12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/1

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 2866/98 af 31. december 1998 om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen (1), fastsætter omregningskurserne fra og med den 1. januar 1999.

(2)

I henhold til artikel 4 i tiltrædelsesakten fra 2003 er Letland en medlemsstat med dispensation som defineret i artikel 139, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(3)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/387/EU af 9. juli 2013 om Letlands indførelse af euroen den 1. januar 2014 (2) opfylder Letland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen til fordel for Letland ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

(4)

Indførelsen af euroen i Letland er betinget af, at der vedtages en omregningskurs mellem euroen og den lettiske lats. Denne omregningskurs fastsættes til 0,702804 lats pr. 1 euro, hvilket svarer til den nuværende centralkurs for lats i valutakursmekanismen (ERM II).

(5)

Forordning (EF) nr. 2866/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/2

(1)

I december 2009 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved forordning (EU) nr. 1247/2009 (2) (»forordningen om midlertidige antidumpingforanstaltninger«) en midlertidig antidumpingtold på importen af tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder mindst 99,95 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

I juni 2010 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 511/2010 (3) en endelig antidumpingtold på 64,3 % på importen af samme vare. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(3)

I januar 2012 udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 14/2012 (4) de gældende foranstaltninger til også at omfatte importen af den pågældende vare afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

(4)

Kommissionen modtog i november 2012 en anmodning i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, om en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Folkerepublikken Kina, ved import af visse former for let ændret tråd af molybdæn, som vægtmæssigt indeholder 97 % molybdæn eller derover, men under 99,95 %, med oprindelse i Kina, og om at gøre denne import til genstand for registrering.

(5)

Anmodningen blev indgivet af Plansee SE (»Plansee«), en EU-producent af visse former for tråd af molybdæn, der deltog i den oprindelse undersøgelse.

(6)

Anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Folkerepublikken Kina omgås gennem importen af visse former for let ændret tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder 97 % molybdæn og derover, men under 99,95 %, med oprindelse i Kina.

(7)

Efter at have hørt det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, og den iværksatte derfor ved forordning (EU) nr. 1236/2012 (5) (»indledningsforordningen«) en undersøgelse af den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse former for tråd af molybdæn med oprindelse i Kina og pålagde desuden toldmyndighederne at registrere importen til Unionen af tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder 97 % molybdæn og derover, men under 99,95 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8102 96 00 (Taric-kode 8102960030), med oprindelse i Folkerepublikken Kina, fra den 21. december 2012.

(8)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder mindst 99,95 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm (»ren molybdæn«), med oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8102 96 00.

(9)

Den undersøgte vare, altså den vare, der angiveligt omgår foranstaltningerne, er den samme som i betragtning 7 som vægtmæssigt indeholder 97 % af molybdæn eller derover men under 99,95 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm, med oprindelse i Kina.

(10)

Kommissionen underrettede officielt de kinesiske myndigheder om indledningen af undersøgelsen og sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter i Kina og importører i Unionen, som den vidste, var berørt af sagen. De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejde kunne føre til anvendelse af artikel 18 i grundforordningen, som indebærer, at afgørelsen kan træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(11)

To eksporterende producenter besvarede Kommissionens spørgeskema. Den ene af disse virksomheder, som også samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, er en egentlig eksporterende producent af den undersøgte vare. Hvad angår den anden virksomhed, angav den ikke salg af den undersøgte vare. Der blev derfor set bort fra virksomhedens bevarelse.

(12)

Fire importører besvarede Kommissionens spørgeskema. En af dem angav ingen import af den undersøgte vare og viste sig at være en bruger af tråd af molybdæn.

(13)

Kommissionen gennemførte kontrolbesøg hos den samarbejdsvillige eksporterende producent fra Kina på to lokaliteter:

og hos følgende EU-importør:

(14)

Der blev ikke aflagt kontrolbesøg hos de tre andre importører, men deres bemærkninger blev behørigt behandlet i forbindelse med undersøgelsen.

(15)

Undersøgelsesperioden dækkede perioden fra 1. januar 2008 til 30. september 2012 (»UP«) med henblik på at undersøge den påståede ændring i handelsmønstret. Rapporteringsperioden (»RP«) dækkede perioden fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012 med henblik på at undersøge, om importen foregik til priser, der lå under den skadevoldende pris, som blev fastlagt i den undersøgelse, der førte til de gældende foranstaltninger, og fastslå om der fandt dumping sted.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af den mulige omgåelse foretaget ved at analysere:

(17)

Undersøgelsen viste, at den undersøgte vare er tråd fremstillet af molybdæn (mellem 99,6 % og 99,7 %) og sædvanligvis lanthan (»La«) (mellem 0,25 og 0,35 %). Denne legering indeholder også andre kemiske stoffer og er kendt som »doteret molybdæn«, »MoLa« eller »ML«. Den pågældende vare og den undersøgte vare tariferes for øjeblikket begge under KN-kode 8102 96 00. Som det fremgår af det følgende, blev der i forbindelse med undersøgelsen ikke påvist forskelle i produktionsprocessen for den undersøgte vare og den pågældende vare, bortset fra en lav procentdel af lanthan i forhold til molybdæn i blandingsprocessen. Desuden bekræftede den samarbejdsvillige eksporterende producent, at produktionsomkostningerne for den undersøgte vare er de samme som for den pågældende vare. Dette betyder, at der ikke er nogen økonomisk fordel for den eksporterende producent ved at fremstille den undersøgte vare, bortset fra omgåelsen af de gældende foranstaltninger. Det blev desuden konstateret, at brugerne af den pågældende vare skiftede til den undersøgte vare efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, hvilket godtgør, at der for brugerne ikke er nogen forskel mellem den pågældende vare og den undersøgte vare.

(18)

Som det fremgår af betragtning 15 i forordningen om midlertidige foranstaltninger bruges den pågældende vare hovedsageligt til metalbelægning af dele til køretøjer (f.eks. gearkasser), dele til fly eller til elektriske kontakter. De mest handlede diametre af den pågældende vare er 2,31 mm og 3,17 mm, som anvendes til flammesprøjtning eller buesprøjtning.

(19)

Tre parter påstod, at den undersøgte vare og den pågældende vare har forskellige grundlæggende egenskaber. Efter anmodning fra to af disse parter blev der arrangereret en høring mellem GTV, JDC og Plansee under ledelse af høringskonsulenten i april 2013. Som nærmere beskrevet herunder fokuserede høringen på de påståede tekniske forskelle mellem den pågældende vare og den undersøgte vare og den økonomiske berettigelse for at importere den undersøgte vare til EU-markedet.

(20)

GTV og JDC påstod under høringen og i deres skriftelige bemærkninger, at den undersøgte vare har andre grundlæggende fysiske egenskaber, der adskiller sig væsentligt fra den pågældende vare. Nærmere bestemt påstod de, at navnlig duktiliteten, altså materialets evne til at strækkes til et begrænset tværmål uden at gå i stykker under påvirkning af trækkraften, den undersøgte vares strækningsparametre og egenskaber som belægning er væsentligt bedre end for den pågældende vare.

(21)

Til at underbygge denne påstand fremlagde de to parter en række artikler og undersøgelser, som havde til formål at vise, at en legering af molybdæn og lanthan giver en vare, som bedre kan modstå skøre brud og har en bedre strækning end den pågældende vare. Parterne påstod også, at oplysningerne på Plansees websted beviser, at den undersøgte vare har bedre egenskaber end den pågældende vare.

