ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 50

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

58. årgang
21. februar 2015


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) 2015/282 af 20. februar 2015 om ændring af bilag VIII, IX og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår en udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation ( 1 )

1

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/283 af 20. februar 2015 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

7

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/284 af 17. februar 2015 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring af protokol 4 til EØS-aftalen om oprindelsesregler (Kroatiens tiltrædelse)

10

 

*

Rådets afgørelse (EU) 2015/285 af 17. februar 2015 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvad angår erstatningen af protokol 4 til aftalen, om oprindelsesregler, med en ny protokol, som er tilpasset til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse

13

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/286 af 27. november 2014 om ændring af afgørelse ECB/2010/29 om udstedelse af eurosedler (ECB/2014/49)

42

 

*

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/287 af 31. december 2014 om Lietuvos bankas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (ECB/2014/61)

44

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien ( EUT L 217 af 23.7.2014 )

48

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2015/282

af 20. februar 2015

om ændring af bilag VIII, IX og X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår en udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1907/2006 skal testmetoder, der benyttes til at fremskaffe oplysninger om stoffers iboende egenskaber som krævet i forordningen, regelmæssigt tages op til fornyet vurdering og forbedres med det formål at begrænse forsøg med hvirveldyr og antallet af anvendte dyr. Ved udformningen af testmetoderne bør der tages hensyn til principperne om erstatning, begrænsning og forfinelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU (2), især når der bliver rådighed over validerede metoder, som kan erstatte, begrænse eller forfine dyreforsøg. Efter en sådan fornyet vurdering bør Rådets forordning (EF) nr. 440/2008 (3) og bilagene til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres, hvis det er relevant, for derved at erstatte, begrænse eller forfine dyreforsøg.

(2)

Ifølge forordning (EF) nr. 1907/2006 skal standardinformationskravene til undersøgelse af kemikaliers reproduktionstoksicitet i punkt 8.7.3 i forordningens bilag IX og X opfyldes ved en reproduktionstoksicitetsundersøgelse i to generationer. Endvidere bestemmes det i kolonne 2 i punkt 8.7.1 i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1907/2006, at en reproduktionstoksicitetsundersøgelse i to generationer kan benyttes til vurdering af tilfælde, hvor der er alvorlig bekymring for potentielle skadelige virkninger på fertilitet eller udvikling.

(3)

Den udvidede reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation (Extended One-Generation Reproductive Toxicity Study — EOGRTS) (4) er en ny testmetode, der er udviklet til vurdering af kemikaliers reproduktionstoksicitet. Testmetoden blev vedtaget i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i juli 2011. EOGRTS er en modulær testmetode, hvor avl og vurdering af anden filialgeneration (F2) og testning for udviklingsmæssig neurotoksicitet (DNT) og udviklingsmæssig immunotoksicitet (DIT) er særskilte uafhængige moduler.

(4)

EOGRTS anses for at have flere fordele frem for reproduktionstoksicitetsundersøgelsen i to generationer. Den indebærer vurdering af flere dyr i første filialgeneration (F1) og omfatter flere parametre, hvilket giver større følsomhed og øger den informationsmængde, der fremkommer ved testen. Da avl af F2-generationen ikke indgår i basiskonfigurationen af testen, bliver antallet af anvendte dyr desuden begrænset væsentligt, hvis det testdesign vælges.

(5)

EOGRTS blev optaget i forordning (EF) nr. 440/2008 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 900/2014 (5). Bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør ændres, så det præciseres, hvordan den nye testmetode skal anvendes i forbindelse med forordning (EF) nr. 1907/2006. Med det formål blev der i 2011 nedsat en undergruppe under Kommissionens ekspertgruppe bestående af de myndigheder, der er ansvarlige for REACH og forordningerne om klassificering og mærkning af kemiske stoffer (ekspertgruppen). Ifølge de videnskabelige anbefalinger fra denne ekspertgruppe bør EOGRTS blive den foretrukne undersøgelsesmetode til opfyldelse af standardinformationskravet i kolonne 1 i punkt 8.7.3 i bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006 i stedet for reproduktionstoksicitetsundersøgelsen i to generationer (B.35).

(6)

Standardinformationskravene i bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør begrænses til EOGRTS i basiskonfigurationen. Dog bør det i særlige begrundede tilfælde gælde, at udførelse af F2-generationen og DNT- og DIT-kohorterne kan foreslås af registranten og kan kræves af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

(7)

Det bør sikres, at den reproduktionstoksicitetsundersøgelse, der udføres i medfør af punkt 8.7.3 i bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006, giver mulighed for en forsvarlig vurdering af de mulige virkninger på fertiliteten. Varigheden af eksponeringen inden parringen og valget af dosis bør afpasses til at opfylde de behov, som risikovurdering, klassificering og mærkning efter forordning (EF) nr. 1907/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (6) stiller.

(8)

I betragtning af, at den resterende videnskabelige tvivl om værdien af F2-generationen bør afklares på grundlag af empiriske data, og da de stoffer, der potentielt frembyder den største risiko for forbrugere og professionelle brugere, bør vurderes forsigtigt, bør udførelse og vurdering af F2-generationen i særlige tilfælde gennemføres for visse stoffer. Ekspertgruppen anbefalede, at der i de relevante punkter i bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006 indføres et eksponeringsbaseret kriterium, der er knyttet til anvendelser, der medfører eksponering af forbrugere og professionelle brugere. Der bør yderligere indføres andre kriterier, der tager udgangspunkt i, at de foreliggende oplysninger om toksicitet og toksikokinetik, som tyder på, at et stof er problematisk, således at valget af stoffer, hvortil der kræves produktion og undersøgelse af F2-generationen, optimeres endnu mere.

(9)

Udviklingsmæssig neurotoksicitet og udviklingsmæssig immunotoksicitet er vigtige og relevante effektparametre for udviklingstoksicitet, og de bør muligvis undersøges nærmere. Imidlertid indebærer analyse af DNT- og DIT-kohorterne betydelige ekstraomkostninger samt tekniske og praktiske vanskeligheder for forsøgslaboratorierne. Derfor anses det for passende, at analyserne af DIT- og DNT-kohorterne eller blot én af dem udløses af, i hvilken grad stoffet baseret på videnskabelig viden er særligt problematisk. Der bør således indføres specifikke regler for tilpasning af informationskravene i punkt 8.7.3 i bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006, hvorved der udløses krav om undersøgelse af immunotoksicitet og neurotoksicitet. I behørigt begrundede individuelle tilfælde, hvor der foreligger oplysninger om, at et stof er særligt problematisk med hensyn til neurotoksicitet eller immunotoksicitet, bør det være muligt at medtage DNT- eller DIT-kohorter eller én af dem. Begrundelsen for, at stoffet anses for problematisk, kan være oplysninger, der hidrører fra in vivo-metoder eller metoder, hvor der ikke er anvendt dyr, viden om selve stoffets virkningsmekanismer og -måder eller kendte oplysninger om strukturelt beslægtede stoffer. Derfor bør det i tilfælde, hvor særlige problematiske forhold er velbegrundede, gælde, at udførelse af DNT- og DIT-kohorter eller én af dem kan kræves foreslået af registranten og kan kræves af ECHA.

(10)

Ifølge punkt 8.7.3 i bilag IX til forordning (EF) nr. 1907/2006 skal der kun udføres en reproduktionstoksicitetsundersøgelse, hvis en tidligere undersøgelse har vist skadelige virkninger på forplantningsorganer eller -væv. Det er fastsat, at sådanne oplysninger kun kan hidrøre fra 28-dages eller 90-dages toksicitetsundersøgelser med gentagen dosis. Da også andre undersøgelser til screening for reproduktionstoksicitet som f.eks. OECD Test Guideline 421 og 422 og andre undersøgelser med gentagen dosis kan afsløre tegn på skadelige virkninger på de relevante forplantningsparametre, som kan begrunde et behov for opfølgning med en EOGRTS, bør kolonne 1 i punkt 8.7.3 ændres således, at sådanne yderligere undersøgelser kan komme i betragtning.

(11)

For at undgå at pålægge de økonomiske aktører en uforholdsmæssigt stor byrde, hvis de allerede har udført undersøgelserne eller erhvervet resultaterne af en reproduktionstoksicitetsundersøgelse i to generationer, og af dyrevelfærdsmæssige grunde bør det fyldestgørende undersøgelsesresumé af de undersøgelser, der var sat i gang inden nærværende forordnings ikrafttræden, anses for tilstrækkeligt til at opfylde standardinformationskravet i punkt 8.7.3 i bilag IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006.

(12)

Af hensyn til ensartetheden bør kolonne 2 i punkt 8.7.1 i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres således, at henvisningen til undersøgelsen i punkt 8.7.3 i bilag IX til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres fra en reproduktionstoksicitetsundersøgelse i to generationer til EOGRTS.

(13)

ECHA bør i nært samarbejde med medlemsstaterne og interesserede parter udarbejde yderligere vejledning om anvendelse af EOGRTS med henblik på forordning (EF) nr. 1907/2006, herunder anvendelse af kriterierne for F2- og DNT/DIT-kohorter. ECHA bør i den forbindelse tage hensyn til det arbejde, der udføres i OECD og andre relevante forsknings- og ekspertgrupper. Når ECHA fastsætter tidsfrister for indsendelse af dossierer, der er ajourført med EOGRTS-resultater, bør agenturet endvidere tage højde for, i hvilket omfang udførelse af denne undersøgelse udbydes på markedet.

(14)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr.1907/2006 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag VIII, IX og X til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1).

(4)  OECD Test Guideline 443.

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 900/2014 af 15. juli 2014 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af forordning (EF) nr. 440/2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 247 af 21.8.2014, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).


BILAG

I forordning (EF) nr. 1907/2006 foretages følgende ændringer:

1)

I bilag VIII affattes kolonne 2 (Særlige regler for tilpasning af reglerne i kolonne 1) i punkt 8.7.1 i tabellen med toksikologiske oplysninger således:

 

»8.7.1.

Det er ikke nødvendigt at udføre undersøgelsen, hvis:

stoffet er et genotoksisk carcinogen, og der er indført passende risikohåndteringsforanstaltninger, eller

stoffet er mutagent i kønsceller, og der er indført passende risikohåndteringsforanstaltninger, eller

relevant menneskelig eksponering kan udelukkes i overensstemmelse med bilag XI, punkt 3, eller

der foreligger en prænatal udviklingstoksicitetsundersøgelse (punkt 8.7.2 i bilag IX) eller enten en udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation (B.56, OECD TG 443) (punkt 8.7.3 i bilag IX) eller en undersøgelse i to generationer (B.35, OECD TG 416).

Hvis et stof vides at have en negativ virkning på fertilitet, idet det opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk kategori 1A eller 1B: kan skade forplantningsevnen (H360F), og de foreliggende data udgør et tilstrækkeligt grundlag for en velfunderet risikovurdering, er det ikke nødvendigt at foretage yderligere fertilitetstest. Det skal imidlertid overvejes at teste for udviklingstoksicitet.

Hvis et stof vides at forårsage udviklingstoksicitet, idet det opfylder kriterierne for klassificering som reproduktionstoksisk kategori 1A eller 1B: kan skade det ufødte barn (H360D), og de foreliggende data udgør et tilstrækkeligt grundlag for en velfunderet risikovurdering, er det ikke nødvendigt at teste yderligere for udviklingstoksicitet. Det skal imidlertid overvejes at teste for virkninger på fertilitet.

Hvis der er alvorlig bekymring for potentielle skadelige virkninger på fertilitet eller udvikling, kan registranten foreslå enten en udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation (punkt 8.7.3 i bilag IX) eller en prænatal udviklingstoksicitetsundersøgelse (punkt 8.7.2 i bilag IX), alt efter, hvad der er relevant, i stedet for screeningsundersøgelsen.«

2)

I bilag IX affattes kolonne 1 (Obligatoriske standardoplysninger) og kolonne 2 (Særlige regler for tilpasning af reglerne i kolonne 1) i punkt 8.7.3 i tabellen med toksikologiske oplysninger således:

»8.7.3.

Udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation (B.56 i Kommissionens forordning om forsøgsmetoder, jf. artikel 13, stk. 3, eller OECD 443), basiskonfigurationen af testen (kohorte 1A og 1B uden udvidelse med en F2-generation), én dyreart, den mest hensigtsmæssige indgivelsesvej på grundlag af den sandsynlige eksponeringsvej for mennesker, hvis toksicitetsundersøgelserne med gentagen dosis (f.eks. 28-dages- eller 90-dages-undersøgelser, OECD-screeningsundersøgelse 421 eller 422) viser skadelige virkninger på forplantningsorganer eller -væv eller tegn på andre former for reproduktionstoksicitet.

8.7.3.

En udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation, hvor kohorte 1B er udvidet med en F2-generation, skal foreslås af registranten eller kan kræves af agenturet, jf. artikel 40 og 41, hvis:

a)

stoffet har anvendelser, der medfører betydelig eksponering af forbrugere eller professionelle brugere, idet der bl.a. tages hensyn eksponering af forbrugerne fra artikler, og

b)

blot én af følgende betingelser er opfyldt:

stoffet udviser gentoksiske virkninger i in vivo-test for mutagenicitet i somatiske celler, som kunne medføre klassificering af stoffet som mutagent, kategori 2, eller

der er tegn på, at den interne dosis af stoffet og/eller en af dets metabolitter først vil nå steady state i forsøgsdyrene efter meget lang tids eksponering, eller

eksisterende in vivo-undersøgelser eller metoder, hvor der ikke er anvendt dyr, tyder på en eller flere relevante virkemåder med relation til hormonforstyrrelser.

En udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation, inkl. kohorte 2A/2B (udviklingsmæssig neurotoksicitet) og/eller kohorte 3 (udviklingsmæssig immunotoksicitet), skal foreslås af registranten eller kan kræves af agenturet, jf. artikel 40 og 41, i tilfælde af særlig bekymring over (udviklingsmæssig) neurotoksicitet eller (udviklingsmæssig) immunotoksicitet, som er begrundet i et af følgende forhold:

kendte oplysninger om stoffet selv, som hidrører fra relevante foreliggende in vivo-undersøgelser eller metoder, hvor der ikke er anvendt dyr (f.eks. misdannelser i centralnervesystemet, tegn på skadevirkninger på nerve- eller immunsystemet i undersøgelser af voksne dyr eller dyr, der er eksponeret prænatalt), eller

stoffets specifikke virkningsmekanismer/måder, der har tilknytning til (udviklingsmæssig) neurotoksicitet og/eller (udviklingsmæssig) immunotoksicitet (f.eks. cholinesteraseinhibering eller relevante ændringer i thyreoideahormonniveauet, som er knyttet til skadevirkninger), eller

kendte oplysninger om virkninger af stoffer, der strukturelt er beslægtede med det undersøgte stof, hvilket kan være tegn på sådanne virkningsmekanismer/måder.

Andre undersøgelser af udviklingsmæssig neurotoksicitet og/eller udviklingsmæssig immunotoksicitet i stedet for kohorte 2A/2B (udviklingsmæssig neurotoksicitet) og/eller kohorte 3 (udviklingsmæssig immunotoksicitet) af den udvidede reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation kan foreslås af registranten for at afklare bekymringen vedrørende udviklingstoksicitet.

Reproduktionstoksicitetsundersøgelser i to generationer (B.35, OECD TG 416), som var sat i gang inden den 13. marts 2015, anses for tilstrækkelige til at opfylde standardinformationskravet.

Undersøgelsen skal udføres på én dyreart. Det kan vise sig nødvendigt at udføre en undersøgelse for dette mængdeinterval eller det næste på en anden stamme eller endnu en dyreart; beslutningen herom skal baseres på resultatet af den første undersøgelse og alle andre relevante foreliggende data.«

3)

I bilag X affattes kolonne 1 (Obligatoriske standardoplysninger) og kolonne 2 (Særlige regler for tilpasning af reglerne i kolonne 1) i punkt 8.7.3 i tabellen med toksikologiske oplysninger således:

»8.7.3.

Udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation (B.56 i Kommissionens forordning om forsøgsmetoder, jf. artikel 13, stk. 3, eller OECD 443), basiskonfigurationen af testen (kohorte 1A og 1B uden udvidelse med en F2-generation), én dyreart, den mest hensigtsmæssige indgivelsesvej på grundlag af den sandsynlige eksponeringsvej for mennesker, medmindre sådanne undersøgelser allerede er foretaget i henhold til kravene i bilag IX.

8.7.3.

En udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation, hvor kohorte 1B er udvidet med en F2-generation, skal foreslås af registranten eller kan kræves af agenturet, jf. artikel 40 og 41, hvis:

a)

stoffet har anvendelser, der medfører betydelig eksponering af forbrugere eller professionelle brugere, idet der bl.a. tages hensyn eksponering af forbrugerne fra artikler, og

b)

blot én af følgende betingelser er opfyldt:

stoffet udviser gentoksiske virkninger i in vivo-test for mutagenicitet i somatiske celler, som kunne medføre klassificering af stoffet som mutagent, kategori 2, eller

der er tegn på, at den interne dosis af stoffet og/eller en af dets metabolitter først vil nå steady state i forsøgsdyrene efter meget lang tids eksponering, eller

eksisterende in vivo-undersøgelser eller metoder, hvor der ikke er anvendt dyr, tyder på en eller flere relevante virkemåder med relation til hormonforstyrrelser.

En udvidet reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation, inkl. kohorte 2A/2B (udviklingsmæssig neurotoksicitet) og/eller kohorte 3 (udviklingsmæssig immunotoksicitet), skal foreslås af registranten eller kan kræves af agenturet, jf. artikel 40 og 41, i tilfælde af særlig bekymring over (udviklingsmæssig) neurotoksicitet eller (udviklingsmæssig) immunotoksicitet, som er begrundet i et af følgende forhold:

kendte oplysninger om stoffet selv, som hidrører fra relevante foreliggende in vivo-undersøgelser eller metoder, hvor der ikke er anvendt dyr (f.eks. misdannelser i centralnervesystemet, tegn på skadevirkninger på nerve- eller immunsystemet i undersøgelser af voksne dyr eller dyr, der er eksponeret prænatalt), eller

stoffets specifikke virkningsmekanismer/måder, der har tilknytning til (udviklingsmæssig) neurotoksicitet eller (udviklingsmæssig) immunotoksicitet (f.eks. cholinesteraseinhibering eller relevante ændringer i thyreoideahormonniveauet, som er knyttet til skadevirkninger), eller

kendte oplysninger om virkninger af stoffer, der strukturelt er beslægtede med det undersøgte stof, hvilket kan være tegn på sådanne virkningsmekanismer/måder.

Andre undersøgelser af udviklingsmæssig neurotoksicitet og/eller udviklingsmæssig immunotoksicitet i stedet for kohorte 2A/2B (udviklingsmæssig neurotoksicitet) og/eller kohorte 3 (udviklingsmæssig immunotoksicitet) af den udvidede reproduktionstoksicitetsundersøgelse i én generation kan foreslås af registranten for at afklare bekymringen vedrørende udviklingstoksicitet.

Reproduktionstoksicitetsundersøgelser i to generationer (B.35, OECD TG 416), som var sat i gang inden den 13. marts 2015, anses for tilstrækkelige til at opfylde standardinformationskravet.«


21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/283

af 20. februar 2015

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. februar 2015.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

EG

116,3

IL

80,8

MA

84,5

TR

114,7

ZZ

99,1

0707 00 05

EG

191,6

TR

188,8

ZZ

190,2

0709 93 10

MA

179,2

TR

226,7

ZZ

203,0

0805 10 20

EG

46,7

IL

70,4

MA

47,2

TN

52,2

TR

68,0

ZZ

56,9

0805 20 10

IL

133,1

MA

101,0

ZZ

117,1

0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90

EG

74,4

IL

148,9

JM

118,8

MA

109,2

TR

81,8

US

133,4

ZZ

111,1

0805 50 10

EG

41,5

TR

50,6

ZZ

46,1

0808 10 80

BR

68,9

CL

94,4

MK

29,8

US

175,0

ZZ

92,0

0808 30 90

CL

162,8

CN

82,2

US

122,7

ZA

92,7

ZZ

115,1


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning EU) nr. 1106/2012 af 27. november 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 471/2009 om fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande for så vidt angår ajourføring af den statistiske lande- og områdefortegnelse (EUT L 328 af 28.11.2012, s. 7). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/10


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/284

af 17. februar 2015

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg vedrørende ændring af protokol 4 til EØS-aftalen om oprindelsesregler (Kroatiens tiltrædelse)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-udvalg træffe afgørelse om at ændre bl.a. protokol 4 til EØS-aftalen (»protokol 4«).

(3)

Protokol 4 indeholder bestemmelser og ordninger vedrørende oprindelsesregler.

(4)

Visse overgangsordninger vedrørende anvendelsen af oprindelsesreglerne efter den midlertidige anvendelse af aftalen om Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og af tre dertil knyttede aftaler (3) skal afspejles i EØS-aftalen.

(5)

Protokol 4 bør derfor ændres.

(6)

Unionens holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til denne afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-udvalg til den foreslåede ændring af protokol 4 til EØS-aftalen om oprindelsesregler, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2015.

På Rådets vegne

J. REIRS

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  EUT L 170 af 11.6.2014, s. 5.


UDKAST

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …/2015

af

om ændring af protokol 4 (oprindelsesregler) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Protokol 4 til EØS-aftalen vedrører oprindelsesregler.

(2)

Den 1. juli 2013 tiltrådte Republikken Kroatien Den Europæiske Union.

(3)

Efter en vellykket afslutning på forhandlingerne om tiltrædelsen af Den Europæiske Union indsendte Republikken Kroatien en ansøgning om at blive part i EØS-aftalen.

(4)

Aftalen om Republikken Kroatiens deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og tre dertil knyttede aftaler (»EØS-udvidelsesaftalen«) (1) blev paraferet den 20. december 2013.

(5)

EØS-udvidelsesaftalen blev undertegnet den 11. april 2014 og har været anvendt midlertidigt siden den 12. april 2014.

(6)

Visse overgangsordninger vedrørende anvendelsen af oprindelsesreglerne efter den midlertidige anvendelse af EØS-udvidelsesaftalen skal afspejles i EØS-aftalen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokol 4 til EØS-aftalen ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (2).

Den anvendes fra den 1. juli 2013.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

[…]

Formand

[…]

Sekretærer for

Det Blandede EØS-Udvalg


(1)  EUT L 170 af 11.6.2014, s. 5.

(2)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

BILAG

til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. […]

I protokol 4 til EØS-aftalen tilføjes følgende efter artikel 40:

»Artikel 41

Overgangsordninger i forbindelse med Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union

1.   Oprindelsesbeviser, der er behørigt udstedt af en EFTA-stat eller Republikken Kroatien eller udfærdiget inden for rammerne af en præferenceaftale mellem EFTA-staterne og Republikken Kroatien, betragtes som bevis på EØS-præferenceoprindelse, forudsat at:

a)

oprindelsesbeviset og transportdokumenterne blev udstedt eller udfærdiget senest dagen før datoen for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, og

b)

oprindelsesbeviset forelægges for toldmyndighederne senest fire måneder efter datoen for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Hvis varer er blevet angivet til indførsel fra en EFTA-stat eller Republikken Kroatien i henholdsvis Republikken Kroatien eller en EFTA-stat forud for datoen for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union som led i de på det tidspunkt gældende præferenceordninger mellem en EFTA-stat og Republikken Kroatien, kan et oprindelsesbevis, der udstedes med tilbagevirkende kraft i henhold til disse ordninger, også accepteres i EFTA-staterne eller Republikken Kroatien, forudsat at det forelægges for toldmyndighederne senest fire måneder efter datoen for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

2.   EFTA-staterne på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side bemyndiges til at opretholde de tilladelser, hvormed der er givet status som »godkendt eksportør« som led i de aftaler, der er indgået mellem EFTA-staterne på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side, forudsat at de godkendte eksportører anvender oprindelsesreglerne i denne protokol.

EFTA-staterne på den ene side og Republikken Kroatien på den anden side skal senest et år efter datoen for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union undersøge, om det er nødvendigt at erstatte sådanne tilladelser med nye tilladelser, der er udstedt i overensstemmelse med denne protokol.

3.   Anmodninger om efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser, der er udstedt eller udfærdiget i henhold til de præferenceaftaler, som er omhandlet i stk. 1 og 2, skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i EFTA-staterne og Republikken Kroatien i en periode på tre år, efter at det pågældende oprindelsesbevis er udstedt eller udfærdiget, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i en periode på tre år, efter at oprindelsesbeviset er accepteret som støtte for en importangivelse.

