20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/1

(1)

Meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. juli 2011 med titlen: »Reform af den fælles fiskeripolitik« fastlægger de potentielle udfordringer, målsætninger og retningslinjer for den fælles fiskeripolitik efter 2013. På baggrund af debatten efter offentliggørelsen af denne meddelelse blev den fælles fiskeripolitik reformeret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (4). Reformen af den fælles fiskeripolitik dækker alle hovedelementer i den fælles fiskeripolitik, herunder dens finansielle aspekter. For at kunne nå målsætningerne for denne reform er det hensigtsmæssigt at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 2338/2003 (5), Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 (6), Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 (7), Rådets forordning (EF) nr. 791/2007 (8) og at erstatte dem med nærværende forordning.

I erkendelse af at alle anliggender vedrørende Europas oceaner og have er indbyrdes forbundne, bør den nye forordning også støtte yderligere udvikling af den integrerede havpolitik (IMP), der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (9).

(2)

Anvendelsesområdet for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) bør omfatte støtte til den fælles fiskeripolitik til bevaringen af marine, biologiske ressourcer, til forvaltning af fiskeri, af de flåder, der udnytter sådanne ressourcer, til biologiske ferskvandsressourcer og akvakultur samt til forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, når sådanne aktiviteter udøves på medlemsstaternes område, af EU-fiskerfartøjer eller af borgere i medlemsstaterne, jf. dog flagstatens primære ansvar, under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 117 i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (10).

(3)

Udfaldet af den fælles fiskeripolitik afhænger af, om der er en effektivt kontrol-, inspektions- og håndhævelsesordning, og af tilgængeligheden af pålidelige og fuldstændige data, både til videnskabelige rådgivningsformål og til gennemførelse og kontrolformål. EHFF bør derfor støtte disse beslægtede politikker.

(4)

Anvendelsesområdet for EHFF bør omfatte støtte til IMP herunder til udvikling og implementering af samordnede operationer og beslutningstagning vedrørende oceaner, have, kystregioner og maritime sektorer og supplerer de forskellige EU-politikker, som vedrører dem, især den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende transport, industri, territorial samhørighed, miljø, energi og turisme. Der bør i forvaltningen af de forskellige sektorpolitikker for Østersøen, Nordsøen, Det Keltiske Hav, Biscayabugten og havområdet ud for den iberiske halvø, Middelhavet og Sortehavet sikres, at der skabes den fornødne sammenhæng og integration.

(5)

EHFF's støttemodtagere, indenfor definitionen i artikel 2, nr. 10), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (11), kan være operatører i den i artikel 4, nr. 30), i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvendte betydning, fiskere eller fiskeriorganisationer, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

(6)

I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, hvorved Unionens nye strategi for beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, baseret på meddelelsen fra Kommissionen af 3. marts 2010 med titlen: »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (»Europa 2020-strategien«) blev vedtaget, bør Unionen og medlemsstaterne skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, samtidig med at de fremmer en harmonisk udvikling i Unionen. Ressourcerne bør koncentreres med henblik på at imødekomme målsætninger og mål for Europa 2020-strategien, navnlig dem, der er knyttet til beskæftigelse, klimaændringer og bæredygtig energianvendelse, bekæmpelsen af fattigdom samt social inklusion og at forbedre effektiviteten ved at fokusere mere på resultater. En inddragelse af IMP i EHFF bidrager også til de vigtigste politikmål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, og svarer til de generelle målsætninger om at øge den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(7)

For at sikre, at EHFF bidrager til at nå målsætningerne for den fælles fiskeripolitik, IMP og Europa 2020-strategien, er det nødvendigt at fokusere på et begrænset antal kerneprioriteter, der vedrører fremme af miljømæssigt bæredygtigt, ressourceeffektivt, innovativt, konkurrencedygtigt og videnbaseret fiskeri og akvakultur, fremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, øge beskæftigelse og territorial samhørighed, fremme afsætning og forarbejdning og fremme gennemførelsen af IMP.

(8)

Unionen bør på alle EHFF's gennemførelsesstadier tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder samt bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(9)

Det overordnede mål for den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter bidrager til skabelsen af miljøforhold, der kan opretholdes på lang sigt, som er nødvendige for økonomisk og social udvikling. Den bør også bidrage til at øge produktiviteten, at sikre en rimelig levestandard i fiskerierhvervet og at skabe stabile markeder, og den bør sikre bevarelse af ressourcer og at sikre forbrugerne forsyninger til rimelige priser.

(10)

Det er af største betydning, at miljøspørgsmål inddrages bedre i den fælles fiskeripolitik, hvilket vil kunne nå målsætninger og mål for Unionens miljøpolitik og Europa 2020-strategien. Den fælles fiskeripolitik søger at opnå en udnyttelse af de levende marine biologiske ressourcer på en sådan måde, at fiskebestandene genoprettes og opretholdes på niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte inden 2015, hvis det er muligt, og senest i 2020. Der bør i den fælles fiskeripolitik indføres en forsigtigheds- og økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen. Derfor bør EHFF bidrage til beskyttelse af havmiljøet som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (12).

(11)

Finansieringen af udgifterne til den fælles fiskeripolitik og IMP gennem en enkelt fond, EHFF, bør kunne afhjælpe behovet for forenkling og bør styrke integrationen af begge politikker. Udvidelsen af delt forvaltning til forarbejdning og afsætning, herunder godtgørelse til regioner i den yderste periferi, kontrol og dataindsamling og forvaltningsaktiviteter samt til IMP, bør yderligere kunne bidrage til forenkling og mindske de administrative byrder for både Kommissionen og medlemsstater samt skabe større samhørighed og effektivitet med hensyn til den tildelte støtte.

(12)

Unionens budget bør finansiere udgifterne til den fælles fiskeripolitik og IMP gennem en enkelt fond, EHFF, enten direkte eller som led i delt forvaltning med medlemsstater. Delt forvaltning med medlemsstater bør ikke blot anvendes på foranstaltninger, der støtter fiskeri, akvakultur og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, men også på forarbejdning og afsætning, godtgørelse til regioner i den yderste periferi, kontrol og dataindsamling samt IMP. Direkte forvaltning bør anvendes på videnskabelig rådgivning, specifikke kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, frivillige bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, rådgivende udvalg, markedsoplysninger og operationer til gennemførelse af IMP samt kommunikationsaktiviteter. Det bør specificeres, hvilke typer operationer der er berettigede til finansiering fra EHFF.

(13)

Det er nødvendigt at skelne mellem kategorier af kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, der medfinansieres inden for rammerne af delt forvaltning, og de, der medfinansieres inden for rammerne af direkte forvaltning. Det er afgørende, at de ressourcer, der afsættes til kontrol og dataindsamling under delt forvaltning, bliver øremærket, samtidig med at der etableres fleksibilitet mellem disse to kategorier af foranstaltninger.

(14)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 skal Unionens finansielle bistand i medfør af EHFF gøres betinget af, at medlemsstaterne og operatørerne overholder reglerne i den fælles fiskeripolitik. Sigtet med denne betingelse er at understrege Unionens ansvar med hensyn til i offentlighedens interesse at sikre bevarelsen af marine biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik i henhold til artikel 3 TEUF.

(15)

Opfyldelsen af målene i den fælles fiskeripolitik vil blive undergravet, hvis Unionens finansielle bistand i medfør af EHFF bliver udbetalt til operatører, som ikke på forhånd opfylder krav vedrørende offentlighedens interesse i at bevare marine biologiske ressourcer. Derfor bør ansøgninger indgivet af operatører kun have adgang til støtte fra EHFF på betingelse af, at de pågældende operatører inden for et bestemt tidsrum inden indgivelsen af en støtteansøgning ikke har begået en alvorlig overtrædelse, strafbar handling eller svig og ikke har været involveret i drift, forvaltning eller ejerskab af fiskerfartøjer, der er opført på Unionens liste over fartøjer, som er involveret i ulovligt, urapporteret og ureguleret (IUU) fiskeri eller fartøjer, som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, som fastsat i denne forordning.

(16)

Desuden bør støttemodtagerne efter indgivelse af støtteansøgningen forsat opfylde disse krav for antagelighed i hele gennemførelsesperioden for operationen og i en periode på fem år efter, at den sidste betaling er foretaget til den pågældende støttemodtager.

(17)

Hvis støttemodtageren ikke opfylder kriterierne for støtteberettigelse og varighed, bør finansielle konsekvenser og korrektioner finde anvendelse. Når det skal fastslås, hvor meget sådan en finansiel korrektion beløber sig til, bør der tages hensyn til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af støttemodtagerens overtrædelse, strafbare handling eller svig og EHFF-bidragets betydning for støttemodtagerens økonomiske aktivitet.

(18)

Opfyldelsen af målene for den fælles fiskeripolitik vil også blive undergravet, hvis Unionens finansielle bistand i medfør af EHFF bliver betalt til medlemsstater, som ikke overholder deres forpligtelser i henhold til reglerne i den fælles fiskeripolitik vedrørende offentlighedens interesse i at bevare marine biologiske ressourcer, som f.eks. dataindsamling og gennemførelsen af kontrolforpligtelser. Desuden er der, hvis disse forpligtelser ikke overholdes, en risiko for, at uantagelige ansøgninger eller ikkestøtteberettigede operationer ikke vil blive afsløret af medlemsstaterne.

(19)

For at forhindre ikkestøtteberettigede betalinger og for at give medlemsstaterne incitament til at overholde reglerne i den fælles fiskeripolitik bør der fastsættes bestemmelser om afbrydelse af betalingsfristen og suspendering af betalinger, som er begrænset med hensyn til tid og anvendelsesområde. Finansielle korrektioner, som har nøje afgrænsede og uigenkaldelige konsekvenser, bør kun anvendes for udgifter, som berøres af de tilfælde, hvor reglerne ikke er blevet overholdt.

(20)

For at forbedre samordningen og harmonisere gennemførelsen af de fonde, der yder støtte i medfør af samhørighedspolitikken, dvs. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, og fondene vedrørende udvikling af landdistrikterne og vedrørende hav- og fiskerisektoren, dvs. henholdsvis Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og EHFF, er der for alle disse fonde (»ESI-fonde«) fastsat fælles bestemmelser i forordning (EU) nr. 1303/2013. I tillæg til forordning (EU) nr. 1303/2013 indeholder EHFF specifikke, supplerende bestemmelser som følge af særegenhederne i den fælles fiskeripolitik og IMP's sektorer.

(21)

Proportionalitetsprincippet bør anvendes for det operationelle program og gennem hele programcyklussen under hensyntagen til størrelsen på medlemsstaternes respektive forvaltning og den samlede størrelse af de offentlige udgifter, der afsættes til det operationelle program.

(22)

Kommissionen bør fastlægge fordelingen af de disponible forpligtelsesbevillinger årligt for hver medlemsstat efter objektive og gennemsigtige kriterier. Disse kriterier bør omfatte indikatorer, der måler størrelsen på fiskeri- og akvakultursektoren, omfanget af ansvarsområder for kontrol og dataindsamling, de tidligere tildelinger i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og det tidligere forbrug i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 861/2006.

(23)

Opfyldelsen af visse specifikke forhåndsbetingelser er af allerstørste betydning inden for den fælles fiskeripolitik, især hvad angår indsendelse af en fiskerikapacitetsrapport og en flerårig national strategiplan for akvakultur og den påviste administrative kapacitet til at opfylde datakravene til fiskeriforvaltning og til at håndhæve gennemførelsen af en EU-ordning til kontrol, inspektion og håndhævelse.

(24)

I overensstemmelse med hensigten om forenkling bør alle aktiviteter i henhold til EHFF, som falder ind under delt forvaltning, herunder kontrol og dataindsamling, have form af ét enkelt operationelt program pr. medlemsstat i overensstemmelse med den berørte medlemsstats nationale struktur. Programmeringen skal omfatte perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Ved udarbejdelsen af det enkelte operationelle program, bør medlemsstaterne sikre, at indholdet og omfanget af deres operationelle programmer afspejler målet om forenkling. Hvert program bør fastlægge en strategi til opfyldelse af målene for Unionens prioriteter i henhold til EHFF og en udvælgelse af foranstaltninger. Programmeringen bør være indrettet efter disse af Unionens prioriteter, men være tilpasset den nationale kontekst og bør supplere andre af Unionens politikker, navnlig politikken vedrørende udvikling af landdistrikter og samhørighedspolitikken.

(25)

Med henblik på at fremme kystfiskeri af mindre omfang bør medlemsstater, der har et betydeligt kystfiskeri af mindre omfang, til de operationelle programmer vedlægge en handlingsplan for udvikling og bæredygtighed af samt konkurrenceevne for kystfiskeri af mindre omfang.

(26)

For at bidrage til at nå målet om forenkling ved gennemførelsen af EHFF og reducere kontrolomkostningerne og fejlraten bør medlemsstaterne i så vid udstrækning som muligt gøre brug af muligheden for at kunne anvende andre forenklede former for tilskud, jf. forordning (EU) nr. 1303/2013.