(22)

Hvad angår varens egenskaber, foreslog Plansee med henblik på at undersøge, om den undersøgte vare og den pågældende vare har forskellige grundlæggende egenskaber, at anmode et uafhængigt institut om at sammenligne den undersøgte vare og den pågældende vare.

(23)

Efter høringen blev ovennævnte anmodning behandlet på grundlag af de oplysninger, de blev indsamlet under undersøgelsen, navnlig købsordrer fra importører til den eksporterende producent, den eksporterende producents uddybninger af virksomhedens produktionsproces, det kemiske indhold samt de stræknings- og trækningsegenskaber, som fremgår af kvalitetscertifikaterne, handelsfakturaer udstedt af den eksporterende producent og manglen på kommercielle oplysninger til kunderne om de forbedrede egenskaber for den undersøgte vare i forhold til den pågældende vare. Alle oplysninger bekræftede, at kunderne ikke havde efterspurgt bedre egenskaber, og at producenten af den undersøgte vare heller ikke havde leveret sådanne. Det blev derfor konkluderet, at der ikke var brug for en ekspertudtalelse. Anmodningen blev derfor afvist.

(24)

I lyset af dette har undersøgelsen bekræftet, at de forbedrede egenskaber, jf. betragtning 20, afhænger af indholdet af lanthan og af, om der anvendes en optimeret produktionsproces. Den samarbejdsvillige eksporterende producent godtgjorde dog ikke, at virksomheden iværksatte den optimerede produktionsproces for den undersøgte vare, som eksporteredes til Unionen i UP. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet.

(25)

En part påstod, at den undersøgte vare havde bedre belægningsegenskaber. Parten fremlagde dog ikke tilstrækkelige beviser for denne udtalelse. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet.

(26)

To parter påstod, at den undersøgte vares brudsejhed var forbedret. Dette betyder, at tråden aldrig knækker, når den udrulles i en sprøjtemaskine. Parterne blev dog anmodet om at fremlægge dokumentation herfor, men gjorde det ikke. Da der ikke blev fremlagt beviser, afvistes påstanden.

(27)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at den undersøgte vare ikke har andre egenskaber end den pågældende vare.

(28)

De oplysninger, der blev indsamlet under kontrolbesøgene, viste desuden, at brugere/importører ikke specifikt efterspørger en vare med de påståede bedre fysiske egenskaber, jf. betragtning 20) når de placerer deres ordrer. Ingen af dem efterspurgte et specifikt indhold af lanthan men et indhold på mindst 99 % ren molybdæn. Kun én kunde efterspurgte specifikke fysiske egenskaber for parametrene strækning og trækning. I dette tilfælde testede den eksporterende producent disse parametre og fremsendte kvalitetscertifikater til kunden. Da disse certifikater også blev udstedt for den pågældende vare, var det muligt at sammenligne de to varer på disse parametre. Sammenligningen viste, at kravene til strækning og trækning var identiske for de to varer.

(29)

Undersøgelsen viste desuden at den eksporterende producent ikke informerede markedet eller sine kunder om de påståede fordele ved den undersøgte vare i forhold til den pågældende vare og ikke markedsførte den let ændrede MoLa-tråd som et nyt eller anderledes produkt.

(30)

På grundlag af et patent registreret af Plansee i januar 1996 påstod en part, at den pågældende vare og den undersøgte vare var forskellige. Analyser af denne påstand viste, at patentet ikke vedrørte den undersøgte vare, men derimod anvendelsen af en molybdænlegering som tilledning til lamper, elektronrør og tilsvarende komponenter. Desuden var diametermålene for denne varetype mindre end de diametermål, der er defineret for den undersøgte vare. Som nævnt ovenfor i betragtning (24) var MoLas forbedrede egenskaber i forhold til den pågældende vare betinget af anvendelsen af en optimeret produktionsproces. Derfor blev denne påstand afvist.

(31)

Det blev derfor konkluderet, at den pågældende vare og den undersøgte vare ud fra kundernes synspunkt minder meget om hinanden.

(32)

En part påstod, at tilbuddene på Plansees websted viser, at de udbyder den undersøgte vare ikke kun inden for termisk sprøjtning, men også inden for flere andre områder (f.eks. lampedele, trådtilskæringsindustrien). Plansee bemærkede dog, at de kommercielle oplysninger på virksomhedens websted angiver de diametermål, som de kan levere. Desuden viste undersøgelsen, at Plansees salg på andre områder er meget begrænset (nemlig under 2 % målt i mængde i forhold til salget af den pågældende vare), og at der anvendes en optimeret produktionsproces. Derfor blev denne påstand afvist.

(33)

En part påstod, at Plansee allerede fremstillede den undersøgte vare, da de indgav den klage, som førte til indledningen af den oprindelige undersøgelse, og at Plansee, eftersom de mener, at den undersøgte vare og den pågældende vare har de samme grundlæggende egenskaber, skulle have ladet denne vare være omfattet af den oprindelige undersøgelses varedækning. Som nævnt ovenfor i betragtning 32 bekræftede undersøgelsen imidlertid, at denne MoLa-tråd er forskellig fra den undersøgte vare. Varens diametermål er generelt mindre end 1 mm, og den anvendes hovedsagelig i belysningsindustrien. Som nævnt i tabel 1 begyndte importen af den undersøgte vare desuden først efter, at der var blevet indført midlertidige foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare. Eftersom den undersøgte vare ikke blev importeret i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, var der derfor ingen grund til at lade denne vare være omfattet af varedækningen. Derfor blev denne påstand afvist.

(34)

En part påstod, at udvidelsen af udbuddet fra 99,5 % til 97 % ville omfatte alle former for molybdænlegeringer og, at disse varer således ikke ville findes på EU-markedet (f.eks. markedet for redrawing-tråd). For det første fremlagde denne part ingen beviser for sin påstand. For det andet viste undersøgelsen, at kun én eksporterende producent eksporterede MoLa til Unionen i UP og ingen andre legeringer, som kunne høre under definitionen af den undersøgte vare. For det tredje viste undersøgelsen, at EU-markedet for redrawing-tråd og salg af molybdænlegeringer er meget begrænset. Endelig vil udvidelsen af foranstaltningerne ikke gøre det umuligt at importere den undersøgte vare. Påstanden afvistes derfor.

(35)

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt den i betragtning 19 nævnte ændring ændrede den pågældende vares grundlæggende egenskaber, viste oplysningerne fra de samarbejdsvillige parter, jf. betragtning 24 til 32, at den undersøgte vare har de samme grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål som den pågældende vare.

(36)

Det blev således konkluderet, at der ikke er nogen relevante forskelle i de fysiske egenskaber mellem den undersøgte vare og den pågældende vare. Det konkluderedes derfor, at den undersøgte vare anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(37)

Det må derfor konkluderes, at den undersøgte vare kun er let ændret i forhold til den pågældende vare og kun importeres med den økonomiske begrundelse at omgå den gældende antidumpingtold.

(38)

Der kunne ikke indhentes oplysninger om importen til Unionen direkte fra Eurostats data, idet den KN-kode, som den undersøgte vare tariferes under, også omfatter andre varer end den undersøgte vare. I mangel af specifikke importstatistikker for den undersøgte vare blev Eurostats data derfor justeret i overensstemmelse med den metode, der blev foreslået i anmodningen. Importmængderne af den undersøgte vare til Unionen blev således fastlagt på grundlag af et skøn over EU-forbruget af tråd af molybdæn justeret med den samlede EU-produktion af den pågældende vare. Det fandtes, at denne metode var pålidelig til indhentning af oplysninger vedrørende den undersøgte vare.

(39)

Som nævnt i betragtning 11 samarbejdede kun en enkelt eksporterende producent i Kina i forbindelse med undersøgelsen. Ud fra en sammenligning af oplysningerne fra denne eksporterende producent og de justerede Eurostat-data, jf. foregående betragtning, kunne det dog fastslås, at denne virksomhed tegnede sig for hovedparten af den samlede EU-import af den undersøgte vare i UP og dermed kunne betegnes som repræsentativ for den samlede EU-import af tråd af molybdæn.

(40)

Som det fremgår af tabellen herunder ophørte importen til Unionen af den pågældende vare helt efter indførelsen af de endelige foranstaltninger i juni 2010 og blev umiddelbart erstattet af importen af den undersøgte vare.

Tabel 1

Udvikling i importen af den pågældende vare og den undersøgte vare med oprindelse i Kina

(41)

Undersøgelsen bekræftede, at de parter, der købte den undersøgte vare efter indførelsen af den midlertidige told, købte den pågældende vare før indførelsen af foranstaltningerne. Disse parter købte 99,8 % af den samlede mængde af den undersøgte vare i RP.

(42)

To interesserede parter påstod, at de allerede i 2007 indledte et projekt med henblik på udvikling af den undersøgte vare i Kina, og derfor var eksporten af den undersøgte vare ikke forbundet med indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare. Undersøgelsen kunne imidlertid ikke bekræfte eksistensen af et sådant projekt. Der blev udelukkende fremlagt én e-mail, referatet af en telekonference og eksport af en prøve af den undersøgte vare med henblik på videre analyser. Desuden førte dette projekt ikke til, at den undersøgte vare blev solgt til Unionen før indførelsen af de midlertidige foranstaltninger over for den pågældende vare, nemlig i oktober 2010. At der tilsyneladende blev indledt et projekt i 2007, ændrer imidlertid ikke ved den konklusion, at den pågældende vare og den undersøgte vare er ens. Undersøgelsens konklusion, at der ikke var andre økonomiske begrundelser for eksporten af den undersøgte vare end indførelsen af foranstaltningerne over for den pågældende vare, står ligeledes til troende.

(43)

Undersøgelsen viste desuden, at den undersøgte vare ikke blev solgt til andre lande end Unionen, og at der kun blev solgt begrænsede mængder på det kinesiske marked i UP, jf. tabel 2 nedenfor.

Tabel 2

Den undersøgte vare opgjort pr. marked

(44)

På grundlag af ovenstående afvises påstanden.

(45)

Den samlede stigning i eksporten af den undersøgte vare til Unionen fra Kina efter indførelsen af de midlertidige og endelige foranstaltninger og det sideløbende fald i importen af den pågældende vare udgjorde en ændring i handelsmønstret mellem Kina og Unionen.

(46)

Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkelig gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden.

(47)

Som nævnt i betragtning 45 konkluderedes det, at der var en ændring i handelsmønstret.

(48)

Som nævnt i betragtning 28 og 29 viste undersøgelsen, at hverken den eksporterende producent eller importørerne informerede markedet eller deres kunder om de påståede fordele ved den undersøgte vare i forhold til den pågældende vare og ikke markedsførte den undersøgte vare som et nyt eller anderledes produkt.

(49)

Desuden anvendes både den pågældende vare og den undersøgte vare hovedsagelig som sprøjtetråd i bilindustrien, og slutbrugerne er de samme for begge varer.

(50)

En part påstod, at den undersøgte vare medfører betydelige forbedringer, når den anvendes som sprøjtetråd. Disse forbedringer har en virkning for produktiviteten i forbindelse med belægning af geardele, da de mindsker produktionsafbrydelser som følge af skøre brud på tråden. Undersøgelsen har dog bekræftet, at denne part ikke solgte den undersøgte vare eller informerede sine kunder om de påståede anderledes tekniske egenskaber eller om de forbedringer, som den undersøgte vare medførte. Desuden efterspurgte kunderne ikke specifikt forbedringerne. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet.

(51)

En part påstod, at en bruger skiftede til den undersøgte vare på grund af tekniske fejl i den pågældende vare. Parten blev dog anmodet om at fremlægge dokumentation herfor, men gjorde det ikke. Da der ikke blev fremlagt beviser, afvistes påstanden.

(52)

GTV påstod, at MoLa til brug i forbindelse med sprøjtebelægning giver bedre resultater i form af belægningens mikrohårdhed. Dermed kan man undgå slid ved overførsel af materiale fra overfladen af en komponent, der gnider på en anden. Parten indsendte testresultater fra et uafhængigt laboratorium, der viste, at mikrohårdheden kan forbedres ved brug af MoLa. Den metode, som det uafhængige laboratorium anvendte, garanterede ikke resultatet, da testen blev udført på kun en batch af tråd, hvorimod parten påstod, at yderligere testanalyser ville omfatte mange batcher Desuden blev den kemiske sammensætning af stikprøven ikke analyseret, hvilket betyder, at der ikke er nogen garanti for, at den analyserede batch i realiteten var den undersøgte vare. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet.

(53)

Undersøgelsen afdækkede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for importen af den undersøgte vare end undgåelse af betaling af den gældende told.

(54)

I mangel af en anden tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1, andet punktum, konkluderes det derfor, at ændringen i handelsmønsteret mellem Kina og Unionen skyldtes indførelsen af de gældende foranstaltninger.

(55)

For at undersøge, om importen af den undersøgte vare i henseende til mængder og priser underminerede de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger, anvendte Kommission de oplysninger, som en samarbejdsvillig eksporterende producent havde indsendt, jf. betragtning (39).

(56)

Stigningen i importen af den undersøgte vare fra Kina efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger var betydelig målt i mængder. Importen fra Kina til Unionen i RP svarer til importniveauet af den pågældende vare med oprindelse i Kina i 2008 før indførelsen af foranstaltningerne.

(57)

Sammenligningen af skadestærsklen som fastsat i den oprindelige forordning og den vejede gennemsnitlige eksportpris viste betydeligt underbud. Det konkluderedes derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves, både i henseende til mængde og pris.

(58)

Eksportprisen for den undersøgte vare blev fastslået på grundlag af de verificerede oplysninger, som den samarbejdsvillige eksporterende producent indsendte.

(59)

Det blev konstateret, at eksportpriserne var en anelse lavere end eksportpriserne på den pågældende vare som tidligere fastlagt i den oprindelige undersøgelse. To interesserede parter bekræftede, at der næsten ikke er nogen prisforskel mellem den pågældende vare og den undersøgte vare.

(60)

Derfor blev det i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, fundet hensigtsmæssigt at sammenligne den normale værdi som tidligere fastslået i den oprindelige undersøgelse med eksportprisen på den undersøgte vare.