4.   Aftalens bestemmelser kan anvendes på varer, der enten udføres fra Republikken Kroatien til EFTA-staterne eller fra EFTA-staterne til Republikken Kroatien, som opfylder bestemmelserne i denne protokol, og som på datoen for Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union er i transit eller under midlertidig opbevaring i et toldoplag eller i en frizone i en EFTA-stat eller Republikken Kroatien.

5.   Der kan indrømmes præferencebehandling i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, forudsat at toldmyndighederne i importlandet senest fire måneder efter Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union forelægges et oprindelsesbevis, som toldmyndighederne i eksportlandet har udstedt med tilbagevirkende kraft.«


21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/13


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/285

af 17. februar 2015

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvad angår erstatningen af protokol 4 til aftalen, om oprindelsesregler, med en ny protokol, som er tilpasset til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Protokol 4 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«), vedrører oprindelsesregler.

(2)

I den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse (3) (»konventionen«) fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter.

(3)

EU, Norge og Liechtenstein undertegnede konventionen den 15. juni 2011 og Island den 30. juni 2011.

(4)

EU, Norge, Island og Liechtenstein deponerede deres acceptinstrumenter hos depositaren for konventionen henholdsvis den 26. marts 2012, den 9. november 2011, den 12. marts 2012 og den 28. november 2011. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår EU og Island den 1. maj 2012 og for så vidt angår Norge og Liechtenstein den 1. januar 2012.

(5)

I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at konventionen anvendes effektivt. Som følge heraf bør EØS-aftalens protokol 4 om oprindelsesregler erstattes af en ny protokol, der er tilpasset konventionen og så vidt muligt henviser dertil.

(6)

Den Europæiske Unions holdning i Det Blandede EØS-Udvalg bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, der skal indtages af Den Europæiske Union i Det Blandede EØS-Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvad angår erstatningen af protokol 4 til aftalen, om oprindelsesregler, med en ny protokol, der er tilpasset den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse, skal baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Der kan vedtages tekniske ændringer af udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse af Unionens repræsentanter i Det Blandede EØS-Udvalg uden yderligere afgørelse vedtaget af Rådet.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. februar 2015.

På Rådets vegne

J. REIRS

Formand


(1)  EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.

(2)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

(3)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.


UDKAST

DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE nr. …/2015

om erstatning af protokol 4 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, om oprindelsesregler, med en ny protokol, der er tilpasset den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 9 i EØS-aftalen henvises der til protokol 4, hvori oprindelsesreglerne og bestemmelserne om kumulation af oprindelsesreglerne mellem Unionen, Schweiz (herunder Liechtenstein), Island, Norge, Tyrkiet, Færøerne og deltagerne i Barcelonaprocessen fastsættes (1).

(2)

I den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse (2) (»konventionen«) fastsættes der bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante aftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter.

(3)

EU, Norge og Liechtenstein undertegnede konventionen den 15. juni 2011 og Island den 30. juni 2011.

(4)

EU, Norge, Island og Liechtenstein deponerede deres acceptinstrumenter hos depositaren for konventionen henholdsvis den 26. marts 2012, den 9. november 2011, den 12. marts 2012 og den 28. november 2011. I henhold til konventionens artikel 10, stk. 3, trådte den således i kraft for så vidt angår EU og Island den 1. maj 2012 og for så vidt angår Norge og Liechtenstein den 1. januar 2012.

(5)

Konventionen omfatter deltagerne i stabiliserings- og associeringsprocessen i pan-Euro-Middelhavs-zonen for oprindelseskumulation.

(6)

Hvis overgangen til konventionen ikke sker samtidig for alle kontraherende parter inden for pan-Euro-Middelhavs-zonen for kumulation, bør dette ikke føre til en ringere situation end det, der ville have været tilfældet under den tidligere udgave af protokol 4.

(7)

I konventionens artikel 6 fastsættes det, at hver kontraherende part træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at konventionen anvendes effektivt. Som følge heraf bør aftalens protokol 4 om oprindelsesregler erstattes af en ny protokol, der er tilpasset til konventionen.

(8)

Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. XX/2015 om ændring af protokol 4 (oprindelsesregler) til EØS-aftalen (3)  (4) fastlægger overgangsbestemmelser for Kroatien vedrørende anvendelsen af oprindelsesreglerne i protokol 4. Disse regler bør fortsat gælde indtil den 1. januar 2017 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Protokol 4 til EØS-aftalen erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

2.   Uanset stk. 1 i denne artikel finder artikel 41 i protokol 4 som ændret ved Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. XX/2015 (5) fortsat anvendelse indtil den 1. januar 2017.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-Udvalg, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (6).

Den anvendes fra den ….

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Formand

Sekretærerne

for Det Blandede EØS-Udvalg


(1)  Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Palæstina, Syrien og Tunesien.

(2)  EUT L 54 af 26.2.2013, s. 4.

(3)  Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr. .../2015 af ... om ændring af protokol 4 (oprindelsesregler) til EØS-aftalen (EUT ...).

(4)  EUT: indsæt venligst nummeret på Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse i bilaget til dokument st 16970/14 i teksten og udfyld forrige fodnote.

(5)  EUT: indsæt venligst nummeret på Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse i bilaget til dokument st 16970/14 i teksten.

(6)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]

BILAG

til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse nr.

»

PROTOKOL 4

om oprindelsesregler

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET »PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS«

Artikel 2

Generelle krav

Artikel 3

Diagonal kumulation af oprindelse

Artikel 4

Fuldt ud fremstillede produkter

Artikel 5

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

Artikel 6

Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

Artikel 7

Kvalificerende enhed

Artikel 8

Tilbehør, reservedele og værktøj

Artikel 9

Sæt

Artikel 10

Neutrale elementer

AFSNIT III

TERRITORIALKRAV

Artikel 11

Territorialitetsprincip

Artikel 12

Direkte transport

Artikel 13

Udstillinger

AFSNIT IV

GODTGØRELSE ELLER FRITAGELSE

Artikel 14

Forbud mod toldgodtgørelse eller -fritagelse

AFSNIT V

OPRINDELSESBEVIS

Artikel 15

Generelle krav

Artikel 16

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

Artikel 17

Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

Artikel 18

Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

Artikel 19

Udstedelse af varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

Artikel 20

Regnskabsmæssig adskillelse

Artikel 21

Betingelser for udfærdigelse af en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring

Artikel 22

Godkendt eksportør

Artikel 23

Oprindelsesbevisets gyldighed

Artikel 24

Fremlæggelse af oprindelsesbevis

Artikel 25

Import i form af delforsendelser

Artikel 26

Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis

Artikel 27

Leverandørerklæringer

Artikel 28

Støttedokumenter

Artikel 29

Opbevaring af oprindelsesbeviser, leverandørerklæringer og støttedokumenter

Artikel 30

Uoverensstemmelser og formelle fejl

Artikel 31

Beløb udtrykt i euro

AFSNIT VI

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 32

Administrativt samarbejde

Artikel 33

Kontrol af oprindelsesbeviser

Artikel 34

Kontrol af leverandørerklæring

Artikel 35

Bilæggelse af tvister

Artikel 36

Sanktioner

Artikel 37

Frizoner

AFSNIT VII

CEUTA OG MELILLA

Artikel 38

Anvendelse af protokollen

Artikel 39

Særlige betingelser

LISTE OVER BILAG

Bilag I:

Indledende noter til listen i bilag II

Bilag II:

Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus

Bilag IIIa:

Model til varecertifikat EUR.1 og anmodning om varecertifikat EUR.1

Bilag IIIb:

Model til varecertifikat EUR-MED og anmodning om varecertifikat EUR-MED

Bilag IVa:

Oprindelseserklæring

Bilag IVb:

EUR-MED-oprindelseserklæring

Bilag V:

Model til leverandørerklæring

Bilag VI:

Model til langtids-leverandørerklæring

FÆLLESERKLÆRINGER

Fælleserklæring om godtagelse af oprindelsesbeviser udstedt inden for rammerne af de i artikel 3 i protokol 4 omhandlede aftaler for produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, Island eller Norge

Fælleserklæring om Fyrstendømmet Andorra

Fælleserklæring om Republikken San Marino

Fælleserklæring om en kontraherende parts udtrædelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol forstås ved:

a)   »fremstilling«: alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling eller specifikke processer

b)   »materialer«: alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af produktet

c)   »produkt«: det produkt, der fremstilles, også når det er bestemt til senere anvendelse som materiale i en anden fremstillingsproces

d)   »varer«: både materialer og produkter

e)   »toldværdi«: den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

f)   »prisen ab fabrik«: den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent i EØS, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres

g)   »materialernes værdi«: toldværdien på tidspunktet for importen af de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i EØS

h)   »værdien af materialer med oprindelsesstatus«: toldværdien af disse materialer som defineret i litra g) anvendt tilsvarende

i)   »merværdi«: prisen ab fabrik minus toldværdien af alle anvendte materialer, som har oprindelse i de andre lande, der er anført i artikel 3, og med hvilke der gælder kumulation, eller, hvis toldværdien ikke er kendt eller ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i EØS

j)   »kapitler« og »positioner«: de kapitler og positioner (firecifrede koder), der benyttes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, i denne protokol benævnt »det harmoniserede system« eller »HS«

k)   »tariferet«: et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position

l)   »sending«: produkter, som enten sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller er omfattet af et gennemgående transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

m)   »territorier«: herunder også søterritorier.

AFSNIT II

DEFINITION AF BEGREBET »PRODUKTER MED OPRINDELSESSTATUS«

Artikel 2

Generelle krav

1.   I forbindelse med anvendelsen af aftalen anses følgende produkter for at have oprindelse i EØS:

a)

produkter, der fuldt ud er fremstillet i EØS i den i artikel 4 fastlagte betydning

b)

produkter, der er fremstillet i EØS, og som indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i EØS, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i EØS i den i artikel 5 fastlagte betydning.

Med henblik herpå betragtes den del af de kontraherende parters territorium, for hvilket denne aftale gælder, som et enkelt territorium.

2.   Uanset stk. 1 er Fyrstendømmet Liechtensteins territorium udelukket fra EØS' territorium i forbindelse med bestemmelsen af oprindelsen af de produkter, der er omhandlet i tabel I og II i protokol 3, og disse produkter anses kun for at have oprindelse i EØS, hvis de er fuldt ud fremstillet eller har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning på de andre kontraherende parters territorium.

Artikel 3

Diagonal kumulation af oprindelse

1.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2 anses produkter som produkter med oprindelse i EØS, når de er fremstillet af materialer med oprindelse i Schweiz (herunder Liechtenstein) (1), Island, Norge, Færøerne, Tyrkiet, Den Europæiske Union eller en deltager i Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces (2), forudsat at disse materialer har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i EØS end dem, der er omhandlet i artikel 6. Det kræves ikke, at sådanne materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

2.   Med forbehold af bestemmelserne i artikel 2, anses produkter som produkter med oprindelse i EØS, når de er fremstillet af materialer med oprindelse i et land, der deltager i Euro-Middelhavs-partnerskabet på basis af Barcelona-erklæringen, der blev vedtaget på Euro-Middelhavs-konferencen den 27.-28. november 1995, bortset fra Tyrkiet (3), forudsat at disse materialer har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning i EØS end dem, der er omhandlet i artikel 6. Det kræves ikke, at sådanne materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

3.   Når den bearbejdning eller forarbejdning, der er foregået i EØS, ikke er mere vidtgående end dem, der er omhandlet i artikel 6, anses det fremstillede produkt kun som et produkt med oprindelse i EØS, hvis den dér tilførte merværdi overstiger værdien af de anvendte materialer med oprindelse i et af de i stk. 1 og 2 omhandlede lande. Hvis dette ikke er tilfældet, anses det fremstillede produkt som et produkt med oprindelse i det land, som tegner sig for den største værdi af de materialer med oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen i EØS.

4.   Produkter med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i stk. 1 og 2, som ikke undergår nogen bearbejdning eller forarbejdning i EØS, bevarer deres oprindelsesstatus, når de eksporteres til et af disse lande.

5.   Den i denne artikel omhandlede kumulation kan kun anvendes, hvis:

a)

der foreligger en præferencehandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) mellem de lande, hvor oprindelsesstatus er erhvervet, og bestemmelseslandet

b)

materialer og produkter har opnået oprindelsesstatus ved anvendelse af oprindelsesregler, der er identiske med de i denne protokol fastsatte

og

c)

der i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) og i de andre kontraherende parter efter egne procedurer er offentliggjort meddelelser om, at de nødvendige betingelser for anvendelse af kumulation er opfyldt.

Kumulationen i henhold til denne artikel gælder fra den angivne dato i meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven).

Den Europæiske Union meddeler gennem Europa-Kommissionen de andre kontraherende parter de nærmere detaljer om aftaler, herunder ikrafttrædelsesdato, og tilsvarende oprindelsesregler, som er indgået med de andre i stk. 1 og 2 omhandlede lande.

Artikel 4

Fuldt ud fremstillede produkter

1.   Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i EØS, anses følgende:

a)

mineralske produkter, som er udvundet af deres jord- eller havbund

b)

vegetabilske produkter, der er høstet dér

c)

levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)

produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e)

produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

f)

produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for de kontraherende parters søterritorier

g)

produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra f) nævnte produkter

h)

brugte genstande, som indsamles dér og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer, herunder brugte dæk, der kun kan anvendes til vulkanisering eller som spildprodukt

i)

affald og skrot hidrørende fra fremstillingsprocesser, som eksporteres dér

j)

produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt de har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

k)

varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a)-j) nævnte produkter.

2.   Udtrykket »deres fartøjer« og »deres fabriksskibe« i stk. 1, litra f) og g), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe:

a)

som er registreret i en EU-medlemsstat eller en EFTA-stat

b)

som sejler under en EU-medlemsstats eller en EFTA-stats flag

c)

som mindst for 50 %'s vedkommende ejes af statsborgere i en EU-medlemsstat eller en EFTA-stat eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i en af disse stater, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i en EU-medlemsstat eller en EFTA-stat, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om interessentselskaber eller selskaber med begrænset ansvar, for mindst halvdelens vedkommende tilhører disse stater, offentlige institutioner eller statsborgere i disse stater

d)

hvis kaptajn og officerer er statsborgere i en EU-medlemsstat eller en EFTA-stat

og

e)

hvis besætning er sammensat således, at mindst 75 % er statsborgere i en EU-medlemsstat eller en EFTA-stat.

Artikel 5

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

1.   Ved anvendelsen af artikel 2 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne på listen i bilag II er opfyldt.

Ovennævnte betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af denne aftale, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer. Det følger heraf, at hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser er opfyldt, anvendes til fremstilling af et andet produkt, gælder de betingelser, som er angivet for det produkt, i hvilket det indarbejdes, ikke for det, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

2.   Uanset stk. 1 kan materialer uden oprindelsesstatus, som efter betingelserne som anført på listen i bilag II ikke bør anvendes ved fremstillingen af det pågældende produkt, dog anvendes, forudsat:

a)

at deres samlede værdi ikke overstiger 10 % af det færdige produkts pris ab fabrik

b)

at ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus overstiges i medfør af dette stykke.

Dette stykke finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

3.   Stk. 1 og 2 gælder med forbehold af bestemmelserne i artikel 6.

Artikel 6

Utilstrækkelige bearbejdninger eller forarbejdninger

1.   Med forbehold af stk. 2 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelse, uanset om betingelserne i artikel 5 er opfyldt:

a)

bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b)

adskillelse og samling af kolli

c)

vask, rensning; afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d)

strygning eller presning af tekstiler

e)

enkel maling og polering

f)

afskalning, hel eller delvis blegning, polering og glasering af korn eller ris

g)

farvning af sukker eller formning af sukker i stykker

h)

skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)

hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j)

sigtning, sortering, klassificering, tilpasning; (herunder samling i sæt)

k)

enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)

anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)

enkel blanding af produkter, også af forskellig art

n)

blanding af sukker med ethvert materiale

o)

enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

p)

kombination af to eller flere af de i litra a)-o) nævnte arbejdsprocesser

q)

slagtning af dyr.

2.   Alle arbejdsprocesser, der eksporteres i EØS på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det bestemmes, om bearbejdningen eller forarbejdningen af det pågældende produkt skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 7

Kvalificerende enhed

1.   Den kvalificerende enhed for anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol er det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger:

a)

at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b)

at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne protokol.

2.   Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 8

Tilbehør, reservedele og værktøj

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 9

Sæt

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 10

Neutrale elementer

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a)

energi og brændsel

b)

anlæg og udstyr

c)

maskiner og værktøj

d)

varer, som hverken indgår i eller er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

AFSNIT III

TERRITORIALKRAV

Artikel 11

Territorialitetsprincip

1.   Betingelserne i afsnit II vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal opfyldes uden afbrydelse i EØS, jf. dog undtagelserne i artikel 3 og stk. 3 i nærværende artikel.

2.   Såfremt varer med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra EØS til et andet land, genimporteres, anses de som varer uden oprindelsesstatus, jf. dog bestemmelserne i artikel 3, medmindre det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a)

at de genimporterede varer er de samme varer som dem, der blev eksporteret

og

b)

at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, mens de befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.

3.   Erhvervelse af oprindelsesstatus under de vilkår, der er anført under afsnit II, påvirkes ikke gennem en bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget uden for EØS på materialer, der er eksporteret fra EØS og senere genimporteret, forudsat at:

a)

de pågældende materialer er fuldt ud fremstillet i EØS, eller de dér inden eksporten har undergået en bearbejdning eller forarbejdning, der er mere vidtgående end dem, der er omhandlet i artikel 6

og

b)

det over for toldmyndighederne godtgøres:

i)

at de genimporterede varer er resultatet af en bearbejdning eller forarbejdning af de eksporterede materialer

og

ii)

at den samlede merværdi, der er erhvervet uden for EØS ved anvendelse af denne artikel, ikke overstiger 10 % af prisen ab fabrik for det færdige produkt, der har fået anført oprindelsesstatus.

4.   Med henblik på anvendelse af stk. 3 finder de betingelser, der er anført i afsnit II vedrørende erhvervelse af oprindelsesstatus, ikke anvendelse på bearbejdning eller forarbejdning foretaget uden for EØS. Når der på listen i bilag II anvendes en regel om fastsættelse af en maksimal værdi for alle anvendte materialer uden oprindelsesstatus til bestemmelse af det pågældende færdige produkts oprindelsesstatus, må den samlede værdi af de materialer uden oprindelsesstatus, der tilført på den pågældende parts territorium, og den samlede merværdi, der er opnået uden for EØS under anvendelse af nærværende artikel, dog ikke overstige den anførte procentdel.

5.   Med henblik på anvendelse af stk. 3 og 4 forstås ved »samlet merværdi« samtlige de omkostninger, der er påløbet uden for EØS, herunder værdien af de materialer, der er tilføjet dér.

6.   Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på produkter, som ikke opfylder betingelserne i listen i bilag II, og som kun kan anses for at være tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede under anvendelse af den generelle tolerance i artikel 5, stk. 2.

7.   Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

8.   En bearbejdning eller forarbejdning, der foretages uden for EØS, og som fremgår af nærværende artikel, foregår inden for rammerne af proceduren for passiv forædling eller en tilsvarende ordning.

Artikel 12

Direkte transport

1.   Den præferencebehandling, der er fastsat i henhold til aftalen, gælder kun for produkter, der opfylder betingelserne i denne protokol, og som transporteres direkte inden for EØS eller gennem de andre i artikel 3 omhandlede landes territorier, med hvilke der gælder kumulation. Dog kan produkter, som udgør en enkelt sending, transporteres gennem andre territorier, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse territorier, såfremt produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet og dér ikke har undergået anden behandling end losning og lastning eller enhver behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.

Produkter med oprindelsesstatus kan transporteres i rørledninger gennem andre territorier end EØS' territorium.

2.   Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, skal der for toldmyndighederne i importlandet fremlægges:

a)

enten et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra eksportlandet gennem transitlandet eller

b)

en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder:

i)

en nøjagtig beskrivelse af produkterne

ii)

datoen for produkternes losning og lastning og, hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler

og

iii)

dokumenterede oplysninger om de omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet, eller

c)

i mangel heraf enhver anden dokumentation.

Artikel 13

Udstillinger

1.   Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes til en udstilling i et andet land end dem, der er omhandlet i artikel 3, og med hvilke der gælder kumulation, og som efter udstillingen sælges til import i EØS, opnår ved importen de fordele, som følger af aftalens bestemmelser, forudsat at det over for toldmyndighederne kan godtgøres:

a)

at en eksportør har afsendt disse produkter fra en af de kontraherende parter til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

b)

at denne eksportør har solgt produkterne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i en anden kontraherende part

c)

at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt i den stand, i hvilken de blev sendt til udstillingen

og

d)

at produkterne fra det tidspunkt, hvor de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end fremvisning på udstillingen.

2.   Der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i henhold til bestemmelserne i afsnit V, og dette bevis fremlægges for importlandets toldmyndigheder på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for de omstændigheder, under hvilke produkterne har været udstillet.

3.   Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.

AFSNIT IV

GODTGØRELSE ELLER FRITAGELSE

Artikel 14

Forbud mod toldgodtgørelse eller -fritagelse

1.   For materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstilling af produkter med oprindelsesstatus i EØS eller et af de andre i artikel 3 omhandlede lande, og for hvilke der udstedes eller udfærdiges et oprindelsesbevis i overensstemmelse med afsnit V, må der ikke indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for told af nogen art i nogen af de kontraherende parter.

2.   Det i stk. 1 omhandlede forbud gælder for alle ordninger med delvis eller fuldstændig godtgørelse eller tilbagebetaling af eller fritagelse for told eller afgifter med tilsvarende virkning, der finder anvendelse i nogen af de kontraherende parter på materialer, der anvendes ved fremstillingen, når sådan godtgørelse, tilbagebetaling eller fritagelse udtrykkeligt eller i praksis finder anvendelse, når produkter, som er fremstillet af de nævnte materialer, eksporteres, men ikke når de forbliver dér til indenlandsk forbrug.

3.   Eksportører af produkter, der er omfattet af et oprindelsesbevis, skal på begæring af toldmyndighederne til enhver tid kunne fremlægge relevant dokumentation for, at der ikke er opnået godtgørelse for materialer uden oprindelsesstatus, som er anvendt til fremstilling af det pågældende produkt, og at al told og alle afgifter med tilsvarende virkning, der pålægges sådanne materialer, faktisk er betalt.

4.   Stk. 1-3 gælder også for emballager i den i artikel 7, stk. 2, fastlagte betydning, for tilbehør, reservedele og værktøj i den i artikel 8 fastlagte betydning og for produkter i sæt i den i artikel 9 fastlagte betydning, når sådanne produkter ikke har oprindelsesstatus.

5.   Stk. 1-4 finder kun anvendelse på materialer af den art, som aftalen gælder for. Desuden er de ikke til hinder for anvendelsen af en eksportrestitutionsordning, der gælder for eksport af landbrugsprodukter i henhold til aftalens bestemmelser.

AFSNIT V

OPRINDELSESBEVIS

Artikel 15

Generelle krav

1.   Produkter med oprindelsesstatus er ved import i en af de kontraherende parter omfattet af de fordele, der er fastsat i bestemmelserne i aftalen, såfremt der fremlægges et af følgende oprindelsesbeviser:

a)

et varecertifikat EUR.1, hvortil modellen findes i bilag IIIa

b)

et varecertifikat EUR-MED, hvortil modellen findes i bilag IIIb

c)

i de i artikel 21, stk. 1, nævnte tilfælde en erklæring, i det følgende benævnt »oprindelseserklæring« eller »EUR-MED-oprindelseserklæring«, som afgives af eksportøren på en faktura, følgeseddel eller ethvert andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres; teksten til oprindelseserklæringen findes i bilag IVa og IVb.

2.   Uanset stk. 1 er produkter med oprindelsesstatus i den i denne protokol fastlagte betydning i de i artikel 26 omhandlede tilfælde omfattet af fordelene i aftalens bestemmelser, uden at der skal fremlægges nogen af de i stk. 1 omhandlede oprindelsesbeviser.

Artikel 16

Fremgangsmåde for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

1.   Eksportlandets toldmyndigheder udsteder et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED efter skriftlig anmodning fra eksportøren eller, på eksportørens ansvar, fra dennes befuldmægtigede repræsentant.

2.   I dette øjemed udfylder eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant både varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED og anmodningsformularen, der er vist i bilag IIIa og IIIb. Disse formularer skal udfyldes på et af de sprog, som aftalen er affattet på, i overensstemmelse med bestemmelserne i eksportlandets nationale lovgivning. Hvis de udfyldes i hånden, skal det være med blæk og med blokbogstaver. Varebeskrivelsen skal anføres i den relevante rubrik uden mellemrum mellem linjerne. Hvis rubrikken ikke udfyldes fuldstændigt, trækkes der en vandret streg under varebeskrivelsens sidste linje, og den ikke udfyldte del overstreges.

3.   En eksportør, der anmoder om at få udstedt et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i eksportlandet, hvor varecertifikatet er udstedt, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

4.   Med forbehold af stk. 5 udsteder toldmyndighederne i en kontraherende part et varecertifikat EUR.1 i følgende tilfælde:

hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i EØS eller et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med hvilke der gælder kumulation, uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol

hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og med hvilke der gælder kumulation, uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, forudsat at der i oprindelseslandet er udstedt et varecertifikat EUR-MED eller en EUR-MED-oprindelseserklæring

5.   Varecertifikat EUR-MED udstedes af toldmyndighederne i en kontraherende part, hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i EØS eller et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, og med hvilke der gælder kumulation, og opfylder betingelserne i denne protokol, og

der anvendes kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, eller

produkterne kan anvendes som materialer i forbindelse med kumulation til fremstilling af produkter til eksport til et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, eller

produkterne kan geneksporteres fra bestemmelseslandet til et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

6.   Varecertifikat EUR-MED skal indeholde en af følgende erklæringer på engelsk i rubrik 7:

hvis oprindelsen er erhvervet ved anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3,

»CUMULATION APPLIED WITH« (landets/landenes navn)

hvis oprindelsen er erhvervet uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3,

»NO CUMULATION APPLIED«.

7.   De toldmyndigheder, der udsteder et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, træffer alle nødvendige foranstaltninger for at efterprøve, at produkterne har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig. De påser desuden, at de i stk. 2 omhandlede formularer er udfyldt korrekt. De skal navnlig kontrollere, at den rubrik, der er beregnet til varebeskrivelsen, er udfyldt på en sådan måde, at det ikke er muligt at foretage svigagtige tilføjelser.

8.   Datoen for udstedelsen af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED skal anføres i certifikatets rubrik 11.

9.   Varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED udstedes af toldmyndighederne og stilles til rådighed for eksportøren, så snart eksporten faktisk har fundet sted eller er sikret.

Artikel 17

Efterfølgende udstedelse af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

1.   Uanset artikel 16, stk. 9, kan et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED undtagelsesvis udstedes efter eksporten af de produkter, det vedrører, såfremt:

a)

det på grund af fejltagelser, uforsætlige undladelser eller særlige omstændigheder ikke blev udstedt ved eksporten

eller

b)

det over for toldmyndighederne godtgøres, at varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED er blevet udstedt, men af tekniske årsager ikke er blevet godtaget ved importen.

2.   Uanset artikel 16, stk. 9, kan et varecertifikat EUR-MED udstedes efter eksporten af de produkter, det vedrører, og for hvilke der var udstedt et varecertifikat EUR.1 på tidspunktet for eksporten, forudsat at det over for toldmyndighederne godtgøres, at betingelserne i artikel 16, stk. 5, er opfyldt.

3.   Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 skal eksportøren i anmodningen anføre sted og dato for eksporten af de produkter, som varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED vedrører, og begrunde anmodningen.

4.   Toldmyndighederne må kun udstede et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED efterfølgende, når de har kontrolleret, at oplysningerne i eksportørens anmodning er i overensstemmelse med oplysningerne i de tilsvarende dokumenter.

5.   På varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED, der udstedes efterfølgende, skal anføres følgende påtegning på engelsk:

 

»ISSUED RETROSPECTIVELY«.

På varecertifikater EUR-MED, der udstedes efterfølgende i medfør af stk. 2, skal anføres følgende påtegning på engelsk:

 

»ISSUED RETROSPECTIVELY (Original EUR.1 No [udstedelsesdato og -sted])«

6.   Den påtegning, der er omhandlet i stk. 5, anføres i rubrik 7 på varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED.

Artikel 18

Udstedelse af et duplikateksemplar af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED

1.   I tilfælde af tyveri, bortkomst eller ødelæggelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED kan eksportøren henvende sig til de toldmyndigheder, der udstedte det, og anmode om udstedelse af et duplikateksemplar på grundlag af de hos myndighederne beroende eksportdokumenter.

2.   På duplikateksemplaret, der udstedes på denne måde, skal anføres følgende på engelsk:

 

»DUPLICATE«

3.   Den påtegning, der er omhandlet i stk. 2, anføres i rubrik 7 på duplikateksemplaret af varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED.

4.   Duplikateksemplaret, der skal påføres samme udstedelsesdato som det originale varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, får virkning fra denne dato.

Artikel 19

Udstedelse af varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED på grundlag af et tidligere udstedt eller udfærdiget oprindelsesbevis

Når produkter med oprindelsesstatus er under et toldsteds kontrol i de kontraherende parter, skal det være muligt at erstatte det originale varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED med et andet eller flere andre certifikater, når det skal benyttes til at sende alle eller nogle af disse produkter til et andet sted i EØS. Erstatningsvarecertifikat(er) EUR.1 eller EUR-MED udstedes af det toldsted, hvis kontrol produkterne er undergivet.

Artikel 20

Regnskabsmæssig adskillelse

1.   I de tilfælde, hvor der er betydelige omkostninger eller materielle vanskeligheder forbundet med at opretholde særskilte lagre af materialer med og uden oprindelse, som er identiske og indbyrdes ombyttelige, kan toldmyndighederne efter skriftlig anmodning fra de pågældende give tilladelse til, at metoden med såkaldt »regnskabsmæssig adskillelse«, i det følgende benævnt »metoden«, benyttes til styringen af sådanne lagre.

2.   Det skal under metoden kunne sikres, at antallet af fremstillede produkter, som kan anses som produkter med oprindelse, i en given referenceperiode er det samme som det antal, der ville være fremstillet, hvis der var opretholdt en fysisk adskillelse af lagrene.

3.   Toldmyndighederne kan give den i stk. 1 omhandlede tilladelse på de betingelser, de anser for at være hensigtsmæssige.

4.   Metoden anvendes, og dens anvendelse registreres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der gælder for det land, hvor produktet blev fremstillet.

5.   Indehaveren af tilladelsen kan alt efter omstændighederne udfærdige eller anmode om oprindelsesbeviser for den mængde produkter, der kan anses som produkter med oprindelse. Efter anmodning fra toldmyndighederne skal indehaveren af tilladelsen fremlægge en redegørelse for, hvordan mængderne er styret.

6.   Toldmyndighederne overvåger brugen af tilladelsen og kan tilbagekalde den, såfremt indehaveren af tilladelsen på nogen som helst måde benytter tilladelsen på ukorrekt vis eller ikke opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

Artikel 21

Betingelser for udfærdigelse af en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring

1.   En oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c), kan udfærdiges:

a)

af en godkendt eksportør som omhandlet i artikel 22

eller

b)

af enhver eksportør angående enhver sending, der består af en eller flere pakker indeholdende produkter med oprindelsesstatus, hvis samlede værdi ikke overstiger 6 000 EUR.

2.   Uanset stk. 3 kan der udfærdiges en oprindelseserklæring i følgende tilfælde:

hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i EØS eller et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, med hvilke der gælder kumulation, uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol

hvis de pågældende produkter kan anses for at være produkter med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og med hvilke der gælder kumulation, uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, forudsat at der i oprindelseslandet er udstedt et varecertifikat EUR-MED eller en EUR-MED-oprindelseserklæring

3.   Der kan udfærdiges en EUR-MED-oprindelseserklæring, hvis de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelse i EØS eller et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, og med hvilke der gælder kumulation, og opfylder de betingelserne i denne protokol, og

der anvendes kumulation med materialer med oprindelse i et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, eller

produkterne kan anvendes som materialer i forbindelse med kumulation til fremstilling af produkter til eksport til et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

eller

produkterne kan geneksporteres fra bestemmelseslandet til et af de lande, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2.

4.   På en EUR-MED-oprindelseserklæring anføres en af følgende erklæringer på engelsk:

hvis oprindelsen er erhvervet ved anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3,

»CUMULATION APPLIED WITH« (landets/landenes navn)

hvis oprindelsen er erhvervet uden anvendelse af kumulation med materialer med oprindelse i et eller flere af de lande, der er omhandlet i artikel 3,

»NO CUMULATION APPLIED«.

5.   En eksportør, som udfærdiger en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i eksportlandet kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

6.   Eksportøren skal udfærdige en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring ved maskinskrivning, stempling eller trykning af erklæringen, hvis tekst fremgår af bilag IVa og IVb, på fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument ved anvendelse af en af de sproglige udgaver, der er vist i nævnte bilag, i overensstemmelse med bestemmelserne i eksportlandets nationale lovgivning. Erklæringen kan også være håndskrevet; i så fald skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

7.   Oprindelseserklæringer og EUR-MED-oprindelseserklæringer skal være forsynet med eksportørens personlige håndskrevne underskrift. En godkendt eksportør som omhandlet i artikel 22 kan dog undlade at underskrive sådanne erklæringer, forudsat at han skriftligt over for toldmyndighederne i eksportlandet tilkendegiver, at han påtager sig det fulde ansvar for alle oprindelseserklæringer, der angiver ham, som om de faktisk var forsynet med hans håndskrevne underskrift.

8.   Eksportøren kan udfærdige en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring ved eksporten af de produkter, den vedrører, eller efterfølgende, forudsat at erklæringen forelægges i importlandet senest to år efter importen af de produkter, den vedrører.

Artikel 22

Godkendt eksportør

1.   Eksportlandets toldmyndigheder kan give enhver eksportør, i det følgende benævnt »godkendt eksportør«, der hyppigt forsender produkter i henhold til denne aftale, tilladelse til at udfærdige oprindelseserklæringer eller EUR-MED-oprindelseserklæringer uanset de pågældende produkters værdi. En eksportør, der ansøger om en sådan tilladelse, skal til toldmyndighedernes tilfredshed give alle de nødvendige garantier, således at det kan efterprøves, at de pågældende produkter har oprindelsesstatus, og at de øvrige betingelser i denne protokol er opfyldt.

2.   Toldmyndighederne kan indrømme status som godkendt eksportør og til denne tilladelse knytte alle de betingelser, som de finder hensigtsmæssige.

3.   Toldmyndighederne giver den godkendte eksportør et toldtilladelsesnummer, som skal angives på oprindelseserklæringen eller EUR-MED-oprindelseserklæringen.

4.   Toldmyndighederne kontrollerer den brug, den godkendte eksportør gør af tilladelsen.

5.   Toldmyndighederne kan når som helst trække tilladelsen tilbage. De skal gøre dette, når den godkendte eksportør ikke længere giver de i stk. 1 omhandlede garantier, ikke opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser eller på anden måde gør ukorrekt brug af tilladelsen.

Artikel 23

Oprindelsesbevisets gyldighed

1.   Et oprindelsesbevis er gyldigt i fire måneder fra den dato, hvor det blev udstedt i eksportlandet, og skal inden for samme periode fremlægges for importlandets toldmyndigheder.

2.   Oprindelsesbeviser, som fremlægges for importlandets toldmyndigheder efter udløbet af den i stk. 1 nævnte sidste frist, kan godtages som grundlag for præferencebehandling, når overskridelsen af fristen skyldes ekstraordinære omstændigheder.

3.   I andre tilfælde af forsinket fremlæggelse kan importlandets toldmyndigheder godtage oprindelsesbeviser, når produkterne frembydes for dem inden udløbet af den nævnte frist.

Artikel 24

Fremlæggelse af oprindelsesbevis

Et oprindelsesbevis fremlægges for toldmyndighederne i importlandet i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i det pågældende land. Disse myndigheder kan forlange en oversættelse af oprindelsesbeviset; de kan desuden kræve, at importangivelsen suppleres med importørens erklæring om, at produkterne opfylder de betingelser, der kræves for anvendelse af aftalen.

Artikel 25

Import i form af delforsendelser

Når produkter henhørende under afsnit XVI og XVII eller pos. 7308 og 9406 i det harmoniserede system på importørens anmodning og på de af importlandets toldmyndigheder fastsatte vilkår importeres i demonteret eller ikke-monteret stand i henhold til punkt 2a i de almindelige bestemmelser i det harmoniserede system, og denne import finder sted i form af delforsendelser, skal der ved importen af den første delforsendelse fremlægges et samlet bevis for disse produkters oprindelse for toldmyndighederne.

Artikel 26

Undtagelser fra kravet om oprindelsesbevis

1.   Produkter, der indgår i småforsendelser fra private afsendere til private modtagere eller medbringes af rejsende i deres personlige bagage, kan importeres som produkter med oprindelsesstatus, uden at det er nødvendigt at fremlægge et bevis for oprindelse, forudsat at der er tale om import uden erhvervsmæssig karakter, at det erklæres, at produkterne opfylder betingelserne i denne protokol, og at der ikke er nogen tvivl om denne erklærings rigtighed. For så vidt angår produkter sendt pr. post, kan denne erklæring afgives på toldangivelse CN22/CN23 eller på et ark papir, der vedlægges det nævnte dokument.

2.   Som import helt uden erhvervsmæssig karakter anses lejlighedsvis import, der udelukkende består af produkter bestemt til personlig brug for modtagerne eller de rejsende eller deres familie, og hvis beskaffenhed og mængde ikke giver anledning til tvivl om, at importen sker i ikkeerhvervsmæssigt øjemed.

3.   Desuden må den samlede værdi af disse produkter ikke overstige 500 EUR, når der er tale om småforsendelser, eller 1 200 EUR, når der er tale om produkter, der indgår i de rejsendes personlige bagage.

Artikel 27

Leverandørerklæring

1.   Når der i en af de kontraherende parter udstedes et varecertifikat EUR.1 eller udfærdiges en oprindelseserklæring vedrørende produkter med oprindelsesstatus, ved hvis fremstilling der er benyttet varer, som hidrører fra andre kontraherende parter, og som har undergået bearbejdning eller forarbejdning i EØS uden at have opnået præferenceoprindelsesstatus, tages den leverandørerklæring i betragtning, som er udstedt vedrørende disse varer i henhold til denne artikel.

2.   Den i stk. 1 omhandlede leverandørerklæring tjener som bevis for den bearbejdning eller forarbejdning, der har fundet sted af de pågældende varer i EØS, med henblik på fastlæggelse af, om de produkter, til hvis remstilling de pågældende varer er anvendt, kan betragtes som produkter med oprindelse i EØS og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

3.   Med undtagelse af de i stk. 4 nævnte tilfælde skal leverandøren udfærdige en separat leverandørerklæring for hver sending varer i den i bilag V angivne form på et ark papir, der vedlægges fakturaen, følgesedlen eller et andet handelsdokument, som indeholder en beskrivelse af de pågældende varer, der er tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres.

4.   Hvis en leverandør regelmæssigt forsyner en bestemt kunde med varer, for hvis vedkommende bearbejdningen eller forarbejdningen i EØS forventes at ligge på et konstant niveau gennem længere tid, kan han fremlægge en enkelt leverandørerklæring, som dækker efterfølgende sendinger af disse varer, i det følgende benævnt »langtids-leverandørerklæring«.

En langtids-leverandørerklæring er normalt gyldig i op til et år efter den dato, på hvilken erklæringen udfærdiges. Toldmyndighederne i det land, hvor erklæringen er udfærdiget, fastsætter nærmere betingelser for anvendelse af længere perioder.

Langtids-leverandørerklæringen udfærdiges af leverandøren i den i bilag VI angivne form og skal indeholde en beskrivelse af de pågældende varer, der er tilstrækkelig detaljeret til, at de kan identificeres. Den overdrages til den pågældende kunde, før første sending af de af den pågældende erklæring omfattede varer leveres, eller sammen med dennes første sending.

Hvis langtids-leverandørerklæringen ikke længere kan anvendes på de leverede varer, underretter leverandøren straks sin kunde herom.

5.   Den i stk. 3 og 4 nævnte leverandørerklæring skal være maskinskrevet eller trykt på et af de sprog, som aftalen er affattet på, i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor den er udfærdiget, og skal være forsynet med leverandørens personlige håndskrevne underskrift. Erklæringen kan også være håndskrevet; i så fald skal den være skrevet med blæk og med blokbogstaver.

6.   En leverandør, som udfærdiger en erklæring, skal når som helst på begæring af toldmyndighederne i det land, hvor erklæringen er udfærdiget, kunne fremlægge alle egnede dokumenter, som beviser, at de i erklæringen afgivne oplysninger er korrekte.

Artikel 28

Støttedokumenter

De i artikel 16, stk. 3, artikel 21, stk. 5, og artikel 27, stk. 6, omhandlede dokumenter, der benyttes som bevis for, at produkter, der er omfattet af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED eller en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring, kan betragtes som produkter med oprindelse i EØS eller et af de i artikel 3 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol, samt at oplysningerne i en leverandørerklæring er korrekte, kan bl.a. omfatte følgende:

a)

direkte dokumentation for fremstillingsprocessen for de omhandlede varer hos den pågældende eksportør eller leverandør, f.eks. hidrørende fra hans eksterne eller interne regnskab

b)

dokumenter, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i de kontraherende parter, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national lovgivning

c)

dokumenter, der beviser, at en bearbejdning eller forarbejdning af materialerne har fundet sted i EØS, og som er udstedt eller udfærdiget i de kontraherende parter, såfremt disse dokumenter benyttes i overensstemmelse med national lovgivning

d)

varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED eller oprindelseserklæringer eller EUR-MED-oprindelseserklæringer, der beviser de anvendte materialers oprindelsesstatus, og som er udstedt eller udfærdiget i de kontraherende parter i overensstemmelse med denne protokol eller i et af de i artikel 3 omhandlede lande i overensstemmelse med oprindelsesregler, der er identiske med reglerne i denne protokol

e)

leverandørerklæringer, som beviser den bearbejdning eller forarbejdning, der har fundet sted i EØS af de benyttede materialer, og som er udfærdiget i de kontraherende parter i overensstemmelse med denne protokol

f)

passende dokumentation for bearbejdning eller forarbejdning uden for EØS i medfør af artikel 11, som beviser, at kravene i nævnte artikel er opfyldt.

Artikel 29

Opbevaring af oprindelsesbeviser, leverandørerklæringer og støttedokumenter

1.   En eksportør, der anmoder om udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, skal i mindst tre år opbevare de i artikel 16, stk. 3, omhandlede dokumenter.

2.   En eksportør, der udfærdiger en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring, skal i mindst tre år opbevare en genpart af denne fakturaerklæring samt de i artikel 21, stk. 5, omhandlede dokumenter.

3.   En leverandør, der udfærdiger en leverandørerklæring, skal i mindst tre år opbevare genparter af erklæringen og af den faktura, den følgeseddel eller det andet handelsdokument, som erklæringen knytter sig til, samt de i artikel 27, stk. 6, omhandlede dokumenter.

En leverandør, der udfærdiger en langtids-leverandørerklæring, skal i mindst tre år opbevare genparter af erklæringen og af alle de fakturaer, følgesedler eller andre handelsdokumenter, der angår produkter, som er omfattet af den pågældende erklæring og sendt til den pågældende kunde, samt de i artikel 27, stk. 6, omhandlede dokumenter. Denne periode begynder på det tidspunkt, hvor langtidsleverandørerklæringens gyldighedsperiode udløber.

4.   Toldmyndighederne i eksportlandet, som udsteder et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED, skal i mindst tre år opbevare den i artikel 16, stk. 2, omhandlede anmodningsformular.

5.   importlandets toldmyndigheder skal i mindst tre år opbevare de varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED og de oprindelseserklæringer og EUR-MED-oprindelseserklæringer, der fremlægges for dem.

Artikel 30

Uoverensstemmelser og formelle fejl

1.   Konstateres der mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i et oprindelsesbevis og oplysningerne i de dokumenter, der forelægges toldstedet med henblik på opfyldelse af formaliteterne i forbindelse med produkternes import, medfører dette ikke i sig selv, at et oprindelsesbevis er ugyldigt, når det på fyldestgørende måde godtgøres, at dokumentet svarer til de frembudte produkter.

2.   Klare formelle fejl som maskinskrivningsfejl på et oprindelsesbevis bør ikke føre til, at det pågældende dokument afvises, hvis fejlene ikke er af en sådan karakter, at de rejser tvivl om rigtigheden af påtegningerne i dokumentet.

Artikel 31

Beløb udtrykt i euro

1.   Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i artikel 21, stk. 1, litra b), og artikel 26, stk. 3, og når produkterne er faktureret i en anden valuta end euro, fastsættes modværdien i EU-medlemsstaters og de i artikel 3 omhandlede landes nationale valutaer af de beløb, der er udtrykt i euro, årligt af hvert af de pågældende lande.

2.   Sendinger er omfattet af bestemmelserne i artikel 21, stk. 1, litra b), og artikel 26, stk. 3, med udgangspunkt i den valuta, som fakturaen er udstedt i, og ud fra det beløb, som det pågældende land har fastsat.

3.   De beløb, der skal benyttes i en given national valuta, er modværdien i den pågældende nationale valuta af de i euro udtrykte beløb på den første hverdag i oktober hvert år. Beløbene meddeles Europa-Kommissionen senest den 15. oktober og anvendes fra den 1. januar det efterfølgende år. Europa-Kommissionen underretter alle de berørte lande om de pågældende beløb.

4.   Et land kan afrunde — opad eller nedad — det beløb, der fremkommer ved omregning til dets nationale valuta af et beløb udtrykt i euro. Det afrundede beløb må ikke afvige mere end 5 % fra det beløb, der fremkommer ved omregningen. Et land kan bibeholde modværdien i national valuta af et beløb udtrykt i euro uændret, hvis omregningen af dette beløb ved den årlige tilpasning i henhold til stk. 3 fører til en stigning af den i national valuta udtrykte modværdi på mindre end 15 %, inden ovennævnte afrunding foretages. Modværdien i national valuta kan bibeholdes uændret, hvis omregningen fører til en lavere modværdi.

5.   De i euro udtrykte beløb undersøges af Det Blandede EØS-Udvalg efter anmodning fra de kontraherende parter. Som led i denne undersøgelse overvejer Det Blandede EØS-Udvalg, om det er ønskeligt at bevare de pågældende beløbsgrænsers virkninger i faste priser. Med henblik herpå kan den træffe beslutning om at ændre de i euro udtrykte beløb.

AFSNIT VI

ORDNINGER FOR ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 32

Administrativt samarbejde

1.   Toldmyndighederne i de kontraherende parter skal gennem Europa-Kommissionen forsyne hinanden med aftryk af de stempler, der anvendes på toldstederne ved udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og EUR-MED, og med adresserne på de toldmyndigheder, der er ansvarlige for udstedelsen af varecertifikater EUR.1 og EUR-MED og for kontrollen af disse certifikater, oprindelseserklæringer og EUR-MED-oprindelseserklæringer eller leverandørerklæringer.

2.   For at sikre en korrekt anvendelse af denne protokol yder de kontraherende parter gennem de kompetente toldmyndigheder hinanden gensidig bistand ved kontrollen med ægtheden af varecertifikater EUR.1 og EUR-MED, oprindelseserklæringer og EUR-MED-oprindelseserklæringer eller leverandørerklæringer og med rigtigheden af de oplysninger, der afgives i disse dokumenter.

Artikel 33

Kontrol af oprindelsesbeviser

1.   Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser foretages ved stikprøver, og i øvrigt når importlandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

2.   Med henblik på gennemførelse af stk. 1 tilbagesender importlandets toldmyndigheder varecertifikatet EUR.1 eller EUR-MED og fakturaen, hvis den er blevet forelagt, oprindelseserklæringen eller EUR-MED-oprindelseserklæringen eller en kopi af disse dokumenter til eksportlandets toldmyndigheder, i givet fald med angivelse af årsagerne til anmodningen om kontrol. Samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i oprindelsesbeviset er ukorrekte, fremsendes til støtte for anmodningen om kontrol.

3.   Kontrollen gennemføres af eksportlandets toldmyndigheder. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af eksportørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

4.   Hvis importlandets toldmyndigheder træffer afgørelse om at suspendere præferencebehandlingen af de pågældende produkter, medens de afventer resultatet af kontrollen, skal de tilbyde at frigive produkterne til importøren med forbehold af de sikkerhedsforanstaltninger, de måtte finde nødvendige.

5.   De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne heraf. Det skal klart fremgå af disse resultater, om dokumenterne er ægte, og om de pågældende produkter kan anses som produkter med oprindelsesstatus i EØS eller i et af de andre i artikel 3 omhandlede lande og opfylder de øvrige betingelser i denne protokol.

6.   Hvis der i tilfælde, hvor der er begrundet tvivl, ikke foreligger svar inden ti måneder regnet fra datoen for anmodningen om kontrol, eller hvis svaret ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at fastslå de pågældende dokumenters ægthed eller produkternes virkelige oprindelse, afslår de anmodende toldmyndigheder at indrømme præferencebehandling, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

Artikel 34

Kontrol af leverandørerklæring

1.   Efterfølgende kontrol af leverandørerklæringer eller langtids-leverandørerklæringer kan udføres stikprøvevis og i øvrigt når toldmyndighederne i det land, hvor der på baggrund af sådanne erklæringer er udstedt varecertifikater EUR.1 eller EUR-MED eller udfærdiget oprindelseserklæringer eller EUR-MED-oprindelseserklæringer, har rimelig tvivl hvad angår dokumentets ægthed eller korrektheden af de i dokumentet givne oplysninger.

2.   Med henblik på gennemførelse af stk. 1 skal toldmyndighederne i det i stk. 1 omhandlede land tilbagesende leverandørerklæringen samt fakturaen (fakturaerne), følgesedlen (følgesedlerne) eller det andet handelsdokument (de andre handelsdokumenter) angående de af denne erklæring omfattede produkter til toldmyndighederne i det land, hvor erklæringen er udfærdiget, i givet fald med angivelse af de materielle eller formelle årsager til anmodningen om kontrol.

Til støtte for anmodningen om efterfølgende kontrol fremsender de samtlige dokumenter og oplysninger, som de er kommet i besiddelse af, og som tyder på, at angivelserne i leverandørerklæringen er ukorrekte.

3.   Selve kontrollen gennemføres af toldmyndighederne i det land, hvor leverandørerklæringen er udfærdiget. De er i denne sammenhæng berettiget til at kræve alle oplysninger og foretage alle former for kontrol af leverandørens regnskaber eller enhver anden kontrol, som de finder hensigtsmæssig.

4.   De toldmyndigheder, der har anmodet om kontrol, skal snarest muligt underrettes om resultaterne heraf. Disse resultater skal klart vise, om de i leverandørerklæringen afgivne oplysninger er korrekte, og sætte dem i stand til at afgøre, om og i hvilken udstrækning denne leverandørerklæring kunne danne grundlag for udstedelse af et varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED eller udfærdigelse af en oprindelseserklæring eller en EUR-MED-oprindelseserklæring.

Artikel 35

Bilæggelse af tvister

Hvis der i forbindelse med den i artikel 33 og 34 fastsatte kontrolprocedure opstår tvister, der ikke kan bilægges mellem de toldmyndigheder, der anmoder om kontrol, og de toldmyndigheder, der er ansvarlige for dens gennemførelse, eller hvis der opstår tvister om fortolkningen af denne protokol, forelægges de for Det Blandede EØS-Udvalg.

Under alle omstændigheder bilægges tvister mellem importøren og importlandets toldmyndigheder i henhold til importlandets lovgivning.

Artikel 36

Sanktioner

Der iværksættes sanktioner mod enhver person, der udfærdiger eller lader udfærdige et dokument med urigtige oplysninger for at opnå præferencebehandling for produkter.

Artikel 37

Frizoner

1.   De kontraherende parter træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produkter, der eksporteres på grundlag af et oprindelsesbevis, og som under transporten importeres i en frizone beliggende på deres territorium, ikke ombyttes med andre varer, og at de ikke dér undergår andre behandlinger end sådanne, der er bestemt til at sikre, at deres tilstand ikke forringes.

2.   Som undtagelse fra stk. 1 skal de berørte myndigheder på eksportørens anmodning udstede et nyt varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED for produkter med oprindelse i EØS, der er importeret i en frizone på grundlag af et oprindelsesbevis, og som underkastes behandling eller forarbejdning, såfremt den behandling eller forarbejdning, produkterne underkastes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

AFSNIT VII

CEUTA OG MELILLA

Artikel 38

Anvendelse af protokollen

1.   Udtrykket »EØS« i denne protokol omfatter ikke Ceuta og Melilla. Udtrykket »produkter med oprindelse i EØS« omfatter ikke produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla.

2.   Ved anvendelsen af protokol 49 vedrørende produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla finder denne protokol tilsvarende anvendelse, jf. dog de særlige betingelser i artikel 39.

Artikel 39

Særlige betingelser

1.   Forudsat at følgende produkter er transporteret direkte i overensstemmelse med artikel 12, anses:

1.

som produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla:

a)

produkter, der fuldt ud er fremstillet i Ceuta og Melilla

b)

produkter, der er fremstillet i Ceuta og Melilla, og som indeholder andre produkter end dem, der er omhandlet i litra a), på betingelse af:

i)

at disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 5 fastlagte betydning

eller

ii)

at disse produkter har oprindelse i EØS, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end dem, der er omhandlet i artikel 6

2.

som produkter med oprindelse EØS:

a)

produkter, der fuldt ud er fremstillet i EØS

b)

produkter, der er fremstillet i EØS, og som indeholder andre produkter end dem, der er omhandlet i litra a), på betingelse af:

i)

at disse produkter har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 5 fastlagte betydning

eller

ii)

at disse produkter har oprindelse i Ceuta og Melilla eller i EØS, forudsat at de har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end dem, der er omhandlet i artikel 6.

2.   Ceuta og Melilla betragtes som et enkelt territorium.

3.   Eksportøren eller dennes bemyndigede repræsentant skal anføre »EØS« og »Ceuta og Melilla« i rubrik 2 i varecertifikatet EUR.1 eller EUR-MED eller oprindelseserklæringen eller EUR-MED-oprindelseserklæringen. Hvad angår produkter med oprindelsesstatus i Ceuta og Melilla, skal denne oprindelse endvidere angives i rubrik 4 i varecertifikat EUR.1 eller EUR-MED eller oprindelseserklæringen eller EUR-MED-oprindelseserklæringen.

4.   Det påhviler de spanske toldmyndigheder at sikre anvendelsen af denne protokol i Ceuta og Melilla.

BILAG I

Indledende noter til listen i bilag II

Se Bilag I til Tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse

Enhver henvisning til »dette tillæg« i note 1 og 3.1 i Bilag I til tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse læses som henvisninger til »denne protokol«.

BILAG II

Liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus

Se Bilag II til Tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse.

BILAG IIIa

Model til varecertifikat EUR.1 og anmodning om varecertifikat EUR.1

Se Bilag IIIa til Tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse.

BILAG IIIb

Model til varecertifikat EUR-MED og anmodning om varecertifikat EUR-MED

Se Bilag IIIb til Tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse.

BILAG IVa

Oprindelseserklæring

Se Bilag IVa til Tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse.

BILAG IVb

EUR-MED-oprindelseserklæring

Se Tilag IVb til Tillæg I til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse.

BILAG V

Leverandørerklæring

Leverandørerklæringen, hvis tekst er angivet nedenfor, skal udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

Image

Image

BILAG V

Leverandørerklæring

Leverandørerklæringen, hvis tekst er angivet nedenfor, skal udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.

Image

Image

FÆLLESERKLÆRING

om godtagelse af oprindelsesbeviser udstedt inden for rammerne af de i artikel 3 i protokol 4 omhandlede aftaler for produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, Island eller Norge

1.

Oprindelsesbeviser, der er udstedt inden for rammerne af de i artikel 3 i protokol 4 omhandlede aftaler for produkter med oprindelse i Den Europæiske Union, Island eller Norge, godtages med henblik på indrømmelse af den præferencebehandling, der er fastsat i EØS-aftalen.

2.

Sådanne produkter anses som materialer med oprindelse i EØS, når de indarbejdes i produkter, som fremstilles dér. Det kræves ikke, at sådanne materialer har undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning.

3.

For så vidt sådanne produkter er omfattet af EØS-aftalen, anses de endvidere som produkter med oprindelse i EØS, når de geneksporteres til en anden kontraherende part i EØS-aftalen.

FÆLLESERKLÆRING

vedrørende Fyrstendømmet Andorra

1.

Produkter med oprindelse i Fyrstendømmet Andorra henhørende under kapitel 25-97 i det harmoniserede system godtages af Island, Liechtenstein og Norge som produkter med oprindelse i Den Europæiske Union i den i denne aftale fastlagte betydning.

2.

Protokol 4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at definere oprindelsesstatus for de ovennævnte produkter.

FÆLLESERKLÆRING

vedrørende Republikken San Marino

1.

Produkter med oprindelse i Republikken San Marino godtages af Island, Liechtenstein og Norge som produkter med oprindelse i Den Europæiske Union i den i denne aftale fastlagte betydning.

2.

Protokol 4 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at definere oprindelsesstatus for de ovennævnte produkter.

FÆLLESERKLÆRING

om en kontraherende parts udtrædelse af den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse

1.

Hvis en kontraherende part i EØS med skriftligt varsel meddeler depositaren for den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse, at vedkommende ønsker at udtræde af konventionen, jf. konventionens artikel 9, skal den udtrædende kontraherende part straks indlede forhandlinger om oprindelsesregler med alle de øvrige kontraherende parter i EØS med henblik på gennemførelsen af denne aftale.

2.

Indtil de således nyforhandlede oprindelsesregler træder i kraft, finder oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavs-regler for præferenceoprindelse, der er gældende på tidspunktet for udtrædelsen, tilsvarende anvendelse mellem den udtrædende kontraherende part og de øvrige kontraherende parter i EØS. Fra tidspunktet for udtrædelsen fortolkes oprindelsesreglerne i tillæg I og eventuelt de relevante bestemmelser i tillæg II til konventionen dog således, at bilateral kumulation udelukkende tillades mellem den udtrædende kontraherende part og de øvrige kontraherende parter i EØS.

«

(1)  Fyrstendømmet Liechtenstein er i toldunion med Schweiz og er kontraherende part i aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(2)  Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99.

(3)  Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Syrien, Tunesien, Palæstina (* Denne betegnelse skal ikke opfattes som anerkendelse af en palæstinensisk stat og berører ikke de enkelte medlemsstaters holdninger til dette spørgsmål).


21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/42


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/286

af 27. november 2014

om ændring af afgørelse ECB/2010/29 om udstedelse af eurosedler (ECB/2014/49)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 16, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/509/EU af 23. juli 2014 om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 (1) og i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, opfylder Litauen de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Litauen som henvist til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003 (2), ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

(2)

Artikel 1, litra d), i afgørelse ECB/2010/29 (3) definerer »seddelfordelingsnøglen« og henviser til bilag I til denne afgørelse, hvori seddelfordelingsnøglen gældende fra 1. januar 2014 specificeres. I og med at Litauen indfører euroen den 1. januar 2015, skal afgørelse ECB/2010/29 ændres med henblik på at bestemme den seddelfordelingsnøgle, som er gældende fra den 1. januar 2015 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

1.   Det sidste punktum i artikel 1, litra d), i afgørelse ECB/2010/29 erstattes af følgende:

»Seddelfordelingsnøglen gældende fra 1. januar 2015 er specificeret i bilag I til denne afgørelse.«

2.   Bilag I til afgørelse ECB/2010/29 erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2015.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 27. november 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 228 af 31.7.2014, s. 29.

(2)  Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2010/29 af 13. december 2010 om udstedelse af eurosedler (EUT L 35 af 9.2.2011, s. 26).


BILAG

»BILAG I

SEDDELFORDELINGSNØGLE FRA DEN 1. JANUAR 2015

(%)

Den Europæiske Centralbank

8,0000

Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

3,2385

Deutsche Bundesbank

23,5220

Eesti Pank

0,2520

Central Bank of Ireland

1,5170

Bank of Greece

2,6575

Banco de España

11,5550

Banque de France

18,5320

Banca d'Italia

16,0900

Central Bank of Cyprus

0,1975

Latvijas Banka

0,3685

Lietuvos bankas

0,5400

Banque centrale du Luxembourg

0,2655

Bank Centrali ta' Malta/Central Bank of Malta

0,0850

De Nederlandsche Bank

5,2325

Oesterreichische Nationalbank

2,5655

Banco de Portugal

2,2785

Banka Slovenije

0,4515

Národná banka Slovenska

1,0095

Suomen Pankki

1,6420

I ALT

100,0000«


21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/44


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/287

af 31. december 2014

om Lietuvos bankas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (ECB/2014/61)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 30.1, 30.3, 48.1 og 48.2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/509/EU (1) og i henhold til artikel 140, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde opfylder Litauen de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Litauen som henvist til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003 (2), ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

(2)

I henhold til artikel 48.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) skal den nationale centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, indbetale sin kapitalandel i Den Europæiske Centralbank (ECB) i samme omfang som de nationale centralbanker i andre deltagende medlemsstater, der har euroen som valuta. De nationale centralbanker i de nuværende medlemsstater, der har euroen som valuta, har indbetalt deres kapitalandele fuldt ud (3). Lietuvos Bankas vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i ECB udgør 0,4132 % i henhold til artikel 2 i afgørelse ECB/2013/28 (4). Lietuvos bankas har allerede indbetalt en andel af sit indskud i ECB's indskudte kapital, i henhold til artikel 1 i afgørelse ECB/2013/31 (5). Det udestående beløb udgør derfor 43 051 594,36 EUR, som er resultat af multiplikation af ECB's kapital (10 825 007 069,61 EUR) med kapitalfordelingsnøglevægten for Lietuvos bankas (0,4132 %), fratrukket for dennes vedkommende den andel af dens indskud, som allerede er indbetalt.

(3)

I henhold til ESCB-statuttens artikel 48.1, sammenholdt med artikel 30.1, skal en national centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, overføre valutareserveaktiver til ECB. Det følger af ESCB-statuttens artikel 48.1, at det beløb, der skal overføres, fastsættes ved at multiplicere euroværdien, beregnet efter de gældende vekselkurser, af de valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i overensstemmelse med ESCB-statuttens artikel 30.1, med forholdet mellem antallet af kapitalandele indskudt af den pågældende nationale centralbank og antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta. Ved bestemmelse af de »valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i medfør af artikel 30.1«, skal der tages behørigt hensyn til tidligere justeringer af ECB's kapitalfordelingsnøgle (6), i medfør af artikel 29.3 i ESCB-statutten samt udvidelserne af ECB's kapitalfordelingsnøgle i medfør af ESCB-statuttens artikel 48.3 (7). Under hensyn til afgørelse ECB/2013/26 (8) udgør euroværdien af de valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i medfør af artikel 30.1 i ESCB-statutten, 338 656 541,82 EUR.

(4)

De valutareserveaktiver, som skal overføres af Lietuvos bankas, denomineres i amerikanske dollar og guld.

(5)

Artikel 30.3 i ESCB-statutten bestemmer, at ECB skal kreditere hver national centralbank i en medlemsstat, der har euroen som valuta, med en fordring, der svarer til de valutareserveaktiver, som den har overført til ECB. Bestemmelserne om pålydende og forrentning af de fordringer, der er krediteret de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (9), skal også gælde for pålydende og forrentning af Lietuvos bankas fordringer.

(6)

Det bestemmes i artikel 48.2 i ESCB-statutten, at en national centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, skal bidrage til ECB's reserver, til de hensættelser, der svarer til reserver, samt til de beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen på resultatopgørelsen pr. 31. december i året forud for ophævelsen af dispensationen. Beløbet for dette bidrag bestemmes i henhold til artikel 48.2 i ESCB-statutten.

(7)

I analogi med artikel 3.5 i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (10) har centralbankchefen for Lietuvos bankas haft lejlighed til at afgive bemærkninger til denne afgørelse før dens vedtagelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a)   »valutareserveaktiver«: guld og amerikanske dollar

b)   »guld«: fine troy ounces guld i form af London Good Delivery Bars som angivet af London Bullion Market Association

c)   »amerikanske dollar«: den lovmæssige valuta i USA.

Artikel 2

Størrelse og form for indbetaling af kapital

1.   Med virkning fra den 1. januar 2015 indbetaler Lietuvos bankas den resterende del af sit indskud i ECB's kapital, svarende til 43 051 594,36 EUR.

2.   Lietuvos bankas indbetaler det i stk. 1 angivne beløb til ECB den 2. januar 2015 via en særskilt overførsel i TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system).

3.   Lietuvos bankas betaler til ECB den 2. januar 2015 via en særskilt overførsel i TARGET2 de den 1. januar 2015 påløbne renter på det til ECB skyldige beløb i henhold til stk. 2. De påløbne renter beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

Artikel 3

Overførsel af valutareserveaktiver

1.   Lietuvos bankas overfører til ECB med virkning fra den 1. januar 2015 og i overensstemmelse med denne artikel og de foranstaltninger, som er indført med hjemmel heri, et beløb i valutareserveaktiver, som svarer til 338 656 541,82 EUR, som følger:

Modværdi i euro af amerikanske dollar i form af kontanter

Modværdi i euro af guld

Den samlede modværdi i euro

287 858 060,55

50 798 481,27

338 656 541,82

2.   Modværdien i euro af valutareserveaktiver, som Lietuvos bankas skal overføre i medfør af stk. 1, beregnes på grundlag af valutakursen mellem euro og amerikanske dollar, der fastsættes efter den 24-timers skriftlige samrådsprocedure den 31. december 2014 mellem Eurosystemet og Lietuvos bankas og for gulds vedkommende på grundlag af prisen i amerikanske dollar pr. fine troy ounce guld, som fastsat i forbindelse med London gold fixing kl. 10.30, London-tid, den 31. december 2014.

3.   ECB bekræfter snarest muligt over for Lietuvos bankas det beløb, som er beregnet i henhold til stk. 2.

4.   I overensstemmelse med stk. 1 overfører Lietuvos bankas til ECB et kontantbeløb i amerikanske dollar som modværdi til eurobeløbet i tabellen i stk. 1.

5.   Overførslen af kontantbeløbet i amerikanske dollar som modværdi til eurobeløbet i tabellen i stk. 1, skal ske til de konti, som ECB har specificeret. Afviklingsdagen for overførslen af kontantbeløbet i amerikanske dollar til ECB er den 5. januar 2015. Lietuvos bankas giver instrukser for overførslen til ECB.

6.   Værdien af guld, som Lietuvos bankas skal overføre til ECB i henhold til stk. 1, skal være så tæt på, men ikke overstige, 50 798 481,27 EUR.

7.   Lietuvos bankas overfører det i stk. 1 nævnte guld i ikke-investeret form til de konti og lokaliteter, som ECB har angivet. Afviklingsdagen for overførslen af guld til ECB er den 5. januar 2015. Lietuvos bankas giver instrukser for overførslen til ECB.

8.   Såfremt Lietuvos bankas overfører guld til ECB til en værdi, som er mindre end den, der er angivet i stk. 1, overfører den et kontantbeløb i amerikanske dollar, der svarer til det manglende beløb, den 5. januar 2015 til en konto, som ECB har angivet. Sådanne kontantbeløb i amerikanske dollar udgør ikke en del af de valutareserveaktiver, som Lietuvos bankas overfører til ECB i overensstemmelse med stk. 4.

9.   En eventuel difference mellem det samlede modbeløb i euro angivet i stk. 1 og det beløb, som er angivet i artikel 4, stk. 1, afvikles i overensstemmelse med aftale af 31. december 2014 mellem Lietuvos bankas og Den Europæiske Centralbank vedrørende den fordring, hvormed Den Europæiske Centralbank krediterer Lietuvos bankas i henhold til artikel 30.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (11).

Artikel 4

Pålydende, forrentning og løbetid af den fordring, der svarer til bidraget

1.   Med virkning fra den 1. januar 2015 og med forbehold af de nærmere præciseringer i artikel 3 om afviklingsdage for overførsel af valutareserveaktiver krediterer ECB Lietuvos bankas med en fordring denomineret i euro, der svarer til den samlede modværdi i euro af dens bidrag i valutareserveaktiver. Denne fordring udgør 239 453 709,58 EUR.

2.   Den fordring, som ECB krediterer Lietuvos bankas, forrentes fra afviklingsdagen. Påløbne renter beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/360« til en sats svarende til 85 % af den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

3.   De påløbne renter, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2, betales til Lietuvos Bankas ved udgangen af hvert regnskabsår. ECB underretter hvert kvartal Lietuvos bankas om det akkumulerede beløb.

4.   Fordringen kan ikke forlanges indfriet.

Artikel 5

Bidrag til ECB's reserver og hensættelser

1.   Med virkning fra den 1. januar 2015 skal Lietuvos bankas bidrage til ECB's reserver, til de hensættelser, der svarer til reserver, samt til de beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen på resultatopgørelsen pr. 31. december 2014.

2.   Det beløb, som Lietuvos bankas skal bidrage med, fastsættes i overensstemmelse med artikel 48.2 i ESCB-statutten. Ved henvisningen i artikel 48.2 til »antallet af kapitalandele betalt af den pågældende centralbank« og »antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige centralbanker«, forstås den respektive vægt i ECB's kapitalfordelingsnøgle for Lietuvos bankas og for centralbankerne i de medlemsstater, der har euroen som valuta, i henhold til afgørelse ECB/2013/26.

3.   I stk. 1 skal »ECB's reserver« og »hensættelser, der svarer til reserver« omfatte ECB's almindelige reservefond, saldi på revalueringskonti og hensættelser for valutakurs-, rente-, kredit-, markedspris- og guldprisrisici.

4.   Senest den første arbejdsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB's årsregnskab for 2014, beregner ECB og bekræfter over for Lietuvos bankas det beløb, som Lietuvos bankas skal bidrage med i henhold til stk. 1.

5.   Den anden arbejdsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB's årsregnskab for 2014 betaler Lietuvos bankas til ECB via TARGET2:

a)

det skyldige beløb til ECB i henhold til stk. 4, fratrukket alle beløb, der er overført ud over fordringen i artikel 4, stk. 1, på afviklingsdagene i artikel 3, stk. 5, og artikel 3, stk. 7, (et »forhåndsbidrag«), og

b)

de påløbne renter for perioden fra den 1. januar 2015 og indtil denne dag på det skyldige beløb til ECB, beregnet i henhold til stk. 4, og fratrukket alle forhåndsbidrag.

6.   Alle påløbne renter omhandlet i stk. 5, litra b), beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

Artikel 6

Kompetencer

1.   I nødvendigt omfang giver ECB's Direktion instruktioner til Lietuvos bankas til nærmere specifikation og effektuering af bestemmelser i denne afgørelse og tilvejebringelse af hensigtsmæssige foranstaltninger til løsning af eventuelle problemer.

2.   En instruktion udstedt af Direktionen i henhold til stk. 1 meddeles straks Styrelsesrådet, og Direktionen følger Styrelsesrådets beslutninger i anledning heraf.

Artikel 7

Afsluttende bestemmelse

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2015.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. december 2014.

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Rådets afgørelse 2014/509/EU af 23. juli 2014 om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 (EUT L 228 af 31.7.2014, s. 29).

(2)  Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/30 af 29. august 2013 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta (EUT L 16 af 21.1.2014, s. 61).

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/28 af 29. august 2013 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 16 af 21.1.2014, s. 53).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/31 af 30. august 2013 om indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital af de nationale centralbanker uden for euroområdet (EUT L 16 af 21.1.2014, s. 63).

(6)  Se fodnote 4.

(7)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/17 af 21. juni 2013 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 187 af 6.7.2013, s. 15).

(8)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2013/26 af 29. august 2013 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (EUT L 16 af 21.1.2014, s. 47).

(9)  I henhold til Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2000/15 af 3. november 1998 som ændret ved retningslinje af 16. november 2000 om sammensætning, værdiansættelse og fremgangsmåde vedrørende den første overførsel af valutareserveaktiver samt pålydende og forrentning af hertil svarende fordringer (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 114).

(10)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33).

(11)  EUT C 64 af 21.2.2015, s. 5.


Berigtigelser

21.2.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/48


Berigtigelse til Rådets gennemførelsesafgørelse 2014/488/FUSP af 22. juli 2014 om gennemførelse af afgørelse 2013/255/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

( Den Europæiske Unions Tidende L 217 af 23. juli 2014 )

Side 50, bilaget, kapitel A, første kolonne:

I stedet for:

»180.

181.

182.«

læses:

»192.

193.

194.«


  翻译: