ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2010.251.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
53. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
|
||
|
|
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
2010/570/EU, Euratom |
|
|
* |
||
|
|
2010/571/EU |
|
|
* |
Kommissionens afgørelse af 24. september 2010 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF for så vidt angår undtagede anvendelser af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler og polybromerede diphenylethere (meddelt under nummer K(2010) 6403) ( 1 ) |
|
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
2010/572/EU |
|
|
* |
Kommissionens henstilling af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net) ( 1 ) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
25.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 845/2010
af 23. september 2010
om forbud mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 af 14. januar 2010 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (2), fastsættes der kvoter for 2010. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2010 er opbrugt. |
(3) |
Det er derfor nødvendigt at forbyde fiskeri efter den pågældende bestand — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2010 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, må anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i nævnte bilag. Navnlig er det forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand taget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. september 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Lowri EVANS
Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) EUT L 21 af 26.1.2010, s. 1.
BILAG
Nr. |
27/T&Q |
Medlemsstat |
Portugal |
Bestand |
BFT/AE045W |
Art |
Almindelig tun (Thunnus thynnus) |
Område |
Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet |
Dato |
23.7.2010 |
25.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 846/2010
af 24. september 2010
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21. december 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (2), og
ud fra følgende betragtning:
Ved forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes der, på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XV til nævnte forordning —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1580/2007 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 25. september 2010.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 350 af 31.12.2007, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MA |
82,9 |
MK |
47,2 |
|
TR |
50,2 |
|
XS |
58,9 |
|
ZZ |
59,8 |
|
0707 00 05 |
TR |
127,9 |
ZZ |
127,9 |
|
0709 90 70 |
TR |
116,5 |
ZZ |
116,5 |
|
0805 50 10 |
AR |
100,5 |
CL |
118,6 |
|
IL |
127,5 |
|
TR |
104,9 |
|
UY |
139,0 |
|
ZA |
106,2 |
|
ZZ |
116,1 |
|
0806 10 10 |
TR |
120,9 |
ZZ |
120,9 |
|
0808 10 80 |
AR |
63,5 |
BR |
68,3 |
|
CL |
91,6 |
|
NZ |
103,2 |
|
US |
128,5 |
|
ZA |
92,8 |
|
ZZ |
91,3 |
|
0808 20 50 |
CN |
54,1 |
ZA |
88,6 |
|
ZZ |
71,4 |
|
0809 30 |
TR |
149,8 |
ZZ |
149,8 |
|
0809 40 05 |
BA |
53,5 |
MK |
45,0 |
|
ZZ |
49,3 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
25.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 847/2010
af 24. september 2010
om udstedelse af importlicenser for ris inden for rammerne af de toldkontingenter, der er åbnet for delperioden september 2010 ved forordning (EF) nr. 327/98
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2,
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 327/98 af 10. februar 1998 om åbning og forvaltning af visse toldkontingenter for indførsel af ris og brudris (3), særlig artikel 5, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 327/98 blev der åbnet en række toldkontingenter og fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder, jf. nævnte forordnings bilag IX. |
(2) |
Delperioden september er den fjerde delperiode for de kontingenter, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, og den tredje delperiode for de kontingenter, der er fastsat i litra d) i nævnte stykke, og den første delperiode for det kontingent, der er fastsat i litra e) i nævnte stykke. |
(3) |
Det fremgår af meddelelsen i henhold til artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage i september 2010, jf. nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, for kontingenterne med løbenummer 09.4118 — 09.4119 — 09.4168, omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om under de pågældende kontingenter. |
(4) |
Det fremgår desuden af ovennævnte meddelelse, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage i september 2010, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98 for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129 — 09.4117, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde. |
(5) |
De mængder, der ikke udnyttes for delperioden september, af kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129 — 09.4130, overføres til kontingentet med løbenummer 09.4138 for den følgende delperiode, jf. artikel 2 i forordning (EF) nr. 327/98. |
(6) |
Derfor bør der for kontingenterne med løbenummer 09.4138 og 09.4168 fastsættes de samlede disponible mængder for den følgende delperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98. |
(7) |
For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. De ansøgninger om importlicenser for ris, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage i september 2010 for kontingenterne med løbenummer 09.4118 — 09.4119 — 09.4168, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 327/98, giver ret til udstedelse af importlicenser for de ansøgte mængder efter anvendelse af de i bilaget fastsatte tildelingskoefficienter.
2. I bilaget til nærværende forordning fastsættes de samlede mængder, der er til rådighed for den følgende delperiode under kontingenterne med løbenummer 09.4138 og 09.4168, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 327/98.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2010.
For Kommissionen På formandens vegne
Jean-Luc DEMARTY
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.
(3) EFT L 37 af 11.2.1998, s. 5.
BILAG
Mængder, der kan tildeles i delperioden september 2010, og mængder, der er til rådighed i den følgende delperiode, jf. forordning (EF) nr. 327/98
a) Kontingent for sleben eller delvis sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98:
Oprindelse |
Løbenummer |
Tildelingskoefficient for delperioden september 2010 |
Samlede disponible mængder for delperioden oktober 2010 (kg) |
USA |
09.4127 |
— (1) |
|
Thailand |
09.4128 |
— (1) |
|
Australien |
09.4129 |
— (1) |
|
Andre oprindelser |
09.4130 |
— (2) |
|
Alle lande |
09.4138 |
|
4 127 145 |
b) Kontingent for sleben eller delvis sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 327/98:
Oprindelse |
Løbenummer |
Tildelingskoefficient for delperioden september 2010 |
Thailand |
09.4112 |
— (3) |
USA |
09.4116 |
— (3) |
Indien |
09.4117 |
— (4) |
Pakistan |
09.4118 |
9,553656 % |
Andre oprindelser |
09.4119 |
1,995380 % |
Alle lande |
09.4166 |
— (3) |
c) Kontingent for brudris henhørende under KN-kode 1006 40, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 327/98:
Oprindelse |
Løbenummer |
Tildelingskoefficient for delperioden september 2010 |
Samlede disponible mængder for delperioden oktober 2010 (kg) |
Alle lande |
09.4168 |
1,402856 % |
0 |
(1) Ansøgningerne omfatter mængder, der er mindre end eller svarer til de disponible mængder. Alle ansøgninger kan derfor accepteres.
(2) Ingen disponibel mængde for denne delperiode.
(3) Ingen disponibel mængde for denne delperiode.
(4) Ansøgningerne omfatter mængder, der er mindre end eller svarer til de disponible mængder. Alle ansøgninger kan derfor accepteres.
AFGØRELSER
25.9.2010 |
DA XM |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/8 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 13. september 2010
om beskikkelse af medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015
(2010/570/EU, Euratom)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 300, stk. 2, og artikel 302, sammenholdt med artikel 7 i protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
under henvisning til indstillingerne fra hver enkelt medlemsstat,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Mandatet for de nuværende medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udløber den 20. september 2010 (1). Der bør derfor beskikkes medlemmer af udvalget for en periode på fem år fra den 21. september 2010. |
(2) |
Hver medlemsstat har forelagt en liste, der indeholder et antal kandidater, som er lig med det antal pladser, der ifølge traktaten er tildelt dem, idet alle disse kandidater er repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og for organisationer for andre aktører, der er repræsentative for civilsamfundet, navnlig på det socioøkonomiske, borgerretlige, faglige og kulturelle område. Den rumænske regering vil dog på et senere tidspunkt indstille en yderligere kandidat for at fuldende listen i overensstemmelse med antallet af pladser, som traktaten tildeler — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Som medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg beskikkes for perioden fra den 21. september 2010 til den 20. september 2015 de personer, hvis navne er opført på de lister, der er indeholdt i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 2010.
På Rådets vegne
S. VANACKERE
Formand
(1) Afgørelse 2006/524/EF, Euratom af 11. juli 2006 om beskikkelse af de tjekkiske, tyske, estiske, spanske, franske, italienske, lettiske, litauiske, luxembourgske, ungarske, maltesiske, østrigske, slovenske og slovakiske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 207 af 28.7.2006, s. 30); afgørelse 2006/651/EF, Euratom af 15. september 2006 om beskikkelse af de belgiske, græske, irske, cypriotiske, nederlandske, polske, portugisiske, finske, svenske og britiske medlemmer samt af to italienske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 269 af 28.9.2006, s. 13); afgørelse 2006/703/EF, Euratom af 16. oktober 2006 om beskikkelse af de danske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 291 af 21.10.2006, s. 33); og afgørelse 2007/3/EF, Euratom af 1. januar 2007 om beskikkelse af de bulgarske og rumænske medlemmer af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT L 1 af 4.1.2007, s. 6).
ПРИЛОЖЕНИЕ — ANEXO — PŘÍLOHA — BILAG — ANHANG — LISA — ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ — ANNEX — ANNEXE — ALLEGATO — PIELIKUMS — PRIEDAS — MELLÉKLET — ANNESS — BIJLAGE — ZAŁĄCZNIK — ANEXO — ANEXĂ — PRÍLOHA — PRILOGA — LIITE — BILAGA
Членове / Miembros / Členové / Medlemmer / Mitglieder / Liikmed / Μέλη / Members / Membres / Membri / Locekļi / Nariai / Tagok / Membri / Leden / Członkowie / Membros / Membri / Členovia / Člani / Jäsenet / Ledamöter
BELGIEN
|
M. Tony VANDEPUTTE Administrateur délégué honoraire et conseiller général de la Fédération des entreprises de Belgique (FEB) |
|
M. Robert de MÛELENAERE Administrateur délégué à la Confédération de la construction |
|
M. Yves VERSCHUEREN Administrateur délégué d’Essenscia |
|
M. Daniel MAREELS Directeur général de Febelfin |
|
M. Bernard NOËL Secrétaire national de la CGSLB, syndicat libéral |
|
M. Claude ROLIN Secrétaire général ACV-CSC |
|
Mme Bérengère DUPUIS Conseiller — Services d’études, Confédération des syndicats chrétiens (CSC) |
|
M. André MORDANT Président honoraire de la Fédération générale du travail de Belgique (FGTB) |
|
Dhr. Xavier VERBOVEN Gewezen Algemeen Secretaris van het Algemeen Belgisch Vakverbond (ABVV) |
|
M. Jean-François HOFFELT Secrétaire général de la Fédération belge de l’économie sociale et des coopératives (Febecoop), président du Conseil national belge de la coopération et président du service externe pour la prévention et la protection au travail Arista |
|
M. Yves SOMVILLE Directeur du service d’études de la Fédération wallonne de l’agriculture (FWA) |
|
Dhr. Ronny LANNOO Adviseur-generaal UNIZO |
BULGARIEN
|
Ms Milena ANGELOVA Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), Bureau member of the European Economic and Social Committee, Secretary-General of the Асоциация на индустриалния капитал в България (АИКБ) (Bulgarian Industrial Capital Association, BICA) |
|
Mr Bojidar DANEV Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Chairman of the Българска стопанска камара (БСК) (Bulgarian Industrial Association, BIA) |
|
Ms Lena RUSENOVA Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Head Economist at the Конфедерацията на работодателите и индустриалците в България (КРИБ) (Confederation of Employers and Industrialists in Bulgaria, CEIB) |
|
Mr Georgi STOEV Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), Deputy-Chairman of the Българска търговско-промишлена палата (БТПП) (Bulgarian Chamber of Commerce and Industry, BCCI) |
|
Mr Plamen DIMITROV Chairman of the постоянната комисия по труд, доходи, жизнено равнище и индустриални отношения на ИСС (Standing Committee on Labour, Incomes, Standard of Living and Industrial Relations of the Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Vice-President of КНСБ (CITUB, Confederation of Independent Trade Unions of Bulgaria) |
|
Mr Dimiter MANOLOV Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Vice-President of КТ „Подкрепа“ (Confederation of Labour »Podkrepa«) |
|
Mr Veselin MITOV Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, Confederate Secretary of КТ „Подкрепа“ (Confederation of Labour »Podkrepa«) |
|
Mr Jeliazko CHRISTOV Member of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), member of the European Economic and Social Committee, President of КНСБ (CITUB, Confederation of Independent Trade Unions of Bulgaria) |
|
Mr Lalko DULEVSKI President of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), Head of the катедра в Университета за национално и световно стопанство (Human Resources and Social Protection Department at the University of National and World Economy) |
|
Mr Plamen ZACHARIEV Vice-President of the ИСС (Bulgarian Economic and Social Council), President of the Национален център за социална рехабилитация (НЦСР) (National Centre for Social Rehabilitation, NCSR) |
|
Mr Lyubomir HADJIYSKI Member of the European Economic and Social Committee, Marketing Manager for the auditing firm Grant Thornton Bulgaria |
|
Ms Diliana SLAVOVA Executive Director of the Национален млечен борд (National Milk Board) and the Национална асоциация на млекопреработвателите (National Association of Milk Producers), member of the European Commission High-Level Group on Milk |
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
|
Vladimíra DRBALOVÁ Ředitelka Sekce mezinárodních organizací a evropských záležitosti Svazu průmyslu a dopravy ČR |
|
Josef ZBOŘIL Člen představenstva Svazu průmyslu a dopravy ČR |
|
Marie ZVOLSKÁ Specialistka odboru poradenských služeb Svazu českých a moravských výrobních družstev |
|
Ivan VOLEŠ Poradce prezidenta Hospodářské komory ČR pro mezinárodní vztahy |
|
Helena ČORNEJOVÁ Vedoucí sociálně-ekonomického oddělení Českomoravské konfederace odborových svazů |
|
Zdeněk MÁLEK Manažer ČMKOS pro sociální dialog a poradce ČMKOS |
|
Lucie STUDNIČNÁ Mezinárodní tajemnice Odborového svazu KOVO |
|
Dana ŠTECHOVÁ Poradkyně, Oddělení ČMKOS pro evropské a další mezinárodní vztahy |
|
Roman HAKEN Místopředseda Rady vlády ČR pro nestátní neziskové organizace a předseda jejího Výboru pro spolupráci s regiony |
|
Ludvík JÍROVEC Člen Hospodářské komory ČR, člen Agrární komory ČR, expert v COPA-COGEGA/Brusel |
|
Jaroslav NĚMEC Ředitel Arcidiecézní charity Praha |
|
Pavel TRANTINA Manažer projektů a spolupráce s EU v České radě dětí a mládeže, expert UNDP pro tvorbu zákona o dobrovolnictví v Bosně a Hercegovině |
DANMARK
|
Ms Dorthe ANDERSEN Director EU policy, Confederation of Danish Employers |
|
Ms Sinne Alsing CONAN Director of European Affairs, Confederation of Danish Industry |
|
Mr Nils Juhl ANDREASEN Managing Director, Danish Confederation of Employers’ Associations in Agriculture (SALA) |
|
Ms Marie-Louise KNUPPERT Secretary of International Relations, Danish Confederation of Trade Unions |
|
Mr Peder Munch HANSEN EU-Advisor, Danish Confederation of Trade Unions |
|
Mr Søren KARGAARD International Consultant, FTF — Confederation of Professionals in Denmark |
|
Mr Ask Abildgaard ANDERSEN Policy Officer, Disabled Peoples Organisations Denmark |
|
Ms Benedicte FEDERSPIEL Senior Advisor, Danish Consumer Council |
|
Ms Mette Pia KINDBERG Vice Chair Person, Women’s Council in Denmark |
TYSKLAND
|
