31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/1

(1)

Ifølge De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 94/69/EF (3), tilstræbes det at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. Hvis dette mål skal nås, må den globale årsmiddeltemperatur ved jordoverfladen ikke stige med mere end 2 °C over de førindustrielle niveauer. Den fjerde vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) viser, at for at nå det mål skal de globale emissioner af drivhusgasser kulminere i 2020. På mødet den 8.-9. marts 2007 afgav Det Europæiske Råd et fast tilsagn om at nedbringe Fællesskabets samlede drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til 1990-niveauerne frem til 2020 og med 30 % under forudsætning af, at andre industrilande giver tilsagn om lignende emissionsreduktioner, og at de økonomisk mere udviklede udviklingslande yder et bidrag i overensstemmelse med deres respektive kapaciteter.

(2)

Kommissionen færdiggjorde i 2009 en gennemgang af Unionens strategi for bæredygtig udvikling med særligt fokus på de mest presserende problemer ved bæredygtig udvikling, nemlig transport, klimaændringer, folkesundhed og energibesparelse.

(3)

For at de nødvendige emissionsreduktioner kan nås, bør der gennemføres politikker og foranstaltninger på medlemsstats- og EU-plan i alle Unionens økonomiske sektorer og ikke kun i industri- og energisektoren. I Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (4) fastsættes bestemmelser om en gennemsnitlig reduktion på 10 % i forhold til 2005-niveauerne i de sektorer, der ikke er omfattet af Unionens emissionshandelsordning, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (5), herunder vejtransport. Vejtransportsektoren tegner sig for den næststørste udledning af drivhusgasser i Unionen, og sektorens emissioner, herunder emissionerne fra lette erhvervskøretøjer, er stadig stigende. Hvis vejtransportsektorens emissioner fortsætter med at stige, vil det i høj grad undergrave andre sektorers indsats for at bekæmpe klimaændringerne.

(4)

Med EU-mål for nye landevejskøretøjer skabes der et mere sikkert grundlag for fabrikanternes planlægning og større fleksibilitet med henblik på at opfylde kravet om at nedbringe CO2-emissioner, end det ville være tilfældet med særskilte nationale reduktionsmål. Ved fastlæggelsen af præstationsnormer for emissioner er det væsentligt at tage hensyn til deres indflydelse på markedet og fabrikanternes konkurrenceevne, de direkte og indirekte omkostninger, som påføres erhvervslivet, og de fordele, der opstår i form af tilskyndelse til at innovere og nedbringe energiforbruget og brændstofomkostningerne.

(5)

For at fremme den europæiske bilindustris konkurrenceevne bør der anvendes tilskyndelsesordninger, såsom modregning af miljøinnovationer og bevilling af superkreditter.

(6)

I sine meddelelser af 7. februar 2007»Resultaterne af revisionen af Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer« og »En konkurrencevenlig lovramme for automobiler i det 21. århundrede (CARS21)« understregede Kommissionen, at fællesskabsmålet om gennemsnitlige emissioner fra bilparken af nye personbiler på 120 g CO2/km ikke ville blive opfyldt i 2012, medmindre der træffes yderligere foranstaltninger.

(7)

I disse meddelelser blev der foreslået en integreret tilgang med henblik på at nå fællesskabsmålet om gennemsnitlige emissioner på 120 g CO2/km fra nye personbiler, der registreres i Fællesskabet, i 2012 ved at fokusere på obligatoriske CO2-emissionsreduktioner for at nå målet på 130 g CO2/km for den gennemsnitlige bilpark af nye biler ved hjælp af forbedringer af bilmotorteknologien og en yderligere reduktion på 10 g CO2/km eller tilsvarende, hvis det er teknisk nødvendigt, gennem andre teknologiske forbedringer, herunder fremskridt med brændstoføkonomien i lette erhvervskøretøjer.

(8)

Bestemmelserne som gennemfører målsætningen om emissioner fra lette erhvervskøretøjer bør være i overensstemmelse med lovrammen for gennemførelse af målene om emissioner fra bilparken af nye personbiler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (6).

(9)

Lovrammen for gennemførelsen af de gennemsnitlige emissionsmål for bilparken af nye lette erhvervskøretøjer bør sikre, at reduktionsmålene er konkurrencemæssigt neutrale, socialt acceptable og bæredygtige, og at de tager hensyn til forskelligheden af Europas automobilfabrikanter, og at de giver mulighed for at undgå unødig konkurrenceforvridning mellem disse. Lovrammen bør kunne forenes med det overordnede mål om at nå Unionens emissionsreduktionsmål og bør suppleres af andre mere brugsrelaterede instrumenter, f.eks. differentierede bil- og energiafgifter eller foranstaltninger til begrænsning af hastigheden i lette erhvervskøretøjer.

(10)

For at opretholde diversiteten på markedet for lette erhvervskøretøjer og dettes evne til at imødekomme forskellige forbrugerbehov bør CO2-emissionsmålene for lette erhvervskøretøjer fastsættes som en lineær funktion af køretøjernes nytte. Et egnet parameter til at beskrive denne nytte er massen, der skaber sammenhæng med de nuværende emissioner og derfor fører til mere realistiske og konkurrencemæssigt neutrale mål. Endvidere er der let adgang til data om masse. Data for alternative nytteparametre som f.eks. fodaftryk (gennemsnitlig akselafstand gange sporvidde) og nyttelast bør indsamles for at lette mere langsigtede evalueringer af den nyttebaserede tilgang.

(11)

Denne forordning fremmer aktivt miljøinnovation og tager hensyn til den fremtidige teknologiske udvikling, hvilket kan forbedre den europæiske automobilindustris konkurrenceevne på lang sigt og skabe flere arbejdspladser af høj kvalitet. Som et middel til systematisk at vurdere miljøinnovationernes emissionsforbedringer bør Kommissionen overveje muligheden af at medtage foranstaltninger til miljøinnovation i forbindelse med gennemgangen af prøvningsprocedurer, jf. artikel 14, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (7), under hensyntagen til de tekniske og økonomiske virkninger heraf.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (8) kræver allerede, at reklamemateriale for biler oplyser den endelige forbruger om køretøjets officielle CO2-emissioner og det officielle brændstofforbrug. Kommissionen har i sin henstilling 2003/217/EF af 26. marts 2003 om anvendelse af bestemmelserne om reklamemateriale i direktiv 1999/94/EF på andre medier (9) fortolket dette på en sådan måde, at det omfatter reklamer. Anvendelsesområdet for direktiv 1999/94/EF bør derfor udvides til at omfatte lette erhvervskøretøjer, således at det af reklamematerialet for enhver form for let erhvervskøretøj bør kræves, at slutbrugeren oplyses om de officielle CO2-emissioner og det officielle brændstofforbrug for det pågældende køretøj, når der forefindes energi- eller prisrelaterede oplysninger, senest i 2014.

(13)

I erkendelse af de meget høje forsknings- og udviklingsomkostninger samt meget høje enhedsproduktionsomkostninger for de første generationer af køretøjsteknologier med meget lave CO2-emissioner, som skal markedsføres efter denne forordnings ikrafttræden, tilstræbes det med denne forordning midlertidigt at fremskynde og fremme markedsføringen på EU-markedet af køretøjer med ultralave CO2-emissioner under de indledende faser af deres lancering.

(14)

Anvendelsen af visse alternative brændstoffer kan give væsentlige CO2-reduktioner beregnet på et »well-to-wheel«-grundlag. Denne forordning omfatter derfor specifikke bestemmelser, hvis sigte er yderligere at fremme en udvidet brug af visse køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, på EU-markedet.

(15)

Senest den 1. januar 2012 bør Kommissionen med henblik på at forbedre dataindsamling om og måling af brændstofforbruget tage stilling til, om den relevante lovgivning bør ændres med henblik på at indføre en forpligtelse for fabrikanter, som ønsker typegodkendelse af køretøjer i klasse N1 som defineret i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (10), til at udstyre hvert enkelt køretøj med en brændstofforbrugsmåler.

(16)

Af hensyn til sammenhængen med forordning (EF) nr. 443/2009 og for at undgå misbrug bør målet anvendes på nye lette erhvervskøretøjer, som registreres i Unionen for første gang, og som, bortset fra en begrænset periode, ikke tidligere har været registreret uden for Unionen.

(17)

I direktiv 2007/46/EF etableres en harmoniseret ramme med administrative bestemmelser og almene tekniske krav vedrørende godkendelse af alle nye køretøjer inden for direktivets anvendelsesområde. Den enhed, der er ansvarlig for efterlevelsen af denne forordning, bør være den samme som den enhed, der er ansvarlig for alle aspekter af typegodkendelsesprocessen i overensstemmelse med direktiv 2007/46/EF og for sikring af produktionens overensstemmelse.

(18)

Fabrikanterne bør have fleksibilitet til at beslutte, hvordan de opfylder deres mål i medfør af denne forordning, og de bør kunne udligne emissionerne over deres bilpark af nye køretøjer i stedet for at skulle opfylde CO2-mål for hvert enkelt køretøj. Fabrikanterne bør derfor pålægges at sikre, at de gennemsnitlige specifikke emissioner for alle nye lette erhvervskøretøjer, som registreres i Unionen, og som de bærer ansvaret for, ikke overstiger gennemsnittet af emissionsmålene for disse køretøjer. Dette krav bør indfases mellem 2014 og 2017 for at lette dets indførelse. Dette er i overensstemmelse med de givne frister og varigheden af den indfasningsperiode, der er fastsat i forordning (EF) nr. 443/2009.

(19)

For at sikre, at målene afspejler de særlige omstændigheder hos mindre fabrikanter og nichefabrikanter og er forenelige med fabrikantens reduktionspotentiale, bør der fastsættes alternative emissionsreduktionsmål for sådanne fabrikanter under hensyntagen til de teknologiske muligheder for, at de specifikke CO2-emissioner for en given fabrikants køretøjer kan reduceres, og i overensstemmelse med de pågældende markedssegmenters særlige træk. Denne undtagelse bør være omfattet af gennemgangen af de specifikke emissionsmål i bilag I, som skal være afsluttet senest i begyndelsen af 2013.

(20)

I Unionens strategi for nedbringelse af CO2-emissioner fra personbiler og lette erhvervskøretøjer er der fastsat en integreret tilgang med henblik på at nå EU-målet på 120 g CO2/km i 2012, samtidig med at der også præsenteres en mere langsigtet vision for yderligere emissionsreduktioner. Forordning (EF) nr. 443/2009 underbygger dette mere langsigtede synspunkt ved at fastsætte et mål på 95 g CO2/km som gennemsnitlige emissioner for bilparken af nye biler. For at sikre overensstemmelse med denne tilgang og for at skabe et sikkert grundlag for industriens planlægning bør der fastsættes et langsigtet mål for specifikke CO2-emissioner fra lette erhvervskøretøjer i 2020.

(21)

Med henblik på at skabe fleksibilitet for fabrikanterne, når de skal opfylde deres emissionsmål i henhold til denne forordning, kan de aftale at danne en pool på et åbent, gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag. Når der dannes en pool, bør de enkelte fabrikanters mål erstattes af et fælles mål for poolen, som bør nås kollektivt af poolens medlemmer.

(22)

De specifikke CO2-emissioner for trinvis færdigopbyggede køretøjer tildeles fabrikanten af basiskøretøjet.