(27)

Med hensyn til at håndhæve kontrolforpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik bør medlemsstaterne udforme kontroldelen i det operationelle program i overensstemmelse med de af Unionens prioriteter, der er vedtaget af Kommissionen for dette politikområde. For at tilpasse det operationelle program til ændrede behov i forbindelse med kontrol og håndhævelse bør kontroldelen af de operationelle programmer revideres regelmæssigt på grundlag af ændringerne i Unionens prioriteter inden for kontrol og håndhævelse i medfør af den fælles fiskeripolitik. Disse ændringer bør godkendes af Kommissionen. For at sikre fortsat fleksibilitet i programmeringen af aktiviteter på kontrolområdet bør revisionen af den del i det operationelle program, der vedrører kontrol, være genstand for en forenklet procedure.

(28)

Medlemsstaterne bør udforme dataindsamlingsdelen i det operationelle program i overensstemmelse med det flerårige EU-program, jf. Rådets forordning (EF) nr. 199/2008 (13). For at tilpasse til de specifikke behov inden for dataindsamlingsaktiviteter bør medlemsstaterne i overensstemmelse med nævnte forordning udarbejde en arbejdsplan, som bør godkendes af Kommissionen.

(29)

Midler under direkte forvaltning med undtagelse af teknisk bistand fra Kommissionen bør fastsættes på forhånd i form af mål med en fleksibilitetsmargen på 5 % og forvaltes ved hjælp af årlige arbejdsprogrammer, som vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter.

(30)

For at øge fiskeriets konkurrenceevne og økonomiske resultater er det afgørende at fremme og støtte investeringer i innovation. For at fremme en højere grad af deltagelse bør proceduren for ansøgning om støtte til innovation forenkles.

(31)

Investering i menneskelig kapital er også afgørende for at kunne øge konkurrenceevnen og de økonomiske resultater for fiskeri- og havaktiviteter. Derfor bør EHFF støtte rådgivning, samarbejde mellem videnskabsfolk og fiskere, erhvervsuddannelse, livslang læring og bør fremme formidling af viden, hjælp til at forbedre operatørernes overordnede resultater og konkurrenceevne samt fremme social dialog. For at anerkende deres rolle i fiskersamfundene bør selvstændige fiskeres ægtefæller og livsledsagere under visse betingelser også tildeles støtte til erhvervsuddannelse, livslang læring, formidling af viden og netværksarbejde, der bidrager til deres erhvervsmæssige udvikling.

(32)

For at hjælpe unge, der i løbet af en tid med vedholdende finanskrise har problemer med at få adgang til arbejdsmarkedet i fiskerisektoren, bør EHFF støtte praktikprogrammer og kurser vedrørende bæredygtige fangstmetoder og bevarelse af havets biologiske ressourcer.

(33)

I betragtning af hvilket potentiale diversificeringen har for små kystfiskere og deres afgørende rolle i samfund ved kysterne bør EHFF støtte investeringer, der bidrager til diversificering af fiskernes indkomst gennem udvikling af supplerende aktiviteter, herunder investeringer om bord, fisketurisme, restauranter, fiskerirelaterede miljøtjenester og uddannelsesaktiviteter inden for fiskeri.

(34)

Unge fiskeres iværksættelse og udvikling af nye økonomiske aktiviteter i fiskerisektoren er finansielt udfordrende og udgør et element, der bør tages i betragtning i forbindelse med tildelingen og målretningen af midler i medfør af EHFF. Sådan udvikling er afgørende for fiskerisektorens konkurrenceevne i Unionen. Derfor bør der tildeles støtte til unge fiskere, der påbegynder egne fiskeriaktiviteter, for at lette deres etablering. Med henblik på at sikre, at de nye økonomiske aktiviteter, der modtager støtte i medfør af EHFF, er levedygtige, bør støtten gøres betinget af, at de nødvendige færdigheder og kompetencer erhverves. Støtte til virksomhedsopstart bør kun bidrage til erhvervelsen af det første fiskerfartøj.

(35)

For at afhjælpe sundheds- og sikkerhedsbehovene om bord bør EHFF støtte investeringer, der dækker sikkerhed, arbejdsvilkår, sundhed og hygiejne om bord, forudsat at de investeringer, der støttes, overstiger kravene i henhold til EU-retten eller national ret.

(36)

Der bør fastsættes regler for tildeling af godtgørelser og økonomisk godtgørelse til fiskere og ejere af fiskerfartøjer i tilfælde af midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter, hvis sådant ophør er en direkte følge af visse bevaringsforanstaltninger, med undtagelse af fastsættelsen og tildelingen af fiskerimuligheder, er fastsat i visse EU-forvaltningsplaner eller nationale forvaltningsplaner for fiskeri eller er et resultat af, at partnerskabsaftaler for bæredygtigt fiskeri eller tilhørende protokoller ikke forlænges. Sådanne regler bør også fastsættes i tilfælde af endeligt ophør af fiskeriaktiviteter.

(37)

Det bør under visse betingelser være muligt for EHFF at bidrage til gensidige fonde, som giver økonomisk godtgørelse til fiskere for økonomisk tab som følge af ugunstige vejrforhold, en miljøhændelse eller redningsomkostninger.

(38)

Med henblik på tilpasning af fiskeriaktiviteter til fiskerimuligheder bør EHFF have mulighed for at støtte udformningen, udviklingen, overvågningen, evalueringen og forvaltningen af systemer til tildeling af fiskerimuligheder.

(39)

Det er helt afgørende at inddrage miljøspørgsmål i EHFF og støtte gennemførelsen af bevaringsforanstaltninger i medfør af den fælles fiskeripolitik, idet der tages hensyn til de forskelligartede forhold i Unionens farvande. I den forbindelse er det vigtigt at udvikle en regionaliseret tilgang til bevaringsforanstaltninger.

(40)

På same måde bør det være muligt for EHFF at støtte en reduktion af fiskeriets indvirkning på havmiljøet, navnlig ved at fremme økoinnovation og anvendelse af mere selektive redskaber og udstyr samt gennem foranstaltninger, der har til formål at beskytte og genoprette marin biodiversitet og marine økosystemer og tjenesterne herfra i overensstemmelse med »EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020«.

(41)

I overensstemmelse med det overordnede mål for Europa 2020-strategien vedrørende modvirkning af klimaforandringer og energieffektivitet bør det være muligt for EHFF at støtte investeringer om bord og energisyn.

(42)

For at modvirke virkningerne af klimaændringer og at forbedre fiskerfartøjers energieffektivitet bør det være muligt at yde støtte til modernisering og udskiftning af hoved- eller hjælpemotorer, forudsat at operatører inden for kystfiskeri af mindre omfang prioriteres i forbindelse med udvælgelsesprocesser for at forbedre deres adgang til finansiering, og forudsat at større fartøjer bidrager til nedsættelse af maskineffekten.

(43)

For ikke at skade målet om bæredygtighed i reformen af den fælles fiskeripolitik bør der være et loft over størrelsen på finansiel bistand, der kan afsættes til flådeforanstaltninger, som f.eks. midlertidigt og endeligt ophør, og motorudskiftning, og den tidsperiode, hvori der kan tildeles sådan finansiel bistand til endeligt ophør, bør begrænses.

(44)

I overensstemmelse med det forbud mod udsmid, som blev indført med den fælles fiskeripolitik, bør EHFF støtte investeringer om bord, som har til formål at gøre bedst mulig brug af uønsket fiskefangst og valorisere underudnyttede dele af de fangede fisk. I betragtning af de knappe ressourcer og for at maksimere værdien af de fangede fisk bør EHFF også støtte investeringer om bord, som har til formål at tilføje en kommerciel værdi til de fangede fisk.

(45)

I betragtning af den betydning, som fiskerihavne, landingssteder og nødhavne har, bør EHFF støtte relevante investeringer, som navnlig har til formål at øge energieffektivitet, miljøbeskyttelse, kvaliteten af de landede produkter, og at forbedre sikkerheds- og arbejdsvilkår.

(46)

Det er afgørende for Unionen, at der opnås en holdbar balance mellem ferskvandsressourcer og udnyttelsen heraf. Under behørig hensyntagen til miljøpåvirkningen og mens det sikres, at disse sektorer bliver ved med at være økonomisk levedygtige, bør passende bestemmelser derfor støtte ferskvandsfiskeri.

(47)

I overensstemmelse med meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 19. september 2002 med titlen: »En strategi for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur« og meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 29. april 2013 med titlen: »Strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i EU«, målene i den fælles fiskeripolitik og Europa 2020-strategien bør EHFF støtte miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig udvikling af akvakulturindustrien.

(48)

På grund af den potentielle indvirkning på vilde havbestande af undslupne opdrættede dyr fra akvakulturbrug bør EHFF ikke tilskynde til opdræt af genetisk modificerede organismer.

(49)

Akvakultur bidrager til vækst og beskæftigelse i kystområder og landdistrikter. Derfor er det helt afgørende, at der er adgang til EHFF for akvakulturvirksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og at den bidrager til at få nye akvakulturproducenter ind i erhvervet. For at øge akvakulturaktiviteters konkurrenceevne og økonomiske resultater er det afgørende at fremme innovation og iværksætteri. Derfor bør det være muligt for EHFF at støtte innovative operationer, virksomhedsudvikling af akvakulturvirksomheder overordnet set, herunder nonfood- og offshoreakvakultur, og supplerende aktiviteter, som f.eks. fisketurisme, miljøtjenester vedrørende akvakultur eller uddannelsesaktiviteter.

(50)

Investering i menneskelig kapital er også afgørende for at kunne øge konkurrenceevnen og de økonomiske resultater for akvakulturaktiviteter. Derfor bør det være muligt for EHFF at støtte livslang læring og netværk, der kan fremme formidlingen af viden og tilbyde rådgivning, som kan være med til at forbedre operatørers overordnede resultater og konkurrenceevne.

(51)

For at bidrage til udviklingen af akvakulturbrug og -infrastrukturer bør det være muligt for EHFF at støtte nationale og regionale myndigheder i deres strategiske valg, navnlig for så vidt angår indkredsning og kortlægning af områder, der kan betragtes som værende mest egnet til udviklingen af akvakultur.

(52)

For at fremme miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig akvakultur bør det være muligt for EHFF at støtte akvakulturaktiviteter, som er yderst respektfulde for miljøet, omlægningen af akvakulturvirksomheder til miljøledelse, anvendelse af miljørevision samt omlægning til økologisk akvakultur. På samme måde bør det være muligt for EHFF også at støtte akvakultur med specielle miljøtjenester.

(53)

I betragtning af hvilken betydning forbrugerbeskyttelse har, bør det være muligt for EHFF at yde passende støtte til producenter for at forebygge og modvirke de risici for folkesundhed og dyresundhed, som akvakulturopdræt kan afstedkomme.

(54)

I erkendelse af risikoen i forbindelse med investeringer i akvakulturaktiviteter bør det være muligt for EHFF at fremme forretningssikkerhed ved at bidrage til akvakulturforsikring for derved at garantere producenternes indkomst i tilfælde af anormale produktionstab især som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, pludselige ændringer af vandkvaliteten, sygdomme eller skadedyrsangreb og ødelæggelsen af produktionsanlæg.

(55)

Idet den af lokalsamfundet styrede tilgang til lokaludvikling gennem flere år har vist sig at være nyttig til at fremme udviklingen af fiskeri og akvakultur samt landdistrikter, idet den fuldt ud tager hensyn til de multisektorale behov for endogen udvikling, bør støtten fortsætte og optrappes fremover.

(56)

I fiskeri- og akvakultursektoren bør lokaludvikling styret af lokalsamfundet tilskynde til innovative tilgange til at skabe vækst og arbejdspladser, navnlig ved at give fiskevarer en merværdi og diversificere den lokale økonomi hen imod nye økonomiske aktiviteter, herunder aktiviteter, som opnås ved »blå vækst« og de bredere maritime sektorer.

(57)

Den bæredygtige udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren bør bidrage til EU 2020-strategiens mål om fremme af social inklusion og fattigdomsreduktion, skabelse af arbejdspladser og fremme af innovation på lokalt plan. Den bør også bidrage til at nå målet om territorial samhørighed, som er en af hovedprioriteterne i TEUF.

(58)

Lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør gennemføres ved en lokalt forankret tilgang af lokale partnerskaber, som består af repræsentanter for den offentlige og den private sektor og for civilsamfundet og være en klar afspejling af det lokale samfund. Disse lokale aktører er dem, der er bedst placeret til at opstille og gennemføre multisektorale lokale udviklingsstrategier, som styres af lokalsamfundet og kan opfylde behovene i deres lokale fiskeriområde. Det er vigtigt, at sikre, at ingen interessegruppe har mere end 49 % af stemmerne i de beslutningstagende organer i lokale aktionsgrupper.

(59)

Netværk mellem lokale partnerskaber et en vigtig faktor i denne tilgang. Samarbejde mellem lokale partnerskaber er derfor et vigtigt udviklingsværktøj, som EHFF bør støtte.

(60)

Støtten til fiskeriområder gennem EHFF bør koordineres med den lokale udviklingsstøtte, som tilbydes gennem andre EU-fonde, og dække alle aspekter af forberedelsen og gennemførelsen af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet og FLAG'ers operationer samt omkostningerne til aktivitetsstyring i lokalområdet og til at drive det lokale partnerskab.

(61)

For at sikre levedygtighed for fiskeri og akvakultur på et stærkt konkurrencepræget marked er det nødvendigt at få fastlagt bestemmelser om at yde støtte til gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 (14) om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter og til afsætning og forarbejdning, som udføres af operatører for at maksimere værdien af fiskevarer og akvakulturprodukter. Der bør især lægges vægt på at fremme operationer, som integrerer fremstillings-, forarbejdnings og afsætningsaktiviteter i fødevarekæden eller som består af innovative processer eller metoder. Der bør ske en prioritering af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, når der ydes støtte. I tilfælde af produktions- og afsætningsplaner bør kun sådanne organisationer og sammenslutninger være støtteberettigede. For at tilpasse sig den nye forbudspolitik vedrørende udsmid bør EHFF også støtte forarbejdningen af uønskede fangster.

(62)

Forordning (EU) nr. 1379/2013 foreskriver en oplagringsordning for fiskevarer beregnet til direkte konsum med henblik på at fremme markedsstabiliteten. For at sikre en overgang fra markedsinterventionsmekanismer til ny fokus på planlægningen og forvaltningen af produktions- og afsætningsaktiviteter bør enhver støtte fra EHFF ophøre senest den 31. december 2018.

(63)

I erkendelse af den voksende konkurrence, som mindre kystfiskere bliver konfronteret med, bør det være muligt for EHFF at støtte iværksætterinitiativer fra mindre kystfiskeres side, som giver større værdi til de fisk, som de fanger, navnlig ved at foretage forarbejdningen eller den direkte afsætning af den fisk, som de fanger.

(64)

Da fiskeriaktiviteterne i regionerne i Unionens yderste periferi er i vanskeligheder, især på grund af deres fjerne beliggenhed og særlige klimatiske forhold, bør det være muligt for EHFF at tage hensyn til de særlige begrænsninger i sådanne regioner, der er anerkendt i artikel 349 i TEUF.

(65)

For at opretholde konkurrenceevnen for visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i Unionens yderste periferi i forhold til tilsvarende produkter fra andre regioner i Unionen indførte Unionen i 1992 foranstaltninger, som skulle kompensere for de dermed forbundne meromkostninger i fiskerisektoren. Foranstaltningerne, der finder anvendelse for perioden 2007-2013, er fastsat i forordning (EF) nr. 791/2007. Det er nødvendigt fortsat at yde støtte med henblik på udligning af meromkostningerne ved fangst, opdræt, forarbejdning og afsætning af visse fiskevarer og akvakulturprodukter fra regionerne i Unionens yderste periferi fra den 1. januar 2014, så godtgørelsen bidrager til at bevare den økonomiske bæredygtighed for operatører fra disse regioner.

(66)

På grund af de anderledes afsætningsvilkår i regionerne i den yderste periferi, udsvingene i fangster og bestande og markedsefterspørgslen bør det overlades til de relevante medlemsstater inden for de samlede tildelinger pr. medlemsstat at fastsætte, hvilke fiskevarer og hvilke maksimumsmængder heraf der kan ydes godtgørelse for, og hvor stor en godtgørelse der skal ydes.

(67)

Medlemsstaterne bør bemyndiges til inden for den samlede tildeling pr. medlemsstat at differentiere listen over og mængderne af de pågældende fiskevarer samt godtgørelsens størrelse. De bør også bemyndiges til at justere deres godtgørelsesplaner, hvis det er berettiget, fordi situationen har ændret sig.

(68)

Medlemsstaterne bør fastsætte godtgørelsen således, at der sikres en passende udligning af de meromkostninger, der skyldes de særlige ulemper i regionerne i den yderste periferi. For at undgå overkompensation bør dette beløb være proportionalt med de meromkostninger, som støtten udligner. Med det formål bør der i godtgørelsen også tages hensyn til andre former for offentlig intervention, som har indvirkning på meromkostningernes størrelse.

(69)

Det er af afgørende betydning, at medlemsstater og operatører har de nødvendige midler til at udføre kontrol efter en høj standard og dermed sikre, at reglerne i den fælles fiskeripolitik bliver overholdt, samtidig med at der er en bæredygtig udnyttelse af levende akvatiske ressourcer. Det bør derfor være muligt for EHFF at støtte medlemsstater og operatører i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (15). Ved at skabe en kultur, hvor reglerne overholdes, bør denne støtte kunne bidrage til bæredygtig vækst.

(70)

Den støtte, der ydes til medlemsstater på grundlag af forordning (EF) nr. 861/2006 for så vidt angår udgifter, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af Unionens kontrolordning, bør øges i medfør af EHFF efter logikken med en enkelt fond.

(71)

I overensstemmelse med Unionens kontrol- og håndhævelsespolitiske mål, er det hensigtsmæssigt, at der afsættes en minimumstid til fiskerikontrol i forbindelse med brugen af inspektionsfartøjer, luftfartøjer og helikoptere, hvilket bør fastsættes præcist, for at der kan være et grundlag for støtte i medfør af EHFF.

(72)

I betragtning af hvor stor betydning samarbejdet mellem medlemsstaterne har på kontrolområdet, bør det være muligt for EHFF at yde støtte hertil.

(73)

Der bør vedtages foranstaltninger, som støtter indsamlingen, forvaltningen og anvendelsen af fiskeridata, som fastlagt i det flerårige EU-program, navnlig for at støtte nationale programmer og forvaltningen og anvendelsen af data over videnskabelige analyser og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Den støtte, der ydes til medlemsstater på grundlag af forordning (EF) nr. 861/2006 til udgifter, der er opstået i forbindelse med indsamling, forvaltning og anvendelse af fiskeridata, bør fortsætte i medfør af EHFF efter logikken med en enkelt fond.

(74)

Forsvarlige og effektive forvaltningsafgørelser i medfør af den fælles fiskeripolitik bør understøttes af forsknings- og samarbejdsaktiviteter, af leveringen af videnskabelige og af socioøkonomiske udtalelser og rådgivning, der er nødvendig for gennemførelsen og udviklingen af den fælles fiskeripolitik, herunder i biogeografisk følsomme områder.

(75)

Det er også nødvendigt at støtte samarbejdet mellem medlemsstaterne samt med tredjelande, hvor det er relevant, med hensyn til indsamlingen af data inden for det samme havområde, samt med de relevante internationale videnskabelige organer.

(76)

Målet for IMP er at støtte en bæredygtig anvendelse af have og oceaner og at udvikle en samordnet, sammenhængende og transparent beslutningstagning med tilknytning til de politikker, der påvirker oceaner, have, øer, kystregioner og regioner i den yderste periferi samt maritime sektorer, som afspejlet i Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget den 10. oktober 2007 med titlen: »En integreret EU-havpolitik«.

(77)

Det er nødvendigt med vedvarende finansiering til gennemførelse og videreudvikling af IMP for Unionen, sådan som det fremgår af forordning (EU) nr. 1255/2011 og Rådets konklusioner, Europa-Parlamentets beslutninger og Regionsudvalgets udtalelser. Finansiel bistand til IMP-foranstaltninger med henblik på at fremme udviklingen inden for havanliggender vil i høj grad indvirke på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

(78)

EHFF bør støtte fremstød for integreret havforvaltning på alle niveauer, især gennem udveksling af bedste praksis samt videreudvikling og gennemførelse af havområdestrategier. Disse strategier har til formål at opstille en integreret ramme for at håndtere fælles udfordringer i europæiske havområder, for at styrke samarbejde mellem interessenter for at maksimere brugen af Unionens finansielle instrumenter og fonde og for at bidrage til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Unionen. I denne sammenhæng kan tiltag og mekanismer, der tager sigte på et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne, omfatte grænseoverskridende og tværsektorielt samarbejde mellem maritime sektorer, f.eks. aktiviteter inden for rammerne af European Coastguard Functions Forum, med henblik på at fremme udvekslingen af erfaringer og bedste praksis for at opnå effektivitet og sammenhæng inden for rammerne af eksisterende relevant EU-ret.

(79)

EHFF bør også støtte videreudvikling af værktøjer, der kan skabe synergier mellem initiativer, der træffes inden for forskellige sektorer, og som påvirker have, oceaner og kyster. Dette er tilfældet med den integrerede havovervågning, som har til formål at opnå en bedre bevidsthed om den maritime situation ved hjælp af mere og sikker informationsudveksling mellem forskellige sektorer. Operationer vedrørende havovervågning, der falder ind under anvendelsesområdet for del 3, afsnit V, i TEUF, bør dog ikke finansieres gennem EHFF.

(80)

For at sammenkoble de informationssystemer, som køres af disse sektorer, kan det være nødvendigt at mobilisere disse systemers egne finansieringsmekanismer på en sammenhængende måde og i overensstemmelse med TEUF. Fysisk havplanlægning og integreret kystforvaltning er af væsentlig betydning for den bæredygtige udvikling af havområder og kystregioner, og bidrager begge til målet om en økosystembaseret forvaltning og udviklingen af forbindelser mellem havet og landjorden. Disse værktøjer er også vigtige ved forvaltningen af de forskellige udnyttelser af vores kyster, have og oceaner, opnå en bæredygtig økonomisk udvikling heraf og stimulere grænseoverskridende investering, medens gennemførelsen af direktiv 2008/56/EF vil betyde en yderligere fastlæggelse af grænser for bæredygtighed af menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet. Endvidere er det nødvendigt at forbedre kendskabet til den marine verden og stimulere innovation ved at lette indsamling, gratis deling, genanvendelse og formidling af data over oceaners og haves tilstand.

(81)

EHFF bør også støtte bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og konkurrenceevne inden for marine sektorer og i kystregioner. Det er især vigtigt at identificere reguleringsmæssige barrierer og mangler på færdigheder, som er til hinder for vækst i nye og kommende maritime sektorer, samt operationer, der skal fremme investering i teknologisk innovation, som er nødvendig for at kunne fremme virksomhedspotentialet i forbindelse med marine og havrelaterede anvendelsesområder.

(82)

EHFF bør supplere og være sammenhængende med eksisterende og kommende finansielle instrumenter, som er stillet til rådighed af Unionen og medlemsstater, på nationalt og subnationalt plan for at fremme økonomisk bæredygtig, social og territorial udvikling, beskyttelsen og den bæredygtige udnyttelse af oceaner, have og kyster, hjælpe til med at fremme et mere effektivt samarbejde mellem medlemsstater og deres kystområder, øer og fjerntliggende regioner samt tage hensyn til prioriteringen af nationale og lokale projekter og de fremskridt, der gøres hermed. EHFF bør knytte sig til andre af Unionens politikker, som kan have en havdimension, især EFRU, Samhørighedsfonden og ESF samt Horisont 2020-programmet oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (16).

(83)

For at opnå målene for den fælles fiskeripolitik på globalt plan, spiller Unionen en aktiv rolle i arbejdet inden for internationale organisationer. Det er derfor afgørende, at Unionen bidrager til aktiviteterne i sådanne organisationer, som er med til at sikre bevarelsen og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne på det åbne hav og i tredjelandsfarvande. Den støtte, der ydes til internationale organisationer på grundlag af forordning (EF) nr. 861/2006, bør fortsætte i medfør af EHFF efter logikken med en enkelt fond.

(84)

For at forbedre styringen inden for den fælles fiskeripolitik og sikre, at de rådgivende råd fungerer effektivt, er det væsentligt, at de rådgivende råd får tilstrækkelige og vedvarende midler, så de kan fortsætte med deres rådgivende rolle inden for den fælles fiskeripolitik på en effektiv måde. Efter logikken med en enkelt fond bør den støtte, der ydes til de rådgivende råd i medfør af EHFF, erstatte den støtte, som ydes til de regionale rådgivende råd på grundlag af forordning (EF) nr. 861/2006.

(85)

EHFF bør ved hjælp af teknisk bistand lette gennemførelsen af det operationelle program bl.a. ved at fremme innovative tilgange og praksisser, der kan anvendes ved en enkel og gennemsigtig iværksættelse. Den tekniske bistand bør også omfatte oprettelse af et europæisk netværk af FLAG'er, som er rettet mod kapacitetsopbygning, formidling af oplysninger, udveksling af erfaringer og støtte til samarbejde mellem lokale partnerskaber.

(86)

For at sikre, at partnerskabet kommer til at fungere effektivt, og at Unionens bistand fremmes på passende vis, bør der sørges for mest mulig oplysning om og offentlig omtale af Unionens bistand. De myndigheder, der er ansvarlige for forvaltningen af bistanden, bør også være ansvarlige for sådanne oplysnings- og omtaleaspekter og for at holde Kommissionen underrettet om de i den forbindelse trufne foranstaltninger.