Mr Peter CLEVER Mitglied der Hauptgeschäftsführung der Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände (BDA) (Member of the Executive Board of the National Union of German Employers’ Associations (BDA)) |
|
Mr Bernd DITTMANN Bereichsleiter Europa, Bundesverband der Deutschen Industrie (BDI) (Vice President and Executive Director Europe — Federation of German Industries (BDI)) |
|
Mr Göke FRERICHS Präsidiumsmitglied im Bundesverband des Deutschen Großhandel, Außenhandel, Dienstleistungen (BGA) (Board member, German Federation for Wholesale and Foreign Trade (BGA)) |
|
Mr Thomas ILKA Leiter der Vertretung des Deutschen Industrie- und Handelskammertages (DIHK) bei der EU (Director of the Representation to the EU of the Federation of German Chambers of Industry and Commerce (DIHK)) |
|
Mr Adalbert KIENLE Stellvertretender Generalsekretär des Deutschen Bauernverbandes (DBV) (Deputy General Secretary, German Farmers’ Association (DBV)) |
|
Mr Volker PETERSEN Stellvertretender Generalsekretär im Deutschen Raiffeisenverband e.V. (DRV) (Deputy Secretary-General of the Association of German Agricultural Credit Cooperatives (DRV)) |
|
Mr Joachim WÜRMELING Mitglied der Hauptgeschäftsführung des Gesamtverbandes der deutschen Versicherungswirtschaft e.V. (GDV) (Member of the Executive Board of the German Insurance Association (GDV)) |
|
Mr Joachim FRIED Leiter Wirtschaft, Politik und Regulierung bei der Deutschen Bahn (Director of Economics, Policy and Regulation, German Railways) |
|
Ms Gabriele BISCHOFF Bereichsleiterin Europapolitik beim Bundesvorstand des Deutschen Gewerkschaftsbundes (DGB) (Director of European Policy — Federal Executive of the German Trade Union Confederation (DGB)) |
|
Mr Claus MATECKI Mitglied des Geschäftsführenden Bundesvorstandes des Deutschen Gewerkschaftsbundes (DGB) (Member of the National Executive of the German Trade Union Confederation (DGB)) |
|
Mr Armin DUTTINÉ Leiter des EU-Verbindungsbüros ver.di (Director of the EU liaison office, German United Services Union (ver.di)) |
|
Mr Horst MUND Bereichsleiter Internationales IG Metall (Director of International Department, IG Metall) |
|
Mr Alexander GRAF VON SCHWERIN Berater Europäische Angelegenheiten beim Konzern Duisburger Versorgungs- und Verkehrsgesellschaft mbH (DVV Konzern) (European Affairs Adviser, DVV Konzern) |
|
Mr Hans-Joachim WILMS Europabeauftragter bei der IG Bauen — Agrar — Umwelt (IG Bau) (European Affairs Officer, German Trade Union for Construction, Agriculture and the Environment (IG BAU)) |
|
Mr Egbert BIERMANN Mitglied des Geschäftsführenden Hauptvorstandes der IG Bergbau, Chemie, Energie (IG BCE) (Member of the Executive Board of German Mining, Chemical and Energy Industrial Union (IG BCE)) |
|
Ms Michaela ROSENBERGER Stellvertretende Vorsitzende Gewerkschaft Nahrung — Genuss — Gaststätten (Deputy Chair of the German Trade Union of Food, Beverages, Tobacco, Hotel and Catering and Allied Workers) |
|
Mr Jürgen KEßLER Vorstandsvorsitzender Verbraucherzentrale Berlin (Chairman of the Board, Berlin Consumers’ Association) |
|
Mr Bernd SCHLÜTER Berater bei der Bundesarbeitsgemeinschaft der Freien Wohlfahrtspflege (BAGFW) (Advisor, Federal Association of Non-Statutory Welfare Services (BAGFW)) |
|
Ms Renate HEINISCH Mitglied im Bundesvorstand der Senioren-Organisationen (BAGSO) (Member of the Federal Association of German Senior Citizens’ Organisations (BAGSO)) |
|
Mr Frank STÖHR Zweiter Bundesvorsitzender dbb Beamtenbund und Tarifunion (Vice-President, Federal Board of Management, German Civil Service Federation) |
|
Mr Lutz RIBBE Direktor, Stiftung Europäisches Naturerbe (Euronatur) (Director, European Nature Heritage Fund (Euronatur)) |
|
Mr Prof. Dr Gerd WOLF Beauftragter der Helmholtz-Gemeinschaft Deutscher Forschungszentren (HGF) (Representative of the Helmholtz Association of German Research Centres (HGF)) |
|
Mr Holger SCHWANNECKE Generalsekretär des Zentralverbandes des Deutschen Handwerks (ZDH) (General Secretary, Central Association of German Craft Trades (ZDH)) |
|
Mr Arno METZLER Hauptgeschäftsführer des Bundesverbandes der Freien Berufe (BFB) (Chief Executive and Head of Brussels Office, German National Association of Liberal Professions (BFB)) |
ESTLAND
|
Ms Eve PÄÄRENDSON Estonian Employers’ Confederation, Director of International Relations |
|
Ms Reet TEDER Estonian Chamber of Commerce and Industry, policy director |
|
Ms Mare VIIES Estonian Employees’ Unions’ Confederation; Tallinn University of Technology, Researcher at Centre for Economic Research at TUT |
|
Ms Liina CARR Estonian Trade Union Confederation, International Secretary |
|
Mr Kaul NURM Estonian Farmers’ Federation, managing director |
|
Ms Mall HELLAM NGO Network of Estonian Nonprofit Organizations, member of the supervisory board; Executive Director of Open Estonia Foundation |
|
Mr Meelis JOOST Estonian Chamber of Disabled People, Foreign relations and European policy officer |
IRLAND
|
Ms Heidi LOUGHEED Head of IBEC Europe |
|
Mr David CROUGHAN Head of Economics and Taxation, IBEC |
|
Mr Thomas McDONOGH Chairman, Thomas McDonogh and Sons Ltd |
|
Mr Jim McCUSKER Previously General Secretary of NIPSA |
|
Mr Manus O’RIORDAN Head of Research, SIPTU (rtd) |
|
Ms Sally Anne KINAHAN Assistant General Secretary, ICTU |
|
Ms Jillian VAN TURNHOUT Chief Executive, Children’s Rights Alliance, Former President National Youth Council of Ireland |
|
Mr Padraig WALSHE COPA President and former IFA President |
|
Ms Siobhán EGAN Policy and Advocacy Officer, BirdWatch Ireland |
GRÆKENLAND
|
Mme Irini Ivoni PARI Fédération des industries grecques (SEB) |
|
M. Dimitris DIMITRIADIS Confédération nationale de commerce hellénique (ESEE) |
|
Μ. Georgios DRAKOPOULOS Association des entreprises helléniques de tourisme (SETE) |
|
Mme Anna BREDIMA Association des armateurs grecs (Ε.Ε.Ε.) |
|
M. Christos POLΥΖΟGOPOULOS Confédération générale grecque des ouvriers (GE.S.E.E.) |
|
M. Eleftherios PAPADOPOULOS Confédération générale grecque des ouvriers (GE.S.E.E.) |
|
M. Georgios DASSIS Confédération générale grecque des ouvriers (GE.S.E.E.) |
|
M. Spyridon PAPASΡΥROS Fédération des fonctionnaires |
|
M. Nikolaos LIOLIOS Confédération hellénique des coopératives agricoles (PASEGES) |
|
Mme Evangelia KEKELEKI Centre de protection des consommateurs (KEPKA) |
|
M. Panagiotis GKOFAS Confédération générale grecque de commerçants et artisans (GSBEE) |
|
M. Ioannis VARDAKASTANIS Confédération nationale de personnes handicapées (ESAmeA) |
SPANIEN
|
Sr. Rafael BARBADILLO LÓPEZ Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sra. Lourdes CAVERO MESTRE Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sr. José María ESPUNY MOYANO Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sra. Margarita LÓPEZ ALMENDÁRIZ Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sr. Ángel PANERO FLÓREZ Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sr. José Isaías RODRÍGUEZ GARCÍA-CARO Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sr. José SARTORIOUS ÁLVAREZ DE BOHORQUES Miembro de la Confederación Española de Organizaciones Empresariales (CEOE) |
|
Sr. José María ZUFIAUR Presidente de la Fundación Educación y Trabajo |
|
Sra. Isabel CAÑO AGUILAR Directora de la Oficina de UGT en Bruselas |
|
Sr. Juan MENDOZA CASTRO Colaborador de UGT para Asuntos Internacionales |
|
Sra. Joana AGUDO Presidenta del Comité Coordinador de los Consejos Sindicales Interregionales de Comisiones Obreras (CC.OO.) |
|
Sr. Juan MORENO PRECIADO Responsable de la Oficina de la Confederación Sindical de Comisiones Obreras (CC.OO.) en Bruselas |
|
Sr. Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS Secretaría de Política Internacional de la Confederación sindical de Comisiones Obreras (CC.OO.) |
|
Sra. Laura GONZÁLEZ TXABARRI Miembro del Comité Ejecutivo de ELA |
|
Sr. Javier SÁNCHEZ ANSÓ Responsable de Relaciones Internacionales, Estructuras Agrarias y Desarrollo Rural de la Comisión Ejecutiva de la Coordinadora de Organizaciones de Agricultores y Ganaderos (COAG) |
|
Sr. Miguel Ángel CABRA DE LUNA Función ejercida: Vocal de Relaciones Internacionales de la Confederación Empresarial Española de la Economía Social (CEPES) |
|
Sr. Gabriel SARRÓ IPARRAGUIRRE Director de la Organización de Productores Asociados de Grandes Atuneros Congeladores (OPAGAC) |
|
Sr. José Manuel ROCHE RAMO Secretario de Relaciones Internacionales de UPA |
|
Sr. Pedro Raúl NARRO SÁNCHEZ Director de Asuntos Europeos de ASAJA |
|
Sr. Carlos TRÍAS PINTO Director en la Asociación General de Consumidores (ASGECO); Director en la Unión de Cooperativas de Consumidores y Usuarios de España (UNCCUE) |
|
Sr. Bernardo HERNÁNDEZ BATALLER Secretario General de la Asociación de Usuarios de la Comunicación (AUC) |
FRANKRIG
|
Mme Emmanuelle BUTAUD-STUBBS Déléguée générale de l’Union des industries textiles (UIT) |
|
M. Bernard HUVELIN Vice-président de la Fédération française du bâtiment (FFB) |
|
M. Stéphane BUFFETAUT Directeur chargé des relations institutionnelles, Veolia Environnement |
|
M. Henri MALOSSE Directeur, conseiller institutionnel pour les affaires européennes auprès de la présidence de l’ACFCI |
|
M. Philippe de BRAUER Président de la commission internationale de la Confédération générale des petites et moyennes entreprises (CGPME) |
|
M. Jean-Pierre CROUZET Vice-président de la CGAD, président de la Confédération nationale de la boulangerie française, membre du conseil national de l’Union professionnelle artisanale (UPA) |
|
M. Henri BRICHART Président de la Fédération nationale des producteurs de lait |
|
M. Éric PIGAL Délégué national de la Confédération française de l’encadrement/Confédération générale des cadres (CFE-CGC), en charge de la coordination du Comité économique et social européen, du CESE français et du Conseil économique et social régional |
|
M. Jacques LEMERCIER Président de l’international UNI Europa Poste&logistique — membre de la commission exécutive confédérale, Force ouvrière (FO) |
|
Mme Laure BATUT Assistante confédérale au secteur international et Europe, Force ouvrière (FO) |
|
M. Jean-Pierre COULON Secrétaire confédéral en charge des affaires européennes et internationales de la Confédération française des travailleurs chrétiens (CFTC) |
|
Mme Béatrice OUIN Chargée de mission au sein du service international et Europe de la Confédération française démocratique du travail (CFDT) |
|
M. Gérard DANTIN Chargé de mission au sein du service international et Europe de la Confédération française démocratique du travail (CFDT) |
|
Mme An LENOUAIL-MARLIERE Conseillère à l’espace Europe/international de la Confédération générale du travail (CGT) |
|
M. Denis MEYNENT Conseiller à l’espace Europe/international de la Confédération générale du travail (CGT) |
|
Mme Reine-Claude MADER-SAUSSAYE Présidente de la Confédération de la consommation, du logement et du cadre de vie (CLCV) |
|
M. Édouard de LAMAZE Avocat à la Cour, ancien délégué interministériel aux professions libérales, ancien membre du CEC, Union nationale des professions libérales (UNAPLE) |
|
M. Julien VALENTIN Agriculteur, responsable des nouvelles technologies de l’information et de la communication (NTIC), Centre national des jeunes agriculteurs (CNJA) |
|
M. Gilbert BROS Vice-président de l’Assemblée permanente des chambres d’agriculture (APCA) Président de la Chambre d’agriculture de Haute-Loire |
|
Mme Évelyne PICHENOT Présidente de la délégation pour l’Union européenne du Conseil économique, social et environnemental (CESE) français Membre du CESE français |
|
M. Joseph GUIMET Administrateur de l’Union nationale des associations familiales (UNAF), président du groupe de l’UNAF au CESE français |
|
M. Jean-Paul PANZANI Membre du comité exécutif, président de la Fédération nationale de la mutualité française (FNMF) |
|
M. Georges CINGAL Administrateur de France nature environnement |
|
M. Thierry LIBAERT Professeur, université de Louvain, maître de conférences en communication à l’Institut d'études politiques (IEP) catholique de Paris, membre de la commission gouvernance au Grenelle de l’environnement |
ITALIEN
|
Mr Mario CAMPLI Coordinatore politiche europee Legacoop |
|
Mr Luigi CAPRIOGLIO Consigliere nazionale della Confederazione Italiana Dirigenti e Alte Professionalità (CIDA) |
|
Mr Francesco CAVALLARO Segretario generale della CISAL (Confederazione Italiana Sindacati Autonomi Lavoratori) |
|
Mr Carmelo CEDRONE Professore incaricato di Politica Economica Europea, Univ. La Sapienza Roma — Componente del «Team Europe» — Collaboratore del Dipartimento Europeo ed Internazionale UIL (Unione Italiana del Lavoro) — Membro del Comitato Centrale UIL — Componente del Consiglio Direttivo del Movimento Europeo |
|
Mr Franco CHIRIACO Presidente del Sindacato Unitario Nazionale Inquilini ed Assegnatari (SUNIA) — Confederazione Generale Italiana del Lavoro (CGIL) |
|
Mr Roberto CONFALONIERI Segretario generale CONFEDIR (Confederazione dei Dirigenti Italiani e delle Alte Professionalità) — Consigliere CNEL (Consiglio Nazionale dell’Economia e del Lavoro) |
|
Mr Gianfranco DELL’ALBA Direttore della Delegazione di Confindustria presso l’Unione Europea |
|
Mr Pietro Francesco DE LOTTO Direttore Generale di Confartigianato Vicenza |
|
Mr Giancarlo DURANTE Direttore Centrale dell’Associazione Bancaria Italiana, Responsabile dell’area Sindacale e del Lavoro |
|
Mr Emilio FATOVIC Vice Segretario Generale CONFSAL (Confederazione Generale dei Sindacati Autonomi dei Lavoratori) con delega al privato |
|
Mr Giuseppe GUERINI Presidente Nazionale Federsolidarietà |
|
Mr Edgardo Maria IOZIA Segretario Nazionale Unione Italiana Lavoratori Credito Esattorie e Assicurazioni (UILCA) — Presidente UNI Europa Finanza |
|
Mr Giuseppe Antonio Maria IULIANO Dipartimento Politiche internazionali CISL (Confederazione Italiana Sindacati Lavoratori), Coordinatore di aree — Responsabile per l’Europa centro-orientale e per l’America latina |
|
Mr Luca JAHIER Presidente del Consiglio nazionale delle Associazioni Cristiane Lavoratori Italiani (ACLI) e responsabile relazioni internazionali |
|
Mr Antonio LONGO Presidente dell’Associazione Movimento Difesa del Cittadino — Direttore della testata giornalistica «Diritti & Consumi» |
|
Mr Sandro MASCIA Responsabile Ufficio di Rappresentanza della Confagricoltura di Bruxelles |
|
Mr Stefano PALMIERI Responsabile dell’Ufficio Europa della CGIL (Confederazione Generale Italiana del Lavoro) a Bruxelles |
|
Mr Antonello PEZZINI Imprenditore tessile-tecnico. Confindustria Bergamo |
|
Mr Antonio POLICA Dirigente Confederale UGL (Unione Generale del Lavoro) |
|
Mr Virgilio RANOCCHIARI Responsabile della Delegazione Fiat per l’Europa |
|
Mr Maurizio REALE Responsabile della Rappresentanza per le Relazioni con le Istituzioni Comunitarie — Coldiretti |
|
Ms Daniela RONDINELLI Responsabile Ufficio Internazionale FISASCAT CISL (Federazione Italiana Sindacati Addetti Commerciali Affitti Turismo — Confederazione Italiana Sindacati dei Lavoratori) |
|
Mr Corrado ROSSITTO Presidente Nazionale della Confederazione Italiana di Unione delle Professioni Intellettuali (CIU) |
|
Mr Claudio ROTTI Presidente AICE (Associazione Italiana Commercio Estero) |
CYPERN
|
Μιχάλης Αντωνίου (Mr Michalis ANTONIOU) Βοηθός Γενικός Διευθυντής (Deputy Director General) Ομοσπονδία Εργοδοτών και Βιομηχάνων (ΟΕΒ) (Cyprus Employers and Industrialists Federation) |
|
Ανδρέας Λουρουτζιάτης (Mr Andreas LOUROUTZIATIS) Αντιπρόεδρος Κυπριακού Εμπορικού και Βιομηχανικού Επιμελητηρίου (ΚΕΒΕ) (Vice-President, Cyprus Chamber of Commerce and Industry) Κυπριακό Εμπορικό και Βιομηχανικό Επιμελητήριο (ΚΕΒΕ) (Cyprus Chamber of Commerce and Industry) |
|
Ανδρέας Παυλικκάς (Mr Andreas PAVLIKKAS) Υπεύθυνος Γραφείου Ερευνών και Μελετών (Head of Research and Studies Department) Παγκύπρια Εργατική Ομοσπονδία (ΠΕΟ) (Pancyprian Federation of Labour) |
|
Δημήτρης Κιττένης (Mr Dimitris KITTENIS) Τέως Γενικός Γραμματέας (Former Secretary-General) Συνομοσπονδία Εργαζομένων Κύπρου (ΣΕΚ) (Cyprus Workers’ Confederation) |
|
Κωστάκης Κωνσταντινíδης (Mr Costakis CONSTANTINIDES) Μέλος Κυπριακού Συνδέσμου Καταναλωτών (Member, Cyprus Consumers’ Association) |
|
Μηχάλης Λύτρας (Mr Michalis LITRAS) Γενικός Γραμματέας (Secretary-General) Παναγροτικής Ένωσης Κύπρου (Panagrarian Union of Cyprus) |
LETLAND
|
Mr Vitālijs GAVRILOVS Latvijas Darba devēju konfederācijas (LDDK) prezidents |
|
Mr Gundars STRAUTMANIS Latvijas Tirdzniecības un rūpniecības kameras (LTRK) viceprezidents un LTRK Padomes loceklis |
|
Mr Pēteris KRĪGERS Latvijas Brīvo arodbiedrību savienības (LBAS) priekšsēdētājs |
|
Ms Ariadna ĀBELTIŅA Latvijas Brīvo arodbiedrību savienības (LBAS) ārējo sakaru koordinētāja starptautiskos jautājumos |
|
