13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (5) er der etableret en sammenhængende retlig ramme for tilladelse til genetisk modificerede organismer (GMO'er), som finder fuld anvendelse på GMO'er bestemt til dyrkningsformål i hele Unionen som frø eller andet planteformeringsmateriale (»GMO'er til dyrkning«).

(2)

I henhold til nævnte retlige ramme skal der foretages en risikovurdering for hver enkelt GMO til dyrkning, inden der gives tilladelse til markedsføring af den på EU-markedet, idet der i overensstemmelse med bilag II til direktiv 2001/18/EF tages hensyn til de direkte, indirekte, umiddelbare og forsinkede virkninger samt de kumulative langsigtede virkninger for menneskers sundhed og miljøet. Risikovurderingen giver videnskabelig rådgivning som information under beslutningsprocessen og følges op af en afgørelse om risikostyring. Denne tilladelsesprocedure har til formål at sikre et højt niveau for beskyttelsen af menneskers liv og sundhed, dyrs sundhed og velfærd, miljøet samt forbrugernes interesser, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende. Der bør på hele Unionens område opnås og fastholdes det samme høje niveau for sundheds-, miljø- og forbrugerbeskyttelse. Der bør altid tages hensyn til forsigtighedsprincippet i forbindelse med direktiv 2001/18/EF og dets efterfølgende gennemførelse.

(3)

Ifølge de konklusioner, Rådet vedtog om genetisk modificerede organismer den 4. december 2008 (»Rådets konklusioner fra 2008«), er det nødvendigt at forsøge at forbedre gennemførelsen af den retlige ramme for tilladelse til GMO'er. I denne forbindelse bør reglerne om risikovurdering efter behov jævnligt ajourføres med henblik på at tage hensyn til den løbende udvikling inden for videnskabelig viden og analyseprocedurer, navnlig for så vidt angår de langsigtede miljømæssige virkninger af genetisk modificerede afgrøder samt deres potentielle indvirkning på organismer uden for målgruppen, kendetegnene ved de modtagende miljøer og de geografiske områder, hvor der kan dyrkes genetisk modificerede afgrøder, samt kriterierne og kravene for vurdering af GMO'er, der producerer pesticider, og GMO'er, der er herbicidtolerante. Bilagene til direktiv 2001/18/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Genetisk modificerede sorter skal, ud over at være tilladt til markedsføring, desuden opfylde kravene i EU-retten om markedsføring af frø og planteformeringsmateriale, navnlig i Rådets direktiv 66/401/EØF (6), 66/402/EØF (7), 68/193/EØF (8), 98/56/EF (9), 1999/105/EF (10), 2002/53/EF (11), 2002/54/EF (12), 2002/55/EF (13), 2002/56/EF (14), 2002/57/EF (15) og 2008/90/EF (16). Af nævnte direktiver indeholder direktiv 2002/53/EF og 2002/55/EF bestemmelser, der bemyndiger medlemsstaterne til under visse nærmere definerede betingelser at forbyde anvendelse af en sort på hele eller en del af deres område eller til at fastlægge passende betingelser for dyrkning af en sort.

(5)

Når en GMO er blevet tilladt til dyrkningsformål i henhold til Unionens retlige ramme for GMO'er, og den sort, der skal markedsføres, opfylder EU-rettens krav om markedsføringen af frø og planteformeringsmateriale, kan medlemsstaterne ikke forbyde, begrænse eller forhindre den frie handel med den pågældende GMO på deres område, medmindre andet er fastsat i EU-retten.

(6)

Erfaringen viser, at dyrkning af GMO'er er et spørgsmål, der arbejdes mere indgående med på medlemsstatsplan. Spørgsmål vedrørende markedsføring og import af GMO'er bør fortsat reguleres på EU-plan for at opretholde det indre marked. I forbindelse med dyrkning kan der imidlertid være behov for større fleksibilitet i visse situationer, idet der er tale om et emne med en stærk national, regional og lokal dimension, i betragtning af sammenhængen med arealanvendelse, lokale landbrugsstrukturer og beskyttelse eller opretholdelse af habitater, økosystemer og landskaber. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har medlemsstaterne mulighed for at vedtage juridisk bindende retsakter, der begrænser eller forbyder dyrkning af GMO'er på deres område, efter at GMO'er er blevet tilladt til markedsføring på EU-markedet. En sådan fleksibilitet må dog ikke have en negativ indvirkning på den fælles tilladelsesprocedure, navnlig evalueringsprocessen, der primært gennemføres af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»Fødevaresikkerhedsautoriteten«).

(7)

For at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er har nogle medlemsstater tidligere tyet til anvendelsen af beskyttelsesklausulerne og beredskabsforanstaltninger i henhold til artikel 23 i direktiv 2001/18/EF og artikel 34 i forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af enten nye eller supplerende oplysninger, der er fremkommet, efter at tilladelsen er givet, og som påvirker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af eksisterende oplysninger. Andre medlemsstater har gjort brug at meddelelsesproceduren i artikel 114, stk. 5 og 6, i TEUF, der kræver, at der forelægges nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet. Beslutningsprocessen har desuden vist sig at være særlig vanskelig for så vidt angår dyrkningen af GMO'er i lyset af tilkendegivelsen af nationale bekymringer, som ikke alene vedrører spørgsmål i forbindelse med GMO'ers sikkerhed for sundheden eller miljøet.

(8)

I denne forbindelse forekommer det hensigtsmæssigt i overensstemmelse med nærhedsprincippet at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at beslutte, hvorvidt de ønsker at dyrke GMO'er på deres område, uden at det påvirker risikovurderingen i ordningen med EU-tilladelser til GMO'er under eller efter tilladelsesproceduren, og uafhængigt af de foranstaltninger, som medlemsstater, der dyrker GMO'er, er berettiget eller forpligtet til at træffe ved anvendelse af direktiv 2001/18/EF for at forhindre utilsigtet forekomst af GMO'er i andre produkter. Det vil sandsynligvis lette tilladelsesprocessen for GMO'er, hvis medlemsstaterne får denne mulighed, og samtidig vil det sandsynligvis sikre forbrugernes, landbrugernes og virksomhedernes valgfrihed, samtidig med at der skabes større klarhed for de berørte parter om dyrkningen af GMO'er i Unionen. Dette direktiv bør derfor bidrage til et velfungerende indre marked.

(9)

Med henblik på at sikre, at dyrkningen af GMO'er ikke resulterer i utilsigtet forekomst heraf i andre produkter og under overholdelse af nærhedsprincippet, bør der rettes særlig opmærksomhed mod forebyggelse af eventuel forurening på tværs af grænserne fra en medlemsstat, hvor dyrkning er tilladt, til en nabomedlemsstat, hvor det er forbudt, medmindre den pågældende medlemsstat er enig i, at særlige geografiske forhold gør det unødvendigt.

(10)

Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 (17) udstikker retningslinjer til medlemsstaterne for udvikling af sameksistensforanstaltninger, herunder i grænseområder. I anbefalingen tilskyndes medlemsstater til at samarbejde med hinanden med henblik på at indføre tilstrækkelige foranstaltninger ved grænserne mellem medlemsstater med henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser af forurening på tværs af grænserne

(11)

Under tilladelsesproceduren for en given GMO bør en medlemsstat have mulighed for at kræve, at det geografiske anvendelsesområde i en anmeldelse/ansøgning, der er indsendt i overensstemmelse med del C i direktiv 2001/18/EF eller i overensstemmelse med artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 tilpasses, således at dyrkning udelukkes på hele eller en del af den pågældende medlemsstats område. Kommissionen bør lette proceduren ved straks at forelægge medlemsstatens krav for anmelderen/ansøgeren, og anmelderen/ansøgeren bør reagere på kravet inden for en fastsat tidsfrist.

(12)

Det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen bør tilpasses tilsvarende, medmindre anmelderen/ansøgeren bekræfter det geografiske anvendelsesområde i sin anmeldelse/ansøgning inden for en fastsat tidsfrist fra Kommissionens meddelelse af kravet til anmelderen/ansøgeren. En sådan bekræftelse berører dog ikke Kommissionens beføjelser til i overensstemmelse med artikel 19 i direktiv 2001/18/EF eller artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003 at foretage en sådan tilpasning, når det er hensigtsmæssigt, i lyset af den miljørisikovurdering, som gennemføres af Fødevaresikkerhedsautoriteten.

(13)

Omend det forventes, at de fleste begrænsninger eller forbud, der vedtages i henhold til dette direktiv, gennemføres på tilladelsesstadiet eller under fornyelsen heraf, bør medlemsstater endvidere have mulighed for at træffe begrundede foranstaltninger, der på hele eller dele af deres område begrænser eller forbyder dyrkningen af en GMO eller af en gruppe af GMO'er defineret ved afgrøde eller egenskab, efter at de er blevet tilladt, baseret på grunde, der adskiller sig fra og supplerer dem, der er vurderet i henhold til det harmoniserede EU-regelsæt (dvs. direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003), som er i overensstemmelse med EU-retten. Disse grunde kan være relateret til miljøpolitiske eller landbrugspolitiske mål eller andre tvingende grunde, som f.eks. fysisk planlægning, arealanvendelse, socioøkonomiske virkninger, sameksistens og offentlig orden. Disse grunde kan gøres gældende enkeltvis eller i kombination, afhængig af de særlige omstændigheder i den medlemsstat, den region eller det område, hvor disse foranstaltninger skal gælde.

