanden måtte derfor afvises.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(150)

Der mindes om, at der i denne undersøgelse er konstateret en voldsom nedgang i produktion og salg, tab af markedsandele og et voldsomt prisfald, som førte til tab i EU-erhvervsgrenen. Importmængderne fra Kina, som i høj grad underbød EU-erhvervsgrenens priser, og markedsandelen for importen steg samtidig.

(151)

Kommissionen har desuden analyseret alle andre faktorer, der kunne have bidraget til den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen. Det blev i den forbindelse konstateret, at den økonomiske krise, importen fra Tyrkiet og konkurrencen mellem EU-producenterne, som medførte en koncentrationsproces, kan have haft en vis indvirkning på den skadevoldende situation. Det konkluderes imidlertid foreløbigt, at deres indvirkning ikke er af et omfang, der kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den konstaterede skade, jf. ovenfor.

(152)

På grundlag af ovenstående analyse af virkningerne af alle kendte faktorer for EU-erhvervsgrenens situation konkluderes det derfor foreløbigt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kina og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

F. EU'S INTERESSER

1. EU-erhvervsgrenens interesser

(153)

Der var i denne procedure en høj grad af samarbejde og støtte fra EU-producenterne (over 70 %). Dette antyder, at indførelsen af foranstaltninger tydeligvis er i EU-producenternes interesse.

(154)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen påførtes væsentlig skade på grund af virkningerne af dumpingimporten, som underbød erhvervsgrenens priser, jf. betragtning 93 ff. ovenfor.

(155)

Det kan forventes, at EU-erhvervsgrenen vil få fordel af foranstaltningerne, som med sandsynlighed vil hindre fornyet dumpingimport til lave priser.

(156)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, kan det forventes, at stigningen i importen af aluminiumshjul til lave priser navnlig i AM-segmentet, vil fortsætte eller øges. Det kan desuden ikke udelukkes, at det stigende pristryk på og importens indtrængen i AM-segmentet i hvert fald vil få en indirekte virkning for situationen i OEM-segmentet. Det blev i den forbindelse konstateret, at visse producenter i det pågældende land flytter eller er flyttet til den mellemste og dyrere del af AM-segmentet og derfra videre til OEM-segmentet — med meget lave priser. Denne udvikling kan forventes at fortsætte og vil sandsynligvis også bringe den store gruppe af EU-producenter, der er aktive i OEM-segmentet, i vanskeligheder. Da disse producenters økonomiske situation og rentabilitet ikke er solid nok til at modstå yderligere pristryk fra dumpingimporten, som i høj grad underbød deres priser, kan dette sandsynligvis føre til en gradvis lukning af en stor gruppe EU-producenter, hvis ikke samtlige EU-producenter.

2. Importørernes interesser

(157)

I stikprøveundersøgelsen (jf. betragtning 13 ovenfor) blev fem ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og to importerende brugere udtaget på grundlag af deres importmængder.

(158)

Samarbejdsviljen hos de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører udgør generelt mindre end 10 % af den samlede mængde af varer importeret fra Kina.

(159)

Undersøgelsen viste, at de fleste importører er forhandlere, der er specialiserede i tilbehør til biler. Heriblandt kan der skelnes mellem to kategorier. Den ene gruppe består hovedsagelig af virksomheder, der importerer og videresælger aluminiumshjul med deres eget mærke og har udliciteret produktionen heraf til Kina. De er dog ikke forretningsmæssigt forbundet med de kinesiske eksportører. Denne kategori af importører har almindeligvis ikke ubetydelige »merværdiskabende« aktiviteter i EU (dvs. design, forskning og udvikling) og sommetider endda deres egen distributionskanal med et tilsvarende antal ansatte. Den anden kategori består af importører/distributører, som er forhandlere med fokus på mængder og ikke mærker. Disse importører har generelt lavere omkostningsstrukturer og færre merværdiskabende aktiviteter i EU.

(160)

Samarbejdsgraden blandt de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører viser, at indførelsen af foranstaltninger ikke vil få en væsentlig indvirkning på deres aktivitet. For de samarbejdsvillige importører/distributører blev det da også konstateret, at videresalget af aluminiumshjul fra Kina udgør mellem 1 % og 6 % af deres samlede omsætning. Situationen er mere kompleks for de virksomheder, der udliciterer produktionen, da videresalg af aluminiumshjul fra Kina kan udgøre næsten hele grundlaget for deres aktivitet. Eventuelle foranstaltninger vil afgjort få betydning for deres aktivitet — selv om det er vanskeligt at anslå den nøjagtige indvirkning på nuværende tidspunkt. Dette tages op til yderligere behandling.

3. Brugernes interesser

3.1. Generelt

(161)

Der blev sendt spørgeskemaer til ca. 20 kendte brugere. 13 bilfabrikanter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. To sammenslutninger, der repræsenterer brugere og importører af aluminiumshjul i OEM- og AM-segmentet samarbejdede også.

(162)

De samarbejdsvillige brugeres import udgør 19 % af den samlede import fra Kina baseret på data fra Eurostat. På grundlag af oplysningerne fra Eurostat er det ikke muligt at foretage en præcis opdeling af, om importsalget foregik i OEM- eller AM-segmentet. Der kunne imidlertid, jf. betragtning 133 ovenfor, fortages en sondring mellem OEM- og AM-segmentet, som viste, at OEM-segmentet udgør mellem 20 og 30 % af den samlede import fra Kina. Det kan derfor med rimelighed antages, at graden af samarbejdsvilje i OEM-segmentet var meget høj.

(163)

Bilfabrikanterne anvender tilsyneladende kun importen fra Kina i begrænset omfang. Betragtes de individuelt, anvender de samarbejdsvillige bilfabrikanter forskellige forretningsmodeller. Nogle importerer slet ikke fra Kina, andre importerer mindre end 5 %, mens andre importerer helt op til 30 % af deres behov.

(164)

Både de importerende og ikke-importerende brugere modsætter sig foranstaltningerne. De påstår navnlig, at bilfabrikanterne har en interesse i at opretholde forskellige forsyningskilder og har fordel af konkurrence på markedet for hjul. Foranstaltningerne kunne gøre dem for afhængige af et begrænset antal EU-producenter. Denne påstand i sig selv er ikke afgørende, da der importeres store mængder fra andre tredjelande.

3.2. Foranstaltningernes omkostninger

(165)

Aluminiumshjul udgør ca. 1 % af omkostningerne til en bil. En foranstaltning på 20 % på importen af aluminiumshjul vil dermed føre til en omkostningsstigning på 0,2 %. For bilfabrikanter, der højst importerer 5 % af deres aluminiumshjul fra Kina, vil den samlede omkostningsstigning i den samlede bilproduktion altså være på 5 % af 0,2 %, dvs. 0,01 %. Selv for de bilfabrikanter, der importer op til 30 % af deres aluminiumshjul fra Kina, vil den samlede omkostningsstigning være på 30 % af 0,2 %, dvs. 0,06 %. Foranstaltningerne vil således få en meget begrænset indvirkning på omkostningerne. Det er desuden tilsyneladende ikke ualmindeligt forekommende, at aluminiumshjul, der importeres af bilfabrikanter til en bestemt pris (f.eks. 50 euro) sælges til den endelige forbruger til tre eller fire gange prisen (altså 200 euro).

3.3. Omkostninger ved at skifte leverandør

(166)

Aluminiumshjul til OEM-segmentet udvikles, jf. ovenfor, sædvanligvis 2 år før lanceringen af en ny bilmodel. Det kræver altså planlægning og tid at skifte leverandør (mindst 6 måneder), hvilket kan medføre supplerende omkostninger til værktøj. Undersøgelsen har dog vist, at de fleste bilfabrikanter diversificerer deres forsyningskilder, dvs. at de deler produktionen af et specifikt aluminiumshjul med 2 (eller flere ) producenter. Denne dobbelte anvendelse findes også i forbindelse med modeller, der købes fra Kina, med henblik på at garantere forsyningssikkerhed. Risikoen for at skulle skifte leverandør er derfor tilsyneladende allerede taget i betragtning i forbindelse med beslutningen om at importere fra Kina. De kontrakter, der blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, viser desuden, at bilfabrikanter generelt kan ophæve en kontrakt når som helst og uden sanktioner.

3.4. Supplerende påstande fra parterne

(167)

Visse parter påstod, at indførelsen af foranstaltninger vedrørende aluminiumshjul med oprindelse i Kina ville være en fordel for de sydkoreanske bilfabrikanter ud over den told på 0 %, der træder i kraft med den kommende frihandelsaftale. Sydkoreanske bilfabrikanter ville ifølge denne påstand få adgang til kinesiske aluminiumshjul til lave priser og endda kunne kræve toldgodtgørelse for biler, der eksporteres til EU (told betalt på importen af visse dele til biler kan godtgøres efter eksport af bilen). Antidumpingforanstaltninger vedrørende aluminiumshjul fra Kina ville sætte europæiske bilfabrikanter i en konkurrencemæssig dårlig position over for biler fra Sydkorea, der importeres med en toldsats på 0 %.

(168)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at markedsandelen for biler fra Sydkorea på nuværende tidspunkt kun udgør 3 % af bilmarkedet i EU. Det er vanskeligt at forudsige udviklingen i importen af biler fra Korea, men i betragtning af foranstaltningernes meget begrænsede direkte indvirkninger på europæiske bilfabrikanters omkostninger, kan det på nuværende tidspunkt ikke konkluderes, at indførelsen af antidumpingtold på aluminiumshjul fra Kina vil få en væsentlig betydning i den henseende.