Mr Armands KRAUZE Lauksaimnieku organizāciju sadarbības padomes (LOSP) valdes priekšsēdētājs |
|
Ms Gunta ANČA Latvijas Cilvēku ar īpašām vajadzībām sadarbības organizācijas SUSTENTO valdes priekšsēdētāja |
|
Mr Andris GOBIŅŠ Eiropas Kustības Latvijā (EKL) prezidents |
LITAUEN
|
Mr Alfredas JONUŠKA Director General, Siauliai Chamber of Commerce, Industry and Crafts |
|
Mr Stasys KROPAS President, Association of Lithuania Banks; Vice-president, Lithuanian business confederation ICC Lithuania |
|
Mr Gintaras MORKIS Deputy Director General, Lithuanian Confederation of Industrialists |
|
Ms Gražina GRUZDIENĖ Chairman, Trade Union of Lithuanian Food Producers |
|
Ms Daiva KVEDARAITĖ Head of Information Centre, Lithuanian Trade Union Solidarumas |
|
Ms Inga PREIDIENĖ Vice-chairperson, Youth Organization, Lithuanian Labour Federation |
|
Mr Mindaugas MACIULEVIČIUS Director, Agricultural cooperative »Lietuviško ūkio kokybė« |
|
Mr Zenonas Rokas RUDZIKAS Member, Lithuanian Academy of Sciences; Leading researcher, Institute of Theoretical Physics and Astronomy, Vilnius University |
|
Ms Indrė VAREIKYTĖ Member, Lithuanian Board of Education; Member, Youth Committee in the Tripartite Council of the Republic of Lithuania |
LUXEMBOURG
|
Mme Viviane GOERGEN Secrétaire générale adjointe de la Confédération luxembourgeoise des syndicats chrétiens (LCGB) |
|
M. Raymond HENCKS Membre du comité exécutif de la Confédération générale de la fonction publique (CGFP) |
|
M. Paul RECKINGER Président honoraire de la Chambre des métiers du Grand-Duché de Luxembourg |
|
M. Jean-Claude REDING Président de la Confédération syndicale indépendante du Luxembourg (OGBL) |
|
Mme Josiane WILLEMS Directrice de la Centrale paysanne luxembourgeoise (CPL) |
|
M. Christian ZEYEN General Manager d’ArcelorMittal |
UNGARN
|
Antal CSUPORT Managing director, National Association of Strategic and Public Utility Companies |
|
Tamás NAGY Chairman, National Federation of Agricultural Cooperatives and Producers |
|
Dr. Péter VADÁSZ Co-chairman, Confederation of Hungarian Employers and Industrialists |
|
János VÉRTES Co-chairman in charge of international relations, National Federation of Traders and Caterers |
|
József KAPUVÁRI Member of the Board, National Confederation of Hungarian Trade Unions |
|
Dr. Ágnes CSER Co-chairman, LIGA Confederation |
|
Dr. Miklós PÁSZTOR Expert, National Federation of Workers’ Council |
|
Dr. János WELTNER Expert, Trade Union Block of Intellectual Employers |
|
Dr. Etele BARÁTH Hon. university professor, Hungarian Society for Urban Planning |
|
Kinga JOÓ Expert, HÖOK a Hallgatókért Foundation |
|
Dr. Lajos MIKULA Expert, Agricultural and Rural Youth Association |
|
Ákos TOPOLÁNSZKY Expert, »SOURCE« Mental Helpers Association |
MALTA
|
Ms Grace ATTARD President, National Council of Women (NCW) |
|
Ms Anna Maria DARMANIN Council Member, Confederation of Malta Trade Unions (CMTU) |
|
Mr Vincent FARRUGIA Director General, Malta Chamber of Small and Medium Enterprises (GRTU) |
|
Mr Stefano MALLIA Vice President, Malta Chamber of Commerce, Enterprise and Industry (MCCEI) |
|
Mr Michael PARNIS Deputy General Secretary, General Workers Union |
NEDERLANDENE
|
Ms Johanna Anna VAN DEN BANDT-STEL Head of the Brussels Office of VNO-NCW and MKB-Nederland |
|
Ms Melanie Irmgard BOUWKNEGT Economic Policy Advisor at CNV |
|
Ms Marjolijn BULK Policy Advisor International Affairs at FNV |
|
Mr Joost Peter VAN IERSEL Member of the EESC |
|
Mr Willem Wolter MULLER Advisor International Affairs at MHP |
|
Mr Nicolaas Clemens Maria VAN NIEKERK Freelance management advisor/supervisor |
|
Mr Frank VAN OORSCHOT Senior Specialist International Affairs at LTO |
|
Mr Ullrich SCHRÖDER Permanent Delegate Brussels at MKB-Nederland |
|
Mr Martin SIECKER International Manager at FNV |
|
Mr Joannes Gertrudis Wilhelmina SIMONS Emeritus Professor Transport Economics Free University of Amsterdam, Member of the EESC |
|
Mr Dick WESTENDORP Emeritus General Director Consumers Union |
|
Ms Anna Antonia Maria VAN WEZEL Member of the EESC |
ØSTRIG
|
Ms Waltraud KLASNIC Landeshauptmann a. D. |
|
Dr Johannes KLEEMANN Mitglied des Wirtschafts- und Sozialausschusses in den Mandatsperioden 2002-2006 und 2006-2010 |
|
Mag. Dipl. Ing. Johann KÖLTRINGER Hauptabteilungsleiter des Österreichischen Raiffeisenverbandes |
|
Mag. Christa SCHWENG Referentin der Wirtschaftskammer Österreich, Abteilung für Sozialpolitik und Gesundheit |
|
Mag. Thomas DELAPINA Geschäftsführer des Beirats für Wirtschafts- und Sozialfragen; Sekretär in der Kammer für Arbeiter und Angestellte für Wien |
|
Mag. Wolfgang GREIF Gewerkschaft der Privatangestellten, Druck, Journalismus, Papier; Bereichsleiter Europa, Konzerne und internationale Beziehungen |
|
Mr Thomas KATTNIG Gewerkschaft der Gemeindebediensteten; Leiter des Referats für Internationale Verbindungen |
|
Dr Christoph LECHNER Leiter der Abteilung Verfassungsrecht und Allgemeine und Internationale Sozialpolitik in der Kammer für Arbeiter und Angestellte für Niederösterreich |
|
Mag. Oliver RÖPKE Leiter des Europabüros des ÖGB |
|
Mr Alfred GAJDOSIK Vorsitzender-Stellvertreter der Gewerkschaft VIDA |
|
Mag. Gerfried GRUBER Referent der Landwirtschaftskammer Österreich |
|
Dr Anne-Marie SIGMUND Europabeauftragte des Bundeskomitees Freie Berufe Österreichs |
POLEN
|
Mr Krzysztof OSTROWSKI Consultant, Business Centre Club — Association of Employers |
|
Mr Andrzej MALINOWSKI President, Confederation of Polish Employers |
|
Ms Anna NIETYKSZA Member, Confederation of Polish Employers |
|
Mr Marek KOMOROWSKI Counsellor, Polish Confederation of Private Employers Lewiatan |
|
Mr Jacek Piotr KRAWCZYK Vice-president, Polish Confederation of Private Employers Lewiatan |
|
Mr Jan KLIMEK Vice-president, Polish Craft Association |
|
Mr Tadeusz KLIŚ Vice-president, Polish Craft Association |
|
Ms Dorota GARDIAS Secretary General, Trade Union Forum |
|
Mr Wiesław SIEWIERSKI President, Trade Union Forum |
|
Mr Andrzej ADAMCZYK Secretary of the international affairs, Independent and Self-Governing Trade Union Solidarność |
|
Mr Marian KRZAKLEWSKI Member of the National Commission, Independent and Self-Governing Trade Union Solidarność |
|
Mr Andrzej CHWILUK Vice-president of the Trade Unions of Miners, All-Poland Alliance of Trade Unions |
|
Mr Tomasz Dariusz JASIŃSKI Specialist of the international affairs, All-Poland Alliance of Trade Unions |
|
Mr Stanisław Józef RÓŻYCKI Vice-president of the Council of Education and Science of the Polish Teachers’ Union, All-Poland Alliance of Trade Unions |
|
Mr Krzysztof BALON Secretary of the Research programme Council, Working Community of Associations of Social Organisations WRZOS |
|
Mr Krzysztof KAMIENIECKI Vice-president, Institute for Sustainable Development Foundation |
|
Ms Marzena MENDZA-DROZD Member of the Board, Forum of Non-Government Initiatives’ Association, All-Poland Federation of Non-Governmental Organisations |
|
Mr Krzysztof PATER Member of the Scout Court, Polish Scouting and Guiding Association |
|
Ms Jolanta PLAKWICZ Member, Polish Women’s Lobby |
|
Mr Władysław SERAFIN President, National Union of Farmers, Circles and Agricultural Organizations |
|
Ms Teresa TISZBIEREK Vice-president, Association of the Voluntary Fire Brigades of the Republic of Poland |
PORTUGAL
|
Mr Manuel Eugénio PIMENTEL CAVALEIRO BRANDÃO Confederação da Indústria Portuguesa (CIP) (Confederation of Portuguese Industry) |
|
Mr Luís Miguel CORREIA MIRA Confederação dos Agricultores de Portugal (CAP) (Portuguse Farmers’ Confederation) |
|
Mr Pedro D’ALMEIDA FREIRE Confederação do Comércio e Serviços de Portugal (CCP) (Portuguese Trade and Services Confederation) |
|
Mr Paulo BARROS VALE Associação Empresarial de Portugal (AEP) (Portuguese Business Association) |
|
Mr Mário David FERREIRINHA SOARES Confederação Geral dos trabalhadores Portugueses (CGTP) (General Confederation of Portuguese Workers) |
|
Mr Carlos Manuel ALVES TRINDADE Confederação Geral dos Trabalhadores Portugueses (CGTP) (General Confederation of Portuguese Workers) |
|
Mr Alfredo Manuel VIEIRA CORREIA União Geral de Trabalhadores (UGT) (General Workers’ Union) |
|
Mr Victor Hugo DE JESUS SEQUEIRA União Geral de Trabalhadores (UGT) (General Workers’ Union) |
|
Mr Jorge PEGADO LIZ Associação Portuguesa para a Defesa do Consumidor (DECO) (Portuguese Consumer Protection Association) |
|
Mr Carlos Alberto PEREIRA MARTINS Conselho Nacional das Ordens Profissionais (CNOP) (National Council of Professional Bodies) |
|
Mr Francisco João BERNARDINO DA SILVA Confederação Nacional das Cooperativas Agrícolas e do Crédito Agrícola de Portugal, CCRL (CONFAGRI) (Portuguese National Confederation of Agricultural Coperatives and Agricultural Credit, limited-liability cooperative confederation) |
|
Rev. Vítor José MELÍCIAS LOPES União das Misericórdias Portuguesas (UMP) (Union of Portuguese Charitable Institutions) |
RUMÆNIEN
|
Dl Petru Sorin DANDEA Vicepreședinte, Confederația Națională Sindicală „Cartel ALFA” (Vice-President of the National Trade Union Confederation »Cartel ALFA«) |
|
Dl Dumitru FORNEA Secretar confederal, Confederația Sindicală Națională MERIDIAN (Confederal secretary of the National Trade Union Confederation — Meridian) |
|
Dl Minel IVAȘCU Secretar general, Blocul Național Sindical (Secretary-General of the National Trade Union Bloc (BNS)) |
|
Dl Sorin Cristian STAN Secretar general, Confederația Națională a Sindicatelor Libere din România (FRĂȚIA) (Secretary-General of the National Confederation of Romanian Free Trade Unions (FRĂȚIA)) |
|
Dl Sabin RUSU Secretar general, Confederația Sindicatelor Democratice din România (Secretary-General of the Confederation of Romanian Democratic Trade Unions) |
|
Dl Eugen Mircea BURADA Președinte executiv, Consiliul Național al Patronatului Român (Executive President, National Council of Romanian Employers) |
|
Dna Ana BONTEA Director, Departamentul Juridic și Dialog Social — Consiliul Național al Întreprinderilor Private Mici și Mijlocii din România (Director of the Legislative and Social Dialogue Department, National Council of Small and Medium-Sized Private Enterprises in Romania) |
|
Dl Mihai MANOLIU Secretar general, Alianța Confederațiilor Patronale din România (Secretary-General, Alliance of Romanian Employers’ Confederations) |
|
Dl Aurel Laurențiu PLOSCEANU Președinte, Asociația Română a Antreprenorilor de Construcții (President of the Romanian Construction Entrepreneurship Association) |
|
Dl Ștefan VARFALVI Președinte executiv, UGIR (Executive President of UGIR) |
|
Dl Cristian PÂRVULESCU Președinte, Asociația Pro Democrația (President of the Pro-Democracy Association) |
|
Dl Ionuț SIBIAN Director, Fundația pentru Dezvoltarea Societății Civile (Director, Civil Society Development Foundation) |
|
Dl Sorin IONIȚĂ Director de cercetare, Societatea Academică din România (Director of research, Academic Society of Romania) |
|
Dl Radu NICOSEVICI Președinte, Academia de Advocacy (Chairman of the Advocacy Academy) |
SLOVENIEN
|
Mr Cveto STANTIČ Predstavnik velikega gospodarstva (representative of large business) |
|
Mr Dare STOJAN Predstavnik malega gospodarstva (representative of small business) |
|
Mr Andrej ZORKO Izvršni sekretar Zveze svobodnih sindikatov Slovenije (Executive Secretary of the ZSSS (Free Trade Unions of Slovenia)) |
|
Mr Dušan REBOLJ Predsednik Konfederacije sindikatov Pergam Slovenije (President of Pergam Trade Union Federation (KSS Pergam)) |
|
Mr Bojan HRIBAR Predstavnik sindikatov javnega sektorja (representative of the public sector trade unions) |
|
Mr Igor HROVATIČ Direktor Kmetijsko gozdarske zbornice Slovenije (Director of the Agriculture and Forestry Federation) |
|
Mr Primož ŠPORAR Predstavnik organizacije SKUP – Skupnost privatnih zavodov (representative of SKUP — Community of Private Institutes) |
SLOVAKIET
|
Ján ORAVEC Prezident Združenia podnikateľov Slovenska (ZPS) |
|
Michal PINTÉR Člen Republikovej únie zamestnávateľov (RÚZ), riaditeľ, U.S. Steel Košice, s.r.o. |
|
Igor ŠARMÍR Riaditeľ odboru potravinárstva a obchodu Slovenskej poľnohospodárskej a potravinárskej komory, tajomník Únie potravinárov SR |
|
Vladimír MOJŠ Predseda Hospodárskeho a sociálneho výboru (HSV), viceprezident Konfederácie odborových zväzov SR |
|
Dušan BARČÍK Viceprezident Konfederácie odborových zväzov SR pre výrobné OZ, predseda Integrovaného odborového zväzu |
|
Ján GAŠPERAN Viceprezident Konfederácie odborových zväzov SR pre nevýrobné OZ, predseda OZ pracovníkov školstva a vedy na Slovensku |
|
Juraj STERN Prezident Slovenskej spoločnosti pre zahraničnú politiku (SFPA) |
|
Viliam PÁLENÍK Prezident Inštitútu zamestnanosti |
|
Tomáš DOMONKOS Vedecký pracovník Ekonomického ústavu Slovenskej akadémie vied (SAV) |
FINLAND
|
Mr Filip Mikael HAMRO-DROTZ asiantuntija Elinkeinoelämän keskusliitto EK |
|
Ms Ulla SIRKEINEN erityisasiantuntija Elinkeinoelämän keskusliitto EK |
|
Ms Marja-Liisa PELTOLA osastopäällikkö Keskuskauppakamari |
|
Mr Simo Markus PENTTINEN kansainvälisten asioiden päällikkö Akava ry |
|
Mr Reijo Veli Erik PAANANEN EU-asiantuntija Suomen Ammattiliittojen Keskusjärjestö SAK ry |
|
Ms Leila KURKI työllisyyspoliittinen asiantuntija Toimihenkilökeskusjärjestö STTK ry |
|
Ms Pirkko Marjatta RAUNEMAA kuluttajaekonomisti ja elintarvikeasiantuntija Kotitalous- ja kuluttaja-asioiden neuvottelukunta/Kuluttajat — Konsumenterna ry |
|
Mr Seppo Ilmari KALLIO johtaja Maa- ja metsätaloustuottajain Keskusliitto MTK ry |
|
Mr Thomas PALMGREN kansainvälisten asioiden asiamies Suomen yrittäjät |
SVERIGE
|
Ms Ellen Paula NYGREN Ombudsman, Landsorganisation i Sverige (LO) (Swedish Trade Union Confederation) |
|
Mr Frank Thomas ABRAHAMSSON Vice-president, Landsorganisation i Sverige (LO) (Swedish Trade Union Confederation) |
|
Mr Thomas Mikael JANSON International Secretary, Tjänstemännens centralorganisation (TCO) (Swedish Confederation of Professional Employees) |
|
Mr Paul Henrik LIDEHÄLL International Secretary, Sveriges akademikers centralorganisation (SACO) (Swedish Confederation of Professional Associations) |
|
Mr Ulf Christian ARDHE Director, Svenskt näringsliv (Confederation of Swedish Enterprise) |
|
Ms Annika Kristina BRÖMS Deputy Director, Svenskt näringsliv (Confederation of Swedish Enterprise) |
|
Mr Thord Stefan BACK Manager Sustainable Logistics, Transportgruppen (The Transport Group) |
|
Mr Erik SVENSSON Director, ALMEGA |
|
Mr Staffan Mats Vilhelm NILSSON Member of the EESC, President Group III Lantbrukarnas riksförbund (LRF) (Federation of Swedish Farmers) |
|
Ms Ingrid Eva-Britt KÖSSLER President, The Swedish Breastcancer Association Handikappförbundens samarbetsorgan (Swedish Disability Federation) |
|
Ms Inger Kristina Elisabeth PERSSON Chairman, Sveriges konsumenter (Swedish Consumers’ Association) |
|
Ms Ariane Elisabeth RODERT EU Policy Advisor, Forum for frivilligt socialt arbete (National Forum for Voluntary Social Work) |
DET FORENEDE KONGERIGE
|
Mr George LYON Legal Counsel — Northgate Information Solutions UK Ltd |
|
Ms Brenda KING Chief Executive, ACDiversity |
|
Mr David SEARS Consultant |
|
Mr Jonathan PEEL Director, Jonathan Peel EU Communications Ltd |
|
Mr Bryan CASSIDY Consultant |
|
Mr Peter MORGAN Chairman, Association of Lloyd’s Members |
|
Ms Madi SHARMA Entrepreneur |
|
Mr Brendan BURNS Management Consultant & Financial Investor |
|
Mr Peter COLDRICK Part-time adviser to General Secretary, ETUC |
|
Mr Brian CURTIS Retired; Former Regional Organiser; National Union of Rail, Maritime & Transport Workers (RMT) |
|
Ms Sandy BOYLE Retired; Former Director, AMICUS (Trade Union) |
|
Ms Christine BLOWER General Secretary, National Union of Teachers (NUT) |
|
Ms Monica TAYLOR Member of UNITE (Trade Union) Executive Council |
|
Mr Nicholas CROOK International Officer, UNISON (Trade Union) |
|
Ms Judy McKNIGHT Retired; Former General Secretary NAPO (Trade Union) |
|
Ms Kathleen Walker SHAW Head of European Office, Britain’s General Union (GMB) |
|
Ms Rose D’SA Consultant in EU, Commonwealth and International Law |
|
Ms Jane MORRICE Deputy Chief Equality Commissioner; Equality Commission Northern Ireland |
|
Ms Maureen O’NEILL Director, Faith in Older People |
|
Mr Michael SMYTH Economist, University of Ulster |
|
Mr Richard ADAMS Senior Partner, Community Viewfinders Ltd |
|
Mr Stuart ETHERINGTON Chief Executive Officer, National Council for Voluntary Organisations |
|
Mr Tom JONES Self-employed Farmer |
|
Mr Sukhdev SHARMA Chairman of Board of Directors, Calderdale and Huddersfield Hospitals NHS Foundation Trust |
25.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/28 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 24. september 2010