(23)

For at sikre, at værdierne for CO2-emissioner og brændstofeffektivitet for trinvis færdigopbyggede køretøjer er repræsentative, bør Kommissionen fremlægge en særlig procedure og, hvor det er relevant, overveje at revidere lovgivningen om typegodkendelse.

(24)

Der er behov for en robust overholdelsesmekanisme for at sikre, at målene i denne forordning opfyldes.

(25)

Nye lette erhvervskøretøjers specifikke CO2-emissioner måles på et harmoniseret grundlag i Unionen efter metoden i forordning (EF) nr. 715/2007. For at minimere den administrative byrde ved ordningen bør opfyldelsen måles på grundlag af data om registreringer af nye køretøjer i Unionen, som medlemsstaterne indsamler og indberetter til Kommissionen. Af hensyn til sammenhængen i de data, der anvendes til at vurdere opfyldelsen, bør reglerne for indsamling og indberetning af disse data så vidt muligt harmoniseres.

(26)

I direktiv 2007/46/EF kræves det, at fabrikanten leverer en typeattest, der skal ledsage hvert nyt let erhvervskøretøj, og at medlemsstaterne kun må tillade registrering og ibrugtagning af et nyt let erhvervskøretøj, hvis det ledsages af en gyldig typeattest. Data, som medlemsstaterne indsamler, bør være i overensstemmelse med den typeattest, som fabrikanten udsteder for det lette erhvervskøretøj, og bør kun baseres på dette dokument. Der bør udarbejdes en standarddatabase i Unionen over data om typeattester. Databasen bør anvendes som fælles reference for at give medlemsstaterne mulighed for lettere at vedligeholde deres registreringsdata, når køretøjer nyregistreres.

(27)

Fabrikanternes opfyldelse af målene i denne forordning bør vurderes på EU-plan. Fabrikanter, hvis gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overstiger grænserne i denne forordning, bør pålægges en afgift for emissionsoverskridelsen for hvert kalenderår fra den 1. januar 2014. Afgiftens størrelse bør justeres alt efter i hvor høj grad fabrikanterne overskrider deres mål. For at sikre konsekvens bør afgiftsmekanismen svare til den, der er fastsat i forordning (EF) nr. 443/2009. Afgifterne for emissionsoverskridelser bør betragtes som indtægter, der indgår i Den Europæiske Unions almindelige budget.

(28)

Nationale foranstaltninger, som medlemsstaterne eventuelt bevarer eller indfører i overensstemmelse med artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), bør på baggrund af denne forordnings formål og procedurer ikke indføre yderligere eller højere bøder for fabrikanter, der ikke opfylder deres mål i medfør af denne forordning.

(29)

Denne forordning berører ikke den fulde anvendelse af Unionens konkurrenceregler.

(30)

Der bør overvejes nye fremgangsmåder til at opnå det langsigtede mål, herunder navnlig kurvens hældning, nytteparameteret og afgiftsordningen for emissionsoverskridelser.

(31)

Landevejskøretøjers hastighed har stor indvirkning på deres brændstofforbrug og CO2-emissioner. Uden hastighedsbegrænsning for lette erhvervskøretøjer er det desuden muligt, at der er et element af konkurrence med hensyn til tophastighed, som kan resultere i overdimensionerede drivaggregater og tilhørende ineffektivitet under langsommere driftsbetingelser. Det er derfor hensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udvide anvendelsesområdet for Rådets direktiv 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet (11) med det formål at medtage de lette erhvervskøretøjer, som er omfattet af denne forordning.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig for vedtagelsen af detaljerede bestemmelser om overvågningen og indberetningen af gennemsnitlige emissioner, nemlig for så vidt angår indsamling, registrering, udformning, transmission, beregning og videregivelse af oplysninger vedrørende gennemsnitlige emissioner og anvendelsen af kravene i bilag II, samt for vedtagelsen af den detaljerede ordning for opkrævning af afgifter for emissionsoverskridelser og de nærmere bestemmelser vedrørende proceduren for godkendelse af innovative teknologier, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (12).

(33)

Kommissionen bør i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre de i bilag II fastsatte krav om overvågning og indberetning i lyset af erfaringerne med anvendelsen af denne forordning, justere værdien M0 som omhandlet i bilag I til nye lette erhvervskøretøjers gennemsnitlige masse i de foregående tre kalenderår, fastsætte bestemmelser for kriterierne for indrømmelse af undtagelser, om indholdet af ansøgninger og om indholdet og vurderingen af programmer til nedbringelse af de specifikke CO2-emissioner samt at tilpasse formlerne i bilag I, så de afspejler enhver ændring i den forskriftsmæssige afprøvningsprocedure for måling af specifikke CO2-emissioner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(34)

Målet for denne forordning, nemlig fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner, kan ikke opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af dens omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

virksomheder, hvor fabrikanten direkte eller indirekte:

b)

virksomheder, som direkte eller indirekte har de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser over for fabrikanten

c)

virksomheder, hvori en virksomhed som omhandlet i litra b) direkte eller indirekte har de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser

d)

virksomheder, hvori fabrikanten sammen med en eller flere af de i litra a), b) eller c) omhandlede virksomheder, eller hvori to eller flere af sidstnævnte virksomheder i fællesskab har de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser

e)

virksomheder, hvori de i litra a) omhandlede rettigheder eller beføjelser indehaves i fællesskab af fabrikanten eller en eller flere af dennes forbundne virksomheder, jf. litra a)-d), og en eller flere tredjeparter.

—

70 % i 2014

—

75 % i 2015

—

80 % i 2016

—

100 % fra 2017 og fremefter.

—

3,5 lette erhvervskøretøjer i 2014

—

3,5 lette erhvervskøretøjer i 2015

—

2,5 lette erhvervskøretøjer i 2016

—

1,5 lette erhvervskøretøjer i 2017

—

1 let erhvervskøretøj fra 2018.

a)

angivelse af, hvilke fabrikanter der deltager i poolen

b)

angivelse af den fabrikant, der er udpeget som forvalter af poolen, og som er kontaktpunkt for poolen og ansvarlig for at indbetale eventuelle afgifter for emissionsoverskridelser, der måtte blive pålagt i overensstemmelse med artikel 9

c)

dokumentation for, at forvalteren af poolen vil være i stand til at opfylde forpligtelserne i litra b).

a)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner

b)

det specifikke emissionsmål

c)

det samlede antal registrerede køretøjer.

a)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår

b)

de specifikke emissionsmål i det foregående kalenderår

c)

forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår og det specifikke emissionsmål for samme år.

a)

Fra 2014 til 2018:

b)

Fra 2019:

(emissionsoverskridelse × 95 EUR) × antal nye lette erhvervskøretøjer.

a)

fabrikantens specifikke emissionsmål for det foregående kalenderår

b)

fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår

c)

forskellen mellem fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i det foregående kalenderår og dennes specifikke emissionsmål i samme år

d)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye lette erhvervskøretøjer registreret i Unionen i det foregående kalenderår

e)

den gennemsnitlige masse for alle nye lette erhvervskøretøjer registreret i Unionen i det foregående kalenderår.

a)

ikke er en del af en gruppe af forbundne fabrikanter, eller

b)

er en del af en gruppe af forbundne fabrikanter, der i alt er ansvarlig for færre end 22 000 nye lette erhvervskøretøjer, der registreres i Unionen for hvert kalenderår, eller

c)

er en del af en gruppe af forbundne fabrikanter, men driver sit eget produktionsanlæg og sin egen udviklingsafdeling.

a)

fabrikantens navn og navnet på en kontaktperson

b)

dokumentation for, at fabrikanten kan komme i betragtning til en undtagelse i henhold til stk. 1

c)

nærmere oplysninger om de lette erhvervskøretøjer, som fabrikanten fremstiller, herunder disse lette erhvervskøretøjers masse og specifikke CO2-emissioner, og

d)

et specifikt emissionsmål, der er i overensstemmelse med reduktionspotentialet, herunder det økonomiske og teknologiske potentiale til at nedbringe de specifikke CO2-emissioner, og under hensyntagen til de særlige forhold på markedet for den type let erhvervskøretøj, der fremstilles.

a)

leverandøren eller fabrikanten skal være ansvarlig for de CO2-besparelser, der er opnået ved anvendelse af de innovative teknologier

b)

de innovative teknologier skal yde et verificeret bidrag til CO2-reduktionen

c)

de innovative teknologier må ikke være omfattet af CO2-målingen i standardprøvecyklussen eller af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger, der er gennemført for at opnå den reduktion på 10 g CO2/km, der er omhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 443/2009, eller være obligatoriske i henhold til andre bestemmelser i EU-retten.

—

de nærmere bestemmelser for inden år 2020 at nå et langsigtet mål på 147 g CO2/km på en omkostningseffektiv måde under forudsætning af, at opdaterede resultater af konsekvensanalysen bekræfter, at dette kan lade sig gøre, og

—

de forskellige aspekter af gennemførelsen af dette mål, herunder afgiften for emissionsoverskridelser.

31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/19

(1)

Den 23. april 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med Republikken Korea (»Korea«) på Unionens og dens medlemsstaters vegne.

(2)

Disse forhandlinger er afsluttet, og frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (»aftalen«) blev underskrevet den 6. oktober 2010 (2), godkendt af Europa-Parlamentet den 17. februar 2011 (3) og skal anvendes i henhold til artikel 15.10 i aftalen.

(3)

Det er nødvendigt at fastsætte procedurer for anvendelsen af visse af aftalens bestemmelser, der vedrører beskyttelsesforanstaltninger.

(4)

Udtrykkene »alvorlig skade«, »fare for alvorlig skade« og »overgangsperiode« som omhandlet i artikel 3.5 i aftalen bør defineres.

(5)

Beskyttelsesforanstaltninger kan kun komme på tale, hvis det pågældende produkt importeres til Unionen i så forhøjede mængder og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for EU-producenter af lignende eller direkte konkurrerende produkter, jf. artikel 3.1 i aftalen.

(6)

Beskyttelsesforanstaltninger bør antage en af de former, der er omhandlet i aftalens artikel 3.1.

(7)

Opfølgning på og revision af aftalen og, om nødvendigt, indførelse af beskyttelsesforanstaltninger bør ske med så stor gennemsigtighed som muligt.

(8)

Kommissionen bør en gang om året forelægge en beretning om gennemførelsen af aftalen og om anvendelsen af beskyttelsesforanstaltningerne.

(9)

Der bør fastsættes udførlige bestemmelser om indledningen af procedurerne. Medlemsstaterne bør give Kommissionen meddelelse, herunder foreliggende beviser om tendenser i importen, som vil kunne kræve anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger.

(10)

Pålideligheden af statistisk materiale om al import fra Korea til Unionen er derfor afgørende for at fastslå, hvorvidt betingelserne for at anvende beskyttelsesforanstaltninger er opfyldt.

(11)

I visse tilfælde kan en importforøgelse, der er koncentreret i en eller flere medlemsstater, i sig selv forårsage eller true med at forårsage alvorlig skade for EU-erhvervsgrenen. Hvis der sker en stigning i importen af produkter, som er koncentreret i én eller flere medlemsstater, kan Kommissionen indføre forudgående tilsynsforanstaltninger. Kommissionen vil nøje overveje, hvordan det produkt, der er genstand for en undersøgelse, og dermed den EU-erhvervsgren, der fremstiller tilsvarende produkter, kan defineres på en måde, der sikrer et effektivt retsmiddel og samtidig efterlever denne forordnings kriterier og aftalen.