(14)

Det niveau for beskyttelse af menneskers eller dyrs sundhed og af miljøet, der er fastsat i Unionen, muliggør en ensartet videnskabelig vurdering i hele Unionen, og dette direktiv bør ikke ændre på denne situation. For at undgå indblanding i de beføjelser, der tildeles de ansvarlige for risikovurderingen og de ansvarlige for risikostyringen i henhold til direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003, bør en medlemsstat derfor alene benytte grunde, der knytter sig til miljøpolitiske mål vedrørende virkninger, som er forskellige fra og supplerende i forhold til den vurdering af risici for sundheden og miljøet, der sker inden for rammerne af tilladelsesprocedurerne i direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003, som f.eks. opretholdelse og udvikling af landbrugspraksis, der giver bedre mulighed for at forene produktion med økosystembæredygtighed eller vedligeholdelse af lokal biodiversitet, herunder visse habitater og økosystemer eller visse typer naturlige og landskabsmæssige særpræg, samt specifikke økosystemfunktioner og -tjenester.

(15)

Medlemsstaterne bør også være i stand til at begrunde de afgørelser, de træffer i henhold til direktiv 2001/18/EF, med socioøkonomiske virkninger, som kan opstå af dyrkningen af en GMO på den pågældende medlemsstats område. Selv om Kommissionens henstilling af 13. juli 2010 har behandlet spørgsmålet om sameksistens, bør medlemsstaterne også have mulighed for at træffe foranstaltninger, der begrænser eller forbyder dyrkningen af tilladte GMO'er på hele eller dele af deres område i henhold til dette direktiv. Disse grunde kan være, at det er bekosteligt, upraktisk eller umuligt at gennemføre sameksistensforanstaltninger på grund af specifikke geografiske forhold, såsom små ø- eller bjergområder, eller behovet for at undgå forekomsten af GMO'er i andre produkter, som f.eks. specifikke eller særlige produkter. Desuden har Kommissionen, som det blev anmodet om i Rådets konklusioner fra 2008, rapporteret til Europa-Parlamentet og Rådet om socioøkonomiske virkninger af GMO-dyrkning. Denne rapport kan indeholde værdifulde oplysninger for de medlemsstater, der overvejer at træffe afgørelser på grundlag af dette direktiv. Grunde, der er forbundet med landbrugspolitiske mål, kan omfatte behovet for at beskytte mangfoldigheden i landbrugsproduktionen og behovet for at sikre frøenes og planteformeringsmaterialets renhed. Medlemsstaterne bør også kunne basere sådanne foranstaltninger på andre forhold, som bl.a. kan omfatte arealanvendelse, fysisk planlægning eller andre legitime faktorer, herunder faktorer, der hænger sammen med kulturelle traditioner.

(16)

De begrænsninger eller forbud, der vedtages i henhold til dette direktiv, bør vedrøre dyrkningen og ikke den frie bevægelighed for og import af genetisk modificerede frø og genetisk modificeret planteformeringsmateriale, der udgør eller indgår i produkter og høstprodukter heraf, og bør ydermere være i overensstemmelse med traktaterne, navnlig princippet om ikkeforskelsbehandling mellem nationale og ikkenationale produkter, proportionalitetsprincippet og artikel 34, artikel 36 og artikel 216, stk. 2, i TEUF.

(17)

Foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne i henhold til dette direktiv bør være underlagt en kontrol- og informationsprocedure på EU-plan. Under hensyn til kontrollen og informationen på EU-plan, er det ikke nødvendigt også at anvende Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/34/EF (18). Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er på hele eller dele af deres område fra datoen for EU-tilladelsens ikrafttræden og for hele tilladelsens varighed, forudsat at en fastlagt standstillperiode, hvori Kommissionen har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger om de foreslåede foranstaltninger, er udløbet. Den pågældende medlemsstat bør derfor meddele Kommissionen et udkast til disse foranstaltninger mindst 75 dage inden vedtagelsen for at give Kommissionen lejlighed til at fremsætte bemærkninger dertil, og den bør afstå fra at vedtage og gennemføre disse foranstaltninger i denne periode. Efter udløbet af den fastlagte standstillperiode bør medlemsstaten have mulighed for at vedtage foranstaltningerne enten i den oprindeligt foreslåede form eller som ændret for at tage hensyn til Kommissionens bemærkninger.

(18)

I den fastlagte standstillperiode bør den tilladelsesansøger eller -indehaver, der vil blive berørt af foranstaltninger til begrænsning af eller forbud mod dyrkning af en GMO i en medlemsstat, afstå fra al aktivitet, der vedrører dyrkning af den pågældende GMO i den pågældende medlemsstat.

(19)

Afgørelser om begrænsning af eller forbud mod dyrkningen af GMO'er i medlemsstaterne på hele eller dele af deres område forhindrer ikke, at der gennemføres bioteknologisk forskning, såfremt alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til menneskers og dyrs sundhed og beskyttelse af miljøet overholdes, og såfremt denne aktivitet ikke underminerer respekten for de årsager, der ligger til grund for begrænsningen eller forbuddet. Desuden bør Fødevaresikkerhedsautoriteten og medlemsstaterne søge at oprette et omfattende netværk af videnskabelige organisationer, som repræsenterer alle faglige retninger, herunder i tilknytning til økologiske spørgsmål, og de bør samarbejde om på et meget tidligt tidspunkt at påvise enhver potentiel afvigelse blandt de videnskabelige udtalelser med henblik på at løse eller klarlægge omstridte videnskabelige problemer. Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre, at de nødvendige ressourcer til uafhængig forskning i de potentielle risici ved udsætning eller markedsføring af GMO'er sikres, og at uafhængige forskere bør gives adgang til alt relevant materiale, samtidig med at de intellektuelle ejendomsrettigheder respekteres.

(20)

I betragtning af vigtigheden af videnskabelig dokumentation i forbindelse med at træffe beslutninger vedrørende forbud mod eller tilladelse til GMO'er bør Fødevaresikkerhedsautoriteten indsamle og analysere resultaterne af forskning vedrørende risikoen eller faren for menneskers sundhed eller miljøet ved GMO'er og oplyse de ansvarlige for risikostyringen om eventuelle kommende trusler. Sådanne oplysninger bør gøres offentligt tilgængelige.

(21)

En medlemsstat bør have mulighed for at anmode den kompetente myndighed eller Kommissionen om at reintegrere hele eller en del af sit område, der tidligere var udelukket, i det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen. I så fald bør det ikke være nødvendigt at videresende anmodningen til indehaveren af tilladelsen og bede om dennes samtykke. Den kompetente myndighed, der har udstedt den skriftlige tilladelse, eller Kommissionen bør i medfør af henholdsvis direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003 ændre det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen eller i beslutningen om tilladelse i overensstemmelse hermed.

(22)

Skriftlige tilladelser eller beslutninger om tilladelse udstedt eller vedtaget med et geografisk anvendelsesområde, der er afgrænset til bestemte områder, eller foranstaltninger vedtaget af medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv med henblik på at begrænse eller forbyde dyrkningen af GMO'er bør ikke forhindre eller begrænse andre medlemsstaters brug af tilladte GMO'er. Derudover bør dette direktiv og de nationale foranstaltninger, der vedtages i medfør heraf, ikke berøre krav i EU-retten vedrørende utilsigtet og tilfældig forekomst af GMO'er i sorter af frø og planteformeringsmateriale, der ikke er genetisk modificeret, og ikke forhindre dyrkningen af sorter, der opfylder disse krav.

(23)

Forordning (EF) nr. 1829/2003 fastsætter, at henvisninger i del A og D i direktiv 2001/18/EF til GMO'er, der er tilladt i henhold til del C i samme direktiv, anses for ligeledes at finde anvendelse på GMO'er, der er tilladt i henhold til nævnte forordning. Foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne i henhold til direktiv 2001/18/EF, bør således også finde anvendelse på GMO'er, der er tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003.

(24)

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til den frie bevægelighed for konventionelle frø, konventionelt planteformeringsmateriale og høstudbyttet heraf i medfør af den relevante EU-ret og i overensstemmelse med TEUF.

(25)

For at garantere et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bør medlemsstater og aktører ligeledes træffe effektive mærknings- og oplysningsforanstaltninger i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 (19) for at garantere gennemsigtighed med hensyn til tilstedeværelsen af GMO'er i produkter.

(26)

For at forene dette direktivs målsætninger med de erhvervsdrivendes legitime interesser vedrørende GMO'er, der er blevet tilladt, eller som var ved at blive tilladt, inden dette direktivs ikrafttræden, bør der fastsættes passende overgangsforanstaltninger. Overgangsforanstaltninger er også begrundet i nødvendigheden af at undgå at skabe mulig konkurrenceforvridning ved at behandle nuværende tilladelsesindehavere anderledes end fremtidige ansøgere om tilladelse. Af hensyn til retssikkerheden bør det tidsrum, hvori der kan vedtages sådanne overgangsforanstaltninger, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at sikre en smidig overgang til den nye ordning. Sådanne overgangsforanstaltninger bør derfor give medlemsstaterne mulighed for at anvende dette direktivs bestemmelser på produkter, der er blevet tilladt eller som var ved at blive tilladt, inden dette direktivs ikrafttræden, forudsat at tilladte genetisk modificerede sorter af frø og planteformeringsmateriale, der allerede er lovligt plantet, ikke påvirkes.

(27)

Bestemmelserne i artikel 26b og 26c i direktiv 2001/18/EF gælder med forbehold af artikel 23 i samme direktiv samt artikel 34 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(28)

Direktiv 2001/18/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 26a indsættes følgende stykke:

»1a   Fra og med den 3. april 2017 skal medlemsstater, i hvilke der dyrkes GMO'er, træffe passende foranstaltninger i deres grænseområder for at forhindre eventuel forurening på tværs af grænserne ind i en nabomedlemsstat, hvor dyrkning af de pågældende GMO'er er forbudt, medmindre sådanne foranstaltninger er unødvendige på baggrund af særlige geografiske forhold. Sådanne foranstaltninger meddeles til Kommissionen.«

2)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 26b

Dyrkning

1.   Under tilladelsesproceduren for en given GMO eller ved fornyelsen af tilladelsen kan en medlemsstat kræve, at det geografiske anvendelsesområde i den skriftlige tilladelse eller i tilladelsen tilpasses, med det resultat, at dyrkning skal være udelukket på hele eller en del af den pågældende medlemsstats område. Kravet meddeles Kommissionen senest 45 dage fra datoen for videresendelse af vurderingsrapporten, jf. dette direktivs artikel 14, stk. 2, eller fra modtagelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse, jf. artikel 6, stk. 6, og artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1829/2003. Kommissionen forelægger straks medlemsstatens krav for anmelderen/ansøgeren og de øvrige medlemsstater. Kommissionen gør kravet offentligt tilgængeligt i elektronisk form.

2.   Inden 30 dage efter, at Kommissionen har forelagt dette krav, kan anmelderen/ansøgeren tilpasse eller bekræfte det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige anmeldelse/ansøgning.

Foreligger der ikke en bekræftelse, foretages tilpasningen af det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen i den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og, hvor det er relevant, den afgørelse, der er udstedt i henhold til artikel 19 i dette direktiv, samt den beslutning om tilladelse, der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og, når det er relevant, den afgørelse, der er udstedt i henhold til artikel 19 i dette direktiv, samt den beslutning om tilladelse, der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, udstedes derefter på grundlag af det tilpassede geografiske anvendelsesområde for anmeldelsen/ansøgningen.

Meddeles et krav Kommissionen, jf. denne artikels stk. 1, efter datoen for videresendelsen af vurderingsrapporten, jf. dette direktivs artikel 14, stk. 2, eller efter modtagelsen af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets udtalelse, jf. artikel 6, stk. 6, og artikel 18, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1829/2003, forlænges de tidsfrister, der er fastsat i dette direktivs artikel 15 for at udstede den skriftlige tilladelse eller, alt efter omstændighederne, i artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003 for at forelægge komitéen et udkast til den beslutning, der skal vedtages, med en enkelt periode på 15 dage uanset antallet af medlemsstater, der fremkommer med et sådant krav.

3.   Hvis der ikke fremsættes et krav, jf. denne artikels stk. 1, eller hvis anmelderen/ansøgeren har bekræftet det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige anmeldelse/ansøgning, kan en medlemsstat vedtage foranstaltninger, der på hele eller dele af sit område begrænser eller forbyder dyrkningen af en GMO eller af en gruppe af GMO'er defineret ved afgrøde eller egenskab, til hvilke der tidligere er givet tilladelse i overensstemmelse med del C i dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten, begrundede, forholdsmæssige og ikkediskriminerende og i tillæg hertil er baseret på tungtvejende grunde, som f.eks. vedrører:

Disse grunde kan gøres gældende hver for sig eller i kombination, med undtagelse af grunden i litra g), der ikke kan gøres gældende alene, afhængigt af de særlige omstændigheder i den medlemsstat, den region eller det område, hvor disse foranstaltninger skal gælde, men må under ingen omstændigheder stride mod den miljørisikovurdering, som er udført i medfør af dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003.

4.   En medlemsstat, der agter at vedtage foranstaltninger i henhold til stk. 3 i denne artikel, meddeler først Kommissionen et udkast til disse foranstaltninger og de påberåbte grunde. Denne meddelelse kan finde sted, før GMO-tilladelsesproceduren i henhold til del C i dette direktiv eller i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 er tilendebragt. I en periode på 75 dage, som begynder fra datoen for meddelelsen, gælder følgende:

Ved udløb af perioden på 75 dage, som omhandlet i første afsnit, kan den berørte medlemsstat for hele tilladelsens gyldighedsperiode og fra datoen for EU-tilladelsens ikrafttræden vedtage foranstaltningerne enten i den oprindeligt foreslåede form eller som ændret for at tage hensyn til eventuelle ikkebindende bemærkninger fra Kommissionen. Disse foranstaltninger meddeles straks til Kommissionen, de andre medlemsstater og indehaveren af tilladelsen.

Medlemsstaterne gør alle sådanne foranstaltninger offentligt tilgængelige for alle berørte aktører, herunder landbrugere.

5.   Hvis en medlemsstat ønsker, at hele eller en del af dens område, der tidligere var udelukket i medfør af stk. 2, bliver reintegreret i det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen, kan den fremsætte en anmodning herom til den kompetente myndighed, der udstedte den skriftlige tilladelse i henhold til dette direktiv, eller til Kommissionen, hvis den pågældende GMO er blevet tilladt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003. Den kompetente myndighed, der har udstedt den skriftlige tilladelse, eller i givet fald Kommissionen, ændrer det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen eller i beslutningen om tilladelse i overensstemmelse hermed.

6.   Med henblik på en tilpasning af det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen til en GMO i henhold til stk. 5:

7.   Har en medlemsstat tilbagekaldt foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 3 og 4, underretter den straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

8.   Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, berører ikke den frie bevægelighed for tilladte GMO'er, der udgør eller indgår i produkter.

Artikel 26c

Overgangsforanstaltninger

1.   Fra den 2. april 2015 til den 3. oktober 2015 kan en medlemsstat kræve, at det geografiske anvendelsesområde i en anmeldelse/ansøgning eller i en tilladelse, som er indgivet/meddelt i henhold til dette direktiv eller forordning (EF) nr. 1829/2003 inden den 2. april 2015 tilpasses. Kommissionen forelægger straks medlemsstatens krav for anmelderen/ansøgeren og de øvrige medlemsstater.

2.   Hvis anmeldelsen/ansøgningen er under behandling, og anmelderen/ansøgeren ikke har bekræftet det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige anmeldelse/ansøgning inden for 30 dage fra meddelelsen af det krav, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tilpasses det geografiske anvendelsesområde i anmeldelsen/ansøgningen i overensstemmelse hermed. Den skriftlige tilladelse udstedt i henhold til dette direktiv og i givet fald den afgørelse, der er udstedt i henhold til artikel 19 i dette direktiv, samt den beslutning om tilladelse, der er vedtaget i henhold til artikel 7 og 19 i forordning (EF) nr. 1829/2003, udstedes derefter på grundlag af det tilpassede geografiske anvendelsesområde for anmeldelsen/ansøgningen.

3.   Hvis der allerede er meddelt tilladelse, og indehaveren af tilladelsen ikke har bekræftet det geografiske anvendelsesområde for tilladelsen senest 30 dage efter meddelelsen af det i nærværende artikels stk. 1 nævnte krav, tilpasses tilladelsen i overensstemmelse hermed. For en skriftlig tilladelse i henhold til dette direktiv ændrer den kompetente myndighed det geografiske anvendelsesområde i tilladelsen i overensstemmelse hermed og underretter Kommissionen, medlemsstaterne og indehaveren af tilladelsen, når dette er tilendebragt. For en tilladelse meddelt i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 ændrer Kommissionen beslutningen om tilladelse i overensstemmelse hermed uden at anvende proceduren i artikel 35, stk. 2, i nævnte forordning. Kommissionen giver medlemsstaten og indehaveren af tilladelsen meddelelse herom.

4.   Hvis der ikke er fremsat et krav, jf. nærværende artikels stk. 1, eller hvis en anmelder/ansøger eller, alt efter tilfældet, en indehaver af en tilladelse har bekræftet det geografiske anvendelsesområde i sin oprindelige ansøgning eller, alt efter tilfældet, tilladelse, finder artikel 26b, stk. 3-8, tilsvarende anvendelse.

5.   Nærværende artikel berører ikke dyrkningen af godkendte GMO-frø og godkendt planteformeringsmateriale, der var plantet lovligt, før dyrkningen af GMO'en blev begrænset eller forbudt i medlemsstaten.

6.   Foranstaltninger, der vedtages i henhold til nærværende artikel, berører ikke den frie bevægelighed for tilladte GMO'er, der udgør eller indgår i produkter.«

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/9

(1)

Forbedring af trafiksikkerheden er et af de vigtigste mål i Unionens transportpolitik. Unionens politik til forbedring af trafiksikkerheden sigter mod at mindske antallet af dødsfald, kvæstelser og materielle skader. Et vigtigt led i denne politik er konsekvent håndhævelse af sanktioner for færdselslovsovertrædelser begået i Unionen, som er til stor fare for trafiksikkerheden.

