ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2011.346.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 346 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
54. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
2011/900/EU |
|
|
* |
Rådets afgørelse af 19. december 2011 om ændring af Rådets forretningsorden |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
30.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 346/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1388/2011
af 16. december 2011
om fastsættelse for fangståret 2012 af orienteringspriser og EU-producentpriser for visse fiskevarer i henhold til forordning (EF) nr. 104/2000
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Traktatens artikel 43, stk. 3, foreskriver, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser. |
(2) |
Ifølge forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1) skal der for hvert fangstår fastsættes orienteringspriser og EU-producentpriser med henblik på at fastlægge de prisniveauer, der udløser intervention for visse fiskevarer. |
(3) |
Det påhviler Rådet at fastsætte orienteringspriser for hver af de varer og varegrupper, der er opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 104/2000, og EU-producentpriser for de varer, der er opført i bilag III til nævnte forordning. |
(4) |
På grundlag af de foreliggende prisdata om de pågældende varer og kriterierne i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000 bør orienteringspriserne for fangståret 2012 forhøjes, opretholdes eller nedsættes alt efter fiskeart. |
(5) |
Der bør fastsættes en EU-producentpris for én af varerne i bilag III til forordning (EF) nr. 104/2000, og EU-producentpriserne for de øvrige varer bør beregnes ved hjælp af de tilpasningskoefficienter, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2006 af 30. maj 2006 om fastsættelse af tilpasningskoefficienter for fisk af slægterne Thunnus og Euthynnus (2). |
(6) |
På grundlag af kriterierne i artikel 18, stk. 2, første og andet led, og efter proceduren fastlagt i artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000 bør EU-producentprisen for fangstsåret 2012 fastsættes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
For fangståret 1. januar til 31. december 2012 fastsættes orienteringspriserne, jf. artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000, som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 2
For fangståret 1. januar til 31. december 2012 fastsættes EU-producentpriserne, jf. artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000, som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2011.
På Rådets vegne
M. SAWICKI
Formand
(1) EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.
(2) EUT L 144 af 31.5.2006, s. 15.
BILAG I
Varer opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 104/2000
Bilag |
Art |
Præsentationsform |
Orienteringspris (EUR/t) |
||
I |
|
Hel |
282 |
||
|
Hel |
574 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
1 123 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
711 |
|||
|
Hel |
1 230 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
1 613 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
823 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
975 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
902 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
1 176 |
|||
|
Hel |
328 |
|||
|
Hel |
294 |
|||
|
Hel |
1 268 |
|||
|
Hel eller renset med hoved fra 1.1.2012 til 30.4.2012 |
1 011 |
|||
Hel eller renset med hoved fra 1.5.2012 til 31.12.2012 |
1 397 |
||||
|
Hel eller renset med hoved |
3 235 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
2 365 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
791 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
493 |
|||
|
Hel |
2 343 |
|||
Renset med hoved |
2 388 |
||||
|
Hel |
1 817 |
|||
|
Hel eller renset med hoved |
2 879 |
|||
Hovedskåret |
5 955 |
||||
|
Kun kogt i vand |
2 375 |
|||
|
Kun kogt i vand |
6 868 |
|||
Fersk eller kølet |
1 638 |
||||
|
Hel |
1 693 |
|||
|
Hel |
5 196 |
|||
Haler |
4 039 |
||||
|
Hel eller renset med hoved |
6 911 |
|||
II |
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 954 |
||
|
Frosset, hel, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 257 |
|||
Frosset, fileteret, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 528 |
||||
|
Frosset, i partier eller i originalpakninger med ensartet indhold |
1 461 |
|||
|
Frosset, hel, i originalpakninger med ensartet indhold |
4 139 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 963 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
2 226 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
1 191 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
961 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
899 |
|||
|
|
|
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
4 153 |
|||
|
Frosset, i originalpakninger med ensartet indhold |
7 813 |
BILAG II
Varer opført i bilag III til forordning (EF) nr. 104/2000
Art |
Vægt |
Handelsmæssige oplysninger |
EU-producentpris (EUR/t) |
Gulfinnet tun (Thunnus albacares) |
med en stykvægt på over 10 kg |
Hel |
1 224 |
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
med en stykvægt på højst 10 kg |
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
Hvid tun (Thunnus alalunga) |
med en stykvægt på over 10 kg |
Hel |
|
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
med en stykvægt på højst 10 kg |
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
||
Andet |
|
||
Bugstribet bonit (Katsuwonus pelamis) |
|
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
|
|
Andet |
|
|
Almindelig tun (Thunnus thynnus) |
|
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
|
|
Andet |
|
|
Andre arter af slægterne Thunnus og Euthynnus |
|
Hel |
|
|
Renset, uden gæller |
|
|
|
Andet |
|
30.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 346/6 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1389/2011
af 19. december 2011
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Gældende foranstaltninger
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 1631/2005 (2) indførte Rådet endelige antidumpingforanstaltninger bestående af individuelle toldsatser på mellem 7,3 % og 40,5 % samt en resttold på 42,6 % (3) på importen af trichlorisocyanursyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). |
(2) |
Ved forordning (EF) nr. 855/2010 (4) sænkede Rådet den individuelle toldsats, der blev anvendt over for en af virksomhederne, fra 14,1 % til 3,2 %. |
2. Anmodning om en fornyet undersøgelse
(3) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen den 6. juli 2010 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen er indgivet af European Chemical Industry Council (CEFIC) på vegne af EU-producenter, som tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde mere end 90 %, af den samlede EU-produktion af trichlorisocyanursyre (»ansøgerne«). |
(4) |
Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. |
3. Indledning
(5) |
Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 6. oktober 2010 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (6) om indledning af en sådan undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2 (»indledningsmeddelelsen«). |
4. Undersøgelse
4.1. Undersøgelsesperiode
(6) |
Den nuværende undersøgelsesperiode (NUP) varede fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010. Sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade blev undersøgt i perioden fra den 1. januar 2007 til udløbet af NUP (den betragtede periode). |
4.2. Parter, som er berørt af undersøgelsen
(7) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, den anden kendte EU-producent, de eksporterende producenter, importørerne og de brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. |
(8) |
Kommissionen gav også interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede om at blive hørt og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. |
(9) |
I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og ikke-forretningsmæssigt forbundne EU-importører anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning blandt disse parter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. |
(10) |
For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. |
(11) |
Ingen af de eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
(12) |
Nogle enkelte importørvirksomheder gav sig oprindeligt til kende, men trak sig senere tilbage fra samarbejdet. |
(13) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget svar fra de tre kendte EU-producenter og to brugere. |
(14) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos de to største EU-producenter:
|
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
(15) |
Den pågældende vare, der er omfattet af undersøgelsen, er trichlorisocyanursyre og tilberedninger heraf (»TCCA«), også kaldet »symclosen« i den internationale fællesbenævnelse (INN), henhørende under KN-kode ex 2933 69 80 og ex 3808 94 20 (Taric-kode 2933698070 og 3808402020) og med oprindelse i Kina. |
(16) |
TCCA er et kemisk produkt, der anvendes som et bredspektret organisk desinfektions- og blegemiddel baseret på klor, navnlig til desinficering af vand i svømmebassiner. Det sælges i form af pulver, granulat, tabletter eller flager. Alle former af TCCA og tilberedninger heraf har de samme grundlæggende kendetegn (kemisk sammensætning) og egenskaber (desinfektionsmiddel) og har alle tilsvarende anvendelsesformål, hvorfor de anses for at være en og samme vare. |
(17) |
Den nuværende undersøgelse bekræftede, at den pågældende vare fremstillet af de eksporterende producenter og solgt til Unionen, hvad angår fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål, er identisk med den vare, der fremstilles af EU-producenterne og sælges på markedet i Unionen, og den vare, der fremstilles og sælges af producenten i referencelandet på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. De anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
C. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
1. Indledende bemærkninger
(18) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev der foretaget en fornyet undersøgelse med henblik på at fastslå, om de gældende foranstaltningers bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted. |
(19) |
Som nævnt ovenfor henvendte ingen af de 30 kendte eksporterende producenter sig under stikprøveundersøgelsen eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. |
(20) |
Eftersom ingen af de eksporterende producenter i Kina samarbejdede, er konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, nemlig Eurostats oplysninger, anmodningen om en fornyet undersøgelse og officielle kinesiske eksportstatistikker. |
(21) |
Derudover blev oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent i referencelandet Japan anvendt som grundlag for fastsættelse af den normale værdi. |
2. Dumping af import i NUP
2.1. Referenceland
(22) |
Kina har overgangsøkonomi, og derfor skulle den normale værdi som omtalt i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede normale værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (referencelandet) eller på grundlag af prisen ved eksport fra referencelandet til andre lande, herunder Den Europæiske Union, eller, hvor dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. |
(23) |
Kommissionen oplyste i sin indledningsmeddelelse, at Japan var blevet benyttet i den foregående undersøgelse som et egnet land med markedsøkonomi til at fastsætte den normale værdi for Kina, og at Kommissionen havde til hensigt at benyttet Japan igen til samme formål. I forbindelse med denne fornyede undersøgelse blev producenter i andre lande med markedsøkonomi ligeledes kontaktet med henblik på samarbejde, heriblandt USA og Taiwan. Men kun en eksporterende producent i Japan samarbejdede. |
(24) |
Det konkluderedes derfor, at Japan var et passende referenceland. Der blev i den forbindelse ikke modtaget bemærkninger eller indsigelser fra de berørte parter med hensyn til valget af dette land. |
2.2. Normal værdi
(25) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Japan for samme varer, for hvilke salget fandtes at finde sted i normal handel. |
(26) |
Det blev først konstateret for den samarbejdsvillige eksporterende producent i Japan, hvorvidt det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, dvs. om det svarede til 5 % eller mere af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til EU. Det konstateredes, at hjemmemarkedssalget for den samarbejdsvillige eksporterende producent i Japan var repræsentativt i NUP. |
(27) |
Det blev herefter undersøgt, om hjemmemarkedssalget havde fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. |
(28) |
Eftersom salget på hjemmemarkedet ansås for fortjenstgivende, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit, i NUP. |
2.3. Eksportpris
(29) |
Da ingen af de eksporterende producenter i Kina udviste samarbejdsvilje, blev eksportprisen beregnet ved hjælp af Eurostats oplysninger. |
2.4. Sammenligning
(30) |
Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris blev foretaget på grundlag af prisen ab fabrik og i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Således blev der indrømmet justeringer for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger. |
2.5. Dumpingmargen
(31) |
Som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev den normale værdi, beregnet som et vejet gennemsnit, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris. Ud fra ovennævnte metode beløber den fastsatte dumpingmargin sig til 75 %. |
3. Udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves
3.1. Indledende bemærkning
(32) |
Foruden undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping ligeledes undersøgt. |
(33) |
Følgende elementer blev i den forbindelse undersøgt: den uudnyttede kapacitet i Kina, EU-markedets tiltrækningskraft på kinesiske eksporterende producenter og deres eksport til tredjelande. |
3.2. De kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet
(34) |
Da der ikke forelå andre oplysninger vedrørende produktionskapacitet, blev analysen foretaget på grundlag af oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 18. |
(35) |
I henhold til anmodningen om fornyet undersøgelse forblev udnyttelsen af produktionskapaciteten i Kina lav i den betragtede periode, dvs. under 40 %. Som følge af en enorm produktionskapacitet og en lav efterspørgsel på hjemmemarkedet er der tilsyneladende en uudnyttet kapacitet i Kina på mere end 180 000 tons, som kan eksporteres. Dette skal ses i forhold til forbruget i EU på ca. 44 000 tons i NUP. |
3.3. EU-markedets tiltrækningskraft
(36) |
EU-markedets tiltrækningskraft afspejles i, at indførelsen af antidumpingtold ikke har kunnet stoppe ekspansionen af den kinesiske eksport til Unionen. Selv om importmængden i perioden 2007-2009 var lavere sammenlignet med undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af foranstaltningerne, var importmængden i NUP højere og nåede op på 22 696 tons. |
(37) |
På trods af stigningen i den gennemsnitlige importpris i den betragtede periode, har priserne konstant været lavere end EU-erhvervsgrenens priser. |
(38) |
Det faktum, at importen fra Kina i den betragtede periode er steget til et niveau i NUP, der var højere end i den oprindelige undersøgelsesperiode, viser, at Kina fortsat har interesse i EU-markedet. |
3.4. Eksportpriser til tredjelande
(39) |
De kinesiske eksportstatistikker blev undersøgt for så vidt angår eksportmængderne fra Kina og priser ved salg til tredjelande. Ifølge disse statistikker var 24 % af eksporten fra Kina i 2010 rettet mod EU-markedet. EU's eksportpriser på fob-niveau var lidt højere end priserne ved eksport til resten af verden. Men i mangel af samarbejde og oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse med hensyn til eksport til andre tredjelande kunne der ikke foretages en sammenligning mellem disse cif-priser og EU-erhvervsgrenens gennemsnitspriser. Det faktum, at eksportpriserne ved salg til tredjelande gennemsnitligt er lavere i forhold til priserne ved eksport til Unionen, kan imidlertid ses som en angivelse af, at EU-markedet er et attraktivt marked for de kinesiske eksporterende producenter, og at eksportmængden sandsynligvis vil stige yderligere, hvis der ikke indføres foranstaltninger. |
4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping
(40) |
På grundlag af ovenstående resultater kan det konkluderes, at eksporten fra Kina stadig dumpes, og at der er sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis de nuværende antidumpingforanstaltninger ophæves. I betragtning af den overskydende kapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft, baseret på en sammenligning mellem eksportpriserne til EU og priserne ved eksport til tredjelande, er det sandsynligt, at mængden af dumpingimport fra Kina til Unionen vil øges betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
D. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET
1. Definition af EU-erhvervsgrenen
(41) |
Den pågældende vare fremstilles i EU af tre virksomheder. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4 (i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«). |
2. Indledende bemærkning
(42) |
Der blev indhentet oplysninger via Eurostat-statistikkerne, anmodningen om fornyet undersøgelse, spørgeskemabesvarelser og oplysninger, der var blevet indhentet under kontrolbesøgene. |
(43) |
De økonomiske indikatorer vedrørende produktion, kapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsvolumen, markedsandel og beskæftigelse er baseret på oplysninger fra de tre EU-producenter. Alle de andre indikatorer er udelukkende baseret på oplysninger fra ansøgerne som følge af det lave samarbejdsniveau hos en af EU-producenterne, der ikke var ansøger i denne undersøgelse. Eftersom ansøgerne tegnede sig for ca. 90 % af EU-produktionen i NUP, ansås deres oplysninger for repræsentative for EU-erhvervsgrenen i forbindelse med denne undersøgelse. Kun oplysninger fra ansøgerne blev kontrolleret på stedet. |
(44) |
Oplysningerne vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og forbruget måtte af fortrolighedshensyn kun angives i indeksform, jf. grundforordningens artikel 19. Dette skyldes, at disse økonomiske indikatorer kun vedrører to producenter eller i visse tilfælde tre producenter, hvoraf en kun udøver virksomhed af marginalt omfang inden for sektoren. |
(45) |
I juni 2009 lukkede en af ansøgerne det ene af to produktionsanlæg, standsede produktionen med virkning fra denne dato og afskedigede samtlige medarbejdere. I første omgang blev det pågældende anlæg standset i nogle måneder, men blev herefter endeligt lukket i januar 2010. Dette havde en vis indvirkning på en række indikatorer såsom forbrug, produktionsvolumen og produktivitet som nærmere forklaret i betragtning 47 og 62. |
3. Forbrug på EU-markedet
(46) |
EU-forbruget blev fastsat på grundlag af de tre EU-producenters salgsmængder på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat. |
(47) |
Mellem 2007 og 2009 faldt EU-forbruget af TCCA med 19 %, inden det steg i NUP til et niveau, der var 6 % højere end i 2007. I 2008 og 2009 kan denne tendens forklares ved de kombinerede virkninger af den lavere efterspørgsel som følge af den verdensomspændende økonomiske krise og den begrænsede forsyning som følge af lukningen af et produktionsanlæg i 2009 (se betragtning 45). Det højere EU-forbrug i NUP skyldes hovedsageligt genopretningen efter den økonomiske krise og stigningen i importen fra Kina. Tabel 1 EU-forbrug
|
4. Mængde og markedsandel for dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina
(48) |
Nedenfor ses udviklingstendensen for mængderne og markedsandelene ved dumpingimport fra Kina. Følgende mængder og markedsandele er baseret på importstatistikker fra Eurostat, eftersom ingen kinesiske eksportører/producenter samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. |
(49) |
Importmængden af TCCA fra Kina faldt en smule i 2008 og 2009. Denne nedgang i importen efterfulgtes af en betydelig stigning i NUP (med over 35 % i forhold til 2009). På samme måde opnåede importen fra Kina en stadig større andel af markedet i den betragtede periode. Tabel 2 Mængder og markedsandele for importen fra Kina
|
5. Prisudvikling for dumpingimporten fra Folkerepublikken Kina og prisunderbud
5.1. Prisudvikling
(50) |
Priserne på importen af varer fra Kina er steget støt med 11,3 %. Denne tendens skyldes dels udviklingen i priserne på den vigtigste råvarekomponent, som steg betydeligt i 2009 og NUP, dels muligvis i et vist omfang ændringer i produktmikset (7). Tabel 3 Kinas enhedspris
|
5.2. Prisunderbud
(51) |
Generelt lå priserne på de kinesiske varer under EU-erhvervsgrenens priser i hele perioden. For at fastsætte størrelsen af prisunderbuddet baserede Kommissionen sin beregning på de gennemsnitlige cif-eksportpriser fra Kina ifølge Eurostat. Priserne på den pågældende vare blev sammenlignet med EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige pris, justeret til ab fabrik. Sammenligningen viste, at importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser med over 10 % uden at tage hensyn til den gældende antidumpingtold. |
6. Import fra andre lande
(52) |
Mængde og markedsandele for importen fra andre lande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. De pågældende oplysninger er baseret på Eurostat-tal. Tabel 4 Import fra andre lande (mængde og markedsandel)
|
(53) |
For så vidt angår mængder og markedsandele var importen fra andre tredjelande ubetydelig i den betragtede periode. Importen fra USA, der også var omfattet af en antidumpingforanstaltning, ophørte helt i den betragtede periode. |
7. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
(54) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. |
7.1. Produktion
(55) |
Produktionen faldt væsentligt fra og med 2009 på grund af den verdensomspændende økonomiske krise og lukningen af et produktionsanlæg i juni 2009, hvor anlæggets produktion helt blev indstillet (se betragtning 45). Tabel 5 EU-produktion
|
7.2. Kapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad
(56) |
Produktionskapaciteten fulgte den samme tendens som produktionen i den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsesgraden blev imidlertid påvirket i positiv retning i NUP af en række procesforbedringer. |
(57) |
Som et resultat af lukningen af et produktionsanlæg i 2009 (se betragtning 45) er de indsamlede data til NUP begrænset til kapaciteten i det resterende anlæg. Tabel 6 Unionens produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
7.3. Lagerbeholdninger
(58) |
Denne indikator var baseret på oplysninger fra ansøgerne af de grunde, der er omhandlet i betragtning 54. Kontrolbesøget hos virksomheden afslørede visse sæsonmæssige mønstre for forbruget af TCCA, eftersom den pågældende vare hovedsageligt anvendes om sommeren. Dette har indvirkning på lagerbeholdningernes størrelse i løbet af året, hvor lagrene er størst om vinteren og betydeligt mindre i sommerperioden. Tallene for perioden 2007-2009 viser lagerbeholdningerne pr. 31. december i det pågældende år. Tallet for NUP viser imidlertid lagerbeholdningerne pr. 30. juni 2010, dvs. den periode, hvor lagerforbruget er størst. Derfor giver denne indikator ikke mulighed for at foretage en korrekt sammenligning mellem NUP og resten af den pågældende periode og anses således ikke for relevant i forbindelse med vurderingen af skade. |
7.4. Salgsmængde
(59) |
Den økonomiske krise havde negativ indflydelse på salgsmængden af den pågældende vare på EU-markedet. Stigningen i NUP skyldes hovedsageligt det øgede EU-forbrug som følge af genopretningen efter den økonomiske krise. Tabel 7 Salg
|
7.5. Markedsandel
(60) |
I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at genvinde sin markedsandel, som faldt betydeligt i den betragtede periode. Tabel 8 EU-markedsandel
|
7.6. Beskæftigelse og lønninger
(61) |
Beskæftigelsen i sektoren faldt i EU i den betragtede periode, navnlig som følge af nedlukningen af et af produktionsanlæggene (se betragtning 45). Derfor faldt EU-erhvervsgrenens lønomkostninger tilsvarende. Gennemsnitslønningerne pr. ansat har været relativt stabile i den betragtede periode. Tabel 9 Beskæftigelse
|
7.7. Produktivitet
(62) |
EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode og faldt markant med ca. 20 % i 2009. Dette skyldtes omorganiseringen i forbindelse med lukningen af produktionsanlæggene, som stillede produktionen i bero i seks måneder i 2009 indtil den endelige lukning af anlægget i januar 2010 (se betragtning 45). Produktiviteten steg på ny i NUP, selv om den i det første halvår til dels blev påvirket af de negative tendenser i 2009. Tabel 10 Produktivitet
|
7.8. Salgspriser
(63) |
De gennemsnitlige enhedspriser for TCCA i EU (som vist i nedenstående tabel) steg en smule mellem 2007 og 2009, men faldt derefter til 2007-niveauet i NUP. Stigningen i perioden 2007-2009 er i et vist omfang forbundet med produktmikseffekten (se fodnote 1 på s. 10). Tabel 11 Salgspris på EU-markedet
|
7.9. Rentabilitet
(64) |
Rentabiliteten på salget af TCCA i EU udviklede sig negativt fra og med 2007 med et betydeligt tab i 2009. Disse dårlige resultater skal ses på baggrund af, at en EU-producent lukkede et produktionsanlæg i det pågældende år. I NUP var rentabiliteten svagt positiv, men dog langt under det normale rentabilitetsniveau (dvs. 10 % (8)), som forventes for denne erhvervssektor. Dette viser, at den finansielle situation i EU-erhvervsgrenen stadig er svag. Tabel 12 Rentabilitet
|
7.10. Investeringer og investeringsafkast
(65) |
Der var ingen større kapitaludgifter i den betragtede periode. Indekstallene i tabellen viser de foretagne investeringer med henblik på at forbedre produktiviteten og produktionsprocessen. Indekset for investeringsafkast følger samme tendens som rentabiliteten. Tabel 13 Investeringer
|
7.11. Likviditet
(66) |
Likviditeten forblev positiv i den betragtede periode med undtagelse af 2009, hvor de ekstra omstruktureringsomkostninger skulle dækkes som følge af lukningen af et af produktionsanlæggene (se betragtning 45). Udviklingen i likviditeten fulgte udviklingen i rentabiliteten. Tabel 14 Likviditet
|
7.12. Dumpingmargenens størrelse
(67) |
Dumpingen fra Kina fortsatte i NUP på et niveau, som ligger betydeligt over foranstaltningernes nuværende niveau. På baggrund af den uudnyttede kapacitet og priserne på importen fra Kina kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen desuden ikke anses for at være ubetydelige. |
7.13. Genrejsning efter tidligere dumping
(68) |
Der blev indført antidumpingforanstaltninger i oktober 2005. Under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens overordnede situation og importen fra Kina i perioden fra 2007 til NUP kunne det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke har formået at genrejse sig helt efter disse virkninger på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger. |
7.14. Konklusion vedrørende skade
(69) |
Flere skadesindikatorer udviklede sig i negativ retning i den betragtede periode. Under hensyntagen til den generelt forværrede situation for EU-producenterne anses det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i den betragtede periode. |
8. Virkningerne af dumpingimporten og andre faktorer
8.1. Virkninger af dumpingimporten fra Kina
(70) |
Som nævnt i betragtning 49 steg importen af TCCA fra Kina betydeligt mellem 2007 og NUP både med hensyn til mængde og markedsandel. Der blev også konstateret et væsentligt prisunderbud (se betragtning 51). De fortsatte store mængder dumpingimport fra Kina fandt sted i forbindelse med et generelt stigende EU-forbrug i den betragtede periode, som i NUP nåede op på et niveau, der var 6 % højere end i 2007, på trods af et fald mellem 2007 og 2009. Som det fremgår af den forværrede situation for EU-erhvervsgrenen, var det hovedsageligt importen fra Kina, der fik gavn af det øgede forbrug. |
8.2. Virkninger af andre faktorer
(71) |
Kommissionen undersøgte nøje, om andre kendte faktorer end dumpingimporten fra Kina kunne have en indvirkning på den fortsatte skade, som EU-producenterne har lidt. |
(72) |
Sideløbende med dumpingimporten fra Kina er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenens svækkede resultater på markeder i tredjelande, hvor den også konkurrerede med kinesiske varer, navnlig på markedet i USA, fik negativ indflydelse på EU-produktionen. Dog er størsteparten af EU-producenternes aktiviteter rettet mod EU-markedet, hvilket i et vist omfang begrænser den potentielle virkning af den mindskede eksport. |
(73) |
Derudover fik den økonomiske krise også negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens resultater, hvilket medførte en nedgang i produktionen og omstrukturering hos en af EU-producenterne. Ikke desto mindre var indvirkningen af den økonomiske krise begrænset tidsmæssigt (en del af 2008 og 2009), mens den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen fortsat forværredes i den betragtede periode. Desuden viser udviklingen i NUP, at EU-erhvervsgrenen til en vis grad var begyndt at overvinde krisen. Det konkluderes derfor, at virkningen af den økonomiske krise ikke var uden betydning i dette tilfælde, men dog ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
8.3. Konklusion
(74) |
Den fortsatte dumpingimport fra Kina sammen med den økonomiske krise ændrede genopretningsprocessen og forværrede EU-erhvervsgrenens vanskeligheder. Selv om andre faktorer har medvirket til at forringe EU-erhvervsgrenens resultater, har ingen af disse været i stand til at bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Af disse årsager kan det konkluderes, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. |
E. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE
1. Indledende bemærkninger
(75) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev importen fra det pågældende land vurderet for at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat skade. |
(76) |
I vurderingen af den sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger udløber, blev følgende faktorer taget i betragtning på linje med de ovenfor opsummerede elementer i henseende til sandsynlighed for fortsat dumping. |
2. Importmængder og -priser for Kina
(77) |
Importen af TCCA fra Kina, der udgør ca. 98 % af den samlede import til EU, vandt fortsat markedsandel i den betragtede periode og nåede op på over 50 % i NUP. Det fremgik af undersøgelsen, at der blev importeret varer til dumpingpriser med en betydelig dumpingmargen. Desuden lå priserne på de kinesiske varer under EU-erhvervsgrenens priser i hele perioden og underbød EU-erhvervsgrenens priser med over 10 % (uden hensyntagen til de gældende antidumpingforanstaltninger). |
3. Uudnyttet kapacitet på markedet i Kina
(78) |
Som nævnt i betragtning 34 og 35 viste analysen af den uudnyttede kapacitet i Kina, at udnyttelsen af produktionskapaciteten fortsat var lav i den betragtede periode. Det konstateredes, at den anslåede overskydende produktionskapacitet var over tre gange større end for EU-markedet. Samtidig var der ifølge oplysningerne i forbindelse med anmodningen om fornyet undersøgelse kun et begrænset marked for den pågældende vare i Kina. |
4. EU-markedets tiltrækningskraft
(79) |
I betragtning af stigningen i importen og den uudnyttede kapacitet i Kina vil EU sandsynligvis tiltrække mere import fra Kina i fremtiden. Det faktum, at EU-markedet er attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter, kan ses på udviklingen i 2009, hvor produktionsunderskuddet i EU som følge af omstrukturering af sektoren til dels blev afhjulpet gennem ekstra import fra Kina. |
(80) |
Denne situation kan blive yderligere forværret på grund af, at de gældende antidumpingforanstaltninger på det amerikanske marked over for importen af TCCA fra Kina for nylig er blevet forlænget. Det må derfor forventes, at EU-markedet med udløbet af antidumpingforanstaltningerne i EU vil blive forholdsvis mere attraktivt. |
5. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat skade
(81) |
EU-erhvervsgrenen havde i mange år lidt under følgerne af dumpingimport fra Kina og befinder sig stadig i en vanskelig økonomisk situation. |
(82) |
Som det fremgår ovenfor, har undersøgelsen vist, at EU-erhvervsgrenen fortsat befandt sig i en skadevoldende situation i hele den betragtede periode. Ifølge grundforordningens artikel 11, stk. 2, er fortsat skade i sig selv en god indikator for, at skaden sandsynligvis også vil fortsætte i fremtiden, hvilket kunne tale for opretholdelse af foranstaltningerne. |
(83) |
I betragtning af den uudnyttede kapacitet i Kina og EU-markedets attraktivitet vil den store import fra Kina til dumpingpriser, der underbyder EU-producenternes salgspriser i betydelig grad, sandsynligvis fortsætte, hvis foranstaltningerne bortfalder. |
(84) |
Hvis de gældende foranstaltninger ikke forlænges, vil EU-erhvervsgrenens situation blive forværret og bringe selve dens eksistens i fare. Det kan derfor konkluderes, at en ophævelse af de gældende foranstaltninger efter al sandsynlighed vil medføre, at EU-erhvervsgrenen fortsat forvoldes skade. |
F. UNIONENS INTERESSER
1. Indledning
(85) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 var det nødvendigt at undersøge, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-producenternes, importørernes og brugernes interesser. |
(86) |
Det blev i tidligere undersøgelser konkluderet, at det ikke var imod Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger, giver det desuden mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger. |
(87) |
På dette grundlag blev det undersøgt, om det til trods for, at man var nået til den konklusion, at dumpingen med deraf følgende skade sandsynligvis ville fortsætte, tydeligt kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde. |
2. EU-erhvervsgrenens interesser
(88) |
På baggrund af konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 66 og i overensstemmelse med argumenterne til støtte for sandsynligheden for fortsat skade, jf. betragtning 78-81, kan det konkluderes, at den økonomiske situation for Unionens TCCA-industri, som led under den skadevoldende virkning af dumpingimporten fra Kina, og hvis situation forværredes som følge af den verdensomspændende økonomiske krise, vil blive yderligere forringet, hvis de gældende foranstaltninger udløber. |
(89) |
Det vurderes, at en videreførelse af foranstaltningerne vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen, som i dette tilfælde vil kunne genrejse sig efter de skadevoldende virkninger af tidligere dumping, som blev forværret af den økonomiske krise. Omvendt vil bortfald af foranstaltningerne stoppe EU-erhvervsgrenens genrejsning og i alvorlig grad true dens levedygtighed og som følge heraf dens eksistens og således mindske udbuddet og konkurrencen på markedet. |
3. Importørernes og brugernes interesser
(90) |
Alle kendte brugere, importører, forarbejdningsvirksomheder og senere TCCA-produktionsled blev kontaktet. |
(91) |
Kun to brugere henvendte sig og gav udtryk for, at de gik ind for opretholdelse af de gældende foranstaltninger. Begge hævdede, at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville have negative virkninger for konkurrencen på EU-markedet, men at det derimod ville give brugerindustrien mulighed for at vælge mellem et øget antal leverandører, som konkurrerer på markedsvilkår. Eftersom der ikke var andre parter, der gav sig til kende, foreligger der ikke bevis for, at en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne i dette tilfælde vil have alvorlige følger for importørerne og brugerne i Unionen. |
4. Konklusion vedrørende Unionens interesser
(92) |
Opretholdelsen af foranstaltninger kan forventes at bistå EU-erhvervsgrenen med deraf følgende gavnlige virkninger for konkurrenceforholdene på EU-markedet og en konsolidering af sektoren efter den økonomiske krise og omstruktureringen. Ydermere kan opretholdelsen af foranstaltningerne forventes at være til fordel for brugerne og importørerne ved at bevare en bred vifte af leverandører på EU-markedet. |
(93) |
I betragtning af alle ovenstående forhold konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de pågældende foranstaltninger. |
G. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(94) |
Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning. |
(95) |
Det fremgår af det ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende importen af TCCA med oprindelse i Kina bør opretholdes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af trichlorisocyanursyre og tilberedninger heraf, også kaldet »symclosen« i den internationale fællesbenævnelse (INN), henhørende under KN-kode ex 2933 69 80 og ex 3808 94 20 (Taric-kode 2933698070 og 3808402020) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende virksomheder:
Virksomhed |
Antidum-pingtold |
Taric- tillægs-kode |
Hebei Jiheng Chemical Co. Limited |
8,1 % |
A604 |
Puyang Cleanway Chemicals Limited |
7,3 % |
A628 |
Heze Huayi Chemical Co. Limited |
3,2 % |
A629 |
Zhucheng Taisheng Chemical Co. Limited |
40,5 % |
A627 |
Alle andre virksomheder |
42,6 % |
A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget. Hvis der ikke forelægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2011.
På Rådets vegne
M. KOROLEC
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 261 af 7.10.2005, s. 1.
(3) Toldsatserne varierer fra 7,3 % (Puyang) til 8,1 % (Hebei), 14,1 % (Heze), 40,5 % (Zhucheng) til 42,6 % (andre eksporterende producenter).
(4) EUT L 254 af 29.9.2010, s. 1.
(5) EUT C 104 af 23.4.2010, s. 15.
(6) EUT C 270 af 6.10.2010, s. 7.
(7) Den pågældende vare fremstilles i forskellige former inden for to hovedkategorier: granulat- og pulverprodukter på den ene side og tabletter på den anden side. Priserne på tabletter er højere end priserne på granulat- og/eller pulverprodukter. Dette indebærer, at priserne på den pågældende vare kan variere alt efter variationer i sammensætningen af et bestemt produktmiks, således at et produktmiks med en større andel tabletter er dyrere end et produktmiks med en forholdsmæssig større andel granulat- og pulverprodukter.
(8) Se fortjenstmargenen før skat, som er fastsat i betragtning 181 i Kommissionens forordning (EF) nr. 538/2005 (EUT L 89 af 8.4.2005, s. 4).
BILAG
Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og udformet på følgende måde:
1. |
Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen. |
2. |
Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den [mængde] trichlorisocyanursyre, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] [Taric-tillægskode] i [land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte. Dato og underskrift.« |
AFGØRELSER
30.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 346/17 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 19. december 2011
om ændring af Rådets forretningsorden
(2011/900/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til artikel 2, stk. 2, i bilag III til Rådets forretningsorden (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 3, stk. 3, første og fjerde afsnit, i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, der er knyttet til traktaterne fastsætter, at indtil den 31. oktober 2014, når Rådet vedtager en retsakt med kvalificeret flertal, kontrolleres det, hvis et medlem af Rådet kræver det, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62 % af Unionens samlede befolkning beregnet i overensstemmelse med befolkningstallene i artikel 1 i bilag III til Rådets forretningsordenen (i det følgende benævnt »forretningsordenen«). |
(2) |
I henhold til artikel 2, stk. 2, i bilag III til forretningsordenen tilpasser Rådet med virkning fra den 1. januar hvert år de tal, der er nævnt i artikel 1 i det omhandlede bilag, i overensstemmelse med de oplysninger, Den Europæiske Unions Statistiske Kontor har til rådighed pr. 30. september det foregående år. |
(3) |
Forretningsordenen bør derfor tilpasses i overensstemmelse hermed for 2012 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 1 i bilag III til forretningsordenen affattes således:
»Artikel 1
Med henblik på anvendelsen af artikel 16, stk. 5, i TEU og artikel 3, stk. 3 og 4, i protokol (nr. 36) om overgangsbestemmelser, der er knyttet til traktaterne, fastsættes det samlede befolkningstal for hver medlemsstat for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 således:
Medlemsstat |
Befolkning (× 1 000) |
Tyskland |
81 751,6 |
Frankrig |
65 075,4 |
Det Forenede Kongerige |
62 435,7 |
Italien |
60 626,4 |
Spanien |
46 152,9 |
Polen |
38 200,0 |
Rumænien |
21 413,8 |
Nederlandene |
16 655,8 |
Grækenland |
11 325,9 |
Belgien |
10 918,4 |
Portugal |
10 637,0 |
Den Tjekkiske Republik |
10 532,8 |
Ungarn |
9 985,7 |
Sverige |
9 415,6 |
Østrig |
8 404,3 |
Bulgarien |
7 504,9 |
Danmark |
5 560,6 |
Slovakiet |
5 435,3 |
Finland |
5 375,3 |
Irland |
4 480,9 |
Litauen |
3 244,6 |
Letland |
2 229,6 |
Slovenien |
2 050,2 |
Estland |
1 340,2 |
Cypern |
804,4 |
Luxembourg |
511,8 |
Malta |
417,6 |
I alt |
502 486,7 |
Tærskel (62 %) |
311 541,8«. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2012.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2011.
På Rådets vegne
M. KOROLEC
Formand
(1) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).