(87)

I forbindelse med alle foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, både under delt og direkte forvaltning, er det nødvendigt at beskytte Unionens finansielle interesser ved at anvende de relevante bestemmelser korrekt, som vedrører beskyttelsen af disse interesser, og at sørge for, at medlemsstaterne og Kommissionen foretager den nødvendige kontrol.

(88)

For at afhjælpe de specifikke betingelser i den fælles fiskeripolitik, som omhandlet i forordning (EU) nr. 1380/2013, og bidrage til, at reglerne i den fælles fiskeripolitik overholdes, bør der tilføjes yderligere bestemmelser til reglerne om afbrydelse af betalingsfristen, jf. forordning (EU) nr. 1303/2013. Hvis en medlemsstat eller en operatør ikke har opfyldt sine forpligtelser i medfør af den fælles fiskeripolitik, eller hvis Kommissionen har bevis, der peger på sådan manglende opfyldelse, bør Kommissionen som en beskyttelsesforanstaltning have mulighed for at afbryde betalingsfrister.

(89)

I tillæg til muligheden for betalingsfristens afbrydelse og for at undgå en indlysende risiko for udbetaling af ikkestøtteberettigede udgifter bør Kommissionen have mulighed for at suspendere betalinger i tilfælde af en medlemsstats alvorlige manglende overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

(90)

Operationelle programmer bør overvåges og evalueres for at kunne forbedre deres kvalitet og påvise deres resultater. Kommissionen bør opstille en ramme for et fælles overvågnings- og evalueringssystem, som blandt andet sikrer, at relevante data er tilgængelige i rette tid. I den forbindelse bør der fastlægges en liste over indikatorer, og indvirkningen af EHFF's politik bør vurderes af Kommissionen i forhold til specifikke målsætninger.

(91)

Ansvaret for overvågningen af gennemførelsen af et operationelt program bør deles mellem forvaltningsmyndigheden og et overvågningsudvalg, som nedsættes til dette formål. Med dette formål bør forvaltningsmyndighedens og overvågningsudvalgets respektive ansvarsområder præciseres. Overvågningen af et operationelt program bør munde ud i udarbejdelsen af en årlig gennemførelsesrapport, som bør sendes til Kommissionen.

(92)

Med henblik på at forbedre adgang til og gennemsigtighed af oplysninger om støttemuligheder og projektstøttemodtagere bør der i hver medlemsstat være oprettet et enkelt websted eller en webportal med oplysninger om de operationelle programmer, herunder lister over operationer, der ydes støtte til i medfør af de operationelle programmer. Alle medlemsstaternes dedikerede websteder bør også være tilgængelige fra et enkelt officielt EU-websted for at lette forskellige EU-borgeres adgang til offentliggjorte oplysninger fra alle medlemsstater. Disse oplysninger bør være rimelige, mærkbare og konkrete for den bredere offentlighed og især for skatteyderne i Unionen og give en forståelse for, hvad Unionens midler bruges til inden for rammerne af EHFF. I tillæg til dette mål bør offentliggørelsen af relevante data medvirke til at skabe mere offentlig omtale af muligheden for at ansøge om midler fra Unionen. Denne offentliggørelse kan omfatte navnene på fysiske personer i overensstemmelse mednational ret, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (17).

(93)

For at udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i nærværende forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelsen af tidsrummet og de relevante start- og slutdatoer for perioden, der gælder for kriterierne for ansøgningernes antagelighed, tilpasning af de procentsatser, der vedrører den vejledende fordeling af midler mellem målene under direkte forvaltning, fastsættelsen af støtteberettigede operationer og omkostninger for hygiejne-, sundheds- og sikkerhedsrelaterede investeringer og investeringer vedrørende arbejdsvilkår, om bord eller i personligt udstyr, fastsættelsen af støtteberettigede omkostninger for operationer til beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet og marine økosystemer inden for rammerne af bæredygtige fiskeriaktiviteter, fastsættelsen af støtteberettigede omkostninger for så vidt angår investeringer i udstyr eller om bord, som har til formål at reducere emissionen af forurenende stoffer eller drivhusgasser og øge energieffektiviteten for fiskerfartøjer, fastlæggelsen af kriterierne for beregning af meromkostninger som følge af de særlige ulemper i regioner i den yderste periferi, fastsættelsen af de tilfælde af medlemsstaternes manglende overholdelse, der kan medføre afbrydelse af betalingsfristen eller suspension af betalinger, fastsættelsen af kriterierne for fastlæggelse af det niveau for finansiel korrektion, der skal anvendes, og kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner og fastsættelsen af indholdet og opbygningen af det fælles overvågnings- og evalueringssystem.

(94)

For at lette overgangen fra det system, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1198/2006, til det system, som fastsættes i nærværende forordning, bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF uddelegeres til Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af overgangsbestemmelser.

(95)

Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter efter denne forordning er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forbedrende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(96)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende fastsættelse af den årlige fordeling for hver medlemsstat af de samlede midler til rådighed for forpligtelserne inden for rammerne af delt forvaltning, godkendelse af nationale programmer og ændringer heraf, godkendelse af arbejdsplaner for dataindsamling, vedtagelse af det årlige arbejdsprogram vedrørende teknisk bistand på Kommissionens initiativ, anerkendelse af, at der er pålidelige oplysninger, der giver belæg for at antage tilfælde af alvorlig manglende overholdelse af forpligtelserne i den fælles fiskeripolitik, anerkendelse af at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til den fælles fiskeripolitik, suspensionen af en del af eller alle de mellemliggende betalinger i henhold til det operationelle program og finansielle korrektioner ved at annullere hele eller en del af Unionens støtte til det operationelle program. Kommissionen bør vedtage disse gennemførelsesretsakter uden at anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (18).

(97)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende forelæggelsen af elementerne i det operationelle program, procedureregler, format og tidsplaner vedrørende godkendelsen af og indsendelsen og godkendelsen af ændringer af operationelle programmer, det årlige arbejdsprogram i henhold til afsnit VI, kapitel I og II, strukturen for godtgørelsesplanen for regionerne i den yderste periferi, anvendelsen af de forskellige procentpoint for intensiteten af offentlig bistand, den model, der skal bruges af medlemsstaterne ved forelæggelsen af finansielle data for Kommissionen, der fastsætter indikatorer, som er specifikke for Unionens prioriteter, regler om de oplysninger, som fremsendes af medlemsstaterne, såvel som om databehov og synergier mellem mulige datakilder, formatet og præsentationen af de årlige gennemførelsesrapporter og de elementer, der skal indgå i de forudgående evalueringsrapporter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011 og undersøgelsesproceduren bør finde anvendelse ved vedtagelsen af disse retsakter.

(98)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen endvidere tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende vedtagelsen og nærmere angivelse af enhver ændring af Unionens faktiske prioriteter for håndhævelse og kontrol, fastsættelsen af regler for forelæggelsen af data fra forvaltningsmyndighederne, tekniske karakteristika ved oplysnings- og offentlighedsforanstaltninger vedrørende operationen og vejledning i udformning af det europæiske logo og en definition af standardfarverne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011. For at sikre en mere enkel og hurtig procedure bør rådgivningsproceduren finde anvendelse.

(99)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne i betragtning af de strukturelle problemer, der dukker op under udviklingen af fiskerisektoren, akvakulturen og den maritime sektor, samt medlemsstaternes begrænsede finansielle ressourcer, men kan på grund af omfanget og virkningerne af de operationer, der skal finansieres i medfør af de operationelle programmer, bedre gennemføres på EU-plan, ved at der tilbydes flerårig finansiel bistand, som fokuserer på de relevante prioriteter; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(100)

Den støtteordning, der fastsættes i nærværende forordning, træder i stedet for de støtteordninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2328/2003, forordning (EF) nr. 861/2006, forordning (EF) nr. 1198/2006, forordning (EF) nr. 791/2007, forordning (EU) nr. 1255/2011 og artikel 103 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Derfor bør disse forordninger og denne bestemmelse ophæves med virkning fra den 1. januar 2014. Nærværende forordning bør dog ikke være til hinder for hverken videreførelse eller ændring af bistand, som Kommissionen har godkendt på grundlag af forordning (EF) nr. 1198/2006 eller anden lovgivning, der gælder for denne bistand pr. 31. december 2013.

(101)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse nærværende forordnings anvendelsesperiode til anvendelsesperioden for forordning (EU) nr. 1303/2013. Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2014 —

a)

den fælles fiskeripolitik

b)

relevante foranstaltninger vedrørende havretten

c)

bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder og ferskvandsfiskeri, og

d)

den integrerede havpolitik (IMP).

a)

at fremme konkurrencedygtigt, miljømæssigt bæredygtigt, økonomisk levedygtigt og socialt ansvarligt fiskeri og akvakultur

b)

at fremme gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik

c)

at fremme en afbalanceret og inklusiv territorial udvikling af fiskeri- og akvakulturområder

d)

at fremme udviklingen og gennemførelsen af Unionens IMP til supplering af samhørighedspolitikken og den fælles fiskeripolitik.

1)

Fremme af miljømæssigt bæredygtigt, ressourceeffektivt, innovativt, konkurrencedygtigt og videnbaseret fiskeri ved at forfølge følgende specifikke mål:

2)

Fremme af miljømæssigt bæredygtigt, ressourceeffektivt, innovativt, konkurrencedygtigt og videnbaseret akvakultur ved forfølgelse af følgende specifikke mål:

3)

Fremme af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik ved forfølgelse af følgende specifikke mål:

4)

Forøgelse af beskæftigelsen og den territoriale samhørighed ved forfølgelse af følgende specifikke mål: fremme af økonomisk vækst, social inklusion og jobskabelse samt støtte til beskæftigelsesegnethed, arbejdskraftmobilitet i samfund ved kysterne og inde i landet, som er afhængige af fiskeri og akvakultur, herunder diversificering af aktiviteterne inden for fiskeriet og i andre sektorer i havøkonomien.

5)

Fremme af afsætning og forarbejdning ved forfølgelse af følgende specifikke mål:

6)

Fremme af IMP's gennemførelse.

a)

har begået en alvorlig overtrædelse i henhold til artikel 42 i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (21) eller artikel 90, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009

b)

har været involveret i driften, forvaltningen eller ejerskabet af fiskerfartøjer, som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. artikel 40, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008, eller fartøjer, som fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbejdende tredjelande, jf. artikel 33 i nævnte forordning

c)

har begået alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitiks regler, der i anden lovgivning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet anses som sådanne, eller

d)

har begået en af de strafbare handlinger, der er fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF (22), hvis der ansøges om støtte inden for rammerne af afsnit V, kapitel II, i denne forordning.

a)

fastlæggelse af den periode, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1 og 3, og som skal stå i rimeligt forhold til arten, grovheden, varigheden og hyppigheden af den alvorlige overtrædelse, strafbare handling eller svig, og som skal være af mindst et års varighed

b)

start- og slutdatoen for den periode, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1 og 3.

a)

operationer, der forøger fartøjets fiskerikapacitet, eller udstyr, der forøger fartøjets evne til at spore fisk

b)

bygning af nye fiskerfartøjer eller indførsel af fiskerfartøjer

c)

midlertidigt eller varigt ophør med fiskeriaktiviteter, medmindre andet er fastsat i denne forordning

d)

undersøgende fiskeri

e)

overførsel af en virksomheds ejerskab

f)

direkte udsætning, medmindre det udtrykkeligt er en bevaringsforanstaltning i henhold til en EU-retsakt eller i tilfælde af forsøg med udsætning.

a)

6 450 000 EUR for Azorerne og Madeira

b)

8 700 000 EUR for De Kanariske Øer

c)

12 350 000 EUR for de franske regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF.

a)

for så vidt angår afsnit V med undtagelse af artikel 76 og 77:

b)

for så vidt angår artikel 76 og 77:

c)

for så vidt angår alle foranstaltninger: de historiske tildelinger af midler i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1198/2006 og det historiske forbrug i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 861/2006.

a)

en analyse af situationen med hensyn til styrker, svagheder, muligheder og trusler og fastlæggelse af, hvilke behov der skal tilgodeses i det geografiske område, herunder, hvis det er relevant, havområder, der er dækket af programmet.