(12)

Hvis der er tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en procedure, bør Kommissionen offentliggøre en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 3.2, stk. 2, i aftalen.

(13)

Der bør fastsættes detaljerede bestemmelser om indledning af undersøgelser, om interessehaveres adgang til og kontrol med de tilvejebragte oplysninger og om høring af disse interessehavere samt om disses mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. artikel 3.2, stk. 2, i aftalen.

(14)

Kommissionen bør skriftligt underrette Korea, hvis der indledes en undersøgelse, og rådføre sig med Korea, jf. artikel 3.2, stk. 1, i aftalen.

(15)

Det er ligeledes nødvendigt, jf. artikel 3.2 og 3.3 i aftalen, at fastsætte frister for, hvornår der kan indledes undersøgelser, og hvornår der eventuelt kan træffes foranstaltninger, så det sikres, at afgørelser herom træffes hurtigt med henblik på at øge retssikkerheden for de berørte erhvervsdrivende.

(16)

Forud for anvendelsen af enhver beskyttelsesforanstaltning bør der foretages en undersøgelse, idet det dog under kritiske omstændigheder bør være muligt for Kommissionen at træffe midlertidige foranstaltninger, jf. artikel 3.3 i aftalen.

(17)

Beskyttelsesforanstaltninger bør kun anvendes i det omfang og i så lang tid, som det er nødvendigt for at forebygge en alvorlig skade og lette en tilpasning. Den maksimale periode, i hvilken der kan anvendes beskyttelsesforanstaltninger, bør fastsættes, og der bør fastsættes særlige bestemmelser om forlængelse og fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger, jf. artikel 3.2, stk. 5, i aftalen.

(18)

Nøje tilsyn vil gøre det lettere at træffe afgørelser i tide vedrørende eventuel indledning af en undersøgelse eller indførelse af foranstaltninger. Kommissionen bør derfor fra datoen for aftalens anvendelse regelmæssigt føre tilsyn med importen og eksporten inden for følsomme sektorer.

(19)

Det er nødvendigt at fastlægge visse procedurer vedrørende anvendelse af artikel 14 (toldgodtgørelse eller -fritagelse) i protokollen om definition af »produkter med oprindelsesstatus« og metoder til administrativt samarbejde i aftalen (»protokollen om oprindelsesbestemmelser«) med henblik på som anført heri at sikre mekanismernes effektivitet og en omfattende udveksling af oplysninger med relevante aktører.

(20)

Da det først er muligt at begrænse toldgodtgørelsen fem år efter aftalens ikrafttræden, kan det blive nødvendigt, at der på grundlag af denne forordning indføres beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med alvorlig skade eller fare for alvorlig skade for EU-producenter som følge af import, der er omfattet af toldgodtgørelse eller toldfritagelse. Kommissionen bør som led i denne procedure evaluere alle relevante faktorer, der har betydning for situationen for EU-erhvervsgrenen, herunder betingelserne i artikel 14.2, stk. 1, i protokollen om oprindelsesbestemmelser. Kommissionen bør derfor fra datoen for aftalens anvendelse føre tilsyn med de koreanske statistikker om følsomme sektorer, der kan være påvirket af toldgodtgørelse.

(21)

Fra datoen for aftalens anvendelse bør Kommissionen ligeledes føre særlig nøje tilsyn med statistikker, der viser udviklingen inden for import og eksport fra Korea, især inden for følsomme sektorer.

(22)

Medlemsstaterne kan henvise til indførelsen af endelige beskyttelsesforanstaltninger vedtaget i medfør af denne forordning i ansøgninger om finansielle bidrag, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (4).

(23)

Gennemførelsen af den bilaterale beskyttelsesklausul i aftalen kræver ensartede betingelser for vedtagelse af midlertidige og endelige beskyttelsesforanstaltninger, for indførelse af forudgående tilsynsforanstaltninger og for afslutning af undersøgelser og procedurer uden foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (5).

(24)

Det er hensigtsmæssigt, at rådgivningsproceduren anvendes til vedtagelse af tilsynsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger i betragtning af disse foranstaltningers virkninger og den heraf følgende logik i forhold til vedtagelsen af de endelige beskyttelsesforanstaltninger. Hvis en forsinkelse i indførelsen af foranstaltninger forårsager skader, der kan være svære at udbedre, er det nødvendigt, at Kommissionen har beføjelse til at indføre øjeblikkeligt gældende midlertidige foranstaltninger.

(25)

Denne forordning bør kun finde anvendelse på produkter med oprindelse i Unionen eller Korea —

a)

suspension af yderligere nedsættelse af toldsatsen for det pågældende produkt som fastsat i aftalen eller

b)

forhøjelse af toldsatsen for produktet til et niveau, som ikke overstiger den laveste værdi af følgende:

a)

et sammendrag af de modtagne oplysninger og et krav om, at alle relevante oplysninger meddeles Kommissionen

b)

en frist for interessehaverne til skriftligt at give deres mening til kende og forelægge oplysninger, hvis der skal tages hensyn hertil under undersøgelsen

c)

en frist, inden for hvilken interessehaverne kan anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 9.

31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/28

(1)

Unionen har siden 1971 indrømmet udviklingslande handelspræferencer inden for rammerne af arrangementet med generelle toldpræferencer (»GSP«). GSP er blevet indført ved hjælp af på hinanden følgende forordninger om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (»arrangementet«), som hver især normalt finder anvendelse i tre år ad gangen.

(2)

Det nuværende arrangement blev fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (2), og finder anvendelse indtil den 31. december 2011. Nærværende forordning bør sikre, at arrangementet fortsat finder anvendelse efter denne dato.

(3)

Fremtidige forbedringer af arrangementet bør baseres på et kommissionsforslag til en ny forordning (»den næste forordning«), som bør tage hensyn til relevante overvejelser vedrørende effektiviteten af forordning (EF) nr. 732/2008 med hensyn til opfyldelse af målsætningerne med arrangementet. Den næste forordning bør omfatte de ændringer, som er nødvendige for at sikre, at arrangementet forbliver effektivt. Det er også af afgørende betydning, at Kommissionens forslag tager hensyn til de handelsstatistikker, som først blev tilgængelige i juli 2010, vedrørende den af arrangementet omfattede import for perioden til og med 2009, som var et år præget af et markant fald i den globale handel, der også omfattede udviklingslandene. Det er lige så vigtigt at sikre, at de erhvervsdrivende og de begunstigede lande gives tilstrækkeligt varsel om de ændringer, som den næste forordning vil medføre. Af disse årsager er den resterende anvendelsesperiode for forordning (EF) nr. 732/2008 utilstrækkelig til at gøre det muligt for Kommissionen at udarbejde et forslag samt til den senere vedtagelse af den næste forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure. Det er dog ønskeligt at sikre kontinuitet i anvendelsen af arrangementet efter den 31. december 2011, og indtil den næste forordning er blevet vedtaget og finder anvendelse.

(4)

Forlængelsesperioden for forordning (EF) nr. 732/2008 bør ikke være ubegrænset. Følgelig og for at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid til den lovgivningsmæssige procedure til vedtagelse af det nye arrangement, bør anvendelsesperioden for nævnte forordning forlænges indtil den 31. december 2013. Såfremt den næste forordning finder anvendelse før denne dato, bør forlængelsesperioden afkortes tilsvarende.

(5)

Der er behov for en række tekniske ændringer af forordning (EF) nr. 732/2008 for at sikre sammenhæng og kontinuitet i forbindelse med anvendelsen af arrangementet.

(6)

Udviklingslande, der opfylder kriterierne for at indgå i den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+), bør have mulighed for at blive omfattet af de supplerende toldpræferencer i henhold til nævnte ordning, hvis Kommissionen på deres anmodning, som skal indsendes senest den 31. oktober 2011 eller den 30. april 2013, beslutter at indrømme dem den særlige ansporende ordning med virkning fra henholdsvis den 15. december 2011 eller den 15. juni 2013. Udviklingslande, som allerede er blevet indrømmet fordele under den særlige ansporende ordning i medfør af Kommissionens beslutning 2008/938/EF af 9. december 2008 om listen over begunstigede lande, som opfylder betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (3) og Kommissionens afgørelse 2010/318/EU af 9. juni 2010 om de begunstigede lande, som opfylder betingelserne for den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse for perioden fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2011 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (4) bør bevare denne status under det nuværende arrangements forlængelse.

(7)

Forordning (EF) nr. 732/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Titlen affattes således:

2)

I artikel 8, stk. 2, andet afsnit, tilføjes følgende litraer:

3)

I artikel 9 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 10, stk. 3, foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 32, stk. 2, erstattes ordene: »31. december 2011« med ordene: »31. december 2013 eller indtil en dato, der fastsættes i den næste forordning, alt efter hvad der indtræffer først«.

31.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/30

(1)

Den endelige rapport, der blev offentliggjort den 25. februar 2009, udarbejdet af en ekspertgruppe på højt niveau under forsæde af Jacques de Larosière efter et mandat fra Kommissionen konkluderede, at det er nødvendigt at styrke tilsynssystemet for finanssektoren inden for Den Europæiske Union for at nedsætte risikoen for og omfanget af kommende finanskriser. Den anbefalede at indføre omfattende reformer af tilsynsstrukturen. Ekspertgruppen konkluderede endvidere, at der bør oprettes et europæisk finanstilsynssystem (ESFS), der omfatter tre europæiske tilsynsmyndigheder, en myndighed for banksektoren, en for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og en for værdipapir- og markedssektoren, og anbefalede, at der oprettedes et europæisk råd for systemiske risici.

(2)

I sin meddelelse af 4. marts 2009 med titlen »Fremdrift i den europæiske genopretning« foreslog Kommissionen at forelægge et udkast til lovgivning til oprettelse af ESFS, og i sin meddelelse af 27. maj 2009 med titlen »Finansielt tilsyn i Europa« gjorde Kommissionen nærmere rede for, hvordan et sådant nyt tilsynssystem kunne udformes, og fremhævede de særlige forhold, der gør sig gældende for tilsynet med kreditvurderingsbureauer.

(3)

Det Europæiske Råd anbefalede i konklusionerne fra den 19. juni 2009, at ESFS, bestående af et netværk af nationale finanstilsyn, som samarbejder med de tre nye europæiske tilsynsmyndigheder, blev oprettet. ESFS bør have til formål at opgradere kvaliteten af og konsekvensen i nationalt tilsyn, styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridende koncerner gennem etablering af tilsynskollegier samt fastlægge et fælles europæisk regelsæt, der gælder for alle finansielle institutioner i det indre marked. Det Europæiske Råd lagde vægt på, at en europæisk værdipapir- og markedstilsynsmyndighed bør have tilsynsbeføjelser over for kreditvurderingsbureauer. Endvidere bør Kommissionen bevare sin kompetence til at håndhæve traktaterne, navnlig afsnit VII, kapitel 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om de fælles regler om konkurrence, i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne for nævnte regler.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) oprettedes Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«).