om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF for så vidt angår undtagede anvendelser af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler og polybromerede diphenylethere
(meddelt under nummer K(2010) 6403)
(EØS-relevant tekst)
(2010/571/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (1), særlig artikel 5, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 2002/95/EF forbyder anvendelse af bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) i elektrisk og elektronisk udstyr, der markedsføres fra den 1. juli 2006. Direktivets bilag indeholder en liste med undtagelser fra forbuddet. Undtagelserne skal tages op til revision med henblik på tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling. |
(2) |
Gennemgangen af undtagelserne har vist, at visse anvendelser af bly, kviksølv, cadmium og hexavalent chrom fortsat bør være undtaget fra forbuddet, da det stadig ikke er videnskabeligt og teknisk gennemførligt at eliminere disse farlige stoffer ved de specifikke anvendelser. Disse undtagelser bør derfor bibeholdes. |
(3) |
Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det er blevet videnskabeligt og teknisk gennemførligt at eliminere eller substituere bly, kviksølv og cadmium ved visse anvendelser. Disse undtagelser bør derfor udgå. |
(4) |
Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det inden for en overskuelig fremtid bliver videnskabeligt og teknisk gennemførligt at eliminere eller substituere bly, kviksølv og cadmium ved visse anvendelser. Derfor bør der fastsættes en udløbsdato for disse undtagelser. |
(5) |
Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det er blevet videnskabeligt og teknisk gennemførligt delvis at eliminere eller substituere kviksølv ved visse anvendelser. Den mængde kviksølv, der tillades til disse anvendelser, bør derfor sættes ned. |
(6) |
Gennemgangen af undtagelserne har vist, at det inden for en overskuelig fremtid bliver videnskabeligt og teknisk gennemførligt delvis eller gradvis at eliminere eller substituere kviksølv ved visse anvendelser. Den mængde kviksølv, der tillades til disse anvendelser, bør derfor gradvis sættes ned. |
(7) |
I nogle tilfælde er det teknisk umuligt at reparere elektrisk og elektronisk udstyr med andre reservedele end de originale. Anvendelse af reservedele, der indeholder bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom eller polybromerede diphenylethere og er omfattet af en undtagelse, bør derfor tillades alene til reparation af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden undtagelsens udløb eller ophævelse. |
(8) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 244/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af ikke-retningsbestemte lyskilder i boliger (2) og Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2009 af 18. marts 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF i forbindelse med miljøvenligt design af lysstofrør uden indbygget forkobling og højtryksdamplamper samt forkoblinger og armaturer hertil, og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/55/EF (3) indeholder vejledende referenceværdier for indholdet af kviksølv i lyskilder. Selv om lyskilders kviksølvindhold blev anset for at være en væsentlig miljøparameter i forordning (EF) nr. 244/2009 og (EF) nr. 245/2009, fandtes det mere hensigtsmæssigt at regulere det under direktiv 2002/95/EF, som også gælder for de lyskildetyper, der er undtaget fra de nævnte forordninger. |
(9) |
Analysen bag foranstaltningerne i forordning (EF) nr. 244/2009 har vist, at det er blevet videnskabeligt og teknisk gennemførligt delvis at eliminere eller substituere kviksølv ved visse anvendelser uden negative miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige belastninger, der er større end fordelene ved substitutionen. Kviksølvindholdet ved disse anvendelser bør derfor sættes ned i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 244/2009. |
(10) |
Der er behov for omfattende ændringer af bilaget til direktiv 2002/95/EF. Derfor bør hele bilaget udskiftes af hensyn til klarheden. |
(11) |
Kommissionen har hørt de berørte parter i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/95/EF. |
(12) |
Direktiv 2002/95/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(13) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (4) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til direktiv 2002/95/EF erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2010.
På Kommissionens vegne
Janez POTOČNIK
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.
(2) EUT L 76 af 24.3.2009, s. 3.
(3) EUT L 76 af 24.3.2009, s. 17.
(4) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.
BILAG
»BILAG
Anvendelser undtaget fra forbuddet i artikel 4, stk. 1
Undtagelse |
Udstrækning og gyldighedsdatoer |
|
1. |
Kviksølv i (kompakt)lysstofrør med én sokkel, højst (pr. brænder): |
|
1.a |
til almenbelysning < 30 W: 5 mg |
Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. brænder efter 31. december 2011 og indtil 31. december 2012; der må anvendes 2,5 mg pr. brænder efter 31. december 2012 |
1.b |
til almenbelysning ≥ 30 W, men < 50 W: 5 mg |
Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
1.c |
til almenbelysning ≥ 50 W, men < 150 W: 5 mg |
|
1.d |
til almenbelysning ≥ 150 W: 15 mg |
|
1.e |
til almenbelysning, af cirkulær eller kvadratisk form og med rørdiameter ≤ 17 mm |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 7 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
1.f |
til specialformål: 5 mg |
|
2.a |
Kviksølv i lineære lysstofrør med to sokler til almen belysning, højst (pr. rør): |
|
2.a.1 |
trepulverrør med normal levetid og rørdiameter < 9 mm (fx T2): 5 mg |
Udløber 31. december 2011; der må anvendes 4 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
2.a.2 |
trepulverrør med normal levetid og rørdiameter ≥ 9 mm, men ≤ 17 mm (fx T5): 5 mg |
Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
2.a.3 |
trepulverrør med normal levetid og rørdiameter > 17 mm, men ≤ 28 mm (fx T8): 5 mg |
Udløber 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
2.a.4 |
trepulverrør med normal levetid og rørdiameter > 28 mm (fx T12): 5 mg |
Udløber 31. december 2012; der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2012 |
2.a.5 |
trepulverrør med lang levetid (≥ 25 000 timer): 8 mg |
Udløber 31. december 2011; der må anvendes 5 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
2.b |
Kviksølv i andre lysstofrør, højst (pr. rør): |
|
2.b.1 |
lineære halofosfatrør med rørdiameter > 28 mm (fx T10 og T12): 10 mg |
Udløber 13. april 2012 |
2.b.2 |
ikke-lineære halofosfatrør (alle rørdiametre): 15 mg |
Udløber 13. april 2016 |
2.b.3 |
ikke-lineære trepulverrør med rørdiameter > 17 mm (fx T9) |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
2.b.4 |
lyskilder til anden almenbelysning og specialformål (fx induktionslyskilder) |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
3. |
Kviksølv i koldkatodelysstofrør (CCFL) eller lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) til specialformål, højst (pr. rør): |
|
3.a |
korte (≤ 500 mm) |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 3,5 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
3.b |
middel (> 500 mm og ≤ 1 500 mm) |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 5 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
3.c |
lange (> 1 500 mm) |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 13 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
4.a |
Kviksølv i andre lavtryksudladningsrør (pr. rør) |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 15 mg pr. rør efter 31. december 2011 |
4.b |
Kviksølv i højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder) i lyskilder med forbedret farvegengivelse Ra > 60: |
|
4.b.I |
P ≤ 155 W |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 30 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
4.b.II |
155 W < P ≤ 405 W |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
4.b.III |
P > 405 W |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
4.c |
Kviksølv i andre højtryksnatriumlamper til almenbelysning ikke over (pr. brænder): |
|
4.c.I |
P ≤ 155 W |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 25 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
4.c.II |
155 W < P ≤ 405 W |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 30 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
4.c.III |
P > 405 W |
Ingen anvendelsesbegrænsninger indtil 31. december 2011; der må anvendes 40 mg pr. brænder efter 31. december 2011 |
4.d |
Kviksølv i højtrykskviksølvlamper (HPMV) |
Udløber 13. april 2015 |
4.e |
Kviksølv i metalhalogenlamper (MH) |
|
4.f |
Kviksølv i andre udladningslamper til specialformål, som ikke udtrykkeligt er nævnt i dette bilag |
|
5.a |
Bly i glasset til billedrør |
|
5.b |
Bly i glasset til lysstofrør, højst 0,2 vægtprocent |
|
6.a |
Bly som legeringselement i stål til spåntagende forarbejdning og i galvaniseret stål, højst 0,35 vægtprocent bly |
|
6.b |
Bly som legeringselement i aluminium, højst 0,4 vægtprocent bly |
|
6.c |
Kobberlegeringer med et blyindhold på op til 4 vægtprocent |
|
7.a |
Bly i loddemateriale med højt smeltepunkt (dvs. blylegeringer med 85 vægtprocent bly eller mere) |
|
7.b |
Bly i loddemateriale til servere, lagringssystemer og array-lagringssystemer, netinfrastrukturudstyr til kobling, signalering, transmission og netkontrol til telekommunikation |
|
7.c.I |
Elektriske og elektroniske komponenter, der indeholder bly i glas, anden keramik end dielektrisk keramik i kondensatorer, fx piezoelektriske komponenter, eller en glas- eller keramikmatrix |
|
7.c.II |
Bly i dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på 125 V AC eller 250 V DC og derover |
|
7.c.III |
Bly i dielektrisk keramik i kondensatorer med en mærkespænding på mindre end 125 V AC eller 250 V DC |
Udløber 1. januar 2013 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2013 |
8.a |
Cadmium og cadmiumforbindelser i termosikringer (smeltesikringer) |
Udløber 1. januar 2012 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2012 |
8.b |
Cadmium og cadmiumforbindelser i elektriske kontakter |
|
9. |
Hexavalent chrom til korrosionsbeskyttelse af kulstofstål-kølesystemet i absorptionskøleskabe, højst 0,75 vægtprocent i kølemidlet |
|
9.b |
Bly i lejebøsninger og lejepander til kølemiddelkompressorer til anvendelse inden for opvarmning, ventilation, luftkonditionering og køling |
|
11.a |
Bly anvendt i »C-press« konnektorsystemer med deformerbare ben (compliant pins) |
Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010 |
11.b |
Bly anvendt i andre konnektorsystemer med deformerbare ben (compliant pins) end »C-press« |
Udløber 1. januar 2013 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2013 |
12. |
Bly anvendt som belægningsmateriale til C-ring i varmeledende modul |
Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010 |
13.a |
Bly i hvidt glas til optiske anvendelser |
|
13.b |
Cadmium og bly i filterglas og glas til brug som reflektansstandarder |
|
14. |
Bly i loddemateriale, der består af mere end to grundstoffer, til etablering af forbindelse mellem benene og pakken af mikroprocessorer, og som har et blyindhold på over 80 og under 85 vægtprocent |
Udløber 1. januar 2011 og må efter den dato anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 1. januar 2011 |
15. |
Bly i loddemateriale til etablering af elektrisk forbindelse mellem halvlederskive og bæresubstrat i integrerede kredsløbspakker med flip chip |
|
16 |
Bly i lineære glødelamper med silicatbelagte rør |
Udløber 1. september 2013 |
17 |
Blyhalogenid som strålingsmodificerende tilsætning i højtryksdamplamper til professionel anvendelse inden for reprografi |
|
18.a |
Bly som aktivator i lyspulver (højst 1 vægtprocent bly) i udladningslamper til brug som speciallamper til lyskopiering, reprografi, litografi, insektfælder samt fotokemiske processer og hærdningsprocesser, når de som lysstof indeholder f.eks. indeholder SMS ((Sr,Ba)2MgSi2O7:Pb) |
Udløber 1. januar 2011 |
18.b |
Bly som aktivator i lyspulver (højst 1 vægtprocent bly) i udladningslamper til brug som solarielamper, der som lysstof indeholder f.eks. BSP (BaSi2O5:Pb) |
|
19 |
Bly i særlige sammensætninger som PbBiSn-Hg og PbInSn-Hg som hovedamalgam og PbSn-Hg som hjælpeamalgam i kompaktlysstofrør |
Udløber 1. juni 2011 |
20 |
Blyoxid i glas, der anvendes til glaslodning af for- og bagplade i flade lysstofrør til anvendelse i flydende krystaldisplays (LCD) |
Udløber 1. juni 2011 |
21 |
Bly og cadmium i printerblæk til påføring af emaljetryk på glas, fx borsilikatglas og natronkalkglas |
|
23 |
Bly til overfladebelægning af andre fine-pitch komponenter end konnektorer med en pitch på højst 0,65 mm |
Må anvendes i reservedele til elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført inden 24. september 2010 |
24 |
Bly i loddemateriale til lodning af gennempletterede huller i skiveformede og »planar array« flerlags keramiske kondensatorer |
|
25 |
Blyoxid i overfladeledende elektronemitterende displays (SED-skærme) indeholdt i komponentstrukturen, herunder især i forseglingsglasfritter og glasfritteringe |
|
26 |
Blyoxid i glasindkapslinger i black-light blue lysstofrør |
Udløber 1. juni 2011 |
27 |
Blylegeringer som loddemateriale til transducere til brug i højeffekthøjttalere (konstrueret til at kunne anvendes i adskillige timer ved akustiske lydtrykniveauer på 125 dB SPL eller derover) |
Udløber 24. september 2010 |
29 |
Bly, der er bundet i krystalglas som defineret i bilag I (kategori 1, 2, 3 og 4) i Rådets direktiv 69/943/EØF (1) |
|
30 |
Cadmiumlegeringer som loddemetal i den elektrisk/mekaniske forbindelse til elektriske ledere direkte på spolen i transducere til højttalere, der skal præstere et lydtryk på 100 dB(A) eller højere |
|
31 |
Bly i loddematerialer i kviksølvfrie flade lysstofrør (fx til brug i flydende krystaldisplays, designbelysning og industribelysning) |
|
32 |
Blyoxid i forseglingsfritte til brug ved fremstilling af vinduer til argon- og kryptonlaserrør |
|
33 |
Bly i loddemateriale til lodning af tynde kobbertråde med en diameter på 100 μm eller mindre i effekttransformatorer |
|
34 |
Bly i cermetbaserede komponenter til trimmerpotentiometre |
|
36 |
Kviksølv anvendt som katodeforstøvningsinhibitor i jævnstrømsplasmaskærme, op til 30 mg pr. skærm |
Udløb 1. juli 2010 |
37 |
Bly i overfladebehandling af højspændingsdioder på en basis af zinkboratglas |
|
38 |
Cadmium og cadmiumoxid i tykfilmpasta anvendt på aluminiumbundet berylliumoxid |
|
39 |
Cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder (< 10 μg Cd pr. mm2 lysemitterende areal) til brug i halvlederbaserede belysnings- og displaysystemer |
Udløber 1. juli 2014 |
Anm.: Ved anvendelsen af artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2002/95/EF, tolereres et maksimalt indhold af bly, kviksølv, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE) i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og et indhold af cadmium i homogene materialer på 0,01 vægtprocent.«
HENSTILLINGER
25.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/35 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 20. september 2010
om reguleret adgang til næste generation af accesnet (NGA-net)
(EØS-relevant tekst)
(2010/572/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), særlig artikel 19, stk. 1,
under henvisning til udtalelse fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og Kommunikationsudvalget (COCOM) og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
EU's indre marked for elektroniske kommunikationstjenester og navnlig udviklingen af højhastighedsbredbåndstjenester er afgørende for at skabe økonomisk vækst og nå målene i EU 2020-strategien. Telekommunikationens og bredbåndsudrulningens grundlæggende betydning i henseende til EU's investeringer, jobskabelse og overordnede økonomisk genopretning blev især understreget i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i marts 2009. Et af de syv flagskibsinitiativer i EU 2020 er udformningen af »En digital dagsorden for Europa«, der blev præsenteret i maj 2010. |
(2) |
Den digitale dagsorden for Europa rummer mål for udrulning og udnyttelse af hurtigt bredbånd og højhastighedsbredbånd og en række foranstaltninger til udrulning af næste generation af accesnet (NGA) på basis af optiske fibre og understøttelse af de massive investeringer, dette vil kræve i de kommende år. Sigtet med nærværende henstilling, der skal ses i denne sammenhæng, er at fremme effektive investeringer og innovation inden for nye og forbedrede infrastrukturer under skyldig hensyntagen til de risici, som enhver investerende virksomheder løber, og behovet for at opretholde en effektiv konkurrence, som er en vigtig drivkraft for investeringer over tid. |
(3) |
De nationale tilsynsmyndigheder udarbejder i henhold til artikel 16, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF regulerende løsninger på de udfordringer, der opstår som følge af overgangen fra kobbernet til fibernet. De relevante markeder i denne forbindelse er engrosmarkederne for henholdsvis fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og bredbåndstilslutninger (marked 5). De nationale tilsynsmyndigheders regulerende indgriben har afgørende betydning for at undgå forvridninger af det indre marked og for at skabe retssikkerhed for alle investerende udbydere. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilbyde de nationale tilsynsmyndigheder vejledning for at hindre uhensigtsmæssige forskelle i deres regulerende indgriben og samtidig give dem mulighed for at tage skyldigt hensyn til nationale omstændigheder, når de udformer egnede forpligtelser. Udvalget af egnede forpligtelser, som en national tilsynsmyndighed pålægger markedet, bør afspejle en proportional anvendelse af princippet om investeringsstigen. |
(4) |
Denne henstilling er primært afgrænset til forpligtelser, der skal pålægges virksomheder med stærk markedsposition, såkaldte SMP-udbydere, på grundlag af en markedsanalyseprocedure i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF. Hvis det er berettiget ud fra den betragtning, at dobbeltforsyning med infrastruktur er økonomisk ineffektiv eller fysisk umulig, kan medlemsstaterne imidlertid også pålægge virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, i overensstemmelse med artikel 12 i direktivet en pligt til delt brug af faciliteter, fordi det vil være en egnet løsning til at undgå flaskehalse i anlægsinfrastrukturen og de terminerende segmenter. |
(5) |
Udbuds- og efterspørgselsvilkårene forventes at ændre sig betydeligt på både engros- og detailniveau efter udrulningen af NGA-nettene. Derfor skal der måske tages nye forpligtelser i brug, og det kan blive nødvendigt med en ny kombination af forpligtelser vedrørende aktiv og passiv adgang til marked 4 og 5. |
(6) |
Vished angående lovgivningen betyder alt for virksomhedernes lyst til at investere effektivt. Det er vigtigt at anvende en konsekvent regulerende tilgang for at indgyde investorerne tillid i forbindelse med udformningen af deres forretningsplaner. For at mindske den usikkerhed, der er forbundet med periodiske markedsundersøgelser, bør de nationale tilsynsmyndigheder i så vidt omfang som muligt klarlægge, hvordan forudsigelige forandringer i markedsvilkårene kan påvirke forpligtelserne. |
(7) |
Når der lægges nye fibernet i uopdyrkede områder, bør de nationale tilsynsmyndigheder gennemgå og om nødvendigt justere de eksisterende lovfæstede forpligtelser for at sikre, at de gælder uafhængigt af den udrullede netteknologi. |
(8) |
Udrulningen af NGA-net vil sandsynligvis medføre store forandringer på den økonomiske side af tjenesteudbud og i konkurrencesituationen. |
(9) |
I den sammenhæng bør de nationale tilsynsmyndigheder nøje undersøge de konkurrencevilkår, der spirer frem som følge af udrulningen af NGA-net. De nationale tilsynsmyndigheder definerer subnationale geografiske markeder i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2007/879/EF af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (2), hvis de tydeligt kan identificere væsentlige og objektivt set forskellige konkurrencevilkår, som er stabile over tid. I situationer, hvor det ikke kan konkluderes, at de forskellige konkurrencevilkår ville berettige definitionen af subnationale geografiske markeder, kunne det alligevel være hensigtsmæssigt for de nationale tilsynsmyndigheder at reagere på divergerende konkurrencevilkår på forskellige områder inden for et geografisk defineret marked, f.eks. på grund af tilstedeværelsen af flere alternative infrastrukturer eller infrastrukturbaserede virksomheder, ved at pålægge virksomhederne differentierede forpligtelser og accesprodukter. |
(10) |
Overgangen fra kobbernet til fibernet kan ændre konkurrencevilkårene på forskellige geografiske områder og nødvendiggøre en undersøgelse af den geografiske afgrænsning af, marked 4 og 5 eller af forpligtelserne, der er pålagt marked 4 og 5, i tilfælde af at disse markeder eller forpligtelser er blevet segmenteret på grundlag af konkurrence fra ubundtet adgang til accesnettet. |
(11) |
Hvis der forekommer en stærk markedsposition på marked 4, bør der pålægges et sæt egnede forpligtelser. |
(12) |
Adgang til anlægsinfrastruktur er afgørende for udrulningen af parallelle fibernet. Det er derfor vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder får den nødvendige information, så de kan vurdere, om og hvor der findes tilgængelige kabelkanaler og lokale accesnet til udrulningen af NGA-net. De nationale tilsynsmyndigheder bør udnytte deres beføjelser i henhold til direktiv 2002/21/EF til at indhente alle relevante oplysninger om sådanne faciliteters placering, kapacitet og tilgængelighed. Alternative udbydere bør ideelt set have mulighed for at udrulle deres fibernet samtidig med SMP-udbyderen, idet de deles om anlægsomkostningerne. |
(13) |
Der bliver kun tale om at give adgang til anlægsinfrastruktur, hvis SMP-udbyderen giver adgang på samme vilkår til tredjeparter, der søger adgang, som til sit eget efterfølgende omsætningsled. De nationale tilsynsmyndigheder bør bygge på deres erfaring med at udvikle procedurer og redskaber vedrørende ubundtet adgang til accesnettet med det formål at få indført de nødvendige forretningsprocesser for bestilling og drift af adgangen til anlægsfaciliteter. Kravet om, at SMP-udbyderen offentliggør et dækkende standardtilbud så hurtigt som muligt, efter at en adgangssøgende har anmodet om det, er proportionalt med målsætningen om at tilskynde til effektive investeringer og konkurrence på infrastrukturområdet. Et sådant standardtilbud skal indeholde betingelser og procedurer for adgang til anlægsinfrastruktur, herunder adgangspriser. |
(14) |
Omkostningsbaserede priser indebærer et rimeligt afkast af den investerede kapital. Når investeringer i fysiske aktiver, der ikke kan erstattes af andet, såsom anlægsinfrastruktur, ikke er specifikke for udrulningen af NGA-net (og ikke medfører en lignende markedsrisiko), bør deres risikoprofil ikke betragtes som anderledes end risikoprofilen for den eksisterende kobberinfrastruktur. |
(15) |
Når det er muligt, bør de nationale tilsynsmyndigheder arbejde på at sikre, at SMP-udbyderens nyanlagte faciliteter er konstrueret til at lade flere udbydere udrulle deres fiberlinjer. |
(16) |
I forbindelse med FTH (fiber-til-hjemmet) vil et ekstra terminerende segment i fiberaccesnettet normalt være bekosteligt og ineffektivt. En vedvarende konkurrence på området for infrastruktur kræver derfor, at der sikres adgang til det terminerende segment i den fiberinfrastruktur, som udrulles af SMP-udbyderen. For at sikre en effektiv adgang til SMP-udbyderens net er det vigtigt, at adgangen gives på et niveau, der gør den nytilkomne udbyder i stand til at opnå mindste effektive størrelse (MES) for at understøtte en effektiv og vedvarende konkurrence. Om nødvendigt kunne der kræves specifikke grænseflader til at sikre effektiv adgang. |
(17) |
Der skal stilles krav om gennemsigtighed og ikke-diskrimination for at sikre effektiv adgang til det terminerende segment. Når der efterspørges et standardtilbud, er det nødvendigt, at SMP-udbyderen offentliggør et dækkende standardtilbud inden for en kort frist, hvis de adgangssøgende skal kunne træffe beslutninger om investering. |
(18) |
De nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at adgangspriserne afspejler de omkostninger, som faktisk bæres af SMP-udbyderen, og at der tages hensyn til investeringsrisikoen. |
(19) |
Net med flere fiberlinjer kan udrulles til en marginalt højere omkostning end net med en enkelt fiber, samtidig med at alternative udbydere hver kan kontrollere deres egen forbindelse frem til slutkunden. Disse net vil sandsynligvis virke befordrende for den vedvarende konkurrence på lang sigt i overensstemmelse med målene for EU's lovgivning. Det er derfor ønskeligt, at de nationale tilsynsmyndigheder udnytter deres beføjelser til at lette udrulningen af flere fiberlinjer i det terminerende segment under hensyntagen til navnlig efterspørgsel og omkostningerne derved. |
(20) |
Alternative udbydere, hvoraf nogle allerede har udrullet deres egne net til at opnå ubundtet adgang til SMP-udbyderens kobberaccesnet, skal forsynes med egnede accesprodukter for fortsat at kunne konkurrere i NGA-sammenhæng. Med hensyn til FTH kan der være tale om adgang til anlægsinfrastrukturen, adgang til det terminerende segment, ubundtet adgang til fiberaccesnettet (herunder ubestykket fiber) eller engrossalg af bredbåndstilslutning alt efter omstændighederne. Hvis forpligtelser, der pålægges marked 4, fører til effektiv konkurrence i dette markeds senere omsætningsled, på verdensmarkedet eller i visse geografiske områder, kan andre forpligtelser ophæves for det pågældende marked eller område. En sådan ophævelse ville f.eks. være hensigtsmæssig, hvis en vellykket indførelse af forpligtelser til fysisk adgang skulle have gjort yderligere bitstrømsforpligtelser overflødige. Desuden kunne de nationale tilsynsmyndigheder under ekstraordinære omstændigheder undlade at pålægge ubundtet adgang til fiberaccesnettet i geografiske områder, hvor tilstedeværelsen af flere alternative infrastrukturer såsom FTH-net og/eller kabelnet kombineret med konkurrencedygtige adgangstilbud på basis af ubundtet adgang sandsynligvis vil medføre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled. |
(21) |
Forpligtelser, der er pålagt i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF, bygger på arten af det identificerede problem, uden at der er taget hensyn til en SMP-udbyders teknologi eller arkitektur. Om en SMP-udbyder udruller et net med en punkt-til-multipunkt- eller punkt-til-punkt-topologi, bør derfor ikke påvirke valget af forpligtelser, idet det skal erindres, at der findes nye teknologier til ubundtet adgang, der kan afhjælpe eventuelle tekniske problemer i den henseende. De nationale tilsynsmyndigheder bør i en overgangsperiode kunne indføre krav om, at der udbydes alternative accesprodukter, der svarer til en erstatning for fysisk adskilt eller ubundtet adgang, forudsat at disse accesprodukter ledsages af de bedst egnede forholdsregler til at sikre lige adgang og effektiv konkurrence (3). Under alle omstændigheder bør de nationale tilsynsmyndigheder i sådanne tilfælde kræve fysisk ubundtet adgang så hurtigt, som det er teknisk og kommercielt muligt. |
(22) |
Når der pålægges ubundtet adgang til fiberaccesnettet, skal det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang ændres, så det inkluderer alle relevante adgangsbetingelser, herunder finansielle vilkår for ubundtet adgang til fiberaccesnettet, i henhold til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (4). En sådan ændring skal offentliggøres uden unødig forsinkelse for at skabe den nødvendige gennemsigtighed og planlægningssikkerhed for de adgangssøgende. |
(23) |
Udrulningen af FTH vil normalt medføre betydelige risici på grund af den høje udrulningsomkostning pr. hjem og det fortsat begrænsede antal detailtjenester, der kræver forstærkede egenskaber (såsom højere hastighed), og som kun kan leveres via fiber. Afskrivningen af investeringerne i fiber afhænger af udnyttelsen af nye tjenester, der leveres over NGA-net på kort og mellemlang sigt. SMP-udbyderens kapitalomkostninger, der bruges til fastsættelse af adgangspriser, bør afspejle den højere investeringsrisiko i forhold til risikoen ved investering i de bestående kobbernet. |
(24) |
En diversificering af risikoen ved udrulning kan føre til en mere rettidig og effektiv udrulning af NGA-net. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor vurdere de prissætningsordninger, som SMP-udbyderen foreslår til at diversificere investeringsrisikoen. |
(25) |
Hvis SMP-udbyderne tilbyder lavere priser for ubundtet adgang til fiberaccesnettet til gengæld for indgåelse af forhåndsforpligtelser i langsigtede kontrakter eller mængdekontrakter, bør disse ikke betragtes som unødigt diskriminerende, hvis de nationale tilsynsmyndigheder finder det godtgjort, at de lavere priser korrekt afspejler en reel formindskelse af investeringsrisikoen. Imidlertid bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at sådanne prissætningsordninger ikke fører til avancepres (margin squeeze), der hindrer effektiv markedsadgang. |
(26) |
Der foreligger avancepres, hvis man kan påvise, at SMP-udbyderens egne senere omsætningsled ikke kan drives rentabelt på grund af den pris, deres konkurrenter skal betale i det foregående omsætningsled for ydelserne (»lige så effektiv konkurrent«-testen). Alternativt kan avancepres påvises ved, at marginen mellem den adgangspris, der opkræves hos konkurrenterne i det foregående omsætningsled, og den pris, som SMP-udbyderens eget senere omsætningsled tager i sit marked, er utilstrækkelig til, at en rimeligt effektiv tjenesteudbyder i dette senere omsætningsled kan opnå en normal indtjening (»rimelig effektiv konkurrent«-testen). I forbindelse med de forudgående priskontroller, der skal opretholde effektiv konkurrence mellem udbydere, der ikke har samme stordriftsfordele og anvendelsesområde og forskellige netenhedsomkostninger, vil en test for »rimelig effektiv konkurrent« normalt være bedst egnet. Desuden bør vurderingen af ethvert tilfælde af avancepres foregå over et hensigtsmæssigt tidsrum. For at fremme forudsigeligheden bør de nationale tilsynsmyndigheder på forhånd korrekt specificere den metodologi, de vil bruge til prissætningstesten, og de parametre og korrigerende foranstaltninger, de vil tage i anvendelse, når der påvises avancepres. |
(27) |
Net med flere fiberlinjer sikrer, at adgangssøgende kan opnå fuld kontrol over fiberlinjerne uden at skulle foretage dyre dobbeltinvesteringer eller risikere diskriminerende behandling i tilfælde af krav om ubundtet adgang til enkeltfiberlinjer. Net med flere fiberlinjer kan derfor sandsynligvis føre til mere rettidig og skærpet konkurrence i det senere omsætningsled. Saminvestering i NGA-net kan mindske både omkostninger og risici for en investerende udbyder og dermed føre til mere udbredt udrulning af FTH. |
(28) |
Ordninger for saminvestering i FTH baseret på flere fiberlinjer kan under visse betingelser føre til en situation med effektiv konkurrence i de geografiske områder, der er omfattet af saminvesteringen. Disse betingelser kan f.eks. være antallet af involverede udbydere, strukturen i det fælles kontrollerede net og andre ordninger mellem saminvestorerne, som skal sikre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled. I en sådan situation, og såfremt konkurrencevilkårene i de berørte områder adskiller sig væsentligt og objektivt fra dem, der hersker andre steder, kunne det være berettiget at definere et separat marked, hvor der ifølge en markedsanalyse udført i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF ikke findes en SMP-udbyder. |
(29) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere omkostningerne ved ubundtet adgang til abonnentstrækninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør i relevant omfang høre de alternative udbydere, som er potentielt interesserede i at dele gadeskabe, og på den baggrund fastslå, hvilke gadeskabe der skal tilpasses, og hvordan omkostninger skal fordeles. |
(30) |
Når de nationale tilsynsmyndigheder pålægger forpligtelser med henblik på ubundtet adgang til abonnentstrækninger, bør de træffe egnede foranstaltninger vedrørende backhaul for at gøre disse forpligtelser effektive. Adgangssøgende bør kunne vælge den løsning, der passer bedst til deres behov, f.eks. ubestykket fiber (og kobber, hvis relevant), Ethernet-backhaul eller adgang til kabelkanaler. De nationale tilsynsmyndigheder kunne om nødvendigt træffe foranstaltninger vedrørende den rette størrelse af gadeskabene, som SMP-udbyderen ejer. |
(31) |
Gennemsigtigheden i adgangsbetingelserne for abonnentstrækninger kan bedst sikres ved at indarbejde betingelserne i det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang. Det er vigtigt, at dette gennemsigtighedskrav gælder alle nødvendige elementer i leveringen af ubundtet adgang til abonnentstrækninger, herunder backhaul og hjælpetjenester, for at sikre fortsat konkurrencedygtige tilbud. Standardtilbuddet bør indeholde alle prissætningsbetingelser, så tilkommende udbydere kan beregne deres business case for ubundtet adgang til abonnentstrækninger. |
(32) |
I tråd med prissætningen på ubundtet adgang til accesnettet skal prissætningen på alle nødvendige elementer i leveringen af ubundtet adgang til abonnentstrækninger være omkostningsbaseret og i overensstemmelse med gængse metodologier til prissætning af ubundtet adgang til kobberaccesnet. Erstatningen af kobberet med fibre frem til et fordelingspunkt udgør en vigtig investering med tilhørende risiko, om end risikoen bedømmes til at være lavere end ved FTH-net, i hvert fald i tætbefolkede områder, set i lyset af de relativt større udrulningsomkostninger pr. hjem og usikkerheden om efterspørgslen efter bedre eller opgraderede tjenester. |
(33) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør anvende principper om ikke-diskrimination for at undgå at give SMP-udbyderens detailled en tidsmæssig fordel. SMP-udbyderen bør forpligtes til at opdatere sit tilbud på engrossalg af en bitstrøm før lancering af nye detailtjenester baseret på fiber, så de udbydere, der har adgang, får en rimelig periode til at reagere på lanceringen af sådanne produkter. Seks måneder anses for at være en rimelig periode til at foretage de nødvendige justeringer, medmindre der findes andre effektive forholdsregler mod diskrimination. |
(34) |
Det forventes, at fiberbaserede accesprodukter til bredbåndstilslutning på engrosmarkedet kan være teknisk konfigureret til at give mere fleksibilitet og forstærkede egenskaber sammenlignet med kobberbaserede bitstrømsprodukter. For at befordre konkurrencen på detailprodukter er det vigtigt, at egenskaber, der er så forskellige for den pågældende tjeneste, afspejles i forskellige regulerede NGA-baserede produkter, herunder tjenester til forretningsformål. |
(35) |
Forskellige bitstrømsprodukter, der i senere omsætningsled kan skelnes fra hinanden med hensyn til f.eks. båndbredde, pålidelighed, tjenesternes kvalitet og andre parametre, kan måske leveres via et givet NGA-net. |
(36) |
Nye adgangsforpligtelser skal specificeres nøje, f.eks. med hensyn til tekniske protokoller og grænseflader til brug ved sammenkobling mellem optiske net eller med hensyn til afgrænsning og nærmere bestemmelser for nye bitstrømsforpligtelser. De nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde med hinanden, de internationale standardiseringsorganer og erhvervets interessenter om at udvikle fælles tekniske standarder i den henseende. |
(37) |
Når der anvendes forudgående prisregulering, bør engrosadgangspriserne på bitstrøm være omkostningsbaserede. De nationale tilsynsmyndigheder kan eventuelt anvende andre hensigtsmæssige priskontrolmetoder, herunder f.eks. »retail-minus«, hvis SMP-udbyderens senere omsætningsled er underlagt tilstrækkelige konkurrencebegrænsninger. De nationale tilsynsmyndigheder bør fastsætte forskellige priser for forskellige bitstrømsprodukter, når sådanne prisforskelle kan begrundes i de underliggende omkostninger ved leveringen af tjenesten, for at lade alle udbydere få gavn af vedvarende prisdifferentiering på både engros- og detailniveauet. Den risiko, som SMP-udbyderen løber, bør tages i betragtning ved fastsættelsen af adgangsprisen. |
(38) |
Effektive forpligtelser til fysisk adgang kan i visse tilfælde gøre indførelsen af en forpligtelse til engrossalg af bredbåndstilslutning overflødig med hensyn til at opnå effektiv konkurrence i de senere omsætningsled. Hvis SMP-udbyderen har udrullet et FTH-net, og alternative udbydere har effektiv ubundtet adgang til fiberaccesnettet (især i tilfælde af punkt-til-punkt), kan en national tilsynsmyndighed f.eks. vurdere, at en sådan adgang er tilstrækkelig til at sikre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled, specielt i tætbefolkede områder. At undlade at pålægge en forpligtelse til engrossalg af bredbåndstilslutning under sådanne omstændigheder kan give bedre investeringsincitamenter for alle udbydere og befordre en rettidig udrulning. |
(39) |
I tilfælde, hvor der findes godtgjorte erfaringer for, at funktionel adskillelse eller lignende ordninger har givet fuldstændig ensartet adgang til NGA-net for alternative udbydere såvel som SMP-udbyderens senere omsætningsled, og hvor sidstnævnte er pålagt tilstrækkelige konkurrencebegrænsninger, har de nationale tilsynsmyndigheder større fleksibilitet med hensyn til at udforme forpligtelser til engrossalget af bredbåndstilslutning. Navnlig kunne prissætningen på bitstrømsproduktet overlades til markedet. Imidlertid ville nøje overvågning og udførelse af en egnet test for avancepres som ovenfor beskrevet være afgørende, hvis man skal undgå konkurrencehæmmende resultater. |
(40) |
Udbydere med aktuel adgang har en legitim interesse i at få en passende frist til at forberede sig på de forandringer, der i væsentlig grad berører deres investeringer og deres business case. I mangel af en kommerciel aftale bør de nationale tilsynsmyndigheder sørge for, at der er tilrettelagt en hensigtsmæssig migration. En sådan migrationsplan bør være gennemsigtig og udformet i den nødvendige detaljeringsgrad, så udbydere med adgang i øjeblikket kan forberede sig på ændringerne, herunder regler for de adgangssøgendes og SMP-udbyderens eventuelle nødvendige fælles indsats samt præcise betingelser for afvikling af sammenkoblingspunkter. Eksisterende SMP-forpligtelser bør fastholdes i en passende overgangsperiode. Denne overgangsperiode bør afpasses efter standardinvesteringsperioden for ubundtet adgang til accesnettet eller til abonnentstrækninger, som normalt er på fem år. I tilfælde af at SMP-udbyderen leverer ensartet adgang i centralen (MDF), kan den nationale tilsynsmyndighed beslutte at fastsætte en kortere periode. |
(41) |
Hvis SMP-udbyderen har planer om at erstatte en del af sit eksisterende kobberaccesnet med fibre og at afvikle sammenkoblingspunkter, der er i brug i øjeblikket, bør de nationale tilsynsmyndigheder indhente relevant information fra SMP-udbyderen og i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF sikre, at udbydere med adgang til SMP-udbyderens net får alle nødvendige oplysninger tilsendt i så god tid, at de kan tilpasse deres egne net og netudbygningsplaner derefter. De nationale tilsynsmyndigheder bør definere disse oplysningers form og detaljeringsgrad og sørge for, at oplysningerne kun bruges til det tiltænkte formål, og at fortroligheden garanteres under hele processen — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
Formål og anvendelsesområde
1) |
Målet med denne henstilling er at befordre udviklingen af det indre marked gennem styrkelse af retssikkerheden og fremme af investeringer, konkurrence og innovation på markedet for bredbåndstjenester, navnlig i overgangen til næste generation af accesnet (NGA-net). |
2) |
I henstillingen skitseres en fælles tilgang til fremme af ensartet anvendelse af forpligtelser med hensyn til NGA-net på baggrund af en markedsanalyseprocedure i henhold til direktiv 2002/19/EF og 2002/21/EF. |
3) |
Når de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med markedsanalyseprocedurerne, som de udfører i henhold til artikel 16 i direktiv 2002/21/EF, overvejer at indføre regulerende forpligtelser, bør de udforme effektive forpligtelser i overensstemmelse med førnævnte direktiver og den fælles tilgang, der skitseres i denne henstilling. De nationale tilsynsmyndigheder har ifølge lovgivningen mulighed for at pålægge en række forpligtelser og udforme egnede foranstaltninger til at afhjælpe markedsmæssige mangler og indfri de lovgivningsmæssige mål, som hver medlemsstat har fastsat. De nationale tilsynsmyndigheder bør tage hensyn til ordninger for udbydere, som har til formål at diversificere risikoen ved udrulning af optiske fibernet til opkobling af hjem eller bygninger og at fremme konkurrencen. |
Ensartet tilgang
4) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør udnytte deres beføjelser i medfør af artikel 5 i direktiv 2002/21/EF til at sørge for, at SMP-udbyderen tilvejebringer alle de oplysninger, der er nødvendige for myndighedens udformning af passende regulerende forpligtelser i overgangen til NGA-net, f.eks. oplysninger om udbyderens planlagte ændringer af nettopologien eller tilgængeligheden af kabelkanaler. |
5) |
Ved gennemgangen af marked 4 og 5 i henstilling 2007/879/EF bør der tages hensyn til NGA-net, og den bør derfor udføres på en koordineret og rettidig måde af hver national tilsynsmyndighed. De nationale tilsynsmyndigheder bør sørge for, at de forpligtelser, det er nødvendigt at pålægge marked 4 og 5, stemmer overens med hinanden. |
6) |
Når de relevante markedsanalyser indikerer, at markedsvilkårene i store træk forbliver konstante, bør de nationale tilsynsmyndigheder anvende en ensartet regulerende tilgang over passende analyseperioder. Om muligt bør de nationale tilsynsmyndigheder i deres afgørelser forklare, hvordan de agter at tilpasse forpligtelserne i marked 4 og 5 i forbindelse med de fremtidige markedsanalyser som svar på sandsynlige ændringer i markedsvilkårene. |
7) |
Når de nationale tilsynsmyndigheder anvender symmetriske foranstaltninger i henhold til artikel 12 i direktiv 2002/21/EF for at give adgang til en udbyders anlægsinfrastruktur og terminerende segment, bør de træffe gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/19/EF. |
8) |
Når der udrulles fibre i accesnettet i uopdyrkede områder, bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke kræve, at SMP-udbyderen tillige udruller et parallelt kobbernet for at opfylde sine eksisterende forpligtelser, herunder forsyningspligtydelser, men gøre det muligt for udbyderen at levere eksisterende regulerede produkter eller tjenester ved hjælp af funktionelt tilsvarende produkter eller tjenester over fibernettet. |
Geografisk variation
9) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør undersøge forskelle i konkurrencevilkårene i forskellige geografiske områder for at fastslå, om det er berettiget at definere subnationale geografiske markeder eller indføre differentierede forpligtelser. Når forskellene i konkurrencevilkårene er stabile og væsentlige, bør de nationale tilsynsmyndigheder definere subnationale geografiske markeder i overensstemmelse med henstilling 2007/879/EF. I andre tilfælde bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge, om udrulningen af NGA-net og den måde, hvorpå konkurrencevilkårene udvikler sig inden for et geografisk defineret område, berettiger til at indføre differentierede forpligtelser. |
10) |
Hvor der tidligere er defineret subnationale geografiske markeder eller forpligtelser i marked 5, som afhænger af accesprodukter i marked 4, der måske bliver overflødige på grund af NGA-udrulning, bør sådanne segmenteringer eller forpligtelser gennemgås. |
Definitioner
11) |
I denne henstilling forstås ved: »næste generation af accesnet (NGA-net)«: kablede accesnet, som består helt eller delvis af optiske elementer, og som kan levere bredbåndstilslutningstjenester med forstærkede egenskaber (f.eks. højere hastighed) sammenlignet med dem, der leveres over eksisterende kobbernet. I de fleste tilfælde er NGA-net resultatet af en opgradering af et allerede eksisterende kobberaccesnet eller koaksialt kabelnet »anlægsinfrastruktur«: fysisk anlæg anlagt af en udbyder af elektroniske kommunikationstjenester til husning af kabler i et accesnet, f.eks. kobbertråde, optiske fibre eller koaksiale kabler. Det er typisk, men ikke begrænset til over- eller underjordiske elementer som rør, kabelkanaler, mandehuller og master »kabelkanal«: et underjordisk rør til føring af kabler (fiber-, kobber- eller koaksialkabler) i enten basis- eller accesnet »mandehuller«: huller, sædvanligvis dækket af et dæksel, hvorigennem en person kan gå ned i et underjordisk anlæg eller hulrum, der anvendes til husning af et accespunkt, og hvor man kan udføre arbejde som sammenkobling af net og vedligeholdelse på underjordiske elektroniske kommunikationskabler »Metropolitan Point of Presence (MPoP)«: lokalt opkoblingspunkt mellem en NGA-udbyders acces- og basisnet. Det svarer til en central eller MDF (Main Distribution Frame) for et kobberaccesnet. Alle NGA-abonnenternes tilslutninger i et givet område (normalt en by eller en bydel) er samlet på en MPoP i en Optical Distribution Frame (ODF). Fra ODF'en forbindes NGA-nettene med NGA-udbyderens eller en anden udbyders basisnetudstyr, eventuelt via mellemliggende backhaulforbindelser i tilfælde af, at udstyret ikke også er placeret i MPoP'en »fordelingspunkt«: et knudepunkt (af noder) i et NGA-net, hvor et eller flere fiberkabler, der kommer fra MPoP'en (fremførende segment eller feedersegmentet), splittes op og fordeles ud til slutkundens indgang i dennes lokaler (terminerende segment eller dropsegmentet). Et fordelingspunkt betjener normalt flere bygninger eller huse. Det kan være placeret enten ved foden af bygningen (etagebyggeri) eller på gaden (i et gadeskab). Et fordelingspunkt huser et krydsfelt, hvor dropkablerne er samlet, og eventuelt ikke-elektrisk udstyr som optiske splittere »terminerende segment«: segment i et NGA-net, som forbinder en slutkundes lokaler med det første fordelingspunkt. Det terminerende segment omfatter således vertikal kabling inde i bygninger og eventuel horisontal kabling frem til en optisk splitter placeret i en bygnings kælder eller i et nærliggende mandehul »FTH« eller »fiber til hjemmet«: et accesnet bestående af optiske fiberlinjer i både feeder- og dropsegmentet af accesnettet, sådan at kundens hjem (hus eller lejlighed) forbindes til MPoP'en ved hjælp af en optisk fiber. I denne henstilling dækker FTH både »fiber til hjemmet« og »fiber til bygningen« (FTB) »FTH med flere fibre«: en form for fiberudrulning, hvor den investerende udbyder udruller flere fiberlinjer end nødvendigt til egne formål i både feeder- og dropsegmentet af accesnettet for at sælge adgang til de ekstra fiberlinjer til andre udbydere, især i form af brugerrettigheder (indefeasible rights of use — IRU) »saminvestering i FTH«: en ordning mellem uafhængige udbydere af elektroniske kommunikationstjenester med henblik på at udrulle FTH-net i fællesskab, navnlig i mindre tæt befolkede områder. Saminvestering dækker forskellige juridiske konstruktioner, men typisk vil saminvestorerne anlægge netinfrastruktur og dele fysisk adgang til denne infrastruktur. |
Engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4)
12) |
Hvis der forekommer en stærk markedsposition på marked 4, bør de nationale tilsynsmyndigheder pålægge et sæt egnede forpligtelser under hensyntagen til især nedenstående principper. |
Adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur
13) |
Når der er tilgængelig kapacitet i kabelkanalerne, bør de nationale tilsynsmyndigheder stille krav om adgang til anlægsinfrastrukturen. Der skal gives adgang i overensstemmelse med ækvivalensprincippet, der er beskrevet i bilag II. |
14) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at der gives adgang til eksisterende anlægsinfrastruktur til omkostningsbaserede priser i overensstemmelse med bilag I. |
15) |
Når der anmodes om et standardtilbud på adgang til anlægsinfrastruktur, bør de nationale tilsynsmyndigheder stille krav om fremsættelse af et sådant tilbud hurtigst muligt. Standardtilbuddet bør være fremsat senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat. |
16) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør i overensstemmelse med efterspørgslen i markedet anspore eller, hvor det er muligt ifølge national lov, forpligte SMP-udbyderen til i forbindelse med anlæggelse af anlægsinfrastruktur at indbygge tilstrækkelig kapacitet til, at andre udbydere kan benytte disse faciliteter. |
17) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør arbejde sammen med andre myndigheder med henblik på at etablere en database med oplysninger om geografisk placering, ledig kapacitet og andre fysiske egenskaber i alle anlægsinfrastrukturer, som kunne benyttes til udrulning af optiske fibernet i et givet marked eller markedssegment. Denne database bør være tilgængelig for alle udbydere. |
Adgang til det terminerende segment i FTH-sammenhæng
18) |
Når en SMP-udbyder udruller FTH, bør de nationale tilsynsmyndigheder foruden at kræve adgang til anlægsinfrastrukturen stille krav om adgang til det terminerende segment i SMP-udbyderens accesnet, herunder kablingen inde i bygningerne. Til dette formål bør de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF forpligte SMP-udbyderen til at tilvejebringe detaljerede oplysninger om arkitekturen i sit accesnet og efter høring af potentielle adgangssøgende om realistiske accespunkter fastlægge, hvor fordelingspunkterne for det terminerende segment i accesnettet bør placeres af hensyn til adgangsforpligtelsen. Når de nationale tilsynsmyndigheder fastlægger dette, bør de tage hensyn til det forhold, at ethvert fordelingspunkt skal huse et tilstrækkeligt antal slutkundetilslutninger for at være kommercielt rentabelt for den adgangssøgende. |
19) |
SMP-udbyderen bør være forpligtet til at give adgang til fordelingspunkterne i overensstemmelse med ækvivalensprincippet, der er beskrevet i bilag II. Når der anmodes om et standardtilbud på adgang til det terminerende segment, bør de nationale tilsynsmyndigheder stille krav om fremsættelse af et sådant tilbud hurtigst muligt. Standardtilbuddet bør være fremsat senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat. |
20) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at der gives adgang til det terminerende segment til omkostningsbaserede priser i overensstemmelse med bilag I. |
21) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør i overensstemmelse med efterspørgslen i markedet anspore eller, hvor det er muligt ifølge national lov, forpligte SMP-udbyderen til at udrulle flere fiberlinjer i det terminerende segment. |
Ubundtet adgang til fiberaccesnettet i FTH-sammenhæng
22) |
I overensstemmelse med principperne i direktiv 2002/19/EF (5) bør de nationale tilsynsmyndigheder, såfremt SMP-udbyderen udruller FTH, i princippet stille krav om ubundtet adgang til fiberaccesnettet. Der kan kun gøres berettigede undtagelser i geografiske områder, hvor tilstedeværelsen af flere alternative infrastrukturer såsom FTH-net og/eller kabelnet kombineret med konkurrencedygtige adgangstilbud sandsynligvis vil medføre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled. Pålæg om ubundtet adgang til fiberaccesnettet bør ledsages af passende foranstaltninger til sikring af samhusning og backhaul. Der bør gives adgang på det bedst egnede sted i nettet, hvilket normalt er Metropolitan Point of Presence (MPoP). |
23) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om ubundtet adgang til fiberaccesnettet uanset netarkitekturen og den teknologi, som SMP-udbyderen har anvendt. |
24) |
Det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang bør suppleres snarest muligt med hensyn til ubundtet adgang til fiberaccesnettet. I bilag II til direktiv 2002/19/EF findes der er en minimumsliste over vilkår, der skal være med i et standardtilbud over ubundtet adgang, og som skal finde tilsvarende anvendelse på ubundtet adgang til fiberaccesnettet. Standardtilbuddet bør være fremsat så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at en national tilsynsmyndighed har pålagt adgangsforpligtelser. |
25) |
Prisen på ubundtet adgang til fiberaccesnettet bør være omkostningsbaseret. De nationale tilsynsmyndigheder bør tage skyldigt hensyn til yderligere og kvantificerbare investeringsrisici, som SMP-udbyderen løber, når prisen på ubundtet adgang til fiberaccesnettet skal fastsættes. I princippet bør denne risiko afspejles i en præmie, der er indregnet i kapitalomkostningen for den pågældende investering som beskrevet i bilag I. |
26) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør også vurdere de prissætningsordninger, som SMP-udbyderen foreslår til at diversificere investeringsrisikoen. De nationale tilsynsmyndigheder bør kun godkende sådanne ordninger, hvis de finder det godtgjort, at SMP-udbyderen har tilvejebragt alle relevante oplysninger om investeringen, og kun hvis sådanne ordninger ikke har en diskriminerende eller ekskluderende virkning. Kriterierne for vurdering af sådanne prissætningsordninger er beskrevet i bilag I. |
27) |
I sådanne tilfælde bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at der fortsat er en tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriserne, så en effektiv konkurrent kan trænge ind på markedet. De nationale tilsynsmyndigheder bør således kontrollere SMP-udbyderens prissætningsadfærd ved at udføre en korrekt specificeret test for avancepres igennem et passende tidsrum. De nationale tilsynsmyndigheder bør på forhånd specificere den metodologi, de vil bruge til takseringstesten, parametrene til avanceprestesten og de korrigerende foranstaltninger, de vil tage i anvendelse i tilfælde af påvist avancepres. |
28) |
Hvis konkurrencevilkårene i det område, der er dækket af flere saminvestorers fælles udrulning af FTH-net baseret på flere fiberlinjer, er forskellige i væsentlig grad, dvs. så det berettiger til en definition af separate geografiske markeder, bør de nationale tilsynsmyndigheder i forbindelse med deres markedsanalyse undersøge, om det er berettiget at konstatere en stærk markedsposition i dette marked set i lyset af den infrastrukturkonkurrence, der er resultatet af saminvesteringen. I den forbindelse bør de nationale tilsynsmyndigheder navnlig undersøge, om de enkelte saminvestorer har nøjagtig ens og omkostningsbaseret adgang til den fælles infrastruktur, og om saminvestorerne reelt konkurrerer i det senere omsætningsled. De bør også undersøge, om saminvestorerne installerer tilstrækkelig kabelkanalkapacitet til tredjeparters brug og giver omkostningsbaseret adgang til denne kapacitet. |
Adgangsforpligtelser i forbindelse med FTN (fiber til noden)
29) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om ubundtet adgang til kobberet i abonnentstrækningerne. En sådan forpligtelse bør suppleres af backhaulforanstaltninger, herunder fiber- og Ethernet-backhaul alt efter omstændighederne, og ledsageforanstaltninger til sikring af effektivitet og rentabilitet, f.eks. ikke-diskriminerende adgang til faciliteter med henblik på samhusning eller ækvivalent samhusning, hvis der ikke findes faciliteter til det. Standardtilbuddet bør være fremsat så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at en national tilsynsmyndighed har pålagt adgangsforpligtelser. |
30) |
Når de nationale tilsynsmyndigheder stiller krav om ubundtet adgang til kobberet i abonnentstrækninger, bør SMP-udbyderen pålægges at supplere det eksisterende standardtilbud over ubundtet adgang med alle nødvendige elementer. Prisen på adgang til alle elementer bør være omkostningsbaseret i overensstemmelse med bilag I. |
Engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)
31) |
Hvis der forekommer en stærk markedsposition i marked 5, bør forpligtelserne til engrosbredbåndsadgang opretholdes eller ændres for eksisterende tjenester og deres erstatninger i kæden. De nationale tilsynsmyndigheder bør betragte engrosbredbåndsadgang via VDSL som kædens erstatning for den eksisterende engrosbredbåndsadgang via rene kobberaccesnet. |
32) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør forpligte SMP-udbyderen til principielt at gøre nye accesprodukter til engrosbredbåndsadgang tilgængelige, mindst seks måneder før SMP-udbyderen eller dennes detailselskab markedsfører sine egne tilsvarende NGA-detailtjenester, medmindre der findes andre effektive forholdsregler mod diskrimination. |
33) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om levering af forskellige engrosprodukter, som med hensyn til båndbredde og kvalitet bedst afspejler de teknologiske egenskaber, der ligger i NGA-infrastrukturen, således at alternative udbydere reelt kan konkurrere, herunder på tjenester til forretningsformål. |
34) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør samarbejde med hinanden for at definere egnede tekniske specifikationer for accesprodukter til engrosbredbåndsadgang leveret via NGA-net og tilvejebringe oplysninger til internationale standardiseringsorganer for at lette udarbejdelsen af relevante industristandarder. |
35) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør i princippet pålægge udbyderne omkostningsbaseret prissætning på accesprodukter til tvungen engrosbredbåndsadgang i overensstemmelse med bilag I under hensyntagen til forskelle i båndbredde og kvalitet i de forskellige engrostilbud. |
36) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør analysere, om en pligt til omkostningsbasering på tvungen engrosbredbåndsadgang er nødvendig for at opnå effektiv konkurrence i tilfælde af, at funktionel adskillelse eller andre former for adskillelse har vist sig at være effektive med hensyn til at garantere ensartet adgang. I mangel af omkostningsbasering bør de nationale tilsynsmyndigheder overvåge SMP-udbyderens prissætningsadfærd ved at udføre en korrekt specificeret test for avancepres. |
37) |
Når de nationale tilsynsmyndigheder vurderer, at der i et givet geografisk område er reel ubundtet adgang til fiberaccesnettet i SMP-udbyderens net, og at denne adgang sandsynligvis vil medføre effektiv konkurrence i det senere omsætningsled, bør de nationale tilsynsmyndigheder overveje at fjerne kravet om engrosbitstrømsadgang i det pågældende område. |
38) |
Når de nationale tilsynsmyndigheder undersøger, om der forekommer en stærk markedsposition, bør de i tilfælde af saminvestering lade sig lede af principperne i punkt 28. |
Migration
39) |
Eksisterende SMP-forpligtelser i marked 4 og 5 bør fortsætte og ikke ophæves i kraft af ændringer af den eksisterende netarkitektur og teknologi, medmindre der aftales en egnet migrationsplan mellem SMP-udbyderen og de udbydere, der aktuelt har adgang til SMP-udbyderens net. I fravær af en sådan aftale bør de nationale tilsynsmyndigheder sørge for, at alternative udbydere informeres mindst fem år, alt efter de nationale omstændigheder, inden afviklingen af sammenkoblingspunkter som f.eks. en lokalcentral. Denne periode kan være mindre end fem år, hvis der gives fuldstændig ens adgang til sammenkoblingspunktet. |
40) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør indføre en åben ramme for migration fra kobber- til fiberbaserede net. De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at systemer og procedurer, som SMP-udbyderen har indført, herunder driftssupportsystemer, er udformet, så de kan lette alternative udbyderes skift til NGA-baserede accesprodukter. |
41) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør udnytte deres beføjelser i medfør af artikel 5 i direktiv 2002/21/EF til at indhente oplysninger fra SMP-udbyderen om eventuelle netændringsplaner, der vil kunne berøre konkurrencevilkårene i et givet marked eller submarked. Hvis SMP-udbyderen har planer om at erstatte en del af sit eksisterende kobberaccesnet med fibre og at afvikle sammenkoblingspunkter, der er i brug i øjeblikket, bør de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF sikre, at udbydere med adgang til SMP-udbyderens net får alle nødvendige oplysninger tilsendt i så god tid, at de kan tilpasse deres egne net og netudbygningsplaner derefter. De nationale tilsynsmyndigheder bør definere disse oplysningers form og detaljeringsgrad og sørge for, at de fremsendte oplysningers fortrolighed nøje respekteres. |
42) |
Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2010.
På Kommissionens vegne
Neelie KROES
Næstformand
(1) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
(2) EUT L 344 af 28.12.2007, s. 65.
(3) Se også betragtning 60 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF (EUT L 337 af 18.12.2009, s. 37).
(4) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7.
(5) Se navnlig betragtning 19.
BILAG I
Prissætningsprincipper og risici
1. FÆLLES PRINCIPPER FOR PRISSÆTNING AF ADGANG TIL NGA-NET
I henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 2002/21/EF skal de nationale tilsynsmyndigheder fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og dertil hørende faciliteter og tjenester ved bl.a. at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur. Ved fastlæggelsen af omkostningsgrundlaget for omkostningsbaserede forpligtelser bør de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2002/19/EF vurdere, om dobbeltforsyning med den relevante NGA-netinfrastruktur er økonomisk rentabel og effektiv. Hvis det ikke er tilfældet, skal det primære sigte være at skabe ægte ensartede spilleregler for SMP-udbyderens senere omsætningsled og de alternative netudbydere. En ensartet regulerende tilgang kan derfor betyde, at de nationale tilsynsmyndigheder benytter forskellige omkostningsgrundlag til beregning af omkostningsbaserede priser på aktiver, der kan erstattes henholdsvis ikke erstattes, eller i det mindste justerer de underliggende parametre for omkostningsmetoderne for sidstnævntes vedkommende.
I tilfælde, hvor rentabiliteten af en investering i NGA-net afhænger af usikre faktorer såsom antagelser om en betydelig højere gennemsnitlig indtjening pr. bruger (ARPU) eller forøgede markedsandele, bør de nationale tilsynsmyndigheder vurdere, om kapitalomkostningen afspejler den højere investeringsrisiko i forhold til risikoen ved investering i bestående kobberbaserede net. Supplerende mekanismer til fordeling af investeringsrisikoen mellem investorer og adgangssøgende og til forøgelse af markedsandele kunne også tages i brug, f.eks. langsigtet prissætning på adgang eller mængderabatter. Sådanne prissætningsmekanismer bør gennemgås af den nationale tilsynsmyndighed i henhold til de kriterier, der er beskrevet i nedenstående afsnit 7 og 8.
For at håndhæve omkostningsbaserede forpligtelser bør de nationale tilsynsmyndigheder pålægge regnskabsmæssig opsplitning i medfør af artikel 11 i direktiv 2002/19/EF. Adskilte regnskaber for NGA-infrastruktur og/eller tjenesteelementer, hvortil der stilles adgangskrav, bør opstilles på en sådan måde, at den nationale tilsynsmyndighed kan i) identificere omkostningen ved alle relevante aktiver med henblik på fastsættelsen af adgangsprisen (herunder afskrivning og værdiændringer) og ii) overvåge effektivt, om SMP-udbyderen giver adgang på samme vilkår og til samme priser til andre markedsaktører som til sit eget senere omsætningsled. Denne overvågning bør omfatte udførelse af en test for avancepres. Omkostningerne bør for at undgå dobbelttælling fordeles på basis af objektive kriterier blandt de forskellige engros- og detailprodukter, der er afhængige af disse input.
De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere den påløbne omkostning ved at levere adgang til de berørte faciliteter. Sådanne omkostninger vedrører bestilling og levering af adgang til anlægsinfrastruktur eller fiber, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ved it-systemer og driftsudgifter forbundet med håndtering af engrossalg af produkter. Disse omkostninger bør fordeles proportionalt mellem alle udbydere med adgang, herunder SMP-udbyderens eget senere omsætningsled.
2. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL ANLÆGSINFRASTRUKTUR
Der bør stilles krav om adgang til SMP-udbyderens bestående anlægsinfrastruktur i marked 4 til omkostningsbaserede priser. De nationale tilsynsmyndigheder bør regulere adgangsprisen til anlægsinfrastruktur i tråd med metoden til prissætning af ubundtet adgang til kobberaccesnettet. De nationale tilsynsmyndigheder bør sørge for, at adgangspriserne afspejler de omkostninger, der faktisk bæres af SMP-udbyderen. De nationale tilsynsmyndigheder bør især tage hensyn til den relevante infrastrukturs faktiske levetid og SMP-udbyderens eventuelle udrulningsbesparelser. Adgangspriserne bør afspejle den berørte infrastrukturs rette værdi, herunder afskrivningen.
Ved prissætningen på adgang til anlægsinfrastruktur bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke anse risikoprofilen for anderledes end for kobberinfrastrukturen, undtagen når SMP-udbyderen har måttet afholde specifikke anlægsomkostninger ud over normal vedligeholdelse for at udrulle et NGA-net.
3. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL DET TERMINERENDE SEGMENT I FTH-SAMMENHÆNG
De nationale tilsynsmyndigheder bør fastsætte adgangsprisen til fordelingspunktet i tråd med metoden til prissætning af ubundtet adgang til kobberaccesnettet. De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at adgangspriserne afspejler de omkostninger, der reelt bæres af SMP-udbyderen, herunder i relevant omfang en højere risikopræmie for at afspejle eventuelle yderligere og kvantificerbare risici for SMP-udbyderen.
4. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL FIBER I MPoP'EN I FTH-SAMMENHÆNG (UBUNDTET ADGANG TIL FIBERACCESNETTET)
Ved prissætningen på ubundtet adgang til fiberaccesnettet bør de nationale tilsynsmyndigheder indregne en højere risikopræmie for at afspejle eventuelle yderligere og kvantificerbare risici for SMP-udbyderen. Risikopræmien bør vurderes i overensstemmelse med metoden i afsnit 6 nedenfor. Der kan bevilges yderligere prisfleksibilitet i overensstemmelse med afsnit 7 og 8 nedenfor.
I henhold til princippet om ikke-diskrimination bør den pris, der opkræves hos SMP-udbyderens eget senere omsætningsled, være den samme som den pris, tredjeparter betaler.
5. PRISSÆTNING PÅ ADGANG TIL KOBBERET I ABONNENTSTRÆKNINGERNE I FTN-SAMMENHÆNG
De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav om omkostningsbaseret adgang til alle elementer, der er nødvendige for at muliggøre ubundtet adgang til abonnentstrækninger, herunder backhaulforanstaltninger og ledsageforanstaltninger som f.eks. ikke-diskriminerende adgang til faciliteter med henblik på samhusning eller ækvivalent samhusning, hvis der ikke findes faciliteter til det.
De regulerede adgangspriser bør ikke være højere end den omkostning, som en effektiv udbyder påføres. Til det formål kan de nationale tilsynsmyndigheder overveje at vurdere disse omkostninger ved hjælp af bottom up-modellering eller benchmarks, når der er adgang til det.
Ved prissætningen på adgang til kobberet i abonnentstrækninger bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke anse risikoprofilen for anderledes end for kobberinfrastrukturen.
6. KRITERIER FOR FASTSÆTTELSE AF RISIKOPRÆMIE
En investeringsrisiko bør belønnes ved hjælp af en risikopræmie indarbejdet i kapitalomkostningen. Det på forhånd tilladte kapitalafkast af investering i NGA-net bør balancere mellem, at der på den ene side gives tilstrækkelige incitamenter til, at udbyderne vil investere (hvilket kræver et tilstrækkeligt højt afkast), og at man på en anden side fremmer allokativ effektivitet, vedvarende konkurrence og maksimal forbrugernytte (hvilket kræver et behersket afkast). Til det formål bør de nationale tilsynsmyndigheder, når det er berettiget, inddrage et supplement hen over investeringens tilbagebetalingsperiode, der afspejler investeringsrisikoen, i den beregning af de vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC), som tilsynsmyndighederne i øjeblikket udfører med henblik på at fastsætte prisen på ubundtet adgang til kobberaccesnettet. Ved kalibrering af indtægtsstrømme til beregning af WACC bør der tages hensyn til alle dimensioner af den anvendte kapital, herunder passende omkostninger til arbejde og byggeri, forventede effektiviseringsgevinster og værdien af det terminerende aktiv, i overensstemmelse med betragtning 20 i direktiv 2002/19/EF.
De nationale tilsynsmyndigheder bør bl.a. vurdere investeringsrisikoen ved at tage hensyn til følgende usikkerhedsfaktorer: i) usikkerhed vedrørende detail- og engrosefterspørgslen, ii) usikkerhed vedrørende omkostningerne ved udrulning, anlægsarbejde og ledelsesmæssige funktioner, iii) usikkerhed vedrørende teknologiske fremskridt, iv) usikkerhed med hensyn til markedets dynamik og konkurrencesituationens udvikling med hensyn til f.eks. graden af infrastrukturbaseret og/eller kabelbaseret konkurrence samt v) makroøkonomisk usikkerhed. Disse faktorer kan ændre sig med tiden, især på grund af den gradvise stigning i opfyldelsen af behovet på detail- og engrosområdet. De nationale tilsynsmyndigheder bør derfor gennemgå situationen med jævne mellemrum og justere risikopræmien med tiden under hensyntagen til variationerne i førnævnte faktorer.
Kriterier som forekomsten af stordriftsfordele (særligt hvis investeringen foretages i byområder alene), høje detailmarkedsandele, kontrol med væsentlige infrastrukturer, driftsudgiftsbesparelser, provenu fra salg af ejendom samt privilegeret adgang til markedet for aktier og gældsbeviser kan sandsynligvis mindske risikoen ved NGA-investering for SMP-udbyderen. Disse aspekter bør også revurderes periodisk af de nationale tilsynsmyndigheder, når de gennemgår risikopræmien.
Ovenstående betragtninger gælder især for investering i FTH. Investering i FTN (fiber til noden), som er en delvis opgradering af et eksisterende accesnet (f.eks. VDSL), har på den anden side normalt en betydelig lavere risikoprofil end investering i FTH, i det mindste i tætbefolkede områder. Navnlig er der mindre usikkerhed forbundet med efterspørgslen efter båndbredde til levering via FTN/VDSL, og det samlede kapitalkrav er mindre. Derfor bør denne risiko, selv om de regulerede priser på engrosbredbåndsadgang baseret på FTN/VDSL bør afspejle enhver investeringsrisiko, ikke anses for at være lige så stor som risikoen ved FTH-baserede engrosaccesprodukter. Ved fastsættelsen af risikopræmien for engrosbredbåndsadgang baseret på FTN/VDSL bør de nationale tilsynsmyndigheder tage skyldigt hensyn til disse faktorer og i princippet ikke godkende de prissætningsordninger, der er beskrevet i afsnit 7 og 8 nedenfor. De nationale tilsynsmyndigheder bør foretage en offentlig høring af deres metode til fastsættelse af risikopræmien.
7. KRITERIER FOR VURDERING AF LANGSIGTET PRISSÆTNING I FTH-SAMMENHÆNG
De risikojusterede adgangspriser baseret på langsigtet adgang kan variere alt efter det tidsrum, hvori adgangsforpligtelsen er indgået. Langsigtede adgangskontrakter ville blive prissat lavere pr. acceslinje end kortsigtede adgangskontrakter. Langsigtede adgangspriser bør kun afspejle den mindre risiko for investor og kan derfor ikke være lavere end den omkostningsbaserede pris, hvor der ikke er tilføjet nogen præmie for højere risiko, der afspejler investeringens markedsrisiko. I henhold til langsigtede kontrakter ville tilkommende udbydere erhverve fuld kontrol over fysiske aktiver, der også giver dem mulighed for at drive sekundær handel. Kortsigtede kontrakter ville blive tilbudt uden langsigtede forpligtelser og dermed normalt være prissat højere pr. acceslinje med adgangspriser, der afspejler den potentielle værdi, der er forbundet med fleksibiliteten ved denne form for adgang, som kommer den adgangssøgende til gode.
Langsigtet prissætning på adgang kan imidlertid misbruges af SMP-udbyderen til med tiden at sælge sine detailtjenester til lavere priser end dem, der gælder for vedkommendes regulerede engrostjenester (eftersom SMP-udbyderen ville afkræve sit eget senere omsætningsled lave langsigtede forpligtelsespriser), og dermed reelt lukke markedet. Endvidere har alternative udbydere med mindre kundeunderlag og uklare forretningsudsigter højere risikoniveauer. De er måske ikke i stand til at forpligte sig til et køb over en lang periode. Derfor kan de blive nødt til at udskyde deres investering og købe reguleret adgang på et senere tidspunkt.
Af disse grunde ville langsigtet adgangsprissætning kun være acceptabel, hvis de nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at følgende betingelser er opfyldt:
a) |
langsigtede forpligtelsespriser afspejler kun den mindre risiko for investor, og |
b) |
der er en tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriserne igennem et passende tidsrum, så en effektiv konkurrent i det senere omsætningsled kan trænge ind på markedet. |
8. KRITERIER FOR VURDERING AF MÆNGDERABATTER I FTH-SAMMENHÆNG
De risikojusterede adgangspriser baseret på mængderabatter afspejler det forhold, at investeringsrisikoen falder med det samlede antal fiberaccesnet, der allerede er solgt i et givet område. Investeringsrisikoen er tæt forbundet med antallet af fiberaccesnet, der ligger ubenyttede hen. Jo højere andelen af anvendte fiberaccesnet er, jo lavere er risikoen. Adgangspriserne kunne derfor variere i overensstemmelse med den købte mængde. Der bør tillades et enkelt rabatniveau, der er tilgængeligt til en ensartet pris pr. linje for alle berettigede udbydere. De nationale tilsynsmyndigheder bør identificere det antal linjer, som skal købes for at få adgang til denne mængderabat, idet de tager hensyn til den anslåede mindste driftsstørrelse, der er nødvendig for en adgangssøgende, som effektivt skal konkurrere i markedet, og til behovet for at opretholde en markedsstruktur med et tilstrækkeligt antal rabatberettigede udbydere til at sikre effektiv konkurrence. Mængderabatterne bør kun afspejle den mindre risiko for investor og kan derfor ikke udløse adgangspriser, der er lavere end den omkostningsbaserede pris, hvor der ikke er tilføjet nogen præmie for højere risiko, der afspejler investeringens markedsrisiko. I betragtning af, at risikopræmien normalt bør falde efter en samlet stigning i opfyldelsen af behovet på detail- og engrosområdet, bør mængderabatten også falde tilsvarende og er måske ikke længere berettiget, når detail- og engrosefterspørgslen bliver dækket på et højt niveau.
En mængderabat bør kun accepteres af de nationale tilsynsmyndigheder, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) |
der beregnes et enkelt mængderabatniveau pr. område, hvis størrelse fastsættes af den nationale tilsynsmyndighed under hensyntagen til de nationale forhold og netarkitekturen, og dette mængderabatniveau gælder ligeligt for alle adgangssøgende, som i det pågældende område er villige til at købe mindst det antal linjer, der adgang til rabatten, og |
b) |
mængderabatten afspejler kun den mindre risiko for investor, og |
c) |
der er en tilstrækkelig margin mellem engros- og detailpriserne igennem et passende tidsrum, så en effektiv konkurrent kan trænge ind på markedet. |
BILAG II
Anvendelse af ækvivalensprincippet på adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur med henblik på udrulning af NGA-net
1. ÆKVIVALENSPRINCIPPET
Adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur kan udgøre et vigtigt element i udrulningen af NGA-net. For at skabe ensartede spilleregler for de tilkommende udbydere og SMP-udbyderen er det vigtigt, at denne adgang gives på et strengt ensartet grundlag. De nationale tilsynsmyndigheder bør stille krav til SMP-udbyderen om at give adgang til sin anlægsinfrastruktur på samme vilkår til interne adgangssøgende som til tredjeparter. Navnlig bør SMP-udbyderen opgive alle nødvendige oplysninger om infrastrukturens egenskaber og anvende de samme procedurer for bestilling og levering af adgang. Standardtilbud og aftaler om serviceniveau er afgørende for at sikre en korrekt anvendelse af ækvivalensprincippet. Omvendt er det vigtigt, at enhver asymmetrisk viden, som SMP-udbyderen besidder om adgangssøgende tredjeparters udrulningsplaner, ikke anvendes af SMP-udbyderen til uretmæssigt at skaffe sig en kommerciel fordel.
2. INFORMATION OM ANLÆGSINFRASTRUKTUR OG FORDELINGSPUNKTER
SMP-udbyderen bør give adgangssøgende tredjeparter samme mængde information om sin anlægsinfrastruktur og fordelingspunkter, som står til rådighed internt. Denne information bør omfatte tilrettelæggelsen af anlægsinfrastrukturen samt de tekniske egenskaber for de forskellige elementer, som infrastrukturen består af. Den geografiske placering af disse elementer, herunder kabelkanaler, master og andre fysiske aktiver (f.eks. vedligeholdelsesrum), bør oplyses, hvis de findes, sammen med tilgængelig plads i kabelkanalerne. Den geografiske placering af fordelingspunkterne og en liste over tilsluttede bygninger bør også oplyses.
SMP-udbyderen bør specificere alle regler vedrørende indgriben og tekniske betingelser for adgang og anvendelse af udbyderens anlægsinfrastruktur og fordelingspunkter og for de forskellige elementer, infrastrukturen består af. De samme regler og vilkår bør gælde både interne adgangssøgende og tredjeparter.
SMP-udbyderen bør tilvejebringe redskaberne til at sikre ordentlig adgang til informationen, f.eks. lettilgængelige kataloger, databaser eller webportaler. Informationen bør ajourføres med jævne mellemrum, så der tages hensyn til, hvordan infrastrukturen udvikles og udvikler sig, og til yderligere information, der indsamles, f.eks. i forbindelse med fiberudrulningsprojekter, som SMP-udbyderen eller andre adgangssøgende gennemfører.
3. BESTILLING OG PROVISIONERING AF ADGANG
SMP-udbyderen bør indføre de procedurer og redskaber, der er nødvendige for at sikre effektiv adgang og anvendelse af sin anlægsinfrastruktur og sine fordelingspunkter, og for de forskellige elementer, infrastrukturen består af. Navnlig bør SMP-udbyderen forsyne adgangssøgende tredjeparter med såkaldte end-to-end-systemer til bestilling, levering og fejlretning, der svarer til dem, de interne adgangssøgende får stillet til rådighed. De bør også indeholde foranstaltninger til afhjælpning af overbelastning af kabelkanaler, der aktuelt er i brug.
Adgangssøgende tredjeparters anmodninger om information, adgang til og anvendelse af anlægsinfrastrukturen, fordelingspunkterne og de forskellige elementer, som infrastrukturen består af, bør behandles lige så hurtigt som tilsvarende anmodninger fra interne adgangssøgende. Begge typer adgangssøgende har ret til samme grad af gennemsigtighed i behandlingen af anmodningerne, og negative svar bør begrundes objektivt.
SMP-udbyderen bør registrere behandlingen af anmodningerne i sine informationssystemer, som de nationale tilsynsmyndigheder bør have adgang til.
4. INDIKATORER FOR SERVICENIVEAUET
For at sikre, at adgang til og anvendelse af SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur gives på et ensartet grundlag, bør der defineres indikatorer for serviceniveauet for både interne adgangssøgende og tredjeparter og beregnes resultater heraf. Indikatorerne for serviceniveauet bør vise SMP-udbyderens parathed til at foretage de nødvendige handlinger for at give adgang til sin anlægsinfrastruktur. Målene for serviceniveauet bør aftales med de adgangssøgende.
Indikatorerne for serviceniveau bør omfatte forsinkelser i svar på anmodninger om information om tilgængelige infrastrukturelementer, herunder kabelkanaler, master, andre fysiske aktiver (f.eks. mandehuller) og fordelingspunkter, forsinkelser i svar på en anmodning om mulighed for at bruge elementer i infrastrukturen, et mål for paratheden til at behandle anmodninger om adgang til og anvendelse af elementer i infrastrukturen samt et mål for parathed til at indføre fejlretningsprocedurer.
Beregningen af indikatorer for serviceniveau bør udføres med fastsatte intervaller og forelægges adgangssøgende tredjeparter. Den nationale tilsynsmyndighed bør kontrollere, at de serviceniveauer, som tilbydes adgangssøgende tredjeparter, er de samme som dem, der leveres internt af SMP-udbyderen. SMP-udbyderen bør forpligte sig til at yde en tilstrækkelig kompensation for manglende opfyldelse af de servicemål, der er aftalte med adgangssøgende tredjeparter.
5. STANDARDTILBUD
De forskellige elementer, der er påkrævet for at give ensartet adgang til SMP-udbyderens anlægsinfrastruktur, bør offentliggøres i et standardtilbud, hvis en adgangssøgende har fremsat anmodning om et sådant tilbud. Som minimum bør standardtilbuddet indeholde de relevante procedurer og redskaber til at indhente information om anlægsaktiver, beskrive adgangs- og anvendelsesbetingelser for de forskellige elementer, der udgør anlægsinfrastrukturen, beskrive procedurer og redskaber for bestilling og levering af adgang og fejlretning samt fastsætte servicemål og sanktioner for manglende opfyldelse af disse mål. Intern adgang bør leveres på de samme vilkår og betingelser som dem, der gælder adgangssøgende tredjeparter i standardtilbuddet.
6. DEN NATIONALE TILSYNSMYNDIGHEDS OVERVÅGNING
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at ækvivalensprincippet faktisk anvendes. Derfor bør de sikre sig, at adgangssøgende tredjeparter på anmodning får et standardtilbud på adgang til anlægsinfrastruktur i ordentlig tid. Desuden bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre sig, at SMP-udbyderen foruden servicerapporter registrerer alle elementer, der er nødvendige for at overvåge overholdelsen af kravene om ensartet adgang. Informationen bør sætte de nationale tilsynsmyndigheder i stand til at foretage regelmæssig kontrol af, at det påkrævede informationsniveau overholdes af SMP-udbyderen over for adgangssøgende tredjeparter, og at procedurerne for bestilling og levering af adgang er korrekt gennemført.
Desuden bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre sig, at der findes en efterfølgende lynprocedure for tvistbilæggelse.
7. ASYMMETRISK INFORMATION
Den etablerede udbyder har forhåndsviden om adgangssøgende tredjeparters udrulningsplaner. For at hindre, at SMP-udbyderen, der har ansvaret for at drive anlægsinfrastrukturen, bruger denne information til uretmæssigt at skaffe sig konkurrencefordele, bør SMP-udbyderen ikke dele denne information med sit senere omsætningsled.
De nationale tilsynsmyndigheder bør som minimum sikre, at de personer, der arbejder i SMP-udbyderens detailled, ikke også kan arbejde i de organisatoriske enheder hos SMP-udbyderen, som har det direkte eller indirekte ansvar for styring af adgang til anlægsinfrastrukturen.