(2)

På grund af manglen på passende procedurer og uanset de eksisterende muligheder i henhold til Rådets afgørelse 2008/615/RIA (3) og Rådets afgørelse 2008/616/RIA (4) (»Prümafgørelserne«) håndhæves sanktioner i form af bødestraf for visse færdselslovsovertrædelser imidlertid ofte ikke, hvis de er begået med et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat end den, hvor overtrædelsen blev begået. Formålet med dette direktiv er at drage omsorg for, at effektiviteten i efterforskningen af trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser også sikres i sådanne tilfælde.

(3)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 20. juli 2010 med titlen »På vej mod et europæisk trafiksikkerhedsområde: politiske retningslinjer for trafiksikkerheden for 2011-2020«, at håndhævelse af færdselslovgivningen fortsat er en nøglefaktor for at skabe betingelserne for en væsentlig reduktion i antallet af dræbte og kvæstede. Rådet opfordrede i sine konklusioner om trafiksikkerhed af 2. december 2010 ligeledes til, at man overvejer behovet for yderligere at styrke håndhævelsen af færdselslovgivningen i medlemsstaterne, og om nødvendigt på EU-plan. Rådet anmodede Kommissionen om at undersøge mulighederne for at harmonisere EU's færdselslovgivning, hvor det er hensigtsmæssigt, og vedtage yderligere foranstaltninger til fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse med hensyn til færdselslovsovertrædelser, navnlig dem, der vedrører alvorlige trafikulykker.

(4)

Kommissionen vedtog den 19. marts 2008 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet på grundlag af artikel 71, stk. 1, litra c), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU (5) blev imidlertid vedtaget på grundlag af artikel 87, stk. 2, i TEUF. Den Europæiske Unions Domstol annullerede ved dom af 6. maj 2014 i sag C-43/12 (6) direktiv 2011/82/EU, fordi det ikke gyldigt kunne vedtages med hjemmel i artikel 87, stk. 2, i TEUF. Domstolen har opretholdt virkningerne af direktiv 2011/82/EU, indtil der inden for en rimelig frist på højst 12 måneder fra datoen for dommens afsigelse træder et nyt direktiv i kraft, som er baseret på artikel 91, stk. 1, litra c), i TEUF. Et nyt direktiv bør derfor vedtages på grundlag af denne artikel.

(5)

Der bør tilskyndes til bedre samordning af medlemsstaternes kontrolforanstaltninger, og Kommissionen bør i den henseende undersøge, om det er nødvendigt at udarbejde fælles standarder for automatisk udstyr til trafiksikkerhedskontrol.

(6)

Unionsborgerne bør gøres bevidste om den gældende færdselslovgivning på trafiksikkerhedsområdet i de forskellige medlemsstater og om gennemførelsen af dette direktiv, især gennem passende foranstaltninger, der garanterer tilstrækkelig information om konsekvenserne af manglende overholdelse af færdselslovgivningen på trafiksikkerhedsområdet ved kørsel i en anden medlemsstat end registreringsmedlemsstaten.

(7)

For at forbedre trafiksikkerheden i hele Unionen og sikre ligebehandling af førere, dvs. både hjemmehørende og ikkehjemmehørende overtrædere, bør det gøres lettere at foretage håndhævelse, uanset i hvilken medlemsstat køretøjet er registreret. I dette øjemed bør der anvendes et system med grænseoverskridende udveksling af oplysninger i forbindelse med visse nærmere angivne trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, uanset deres administrative eller strafferetlige status i henhold til den berørte medlemsstats ret, således at overtrædelsesmedlemsstaten får adgang til oplysninger fra køretøjsregistre i registreringsmedlemsstaten.

(8)

En mere effektiv grænseoverskridende udveksling af oplysninger fra køretøjsregistre, som bør forenkle identifikationen af personer, der er mistænkt for at have begået en trafiksikkerhedsrelateret færdselslovsovertrædelse, vil kunne øge den afskrækkende virkning og mane til større forsigtighed hos føreren af et køretøj, som er registreret i en anden medlemsstat end overtrædelsesmedlemsstaten, og vil således kunne forebygge dødsfald som følge af trafikulykker.

(9)

De trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, behandles ikke ens i medlemsstaterne. Nogle medlemsstater behandler i henhold til national ret sådanne overtrædelser som »administrative forseelser« og andre som »straffelovsovertrædelser«. Dette direktiv bør finde anvendelse, uanset hvordan disse overtrædelser kvalificeres i henhold til national ret.

(10)

Medlemsstaterne bør give hinanden ret til adgang til deres oplysninger fra køretøjsregistre for at forbedre udvekslingen af oplysninger og gøre de gældende procedurer hurtigere. I dette øjemed bør Prümafgørelsernes bestemmelser om tekniske specifikationer og adgang til elektronisk dataudveksling så vidt muligt indeholdes i dette direktiv.

(11)

Afgørelse 2008/616/RIA fastsætter sikkerhedsfeatures for eksisterende softwareapplikationer og relaterede tekniske krav til udvekslingen af oplysninger fra køretøjsregistre. Uden at det berører den generelle anvendelse af nævnte afgørelse bør disse sikkerhedsfeatures og tekniske krav af hensyn til effektiviteten både lovgivningsmæssigt og rent praktisk anvendes med henblik på dette direktiv.

(12)

Eksisterende softwareapplikationer bør være grundlaget for udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv og bør samtidig også gøre det lettere for medlemsstaterne at foretage indberetninger til Kommissionen. Disse applikationer bør give mulighed for hurtig, sikker og fortrolig udveksling af specifikke oplysninger fra køretøjsregistre mellem medlemsstaterne. Softwareapplikationen for det europæiske informationssystem vedrørende køretøjer og kørekort (Eucaris), som er obligatorisk for medlemsstaterne i henhold til Prümafgørelserne for så vidt angår oplysninger fra køretøjsregistre, bør udnyttes. Kommissionen bør vurdere og rapportere om, hvordan de softwareapplikationer, der anvendes med henblik på dette direktiv, fungerer.

(13)

Disse softwareapplikationers anvendelsesområde bør begrænses til de processer, der anvendes i udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes nationale kontaktpunkter. Procedurer og elektroniske processer, hvor disse oplysninger skal anvendes, falder uden for anvendelsesområdet for sådanne applikationer.

(14)

Informationsstyringsstrategien for EU's interne sikkerhed tager sigte på at finde de enkleste, lettest sporbare og mest omkostningseffektive løsninger til udveksling af oplysninger.

(15)

Medlemsstaterne bør kunne henvende sig til ejeren, indehaveren af køretøjet eller den person, der på anden måde er identificeret som mistænkt for at have begået den trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelse, for at oplyse vedkommende om gældende procedurer og juridiske følger i henhold til overtrædelsesmedlemsstatens ret. Medlemsstaterne bør i den forbindelse overveje at fremsende oplysningerne om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser på registreringsdokumenternes sprog eller på det sprog, som der er størst sandsynlighed for, at den pågældende forstår, for at sikre, at vedkommende har en klar forståelse af de tilsendte oplysninger. Medlemsstaterne bør tage de korrekte procedurer i anvendelse for at sikre, at kun den berørte person selv, og ikke en tredjemand, modtager oplysningerne. Med henblik herpå bør medlemsstaterne anvende detaljerede ordninger, der svarer til dem, som er vedtaget for så vidt angår opfølgning på sådanne lovovertrædelser, og hvori der indgår midler som f.eks., om fornødent, anbefalet forsendelse. Det vil give vedkommende mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på oplysningsskrivelsen, f.eks. ved at anmode om yderligere oplysninger, ved at betale bøden eller udøve sin ret til et forsvar, navnlig hvis der er sket en fejl i forbindelse med identifikationen. Yderligere procedurer er omfattet af gældende retsakter, herunder instrumenter vedrørende gensidig bistand og gensidig anerkendelse, f.eks. Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA (7).

(16)

Medlemsstaterne bør sørge for tilsvarende oversættelse i forbindelse med den informationsskrivelse, der sendes af overtrædelsesmedlemsstaten, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU (8).

(17)

Med henblik på at føre en trafiksikkerhedspolitik, som tilstræber et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen, og under hensyntagen til de meget forskellige forhold, der eksisterer inden for Unionen, bør medlemsstaterne, uden at dette berører mere restriktive politikker og love, sikre en bedre samordning af deres færdselslovgivning og håndhævelsen heraf. Inden for rammerne af sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv bør Kommissionen undersøge, om det er nødvendigt at udarbejde fælles standarder med henblik på at fastsætte sammenlignelige metoder, praksisser og minimumsstandarder på EU-plan under hensyntagen til internationalt samarbejde og eksisterende aftaler på området for trafiksikkerhed, navnlig Wienerkonventionen om vejtrafik af 8. november 1968.

(18)

I sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om medlemsstaternes anvendelse af dette direktiv bør Kommissionen undersøge, om det er nødvendigt med fælles kriterier for medlemsstaternes opfølgningsprocedurer i tilfælde af manglende betaling af bøder i overensstemmelse med medlemsstaternes love og procedurer. I den rapport bør Kommissionen behandle spørgsmål vedrørende procedurerne mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder for fremsendelse af den endelige afgørelse om at pålægge en sanktion eller en bøde eller begge samt for anerkendelse og fuldbyrdelse af den endelige afgørelse.

(19)

I forbindelse med forberedelserne af revisionen af dette direktiv bør Kommissionen høre de relevante aktører, såsom trafiksikkerheds- og retshåndhævelsesmyndigheder eller kompetente organer, foreninger for trafikofre og andre ikkestatslige organisationer, der arbejder inden for trafiksikkerhedsområdet.

(20)

Et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder bør ledsages af respekt for de grundlæggende rettigheder, især retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger sikret gennem særlige ordninger for databeskyttelse. Disse ordninger bør tage hensyn til den særlige karakter af grænseoverskridende online adgang til databaser. Det er nødvendigt, at de softwareapplikationer, der skal etableres, muliggør udveksling af oplysninger under sikre forhold og garanterer fortroligheden af de fremsendte oplysninger. De oplysninger, der indsamles i henhold til dette direktiv, bør ikke anvendes til andre formål end de under dette direktiv henhørende. Medlemsstaterne bør overholde betingelserne for anvendelse og midlertidig opbevaring af oplysninger.

(21)

Den i dette direktiv fastsatte behandling af personoplysninger er egnet med henblik på at nå de legitime mål, som dette direktiv søger at nå inden for trafiksikkerhed, nemlig at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen ved at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og dermed håndhævelsen af sanktioner, og går ikke videre. end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt for at nå disse mål.

(22)

Data vedrørende identifikation af en lovovertræder er personoplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (9) bør finde anvendelse på behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv. Uden at dette berører proceduremæssige krav i forbindelse med den pågældende medlemsstats anke- eller prøvelsesordninger, bør de registrerede personer i forbindelse med meddelelsen om lovovertrædelsen underrettes om retten til indsigt i, berigtigelse og sletning af personoplysninger samt om den maksimale lovlige opbevaringsperiode for oplysningerne. I denne forbindelse bør de registrerede personer også have ret til at få eventuelle unøjagtige personoplysninger berigtiget eller straks at få eventuelt ulovligt registrerede oplysninger slettet.

(23)

Inden for rammerne af Prümafgørelserne er behandling af oplysninger fra køretøjsregistre, som indeholder personoplysninger, underlagt de specifikke bestemmelser om databeskyttelse, der er fastsat i afgørelse 2008/615/RIA. Medlemsstaterne kan i den henseende anvende disse specifikke bestemmelser på personoplysninger, der også behandles i henhold til dette direktiv, forudsat at de sørger for, at behandlingen af oplysninger vedrørende alle de lovovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, overholder de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.

(24)

Det bør være muligt for tredjelande at deltage i udvekslingen af oplysninger fra køretøjsregistre, forudsat at de har indgået en aftale med Unionen herom. En sådan aftale skal omfatte de nødvendige bestemmelser om databeskyttelse.

(25)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, herunder respekt for retten til privatlivets fred og til beskyttelse af personoplysninger, retten til en retfærdig rettergang, princippet om uskyldsformodning og retten til forsvar.

(26)

For at opfylde målsætningen om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ved hjælp af interoperable midler bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen for så vidt angår hensyntagen til relevante ændringer af Prümafgørelserne, eller hvis det er påkrævet på grund af EU-retsakter med direkte relevans for opdateringen af bilag I. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen følger sin sædvanlige praksis og gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(27)

Kommissionen bør analysere anvendelsen af dette direktiv med henblik på at finde frem til yderligere virkningsfulde og effektive foranstaltninger til at forbedre trafiksikkerheden. Uden at det berører forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv, bør Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige efter omstændighederne også samarbejde med Kommissionen i denne forbindelse for at sikre rettidig og fuldstændig rapportering om dette spørgsmål.

(28)

Målet for dette direktiv, nemlig at sikre et højt beskyttelsesniveau for alle trafikanter i Unionen ved at fremme grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser, når de er begået med et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor overtrædelsen blev begået, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(29)

Eftersom direktiv 2011/82/EU ikke var bindende for Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige, som derfor ikke har gennemført det, vil det være hensigtsmæssigt at give disse medlemsstater tilstrækkelig ekstra tid til at gøre det.

(30)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (10) og afgav den 3. oktober 2014 en udtalelse—

a)

hastighedsovertrædelser

b)

undladelse af at bruge sikkerhedssele

c)

undladelse af at stoppe for rødt lyssignal

d)

spirituskørsel

e)

kørsel under påvirkning af stoffer

f)

undladelse af at bruge styrthjelm

g)

ulovlig brug af kørebane

h)

ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen.

a)

oplysninger vedrørende køretøjer og

b)

oplysninger vedrørende køretøjers ejere eller indehavere.

—

en vurdering af, om andre trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser bør føjes til dette direktivs anvendelsesområde

—

en vurdering af dette direktivs effektivitet med hensyn til nedbringelse af antallet af dræbte på vejene i Unionen

—

en vurdering af, om det er nødvendigt at udarbejde fælles standarder for automatisk kontroludstyr og for procedurer. Kommissionen anmodes i denne forbindelse om at udarbejde retningslinjer for trafiksikkerheden på EU-plan inden for rammerne af den fælles transportpolitik for at sikre bedre samordning af medlemsstaternes håndhævelse af færdselslovgivningen gennem etablering af sammenlignelige metoder og praksisser. Disse retningslinjer kan som minimum omfatte de i artikel 2, litra a)-d), opførte overtrædelser

—

en vurdering af, om det er nødvendigt at styrke håndhævelsen af sanktioner i forbindelse med trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser og foreslå fælles kriterier for opfølgningsprocedurer i tilfælde af manglende betaling af bøder inden for rammerne af alle relevante EU-politikker, herunder den fælles transportpolitik

—

mulighederne for at harmonisere færdselslovgivningen, hvor det er relevant

—

en vurdering af de i artikel 4, stk. 4, omhandlede softwareapplikationer med henblik på at sikre korrekt gennemførelse af dette direktiv og garantere effektiv, hurtig, sikker og fortrolig udveksling af specifikke oplysninger fra køretøjsregistre.

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/26

(1)

I bilag II til direktiv 2002/46/EF er der fastsat en liste over de vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud, samt for hver af dem de former, der kan anvendes. Bilag I og II til direktiv 2002/46/EF blev erstattet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1170/2009 (2).

(2)

I henhold til artikel 14 i direktiv 2002/46/EF skal bestemmelser om vitaminer og mineraler i kosttilskud, der kan få indvirkning på folkesundheden, vedtages efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«).

(3)

Som følge af en ansøgning om opførelse af (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en kilde til folat på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF vedtog autoriteten den 11. september 2013 en videnskabelig udtalelse om (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en kilde til folat, der i ernæringsmæssigt øjemed anvendes i kosttilskud, og om biotilgængeligheden af folat fra denne kilde (3).

(4)

Det følger af autoritetens udtalelse, at anvendelsen af (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt i kosttilskud ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder som en kilde til folat.

(5)

Som følge af autoritetens positive udtalelse bør (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt opføres på listen i bilag II til direktiv 2002/46/EF.

(6)

(6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt er en ny levnedsmiddelingrediens, der blev tilladt markedsført ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/154/EU (4).

(7)

Den Rådgivende Gruppe for Fødevarekæden, Dyresundhed og Plantesundhed har hørt de berørte parter, og de fremsatte bemærkninger er taget i betragtning.

(8)

Direktiv 2002/46/EF bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/28

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Godkendelserne af aktivstofferne ethephon og fenamiphos udløber den 31. juli 2017. Der er indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af disse aktivstoffer. Da bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (3) finder anvendelse på disse aktivstoffer, er det nødvendigt at sikre, at ansøgerne har tilstrækkelig tid til at afslutte fornyelsesproceduren i overensstemmelse med nævnte forordning. Som følge heraf kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor der ikke senest 30 måneder før den relevante udløbsdato som fastsat i bilaget til nærværende forordning indgives noget supplerende dossier i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, fastsætte udløbsdatoen til den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller på den tidligst mulige dato derefter.

(5)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor den vedtager en forordning om afvisning af at forny godkendelsen af et af de i bilaget til nærværende forordning omhandlede aktivstoffer, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, fastsætte udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om afvisning af at forny godkendelsen af aktivstoffet.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/30

(1)

Det Forenede Kongerige modtog den 29. marts 2012 en ansøgning i henhold til artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) om optagelse af aktivstoffet dinotefuran i direktivets bilag I til anvendelse i produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, som defineret i direktivets bilag V.

(2)

Den 14. maj 2000 var dinotefuran ikke på markedet som et aktivstof i et biocidholdigt produkt.

(3)

Det Forenede Kongerige forelagde den 15. oktober 2013 vurderingsrapporten og de tilhørende henstillinger for Det Europæiske Kemikalieagentur i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(4)

Den 17. juni 2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af udtalelsen, at de biocidholdige produkter, der anvendes til produkttype 18, og som indeholder dinotefuran, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(6)

Det fremgår videre af udtalelsen, at dinotefuran har sådanne egenskaber, at stoffet er meget persistent (vP) og giftigt (T) ifølge kriterierne i bilag XIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (3). Derfor bør dinotefuran betragtes som kandidat til substitution i henhold til artikel 10, stk. 1, litra d) i forordning (EU) nr. 528/2012 med henblik på godkendelse af produkter i overensstemmelse med forordningens artikel 23.

(7)

Derfor bør dinotefuran godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(8)

Da vurderingen ikke omhandler nanomaterialer, bør godkendelsen ikke omfatte disse materialer i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(9)

Da betingelserne i artikel 90, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 er opfyldt, finder forordningens bestemmelser anvendelse. Dinotefuran bør i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i forordningen godkendes for en periode på højst syv år.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/33

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til brug i biocidholdige produkter eller optagelse i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Denne liste omfatter Bacillus sphaericus.