Analysen bygger på Unionens relevante prioriteter som fastlagt i nærværende forordnings artikel 6 og bringes, hvis det er relevant, i overensstemmelse med den flerårige nationale strategiplan for akvakultur, som er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og de fremskridt, der er gjort, med henblik på at opnå god miljøstatus gennem udvikling og gennemførelse af en havstrategi som omhandlet i artikel 5 i direktiv 2008/56/EF. Specifikke behov vedrørende arbejdspladser, miljøet, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og fremme af innovation vurderes i forhold til Unionens prioriteter med henblik på at finde de mest relevante svar for hver af de prioriteter, der har tilknytning til de relevante områder

b)

en beskrivelse af strategien, jf. artikel 27 i forordning (EU) nr. 1303/2013, der viser, at:

c)

hvis det er passende, de specifikke behov i Natura 2000-områder som oprettet ved Rådets direktiv 92/43/EØF (25), og programmets bidrag til etablering af et sammenhængende netværk af områder til genopretning af fiskebestande som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) nr. 1380/2013

d)

vurderingen af opfyldelsen af specifikke forhåndsbetingelser omhandlet i nærværende forordnings artikel 9 og bilag IV og om nødvendigt af de tiltag, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013

e)

en beskrivelse af resultatrammen, jf. artikel 22 og bilag II i forordning (EU) nr. 1303/2013

f)

en liste over udvalgte foranstaltninger ordnet efter Unionens prioriteter

g)

en liste over de kriterier, der anvendes til udvælgelse af fiskeri- og akvakulturområderne i henhold til afsnit V, kapitel III

h)

en liste over udvælgelseskriterierne for lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet i henhold til afsnit V, kapitel III

i)

i medlemsstater, hvor over 1 000 fartøjer kan betragtes som fiskerfartøjer til kystfiskeri af mindre omfang, en handlingsplan for udvikling, konkurrenceevne og bæredygtighed for kystfiskeri af mindre omfang

j)

de evalueringskrav og den evalueringsplan, der er omhandlet i artikel 56 i forordning (EU) nr. 1303/2013, og de tiltag, der skal tages for at tilgodese fastlagte behov

k)

en finansieringsplan, der skal udarbejdes under hensyntagen til artikel 20 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesretsakt omhandlet i nærværende forordnings artikel 16, stk. 2, og som omfatter:

l)

oplysninger om komplementaritet og koordination med ESI-fonde og andre relevante EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter

m)

ordninger for det operationelle programs gennemførelse, herunder:

n)

en liste over de partnere, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EU) nr. 1303/2013, og resultaterne af høringen af disse partnere

o)

med henblik på at sikre øget overholdelse gennem kontrol som omhandlet i artikel 6, nr. 3, litra b), og i overensstemmelse med de aktuelle prioriteter som vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 3:

p)

med henblik på målet om indsamling af data over bæredygtig fiskeriforvaltning som omhandlet i artikel 6, nr. 3), litra a), og i overensstemmelse med det flerårige EU-program, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 199/2008:

a)

godkendelsen af operationelle programmer

b)

fremsendelsen og godkendelsen af ændringer af operationelle programmer, herunder deres ikrafttræden og hyppigheden af fremsendelser i løbet af programmeringsperioden

c)

fremsendelsen og godkendelsen af ændringer som nævnt i artikel 20, stk. 3

d)

fremsendelsen af arbejdsprogrammer for dataindsamling.

a)

ændringer af operationelle programmer vedrørende en overførsel af midler mellem Unionens prioriteter, forudsat at de overførte midler ikke overstiger 10 % af det beløb, der er tildelt Unionens prioritet

b)

ændringer af operationelle programmer vedrørende indførelsen eller tilbagetrækningen af foranstaltninger eller typer af relevante operationer og dertil knyttede oplysninger og indikatorer

c)

ændringer af operationelle programmer vedrørende ændringer i beskrivelsen af foranstaltninger, herunder ændringer af betingelserne for støtteberettigelse

d)

ændringer som omhandlet i artikel 20, stk. 3, samt i tilfælde af yderligere ændringer af den i artikel 18, stk. 1, litra n), omhandlede del af det operationelle program.

a)

en beskrivelse af de aktiviteter, der skal finansieres, og de tilsigtede mål for hver aktivitet, som bringes i overensstemmelse med målene i artikel 82 og 85. Det indeholder også en angivelse af det beløb, som tildeles hver aktivitet, en vejledende gennemførelsestidsplan samt oplysninger om gennemførelsen heraf

b)

hvad angår tilskud og relaterede foranstaltninger: de vigtigste evalueringskriterier, der fastsættes, således at de tilsigtede mål i det operationelle program nås på bedst mulig vis, og maksimumssatserne for medfinansiering.

a)

6 000 000 EUR, eller

b)

15 % af Unionens finansielle støtte, som medlemsstaten har tildelt Unionens prioriteter fastsat i artikel 6, nr. 1), 2) og 5).

a)

gennemførlighedsundersøgelser og rådgivningstjenester, der vurderer levedygtigheden af projekter, som potentielt er støtteberettigede i henhold til dette kapitel

b)

levering af faglig rådgivning om miljømæssig bæredygtighed med fokus på at begrænse og, hvis det er muligt, eliminere fiskeriaktiviteters negative indvirkning på marine og terrestriske økosystemer samt ferskvandsøkosystemer

c)

levering af faglig rådgivning om virksomheds- og afsætningsstrategier.

a)

oprettelse af netværk, partnerskabsaftaler eller sammenslutninger mellem et eller flere uafhængige videnskabelige organer og fiskere eller en eller flere fiskeriorganisationer, hvori tekniske organer kan deltage

b)

de aktiviteter, der udføres inden for rammerne af netværkene, partnerskabsaftalerne eller sammenslutningerne, som omhandlet i litra a).

a)

erhvervsuddannelse, livslang læring, fælles projekter, formidling af viden af økonomisk, teknisk, lovgivningsmæssig eller videnskabelig karakter og af innovativ praksis samt tilegnelse af nye erhvervsmæssige færdigheder, især med tilknytning til bæredygtig forvaltning af marine økosystemer, hygiejne, sundhed, sikkerhed og aktiviteter inden for den maritime sektor, innovation og iværksætteri

b)

netværk og udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem interessenter, blandt andet organisationer til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, som fremmer kvinders rolle i fiskerisamfund og støtter underrepræsenterede grupper, der er involveret i kystfiskeri af mindre omfang, eller fiskeri til fods

c)

den sociale dialog på EU-plan, nationalt, regionalt eller lokalt plan med inddragelse af fiskere, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter.

a)

forelægger en forretningsplan for udviklingen af deres nye aktiviteter

b)

besidder passende erhvervsmæssige færdigheder, som kan erhverves gennem operationer, der finansieres i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a).

a)

som har en længde overalt på under 24 meter

b)

som er udstyret til havfiskeri

c)

som er mellem 5 og 30 år gammel, og

d)

som hører til et flådesegment, hvor der ifølge den fiskerikapacitetsrapport, som er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013, er balance i de fiskerimuligheder, der er til rådighed for det pågældende segment.

a)

gennemførelse af Kommissionsforanstaltninger eller medlemsstatshasteforanstaltninger, som omhandlet i henholdsvis artikel 12 og 13 i forordning(EU) nr. 1380/2013 eller bevaringsforanstaltninger som omhandlet i artikel 7 i nævnte forordning, herunder fiskeriforbudsperioder

b)

ikke-forlængelse af en partnerskabsaftale for bæredygtigt fiskeri eller tilhørende protokoller

c)

hvor det midlertidige ophør er fastsat i en forvaltningsplan, der er vedtaget i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (27), eller i en flerårig plan, der er vedtaget i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013, og hvor, baseret på videnskabelig rådgivning, en reduktion af fiskeriindsatsen er nødvendig for at nå de målsætninger, der er fastsat i artikel 2, stk. 2, og stk. 5, litra a), i forordning (EU) nr. 1380/2013.

a)

ejere af EU-fiskerfartøjer, der er registreret som aktive, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 120 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen, eller

b)

fiskere, der har arbejdet til havs i mindst 120 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen, på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det midlertidige ophør.

a)

sådan ophugning er medtaget i det operationelle program omhandlet i artikel 18, og

b)

det endelige ophør er forudsat som et værktøj i en handlingsplan omhandlet i artikel 22, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013, og som angiver, at flådesegmentet ikke reelt modsvarer de fiskerimuligheder, der er til rådighed for dette segment.

a)

ejere af EU-fiskerfartøjer, der er registreret som aktive, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 90 dage om året i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen, eller

b)

fiskere, der har arbejdet til havs i mindst 90 dage om året i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen, på et EU-fiskerfartøj, som er berørt af det endelige ophør.

a)

være godkendt af medlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med national ret

b)

have en gennemsigtig politik i forhold til indbetalinger til og udbetalinger fra fonden, og

c)

have klare regler om fordeling af ansvar for eventuel gæld.

a)

udformning, udvikling og overvågning af tekniske og administrative midler, som er nødvendige for udviklingen og gennemførelsen af bevaringsforanstaltninger og regionaliseringen

b)

interessenters deltagelse i og samarbejde mellem medlemsstaterne om udformningen og gennemførelsen af bevaringsforanstaltninger og regionaliseringen.

a)

i udstyr, der forbedrer størrelsesselektiviteten eller artsselektiviteten af fiskeredskaberne

b)

om bord eller i udstyr til eliminering af udsmid ved at undgå og reducere uønskede fangster af kommercielle bestande eller til håndtering af uønskede fangster, der skal landes i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1380/2013

c)

i udstyr, der begrænser og, hvis det er muligt, eliminerer fiskeriets fysiske og biologiske indvirkning på økosystemet eller havbunden

d)

i udstyr, der beskytter redskaber og fangster mod pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (28), forudsat at det ikke undergraver selektiviteten af fiskeredskaberne, og at alle relevante foranstaltninger træffes for at undgå at skade rovdyrene fysisk.

a)

ejere af EU-fiskerfartøjer, som er registreret som aktive fartøjer, og som har udført fiskeriaktiviteter til havs i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen

b)

fiskere, som ejer redskaber, der skal erstattes, og som har arbejdet om bord på et EU-fiskerfartøj i mindst 60 dage i løbet af de to kalenderår, der går forud for datoen for indgivelse af støtteansøgningen

c)

fiskeriorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaten.

a)

fiskeres indsamling af affald fra havet såsom fjernelse af tabte fiskeredskaber og affald i havet

b)

bygning, etablering eller modernisering af faste eller mobile anlæg, der skal beskytte og fremme den marine fauna og flora, herunder den videnskabelige forberedelse og evaluering heraf

c)

bidrag til en bedre forvaltning eller bevarelse af havets biologiske ressourcer

d)

forberedelse, herunder undersøgelser, udarbejdelse, overvågning og ajourføring af beskyttelses- og forvaltningsplaner for fiskerirelaterede aktiviteter i tilknytning til Natura 2000-områder og særlige beskyttede områder som omhandlet i direktiv 2008/56/EF og vedrørende andre særlige habitater

e)

forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EF i overensstemmelse med de prioriterede aktionsrammer, der er fastlagt i henhold til direktiv 92/43/EØF

f)

forvaltning, genopretning og overvågning af beskyttede havområder med henblik på gennemførelse af de geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4, i direktiv 2008/56/EF

g)

styrkelse af miljøbevidsthed blandt fiskere for så vidt angår beskyttelse og genopretning af marin biodiversitet

h)

godtgørelsesordninger for skader på fangster forårsaget af pattedyr og fugle, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF eller 2009/147/EF

i)

deltagelse i andre tiltag, som har til formål at opretholde og fremme biodiversitet og økosystemtjenester, f.eks. genopretning af specifikke habitater i hav- og kystområder til støtte for bæredygtige fiskebestande, herunder den videnskabelige forberedelse og evaluering heraf.

a)

investeringer i udstyr eller investeringer om bord, som har til formål at reducere emissionen af forurenende stoffer eller drivhusgasser og øge energieffektiviteten for fiskerfartøjer. Investeringer i fiskeredskaber er også støtteberettigede, forudsat at de ikke undergraver disse fiskeredskabers selektivitet

b)

energieffektivitetsrevisioner og -ordninger

c)

undersøgelser for at vurdere, hvorvidt alternative fremdriftssystemer og skrogets udformning bidrager til fiskerfartøjers energieffektivitet.

a)

fartøjer med en længde overalt på op til 12 meter, forudsat at den nye eller moderniserede motor ikke har mere effekt i kW end den nuværende motor

b)

fartøjer med en længde overalt på 12-18 meter, forudsat at den nye eller moderniserede motor har mindst 20 % mindre effekt i kW end den nuværende motor

c)

fartøjer med en længde overalt på 18-24 meter, forudsat at den nye eller moderniserede motor har mindst 30 % mindre effekt i kW end den nuværende motor.

a)

1 500 000 EUR, eller

b)

3 % af Unionens finansielle støtte, som medlemsstaten har tildelt Unionens prioriteter fastsat i artikel 6, stk. 1, 2 og 5.

a)

investeringer, der skaber merværdi for fiskevarer, navnlig ved at tillade, at fiskere foretager forarbejdning, afsætning og direkte salg af deres egne fangster

b)

innovative investeringer om bord, der forbedrer kvaliteten af fiskevarerne.

a)

fremme af menneskelig kapital, jobskabelse og social dialog som omhandlet i artikel 29 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel

b)

om bord eller i personligt udstyr som omhandlet i artikel 32 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel

c)

i udstyr og visse typer af operationer som omhandlet i artikel 38 og 39 og på de betingelser, der er fastsat i disse artikler

d)

forbedringen af energieffektivitet og modvirkningen af virkningerne af klimaændringer som omhandlet i artikel 41 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel

e)

forøgelse af værdien eller kvaliteten af fiskefangsten som omhandlet i artikel 42 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel

f)

i fiskerihavne, nødhavne og landingssteder som omhandlet i artikel 43 og på de betingelser, der er fastsat i samme artikel.