(61)

Som nævnt i betragtning 24 og 25 i forordningen om midlertidige foranstaltninger blev USA anset for at være et egnet referenceland med markedsøkonomi. Eftersom referencelandets producent kun havde et marginalt salg på hjemmemarkedet i USA, skal det erindres, at man fandt, at det var urimeligt at anvende data om salget på hjemmemarkedet i USA som grundlag for at fastsætte eller beregne den normale værdi. Derfor blev den normale værdi for Kina fastsat på baggrund af USA's priser ved eksport til andre tredjelande, herunder Unionen.

(62)

En part påstod, at den normale værdi, som var blevet fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, burde tilpasses, eftersom prisen på molybdænoxid, som er en afgørende faktor for prisfastsættelsen af både den pågældende vare og den undersøgte vare, faldt drastisk i rapporteringsperioden for denne undersøgelse. Som nævnt ovenfor i betragtning 61 blev den normale værdi i forbindelse med den oprindelige undersøgelse fastsat på grundlag af eksportprisen fra en producent hjemmehørende i USA og ikke på grundlag af omkostningerne. Derfor er det i dette tilfælde ikke hensigtsmæssigt at foretage en tilpasning baseret på omkostninger. Da prisen på det vigtigste råmateriale faldt betydeligt, er det i dette tilfælde endda endnu mere oplagt, at priselementer bør anvendes til fastsættelse af den normale værdi.

(63)

Tilpasningen af den normale værdi blev derfor foretaget på grundlag af prisudviklingen for den undersøgte vare. Da producenten i USA havde standset sine aktiviteter, og da der ikke forelå nogen oplysninger fra referencelandet, blev tilpasningen foretaget på baggrund af de priser, som Plansee havde angivet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og i RP. Denne tilpasning førte til en nedjustering på omtrent 20 % i forhold til den normale værdi, der var fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(64)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den tilpassede vejede gennemsnitlige normale værdi som fastsat i den oprindelige undersøgelse og de vejede gennemsnitlige eksportpriser på den undersøgte vare i denne undersøgelses RP, udtrykt i procent af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(65)

Det fremgik af sammenligningen mellem den tilpassede vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(66)

Én eksporterende producent i Kina anmodede om fritagelse for de mulige udvidede foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 4, og indsendte en besvarelse af fritagelsesformularen.

(67)

Undersøgelsen har dog bekræftet, at denne producent omgik de gældende foranstaltninger. Det blev derfor konkluderet at afvise anmodningen.

(68)

På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af tråd af molybdæn med oprindelse i Kina blev omgået ved import af en let ændret tråd af molybdæn med oprindelse i Kina.

(69)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina udvides til også at gælde for import af den undersøgte vare.

(70)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, der fastlægger, at enhver udvidelse af foranstaltningerne bør anvendes over for registreret import fra datoen for en sådan registrering, bør der opkræves antidumpingtold på al import til Unionen af tråd af molybdæn, der vægtmæssigt indeholder mindst 97 % molybdæn, men under 99,95 % molybdæn, med største tværmål over 1,35 mm, dog ikke over 4,0 mm, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8102 96 00 (Taric-kode 8102960030), som importeres til Unionen og registreres i henhold til indledningsforordningen.

(71)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget hensyn til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne. Ingen af de fremsatte påstande gav anledning til at ændre de endelige konklusioner —

Kilde:

JDC's besvarelse.

Kilde:

JDC's besvarelse.

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/10

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Salame Brianza«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Ansøgningen vedrører en ændring af varespecifikationen, der indebærer en præcisering af produktionsmetoden, mærkningen og tilpasningerne til den gældende lovgivning, navnlig om kontrol.

(3)

Kommissionen har gennemgået de pågældende ændringer og konkluderet, at de er berettigede. Da der er tale om en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50 til 52 —

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/15

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 40/2013 af 21. januar 2013 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (2), fastsættes der kvoter for 2013.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2013, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/17

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/19

(1)

Efter en anmeldelsesforberedende fase anmeldte Sverige den 7. december 2011 en støtteforanstaltning vedrørende en ny multiarena i Uppsala til Kommissionen. Den 17. januar 2012 sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger. Sverige fremsendte sit svar den 16. februar 2012.

(2)

Ved brev af 22. marts 2012 underrettede Kommissionen Sverige om, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde over for støtten.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at indsende deres bemærkninger.

(4)

Kommissionen modtog bemærkninger fra én interesseret part. Den videresendte disse til Sverige, som fik mulighed for at reagere herpå. De svenske myndigheders bemærkninger blev modtaget ved brev dateret den 3. august 2012.

(5)

Sverige fremsendte desuden yderligere oplysninger i oktober og november 2012.

(6)

Sverige har givet afkald på retten til at modtage dokumenter på svensk ("sprogdispensation") og har valgt engelsk som det autentiske sprog.

(7)

De parter, der er involveret i projektet med Uppsala Arena, er Uppsala kommune (3) (herefter "kommunen") og tre virksomheder, der har eller efter at være blevet etableret vil have, privat ejerskab, nemlig Arenaselskabet, Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget.

(8)

Arenaselskabet skal varetage ledelsen og koordineringen af multiarenaprojektet, indtil Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget er blevet stiftet. Arenaselskabet er den eneste virksomhed, der eksisterer på nuværende tidspunkt. Den ejes af de private virksomheder SH Bygg (45 %), Aros Holding (45 %) og idrætsklubben Almtuna IS (10 %).

(9)

Fastighetsbolaget vil opføre og eje multiarenaen. Aktionærerne i Fastighetsbolaget vil udelukkende være private investorer. Kommunen vil fastlægge krav for at sikre, at Fastighetsbolagets udvælgelse vil blive forvaltet så objektivt, åbent og gennemsigtigt som muligt. Arenaselskabet vil stille forslag til kommunen om mulige og berettigede investorer, og kommunen vil være ansvarlig for godkendelsen af og beslutningen om, hvilke investorer der skal udvælges og etablere Fastighetsbolaget (4). Multiarenaprojektet får en webportal, som kan give orientering og kommunikation til interesserede parter. Via denne portal vil interesserede parter få mulighed for at tilkendegive interesse i at investere i Fastighetsbolaget (5). Kommunen vil dog ikke have andele i multiarenaen eller som sådan have indflydelse på Fastighetsbolagets aktiviteter, men vil til gengæld for sit tilskud få en købsoption på Fastighetsbolaget.

(10)

Multiarenaens drift vil blive varetaget af Evenemangsbolaget, som vil være ejet af private investorer. Ejeren/ejerne af Evenemangsbolaget kan være forskellige fra ejerne af Fastighetsbolaget. Evenemangsbolaget vil blive udvalgt af Fastighetsbolaget i overensstemmelse med de krav, som kommunen har fastlagt med henblik på at sikre, at udvælgelsen af Evenemangsbolaget er åben, gennemsigtig og objektiv og i overensstemmelse med de anførte udvælgelseskriterier (6).

(11)

På baggrund af resultaterne af de undersøgelser, der er blevet gennemført (7), hævder kommunen, at det er nødvendigt at opføre en multiarena af den anførte størrelse for at kunne opfylde de nuværende og fremtidige behov for faciliteter til sports- og kulturarrangementer.

(12)

Multiarenaen vil blive udformet, så den kan huse adskillige sportsgrene (ishockey, basketball, floorball, håndbold og ridesport), adskillige former for kulturelle arrangementer og underholdningsarrangementer (koncerter, familieunderholdning, tv-produktioner og gallaarrangementer) såvel som forskellige former for møder (kongresser, konferencer, virksomhedsmøder, handelsmesser, virksomhedsarrangementer). Det største lokale i multiarenaen vil have plads til 8 500 tilskuere til sportsbegivenheder og 10 000 til andre arrangementer (8). Multiarenaen vil også komme til at huse et motionsrum og restauranter.

(13)

På nuværende tidspunkt er der seks multiarenaer og koncertsale i Uppsala, hvoraf fire ejes af kommunen, og to er privatejede. Desuden er der andre store multiarenaer inden for 1-2 timers kørsel fra Uppsala, f.eks. i Stockholm. De svenske myndigheder hævder imidlertid, at den nuværende kapacitet ikke opfylder behovet for arenakapacitet og ikke gør det muligt at byde ind som vært for store sports- og kulturarrangementer, samt at øvrige udvidelsesalternativer ville være dyrere for kommunen (9).

(14)

Kommunen ville foretrække et scenario, hvor kapaciteten udvides for private investorers regning og uden offentligt tilskud, men dette er ikke realistisk.

(15)

Kommunen kommer til at deltage økonomisk på to måder, nemlig for det første ved at give et direkte tilskud til opførelsen af multiarenaen og for det andet ved at udleje det areal, som multiarenaen vil blive opført på, til Fastighetsbolaget.

(16)

For så vidt angår tilskuddet, er multiarenaens budget på 650 mio. SEK (svarende til 72 mio. EUR). Kommunen giver et tilskud på 150 mio. SEK (eller 16,5 mio. EUR), mens resten hovedsagelig finansieres ved en blanding af private investeringer og lånoptagning som følger: Fastighetsbolagets private investorer bidrager med 75-100 mio. SEK (8-11 mio. EUR), og Fastighetsbolaget optager lån på mellem 400 og 425 mio. SEK (44-47 mio. EUR) uden nogen form for kommunal garanti.

(17)

Kommunen vil til gengæld for sit tilskud få en købsoption ("købsoptionen") på multiarenaen. Denne købsoption, der er overdragelig, kan udøves fra år 6 og indtil år 25 fra ikrafttrædelsesdatoen. For at udøve denne købsoption skal optionsindehaveren betale et gebyr i henhold til de vilkår, der er fastlagt i optionsaftalen. Et muligt scenario i år 10 fastsætter et sådant gebyr til 47,3 mio. SEK (5 mio. EUR). Ifølge de svenske myndigheder udgør nettonutidsværdien af købsoptionen 128 mio. SEK (15 mio. EUR) i det værst tænkelige tilfælde (hvilket ville betyde, at værdien af det kommunale tilskud er 22 mio. SEK (2,6 mio. EUR)) (10). Ifølge Sverige har kommunen ingen interesse i at komme til at eje multiarenaen, og værdien for kommunen af købsoptionen ligger i muligheden for at sælge optionen videre i fremtiden for at få dækket det tilskud, som kommunen gav til multiarenaen.

(18)

Med hensyn til leje af grund vil multiarenaen blive opført på offentlig jord, som kommunen vil udleje til Fastighetsbolaget for en periode på mindst 50 år (11). Den årlige leje kommer til at udgøre 50 000 SEK (5 500 EUR). Lejen siges at svare til markedsprisen.

(19)

Når multiarenaen er blevet opført, vil Evenemangsbolaget, der lejer multiarenaen af Fastighetsbolaget og derefter udlejer den til brugerne, varetage driften.

(20)

En af betingelserne for at bidrage til finansieringen af multiarenaen er, at kommunen fastlægger krav for udvælgelsen til Evenemangsbolaget. I henhold til lejeaftalen mellem Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget skal sidstnævnte også sikre, at multiarenaen kan bruges af offentligheden på markedsvilkår og på ikke-diskriminerende betingelser.

(21)

Sverige har i løbet af proceduren præciseret, at arenaen vil kunne huse tre overordnede typer arrangementer, nemlig handelsmæssige arrangementer, sponsorerede arrangementer og arrangementer tilrettelagt af kommunen eller andre i den periode, hvor kommunen lejer multiarenaen. Ca. 90 % af disse arrangementer vil være åbne for offentligheden, selv om entrébeløbet vil variere, og ikke mindre end 95 % af den af kommunen lejede tid vil blive anvendt til skolers og øvrige læreanstalters sportsudøvelse, nonprofitforeninger og fritidssportsaktiviteter for offentligheden, der derved tegner sig for ca. 60 timer ugentligt. Multiarenaen siges at være multifunktionel og åben for alle, uden at nogen fast bruger har forrang (12).

(22)

For at sikre, at skoler, sportsklubber og offentligheden får tildelt tid i multiarenaen i lighed med kommunens egne arrangementer, indgår kommunen en lejeaftale med Evenemangsbolaget (13). Kommunen lejer 20 % af multiarenaens samlede kapacitet. Lejeaftalen indgås for en periode på 25 år med en årlig leje på 15 mio. SEK (1,7 mio. EUR) (14). Ud over lejeindtægterne fra kommunen skønnes multiarenaen også at have andre lejeindtægter på […] SEK (15).

(23)

I åbningsbeslutningen konstaterede Kommissionen, at det ikke på noget plan (f.eks. opførelse, drift og brug) kan udelukkes, at der er tale om en selektiv økonomisk fordel, og at projektet derfor kan omfatte statsstøtte. Desuden vil den offentlige medfinansiering af multiarenaen med stor sandsynlighed fordreje eller i det mindste true med at fordreje konkurrencen, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der vil ske en påvirkning af konkurrencen og handelen mellem medlemsstaterne. Kommissionen var på daværende tidspunkt også i tvivl om, hvorvidt det anmeldte projekt kunne betragtes som foreneligt med artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, hvad angår alle tre mulige planer for støtte (opførelse, drift og brug) i overensstemmelse med det ovenstående.

(24)

Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure er der kun modtaget bemærkninger fra miljøpartiet, der er et oppositionsparti i byrådet i Uppsala, og som udtrykte generel modvilje mod projektet, som det anså for hovedsagelig at være til fordel for private virksomheder.

(25)

De svenske myndigheder har i forbindelse med anmeldelsen antaget, at der er tale om statsstøtte, da de anerkender, at den ekstra multiarenakapacitet ikke vil blive skabt ved markedskræfternes virke alene, men har gjort gældende, at den skal betragtes som forenelig i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). De gør gældende, at særligt de følgende punkter vil skulle tages i betragtning:

(26)

Multiarenaen opfylder et veldefineret mål af almen interesse i lyset af sin multifunktionalitet og den nuværende mangel på tilstrækkelige og moderne faciliteter til sports- og kulturarrangementer i Uppsala. Kommunen lever op til sit ansvar over for offentligheden ved at gøre multiarenaprojektet muligt (16). De alternativer, der foreligger, og som omfatter investeringer i den eksisterende infrastruktur i forbindelse med skøjtehallen i Gränby, ville være dyrere og ville stadig ikke dække hele kapacitetsbehovet.

(27)

Der foreligger markedssvigt, da den nødvendige ekstra multiarenakapacitet ikke ville blive opnået uden tilskuddet. Den svenske sportssektor er ulig situationen i nogle andre medlemsstater i vid udstrækning nonprofitbaseret og afhængig af offentlig økonomisk støtte.

(28)

Den offentlige medfinansiering på 23 % af det samlede projektbudget er begrænset til det strengt nødvendige og proportionel, for at projektet kan gennemføres, idet medfinansieringen er begrænset til det udækkede finansieringsbehov, dvs. den finansiering, der ikke kan opnås på markedet. Ved således at investere de "manglende" midler gør kommunen multiarenaprojektet muligt, da ingen anden aktør på markedet er villig til at bidrage med 150 mio. SEK (16,5 mio. EUR). Den leje, som kommunen vil betale for 20 % af multiarenaens kapacitet, vil ikke give operatøren nogen fordele sammenlignet med markedsvilkårene, og grunden vil blive udlejet til Fastighetsbolaget på vilkår, der svarer til dem, som gælder for andre virksomheder, der lejer jord af kommunen til sportsfaciliteter. Sverige har endvidere redegjort for behovet for multiarenaen ved at anføre, at den nødvendige kapacitetsforøgelse ikke kan tilvejebringes af private aktører eller ved anvendelse af de eksisterende multiarenaer i Uppsala og/eller ved en udvidelse heraf.

(29)

Med henblik på yderligere at sikre, at støtten er proportionel, får kommunen en købsoption, der med udgangspunkt i et basisscenario er værdiansat til 174 mio. SEK (19,6 mio. EUR) (17). Denne købsoption udelukker enhver form for overkompensation, da kommunen får optionen til gengæld for sit tilskud, der er højere end optionens værdi.

(30)

De svenske myndigheder har yderligere præciseret brugen af multiarenaen og dens åbenhed over for offentligheden, idet de har anført, at multiarenaen vil være åben for offentligheden i ca. 90 % af åbningstiden, og at det sikres, at alle har mulighed for at leje multiarenaen til markedslejen på ikkediskriminerende vilkår, uden at nogen enkelt virksomhed gives fortrinsbehandling.

(31)

En eventuel påvirkning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne er begrænset, da de økonomiske aktiviteter hovedsagelig er lokale. Desuden tilbyder de private alternativer i kommunen anderledes faciliteter og kan ikke anses for at konkurrere om den samme målgruppe som multiarenaen.

(32)

Ifølge artikel 107, stk. 1, i traktaten "er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne".

(33)

For at blive betragtet som statsstøtte skal det anmeldte projekt opfylde følgende kumulative betingelser: For det første skal foranstaltningen indebære, at der anvendes statsmidler, for det andet skal den give virksomheder en økonomisk fordel, for det tredje skal denne fordel være selektiv og fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, og for det fjerde skal foranstaltningen påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(34)

Hvad angår kravet om, at foranstaltningen skal indebære, at der anvendes statsmidler, og skal kunne henføres til staten, så er det åbenbart, at kriteriet er opfyldt i denne sag, eftersom netop Uppsala kommune vil bidrage med et direkte tilskud, betale leje for brugen af multiarenaen og stille den grund til rådighed, hvorpå multiarenaen skal bygges. Kommuner som Uppsala er offentlige myndigheder og dermed en del af staten, hvorfor deres midler kan henføres til staten.

(35)

Det kommunale tilskud til finansieringen af opførelsen af multiarenaen kan udgøre støtte, hvis det medfører en selektiv fordel for specifikke økonomiske aktiviteter. I denne forbindelse udgør finansieringen af opførelsen af en infrastruktur til kommercielle aktiviteter statsstøtte i henhold til Domstolens dom om Leipzig/Halle lufthavn (18), hvis alle betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er opfyldt. Efter Domstolens vurdering vil den økonomiske karakter af den senere brug af infrastrukturen afgøre karakteren af opførelsen. I den foreliggende sag vil multiarenaen blive brugt til tilvejebringelse af tjenesteydelser på et marked, dvs. til en økonomisk aktivitet. Det skal derfor vurderes, hvorvidt der ydes statsstøtte til de forskellige aktører, som er involveret i projektet.

(36)

Sverige har anerkendt, at kommunen oprindelig havde håbet, at private investorer ville finansiere gennemførelsen af projektet, men at det ikke er muligt at gennemføre projektet uden offentlige midler. Følgelig giver tilskuddet på 150 mio. SEK til opførelsen af multiarenaen en økonomisk fordel til ejeren af multiarenaen, altså Fastighetsbolaget, da offentlig støtte er nødvendig for opførelsen af multiarenaen, der ikke ville være blevet opført ved markedskræfternes virke alene. Da de midler, der anvendes, helt åbenlyst er statsmidler, og beslutningen om at yde tilskuddet er truffet af kommunen, er alle de øvrige betingelser for, at der er tale om statsstøtte, opfyldt. Når man tilmed ser på undersøgelsen af fordrejningen af konkurrencen og påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstaterne, viser det sig, at tilskuddet udgør statsstøtte til Fastighetsbolaget.

(37)

Med hensyn til lejeaftalen vedrørende grunden har de svenske myndigheder fremsendt dokumentation om lejeniveauet for øvrige sportsfaciliteter i Uppsala (19). Det kan derfor ikke dokumenteres, at lejevilkårene indebærer yderligere støtte til Fastighetsbolaget.

(38)

Multiarenaens drift vil blive varetaget af Evenemangsbolaget, der vil leje multiarenaen af Fastighetsbolaget. Både Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget er private virksomheder. Under proceduren har Sverige yderligere præciseret vilkårene og betingelserne for udvælgelsen af Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget samt de vigtigste vilkår og betingelser i lejeaftalen mellem Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget (20). Med hensyn til valget af Fastighetsbolaget er kommunen ansvarlig for godkendelsen af og beslutningen om, hvilke kandidater der skal udvælges og etablere Fastighetsbolaget, men kommunen får ikke indflydelse på Fastighetsbolagets kommercielle drift. Fastighetsbolaget udvælger aktørerne i Evenemangsbolaget, der vil være en privat virksomhed, som ikke er knyttet til Fastighetsbolaget.

(39)

For så vidt angår den leje, som Evenemangsbolaget skal betale til Fastighetsbolaget, har Sverige forklaret, at den vil omfatte følgende elementer: i) en fast leje, der svarer til den leje, som kommunen betaler Evenemangsbolaget for sin leje af 20 % af multiarenaens kapacitet, ii) et fast beløb, der svarer til betalingen fra en navnesponsor, iii) en fast leje, der er baseret på de faktiske omkostninger, som omfatter driftsudgifter og afskrivning af udstyr, og iv) en variabel leje, der beregnes som en procentdel af Evenemangsbolagets omsætning, dog med en minimumsgrænse, der fastlægges af parterne i fællesskab. De to private virksomheder vil derfor fastsætte lejen frit over en vis minimumsgrænse i henhold til det ovenstående. Sverige har også præciseret, at kommunen ikke har ret til at blive direkte involveret i forhandlingerne mellem Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget om lejeaftalen og ikke på nogen måde vil få indflydelse på de kommercielle betingelser, som disse to uafhængige, private virksomheder når til enighed om.

(40)

Lejeaftalen mellem kommunen og Evenemangsbolaget vedrørende brugen af 20 % af den samlede arenakapacitet vil gælde i 25 år med en årlig leje på 15 mio. SEK (1,7 mio. EUR). Sverige har erklæret følgende: i) Kommunen betaler en timeleje, der ligger 40-50 % under den leje, som Evenemangsbolaget betaler Fastighetsbolaget for brugen af multiarenaen, ii) differencen mellem den leje, som kommunen og Evenemangsbolaget betaler, vil blive større med tiden, og iii) Evenemangsbolaget opkræver markedsleje af andre brugere.

(41)

Selv om disse ordninger minimerer Evenemangsbolagets fordele til det minimum, der er nødvendigt for at sikre infrastrukturens drift, kan det ikke udelukkes, at operatøren af denne nye multiarena vil opnå en fordel på markedet for drift af denne type faciliteter. I lyset af at en sådan støtte ville være forenelig med det indre marked, som det fremgår af det nedenstående, er det imidlertid ikke nødvendigt at konkludere endeligt, om der er tale om støtte.

(42)

Som nævnt ovenfor er Evenemangsbolaget en privat virksomhed. Med hensyn til brugen af multiarenaen skal Evenemangsbolaget sikre, at multiarenaen stilles til rådighed for offentligheden på markedsvilkår og på ikkediskriminerende vilkår. Ca. 90 % af alle arrangementer vil være åbne for offentligheden, selv om entrébeløbet vil variere, og ikke mindre end 95 % af den af kommunen lejede tid vil blive brugt til skolers og øvrige læreanstalters sportsudøvelse, nonprofitforeninger og fritidssportsaktiviteter for offentligheden, dvs. ca. 60 timer ugentligt. Multiarenaen er således multifunktionel og åben for alle, uden at nogen fast bruger har fortrinsret.

(43)

I dette tilfælde vil kommunen være en væsentlig kunde, og multiarenaen vil i vid udstrækning blive brugt af det lokale ishockey- og basketballhold, der vil have multiarenaen som deres hjemmebane. Ishockeyholdets og basketballholdets aktiviteter er hovedsagelig på amatørniveau, og det bedste hold i ishockeyforeningen spiller i den næstbedste ishockeydivision.

(44)

Lejen af multiarenaen kan udgøre støtte for brugerne, hvis brugerne kan anses for at være virksomheder i medfør af traktatens artikel 107, og hvis den leje, de betaler, ligger under niveauet for brugen af sammenlignelige infrastrukturer på almindelige markedsvilkår. Ikkeprofessionelle brugere anses ikke for at være virksomheder i medfør af traktatens artikel 107. Sverige har endvidere forpligtet sig til at fastsætte en entrépris på markedsvilkår. Da der imidlertid ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvordan denne entrépris vil blive beregnet, kan en fordel ikke helt udelukkes.

(45)

Selv om de fleste af de aktiviteter, som multiarenaen kommer til at huse, er lokale aktiviteter, får multiarenaen også kapacitet til at huse store eller mellemstore internationale arrangementer, og der kan derfor ikke udelukkes en påvirkning af konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge kommunen er det dog højst usandsynligt, at mere end et par, om nogen, af de arrangementer, der vil blive afholdt i multiarenaen, vil være af så stor interesse for personer, som bor i nabolande, at de ville være villige til at rejse flere hundrede kilometer til Uppsala for at deltage i arrangementet, og det er således usandsynligt, at arrangementer i multiarenaen vil konkurrere med multiarenaer i lande i nærheden.

(46)

Imidlertid fandt Retten i sin kendelse vedrørende Ahoy-komplekset i Nederlandene, at der ikke var nogen grund til at begrænse definitionen af markedet for denne type faciliteter til den omtalte medlemsstats område (21). Som det var tilfældet i åbningsbeslutningen, vurderer Kommissionen derfor, at støtte til multiarenaen muligvis kan påvirke konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne.

(47)

Sverige har gjort gældende, at hvis foranstaltningen skal betragtes som statsstøtte, så må den være forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c). Før en foreslået foranstaltning kan betragtes som forenelig med det indre marked i henhold til denne undtagelse, skal Kommissionen undersøge, om foranstaltningen forfølger en politisk målsætning af fælles interesse, og om den er nødvendig og proportionel og ikke fordrejer konkurrencevilkårene urimeligt.

(48)

Hvad angår virkeliggørelsen af en politisk målsætning af fælles interesse, skal det bemærkes, at opførelsen af faciliteter beregnet til sport og andre offentlige arrangementer, og som understøtter forskellige typer aktiviteter til gavn for offentligheden, kan betragtes som et statsansvar, særligt i lyset af Amsterdamtraktatens erklæring om sport og artikel 165 i traktaten: "Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion".

(49)

Da multiarenaen vil sikre offentlighedens adgang til og udøvelse af sport og kultur, navnlig i lyset af multiarenaens multifunktionalitet og manglen på kapacitet og/eller tilstrækkelige og moderne faciliteter beregnet til sport og kulturelle arrangementer i Uppsala, lever kommunen op til sit ansvar over for offentligheden ved at gøre projektet muligt. Gennemførelsen af multiarenaprojektet skal derfor anses for at udgøre en virkeliggørelse af en politisk målsætning af fælles interesse.

(50)

Hvad angår den anmeldte foranstaltnings nødvendighed og proportionalitet, har Sverige dokumenteret nødvendigheden af en forøgelse af multiarenakapaciteten. Da kun 70 % af behovet for faciliteter til store sportsgrene i Uppsala bliver dækket på nuværende tidspunkt (22), og da Uppsalas befolkningstal stiger forholdsvis hurtigt, er der et påtrængende og presserende behov for ekstra multiarenakapacitet i Uppsala. Sverige har endvidere forklaret, at behovet for en multiarena ikke kan dækkes af private aktører alene. Dette skyldes bl.a. nogle af de faktorer, der kendetegner den svenske sportssektor, herunder nonprofitkulturen og frivillighedsprincippet inden for såvel ledelse som indsats og afhængigheden af offentlig økonomisk støtte. Sverige har desuden forklaret, at de nuværende multiarenaer er utilstrækkelige til nogle former for arrangementer osv., f.eks. store sports- og kulturarrangementer, og at de privatejede faciliteter typisk kun gennemfører mindre arrangementer. De nuværende faciliteter er blevet forældede og opfylder ikke længere offentlighedens moderne krav. Skøjtehallen i Gränby blev bygget i 1974 og ville, hvis den skulle opgraderes til moderne standarder, ifølge de svenske myndigheder kræve så omfattende ændringer, at det i praksis ville svare til at opføre en helt ny multiarena, og den grund, hvorpå den nuværende skøjtehal er beliggende, er for lille til, at man kan gøre dette. Den tilstødende bandyfacilitet ville blive berørt, og et andet problem med grunden er, at den ikke er egnet til transport, evakuering og sikkerhedsforanstaltninger for tilskuere og spillere, mens andre aktiviteter gennemføres i andre faciliteter i nærheden.

(51)

Når den nye multiarena bliver en realitet, vil de nuværende multiarenaer, herunder skøjtehallen i Gränby, tilmed stadig blive brugt. Den nye multiarena vil i kraft af sin multifunktionalitet blive brugt til både store sports- og kulturarrangementer, som på nuværende tidspunkt ikke kan afholdes i Uppsala, som et supplement til de eksisterende multiarenaer, mens de eksisterende multiarenaer fortsat vil fungere på stort set samme måde, som de gør nu. Med den nye multiarena kan store sportsarrangementer, der i dag afholdes i skøjtehallen i Gränby, f.eks. ishockeykampe i næstbedste division, flyttes til mere passende faciliteter i den nye arena med en større kapacitet. Det ventes, at ca. 60 % af ishockeykampene gradvist vil blive flyttet fra skøjtehallen i Gränby til den nye multiarena, hvilket vil frigøre omkring 3 045 timer årligt i skøjtehallen i Gränby, som i stedet kan bruges til skolers og øvrige læreanstalters sportsaktiviteter og fritidssportsaktiviteter for offentligheden.

(52)

Der er heller ingen gennemførlige alternativer til opførelsen af den nye arena. Det ville ikke være et realistisk alternativ til multiarenaen blot at bevare den eksisterende skøjtehal i Gränby uden at forøge kapaciteten, da dette ikke ville afhjælpe behovet for ny kapacitet, og idet en udvidelse af skøjtehallen i Gränby ikke ville dække behovet for faciliteter, der kan huse store arrangementer. Når den nye multiarena bliver en realitet, vil de nuværende multiarenaer, herunder skøjtehallen i Gränby, stadig skulle repareres og have nyt udstyr.

(53)

Selv hvis der findes andre multiarenaer, både i netop det pågældende område og i nærliggende byer/lande, mener Kommissionen, at Sverige har dokumenteret, at behovet for ekstra kapacitet i Uppsala ikke kan blive dækket alene ved at bruge eller udvide de nuværende multiarenaer i Uppsala. Den nye multiarena bliver et supplement, der sikrer en effektiv brug af multiarenakapaciteten i Uppsala, og ikke en erstatning for de nuværende multiarenaer, herunder især skøjtehallen i Gränby, samt et samlingssted for store sports- og kulturarrangementer, som i dag ikke kan huses et passende sted i Uppsala.

(54)

Sverige har også forklaret, at hvis kommunen ikke havde udvist interesse i dette projekt, ville de private investorer have valgt en anden multiarena med øget fokus på kommercielle aktiviteter til skade for sportsaktiviteterne og offentligheden generelt. Ifølge de svenske myndigheder har drøftelserne med bankerne og private investorer vist, at disse ikke er villige til at bære hele den økonomiske risiko, som projektet indebærer. Den samlede investering på 650 mio. SEK (72 mio. EUR) finansieres ved hjælp af en treleddet størrelse: lån, direkte, private investeringer og kommunal investering. For at sikre tilstrækkelig soliditet i virksomheden må den del, der finansieres ved hjælp af lån, ikke være for stor, og resten skal finansieres direkte af investorer. Som følge af projektstrukturen og forholdet mellem projektets risiko og afkast er de private investorer kun villige til at investere ca. 75-100 mio. SEK (8-11 mio. EUR), hvorfor 150 mio. SEK (16,5 mio. EUR) skal finansieres af kommunen. Med sådan en investering vil soliditeten fra starten komme til at ligge over 35 % og vil ligeledes ligge over 30 % for projektet (23). Beløbet på 150 mio. SEK (16,5 mio. EUR) svarer også til ca. 23 % af den nominelle samlede investering. Alle private hensigtstilkendegivelser fra banker og private investorer betinges af den kommunale investering på 150 mio. SEK (16,5 mio. EUR). En investering af en sådan størrelse fra kommunen er således nødvendig for at kunne gennemføre projektet og opnå de dermed forbundne fordele for offentligheden. Det er således blevet dokumenteret, at kommunens deltagelse i projektet er af afgørende betydning. Den offentlige medfinansiering af multiarenaen er også nødvendig, fordi der uden kommunens tilskud ellers ikke ville være tilstrækkelige midler til at finansiere multiarenaprojektet. På baggrund af det ovenstående er det ligeledes blevet sikret, at det kommunale tilskud begrænses til det strengt nødvendige.

(55)

Til gengæld for sit tilskud værdiansættes kommunens købsoption på multiarenaen i et pessimistisk scenario til 128 mio. SEK (15 mio. EUR), hvilket betyder, at nettoværdien af kommunens kapitaltilskud højest udgør 22 mio. SEK (2,6 mio. EUR) i et negativt scenario. Kommunen anslår imidlertid, at værdien af købsoptionen næsten overstiger investeringsudgiften.

(56)

Under alle omstændigheder sikrer både operatørens udvælgelsesprocedure og aftale med Fastighetsbolaget samt de øvrige årsager, der nævnes i det ovenstående, at kravet om nødvendighed og proportionalitet er opfyldt.

(57)

Med hensyn til kommunens brug af multiarenaen, dvs. 20 % af multiarenaens samlede mulige kapacitet svarende til 3 285 årlige timer, har Sverige forpligtet sig til at sikre, at intet mindre end 95 % af den af kommunen lejede tid vil blive brugt til skolers og øvrige læreanstalters sportsaktiviteter, nonprofitforeninger og fritidssportsaktiviteter for offentligheden, svarende til ca. 3 121 årlige timer, altså ca. 60 ugentlige timer. Med hensyn til åbenheden over for offentligheden bliver der med den nye multiarena derfor ikke blot tilføjet 3 285 timers kapacitet som følge af kommunens lejeaftale vedrørende den nye arena, men der tilføjes ligeledes 3 045 rådighedstimer pr. år vedrørende skøjtehallen i Gränby (jf. betragtning 50)).

(58)

Den nye multiarena vil således både supplere de eksisterende arenaer med ekstra kapacitet og udvide de typer af arrangementer, herunder både sports- og kulturarrangementer, som kan gennemføres i Uppsala, og i væsentlig grad gavne amatørsportsgrene og offentligheden i Uppsala. Støtten betragtes derfor som meget målrettet, og den offentlige medfinansiering af projektet betragtes som begrundet.

(59)

I lyset af multiarenaens placering og det forhold, at de fleste aktiviteter, der skal gennemføres i multiarenaen, er lokale aktiviteter, er indvirkningen på konkurrencen og samhandelen mellem medlemsstaterne begrænset, selv om den, som anført i det ovenstående, ikke helt kan udelukkes.

(60)

I henhold til det ovenstående er det blevet dokumenteret, at kommunens deltagelse i multiarenaprojektet er både nødvendig, proportionel og ikke fordrejer konkurrencevilkårene urimeligt, og at en eventuel støtte til Evenemangsbolaget og brugerne ligeledes ville være forenelig med det indre marked.

(61)

Da projektet stadig befinder sig i den første fase og afventer Kommissionens godkendelse, vil projektet først blive udviklet, og Fastighetsbolaget og Evenemangsbolaget stiftet, når en sådan godkendelse foreligger. Sverige har forpligtet sig til følgende:

(62)

Kommunens tilskud til opførelsen af multiarenaen udgør statsstøtte til Fastighetsbolaget og muligvis til Evenemangsbolaget og brugerne af multiarenaen. Det er blevet dokumenteret, at den offentlige medfinansiering af multiarenaen i Uppsala både er nødvendig og proportionel med hensyn til gennemførelsen af projektet samt tilstrækkelig åben for alle på ikkediskriminerende vilkår uden favorisering af nogen specifik(ke) virksomhed(er). Resultatet af afvejningen er positivt.

(63)

Kommissionen finder derfor, at multiarenaprojektet i Uppsala er foreneligt med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

(64)

Kommissionen bemærker, at Sverige har valgt, at afgørelsen vedtages på engelsk som det autentiske sprog —

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/27

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/s3

12.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 243/s3