(2)

Bacillus sphaericus er vurderet i overensstemmelse med artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 til anvendelse i biocidholdige produkter til produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

De data, der er indgivet til brug for vurderingen, gjorde det kun muligt at drage konklusioner vedrørende Bacillus sphaericus i én bestemt form: Bacillus sphaericus 2362, serotype H5a5b, stamme ABTS1743. Vurderingen gav ikke mulighed for at drage konklusioner vedrørende andre stoffer, der hører ind under definitionen af Bacillus sphaericus på ovenfor nævnte liste over aktivstoffer i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014. Det er derfor alene Bacillus sphaericus 2362, serotype H5a5b, stamme ABTS1743, som bør være omfattet af denne godkendelse.

(4)

Italien blev udpeget som kompetent vurderingsmyndighed og sendte en vurderingsrapport sammen med sine henstillinger til Kommissionen den 9. januar 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007 (3).

(5)

Den 19. juni 2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(6)

Det fremgår af denne udtalelse, at de biocidholdige produkter, som anvendes til produkttype 18, og som indeholder Bacillus sphaericus 2362, serotype H5a5b, stamme ABTS1743, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (4), forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(7)

Derfor bør Bacillus sphaericus 2362, serotype H5a5b, stamme ABTS1743, godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

(8)

Da vurderingerne ikke omfattede nanomaterialer, bør godkendelsen ikke omfatte sådanne materialer, jf. artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(9)

Der bør gå en vis tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/36

(1)

Aktivstoffet Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (2) ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (3) i overensstemmelse med proceduren i artikel 24b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 (4). Efter at direktiv 91/414/EØF blev afløst af forordning (EF) nr. 1107/2009, betragtes dette stof som godkendt i henhold til nævnte forordning og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (5).

(2)

I overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EF) nr. 2229/2004 forelagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) den 18. december 2013 Kommissionen sin vurdering af udkastet til revideret vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat (6). Autoriteten meddelte anmelderen sin vurdering af Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat.

(3)

Kommissionen opfordrede anmelderen til at fremsætte bemærkninger til udkastet til revideret vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat. Udkastet til revideret vurderingsrapport og autoritetens konklusioner blev behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og behandlingen blev afsluttet den 12. december 2014 med Kommissionens reviderede vurderingsrapport om Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat.

(4)

Det bekræftes, at aktivstoffet Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(5)

Det er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne for Z-13-hexadecen-11-yn-1-yl-acetat. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

(6)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/39

(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til brug i biocidholdige produkter eller optagelse i bilag I til forordning (EU) nr. 528/2012. Denne liste omfatter tolylfluanid.

(2)

Tolylfluanid er vurderet i overensstemmelse med artikel 90, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012 til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 21, antifoulingmidler, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Finland blev udpeget som kompetent vurderingsmyndighed og sendte vurderingsrapporter sammen med sine henstillinger til Kommissionen den 18. september 2012 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007 (3).

(4)

Den 17. juni 2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af denne udtalelse, at de biocidholdige produkter, som anvendes til produkttype 21, og som indeholder tolylfluanid, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (4), forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

(6)

Ikke desto mindre er det nødvendigt at få en yderligere bekræftelse af, at de risici, der er forbundet med anvendelsen af antifoulingmidler, er acceptable, og at de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger er hensigtsmæssige. For på tidspunktet for fornyelse af godkendelsen af eksisterende antifoulingaktivstoffer at lette gennemgangen og sammenligningen af risici og fordele ved disse stoffer og af de anvendte risikobegrænsende foranstaltninger bør udløbsdatoen for godkendelsen af disse stoffer være den samme.

(7)

Derfor bør tolylfluanid godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 21, forudsat at de pågældende specifikationer og betingelser er opfyldt.

(8)

Da der i vurderingerne ikke blev taget højde for nanomaterialer, bør godkendelserne ikke omfatte disse materialer i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(9)

Der bør gå en vis tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/43

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/45

(1)

Artikel 11 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (2) gør det muligt at anvende fleksibilitetsinstrumentet inden for det årlige loft på 471 mio. EUR (2011-priser) for at muliggøre finansiering af nøje fastlagte udgifter, som ikke kan finansieres inden for de disponible lofter for et eller flere udgiftsområder,

(2)

Efter en undersøgelse af alle muligheder for at omfordele bevillingerne under underudgiftsområde 1b har det vist sig nødvendigt at gøre brug af fleksibilitetsinstrumentet for at supplere de midler, der er opført på Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, ud over loftet for udgiftsområde 1b, til finansiering af de cypriotiske strukturfondprogrammer, nemlig 83 285 595 EUR, med henblik på at yde en supplerende tildeling fra strukturfondene til Cypern i 2015 på i alt 100 000 000 EUR,

(3)

Europa-Parlamentet og Rådet har allerede i regnskabsåret 2014 anvendt fleksibilitetsinstrumentet ved afgørelse af 20. november 2013 med henblik på finansiering af de cypriotiske strukturfondprogrammer med et beløb på 89 330 000 EUR udelukkende i form af forpligtelsesbevillinger,

(4)

Eftersom fleksibilitetsinstrumentet er af supplerende karakter, er det nødvendigt at tilvejebringe yderligere betalingsbevillinger til at dække de yderligere forpligtelsesbevillinger til Cypern for regnskabsårene 2014 og 2015 på baggrund af den forventede betalingsprofil, der anslås til 11,3 mio. EUR i 2015, 45,7 mio. EUR i 2016, 75,4 mio. EUR i 2017 og 40,2 mio. EUR i 2018. De årlige beløb for hvert år i perioden 2015-2018 skal bekræftes i hvert enkelt budgetforslag, som Kommissionen præsenterer i perioden —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/47

(1)

Den Europæiske Union har oprettet Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (»fonden«) for at udvise solidaritet med befolkningen i katastroferamte regioner.

(2)

Artikel 10 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (3) giver mulighed for at anvende fonden inden for det årlige loft på 500 mio. EUR (2011-priser).

(3)

Artikel 4a, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2012/2002 giver mulighed for at anvende fonden således, at et beløb på højst 50 000 000 EUR stilles til rådighed til udbetaling af forskud, og at de tilsvarende bevillinger optages i Unionens almindelige budget —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/48

(1)

Unionen har godkendt Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel (»Rotterdamkonventionen«) ved Rådets afgørelse 2006/730/EF (1).

(2)

Rotterdamkonventionen gennemføres i Unionen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 (2).

(3)

For at sikre, at importlandene nyder godt af den beskyttelse, Rotterdamkonventionen giver, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at støtte henstillingerne fra Kemikalieundersøgelseskomitéen hvad angår optagelsen i Rotterdamkonventionens bilag III af chrysotilasbest, methamidophos, trichlorfon, fenthion (ultra low volume (ULV)-formuleringer med mindst 640 g aktivt stof/L) og flydende formuleringer (emulgerbare koncentrater og opløseligt koncentrat) indeholdende mindst 276 g/L paraquatdichlorid svarende til mindst 200 g/L paraquation. Disse stoffer er allerede forbudt eller underkastet strenge restriktioner i Unionen og derfor omfattet af eksportkrav, der går langt videre end det, der kræves ifølge Rotterdamkonventionen.

(4)

På det syvende møde i partskonferencen under Rotterdamkonventionen forventes en beslutning om de foreslåede ændringer af bilag III truffet. Unionen bør støtte disse ændringer —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/50

(1)

Ved brev af 13. august 2014, som Kommissionen modtog den 1. september 2014, meddelte de kroatiske myndigheder i medfør af artikel 9, stk. 3, i direktiv 96/67/EF (i det følgende benævnt »direktivet«), at regeringen for Republikken Kroatien havde truffet en afgørelse om en undtagelse på grundlag af direktivets artikel 9, stk. 1, litra b) og d), for Zagrebs internationale lufthavn. De kroatiske myndigheder forelagde yderligere oplysninger ved brev af 1. december 2014, som Kommissionen modtog den 17. december 2014, der gør meddelelsen fuldstændig.

(2)

I den meddelte afgørelse fastsættes to undtagelser. For det første lader den kun en enkelt leverandør forestå de kategorier af groundhandling-ydelser, der er anført i punkt 3, 4 og 5, undtagen punkt 5.1, i bilaget til direktivet, dvs. bagagehåndtering, fragt- og posthåndtering for så vidt angår den fysiske håndtering af fragt og post mellem lufthavnsbygningen og luftfartøjer, såvel indgående og udgående som i transfer, tillige med forpladshandling undtagen dirigering af luftfartøjer på jorden. For det andet forbyder afgørelsen egen-handling for disse tre kategorier af groundhandling-ydelser undtagen dirigering af luftfartøjer på jorden. Begge undtagelser finder anvendelse i en periode på to år fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016.

(3)

Zagrebs internationale lufthavn opereres af Zagreb International Airport Jsc. Lufthavnen håndterede 2,3 mio. passagerer i 2013.

(4)

Zagrebs internationale lufthavn råder pt. over én passagerterminal og er i færd med at opføre en ny passagerterminal med tilhørende infrastruktur (forplads, tilkørselsveje og parkeringspladser). Den nye terminal vil blive færdigetableret og operationel senest ved udgangen af 2016. Den får en kapacitet på 5 mio. passagerer. Den eksisterende terminal vil blive lukket undtagen for almenflyvning og diverse andre aktiviteter (leje af kontor osv.).