a)

forstås henvisningerne i artikel 30, 32, 38, 39, 41 og 42 til fiskerfartøjer som henvisninger til fartøjer, der udelukkende opererer i ferskvand

b)

forstås henvisninger i artikel 38 til havmiljøet som henvisninger til det miljø, hvor fiskerfartøjet til ferskvandsfiskeri opererer.

a)

forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000-områder, som er berørt af fiskeriaktiviteter, og genoprettelse af ferskvandsområder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (30), herunder vandrende arters gydepladser og vandringsveje, jf. dog nærværende forordnings artikel 40, stk. 1, litra e), og, hvis det er relevant, med deltagelse af ferskvandsfiskere

b)

bygning, modernisering eller etablering af faste eller mobile anlæg, der skal beskytte og fremme den akvatiske fauna og flora, herunder den videnskabelige forberedelse, overvågning og evaluering heraf.

a)

udvikle teknisk, videnskabelig eller organisatorisk viden inden for akvakulturbrug, som især reducerer indvirkningen på miljøet, reducerer afhængigheden af fiskemel og -olie, fremmer en bæredygtig anvendelse af ressourcer i akvakultursektoren, forbedrer dyrevelfærd eller letter nye bæredygtige produktionsmetoder

b)

udvikle eller markedsføre nye akvakulturarter med godt markedspotentiale, nye eller væsentligt forbedrede produkter, nye eller forbedrede processer og nye eller forbedrede forvaltnings- og organisationssystemer

c)

udforske den tekniske eller økonomiske gennemførlighed af innovative produkter eller processer.

a)

produktive investeringer i akvakultur

b)

diversificering af akvakulturproduktion og opdrættede arter

c)

modernisering af akvakulturenheder, herunder forbedring af arbejds- og sikkerhedsforholdene for akvakulturarbejdere

d)

forbedringer og modernisering vedrørende dyrs sundhed og velfærd, herunder indkøb af udstyr, der skal beskytte fiskebrugene mod vildtlevende rovdyr

e)

investeringer, der reducerer de negative konsekvenser eller styrker de positive virkninger for miljøet og forøgelse af ressourceeffektiviteten

f)

investeringer i forbedring af kvaliteten af eller tilføjelse af værdi til akvakulturprodukter

g)

genopretning af eksisterende akvakulturdamme eller -laguner gennem fjernelse af slam eller investeringer til at forebygge slamaflejring

h)

diversificering af akvakulturvirksomheders indkomst gennem udvikling af supplerende aktiviteter

i)

investeringer, der medfører en betydelig reduktion af akvakulturvirksomheders indvirkning på vandforbruget og -kvaliteten, navnlig ved at reducere den benyttede mængde vand eller kemikalier, antibiotika og andre lægemidler, eller ved at forbedre kvaliteten af produktionsvandet, herunder ved anvendelse af multitrofiske akvakultursystemer

j)

fremme af lukkede akvakultursystemer, hvor akvakulturprodukter opdrættes i lukkede recirkuleringssystemer, hvilket minimerer vandforbruget

k)

investeringer i forbedring af energieffektiviteten og fremme af omlægningen af akvakulturvirksomheder til vedvarende energikilder.

a)

oprettelse af forvaltnings-, vikar- og rådgivningstjenester for akvakulturbrug

b)

indkøb af rådgivningstjenester af teknisk, videnskabelig, juridisk, miljømæssig eller økonomisk art.

a)

forvaltningsbehovene til at gøre akvakulturbrug i stand til at overholde Unionens og national miljølovgivning såvel som kravene til fysisk havplanlægning

b)

vurdering af virkningerne på miljøet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (31) og direktiv 92/43/EØF

c)

forvaltningsbehovene til at gøre akvakulturbrug i stand til at overholde national lovgivning og EU-lovgivning om akvatisk dyresundhed og -velfærd eller folkesundhed

d)

sundheds- og sikkerhedsstandarder baseret på Unionens og national lovgivning

e)

afsætnings- og forretningsstrategier.

a)

erhvervsuddannelse, livslang læring, formidling af videnskabelig og teknisk viden og innovativ praksis, tilegnelse af nye erhvervsmæssige færdigheder inden for akvakultur og vedrørende mindskelse af miljøbelastningen fra akvakulturaktiviteter

b)

forbedring af arbejdsvilkår og fremme af sikkerhed på arbejdspladsen

c)

netværk og udveksling af erfaringer og bedste praksis blandt akvakulturvirksomheder eller erhvervsorganisationer og andre interessenter, herunder videnskabelige og tekniske organer eller organer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder.

a)

identifikation og kortlægning af de bedst egnede områder til udvikling af akvakultur, i givet fald under hensyntagen til fysiske planlægningsprocesser, samt identifikation og kortlægning af områder, hvor akvakultur bør udelukkes for at bevare sådanne områders rolle i økosystemet

b)

forbedring og udvikling af støttefaciliteter og infrastrukturer, der er nødvendige for at øge potentialet på akvakulturbrug og mindske akvakulturens negative indvirkning på miljøet, herunder investeringer i jordfordeling, energiforsyning eller vandforvaltning

c)

tiltag, der er truffet og gennemført af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 2009/147/EF eller artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF med det formål at forhindre alvorlige skader på akvakultur.

d)

tiltag, der er truffet og gennemført af de kompetente myndigheder efter registrering af øget dødelighed eller sygdomme som fastsat i artikel 10 i Rådets direktiv 2006/88/EF (32). Disse tiltag kan omfatte vedtagelse af handlingsplaner for skaldyr, der sigter mod beskyttelse, genopretning og forvaltning, herunder støtte til skaldyrsproducenter til vedligeholdelse af naturlige skaldyrsbanker og afvandingsområder.

a)

de har tilstrækkelige erhvervsmæssige færdigheder og kompetencer

b)

det er første gang, de starter en mikrovirksomhed eller lille virksomhed op inden for akvakultur som leder af en sådan virksomhed, og

c)

de forelægger en forretningsplan for udviklingen af deres akvakulturaktiviteter.

a)

omlægning af konventionelle akvakulturproduktionsmetoder til økologisk akvakultur som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (33) og i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 710/2009 (34)

b)

deltagelse i Unionens ordninger for miljøledelse og miljørevision (EMAS), som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (35).

a)

indtægtstabet eller de påløbne meromkostninger i perioden med omlægning fra konventionel til økologisk produktion til operationer, der er støtteberettigede i henhold til stk. 1, litra a), eller

b)

de meromkostninger, som skyldes anvendelse og forberedelse af deltagelsen i EMAS for operationer, der er støtteberettigede i henhold til stk. 1, litra b).

a)

akvakulturmetoder, der opfylder specifikke miljøbehov og er omfattet af specifikke ledelseskrav som følge af udpegelsen af Natura 2000-områder i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

b)

deltagelse, for så vidt angår omkostninger, der er direkte forbundet dermed, i ex-situ-bevaring og reproduktion af akvatiske dyr inden for rammerne af programmer for bevaring og genopretning af biodiversitet, der er udviklet af offentlige myndigheder eller under tilsyn af dem

c)

akvakulturaktiviteter, der omfatter bevaring og forbedring af miljøet, og af biodiversitet og forvaltning af landskabet og traditionelle kendetegn i akvakulturområder.

a)

kontamineringen varer i mere end fire måneder i træk, eller

b)

tabet som følge af indstillingen af høsten beløber sig til mere end 25 % af den pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag af denne virksomheds gennemsnitsomsætning i tre kalenderår forud for det år, hvor høsten blev indstillet.

a)

udgifter til kontrol med og udryddelse af sygdomme inden for akvakultur i overensstemmelse med Rådets beslutning 2009/470/EF (36), herunder de driftsomkostninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelserne i en udryddelsesplan

b)

udviklingen af almindelige og artsspecifikke bedste praksisser eller adfærdskodekser om biosikkerhed eller om dyresundhed og dyrevelfærdsbehov inden for akvakultur

c)

initiativer, der tager sigte på at mindske akvakulturens afhængighed af veterinærmedicin

d)

veterinære eller farmaceutiske undersøgelser og formidling og udveksling af oplysninger og bedste praksis med hensyn til veterinære sygdomme inden for akvakultur med henblik på at fremme en hensigtsmæssig anvendelse af veterinærmedicin

e)

etablering og drift af sundhedsorganisationer inden for akvakultursektoren som anerkendt af medlemsstaterne

f)

godtgørelse til bløddyrsopdrættere for midlertidig indstilling af deres aktiviteter som følge af usædvanlig massedødelighed, når dødeligheden overstiger 20 %, eller når tabet som følge af indstillingen af aktiviteten beløber sig til mere end 35 % af den pågældende virksomheds årsomsætning beregnet på grundlag af denne virksomheds gennemsnitsomsætning i tre kalenderår forud for det år, hvor aktiviteterne blev indstillet.

a)

naturkatastrofer

b)

ugunstige vejrforhold

c)

pludselige ændringer af vandkvaliteten og -mængden, som operatøren ikke er skyld i

d)

sygdomme inden for akvakultur, svigt eller ødelæggelse af produktionsanlæg, som operatøren ikke er skyld i.

a)

øge fiskeri- og akvakultursektorers deltagelse i den bæredygtige udvikling af områder med kyst- og ferskvandsfiskeri og akvakulturområder mest muligt

b)

sikre, at lokalsamfundene fuldt ud udnytter og drager fordel af de muligheder, som tilbydes gennem hav-, kyst- og ferskvandsudvikling og navnlig hjælpe små fiskerihavne og fiskerihavne i tilbagegang med at maksimere deres potentiale på det maritime område gennem udvikling af en diversificeret infrastruktur.

a)

generelt afspejle, hvad der er hovedfokus i deres strategi og den socioøkonomiske sammensætning på området, gennem en afbalanceret repræsentation af de vigtigste interessenter, herunder den private sektor, den offentlige sektor og civilsamfundet

b)

sikre en signifikant repræsentation af fiskeri- og/eller akvakultursektorerne.

a)

støtte til forberedelse

b)

gennemførelse af lokaludviklingsstrategier styret af lokalsamfundet

c)

samarbejdsaktiviteter

d)

driftsomkostninger og aktivitetsstyring.

a)

værditilvækst, jobskabelse, tiltrækning af unge og fremme af innovation på alle trin i fødevarekæden for fiskevarer og akvakulturprodukter

b)

støtte til diversificering inden for eller uden for erhvervsfiskeriet, livslang læring og jobskabelse i fiskeri- og akvakulturområder

c)

fremme og udnyttelse af miljøaktiver på fiskeri- og akvakulturområder, herunder operationer, der kan modvirke klimaændringer

d)

fremme af social velfærd og kulturarven i fiskeri- og akvakulturområder, herunder fiskeri, akvakultur og maritim kulturarv

e)

styrkelse af den rolle, som fiskerisamfund spiller inden for lokaludvikling, og forvaltning af lokale fiskeressourcer og havaktiviteter.

a)

interterritoriale eller tværnationale samarbejdsprojekter

b)

forberedende teknisk støtte til interterritoriale og tværnationale samarbejdsprojekter, på betingelse af at FLAG'er kan påvise, at de forbereder gennemførelsen af et projekt.

a)

størrelsen af oplagringsstøtten overstiger ikke størrelsen af de tekniske og finansielle omkostninger til de tiltag, der er nødvendige til stabilisering og oplagring af de pågældende produkter

b)

de mængder, der kan opnå oplagringsstøtte, overstiger ikke 15 % af de årlige mængder af de berørte produkter, som er sat til salg af producentorganisationen

c)

den finansielle støtte, som ydes per år, overstiger ikke 2 % af den gennemsnitlige årlige værdi af den produktion, der er bragt i omsætning fra medlemmerne af producentorganisationen i perioden 2009-2011.

a)

de tekniske omkostninger beregnes hvert år ud fra direkte omkostninger til de tiltag, som er nødvendige med henblik på stabilisering og oplagring af de pågældende produkter

b)

de finansielle omkostninger beregnes hvert år ud fra de rentesatser, som fastsættes årligt i hver medlemsstat.

a)

oprette producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer, som bliver anerkendt i overensstemmelse med kapitel II, afdeling II, i forordning (EU) nr. 1379/2013

b)

finde nye markeder og forbedre betingelserne for at bringe arter, der hidrører fra fiskevarer eller akvakulturprodukter, i omsætning, herunder:

c)

fremme kvaliteten og merværdien ved at lette:

d)

bidrage til gennemsigtighed i produktion og markeder og gennemførelse af markedsundersøgelser og undersøgelser af Unionens afhængighed af import

e)

bidrage til sporbarhed for fiskevarer og akvakulturprodukter og, hvis dette er relevant, udformning af et EU-miljømærke for fiskevarer og akvakulturprodukter som omhandlet i forordning (EU) nr. 1379/2013

f)

udarbejde standardkontrakter for SMV'er, som er forenelige med EU-retten

g)

gennemføre regionale, nationale eller tværnationale kommunikations- og salgsfremstød for at øge offentlighedens kendskab til bæredygtige fiskevarer og akvakulturprodukter.