(5)

ESMA's kompetenceområde bør være klart afgrænset, således at deltagere på det finansielle marked kan identificere den kompetente myndighed inden for kreditvurderingsbureauernes aktivitetsområde. ESMA bør have overordnet kompetence, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 (5), i forbindelse med spørgsmål vedrørende registrering af og løbende tilsyn med registrerede kreditvurderingsbureauer.

(6)

ESMA bør have eneansvar for registrering af og tilsyn med kreditvurderingsbureauer i Unionen. Når ESMA delegerer specifikke opgaver til de kompetente myndigheder, bør ESMA stadig bære det juridiske ansvar. Lederne og det øvrige personale i de nationale kompetente myndigheder bør involveres i beslutningsprocessen i ESMA i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010 og være medlemmer af ESMA-organer som f.eks. tilsynsrådet eller de interne ESMA-paneler. ESMA bør have enekompetence til at indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande. I det omfang kompetente myndigheder deltager i beslutningsprocessen i ESMA, eller når de udfører opgaver på ESMA's vegne, bør de være dækket af disse samarbejdsaftaler.

(7)

Gennemsigtigheden af de oplysninger, som udstederen af et kreditvurderet finansielt instrument giver til det udpegede kreditvurderingsbureau, kunne have stor potentiel merværdi for markedets funktion og investorbeskyttelsen. Der bør derfor tages hensyn til, hvordan gennemsigtigheden af de oplysninger, som ligger til grund for kreditvurderinger af alle finansielle instrumenter, bedst kan udvides. For det første vil offentliggørelsen af disse oplysninger til andre registrerede eller godkendte kreditvurderingsbureauer formodentlig øge konkurrencen mellem kreditvurderingsbureauerne, idet dette navnlig kunne føre til et øget antal uopfordrede vurderinger. Udstedelse af sådanne uopfordrede vurderinger bør fremme brugen af mere end én vurdering pr. finansielt instrument. Dette vil formodentlig også bidrage til at undgå eventuelle interessekonflikter, navnlig i »udsteder betaler-modellen« og bør forbedre kvaliteten af vurderingerne. For det andet kunne offentliggørelsen af disse oplysninger til hele markedet også øge investorernes muligheder for at udvikle deres egne risikoanalyser ved at basere deres fornødne omhu på disse yderligere oplysninger. Denne offentliggørelse kunne også føre til mindre afhængighed af kreditvurderinger, der udstedes af kreditvurderingsbureauer. For at nå disse grundlæggende mål bør Kommissionen vurdere disse spørgsmål mere indgående ved at overveje det passende omfang af denne oplysningspligt yderligere, under hensyntagen til indvirkningen på lokale securitisationsmarkeder, yderligere dialog med interesserede parter, overvågning af markedet og lovgivningsmæssige tendenser og de erfaringer, der er opnået i andre jurisdiktionsområder. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen fremsætte passende lovgivningsmæssige forslag. Kommissionens vurdering og forslag bør gøre det muligt at definere nye gennemsigtighedskrav på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til at imødekomme offentlighedens interesse og på den måde, som er mest i overensstemmelse med investorbeskyttelsen.

(8)

Da kreditvurderinger anvendes i hele Unionen, er den traditionelle skelnen mellem den kompetente myndighed i hjemlandet og de øvrige kompetente myndigheder og brugen af en form for kollegiebaseret tilsynskoordination ikke den mest hensigtsmæssige måde at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauer på. Når ESMA er oprettet, vil det ikke længere være nødvendigt at beholde en sådan struktur. Registreringsprocessen bør derfor strømlines, og tidsfristerne afkortes tilsvarende.

(9)

ESMA bør være ansvarlig for registrering af og løbende tilsyn med kreditvurderingsbureauer, men bør ikke være ansvarlig for tilsyn med brugere af kreditvurderinger. De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til den relevante sektorlovgivning med henblik på tilsyn med kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikrings-, livsforsikrings- og genforsikringsselskaber, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og alternative investeringsfonde, bør derfor fortsat være ansvarlige for at føre tilsyn med brugen af kreditvurderinger i forbindelse med disse finansielle institutioner og enheder, som der føres tilsyn med på nationalt plan for så vidt angår og med henblik på anvendelsen af andre direktiver om finansielle tjenesteydelser, og brug af kreditvurderinger i prospekter.

(10)

Det er behov for et effektivt instrument til fastsættelse af harmoniserede forskriftsmæssige tekniske standarder for at lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009 i praksis og til at sikre ensartede vilkår og passende beskyttelse af investorer og forbrugere i hele Unionen. Da ESMA er i besiddelse af højt specialiseret viden, er det rationelt og hensigtsmæssigt, at give ESMA ansvaret for at udarbejde udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder.

(11)

I forbindelse med kreditvurderingsbureauer bør ESMA forelægge Kommissionen udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder vedrørende de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive i forbindelse med deres ansøgning om registrering, de oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indgive i forbindelse med ansøgningen om godkendelse og for en vurdering af dets systemiske betydning for de finansielle markeders stabilitet eller integritet, og fremlæggelsen af de oplysninger, herunder struktur, format, metode og rapporteringsperiode, som kreditvurderingsbureauer skal afgive i forbindelse med vurderingen af, om kreditvurderingsmetoderne opfylder kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, samt indhold og form af de periodiske indberetninger om vurderingsdata med henblik på ESMA's løbende tilsyn. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010 bør disse udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder godkendes af Kommissionen for at få bindende retsvirkning. Ved udarbejdelsen af udkast til tekniske standarder bør ESMA tage hensyn til de retningslinjer, som Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg allerede har udarbejdet, og ajourføre dem, hvis det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, for så vidt angår indholdet af forordning (EF) nr. 1060/2009.

(12)

Inden for de områder, som ikke er omfattet af forskriftsmæssige tekniske standarder, bør ESMA have beføjelse til at udstede og ajourføre ikke-bindende retningslinjer om spørgsmål vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1060/2009.

(13)

For at kunne udføre sine opgaver effektivt, bør ESMA på simpel anmodning eller ved en afgørelse kunne kræve alle nødvendige oplysninger fra kreditvurderingsbureauer, personer, som er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, kreditvurderede enheder og tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, hvortil kreditvurderingsbureauerne har outsourcet driftsmæssige funktioner, samt personer, der på anden vis har en tæt eller væsentlig forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter. Sidstnævnte persongruppe bør f.eks. omfatte det personale i et kreditvurderingsbureau, som ikke er direkte involveret i vurderingsaktiviteter, men som på grund af deres funktion i kreditvurderingsbureauet kan sidde inde med vigtige oplysninger om en specifik sag. Virksomheder, som har leveret tjenesteydelser til kreditvurderingsbureauer, kan også falde ind under denne kategori. De virksomheder, der bruger kreditvurderinger, bør ikke falde ind under denne kategori. Anmoder ESMA om sådanne oplysninger ved simpel anmodning, er adressaten ikke forpligtet til at forelægge oplysningerne, men gør vedkommende det frivilligt, bør de forelagte oplysninger ikke være ukorrekte eller vildledende. Sådanne oplysninger bør stilles til rådighed hurtigst muligt.

(14)

For at kunne udøve sine tilsynsbeføjelser på en effektiv måde bør ESMA kunne foretage undersøgelser og kontrol på stedet.

(15)

De kompetente myndigheder bør give alle de oplysninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009, og bistå og samarbejde med ESMA. ESMA og de kompetente myndigheder bør også arbejde tæt sammen med de kompetente sektormyndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med de i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1060/2009 omhandlede virksomheder. ESMA bør kunne delegere særlige tilsynsopgaver til en medlemsstats kompetente myndighed, f.eks. når en tilsynsopgave kræver kendskab til eller erfaring med lokale forhold, som det er lettere at finde på nationalt plan. De typer af opgaver, det bør være muligt at delegere, omfatter særlige undersøgelsesopgaver og kontrol på stedet. Forud for delegationen af opgaver bør ESMA høre den relevante kompetente myndighed om de nærmere betingelser i forbindelse med en sådan delegation af opgaver, herunder omfanget af den opgave, der skal delegeres, tidsplanen for udførelse af opgaven samt overførelsen af nødvendige oplysninger fra og til ESMA. ESMA bør kompensere de kompetente myndigheder for at udføre en delegeret opgave i overensstemmelse med en forordning om afgifter, som Kommissionen vedtager ved hjælp af en delegeret retsakt. ESMA bør ikke kunne delegere kompetencen til at vedtage afgørelser om registrering.

(16)

Det er nødvendigt at sikre, at de kompetente myndigheder kan anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækning af et kreditvurderingsbureaus registrering er opfyldt, og anmode ESMA om at suspendere anvendelsen af kreditvurderinger, hvis et kreditvurderingsbureau anses for at gøre sig skyldig i grov og vedvarende overtrædelse af forordning (EF) nr. 1060/2009. ESMA bør vurdere sådanne anmodninger og træffe passende foranstaltninger.

(17)

ESMA bør kunne pålægge tvangsbøder for at tvinge kreditvurderingsbureauerne til at bringe en overtrædelse til ophør, til at afgive udtømmende oplysninger, som ESMA har krævet, eller til at underkaste sig en undersøgelse eller en kontrol på stedet.

(18)

ESMA bør også have mulighed for at pålægge kreditvurderingsbureauer bøder, hvis den finder, at de forsætligt eller uagtsomt har overtrådt forordning (EF) nr. 1060/2009. Bøder bør pålægges i forhold til hvor alvorlige overtrædelserne er. Overtrædelserne bør opdeles i forskellige grupper, for hvilke der bør fastsættes forskellige bøder. For at beregne bøden for en specifik overtrædelse bør ESMA bruge en totrinsmetode, der består i at fastsætte et grundbeløb og en justering af dette grundbeløb ved hjælp af forskellige koefficienter. Grundbeløbet bør fastsættes ved at tage hensyn til det pågældende kreditvurderingsbureaus årlige omsætning, og justeringerne bør foretages ved at forhøje eller nedsætte grundbeløbet ved hjælp af de relevante koefficienter i overensstemmelse med denne forordning.

(19)

Ved denne forordning fastsættes koefficienterne ved skærpende og formildende omstændigheder for at give ESMA de nødvendige redskaber til at træffe afgørelse om en bøde, der svarer til alvoren af en overtrædelse begået af et kreditvurderingsbureau under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder overtrædelsen blev begået.

(20)

Før der træffes afgørelse om en bøde eller tvangsbøde, bør ESMA give de personer, som proceduren omfatter, lejlighed til at blive hørt for at respektere deres ret til forsvar.

(21)

Medlemsstaterne bør fortsat have kompetence til at fastsætte og gennemføre bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af finansielle institutioners og andre enheders pligt til kun at anvende kreditvurderinger i reguleringsøjemed, hvis disse vurderinger er udstedt af kreditvurderingsbureauer, som er registreret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1060/2009.

(22)

Denne forordning bør ikke skabe præcedens for europæiske tilsynsmyndigheders pålæggelse af finansielle eller ikke-finansielle sanktioner over for deltagere på det finansielle marked eller andre selskaber i forbindelse med andre former for aktiviteter.

(23)

ESMA bør afholde sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis der allerede foreligger en retskraftig dom om en tidligere frifindelse eller domfældelse på baggrund af identiske forhold, eller forhold, som i det væsentlige er ens, som følge af en straffesag i henhold til national ret.

(24)

Afgørelser truffet af ESMA, der pålægger bøder og tvangsbøder, bør kunne tvangsfuldbyrdes og deres tvangsfuldbyrdelse bør ske efter de regler i den borgerlige retspleje, der gælder i den medlemsstat, på hvis område tvangsfuldbyrdelsen finder sted. Den borgerlige retsplejes regler bør ikke omfatte strafferetlige procesregler, men bør kunne omfatte administrative procedureregler.

(25)

Begås overtrædelsen af et kreditvurderingsbureau, bør ESMA have beføjelse til at træffe en række tilsynsforanstaltninger, herunder, men ikke begrænset til, at kræve, at kreditvurderingsbureauet bringer overtrædelsen til ophør, at suspendere brugen af vurderinger i reguleringsøjemed, midlertidigt at forbyde kreditvurderingsbureauet at udstede vurderinger og, som en sidste udvej, at trække registreringen tilbage, såfremt kreditvurderingsbureauet i alvorlig grad eller gentagne gange har overtrådt forordning (EF) nr. 1060/2009. ESMA bør anvende tilsynsforanstaltningerne under hensyntagen til overtrædelsens art og alvor og respektere proportionalitetsprincippet. Før ESMA træffer en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, bør den give de personer, som er omfattet af procedurerne, lejlighed til at blive hørt for at respektere deres ret til forsvar.

(26)

Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og af de forfatningsmæssige traditioner i medlemsstaterne. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, herunder dem, der vedrører pressefrihed og ytringsfrihed i medierne samt retten til tolkning og oversættelse for dem, der ikke taler eller forstår processproget, som en del af den almindelige ret til en retfærdig rettergang.

(27)

Af hensyn til retssikkerheden bør der indføres klare overgangsforanstaltninger med henblik på fremsendelse af sagsakter og arbejdsdokumenter fra de kompetente myndigheder til ESMA.

(28)

En registrering af et kreditvurderingsbureau, som er godkendt af en kompetent myndighed, bør bevare sin gyldighed i hele Unionen, efter at tilsynsbeføjelserne er overgået fra de kompetente myndigheder til ESMA.

(29)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på yderligere at præcisere eller ændre de kriterier, der lægges til grund for at vurdere ækvivalensen af tredjelandes regulerings- og tilsynsmæssige rammer for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, vedtage en forordning om afgifter og detaljerede regler om bøder og tvangsbøder samt ændre bilagene til forordning (EF) nr. 1060/2009. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(30)

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udfærdigelsen af delegerede retsakter sørge for, at der tidligt og løbende sendes oplysninger og relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(31)

Europa-Parlamentet og Rådet bør have tre måneder fra meddelelsesdatoen til at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ bør det være muligt at forlænge denne periode med tre måneder i forbindelse med områder af særlig betydning. Europa-Parlamentet og Rådet bør også kunne underrette de øvrige institutioner om, at de ikke agter at gøre indsigelse. En sådan tidlig godkendelse af delegerede retsakter er særlig hensigtsmæssig, når tidsfrister skal overholdes, eksempelvis når der er tidsplaner i basisretsakten for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter.

(32)

I erklæringen til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, tog konferencen til efterretning, at Kommissionen i overensstemmelse med sin faste praksis også fremover agter at søge bistand fra eksperter udnævnt af medlemsstaterne, når den udarbejder sine udkast til delegerede retsakter på området finansielle tjenesteydelser.

(33)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6) finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger i medfør af forordning (EF) nr. 1060/2009.

(34)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (7) finder fuldt ud anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger med henblik på forordning (EF) nr. 1060/2009.

(35)

Målene for denne forordning, nemlig at oprette effektive tilsynsrammer for kreditvurderingsbureauer ved at give en fælles tilsynsmyndighed bemyndigelse til at føre tilsyn med kreditvurderingsaktiviteter i Unionen, at give kreditvurderingsbureauer et fælles kontaktpunkt og at sikre konsekvent anvendelse af reglerne for kreditvurderingsbureauer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af den tværeuropæiske struktur og virkningen af de kreditvurderingsaktiviteter, der skal føres tilsyn med, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(36)

Forordning (EF) nr. 1060/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 3, stk. 1, tilføjes følgende litraer:

»p)   »kompetente myndigheder«: de myndigheder, der udpeges af hver medlemsstat i medfør af artikel 22

q)   »sektorlovgivning«: de EU-retsakter, der henvises til i artikel 4, stk. 1, første afsnit

r)   »kompetente sektormyndigheder«: de nationale kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til den relevante sektorlovgivning med henblik på at føre tilsyn med kreditinstitutter, investeringsselskaber, forsikrings-, livsforsikrings- og genforsikringsselskaber, institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser og alternative investeringsfonde.«

2)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 6, stk. 3, foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Outsourcing

Væsentlige driftsmæssige funktioner må ikke overlades til tredjemand på en sådan måde, at kvaliteten af kreditvurderingsbureauets interne kontrol og ESMA's mulighed for at føre tilsyn med kreditvurderingsbureauets overholdelse af forpligtelser i henhold til denne forordning, forringes væsentligt.«

6)

Artikel 10, stk. 6, affattes således:

»6.   Kreditvurderingsbureauet benytter ikke ESMA's eller nogen anden kompetent myndigheds navn på en sådan måde, at det giver det udseende af eller lader formode, at ESMA eller en kompetent myndighed har valideret eller godkendt kreditvurderingsbureauets kreditvurderinger eller kreditvurderingsaktiviteter.«

7)

Artikel 11, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Et kreditvurderingsbureau stiller oplysninger om dets hidtidige resultater, herunder frekvensen af migration mellem kreditvurderingskategorier og oplysninger om tidligere udstedte kreditvurderinger og ændringer af disse, til rådighed i et centralt register, der oprettes af ESMA. Et kreditvurderingsbureau afgiver oplysninger til dette register i et standardiseret format fastlagt af ESMA. ESMA offentliggør disse oplysninger og udgiver hvert år et sammendrag af oplysninger om den væsentligste konstaterede udvikling.

3.   Et kreditvurderingsbureau afgiver årligt, senest den 31. marts, oplysninger om de i bilag I, afsnit E, del II, punkt 2, anførte forhold til ESMA.«.

8)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 15-21 affattes således:

»Artikel 15

Ansøgning om registrering

1.   Kreditvurderingsbureauet indgiver en ansøgning om registrering til ESMA. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om de i bilag II anførte forhold.

2.   Indgives en ansøgning om registrering af en gruppe af kreditvurderingsbureauer, giver gruppens medlemmer et af dens medlemmer bemyndigelse til at indgive en ansøgning til ESMA på gruppens vegne. Det bemyndigede kreditvurderingsbureau leverer alle oplysninger om de i bilag II anførte forhold for hvert medlem af gruppen.

3.   Et kreditvurderingsbureau indgiver sin ansøgning på et hvilket som helst af EU-institutionernes officielle sprog. Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (13) finder tilsvarende anvendelse på enhver anden form for kommunikation mellem ESMA og kreditvurderingsbureauerne og disses personale.

4.   Senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer ESMA, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig. Hvis ansøgningen ikke er fuldstændig, fastsætter ESMA en frist, inden for hvilken kreditvurderingsbureauet skal fremlægge supplerende oplysninger.

Når ESMA har vurderet, at ansøgningen er fuldstændig, underretter ESMA kreditvurderingsbureauet herom.

Artikel 16

ESMA's behandling af ansøgningen om registrering af et kreditvurderingsbureau

1.   ESMA behandler senest 45 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 15, stk. 4, andet afsnit, et kreditvurderingsbureaus ansøgning om registrering på grundlag af kreditvurderingsbureauets opfyldelse af betingelserne i denne forordning.

2.   ESMA kan forlænge behandlingen med 15 arbejdsdage, navnlig hvis kreditvurderingsbureauet:

3.   Senest 45 arbejdsdage efter den i artikel 15, stk. 4, andet afsnit, omhandlede underretning eller, hvis artikel 16, stk. 2, finder anvendelse, senest 60 arbejdsdage derefter vedtager ESMA en fuldt begrundet afgørelse om meddelelse eller nægtelse af registrering.

4.   Den afgørelse, som ESMA vedtager i henhold til stk. 3, får virkning på den femte arbejdsdag efter vedtagelsen.

Artikel 17

ESMA's behandling af ansøgninger om registrering fra en gruppe af kreditvurderingsbureauer

1.   ESMA behandler senest 55 arbejdsdage efter underretningen i henhold til artikel 15, stk. 4, andet afsnit, ansøgninger om registrering af en gruppe af kreditvurderingsbureauer på grundlag af kreditvurderingsbureauernes opfyldelse af betingelserne i denne forordning.

2.   ESMA kan forlænge behandlingen med 15 arbejdsdage, navnlig hvis et af kreditvurderingsbureauerne i gruppen:

3.   Senest 55 arbejdsdage efter den i artikel 15, stk. 4, andet afsnit, omhandlede underretning eller senest 70 arbejdsdage derefter, hvis stk. 2, i denne artikel finder anvendelse, vedtager ESMA fuldt begrundede individuelle afgørelser om meddelelse eller nægtelse af registrering for hvert kreditvurderingsbureau i gruppen.

4.   Afgørelser, som ESMA vedtager i henhold til stk. 3, får virkning på den femte arbejdsdag efter deres vedtagelse.

Artikel 18

Underretning om en afgørelse om meddelelse, nægtelse eller tilbagetrækning af registrering og offentliggørelse af listen over registrerede kreditvurderingsbureauer

1.   ESMA underretter senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 16, 17 eller 20 det pågældende kreditvurderingsbureau herom. Når ESMA nægter at meddele registrering til et kreditvurderingsbureau eller trækker et kreditvurderingsbureaus registrering tilbage, giver den en fuldstændig begrundelse herfor i afgørelsen.

2.   ESMA underretter Kommissionen, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (14) EBA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (15) EIOPA de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder om enhver afgørelse i henhold til artikel 16, 17 eller 20.

3.   ESMA offentliggør på sit websted en liste over alle kreditvurderingsbureauer, der er registreret i henhold til denne forordning. Denne liste ajourføres senest fem arbejdsdage efter vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 16, 17 eller 20. Kommissionen offentliggør den ajourførte liste i Den Europæiske Unions Tidende senest 30 dage efter ajourføringen.

Artikel 19

Registrerings- og tilsynsafgifter

1.   ESMA opkræver kreditvurderingsbureauerne afgifter i overensstemmelse med denne forordning og den i stk. 2 omhandlede forordning om afgifter. Disse afgifter skal fuldt ud dække ESMA's nødvendige udgifter til registrering og tilsyn med kreditvurderingsbureauer samt tilbagebetaling af de omkostninger, som de kompetente myndigheder eventuelt afholder under udførelse af arbejde i medfør af nærværende forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver, jf. artikel 30.

2.   Kommissionen vedtager en forordning om afgifter. I forordningen fastsættes navnlig typen af afgifter og i hvilke tilfælde, der skal betales afgifter, afgifternes størrelse, hvorledes de skal betales samt hvorledes ESMA skal tilbagebetale de omkostninger, som de kompetente myndigheder afholder i medfør af nærværende forordning, navnlig som følge af en delegation af opgaver, jf. artikel 30.