4. Forbrugernes interesser

(169)

Der blev ikke fremsat påstande vedrørende foranstaltningernes virkninger for de endelige forbrugere. I forbindelse med undersøgelsen blev der kun konstateret begrænsede indvirkninger på bilfabrikanternes omkostninger og prisfastsættelsesstrategier, hvilket sammen med det foregående antyder, at foranstaltningerne sandsynligvis ikke får særlige virkninger for forbrugerpriserne.

5. Leverandørernes interesser

(170)

Fem leverandører af råmaterialer/udstyr til producenter af aluminiumshjul i EU besvarede leverandørspørgeskemaet. De leverer aluminium/ingots af primærstøbejern, maling/primer eller lavtryksmaskiner. Hvad angår leverandører af ingots, udgør salget til EU-erhvervsgrenen kun en brøkdel af deres aktivitet (under 6 % af deres samlede omsætning), hvilket viser deres relativt beskedne interesse i indførelsen af antidumpingforanstaltninger på importen af aluminiumshjul fra Kina. For andre leverandører (af maskiner eller male- eller lavtryksmaskiner) varierer deres salg til EU-erhvervsgrenen mellem 30 % og 50 % af deres samlede omsætning. Da disse virksomheder er små og mellemstore virksomheder, er EU-erhvervsgrenens overlevelse afgørende for deres aktiviteter.

6. Konklusion vedrørende EU's interesser

(171)

I lyset af ovenstående blev det på baggrund af de tilgængelige oplysninger om EU's interesser foreløbigt konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af aluminiumshjul med oprindelse i Kina.

G. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(172)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og EU's interesse bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at dumpingimporten fra Kina forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.

(173)

Ved fastsættelsen af toldsatsen blev der taget hensyn til de fastlagte dumpingmargener og den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-erhvervsgrenen har befundet sig i, til ophør.

(174)

Markedet for aluminiumshjul er, jf. betragtning 20, kendetegnet ved to relativt opdelte markedssegmenter. Undersøgelsen konkluderede desuden, at EU-producenternes salg var koncentreret om OEM-segmentet, hvor det udgjorde 85 % af hele EU-erhvervsgrenens salg.

(175)

Det blev derfor fundet passende i forbindelse med indførelsen af midlertidige foranstaltninger at fastsætte en skadesmargen, der tager højde for denne specifikke markedssituation.

(176)

I OEM-segmentet afgiver købere af aluminiumshjul (som er bilfabrikanter) typisk deres ordrer som følge af en udbudsprocedure. Den samme hjulmodel, der er bestemt til at blive monteret på den samme bilmodel, kan således i en lang række tilfælde bestilles fra flere leverandører, ofte fra en leverandør fra Kina og EU samtidig. Det blev foreløbigt konkluderet, at denne udbudsprocedure gav mulighed for et nøjagtigt og pålideligt billede af den gennemsnitlige priskonkurrence i UP mellem de kinesiske og europæiske leverandører, som konkurrerer om det samme udbud.

(177)

Det blev derfor fundet passende af beregne underbudsmargenen ud fra de priser, EU-producenterne og de kinesiske eksportører anførte i deres oplysninger i forbindelse med sådanne udbud.

(178)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække produktionsomkostningerne og samlet opnå en rimelig fortjeneste. Hvad angår produktionsomkostningerne, blev der foretaget justeringer for det faktiske tab, som EU-erhvervsgrenen havde lidt i UP (– 5,4 %). Det blev desuden konstateret, at en rimelig fortjeneste før skat på salget af samme vare i EU, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport, skulle vurderes på grundlag af fortjenesten i 2006, som udgjorde +3,2 %. I 2006 var importmængden fra Kina stadig forholdsvis lav. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare.

(179)

På dette grundlag er underbudsmargenen 20,6 %.

(180)

Dette resultat bekræftedes desuden ved en supplerende beregning baseret på en sammenligning af en række udbudskontrakter fra en række bilfabrikanter i løbet af undersøgelsen. I tilfælde, hvor bilfabrikanterne afgav ordre på den samme aluminiumshjulmodel til både en kinesiske producent og en EU-producent, var den konstaterede underbudsmargen, i betragtning af de i betragtning 93 ff. omhandlede justeringer, på samme niveau som den underbudsmargen, der blev fastlagt i foregående betragtning.

(181)

Det skal bemærkes, at denne underbudsmargen er lavere end dumpingmargenerne i betragtning 76 ff. ovenfor og derfor skal lægges til grund for fastlæggelsen af toldens niveau i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(182)

På grundlag af den metode, der i denne undersøgelse er anvendt til at fastslå skadestærsklen, betragtes det som praktisk umuligt at fastlægge en individuel antidumpingtold i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, andet punktum. Dette skyldes navnlig, at der ikke foreligger pålidelige data, der kan lægges til grund for en virksomhedsspecifik analyse. Det konkluderes således foreløbigt, at der indføres en landsdækkende antidumpingtold på al import fra Kina på samme niveau som underbudsmargenen, nemlig 20,6 %.

2. Midlertidige foranstaltninger

(183)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen fra Kina. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadesmargen.

(184)

Der foreslås derfor en antidumpingtold på 20,6 %.

H. FREMLÆGGELSE AF UNDERSØGELSESRESULTATERNE

(185)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. Desuden bør det fremføres, at de konklusioner, der ligger til grund for indførelse af antidumpingtold i denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig foranstaltning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres hermed en midlertidig antidumpingtold på importen af aluminiumshjul til motorkøretøjer henhørende under KN-kode 8701 — 8705 med eller uden tilbehør og med eller uden dæk, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8708 70 10 og ex 8708 70 50 (Taric-kode 8708701010 og 8708705010) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til 20,6 % af nettoprisen, frit Den Europæiske Unions grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer.

3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke denne forordning blev vedtaget, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

De berørte parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2) EUT C 190 af 13.8.2009, s. 22.

(3) Formstøbning, flydeformning, støbte og to- og tredelte hjul.

(4) Dette har undtagelsesvist ikke været tilfældet i adskillige måneder i denne undersøgelsesperiode. Denne prisstigning på de kinesiske aluminiumsmarkeder har været resultatet af en vækstpakke fra den kinesiske regering, som tager sigte på at begrænse virkningerne af den økonomiske krise (ved udgangen af 2008 påbegyndte State Reserves Bureau en ordning med opkøb af aluminium fra smelteanlæg for at bidrage til deres aktiviteter, idet den globale krise reducerede efterspørgslen. Disse statsstøttede opkøb absorberede hovedparten af lagrene på hjemmemarkedet i marts og april og fik priserne til at stige i første halvdel af 2009).

(5) Der blev foretaget en sammenligning af to beregninger, som gav lignende resultater. Da produktionen hovedsagelig sker »efter ordre«, spiller lagerbeholdningerne ikke nogen stor rolle, hvad angår mængder i forhold til det samlede forbrug. I den første beregning blev EU-produktionen lagt til importen, og eksporten blev trukket fra. I den anden beregning blev importen og EU-salget (data fra producenter i stikprøven, minispørgeskemaer og formodninger for de resterende producenter) lagt sammen. Den anden beregningsmetode blev foretrukket, da den gav størst præcision i dette tilfælde.

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.117.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 117

Dansk udgave	Retsforskrifter	53. årgang 11. maj 2010

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 af 26. april 2010 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1858/2005 på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea eller ej, og om afslutning af undersøgelsen vedrørende import afsendt fra Malaysia	1
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 401/2010 af 7. maj 2010 om ændring og berigtigelse af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter	13
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 402/2010 af 10. maj 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Pintadeau de la Drôme (BGB))	60
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 403/2010 af 10. maj 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Tarta de Santiago (BGB))	62
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 404/2010 af 10. maj 2010 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse aluminiumshjul med oprindelse i Folkerepublikken Kina	64
		Kommissionens forordning (EU) nr. 405/2010 af 10. maj 2010 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	83
		AFGØRELSER
		2010/266/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 30. april 2010 om ændring af beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF, 93/197/EØF og 2004/211/EF for så vidt angår import af registrerede heste fra visse dele af Kina og tilpasning af visse tredjelandes betegnelser (meddelt under nummer K(2010) 2635) ( 1 )	85
		2010/267/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 6. maj 2010 om harmoniserede tekniske vilkår for anvendelse af 790-862 MHz-båndet til landbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Den Europæiske Union (meddelt under nummer K(2010) 2923) ( 1 )	95
		2010/268/EU
	*	Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 6. maj 2010 om midlertidige foranstaltninger vedrørende belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af den græske stat (ECB/2010/3)	102

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	66,8
	TN	108,2
	TR	104,6
	ZZ	93,2
0707 00 05	MA	50,9
	MK	59,4
	TR	118,9
	ZZ	76,4
0709 90 70	TR	104,9
0709 90 70	ZZ	104,9
0805 10 20	EG	47,6
	IL	64,5
	MA	55,4
	TN	47,1
	TR	52,3
	US	67,7
	ZZ	55,8
0805 50 10	TR	72,0
	ZA	78,1
	ZZ	75,1
0808 10 80	AR	86,7
	BR	78,3
	CA	119,3
	CL	85,5
	CN	81,0
	CR	59,1
	NZ	120,8
	US	131,0
	UY	72,1
	ZA	87,8
	ZZ	92,2


	(1) EØS-relevant tekst