a)

bidrager til energibesparelser eller til at mindske indvirkningen på miljøet, herunder affaldsbehandling

b)

forbedrer sikkerhed, hygiejne, sundhed og arbejdsvilkår

c)

støtter forarbejdning af fangster af kommercielle fisk, der ikke kan anvendes til direkte konsum

d)

vedrører forarbejdning af biprodukter hidrørende fra hovedforarbejdningsaktiviteter

e)

vedrører forarbejdning af økologiske akvakulturprodukter i henhold til artikel 6 og 7 i forordning (EF) nr. 834/2007

f)

fører til nye eller forbedrede produkter, nye eller forbedrede processer eller nye eller forbedrede forvaltnings- og organisationssystemer.

a)

fanget af tredjelandsfartøjer, bortset fra fiskerfartøjer, som fører venezuelansk flag og fisker i Unionens farvande

b)

fanget af EU-fiskerfartøjer, som ikke er registreret i en havn i en af de regioner, der henvises til i stk. 1

c)

importeret fra tredjelande.

a)

fysiske eller juridiske person, der ved hjælp af egnede produktionsmidler frembringer fiskevarer eller akvakulturprodukter med henblik på at bringe dem i omsætning

b)

ejere eller operatører af fartøjer, som er registreret i havne i de i stk. 1 nævnte regioner, og som udøver deres virksomhed i disse regioner, eller sammenslutninger af sådanne ejere eller operatører

c)

operatører i forarbejdnings- og afsætningssektoren eller sammenslutninger af sådanne operatører.

a)

meromkostningerne som følge af de særlige ulemper i de berørte regioner for hver fiskevare, hvert akvakulturprodukt eller hver kategori af produkter, og

b)

enhver anden form for offentlig intervention, der påvirker meromkostningernes størrelse.

a)

indkøb, installation og udvikling af teknologi, herunder hardware og software, fartøjssporingssystemer (VDS), TV-overvågningssystemer (CCTV) og IT-netværk, der muliggør indsamling, forvaltning, validering, analyse, risikostyring, præsentation (ved hjælp af websteder i forbindelse med kontrol) og udveksling og udvikling af prøvningsmetoder for data vedrørende fiskeri samt tilkobling til tværsektorale dataudvekslingssystemer

b)

udvikling, indkøb og installation af de komponenter, herunder computerhardware og -software, der er nødvendige for at sikre datatransmission fra de aktører, der er involveret i fiskeri og afsætning af fiskevarer, til den relevante medlemsstat og de relevante EU-myndigheder, herunder de nødvendige komponenter til elektroniske registrerings- og indberetningssystemer (ERS), fartøjsovervågningssystemer (VMS) og automatiske identifikationssystemer (AIS), som anvendes til kontrolformål

c)

udvikling, indkøb og installation af de komponenter, herunder computerhardware og -software, der er nødvendige for at sikre sporbarhed for fiskevarer og akvakulturprodukter som omhandlet i artikel 58 i forordning (EF) nr. 1224/2009

d)

gennemførelse af programmer med henblik på udveksling af data mellem medlemsstaterne og analyse heraf

e)

modernisering og indkøb af patruljefartøjer, luftfartøjer og helikoptere, forudsat at de anvendes til fiskerikontrol i mindst 60 % af det samlede tidsrum per år, hvor de er i brug

f)

indkøb af andre kontrolmidler, herunder apparater, som gør det muligt at måle motorkraft og vejeudstyr

g)

udvikling af innovative kontrol- og overvågningsordninger og gennemførelse af pilotprojekter vedrørende fiskerikontrol, herunder fiske-DNA-analyser eller udvikling af websteder tilknyttet kontrol

h)

uddannelses- og udvekslingsprogrammer, herunder mellem medlemsstaterne, for personale med ansvar for overvågning og kontrol af og opsyn med fiskeriaktiviteter

i)

cost-benefit-analyser samt vurdering af udførte revisioner og udgifter, som de kompetente myndigheder har afholdt i forbindelse med overvågning, kontrol og opsyn

j)

initiativer som seminarer og medieværktøjer, der kan gøre både fiskere og andre aktører, herunder kontrollører, offentlige anklagere og dommere samt den brede offentlighed, mere bevidste om nødvendigheden af at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og om anvendelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik

k)

driftsomkostninger i forbindelse med udførelse af strengere kontrol af bestande, der er omfattet af specifikke kontrol- og inspektionsprogrammer oprettet i henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og underlagt koordinering af kontrol i henhold til artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 (38)

l)

programmer forbundet med gennemførelsen af en handlingsplan i overensstemmelse med artikel 102, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009, herunder eventuelle driftsomkostninger.

a)

indsamling, forvaltning og anvendelse af data til videnskabelige analyser og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik

b)

nationale, tværnationale og subnationale flerårige stikprøveprogrammer, forudsat at de vedrører bestande, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik

c)

overvågning af erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri til havs, herunder overvågning af bifangster af marine organismer såsom havpattedyr og fugle

d)

forskningsundersøgelser til havs

e)

medlemsstatsrepræsentanters og repræsentanter for regionale myndigheders deltagelse i regionale koordineringsmøder, møder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, som Unionen er kontraherende part eller observatør i eller møde i internationale organer, der har ansvar for at give videnskabelig rådgivning

f)

forbedring af dataindsamlings- og dataforvaltningssystemer og gennemførelse af pilotundersøgelser med henblik på at forbedre de nuværende dataindsamlings- og dataforvaltningssystemer.

a)

de foranstaltninger vedrørende teknisk bistand, der er angivet i artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)

oprettelse af nationale netværk, som er rettet mod formidling af oplysninger, kapacitetsopbygning, udveksling af bedste praksis og støtte til samarbejde mellem FLAG'erne på medlemsstatens område.

a)

integreret havovervågning og navnlig den fælles ramme for informationsudveksling (CISE) til overvågning af Unionens havområde

b)

fremme af beskyttelsen af havmiljøet, især dets biodiversitet og beskyttede marine områder som f.eks. Natura 2000-områder, med forbehold af det i nærværende forordnings artikel 37 fastsatte, og den bæredygtige udnyttelse af marine ressourcer og kystressourcer, samt yderligere fastlæggelse af grænserne for bæredygtigheden af menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, navnlig inden for rammerne af direktiv 2008/56/EF.

a)

bidrager til at nå målene i den integrerede havovervågning og navnlig CISE-målene

b)

beskytter havmiljøet, navnlig dets biodiversitet og beskyttede marine områder, såsom Natura 2000-områder, i overensstemmelse med de forpligtelser, som er fastsat i direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF

c)

forbedrer kendskabet til havmiljøets tilstand med henblik på at oprette de overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer, som er fastsat i direktiv 2008/56/EF, i overensstemmelse med forpligtelserne i nævnte direktiv.

a)

fremme udvikling og gennemførelse af integreret forvaltning af hav- og kystanliggender, navnlig ved at:

b)

bidrage til udvikling af tværsektorale initiativer, som er til gensidig fordel for forskellige maritime sektorer og/eller -sektorpolitikker, under hensyntagen til og på grundlag af eksisterende værktøjer og initiativer, som f.eks.:

c)

støtte bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse, innovation og nye teknologier inden for nye og kommende maritime sektorer såvel som i Unionens kystområder, øområder og regioner i den yderste periferi på en måde som supplerer etablerede sektorrettede og nationale aktiviteter

d)

fremme beskyttelsen af havmiljøet, især dets biodiversitet og beskyttede havområder, som f.eks. Natura 2000-områder, og den bæredygtige udnyttelse af hav- og kystressourcer, og yderligere fastlægge grænser for bæredygtigheden af menneskelige aktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, navnlig i overensstemmelse med målene om at opnå og opretholde en god miljøtilstand som påkrævet i direktiv 2008/56/EF.

a)

undersøgelser

b)

projekter, herunder forsøgsprojekter og samarbejdsprojekter

c)

oplysninger til offentligheden og deling af bedste praksis, oplysningskampagner og hertil knyttede kommunikations- og formidlingsaktiviteter såsom reklamekampagner, events, udvikling og vedligeholdelse af websteder og interessentplatforme

d)

konferencer, seminarer, fora og workshops

e)

koordineringsaktiviteter, herunder netværk til informationsdeling og støtte til udvikling af havområdestrategier

f)

udvikling, drift og vedligeholdelse af it-systemer og -netværk, der muliggør indsamling, forvaltning, validering, analyse og udveksling af samt udvikling af prøvningsmetoder for data, samt tilkobling til tværsektorale dataudvekslingssystemer

g)

undervisningsprojekter til udvikling af viden og faglige kvalifikationer samt tiltag med sigte på at fremme udvikling af beskæftigelsen i den maritime sektor.

a)

udvikling og gennemførelse af tekniske værktøjer til integreret havovervågning, især for at støtte udvikling, drift og vedligeholdelse af CISE med henblik på at fremme tværsektoriel og grænseoverskridende udveksling af overvågningsdata, som sammenkobler alle brugergrupper, under hensyntagen til den relevante sektorpolitikudvikling for så vidt angår overvågning og i givet fald støtte den nødvendige udvikling

b)

koordinerings- og samarbejdsaktiviteter mellem medlemsstater eller regioner med henblik på at udvikle fysisk havplanlægning og integreret kystzoneforvaltning, herunder udgifter med relation til systemer til og praksis vedrørende datadeling og overvågning, evalueringsaktiviteter, oprettelse og drift af netværk for eksperter samt opstilling af et program til opbygning af kapacitet i medlemsstaterne til at gennemføre fysisk havplanlægning

c)

initiativer til medfinansiering, indkøb og vedligeholdelse af havobservationssystemer og tekniske værktøjer til udformning, oprettelse og drift af et operationelt europæisk havobservations- og datanetværkssystem, der sigter mod at lette indsamling, erhvervelse, samkøring, behandling, kvalitetskontrol, genanvendelse og formidling af havdata og havviden gennem samarbejde mellem medlemsstater og/eller berørte internationale institutioner.

a)

indsamling, forvaltning og formidling af videnskabelig rådgivning i medfør af den fælles fiskeripolitik

b)

specifikke kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger i medfør af den fælles fiskeripolitik

c)

frivillige bidrag til internationale organisationer

d)

rådgivende råd

e)

markedsoplysninger

f)

kommunikationsaktiviteter i henhold til den fælles fiskeripolitik og IMP.

a)

undersøgelser og pilotprojekter, som er nødvendige for gennemførelsen og udviklingen af den fælles fiskeripolitik, blandt andet sådanne om alternative typer af bæredygtige fiske- og akvakulturforvaltningsteknikker, herunder i de rådgivende råd

b)

udarbejdelse og levering af videnskabelige udtalelser og rådgivning fra videnskabelige organer, herunder internationale rådgivende organer, der står for vurderinger af bestande, fra uafhængige eksperter og fra forskningsinstitutioner

c)

eksperters deltagelse i arbejdsgruppemøder om fiskerividenskabelige og tekniske spørgsmål, såsom STECF, samt i internationale rådgivende organer og i møder, hvor der er behov for bidrag fra fiskeri- og akvakultureksperter

d)

forskningsundersøgelser til havs som omhandlet i artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 199/2008, på områder hvor EU-fartøjer opererer i medfør af fiskeripartnerskabsaftaler vedrørende bæredygtigt fiskeri som omhandlet i artikel 31 i forordning (EU) nr. 1380/2013

e)

udgifter, som Kommissionen har til tjenesteydelser, der vedrører indsamlingen, forvaltningen og anvendelsen af data, til afholdelsen og forvaltningen af fiskeriekspertmøder og forvaltningen af årlige arbejdsprogrammer vedrørende fiskerividenskabelig og teknisk ekspertise, til behandlingen af dataopkald og dataserier og til det forberedende arbejde med levering af videnskabelige udtalelser og rådgivning

f)

samarbejdsaktiviteter mellem medlemsstater inden for dataindsamling, herunder samarbejdsaktiviteter mellem de forskellige regionale interessenter samt oprettelse og drift af regionaliserede databaser til oplagring, forvaltning og anvendelse af data, der kan fremme det regionale samarbejde og forbedre dataindsamlingen og forvaltningsaktiviteterne, og styrker den videnskabelige ekspertise til støtte for fiskeriforvaltningen.

a)

fælles indkøb og/eller chartring af flere medlemsstater, som tilhører det samme geografiske område, af patruljefartøjer, luftfartøjer og helikoptere, forudsat at de anvendes til fiskerikontrol i mindst 60 % af det samlede tidsrum pr. år, hvor de er i brug

b)

udgifter til vurdering og udvikling af nye kontrolteknologier samt af procedurer til udveksling af oplysninger

c)

alle driftsudgifter i forbindelse med den kontrol og evaluering, som Kommissionen foretager af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, navnlig vedrørende kontrol-, inspektions- og revisionsopgaver, udstyr og uddannelse til Kommissionens embedsmænd, afholdelse af eller deltagelse i møder, herunder udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem medlemsstater, undersøgelser, it-tjenester og -leverandører og Kommissionens chartring eller indkøb af inspektionsmidler som angivet i afsnit IX og X i forordning (EF) nr. 1224/2009.