Størrelsen af den afgift, der opkræves hos et kreditvurderingsbureau, skal dække alle administrative omkostninger og stå i et rimeligt forhold til det berørte kreditvurderingsbureaus omsætning.

Den i første afsnit omhandlede forordning om afgifter vedtages af Kommissionen ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 38a, og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c.

Artikel 20

Tilbagetrækning af registrering

1.   Med forbehold af artikel 24 trækker ESMA registreringen af et kreditvurderingsbureau tilbage, når kreditvurderingsbureauet:

2.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvor kreditvurderinger, som er udstedt af det pågældende kreditvurderingsbureau, anvendes, og som finder, at en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan anmode ESMA om at undersøge, om betingelserne for tilbagetrækningen af registreringen af det pågældende kreditvurderingsbureau er opfyldt. Hvis ESMA beslutter ikke at trække registreringen af det pågældende kreditvurderingsbureau tilbage, skal ESMA give en fuldstændig begrundelse herfor.

3.   Afgørelsen om tilbagetrækning af registreringen får øjeblikkelig virkning i hele Unionen med forbehold af de overgangsperioder for anvendelse af kreditvurderinger, der er fastsat i artikel 24, stk. 4.

KAPITEL II

ESMA'S TILSYN

Artikel 21

ESMA

1.   ESMA sikrer, at denne forordning finder anvendelse, jf. dog artikel 25a.

2.   I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder og ajourfører ESMA retningslinjer om samarbejdet mellem ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder med henblik på denne forordning og på den relevante sektorlovgivning, herunder procedurerne og de nærmere betingelser vedrørende delegationen af opgaver.

3.   I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1095/2010 udsteder og ajourfører ESMA i samarbejde med EBA og EIOPA retningslinjer om anvendelsen af valideringsordningen i henhold til artikel 4, stk. 3, i nærværende forordning senest den 7. juni 2011.

4.   Senest 2 januar 2012 EUT: indsæt venligst datoen syv måneder efter denne forordnings ikrafttræden. forelægger ESMA udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som skal godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om:

5.   ESMA offentliggør hvert år og første gang senest den 1. januar 2012 en rapport om anvendelsen af denne forordning. Denne rapport skal navnlig indeholde en vurdering af, hvordan de kreditvurderingsbureauer, der er registreret i medfør af denne forordning, gennemfører bilag I.

6.   ESMA forelægger hvert år Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om de tilsynsforanstaltninger, der er truffet, og de sanktioner, der er pålagt af ESMA i medfør af denne forordning, herunder bøder og tvangsbøder.

7.   ESMA samarbejder med EBA og EIOPA i forbindelse med udførelsen af sine opgaver og hører EBA og EIOPA, inden den udsteder og ajourfører retningslinjer og forelægger udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, jf. stk. 2, 3 og 4.

10)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 22a

Undersøgelse af overholdelse af forpligtelsen til nærmere efterprøvning (»backtesting«)

1.   ESMA undersøger i forbindelse med sit løbende tilsyn med kreditvurderingsbureauer, der er registreret i henhold til denne forordning, regelmæssigt overholdelsen af artikel 8, stk. 3.

2.   Med forbehold af artikel 23 skal ESMA også i forbindelse med den i stk. 1 nævnte undersøgelse:

11)

Artikel 23-27 affattes således:

»Artikel 23

Ikke-indblanding vedrørende vurderingernes indhold eller metoder

ESMA, Kommissionen eller en offentlig myndighed i en medlemsstat må ikke under udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning blande sig i kreditvurderingernes indhold eller vurderingsmetoder.

Artikel 23a

Udøvelsen af de i artikel 23b, 23c og 23d omhandlede beføjelser

De beføjelser, som i medfør af artikel 23b, 23c og 23d er tillagt ESMA eller enhver embedsmand fra eller anden person bemyndiget af ESMA, må ikke anvendes til at kræve offentliggørelse af oplysninger eller dokumenter, som er underlagt krav om fortrolighed.

Artikel 23b

Anmodninger om oplysninger

1.   ESMA kan på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve, at kreditvurderingsbureauer, personer, som er involveret i kreditvurderingsaktiviteter, kreditvurderede enheder og tilknyttede tredjeparter, tredjeparter, hvortil kreditvurderingsbureauerne har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter, og personer, der på anden vis har en tæt og væsentlig forbindelse til eller er forbundet med kreditvurderingsbureauer eller kreditvurderingsaktiviteter, forelægger alle de oplysninger, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.

2.   Når ESMA sender en simpel anmodning om oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA:

3.   Når ESMA ved afgørelse kræver, at der forelægges oplysninger i henhold til stk. 1, skal ESMA

4.   De i stk. 1 omhandlede personer eller deres repræsentanter, eller, for så vidt angår juridiske personer og foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, giver de ønskede oplysninger. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på klienternes vegne. Klienterne bærer det fulde ansvar for, at oplysningerne er fuldstændige, korrekte og ikke-vildledende.

5.   ESMA sender hurtigst muligt et eksemplar af den simple anmodning eller af sin afgørelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, på hvis område de i stk. 1 omhandlede personer, som er berørt af anmodningen om oplysninger, er bosat eller etableret.

Artikel 23c

Generelle undersøgelser

1.   ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige undersøgelser af personer som omhandlet i artikel 23b, stk. 1. Med henblik herpå har embedsmænd fra ESMA eller andre personer bemyndiget af ESMA, beføjelse til at:

2.   Embedsmænd fra ESMA og andre personer bemyndiget af ESMA til at udføre de i stk. 1 nævnte undersøgelser udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver undersøgelsens genstand og formål. Tilladelsen oplyser også om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, som finder anvendelse, hvis de ønskede registre, data, procedurer og eventuelt andet materiale eller svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, ikke udleveres eller er ufuldstændige, og de bøder, der er omhandlet i artikel 36a sammenholdt med bilag III, afsnit II, punkt 8, som finder anvendelse, hvis svarene på de spørgsmål, som stilles til de personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, er ukorrekte eller vildledende.

3.   De personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, skal underkaste sig undersøgelser, som iværksættes på baggrund af en afgørelse truffet af ESMA. Afgørelsen skal angive undersøgelsens genstand og formål, de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, og retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol.

4.   ESMA underretter i god tid før undersøgelsen den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor undersøgelsen skal finde sted, om undersøgelsen og de bemyndigede personers identitet. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed bistår på ESMA's anmodning de bemyndigede personer med at udføre deres opgaver. Embedsmænd fra den pågældende kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i undersøgelser.

5.   Kræves der i overensstemmelse med national lovgivning en dommerkendelse fra en domstol for at få oplysninger om telefonsamtaler og datatrafik i henhold til stk. 1, litra e), anmodes der om en sådan kendelse. Der kan også anmodes om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

6.   Anmodes der om en kendelse som omhandlet i stk. 5, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsernes genstand. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer især relateret til grunden til ESMA's mistanke om overtrædelse af denne forordning samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om undersøgelsen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun gøres til genstand for prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol efter proceduren i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 23d

Kontrol på stedet

1.   ESMA kan med henblik på varetagelse af sine opgaver i henhold til denne forordning foretage alle nødvendige kontroller på stedet af forretningslokaler tilhørende de juridiske personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1. ESMA kan, i det omfang det er nødvendigt for at udføre kontrollerne korrekt og effektivt, foretage uvarslede kontroller på stedet.

2.   Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, kan betræde forretningslokaler og fast ejendom, som tilhører de juridiske personer, der er genstand for en afgørelse om undersøgelse vedtaget af ESMA, og har alle de beføjelser, der er beskrevet i artikel 23c, stk. 1. De har også beføjelse til at forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller forretningspapirer i det for kontrollen nødvendige tidsrum og omfang.

3.   Embedsmænd fra ESMA, og andre personer bemyndiget af ESMA til at foretage kontrol på stedet, udøver deres beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, som angiver kontrollens genstand og formål samt de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, og som finder anvendelse, hvis de berørte personer ikke underkaster sig undersøgelsen. ESMA underretter i god tid den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

4.   De personer, der er omhandlet i artikel 23b, stk. 1, skal underkaste sig den kontrol på stedet, som ESMA har påbudt ved afgørelse. Afgørelsen angiver kontrollens genstand og formål, angiver tidspunktet for dens påbegyndelse, oplyser om de tvangsbøder, der er foreskrevet i artikel 36b, de retsmidler, der er tilgængelige i henhold til forordning (EU) nr. 1095/2010, samt retten til at få prøvet afgørelsen ved Den Europæiske Unions Domstol. ESMA træffer disse afgørelser efter høring af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres.

5.   Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen skal gennemføres, skal efter anmodning fra ESMA aktivt bistå embedsmændene fra og andre personer, der er bemyndiget af ESMA. De har i den forbindelse de beføjelser, der er fastsat i stk. 2. Embedsmænd fra den pågældende medlemsstats kompetente myndighed kan også på anmodning deltage i kontroller på stedet.

6.   ESMA kan også kræve, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udfører særlige undersøgelsesopgaver og kontroller på stedet, som foreskrevet i denne artikel og i artikel 23c, stk. 1, på ESMA's vegne. De kompetente myndigheder har i den forbindelse de samme beføjelser som ESMA, jf. nærværende artikel og artikel 23c, stk. 1.

7.   Fastslår embedsmænd fra og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af ESMA, at en person modsætter sig en undersøgelse, der er påbudt i henhold til denne artikel, yder den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig for, at de kan gennemføre deres kontrol på stedet, og anmoder eventuelt om politiets eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.

8.   Kræver den i stk. 1 omhandlede kontrol på stedet eller den i stk. 7 omhandlede bistand i overensstemmelse med national lovgivning en dommerkendelse, skal der anmodes derom. Der kan også anmodes om en sådan kendelse som en sikkerhedsforanstaltning.

9.   Anmodes der om en dommerkendelse som omhandlet i stk. 8, kontrollerer den nationale domstol ægtheden af ESMA's afgørelse og sikrer, at de påtænkte tvangsindgreb hverken er vilkårlige eller urimelige i forhold til undersøgelsens formål. Når den nationale domstol kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode ESMA om nærmere forklaringer, navnlig vedrørende grundene til ESMA's mistanke om, at en overtrædelse af denne forordning har fundet sted samt alvoren af den mistænkte overtrædelse og inddragelsen af den person, der er genstand for tvangsindgrebene. Den nationale domstol skal dog ikke prøve, om kontrollen er nødvendig som sådan, eller kræve at få forelagt oplysninger i ESMA's sagsakter. Lovligheden af ESMA's afgørelse kan kun indklages for Den Europæiske Unions Domstol efter den i forordning (EU) nr. 1095/2010 fastlagte procedure.

Artikel 23e

Procedureregler for tilsynsforanstaltninger og bøder

1.   Fastslår ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der udgør en eller flere af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag III, udpeger ESMA en uafhængig efterforskningsembedsmand internt i ESMA til at undersøge sagen. Efterforskningsembedsmanden må ikke deltage eller have deltaget i det direkte eller indirekte tilsyn med eller registrering af det pågældende kreditvurderingsbureau og skal udføre sine opgaver uafhængigt af ESMA's tilsynsråd.

2.   Efterforskningsembedsmanden undersøger de påståede overtrædelser under hensyntagen til bemærkninger fra de personer, der er genstand for undersøgelserne, og indsender et fuldstændigt dossier med sine resultater til ESMA's tilsynsråd.

Efterforskningsembedsmanden kan med henblik på udførelsen af sine arbejdsopgaver udøve beføjelsen til at kræve oplysninger i henhold til artikel 23b og til at foretage undersøgelser og kontroller på stedet i henhold til artikel 23c og 23d. I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser skal efterforskningsembedsmanden overholde artikel 23a.

Under udførelsen af sine opgaver har efterforskningsembedsmanden adgang til alle de dokumenter og oplysninger, som ESMA har indsamlet i forbindelse med sine tilsynsaktiviteter.

3.   Efterforskningsembedsmanden skal efter afslutning af sin undersøgelse og før indsendelse af dossieret med resultaterne til ESMA's tilsynsråd give de personer, der er genstand for undersøgelserne, lejlighed til at blive hørt om de forhold, der undersøges. Efterforskningsembedsmanden baserer kun sine resultater på forhold, som de personer, der er genstand for undersøgelserne, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Retten til forsvar for de berørte personer skal sikres fuldt ud i forbindelse med undersøgelser i henhold til denne artikel.

4.   Ved indsendelse af dossieret med resultaterne til ESMA's tilsynsråd underretter efterforskningsembedsmanden de personer, der er genstand for undersøgelserne, herom. De personer, der er genstand for undersøgelserne, har ret til aktindsigt med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger, der vedrører tredjeparter.

5.   På baggrund af dossieret med efterforskningsembedsmandens resultater og, når de berørte personer anmoder herom, efter at have hørt de personer, der er genstand for undersøgelserne i overensstemmelse med artikel 25 og 36c, beslutter ESMA's tilsynsråd, om de personer, der har været genstand for undersøgelserne, har gjort sig skyldige i en eller flere af de overtrædelser, der er anført i bilag III, og træffer i så fald en tilsynsforanstaltning i henhold til artikel 24 og pålægger en bøde i henhold til artikel 36a.

6.   Efterforskningsembedsmanden deltager ikke i drøftelser i ESMA's tilsynsråd og griber ikke på anden måde ind i tilsynsrådets beslutningsproces.

7.   Kommissionen vedtager yderligere procedureregler for udøvelsen af beføjelsen til at pålægge bøder eller tvangsbøder, herunder bestemmelser om retten til forsvar, midlertidige bestemmelser og opkrævning af bøder eller tvangsbøder, og vedtager nærmere regler for forældelsesfrister for pålæggelse og håndhævelse af sanktioner.

De i første afsnit omhandlede regler vedtages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c.

8.   ESMA henviser sager til strafferetlig forfølgelse til de relevante nationale myndigheder, hvis ESMA i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver i henhold til denne forordning fastslår, at der er nærliggende grund til at antage, at der muligvis gør sig forhold gældende, der kan betragtes som en overtrædelse af straffelovgivningen. Endvidere afholder ESMA sig fra at pålægge bøder eller tvangsbøder, hvis der allerede foreligger en retskraftig dom om en tidligere frifindelse eller domfældelse på baggrund af identiske forhold eller forhold, som i det væsentlige er ens, som følge af en straffesag i henhold til national ret.

Artikel 24

Tilsynsforanstaltninger truffet af ESMA

1.   Fastslår ESMA's tilsynsråd i henhold til artikel 23e, stk. 5, at et kreditvurderingsbureau har gjort sig skyldig i en af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag III, træffer det en eller flere af følgende afgørelser om at:

2.   ESMA's tilsynsråd tager i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede afgørelser hensyn til overtrædelsens art og alvor ud fra følgende kriterier:

3.   Inden ESMA's tilsynsråd træffer de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede afgørelser, underretter det EBA og EIOPA herom.

4.   Kreditvurderingerne kan fortsat anvendes i reguleringsøjemed efter vedtagelsen af de i stk. 1, litra a) og c), omhandlede afgørelser i en periode på højst:

ESMA's tilsynsråd kan forlænge perioden i litra b), herunder på anmodning af EBA eller EIOPA, med tre måneder under ekstraordinære omstændigheder, der kan medføre en forstyrrelse af markedet eller indvirke på den finansielle stabilitet.

5.   ESMA's tilsynsråd underretter uden unødig forsinkelse det berørte kreditvurderingsbureau om enhver afgørelse truffet i henhold til stk. 1 og meddeler de kompetente myndigheder og kompetente sektormyndigheder, Kommissionen, EBA og EIOPA sådanne afgørelser. Det offentliggør sådanne afgørelser på sit websted senest ti arbejdsdage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet.

Når ESMA's tilsynsråd offentliggør den i første afsnit omhandlede afgørelse, offentliggør det også det pågældende kreditvurderingsbureaus ret til at påklage afgørelsen, i givet fald at en sådan klage er indgivet med angivelse af, at en sådan klage ikke har opsættende virkning, samt at klagenævnet kan suspendere anvendelsen af den påklagede afgørelse i henhold til artikel 60, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 25

Høring af de berørte personer

1.   Før ESMA's tilsynsråd træffer afgørelse i henhold til artikel 24, stk. 1, giver det de personer, som proceduren omfatter, lejlighed til at blive hørt om ESMA's resultater. ESMA's tilsynsråd lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, som proceduren omfatter, har haft lejlighed til at udtale sig om.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis der er behov for en hasteforanstaltning for at imødegå en overhængende fare for, at det finansielle system lider væsentlig skade. I så fald kan ESMA's tilsynsråd træffe midlertidige afgørelser og giver de berørte personer lejlighed til at blive hørt, snarest muligt efter at det har truffet sin afgørelse.

2.   Retten til forsvar for de personer, som proceduren omfatter, skal sikres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til indsigt i ESMA's sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger.

Artikel 25a

Kompetente sektormyndigheder med ansvar for at føre tilsyn med og håndhæve artikel 4, stk. 1 (brug af kreditvurderinger)

De kompetente sektormyndigheder er ansvarlige for at føre tilsyn med og håndhæve artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med den relevante sektorlovgivning.

KAPITEL III

SAMARBEJDE MELLEM ESMA, KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG KOMPETENTE SEKTORMYNDIGHEDER

Artikel 26

Pligt til at samarbejde

ESMA, EBA, EIOPA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder samarbejder i det omfang, det er nødvendigt med henblik på denne forordning og den relevante sektorlovgivning.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1.   ESMA, de kompetente myndigheder og de kompetente sektormyndigheder giver uden unødig forsinkelse hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning og den relevante sektorlovgivning.

2.   ESMA kan til centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og eventuelt andre offentlige myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med betalings- og afviklingssystemer, videregive de fortrolige oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. På tilsvarende vis må sådanne myndigheder eller organer ikke forhindres i at videregive oplysninger til ESMA, som ESMA har brug for til at varetage sine opgaver i henhold til denne forordning.«

12)

Artikel 28 og 29 udgår.

13)

Artikel 30, 31 og 32 affattes således:

»Artikel 30

Delegation af opgaver fra ESMA til kompetente myndigheder

1.   ESMA kan, hvis det er nødvendigt for at kunne udføre en tilsynsopgave korrekt, delegere særlige tilsynsopgaver til den kompetente myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med de af ESMA udarbejdede retningslinjer, jf. artikel 21, stk. 2. Disse særlige tilsynsopgaver kan navnlig omfatte beføjelse til at anmode om oplysninger, jf. artikel 23b, og foretage undersøgelser og kontroller på stedet, jf. artikel 23d, stk. 6.

2.   ESMA hører den relevante kompetente myndighed inden delegationen af en opgave. Høringerne skal vedrøre:

3.   I overensstemmelse med forordningen om afgifter, som skal vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 19, stk. 2, tilbagebetaler ESMA de omkostninger, som en kompetent myndighed pådrager sig som følge af udførelsen af delegerede opgaver.

4.   ESMA tager den i stk. 1 omhandlede delegation op til fornyet overvejelse med passende mellemrum. Delegationen af opgaver kan tilbagekaldes på et hvilket som helst tidspunkt.

Delegationen af opgaver berører ikke ESMA's ansvar og begrænser ikke ESMA's mulighed for at varetage og overvåge delegerede aktiviteter. Tilsynsopgaver i medfør af denne forordning, herunder registreringsafgørelser, endelige vurderinger og opfølgende afgørelser vedrørende overtrædelser delegeres ikke.

Artikel 31

Anmodninger om underretning og suspension fra kompetente myndigheder

1.   Finder en kompetent myndighed i en medlemsstat, at handlinger, som er i strid med denne forordning, finder eller har fundet sted på den pågældende medlemsstats eller en anden medlemsstats område, underretter den så præcist som muligt ESMA herom. Finder den kompetente myndighed det hensigtsmæssigt af undersøgelsesmæssige hensyn, kan den også foreslå ESMA, at den undersøger behovet for at anvende de i artikel 23b og 23c omhandlede beføjelser over for et kreditvurderingsbureau, der er indblandet i sådanne handlinger.

ESMA træffer passende foranstaltninger. ESMA oplyser den underrettende kompetente myndighed om resultatet og så vidt muligt om vigtige forhold i sagens forløb.

2.   Er den underrettende kompetente myndighed i en medlemsstat af den opfattelse, at et registreret kreditvurderingsbureau, hvis kreditvurderinger anvendes inden for den pågældende medlemsstats område, ikke opfylder de forpligtelser, som følger af denne forordning, og at overtrædelserne er tilstrækkeligt alvorlige og vedvarende til at have en væsentlig betydning for beskyttelsen af investorer eller det finansielle systems stabilitet i den pågældende medlemsstat, kan den underrettende kompetente myndighed anmode om, at ESMA suspenderer brugen af det berørte kreditvurderingsbureaus kreditvurderinger i reguleringsøjemed for de finansielle institutioner og andre enheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, jf. dog den i stk. 1 omhandlede underretningspligt. Den underrettende kompetente myndighed begrunder anmodningen fuldt ud over for ESMA.

Anser ESMA ikke anmodningen for begrundet, oplyser ESMA skriftligt den underrettende kompetente myndighed herom og angiver årsagerne hertil. Anser ESMA anmodningen for begrundet, træffer ESMA passende foranstaltninger med henblik på at løse problemet.

Artikel 32

Tavshedspligt

1.   Tavshedspligten gælder for ESMA, for de kompetente myndigheder og for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for ESMA, for de kompetente myndigheder eller for enhver anden person, som ESMA har delegeret opgaver til, herunder revisorer og sagkyndige, der har indgået en kontrakt med ESMA. Oplysninger, der er underlagt tavshedspligt, må ikke videregives til en anden person eller myndighed, medmindre sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

2.   Alle oplysninger, der i henhold til denne forordning erhverves af eller udveksles mellem ESMA, de kompetente myndigheder, de kompetente sektormyndigheder og andre myndigheder og organer som omhandlet i artikel 27, stk. 2, betragtes som fortrolige, undtagen når ESMA eller den kompetente myndighed eller en anden myndighed eller et andet organ på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev meddelt, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives, eller når en sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.«

14)

Artikel 33 udgår.

15)

Artikel 34 og 35 affattes således:

»Artikel 34

Aftale om udveksling af oplysninger

ESMA kan kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande, når de videregivne oplysninger er omfattet af regler om tavshedspligt, som mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 32.

Sådan udveksling af oplysninger skal have til formål at give disse tilsynsmyndigheder mulighed for at udføre deres opgaver.

For så vidt angår overførsel af personoplysninger til et tredjeland anvender ESMA Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (16).

Artikel 35

Videregivelse af oplysninger fra tredjelande

ESMA må kun videregive oplysninger, der er modtaget fra tilsynsmyndigheder i tredjelande, hvis ESMA eller en kompetent myndighed har fået en udtrykkelig tilladelse fra den tilsynsmyndighed, der har overført oplysningerne, og må i givet fald kun videregive oplysningerne til de formål, til hvilke denne tilsynsmyndighed har givet sin tilladelse, eller når sådan videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

16)

Overskriften i afsnit IV, kapitel I »Sanktioner, udvalgsprocedure og rapportering« ændres til »Sanktioner, bøder, tvangsbøder, udvalgsprocedure, delegerede beføjelser og rapportering«.

17)

Artikel 36, stk. 1 og 2, affattes således:

»Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente sektormyndighed offentliggør enhver sanktion, der er blevet pålagt for overtrædelse af artikel 4, stk. 1, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.«

18)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 36a

Bøder

1.   Fastslår ESMA's tilsynsråd i henhold til artikel 23e, stk. 5, at et kreditvurderingsbureau forsætligt eller uagtsomt har gjort sig skyldig i en af de overtrædelser, der er omhandlet i bilag III, vedtager tilsynsrådet en afgørelse om pålæggelse af en bøde i overensstemmelse med stk. 2.

Et kreditvurderingsbureaus overtrædelse anses for at være begået forsætligt, hvis ESMA finder objektive faktorer, der viser, at kreditvurderingsbureauet eller dets øverste ledelse handlede bevidst med henblik på at begå overtrædelsen.

2.   Grundbeløbet for de i stk. 1 omhandlede bøder ligger inden for følgende grænser:

Med henblik på at afgøre, hvorvidt bødernes grundbeløb skal være i den lavere, midterste eller højere ende af de i første afsnit fastsatte beløb, tager ESMA hensyn til det pågældende kreditvurderingsbureaus årlige omsætning i det foregående regnskabsår. Grundbeløbet skal være i den lavere ende for kreditvurderingsbureauer, hvis årlige omsætning er under 10 mio. EUR, den midterste ende for kreditvurderingsbureauer, hvis årlige omsætning er mellem 10 og 50 mio. EUR, og den højere ende for kreditvurderingsbureauer, hvis årlige omsætning er over 50 mio. EUR.

3.   De grundbeløb, der er fastsat inden for de i stk. 2 nævnte grænser, justeres om nødvendigt under hensyn til forværrende og formildende faktorer i overensstemmelse med de relevante koefficienter, der er fastsat i bilag IV.

De relevante forværrende koefficienter anvendes en for en på grundbeløbet. Finder mere end én forværrende koefficient anvendelse, lægges forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt forværrende koefficient, til grundbeløbet.

De relevante formildende koefficienter anvendes en for en på grundbeløbet. Finder mere end én formildende koefficient anvendelse, trækkes forskellen mellem grundbeløbet og det beløb, der fremkommer ved anvendelse af hver enkelt formildende koefficient, fra grundbeløbet.

4.   Uanset stk. 2 og 3, må bøden højst udgøre 20 % af det pågældende kreditvurderingsbureaus årlige omsætning i det foregående regnskabsår, og hvis kreditvurderingsbureauet direkte eller indirekte har haft en fortjeneste på grund af overtrædelsen, skal bøden mindst svare til den pågældende økonomiske fortjeneste.

Udgør en handling eller undladelse fra et kreditvurderingsbureaus side mere end én overtrædelse som anført i bilag III, anvendes kun den største bøde i tilknytning til en af disse overtrædelser beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

Artikel 36b

Tvangsbøder

1.   ESMA's tilsynsråd pålægger ved afgørelse tvangsbøder med henblik på at tvinge:

2.   Tvangsbøderne skal være effektive og stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne. Tvangsbøderne pålægges dagligt indtil kreditvurderingsbureauet eller den pågældende person opfylder den relevante afgørelse, jf. stk. 1.

3.   Uanset stk. 2 skal tvangsbøderne udgøre 3 % af den gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår eller forbindelse med fysiske personer 2 % af den gennemsnitlige daglige indtægt i det foregående kalenderår. De beregnes fra den dato, der er angivet i den afgørelse, hvorved tvangsbøden pålægges.

4.   Tvangsbøder kan højst pålægges i seks måneder efter underretningen om ESMA's afgørelse.

Artikel 36c

Høring af de personer, som proceduren omfatter

1.   Før ESMA træffer afgørelse om pålæggelse af en bøde og/eller tvangsbøde i henhold til artikel 36a eller artikel 36b, stk. 1, litra a)-d), giver ESMA's tilsynsråd de personer, som proceduren omfatter, lejlighed til at blive hørt om ESMA's resultater. ESMA's tilsynsråd lægger kun de resultater til grund for sine afgørelser, som de personer, som proceduren omfatter, har haft lejlighed til at udtale sig om.

2.   Retten til forsvar for de personer, som proceduren omfatter, skal sikres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til indsigt i ESMA's sagsakter med forbehold af andre personers berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige oplysninger eller ESMA's interne forberedende dokumenter.

Artikel 36d

Offentliggørelse, art, tvangsfuldbyrdelse og overførsel af bøder og tvangsbøder

1.   ESMA offentliggør, hvilke bøder og tvangsbøder der er pålagt i henhold til artikel 36a og 36b, medmindre en sådan offentliggørelse vil være til alvorlig skade for de finansielle markeder eller forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

2.   Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 36a og 36b, er af administrativ karakter.

3.   Bøder og tvangsbøder, der er pålagt i henhold til artikel 36a og 36b, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelsen sker efter den borgerlige retsplejes regler i den medlemsstat, på hvis område den finder sted. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den nationale myndighed, som hver af medlemsstaternes regeringer har udpeget og gjort ESMA og Den Europæiske Unions Domstol bekendt med.

Når disse formkrav er opfyldt på rekvirentens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre ved indbringelse direkte for det organ, der ifølge den nationale lovgivning er kompetent hertil.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol. Prøvelsen af fuldbyrdelsesforanstaltningernes lovlighed hører dog under den berørte medlemsstats domstoles kompetence.

4.   Bøder og tvangsbøder overføres til Den Europæiske Unions almindelige budget.

Artikel 36e

Prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol

Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret over afgørelser, hvorved ESMA pålægger en bøde eller en tvangsbøde. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pågældende bøde eller tvangsbøde.«

19)

Artikel 37 affattes således:

»Artikel 37

Ændring af bilagene

Kommissionen kan ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a og med forbehold af betingelserne i artikel 38b og 38c, vedtage foranstaltninger til ændring af bilagene, bortset fra bilag III, for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, herunder udviklingen på internationalt plan, særlig i forbindelse med nye finansielle instrumenter.«

20)

Artikel 38, stk. 2, udgår.

21)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 38a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, artikel 19, stk. 2, artikel 23e, stk. 7, og artikel 37, for en periode på fire år fra den 1 juni 2011 EUT: Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden.. Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af fireårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges automatisk for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet tilbagekalder delegationen i henhold til artikel 38b.

2.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

3.   Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 38b og 38c anførte betingelser.

Artikel 38b

Tilbagekaldelse af delegationen

1.   Den i artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, artikel 19, stk. 2, artikel 23e, stk. 7, og artikel 37 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Den institution, der har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber sig på at give den anden institution og Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, med angivelse af, hvilke delegerede beføjelser der kunne være genstand for tilbagekaldelse.

3.   Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 38c

Indsigelser mod delegerede retsakter

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt inden for en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen.

Fristen forlænges med tre måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.

2.   Har hverken Europa-Parlamentet eller Rådet ved udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri.

Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis både Europa-Parlamentet og Rådet har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse.

3.   Gør Europa-Parlamentet eller Rådet indsigelse mod en delegeret retsakt inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist, træder den ikke i kraft. Den institution, der gør indsigelse mod den delegerede retsakt, anfører begrundelser herfor, jf. artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

22)

I artikel 39 foretages følgende ændringer:

23)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 39a

Rapport fra ESMA

Senest den 31. december 2011 foretager ESMA et skøn over personale- og ressourcebehovene i forbindelse med udøvelsen af dens beføjelser og varetagelsen af dens opgaver i overensstemmelse med denne forordning og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport.«

24)

Artikel 40, stk. 3, affattes således:

»Eksisterende kreditvurderingsbureauer kan fortsætte med at udstede kreditvurderinger, der kan anvendes i reguleringsøjemed af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede finansielle institutioner og andre enheder, medmindre registrering nægtes. Nægtes registrering, finder artikel 24, stk. 4 og 5, anvendelse.«

25)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 40a

Overgangsbestemmelser i forbindelse med ESMA

1.   Alle beføjelser og opgaver, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med kreditvurderingsbureauer, som blev overdraget til de kompetente myndigheder, uanset om de fungerede som kompetente myndigheder i hjemlandet eller ikke, og tilsynskollegier (kollegier) i de tilfælde, hvor de er oprettet, bringes til ophør den 1. juli 2011.

En ansøgning om registrering, der er modtaget af hjemlandets kompetente myndigheder eller af det relevante kollegium senest den 7. september 2010, overføres dog ikke til ESMA, og afgørelsen om meddelelse eller nægtelse af registrering, træffes af disse myndigheder og det relevante kollegium.

2.   Med forbehold af stk. 1, andet afsnit, overtages eventuelle sagsakter og arbejdsdokumenter, der er knyttet til tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med kreditvurderingsbureauer, herunder eventuelle igangværende undersøgelser eller håndhævelsesforanstaltninger, eller bekræftede genparter heraf, af ESMA på den i stk. 1 omhandlede dato.

3.   De kompetente myndigheder og kollegier, som er omhandlet i stk. 1, sikrer, at eventuelle eksisterende registre og arbejdsdokumenter, eller bekræftede genparter heraf, overføres til ESMA snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 1. juli 2011. Disse kompetente myndigheder og kollegier yder også ESMA den bistand og rådgivning, der er nødvendig for at fremme en effektiv overdragelse og videreførelse af tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med kreditvurderingsbureauer.

4.   ESMA fungerer som den retlige efterfølger for de kompetente myndigheder og kollegier, der er omhandlet i stk. 1, i forbindelse med eventuelle administrative eller retlige procedurer som følge af disse kompetente myndigheders og kollegiers tilsyns- og håndhævelsesaktiviteter i forbindelse med forhold, der henhører under denne forordning.

5.   Enhver registrering af et kreditvurderingsbureau, jf. afsnit III, kapitel I, der er foretaget af en kompetent myndighed som omhandlet i denne artikels stk. 1, bevarer sin gyldighed efter overdragelsen af beføjelser til ESMA.

6.   Senest den 1. juli 2014 gennemfører ESMA som led i sit løbende tilsyn mindst en undersøgelse af alle kreditvurderingsbureauer, der henhører under dens tilsynsbeføjelser.«.

26)

Bilag I ændres som anført i bilag I til denne forordning.

27)

Bilagene i bilag II indsættes.