(5)

Ifølge de kroatiske myndigheder gør begrænsningerne i den nuværende terminal, hvad angår infrastruktur og operationelle aspekter, det ikke muligt på økonomisk og effektiv vis at tillade yderligere leverandører af groundhandling-ydelser at operere i den periode, hvor den nye terminal opføres. Når den nye passagerterminal og den nye forplads er færdigetableret, og operationerne er indledt, vil plads- og kapacitetsproblemerne i forbindelse med den eksisterende infrastruktur være afhjulpet.

(6)

Ifølge de kroatiske myndigheder er der pt. åben adgang til markedet for levering af bagagehåndtering, forpladshandling og håndtering af fragt og post. Imidlertid har ingen tredjepartsleverandører af groundhandling-ydelser ansøgt om at få udstedt en godkendelse og en licens til levering af disse groundhandling-ydelser i Zagrebs internationale lufthavn. Disse ydelser leveres på nuværende tidspunkt til lufthavnsbrugere af Zagreb International Airport Jsc. via et helejet datterselskab.

(7)

Friheden til egen-handling gælder også i Zagrebs internationale lufthavn. Imidlertid findes der i øjeblikket kun ét luftfartsselskab, som foretager egen-handling af én underkategori af forpladshandling-ydelser (lastning og losning af føde- og drikkevarer). Ingen andre luftfartsselskaber har tilkendegivet interesse i egen-handling.

(8)

Zagrebs internationale lufthavn råder over et sorteringsanlæg til lokalt indtjekket bagage og transferbagage. Sorteringsanlæggets grundareal er 515 m2. Sorteringsområdet befinder sig i kælderetagen i den centrale del af terminalen.

(9)

Zagrebs internationale lufthavn har en fragtterminal med et samlet grundareal på 2 160 m2, og den samlede fragthåndteringsproces finder sted i dette lager. Grundet betydelige pladsbegrænsninger udføres hele denne proces manuelt med brug af håndværktøj og gaffeltrucks. På toldlagerets landside findes en operationel platform for udbringning og modtagelse af fragt med en fælles indgangs- og udgangsrampe.

(10)

Fragtterminalen i Zagrebs internationale lufthavn håndterer mellem 8 000 og 8 500 ton fragt og post årligt, hvoraf post udgør mellem 1 000 og 1 500 ton om året.

(11)

Zagrebs internationale lufthavn har en forplads til kommerciel luftfart med et samlet grundareal på 140 000 m2 og 22 standpladser og en forplads til almenflyvning med et samlet grundareal på 28 000 m2 og kapacitet på 20 luftfartøjer.

(12)

I henhold til direktivets artikel 9, stk. 3, offentliggjorde Kommissionen et resumé af afgørelsen om undtagelse, som de kroatiske myndigheder meddelte i Den Europæiske Unions Tidende, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(13)

Kommissionen modtog én bemærkning fra en groundhandling-leverandør, der anmodede om at få oplyst, hvorvidt en udbudsprocedure afholdes i undtagelsesperioden med henblik på at lade den udvalgte groundhandling-leverandør påbegynde sine operationer, når undtagelsesperioden er udløbet. Der blev ikke modtaget andre bemærkninger fra interesserede parter.

(14)

De kroatiske myndigheder baserede deres afgørelse om undtagelse på direktivets artikel 9, stk. 1, litra b) og d), som i tilfælde af specifikke plads- og kapacitetshensyn tillader kun at lade en enkelt leverandør levere en eller flere af de kategorier, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, og at forbyde udøvelse af egen-handling for de kategorier, der er omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 2.

(15)

I overensstemmelse med direktivets artikel 9, stk. 2, litra a), præciserede de kroatiske myndigheder, at de to undtagelser gælder kategorier af groundhandling-ydelser, der er anført i punkt 3, 4 og 5, undtagen punkt 5.1, i bilaget til direktivet, dvs. bagagehåndtering, fragt- og posthåndtering og forpladshandling undtagen dirigering af luftfartøjer på jorden.

(16)

Angående bagagehåndtering finder Kommissionen, at de kroatiske myndigheder med de forelagte oplysninger har godtgjort, at der hverken er plads til en yderligere ekstern groundhandling-leverandør ud over lufthavnens groundhandling-tjeneste eller lufthavnsbrugeres egen-handling.

(17)

Pladsforholdene til operationerne er begrænsede og snævre, og manøvrering med bagagevogne er vanskelig. Bagagesortering er særligt vanskelig i spidsbelastningsperioder, hvor begge check-in sektioner opererer. Der er derfor ikke tilstrækkelig plads til, at mere end én operatør kan operere på effektiv vis.

(18)

Det er ikke muligt at løse dette pladsproblem med den aktuelle placering, fordi bagagesorteringsanlæggets placering gør det umuligt at udbygge anlægget til andre områder. Det ville ikke være en realistisk løsning at anvende et underjordisk niveau som følge af grundvandsspejlet og den deraf følgende risiko for oversvømmelse. En ekstern placering med henblik på at opføre en udvidelse af sorteringsanlægget vil kræve en betydelig ombygning, som i høj grad vil påvirke de bestående trafikprocesser og medføre store udgifter, samtidig med at der kan drages tvivl om et sådant anlægs effektivitet.

(19)

Angående fragt- og posthåndtering finder Kommissionen, at de kroatiske myndigheder med de forelagte oplysninger har godtgjort, at der hverken er plads til en yderligere ekstern groundhandling-leverandør ud over lufthavnens groundhandling-tjeneste eller lufthavnsbrugeres egen-handling.

(20)

Fragtterminalen er af begrænset størrelse. Platformen for udbringning og modtagelse af fragt har kun én fælles indgangs- og udgangsrampe, hvilket i væsentlig grad begrænser platformens operationelle funktioner, når flere lastbiler er parkeret i det afgrænsede areal, medens de venter eller udfører lastnings- og losningsopgaver. Der er derfor ingen plads til en yderligere operatør.

(21)

Kommissionen bemærker også i denne forbindelse, at mængden af fragt og post udgør mellem 8 000 og 8 500 ton fragt og post pr. år, hvilket er langt under direktivets tærskel på 50 000 ton fragt, der udløser forpligtelsen til at åbne for tredjemands adgang til at levere groundhandling-ydelser og tillade egen-handling.

(22)

Angående forpladshandling — undtagen dirigering af luftfartøjer på jorden ved ankomst og afgang — finder Kommissionen, at de kroatiske myndigheder med de forelagte oplysninger har godtgjort, at der hverken er plads til en yderligere ekstern groundhandling-leverandør ud over lufthavnens groundhandling-datterselskab eller lufthavnsbrugeres egen-handling.

(23)

Ruteflyvningen i Zagrebs internationale lufthavn karakteriseres ved tre kortvarige spidsbelastningsperioder morgen, eftermiddag og aften. I disse spidsbelastningsperioder skal mange forskellige materielenheder operere i løbet af forholdsvis korte tidsperioder for at opfylde alle krav til rettidig håndtering af luftfartøjer.

(24)

Det er vanskeligt at skaffe parkeringspladser til de mange materielenheder. I betragtning af bygninger og bebyggede arealer er der ingen ledig plads i nærheden af luftfartøjernes standplads, hvorpå nye supplerende materielenheder kunne parkeres. Lufthavnens ledelse har allerede vanskeligt ved at skaffe den fornødne parkeringsplads til det eksisterende materiel. Problemet er endnu større i vinterhalvåret, når køretøjer til snerydning og bortkørsel også parkeres inden for den begrænsede parkeringsplads. På grund af manglen på parkeringsplads er det derfor ikke muligt at skaffe plads til en anden operatør.

(25)

Ovennævnte begrænsninger hidrørende fra manglen på parkeringsplads gælder dog ikke for dirigering af luftfartøjer, fordi der til disse tjenester ikke er behov for omfangsrigt materiel. Disse tjenester er ikke omfattet af afgørelsen om undtagelse, som de kroatiske myndigheder meddelte, og der vil derfor ikke gælde begrænsninger i antallet af leverandører, som udfører dirigering af luftfartøjer, i Zagrebs internationale lufthavn.

(26)

Det fremgår endvidere af de oplysninger, som Kommissionen råder over, at opførelsen af en ny terminal i Zagrebs internationale lufthavn er påbegyndt i december 2013. Den første fase af opførelsen af en ny terminal forventes afsluttet i 2016, og terminalen forventes at være operationel ved udgangen af 2016. Den nye terminal vil have en kapacitet på 5 mio. passagerer om året og vil få et nyt fuldt integreret bagagesystem, en ny forplads samt nye rullebaner og tilkørselsveje. De kroatiske myndigheder forklarede, at opførelsen og driften af den nye terminal vil afhjælpe de eksisterende plads- og kapacitetsbegrænsninger. Opførelsen og driften af den nye terminal kan derfor betragtes som en hensigtsmæssig foranstaltning, hvormed begrænsningerne afhjælpes i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra b).

(27)

De undtagelser, der er fastsat i den afgørelse om undtagelse, som de kroatiske myndigheder meddelte, er begrænset i tid, dvs. til en periode på to år. Kravene i direktivets artikel 9, stk. 6, er derfor overholdt.

(28)

Endelig finder Kommissionen i lyset af ovenstående, bl.a. de aktuelle forhold i Zagrebs internationale lufthavn, undtagelsernes materielle og tidsmæssige begrænsninger og de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de eksisterende begrænsninger, at undtagelserne ikke uretmæssigt griber ind i direktivets mål, ikke forårsager konkurrenceforvridning mellem leverandører af groundhandling-ydelser og/eller brugere, der udfører egen-handling, og at de begrænses til det strengt nødvendige i overensstemmelse med direktivets artikel 9, stk. 2, andet afsnit.

(29)

I denne forbindelse er der også taget hensyn til, at de begrænsninger, som opstår i kraft af undtagelsen, gælder uden forskelsbehandling for alle (potentielle) leverandører af groundhandling-ydelser, bortset fra lufthavnens groundhandling-tjeneste, og for alle lufthavnsbrugeres egen-handling, at ingen leverandør af groundhandling-ydelser eller lufthavnsbrugere til dato har anmodet om retten til at udføre groundhandling-virksomhed i Zagrebs internationale lufthavn, selv om der pt. hverken er adgangsbegrænsninger for tredjepartsleverandører eller begrænsninger af retten til egen-handling, og at ingen interesserede parter gjorde indsigelse mod afgørelsen om undtagelsen. Med hensyn til den modtagne bemærkning vedrørende en eventuel udbudsprocedure minder Kommissionen om, at de kroatiske myndigheder er forpligtet til i tide at overholde alle relevante bestemmelser i EU-retten i den henseende, også direktivets artikel 11.

(30)

Denne afgørelse berører ikke artikel 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det fastsættes, at en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf er uforenelig med det indre marked og forbudt, i den udstrækning samhandelen mellem medlemsstater herved kan påvirkes.

(31)

I lyset af resultatet af Kommissionens undersøgelse og efter høring af Republikken Kroatien bør afgørelsen om undtagelse, som er truffet af medlemsstaten i henhold til direktivets artikel 9, stk. 1, litra b) og d), vedrørende Zagrebs internationale lufthavn, og som er meddelt til Kommissionen den 1. september 2014 og 17. december 2014, godkendes.

(32)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det rådgivende udvalg, der er omhandlet i direktivets artikel 10 —

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/54

(1)

Afgørelse ECB/2010/21 (1) fastsætter reglerne for udarbejdelse af årsregnskabet for Den Europæiske Centralbank (ECB).

(2)

Der er behov for yderligere at præcisere metoden til værdiansættelse af værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål.

(3)

Det er nødvendigt at indarbejde visse tekniske præciseringer i afgørelse ECB/2010/21 efter vedtagelsen af afgørelse ECB/2014/40 (2) og afgørelse ECB/2014/45 (3).

(4)

Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til afgørelse ECB/2010/21.

(5)

Afgørelse ECB/2010/21 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

1)

Artikel 8 erstattes af følgende:

»Artikel 8

Regler for værdiansættelse af balanceposter

1.   Medmindre andet er angivet i bilag I, anvendes gældende markedskurser og -priser ved værdiansættelsen af balancens poster.

2.   Revalueringen af guld, valutainstrumenter, værdipapirer (andre end de værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, ikke-omsættelige værdipapirer og værdipapirer til pengepolitiske formål, der bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi), samt finansielle instrumenter, såvel balanceførte som ikke-balanceførte, foretages ved årets udgang ved anvendelse af middelkurser og -priser.

3.   Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering for guld, men et enkelt revalueringsbeløb for guld angives, baseret på europrisen pr. defineret vægtenhed guld som afledt af EUR/USD-kursen på den kvartalsvise revalueringsdato. Beholdninger i fremmed valuta, såvel balanceførte som ikke-balanceførte transaktioner, revalueres pr. valuta. Med henblik på denne artikel skal beholdninger af særlige trækningsrettigheder, herunder udvalgte individuelle valutabeholdninger, der ligger til grund for SDR-kurven, behandles som én beholdning. Hvad angår værdipapirer, skal revalueringen foretages pr. fondskode, dvs. samme ISIN-nummer/type, mens indbyggede optioner ikke vil blive udskilt med henblik på værdiansættelse. Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, eller som indgår i posten »Andre finansielle aktiver« eller i posten »Øvrige«, skal behandles som særskilte beholdninger.

4.   Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes til den amortiserede anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Ikke-omsættelige værdipapirer og værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål, der bogføres til amortiseret anskaffelsespris, behandles på samme måde. Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, kan sælges før udløbsdatoen i et af følgende tilfælde:

2)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

13.3.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/69

(1)

Retningslinje ECB/2010/20 (1) fastsætter reglerne for standardisering af bogføring og indberetning af de transaktioner, der er foretaget af de nationale centralbanker.

(2)

Der er behov for yderligere at præcisere metoden til værdiansættelse af værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål.

(3)

Det er nødvendigt at indarbejde visse tekniske præciseringer i retningslinje ECB/2010/20 efter vedtagelsen af afgørelse ECB/2014/40 (2) og afgørelse ECB/2014/45 (3).

(4)

Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til retningslinje ECB/2010/20.

(5)

Retningslinje ECB/2010/20 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 7 erstattes af følgende:

»Artikel 7

Regler for værdiansættelse af balanceposter

1.   Gældende markedskurser og -priser anvendes ved værdiansættelsen af balancens poster, medmindre andet er angivet i bilag IV.

2.   Revalueringen af guld, valutainstrumenter, værdipapirer (andre end de værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, ikke-omsættelige værdipapirer og værdipapirer til pengepolitiske formål, der bogføres til amortiseret anskaffelsesværdi), samt finansielle instrumenter, såvel balanceførte som ikke-balanceførte, foretages på den kvartalsvise revalueringsdato til markedets middelkurser og -priser. Dette er ikke til hinder for, at de rapporterende enheder kan foretage hyppigere revalueringer af deres porteføljer til interne formål, forudsat at de i løbet af kvartalet kun indberetter poster i deres balance til transaktionsværdien.

3.   Der skelnes ikke mellem pris- og valutakursregulering for guld, men et enkelt revalueringsbeløb for guld angives, baseret på europrisen pr. defineret vægtenhed guld som afledt af EUR/USD-kursen på den kvartalsvise revalueringsdato. Beholdninger i fremmed valuta, såvel balanceførte som ikke-balanceførte transaktioner, revalueres pr. valuta. Med henblik på denne artikel skal beholdninger af særlige trækningsrettigheder, herunder udvalgte individuelle valutabeholdninger, der ligger til grund for SDR-kurven, behandles som én beholdning. Hvad angår værdipapirer, skal revalueringen foretages pr. fondskode, dvs. samme ISIN-nummer/type, mens indbyggede optioner ikke vil blive udskilt med henblik på værdiansættelse. Værdipapirer, der holdes til pengepolitiske formål, eller som indgår i posten »Andre finansielle aktiver« eller »Øvrige«, skal behandles som særskilte beholdninger.

4.   Revalueringsposteringer tilbageføres ved udgangen af det efterfølgende kvartal, med undtagelse af urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen ved årets slutning. Transaktioner foretaget i løbet af kvartalet rapporteres til transaktionsprisen og -kursen.

5.   Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, behandles som særskilte beholdninger og værdiansættes til den amortiserede anskaffelsespris med forbehold for værdiforringelse. Ikke-omsættelige værdipapirer og værdipapirer, der besiddes til pengepolitiske formål, der bogføres til amortiseret anskaffelsespris, behandles på samme måde. Værdipapirer, der er klassificeret som holdt-til-udløb, kan sælges før udløbsdatoen i et af følgende tilfælde:

2)

Artikel 13, stk. 2, erstattes af følgende:

»2.   Over- og underkurs på udstedte og købte værdipapirer beregnes og medtages som en del af renteindtægten og amortiseres over værdipapirernes resterende kontraktmæssige løbetid, enten lineært eller efter den interne rentes (IR) metode. IR-metoden er dog obligatorisk for nulkupon værdipapirer, der har en restløbetid på mere end et år på anskaffelsestidspunktet.«

3)

Artikel 15, stk. 2, erstattes af følgende:

»2.   Renteswaps, futures, FRA'er (forward rate agreements), andre renteinstrumenter og optioner, undtagen optioner indbygget i værdipapirer, bogføres og revalueres post for post. Disse instrumenter behandles særskilt i forhold til balanceførte poster.«

4)

Artikel 19 ændres således:

5)

Artikel 22, stk. 6, erstattes af følgende:

»6.   Med undtagelse af optioner indbygget i værdipapirer, revalueres alle optionskontrakter hver for sig. Urealiserede tab, der er medtaget i resultatopgørelsen, tilbageføres ikke i de efterfølgende år i forbindelse med urealiserede gevinster. Urealiserede revalueringsgevinster krediteres en revalueringskonto. Urealiserede tab på en option modregnes ikke i urealiserede gevinster på en anden option.«

6)

I bilag II tilføjes følgende definition:

»—    Central clearingmodpart (CCP) : en juridisk person, som træder ind mellem modparterne i kontrakter, der handles på et eller flere finansielle markeder, og som bliver køber i forhold til enhver sælger og sælger i forhold til enhver køber.«

7)

I bilag III erstattes afsnit 2.2 af følgende:

8.

Bilag IV erstattes af teksten i bilaget til denne retningslinje.