a)

internationale uddannelsesprogrammer for personale med ansvar for overvågning og kontrol af samt tilsyn med fiskeriaktiviteter

b)

initiativer, herunder seminarer og medieværktøjer, med henblik på at standardisere fortolkningen af forordninger og de deraf følgende kontroller i Unionen.

a)

finansielle bidrag til De Forenede Nationers organisationer samt frivillig finansiering af andre internationale organisationer, som er aktive inden for havret

b)

finansielle bidrag til forberedelser for nye internationale organisationer eller forberedelsen af nye internationale traktater, som er af interesse for Unionen

c)

finansielle bidrag til internationale organisationers arbejde eller programmer, som er af særlig interesse for Unionen

d)

finansielle bidrag til alle aktiviteter (herunder arbejdsmøder, uformelle møder eller ekstraordinære møder mellem kontraherende parter), som fremmer Unionens interesser i internationale organisationer og styrker samarbejdet med dens partnere i disse organisationer. Hvis det i den forbindelse af hensyn til Unionens interesser bliver nødvendigt, at repræsentanter fra tredjelande er til stede under forhandlinger og møder i internationale fora og organisationer, kan udgifterne afholdes af EHFF.

a)

omkostningerne til oplysnings- og kommunikationsaktiviteter med tilknytning til den fælles fiskeripolitik og IMP, herunder:

b)

rejse- og opholdsudgifterne for eksperter og repræsentanter for interessenter, som Kommissionen indbyder til møder

c)

omkostningerne til virksomhedskommunikation om Unionens politiske prioriteter, i det omfang de har tilknytning til de generelle mål i denne forordning.

a)

de foranstaltninger vedrørende teknisk bistand, der er angivet i artikel 58 i forordning (EU) nr. 1303/2013

b)

forberedelsen, overvågningen og evalueringen af aftaler om bæredygtigt fiskeri og Unionens deltagelse i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer. De pågældende foranstaltninger skal bestå af undersøgelser, møder, indlæg fra eksperter, udgifter til midlertidigt personale, oplysningsaktiviteter og alle andre udgifter til administrativ, videnskabelig eller teknisk bistand, som Kommissionen måtte have

c)

oprettelse af et europæisk FLAG-netværk, som er rettet mod kapacitetsopbygning, formidling af oplysninger, udveksling af erfaringer og bedste praksis og støtte til samarbejde mellem FLAG'er. Dette netværk skal samarbejde med de for lokaludviklingen ansvarlige netværksstøtteorganer og tekniske støtteorganer, som er oprettet af EFRU, ESF og ELFUL, for så vidt angår deres lokaludviklingsaktiviteter og tværnationale samarbejde.

a)

100 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten til oplagringsbistand som omhandlet i artikel 67

b)

100 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til godtgørelsesordningen som omhandlet i artikel 70

c)

50 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten som omhandlet i artikel 33 og 34 og artikel 41, stk. 2

d)

70 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten som omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e)

e)

90 % af de støtteberettigede offentlige udgifter til støtten omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra a)-d) og f)-l)

f)

80 % af de støtteberettigede udgifter til støtten som omhandlet i artikel 77.

a)

støttemodtageren er et offentligretligt organ eller en virksomhed, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse som omhandlet i artikel 106, stk. 2, i TEUF, når der ydes støtte til operationer af sådanne tjenesteydelser

b)

operationen vedrører oplagringsbistanden omhandlet i artikel 67

c)

operationen vedrører godtgørelsesordningen omhandlet i artikel 70

d)

operationen vedrører dataindsamlingen omhandlet i artikel 77

e)

operationen vedrører støtte i henhold til artikel 33 eller 34 eller godtgørelser i henhold til artikel 54, 55 eller 56

f)

operationen vedrører IMP-foranstaltningerne omhandlet i artikel 80.

a)

operationen gennemføres i henhold til afsnit V, kapitel I, II og IV, og opfylder alle følgende kriterier:

b)

operationen gennemføres i henhold til afsnit V, kapitel III, opfylder et af kriterierne omhandlet i dette stykkes litra a), nr. i), ii) eller iii), og giver offentlig adgang til dens resultater.

a)

senest den 31. marts hvert år give Kommissionen relevante kumulative data om operationer, der er udvalgt til finansiering indtil slutningen af det foregående kalenderår, herunder centrale karakteristika for støttemodtageren og selve projektet

b)

sikre offentlig omtale af det operationelle program ved at informere potentielle modtagere, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer, organer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder, og de berørte ikkestatslige organisationer, herunder miljøorganisationer, om de muligheder, som programmet byder på, og reglerne for at få adgang til programmidler

c)

sikre offentlig omtale af det operationelle program ved at underrette modtagere af bidrag fra Unionen og offentligheden generelt om den rolle, som Unionen spiller i programmet.

a)

udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt er berørt af tilfælde, hvor støttemodtageren ikke overholder forpligtelserne som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 2, og ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten før indledningen af korrektionsproceduren i henhold til dette stykke

b)

udgifterne i en godkendt udgiftsoversigt er berørt af tilfælde af medlemsstatens alvorlige manglende overholdelse af den fælles fiskeripolitiks regler, hvilket har ført til suspension af betalinger i henhold til nærværende forordnings artikel 101, og hvis den berørte medlemsstat fortsat ikke godtgør, at der er truffet de nødvendige afhjælpende tiltag til at sikre, at gældende regler overholdes i fremtiden.

a)

at påvise fremskridt og resultater af den fælles fiskeripolitik og IMP og vurdere den generelle indvirkning, effektiviteten og relevansen af EHFF's operationer

b)

at bidrage til en mere målrettet støtte til den fælles fiskeripolitik og IMP

c)

at støtte en fælles læringsproces vedrørende overvågning og evaluering

d)

at give solide, bevisbaserede evalueringer af EHFF's operationer, som indgår i beslutningstagningsprocessen.

a)

inden for seks måneder efter afgørelsen om programmets godkendelse høres om og godkende kriterierne for udvælgelse af de finansierede operationer; udvælgelseskriterierne revideres i overensstemmelse med programmeringsbehovene

b)

gennemgå aktiviteter og output med tilknytning til evalueringsplanen for programmet

c)

undersøge tiltag i programmet vedrørende opfyldelsen af specifikke forhåndsbetingelser

d)

undersøge og godkende de årlige gennemførelsesrapporter, før de sendes til Kommissionen

e)

undersøge tiltag til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, lige muligheder og ikkediskrimination, herunder adgang for handicappede.

a)

oplysninger om finansielle forpligtelser og udgifter pr. foranstaltning

b)

et resumé over de igangsatte aktiviteter i forbindelse med evalueringsplanen

c)

oplysninger om tiltag foretaget i tilfælde af alvorlige overtrædelser som omhandlet i nærværende forordnings artikel 10, stk. 1, og af den manglende respekt for betingelserne fastsat i nærværende forordnings artikel 10, stk. 2, såvel som om afhjælpende tiltag

d)

oplysninger om tiltag foretaget for at overholde nærværende forordnings artikel 41, stk. 10

e)

oplysninger om tiltag foretaget for at sikre offentliggørelsen af støttemodtagere i henhold til nærværende forordnings bilag V for fysiske personer i overensstemmelse med national ret, herunder enhver gældende tærskel.

a)

at sikre oprettelse af et enkelt websted eller en enkelt webportal, som giver oplysninger om og adgang til det operationelle program i medlemsstaten

b)

at oplyse potentielle støttemodtagere om finansieringsmulighederne i medfør af det operationelle program

c)

over for unionsborgerne at offentliggøre oplysninger om EHFF's rolle og resultater gennem oplysnings- og kommunikationskampagner om resultaterne og virkningerne af partnerskabsaftaler, operationelle programmer og operationer

d)

at sikre et offentligt tilgængeligt resumé af foranstaltninger, der skal sikre medlemsstaternes eller støttemodtagernes overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, herunder tilfælde af manglende overholdelse, samt de korrigerende tiltag, såsom finansielle korrektioner, der er truffet.

a)

senest den 31. marts 2017, en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af de operationer, der finansieres i henhold til denne forordning

b)

senest den 31. august 2018, en meddelelse om videreførelsen af de operationer, der finansieres i henhold til denne forordning.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 149/67

(1)

Siden 2001 har fastlæggelsen af de tredjelande, hvis statsborgere er henholdsvis omfattet af og fritaget for visumpligt, været foretaget på grundlag af kriterierne i betragtning 5 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2). Den dynamiske karakter af Unionens visumpolitik kombineret med det øgede behov for at sikre sammenhæng mellem visumpolitikken og andre EU-politikker gør det nødvendigt at inddrage visse nye kriterier i forbindelse med gennemgangen af listerne over tredjelande i bilag I og II til forordning (EF) nr. 539/2001.

(2)

Fastlæggelsen af de tredjelande, hvis statsborgere er omfattet af eller fritaget for visumpligt, bør foretages på baggrund af en velovervejet individuel vurdering. Denne vurdering bør foretages med regelmæssigt og kan give anledning til lovgivningsmæssige forslag om ændring af bilagene til forordning (EF) nr. 539/2001, uden at dette berører muligheden for at foretage landespecifikke ændringer af bilagene under særlige omstændigheder, f.eks. som resultat af en visumliberaliseringsproces eller som den yderste konsekvens af en midlertidig suspension af en visumfritagelse.

(3)

Sammensætningen af listerne over tredjelande i bilag I og II til forordning (EF) nr. 539/2001 bør være i overensstemmelse med kriterierne i nærværende forordning. Nogle tredjelande, for hvilke situationen har ændret sig med hensyn til disse kriterier, bør overføres fra det ene bilag til det andet.

(4)

Det er ikke længere berettiget at opretholde visumpligten for statsborgere fra Dominica, De Forenede Arabiske Emirater, Grenada, Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Salomonøerne, Samoa, Timor-Leste, Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu og Vanuatu. Disse lande udgør ingen risiko for ulovlig indvandring eller en trussel mod offentlig orden og sikkerhed for Unionen, jf. kriterierne i denne forordning. Statsborgere fra disse lande bør følgelig fritages for visumpligt for ophold af en samlet varighed på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, og disse lande bør overføres til bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001.

(5)

Kommissionen bør foretage en yderligere vurdering af situationen i Colombia og Peru ud fra kriterierne i nærværende forordning, inden der indledes forhandlinger om bilaterale aftaler om visumfritagelse mellem Unionen og disse lande.

(6)

Visumfritagelse for statsborgere fra Colombia, Dominica, De Forenede Arabiske Emirater, Grenada, Kiribati, Marshalløerne, Mikronesien, Nauru, Palau, Peru, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Samoa, Salomonøerne, Timor-Leste, Tonga, Trinidad og Tobago, Tuvalu og Vanuatu bør først træde i kraft, når der er indgået bilaterale aftaler om visumfritagelse mellem Unionen og de omhandlede lande for at sikre fuld gensidighed.

(7)

Statistiske oplysninger viser, at de grupper af britiske statsborgere, der på nuværende tidspunkt er opført i punkt 3) i bilag I til forordning (EF) nr. 539/2001, ikke udgør en risiko, hvad angår ulovlig migration til Schengenområdet, og at de fleste bor på øer i den caribiske region, som har stærke forbindelser til og ligheder med nabolande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligt. Disse grupper af britiske statsborgere bør derfor fritages for visumpligt for ophold af højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, og de bør derfor i stedet opføres i bilag II til nævnte forordning.

(8)

Udviklingen i folkeretten, der medfører ændringer i status eller benævnelse for visse stater eller enheder, bør afspejles i bilagene til forordning (EF) nr. 539/2001. Sydsudan bør føjes til bilag I til forordningen, da landet erklærede sig uafhængigt den 9. juli 2011 og blev optaget som medlem af De Forenede Nationer den 14. juli 2011.

(9)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4).

(10)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (6).

(11)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (8).

(12)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (9); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(13)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (10); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(14)

For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003.

(15)

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005.

(16)

For så vidt angår Kroatien, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.

(17)

Forordning (EF) nr. 539/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Før artikel 1 indsættes følgende artikel:

»Artikel -1

Formålet med denne forordning er at fastlægge de tredjelande, hvis statsborgere er henholdsvis omfattet af og fritaget for visumpligt, baseret på en individuel vurdering under anvendelse af forskellige kriterier, der bl.a. vedrører ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed, økonomiske fordele, navnlig med hensyn til turisme og udenrigshandel, Unionens eksterne forbindelser med de pågældende tredjelande, herunder navnlig hensynet til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt konsekvenserne af regional sammenhæng og gensidighed.«

2)

I bilag I foretages følgende ændringer:

3)

I bilag II foretages følgende ændringer: