5.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/1

(1)

De gebyrer og afgifter, der opkræves i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 (2), justeres hvert år efter den inflationsrate, der er udmålt ved hjælp af det europæiske forbrugerprisindeks, som offentliggøres af Eurostat i henhold til forordning (EF) nr. 2494/95 (3), jf. artikel 22, stk. 1, i førstnævnte forordning.

(2)

Som følge af den årlige gennemgang, der blev foretaget i 2014, bør disse gebyrer justeres i henhold til den gældende gennemsnitlige årlige inflationsrate, som offentliggjort af Eurostat, med 1,5 % for 2013.

(3)

Justeringen af afgifter og gebyrer fastsættes på et sådant niveau, at indtægten ved disse afgifter og gebyrer sammen med agenturets andre indtægtskilder i henhold til artikel 96, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 er tilstrækkelig til at dække omkostningerne for ydede tjenester.

(4)

Agenturets bestyrelse bør inden for rammerne af de beføjelser, den tillægges ved forordning (EF) nr. 1907/2006, fortsætte med at overvåge agenturets bestræbelser på at opnå en effektivitetsforøgelse og sikre et optimalt forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater. Kommissionen bør inddrage bestyrelsens udtalelse, når den næste gang justerer agenturets gebyrer og afgifter i henhold til artikel 22, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008.

(5)

Forordning (EF) nr. 340/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Af hensyn til retssikkerheden bør denne forordning ikke finde anvendelse på gyldige indsendelser, der ikke er færdigbehandlet på datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

(7)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

5.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/12

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 383/2009 (2), senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 986/2012 (3), en endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og -strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på 46,2 % med undtagelse af Kiswire Qingdao, Ltd. (0 %) samt Ossen Innovation Materials Co. Joint Stock Company Ltd. og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd. (begge 31,1 %).

(3)

Den 7. februar 2014 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Anmodningen blev indgivet af European Stress Information Service (»ESIS«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse PSC-tråde og -strenge.

(5)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af udvalget oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 8. maj 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (5) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EU-producenterne, de eksporterende producenter i Kina, importørerne og de EU-brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina samt ikke forretningsmæssigt forbundne importører i EU anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøver for disse interesserede parter, jf. grundforordningens artikel 17.

(10)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udvalgt en stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udvalgte stikprøven på baggrund af produktionen af den samme vare. Stikprøven bestod af fem EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for 64 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve, men modtog ikke nogen bemærkninger. Den midlertidige stikprøve blev derfor bekræftet og anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(11)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver af de eksporterende producenter i Kina og af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, blev disse parter anmodet om at give sig til kende og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Da ingen af disse parter henvendte sig, var stikprøver imidlertid ikke nødvendige for eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade samt om Unionens interesser.

(13)

Kommissionen sendte derfor spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt og til alle andre parter, der anmodede herom indenfor tidsfristerne fastsat i indledningsmeddelelsen, nemlig kendte eksporterende producenter i Kina, kendte producenter i otte tredjelande med markedsøkonomi, for hvilke der er indikationer på, at der finder produktion sted af den samme vare, EU-producenterne i stikprøven og kendte EU-brugere.

(14)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fem udvalgte EU-producenter og yderligere tolv producenter. Der blev modtaget en spørgeskemabesvarelse fra en bruger. Elleve brugere og tre leverandører indgav skriftlige redegørelser. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet. Der blev modtaget tre spørgeskemabesvarelser fra producenter i tredjelande med markedsøkonomi.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(16)

Den pågældende vare er ikke belagte, ikke overtrukne tråde af ulegeret stål, tråde af ulegeret stål belagt eller overtrukket med zink og snoet tråd af ulegeret stål (også belagt eller overtrukket) med højst 18 tråde, med et indhold af karbon på 0,6 vægtprocent og derover, med største tværmål over 3 mm, normalt tariferet under KN-kode ex 7217 10 90, ex 7217 20 90, ex 7312 10 61, ex 7312 10 65 og ex 7312 10 69 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Galvaniseret tråd snoet med syv tråde (uden yderligere overtrækning), hvor midtertrådens tværmål er identisk med eller under 3 % større end tværmålet af hver af de seks andre tråde, er ikke underlagt de gældende foranstaltninger og er ikke underlagt denne undersøgelse.

(17)

Den pågældende vare anvendes mest til armering af beton i byggeindustrien, men den kan også findes i ophængningskonstruktioner og skråstagsbroer. Den fremstilles af valsetråd med højt kulstofindhold, som renses, trækkes, opvarmes og — i tilfælde af strenge — snoes sammen for at opnå særlige karakteristika vedrørende diameter, modstandsdygtighed og stabilitet.

(18)

Den fornyede undersøgelse bekræftede, at de PSC-tråde og -strenge, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, dem, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Sydafrika, der fungerede som referenceland, og dem, der produceres i Kina og potentielt kan sælges til Unionen, reelt har de samme grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika og den samme grundlæggende anvendelse.

(19)

Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(21)

Kina eksporterede ubetydelige mængder af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er derfor ikke sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina. Vurderingen var begrænset til sandsynligheden for fornyet dumping baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande.

(22)

Som nævnt i betragtning 14 ovenfor modtog Kommissionen ingen besvarelser fra kinesiske eksporterende producenter. På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De kinesiske myndigheder blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt i henhold til grundforordningens artikel 18 at træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(23)

Sandsynligheden for fornyet dumping blev vurderet ud fra oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske og andre tredjelandes statistikker) og rapporter fra industrien.

(24)

Kina anses ikke for at være et land med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Tyrkiet blev brugt som et tredjeland med markedsøkonomi i den oprindelige undersøgelse for at fastlægge den normale værdi (»referenceland«).

(25)

I indledningsmeddelelsen: i) påtænkte Kommissionen som foreslået af ansøgeren igen at anvende Tyrkiet som et referenceland i denne udløbsundersøgelse, ii) identificerede Kommissionen andre tredjelande med markedsøkonomi, der eksporterer PSC-tråde og -strenge til Unionen, nemlig Brasilien, Indien, Rusland, Sydafrika, Sydkorea og Thailand. Disse lande havde de højeste niveauer af import af PSC-tråde og -strenge til Unionen i 2013 (baseret på Eurostatdata).

(26)

Kommissionen undersøgte om, der er produktion og salg af PSC-tråde og -strenge i de tredjelande med markedsøkonomi, hvor der er tegn på, at der produceres PSC-tråde og -strenge. Kommissionen tog kontakt til producenter og deres branchesammenslutninger i syv stålproducerende lande, som der er henvist til i indledningsmeddelelsen, og USA.

(27)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra producenter i Indien, Sydafrika og Tyrkiet. Ansøgeren har indsendt en indsigelse mod, at Indien anvendes som referenceland, idet det hævdes, at dets hjemmemarked er fordrejet af regeringssubsidier, som stålindustrien nyder godt af. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra andre interesserede parter.

(28)

Kommissionen konkluderede, at Sydafrika var det mest passende referenceland i denne undersøgelse på baggrund af følgende elementer:

(29)

Oplysningerne modtaget fra den samarbejdende producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte Kinas normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(30)

Kommissionen undersøgte først om den samarbejdende producents samlede salg på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt. Salget på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af PSC-tråde og -strenge til tredjelande anvendt i dumpingberegningen i den nuværende undersøgelsesperiode. På grundlag heraf var den samarbejdende producents samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet i referencelandet repræsentativt.

(31)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til tredjelandene anvendt i dumpingberegningen.

(32)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(33)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(34)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(35)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor:

(36)

For en varetype, hvor der ikke var noget salg på hjemmemarkedet i referencelandet, blev den normale værdi beregnet ved at lægge et vist beløb for salg, generelle og administrative omkostninger og fortjeneste til de vejede gennemsnitlige omkostninger ved fremstilling af den samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(37)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var dette beløb baseret på faktiske data i forbindelse med den samarbejdende producents produktion og salg i normal handel af samme vare i referencelandet.

(38)

Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, var det nødvendigt at basere eksportpriserne på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(39)

Kommissionen analyserede statistikkerne fra Eurostat. De importerede mængder af varen fra Kina var meget begrænsede, og priserne blev derfor ikke anset for at være repræsentative.

(40)

Kommissionen analyserede de kinesiske handelsstatistikker. I disse statistikker er den pågældende vare klassificeret under HS-koder, der omfattede andre varer med betydeligt højere værdi, såsom varer af rustfrit stål og stålwirer. Kommissionen fandt derfor, at de kinesiske handelsstatistikker ikke kunne anvendes til at etablere den pågældende vares sandsynlige eksportpris.

(41)

Kommissionen valgte de vigtigste modtagerlande for den kinesiske eksport foretaget under de HS-koder, der omfatter den pågældende vare (Brasilien, Japan, Malaysia, Sydkorea, USA og Vietnam). Kommissionen undersøgte endvidere, om disse landes importstatistikker gjorde det muligt at identificere PSC-tråde og -strenge som den pågældende vare og viste, at sådanne PSC-tråde og -strenge var blevet importeret i væsentlige mængder. Da kun nogle af disse landes handelsstatistikker opfyldte disse to kriterier, blev den sandsynlige eksportpris fastsat ud fra sådanne handelsstatistikker om import fra Kina.

(42)

Sammenligningen mellem den normale værdi og den sandsynlige eksportpris blev foretaget på fob-basis i Kina.

(43)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden. Der blev taget hensyn til forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, ikke-refusionsberettiget moms, eksportomkostninger samt rabatter og afslag, når dette var relevant.

(44)

På baggrund af ovenstående var den sandsynlige dumpingmargen som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2, 27,2 %.

(45)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er følgende kilder blevet anvendt:

(46)

Den kinesiske stålindustri er kendt som værende langt den største i verden. Ifølge oplysninger indgivet af ansøgeren havde Kina en årlig produktion på mellem 2,5 og 3 mio. ton PSC-tråde og -strenge i 2013 og en skønnet kapacitet på mellem 4 og 5 mio. ton. Mellem 1 og 1,5 mio. ton af denne produktion blev eksporteret til tredjelande, og mellem 1 og 2 mio. ton blev solgt på hjemmemarkedet. Importen af PSC-tråde og -strenge til Kina var ubetydelig. Den uanvendte produktionskapacitet i Kina (dvs. mellem 1,5 og 2 mio. ton) er mindst tre gange så stor som EU-markedet.

(47)

Ansøgeren vurderede selv, at den kinesiske produktionskapacitet for PSC-tråde og -strenge langt overstiger 11 mio. ton om året. Med salg på hjemmemarkedet og eksportsalg på mellem 6 og 7 mio. ton om året ville den samlede uudnyttede kapacitet så være mere end 4 mio. ton.

(48)

Importen fra Kina i denne henseende fordobledes syv gange på tre år, før foranstaltningerne blev indført, og nåede næsten op på 87 000 ton (det svarer til 8,2 % af forbruget under den oprindelige undersøgelse, men 17 % af forbruget på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode).

(49)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således en betydelig risiko for, at kinesiske eksporterende producenter vil sælge betydelige mængder af PSC-tråde og -strenge til EU-markedet.

(50)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er konklusionerne baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Vurderingen af risikoen for omdirigering af handelen til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(51)

EU-markedet er betydeligt og var skønsmæssigt 365 mio. EUR værd i den nuværende undersøgelsesperiode. Ydermere blev den kinesiske eksports underbud i de relevante tredjelande omtalt i betragtning (41) sammenlignet med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris fastsat til 47 % ved denne undersøgelse. Disse prisforskelle viser tydeligt EU-markedets tiltrækningskraft og kinesernes evne til at konkurrere på prisen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(52)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsendte de interesserede parter oplysninger, som, udover priserne på EU-markedet, viser EU-markedets tiltrækningskraft. Disse omfatter:

Disse oplysninger viser, at prisen ikke er det eneste element, der gør Unionen til et attraktivt marked for de kinesiske eksportører.

(53)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er en betydelig risiko for omdirigering af handelen fra mindre attraktive tredjelande til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(54)

Den uudnyttede overskudskapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft fører til den konklusion, at der er risiko for, at den kinesiske dumpingeksport af den pågældende vare vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(55)

Den samme vare blev produceret af 21 EU-producenter i den betragtede periode. Disse 21 virksomheder udgør derfor »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(56)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet sammen med importen fra Kina og andre tredjelande ved at anvende Eurostatdata på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif).

(57)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

(58)

EU-forbruget faldt med 12 % i den betragtede periode. Dette fald i efterspørgslen fandt hovedsagelig sted i 2011-2012 og afspejler en generel tendens i byggesektoren i kølvandet på den finansielle krise.

(59)

Mængden og markedsandelen af den kinesiske import blev fastlagt på grundlag af Eurostatdata.

(60)

Importmængden til Unionen fra det pågældende land og dets markedsandel udviklede sig således:

Tabel 2

Kinas importmængde og markedsandel

(61)

Indførelsen af antidumpingforanstaltninger stoppede næsten den kinesiske import. Importen fra Kina var meget begrænset i den betragtede periode, og den faldt fra 676 ton i 2010 (0,1 % af EU-markedet) til 99 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(62)

Det meget beskedne salg af den pågældende vare fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode kan ikke anvendes til at drage entydige konklusioner.

(63)

Da de kinesiske handelsstatistikker ikke kunne anvendes for kinesisk eksport til andre markeder (se betragtning 40 ovenfor), blev den sandsynlige eksportpris fastlagt på grundlag af visse tredjelandes handelsstatistikker vedrørende import af PSC-tråde og -strenge fra Kina (se betragtning 41 ovenfor).

(64)

Priserne på den samme vare produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen blev sammenlignet med priserne på PSC-tråde og -strenge produceret i Kina og solgt til visse tredjelande justeret i forhold til cif-prisen ved EU-grænsen.

(65)

Prissammenligningen viste en betydelig sandsynlig underbudsmargen på 47 %.

(66)

Mængden, markedsandelen og priserne for import fra andre tredjelande udviklede sig således:

Tabel 3

Andre tredjelandes importmængde og markedsandel

(67)

Importen fra andre tredjelande undtagen Kina havde en relativ stabil markedsandel på mellem 4,6 % og 5,9 % i den betragtede periode. Mere end halvdelen af denne import kom fra Thailand og Sydafrika. Andre eksporterende lande omfattede Indien, Rusland og Ukraine.

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(69)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(70)

EU-produktionen faldt med 12 % i den betragtede periode. På grund af stabiliteten i EU-erhvervsgrenens markedsandel fulgte produktionen udviklingen i forbruget af den pågældende vare tæt i EU-markedet.

(71)

EU-erhvervsgrenen reagerede på faldet i produktionsmængde ved at omstrukturere betydeligt. Omstruktureringen førte til en nedgang på 18 % i produktionskapaciteten i den betragtede periode, hvilket oversteg nedgangen i efterspørgsel.

(72)

Som følge heraf forbedredes kapacitetsudnyttelsen fra 66 % til 70 % i den betragtede periode. Den forblev ikke desto mindre under sit optimale niveau, hvilket er tegn på vedblivende overskudskapacitet i EU-erhvervsgrenen.

(73)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(74)

Den samme vares salgsmængde for EU-erhvervsgrenen faldt med 12 % i den betragtede periode på linje med udviklingen i EU-forbruget.

(75)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev i det store og hele stabil i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var 10 % under gennemsnitsprisen for import fra tredjelande i de sidste tre år af den nuværende undersøgelsesperiode og i det store og hele ens før.

(76)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt i samme forhold som EU-forbruget, hvilket er lig med en stabil markedsandel på 95,2 %.

(77)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(78)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt betydeligt i den betragtede periode som en konsekvens af erhvervsgrenens omstrukturering. Antallet af ansatte faldt fra 1 580 i 2010 til 1 267 i den nuværende undersøgelsesperiode.

(79)

Produktiviteten steg med 9 % i den betragtede periode. Dette skyldtes en større nedgang i beskæftigelsen end i EU-produktionen.

(80)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen

(81)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 5 % i den betragtede periode. Stigningen mellem 2010 og 2011 og det efterfølgende fald det følgende år afspejler primært råmaterialets øgede pris. Den følgende nedgang i pris er mere knyttet til det prispres, der følger af den kombinerede virkning af nedgangen i EU-forbruget og tilstedeværelsen af overskudskapacitet i EU-erhvervsgrenen.

(82)

Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 7 % i den betragtede periode. Som nævnt ovenfor var stigningen, der blev observeret i de første to år, et resultat af prisstigningen for råmaterialet. Takket være betydelige omstruktureringstiltag og forbedring af kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten lykkedes det industrien at balancere produktionsomkostningerne og de gennemsnitlige salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(83)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(84)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 6 %. Udover inflationens virkning er dette primært tegn på koncentrering af jobtab i lande med lave lønomkostninger og på de tiltag, der er taget for at forbedre produktiviteten.

(85)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(86)

Slutlagrene voksede samlet med 8 % i den betragtede periode. Slutlagrene i procent af produktionen forblev dog en stabil og lav procentdel af EU-produktionen.

(87)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(88)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten for producenterne i stikprøven er overordnet set forbedret i den betragtede periode fra et meget lavt udgangspunkt på – 3,2 % til et nulpunkt (break even) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(89)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at finansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten udviste den samme tendens som rentabilitet, dvs. en vedvarende forbedring over den betragtede periode med en tydelig forbedring i de sidste tre perioder inden den nuværende undersøgelsesperiode.

(90)

Investeringerne faldt med 48 % i den betragtede periode. De udgjordes hovedsagelig af de investeringer, der var nødvendige for vedligehold.

(91)

Som med de andre finansielle indikatorer var investeringsafkastet fra produktion og salg af den samme vare negativt, men forbedret siden 2011. Forskellen i procent i forhold til de andre finansielle indikatorer er udtryk for EU-erhvervsgrenens lave kapitalintensitet og faldet i nettoaktiver på grund af de begrænsede investeringer.

(92)

I en økonomisk sammenhæng karakteriseret af begrænset adgang til finansiering, særlig for erhvervsgrene knyttet til byggesektoren, og under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens finansielle situation, var dens evne til at rejse ny kapital yderst begrænset.

(93)

Det blev i undersøgelsen fastslået, at der var sandsynlighed for fornyet dumping med betydelige margener. Størrelsen kan derfor ikke betragtes som ubetydelig.

(94)

De makroøkonomiske indikatorer, der er blevet gennemgået ovenfor, viser, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en udsat og sårbar situation, selv om antidumpingforanstaltningerne delvis har opnået deres tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, EU-producenterne har lidt. I den betragtede periode faldt produktionsmængden med 12 %, salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i EU med 12 % og beskæftigelsen med 20 %. EU-erhvervsgrenen tabte penge i hele den betragtede periode. Der kunne således ikke konstateres en fuldstændig genrejsning efter tidligere dumping, og Kommissionen konkluderer, at EU-erhvervsgrenen fortsat er meget sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(95)

De vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens forbundet med virkningen af den krise, som byggesektoren oplevede. Forbruget, produktionsmængden og salget faldt dermed med 12 % i den betragtede periode.

(96)

Foranstaltningerne har dog været effektive til at hjælpe EU-erhvervsgrenen igennem denne krise og gennemføre betydelige omstruktureringstiltag ved at reducere produktionskapaciteten og arbejdsstyrken.

(97)

Der er dukket tegn op på forbedringer i de sidste år af den betragtede periode, idet der er observeret stigninger i produktivitet og kapacitetsudnyttelse. Desuden er produktionsomkostningerne bragt i nærheden af den gennemsnitlige salgspris.

(98)

Ikke desto mindre er EU-erhvervsgrenens situation fortsat udsat. Selv om de fleste finansielle indikatorer har forbedret sig, har de fortsat ikke nået et bæredygtigt niveau. Forbruget og priserne er fortsat trykkede, og der er tegn på vedvarende overkapacitet i Unionen.

(99)

Antidumpingforanstaltningerne har delvis opfyldt deres mål ved at fjerne noget af den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra Kina. Selv om finansielle indikatorer som rentabilitet og investeringsafkast er blevet forbedret igennem hele den betragtede periode, så er de forblevet negative. Likviditeten er også forbedret og er blevet en smule positiv. Det er derfor klart, at EU-erhvervsgrenen endnu ikke fuldt ud har overvundet virkningerne af den tidligere dumping og stadig er i en udsat situation og dermed er meget sårbar over for enhver fornyet dumpingimport.

(100)

Selv om EU-erhvervsgrenens udsatte situation blev anset for at være en væsentlig skade, ville dette ikke kunne tilskrives importen fra Kina, der har en markedsandel på mindre end 1 % af EU-markedet. EU-erhvervsgrenen har været i stand til at fastholde sin markedsandel og begrænse sit tab i fraværet af pristryk fra Kina.

(101)

EU-erhvervsgrenens situation er forbedret, men den er fortsat udsat. Mængden af den kinesiske import var begrænset i hele den betragtede periode. Samtidig har undersøgelsen, som beskrevet i betragtning 20 til 54 ovenfor, vist, at fornyet dumping er sandsynlig, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(102)

Kommissionen vurderede sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, navnlig den kinesiske eksports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(103)

Denne analyse fokuserede på de kinesiske eksporterende producenters overskudskapacitet og deres prisadfærd, når de eksporterer til andre lande.

(104)

Som det blev fastlagt i betragtning 46 ovenfor, så var den samlede overskudskapacitet i produktionen af PSC-tråde og -strenge i Kina skønnet til at være omkring 1,7 mio. ton i 2013. Denne mængde oversteg langt det samlede EU-forbrug i den samme periode.

(105)

Det kan med rimelighed konkluderes, at i det mindste en del af denne overskudskapacitet med stor sandsynlighed vil blive sendt til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(106)

Importen fra Kina i denne henseende fordobledes syv gange på tre år, som nævnt i betragtning 48, før foranstaltningerne blev indført, og nåede næsten op på 87 000 ton. Det svarer til 8,2 % af forbruget under den oprindelige undersøgelse eller 17 % af det nuværende forbrug på EU-markedet. Det viser den kinesiske imports evne til hurtigt at trænge ind på EU-markedet i fravær af foranstaltninger.

(107)

Som nævnt i betragtning 65 ovenfor vil de kinesiske importpriser uden antidumpingtold sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med en betydelig margen (47 %). Denne meget store sandsynlige underbudsmargen, der er baseret på en sammenligning af kinesiske eksportpriser til tredjelande og EU-erhvervsgrenens priser, gør EU-markedet mere attraktivt for kinesisk eksport end andre markeder i tredjelande. Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, kan de kinesiske eksporterende producenter faktisk eksportere til Unionen til priser, der er over priserne i tredjelande, mens de stadig underbyder EU-erhvervsgrenens priser.

(108)

Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at uden foranstaltninger vil de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis øge pristrykket og deres markedsandel på EU-markedet og derved forårsage væsentlig skade på EU-erhvervsgrenen.

(109)

I lyset af undersøgelsens konklusioner, navnlig den skønnede overskudskapacitet hos de kinesiske eksporterende producenter og de forventede prisniveauer for den kinesiske import, forventes det, at ophævelse af foranstaltningerne med al sandsynlighed vil føre til fornyet skade og yderligere forværre EU-erhvervsgrenens udsatte situation på grund af den sandsynlige stigning i den kinesiske import til dumpingpriser, der underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(110)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, leverandørernes og brugernes interesser.

(111)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(112)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(113)

Undersøgelsen fastslog, at der var en sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne mod kinesisk import fik lov at udløbe.

(114)

Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes det, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at fuldende sin omstrukturering og eventuelt forbedre rentabiliteten.

(115)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger mod Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(116)

Der var ingen importører eller forhandlere, der henvendte sig efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(117)

Selv om det ikke kan udelukkes, at indførelsen af foranstaltningerne havde en negativ indflydelse på deres aktivitet, er importørerne ikke afhængige af Kina og kan skaffe PSC-tråde og -strenge fra andre leverandørlande som Thailand og Sydafrika.

(118)

Tre leverandører udtrykte deres støtte til foranstaltningerne. To af dem producerer valsetråd og er forbundne med ansøgeren. Den tredje virksomhed leverede dybtrækningssmøremiddel og kemikalier til EU-erhvervsgrenen.

(119)

Valsetråd solgt til EU-erhvervsgrenen udgør en lille andel af sektorens omsætning, og ophævelse af foranstaltningerne forventes derfor ikke at have nogen betydelig virkning på leverandørerne. Det er ikke desto mindre i valsetrådsproducenternes interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

(120)

Tolv brugere henvendte sig i forbindelse med denne undersøgelse for at give udtryk for deres støtte til foranstaltningerne, herunder en virksomhed med en stor købsmængde af den samme vare.

(121)

Der var ingen brugere, der svarede på hele spørgeskemaet. Den oprindelige undersøgelse fastlagde dog, at PSC-tråde og -strenge udgjorde 5 % af deres produktionsomkostninger og under 1 % af deres endelige kunders.

(122)

Uden foranstaltninger mod andre lande end Kina har brugerne adgang til alternative leveringskilder. Desuden har de største EU-producenter lignende markedsandele, hvilket giver et højt niveau af intern konkurrence.

(123)

De brugere, der henvendte sig, udtrykte bekymring over, at ophævelse af foranstaltningerne ville destabilisere EU-erhvervsgrenen og derfor påvirke pålideligheden af deres forsyningskæde. De tillagde leveringssikkerheden større værdi end mulige omkostningsbesparelser.

(124)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina.

(125)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og -strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og indført ved forordning (EF) nr. 383/2009 bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(126)

Den individuelle antidumpingtold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(127)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (6). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, der dokumenterer, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der gælder for den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(128)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, —

5.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/30

(1)

Ved forordning (EU) nr. 513/2013 (3) indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af fotovoltaiske moduler af krystallinsk silicium (»moduler«) og nøglekomponenter hertil (dvs. celler og wafere) med oprindelse i eller afsendt fra Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

En gruppe eksporterende producenter bemyndigede China Chamber of Commerce for Import and Export of Machinery and Electronic Products (»CCCME«) til at afgive et pristilsagn på deres vegne til Kommissionen, hvilket CCCME gjorde. Det fremgår klart af ordlyden i det pristilsagn, at det består af en samling individuelle pristilsagn for hver eksporterende producent, der af praktiske grunde forvaltes af CCCME.

(3)

Ved afgørelse 2013/423/EU (4) accepterede Kommissionen pristilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold. Ved forordning (EU) nr. 748/2013 (5) ændrede Kommissionen forordning (EU) nr. 513/2013 for at foretage de tekniske ændringer, der er nødvendige som følge af godtagelsen af tilsagnet, for så vidt angik den midlertidige antidumpingtold.

(4)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013 (6) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina (»de pågældende varer«). Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013 (7) indførte Rådet også en endelig udligningstold på importen til Unionen af den pågældende vare.

(5)

Efter meddelelsen om en ændret udgave af pristilsagnet fremsat af en gruppe eksporterende producenter (»de eksporterende producenter«) i samarbejde med CCCME bekræftede Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse 2013/707/EU (8) godtagelsen af pristilsagnet som ændret (»tilsagnet«) i de endelige foranstaltningers anvendelsesperiode. Bilaget til denne afgørelse indeholder en liste over de eksporterende producenter, hvis tilsagn blev godtaget, bl.a.:

(6)

Ved gennemførelsesafgørelse 2014/657/EU (9) godtog Kommissionen et forslag fra en gruppe eksporterende producenter sammen med CCCME om præcisering af gennemførelsen af tilsagnet for den pågældende vare, der er omfattet af tilsagnet, dvs. moduler og celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina, der i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8541 40 90 (Taric-kode 8541409021, 8541409029, 8541409031 og 8541409039), fremstillet af de eksporterende producenter (»den omfattede vare«). Den antidumping- og udligningstold, der er omhandlet i betragtning 4, benævnes i det følgende under ét sammen med tilsagnet »foranstaltningerne«.

(7)

De eksporterende producenter blev bl.a. enige om ikke at sælge den omfattede vare til den første uafhængige kunde i Unionen under en bestemt mindsteimportpris (»MIP«) inden for det i tilsagnet fastlagte årlige importniveau til Unionen.

(8)

I tilsagnet præciseres det også i en ikke-udtømmende liste, hvad der udgør en misligholdelse af tilsagnet. Denne liste omfatter bl.a. indgåelse af kompenserende ordninger med producenternes kunder og afgivelse af vildledende erklæringer om den pågældende vares oprindelse eller eksportørens identitet.

(9)

De eksporterende producenter forpligtede sig desuden til over for de samme kunder, til hvem de sælger den omfattede vare, ikke at sælge andre varer end de omfattede varer, som de har fremstillet eller handlet, ud over en mindre maksimal procentsats af den samlede salgsværdi af den omfattede vare (»det maksimale parallelle salg«).

(10)

Tilsagnet forpligter også de eksporterende producenter til at forelægge Kommissionen detaljerede oplysninger på kvartalsbasis om deres eksportsalg og videresalg i Unionen (i det følgende benævnt »kvartalsrapporter«). Det indebærer, at oplysningerne i disse kvartalsrapporter skal være fuldstændige og korrekte, og at de indberettede transaktioner fuldt ud er i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne.

(11)

For at sikre, at tilsagnet overholdes, har de eksporterende producenter desuden forpligtet sig til at tillade kontrolbesøg på stedet med henblik på at undersøge, om oplysningerne, der er tilsendt Kommissionen i kvartalsrapporterne, er nøjagtige og fuldstændige og fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig.

(12)

Tilsagnet fastsætter også, at Kommissionen kan trække godtagelsen af tilsagnet tilbage når som helst under dets anvendelsesperiode, hvis overvågning og håndhævelse måtte vise sig umulig at gennemføre i praksis.

(13)

Det fastsættes yderligere i tilsagnet, at Kommissionens godtagelse af tilsagnet er baseret på tillid, og enhver handling, der vil kunne skade det tillidsforhold, der er etableret til Kommissionen, vil berettige til en tilbagetrækning af tilsagnet.

(14)

Sideløbende med overvågningen af tilsagnet efterprøvede Kommissionen oplysninger fra de eksporterende producenter, der var relevante for tilsagnet. Konklusionerne i betragtning 15-32 nedenfor behandler de problemer, der er identificeret for Canadian Solar, ET Solar og ReneSola, og som medfører, at Kommissionen er tvunget til at trække godtagelsen af tilsagnet for disse tre eksporterende producenter tilbage.

(15)

Canadian Solar ydede visse fordele til flere kunder, som ikke var anført i virksomhedens kvartalsrapporter. Kommissionen analyserede disse ikke-indberettede fordele og konkluderede, at Canadian Solar overtrådte sine rapporteringsforpligtelser i henhold til tilsagnet.

(16)

En yderligere analyse af disse ikke-indberettede fordele førte til den konklusion, at Canadian Solar også overtrådte sin forpligtelse til at overholde mindsteimportprisen, da en fratrækning af disse fordele fra salgsprisen i transaktionerne med de pågældende kunder sænkede disse priser til et niveau under MIP.

(17)

Canadian Solar solgte desuden samtidigt moduler, der er omfattet, og moduler, der ikke er omfattet af tilsagnet, til de samme kunder i det samme kalenderår. Dette skete via et storstilet parallelt salg til samme kunde, dels af moduler, der importeres til Unionen uden at have været underlagt foranstaltningerne og derefter oplagret (gennem flere kanaler), dels af den omfattede vare. Dette salg oversteg væsentligt det maksimale parallelle salg, der var tilladt i tilsagnet. Derved overskred Canadian Solar denne grænse.

(18)

Kommissionen analyserede også virkningerne af dette handelsmønster og konkluderede, at der er en høj risiko for krydskompensation, hvis de af tilsagnet omfattede varer og de ikke omfattede varer sælges til de samme kunder, især når salget finder sted i sådanne betydelige mængder.

(19)

Canadian Solar anvendte også i sin forretningsmodel en ikke forretningsmæssigt forbundet producent af originaludstyr (»OEM«). Denne OEM samlede moduler for Canadian Solar i et tredjeland, der angiveligt anvender celler fra et andet tredjeland. Canadian Solars import af moduler fra denne OEM til Unionen er ikke omfattet af tilsagnet, da tilsagnet kun omfatter direkte salg fra Kina til Unionen. Denne import og dette salg samt OEM falder derfor uden for anvendelsesområdet for Kommissionens overvågning.

(20)

Kommissionen analyserede virkningerne af dette handelsmønster med hensyn til, om tilsagnet var praktisk muligt at gennemføre. Kommissionen konkluderede, at selv om det finder sted i beskedent omfang, gør denne OEM overvågningen af tilsagnet fra Canadian Solar praktisk umuligt at gennemføre.

(21)

ET Solar solgte den af tilsagnet omfattede vare som en del af salget af komplette solfangerparker. Importen af den omfattede vare til Unionen blev opført i et ET Solars kvartalsrapporter, dog ikke salget af moduler til solfangerparker eller dele af solfangerparker. ET Solar var dog i henhold til tilsagnet forpligtet til at indberette dette salg. Ved salg af en solfangerpark solgte ET Solar en række varer og tjenester: de installerede moduler i parken, det resterende udstyr, der var nødvendigt for parken, og etableringen af parken samt tilkoblingen til nettet.

(22)

Endvidere udgør salget af komplette solfangerparker et parallelt salg af den af tilsagnet omfattede vare og de varer og tjenester, som ikke er omfattet, til de samme kunder. Sådanne salg oversteg væsentligt det maksimale parallelle salg, der var tilladt i tilsagnet. Derved overskred ET Solar den maksimale grænse.

(23)

Kommissionen analyserede også virkningerne af dette handelsmønster og konkluderede, at der er en høj risiko for krydskompensation, hvis de af tilsagnet omfattede varer og de ikke omfattede varer sælges til de samme kunder, især når salget finder sted i sådanne betydelige mængder.

(24)

Desuden kan ET Solar ikke dokumentere, at MIP er overholdt i salget af komplette solfangerparker, da der ikke er nogen særskilt salgspris for modulerne, da kunden kun betaler en samlet pris for installationen, og der ikke blev leveret en yderligere troværdig opdeling af prisen på moduler, andet udstyr og tjenester.

(25)

Endelig analyserede Kommissionen virkningerne af dette handelsmønster og konkluderede også, at det gør overvågningen af ET Solars tilsagn umuligt i praksis.

(26)

ReneSolas forretningsmodel bygger ud over virksomhedens anvendelse af egen produktionskapacitet i Kina på et omfattende netværk af ikke forretningsmæssigt forbundne OEM'er i tredjelande og i Unionen til samlingen af moduler for ReneSola. Disse OEM'er anvender celler af forskellig oprindelse, herunder celler med oprindelse i eller afsendt fra Kina. Cellerne importeres til tredjelande og til Unionen i en række tilfælde gennem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der har hjemsted i forskellige tredjelande.

(27)

Importen af moduler fra disse OEM'er i tredjelande og salget i Unionen af moduler, der er samlet af OEM'er, er ikke omfattet af tilsagnet, da det kun tillader direkte salg fra Kina til Unionen. Denne import og dette salg samt OEM'erne falder derfor uden for anvendelsesområdet for Kommissionens overvågning.

(28)

Endelig analyserede Kommissionen virkningerne af dette handelsmønster og konkluderede, at det gør overvågningen af ReneSolas tilsagn umuligt i praksis.

(29)

Desuden leverede ReneSola i sine kvartalsrapporter vildledende oplysninger om transaktioner til en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen. Den forretningsmæssigt forbundne importørs registrering af transaktioner, der blev kontrolleret på stedet, stemmer ikke overens med det eksportsalg, som ReneSola har indberettet til Kommissionen i henhold til tilsagnet. Ved yderligere kontrol blev det fastslået, at ReneSola ikke har indberettet annulleringer eller ændringer af et stort antal forsendelser til denne forretningsmæssigt forbundne importør.

(30)

Kommissionen analyserede disse uoverensstemmelser mellem ReneSolas tilsagnsrapporter og de faktiske salgstransaktioner og konkluderede, at ReneSola har overtrådt sine rapporteringsforpligtelser i henhold til tilsagnet.

(31)

Konstateringen af misligholdelse af tilsagnet og det forhold, at det var praktisk umuligt at gennemføre tilsagnet for Canadian Solar, ET Solar og ReneSola, betyder, at godtagelsen af tilsagnet for disse tre eksporterende producenter skal trækkes tilbage, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 7 og 9, antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 7 og 9, og tilsagnsbetingelserne.

(32)

Kommissionen analyserede desuden virkningerne af Canadian Solars, ET Solars og ReneSolas handlinger som anført i betragtning 15-30 ovenfor på det tillidsforhold, der er etableret til Kommissionen ved godtagelsen af tilsagnet. Kommissionen konkluderede, at kombinationen af disse handlinger skadede tillidsforholdet til disse tre eksporterende producenter. Således berettiger denne akkumulering af overtrædelser også tilbagetrækningen af godtagelserne af tilsagnet for disse tre eksporterende producenter i henhold til tilsagnsbetingelserne.

(33)

Det er fastsat i tilsagnet, at en enkelt eksporterende producents misligholdelse ikke automatisk medfører tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet for alle eksporterende producenter. I et sådant tilfælde skal Kommissionen vurdere virkningen af den pågældende misligholdelse i forbindelse med muligheden for den praktiske gennemførelse af tilsagnet med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(34)

Kommissionen har derfor vurderet konsekvenserne af Canadian Solars, ET Solars og ReneSolas misligholdelse i forbindelse med muligheden for den praktiske gennemførelse af tilsagnet med virkning for alle de eksporterende producenter og CCCME.

(35)

Ansvaret for disse misligholdelser ligger udelukkende hos de tre omhandlede eksporterende producenter; overvågningen og kontrollen har ikke afsløret nogen systematisk misligholdelse hos et større antal eksporterende producenter eller CCCME.

(36)

Kommissionen konkluderer derfor, at tilsagnet overordnet set ikke er påvirket, og at der ikke er nogen grund til at trække godtagelsen af tilsagnet for alle de eksporterende producenter og CCCME tilbage.

(37)

De interesserede parter fik lejlighed til at blive hørt og til at fremsætte bemærkninger i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9. Canadian Solar, ET Solar og ReneSola fremsendte bemærkninger og er blevet hørt. CCCME deltog også i høringerne. Der blev fremsat bemærkninger fra en sammenslutning, der repræsenterer importører og brugere af den omfattede vare, og fra en sammenslutning, der repræsenterer EU-producenterne af solcellemoduler og celler.

(38)

Canadian Solar bestred, at virksomheden havde undladt at indberette visse fordele, som den havde givet flere kunder, og at den derigennem havde overtrådt MIP. Den gjorde gældende, at den ikke var forpligtet til at indberette sådanne fordele af tre årsager:

(39)

For det første er disse fordele en del af salgs-, administrations- og andre generalomkostninger (»SA&G«) for dens kinesiske virksomhed, og eventuelle SA&G kan ikke samtidig udgøre en fordel for køberne af den omfattede vare. Disse kategorier udelukker gensidigt hinanden.

(40)

For det andet bør kun fordele fra forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen indberettes og fratrækkes salgsprisen som fordele på grundlag af de retningslinjer, der er udstedt af Kommissionens tjenestegrene.

(41)

For det tredje udgør disse udgifter i hvert fald ikke en fordel for køberne af den omfattede vare, da betalingerne svarer til markedsværdien af de leverede ydelser.

(42)

Kommissionen afviser disse argumenter, da Canadian Solar var forpligtet til at indberette enhver fordel, der gives til kunder, men havde undladt at gøre dette. Afvisningen begrundes, som følger:

(43)

For det første er der ikke anført nogen undtagelse i tilsagnet for fordele, der er anført som SA&G. Faktisk kan SA&G samtidig være en fordel for køberen, når denne modtager betaling for en omkostning, der er klassificeret som SA&G.

(44)

For det andet forudsætter Canadian Solars argument, at betalingerne faktisk svarer til markedsværdien af de leverede ydelser. Canadian Solar har ikke leveret tilstrækkelige beviser i denne henseende. Dertil kommer, at selv hvis de svarede til markedsværdien, hvilket ikke er tilfældet, betyder dette ikke, at betalinger på grundlag af en sådan klassificering ikke medfører en fordel for modtageren, i dette tilfælde Canadian Solars kunde, når der er en klar forbindelse mellem et køb af en ydelse og salg af den omfattede vare.

(45)

For det tredje citerer Canadian Solar retningslinjerne fra Kommissionens tjenestegrene taget ud af deres sammenhæng. I modsætning til Canadian Solars opfattelse udgør disse udgifter en fordel for køberne. Den omstændighed, at de kun er nævnt som fordele i et svar på et spørgsmål vedrørende forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen, kan ikke påberåbes til modsætningsvis at slutte, at sådanne udgifter, der afholdes af den kinesiske virksomhed, udgør fordele. Der er ingen økonomisk eller juridisk grund til at behandle sådanne udgifter for den kinesiske virksomhed anderledes end den samme type udgifter for de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen.

(46)

For det fjerde indeholder den vejledning, der er udsendt af Kommissionens tjenestegrene, en ansvarsfraskrivelse, som anfører, at den ikke binder Kommissionen, og at svarene i retningslinjerne fra Kommissionens tjenestegrene er ikke individuelt tilpassede, men er baseret på begrænsede oplysninger. Af disse grunde har vejledningen ikke bindende værdi for Kommissionen.

(47)

Kommissionen bibeholder derfor sin konklusion om, at Canadian Solar overtrådte sin indberetningsforpligtelse i henhold til tilsagnet, og at den også overtrådte sin forpligtelse til at overholde MIP, da en fratrækning af disse fordele fra salgsprisen i forbindelse med transaktionerne med de pågældende kunder sænkede disse priser til et niveau under MIP.

(48)

Canadian Solar forsvarede også sit parallelle salg af varer, der er omfattet, og varer, der ikke er omfattet af tilsagnet, til de samme kunder, og som lå over det maksimale parallelle salg, der var tilladt i tilsagnet.

(49)

Canadian Solar gjorde denne ret gældende efter ikrafttrædelsen af tilsagnet, idet den solgte først sine lagervarer, der hovedsageligt havde oprindelse i Kina, og som var importeret og toldbehandlet uden at have været underlagt foranstaltningerne og derefter oplagret. Først da lagret var opbrugt, solgte Canadian Solar varer, der er omfattet af tilsagnet, til de samme kunder.

(50)

Canadian Solar gør endvidere gældende, at man aldrig solgte varer til kunder, der købte OEM-moduler, som var fremstillet i og afsendt fra tredjelande og omfattet af tilsagnet.

(51)

Desuden henviser Canadian Solar til et vejledende dokument udstedt af CCCME, i henhold til hvilket celler og moduler ud over dem, der var omfattet af tilsagnet, ikke kvalificeres som »enhver anden type vare, der er fremstillet eller forhandlet af virksomheden«. Virksomheden hævder, at det først var ved en e-mail af 12. december 2013, at Kommissionens tjenestegrene forklarede det modsatte.

(52)

Endelig gjorde Canadian Solar gældende, at salget af varer, der er importeret og toldbehandlet uden at have været underlagt foranstaltningerne og derefter oplagret, er fritaget fra forpligtelserne i tilsagnet, at virksomheden havde solgt moduler, som ikke var omfattet af tilsagnet, til en pris, der svarer til MIP, og at den først solgte sin lagerbeholdning og derefter den omfattede vare. Af disse grunde er der ifølge virksomheden ingen risiko for krydskompensation.

(53)

Kommissionen kan ikke acceptere disse argumenter. Af de årsager, der er fremført i betragtning 46 ovenfor, er den vejledning, som Canadian Solar henviser til, ikke bindende for Kommissionen. Det fremgår af ordlyden af og den generelle struktur i tilsagnet, at den eksporterende producent til en og samme kunde ikke kan sælge celler og moduler, der er omfattet af tilsagnet, og celler og moduler, som ikke er omfattet tilsagnet, i et omfang over det maksimale parallelle salg, der er tilladt i tilsagnet.

(54)

Det gælder også for situationer, hvor modulerne blev importeret og toldbehandlet uden at have været underlagt foranstaltningerne og derefter oplagret. I tilfælde af et parallelt salg af moduler er risikoen for krydskompensation endnu større end ved et parallelt salg af andre varer.

(55)

Kommissionen er ikke forpligtet til at bevise eksistensen af krydskompensation, men skal kun påvise, at der er risiko for krydskompensation ved en bestemt eksporterende producent. Bestemmelserne i tilsagnet tager sigte på at forhindre muligheden for krydskompensation, da det er umuligt at overvåge, til hvilken pris varer, som ikke var omfattet af tilsagnet, sælges. Endelig skabte e-mailen af 12. december 2013 ikke en ny retlig situation, men bekræftede kun tilsagnets ordlyd.

(56)

Canadian Solar har bekræftet i sit indlæg efter høringen, at virksomheden i 2013 solgte moduler, der blev importeret og toldbehandlet uden at have været underlagt foranstaltningerne og derefter oplagret, til de samme kunder, til hvem den ligeledes det samme år havde solgt den pågældende vare, og at værdien af det tidligere salg er mere end marginal. Hvad angår argumentet om, at Canadian Solar først solgte disse moduler og derefter den omfattede vare, bemærker Kommissionen, at tilsagnet ikke indeholder nogen undtagelse vedrørende rækkefølgen af salget. Kommissionen afviser derfor denne påstand.

(57)

Canadian Solar gjorde ligeledes gældende, at virksomheden importerede og videresolgte begrænsede mængder af OEM-moduler efter ikrafttrædelsen af tilsagnet, og at virksomheden i mellemtiden var ophørt med at købe disse varer til EU-markedet.

(58)

Faktisk bekræftede Canadian Solar, at OEM-strategien er blevet udviklet for at tilpasse virksomhedens forretningsmodeller til tilsagnet, fordi OEM-modulerne blev anvendt til salg af moduler i samlesæt, hvor værdien af de øvrige varer i sættet overstiger det maksimale parallelle salg, der er tilladt i tilsagnet.

(59)

Desuden gjorde Canadian Solar gældende, at den ikke solgte OEM-moduler til kunder, som købte moduler, der var omfattet af tilsagnet. Endelig hævder Canadian Solar, at tilsagnet ikke udtrykkeligt forbyder salg af OEM-moduler.

(60)

Kommissionen afviser disse argumenter. Selv om tilsagnet ganske vist ikke udtrykkeligt henviser til salget af OEM-moduler, er salg af sådanne OEM-moduler ikke omfattet af tilsagnet, jf. betragtning 19. Dermed falder OEM-salget uden for anvendelsesområdet for Kommissionens overvågning.

(61)

Desuden anføres det klart i tilsagnet, at en ændring af handelsmønstret over for Unionen uden anden økonomisk begrundelse end undgåelse af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger er en misligholdelse af tilsagnet.

(62)

I denne henseende udgjorde Canadian Solars import og videresalg af OEM-moduler til Unionen en ændring i handelsmønstret, som skal tilpasse handelsmønsteret for at omgå betingelserne i tilsagnet.

(63)

Endvidere indeholder antidumpinggrundforordningen og antisubsidiegrundforordningen ingen krav om en minimumsprocentdel af salget i vurderingen af, om der er tale om en misligholdelse af et tilsagn.

(64)

Derfor fastholder Kommissionen sin konklusion om, at selv om det er begrænset, gjorde dette OEM-salg overvågningen af Canadian Solars tilsagn praktisk umuligt og udgør desuden en misligholdelse af tilsagnet, da det ændrede Canadian Solars handelsmønster.

(65)

Endelig har Canadian Solar gjort gældende, at virksomheden altid har overholdt de gældende regler, og at den traf alle rimelige forholdsregler for at omsætte og gennemføre tilsagnet ordentligt. Den fremhæver især, at virksomheden og dennes advokater har sendt mere end 50 anmodninger til Kommissionen og CCCME for at få nærmere oplysninger om virksomhedens overholdelse af tilsagnet, og at den altid har fulgt de råd, der blev givet.

(66)

Canadian Solars bemærkninger ændrer ikke ved den generelle vurdering, at de samlede resultater i relation til Canadian Solar skadede tillidsforholdet til Kommissionen med hensyn til, om Canadian Solars tilsagn var gennemførligt i praksis, og om det som sådan kunne berettige til tilbagetrækningen. Faktisk sigtede Canadian Solars kommercielle strategi på at mindske det praktiske omfang af forpligtelserne i tilsagnet til et minimum, uanset ånden i tilsagnet og behovet for at bevare tillidsforholdet.

(67)

ET Solar præciserede under høringen, at virksomheden ikke havde indberettet salg af den omfattede vare, når dette salg var en del af en solfangerpark. Virksomheden forklarede desuden, at de mange salg, der fandt sted efter ikrafttrædelsen af det pågældende tilsagn, vedrørte moduler, som var blevet toldbehandlet (men ikke solgt) uden at have været underlagt foranstaltninger. Den redegjorde også for en formateringsfejl og for en mindre korrektion. Resultatet var, at forskellen mellem salg registreret i virksomhedens bøger og det indberettede salg kunne anses for ubetydelig.

(68)

ET Solar bekræftede ved samme lejlighed, at den ikke havde undladt at indberette disse påståede marginale salgsmængder til Kommissionen, og at betydelige mængder solcellemoduler var blevet toldbehandlet uden at have været underlagt foranstaltningerne, men ikke solgt inden tilsagnets ikrafttrædelse. Der blev ikke givet nogen forklaring med hensyn til, om dette salg fandt sted til de samme kunder, til hvem den omfattede vare efterfølgende var blevet solgt.

(69)

ET Solar gjorde desuden gældende, at salget af solfangerparker ikke er forbudt i henhold til tilsagnet, da disse er komplekse og integrerede varer, der bør behandles som en enkelt enhed og som sådan ikke falder ind under definitionen af »den omfattede vare«.

(70)

Derfor er ET Solar af den opfattelse, at det maksimale parallelle salg af »andre varer«, som er tilladt i tilsagnet, ikke finder anvendelse på salg af solfangerparker, og at det ikke er nødvendigt at indberette et sådant salg. Samtidig bekræftede virksomheden, at de koncerninterne transaktioner, der resulterer i import af den omfattede vare til Unionen, var blevet indberettet.

(71)

Kommissionen afviser ET Solars argumenter af følgende årsager.

(72)

Omfanget af misligholdelsen er irrelevant. Som nævnt i betragtning 63 indeholder antidumpinggrundforordningen og antisubsidiegrundforordningen ingen krav om en minimumsprocentdel af salget i vurderingen af, om der er tale om en misligholdelse af et tilsagn.

(73)

Desuden er de påståede marginale mængder i betragtning 67 ikke ubetydelige, men svarer til en stor mængde fuldt læssede containere. Desuden kunne ET Solar ikke udelukke, at betydelige mængder solcellemoduler, der var blevet toldbehandlet uden at have været underlagt foranstaltningerne, var blevet solgt til de samme kunder, som også købte den omfattede vare; derfor viser ET Solars forklaringer, at bestemmelserne om risikoen for krydskompensation også er blevet overtrådt.

(74)

Solfangerparker solgt af ET Solar består hovedsagelig af moduler, der er importeret i henhold til tilsagnet. ET Solar var forpligtet til at indberette salget af disse moduler i henhold til tilsagnet. Desuden anføres det klart i tilsagnet, at der uden undtagelse kun kan sælges det maksimalt tilladte parallelle salg af »andre varer« til den samme kunde for at undgå krydskompensation.

(75)

Derfor fastholder Kommissionen sin konklusion om, at ET Solar misligholdt tilsagnet ved at sælge moduler til solfangerparker og ved ikke at indberette dette salg. Følgelig fastholder Kommissionen også konklusionerne om overtrædelsen af MIP og om, at ET Solars tilsagn er umuligt at gennemføre i praksis.

(76)

ReneSola fremførte, at virksomhedens forretningsmodel, i henhold til hvilken den fremstiller moduler, der anvender virksomhedens egen produktionskapacitet i Kina og et omfattende netværk af ikke forretningsmæssigt forbundne OEM'er i tredjelande og i Unionen, ikke er ny, og at den var blevet etableret inden tilsagnets ikrafttrædelse. ReneSola hævdede, at en sådan forretningsmodel ikke var blevet udtrykkeligt forbudt førend i november 2014.

(77)

ReneSola fremførte også, at virksomheden er rede til at forpligte sig til ikke at sælge de moduler, der fremstilles af virksomhedens OEM'er i tredjelande, på EU-markedet.

(78)

ReneSola udtrykte dog interesse med hensyn til at anvende OEM-produktionen i Unionen til salg på EU-markedet. ReneSola tilbød at forenkle sin forretningsmodel for at gøre overvågningen af tilsagnet mulig i praksis.

(79)

For at undgå en potentiel krydskompensation tilbød ReneSola at udvikle interne beskyttelsesanordninger, der forbyder salg fra forskellige kilder til samme virksomhed, til virksomheder i samme koncern eller salg til virksomhedens egne projekter. ReneSola tilbød også at sikre, at virksomhedens OEM-producenter i Unionen samarbejder med Kommissionen.

(80)

Kommissionen afviser disse argumenter af følgende årsager.

(81)

Overvågningen af denne omfattende OEM-forretningsmodel er umulig i praksis, jf. betragtning 26-28. Til trods for de tilsagn, der er afgivet af ReneSola, bliver overvågningen af tilsagnet umulig, hvis der anvendes en OEM i Unionen. OEM-aktiviteterne selv inden for EU falder uden for anvendelsesområdet for tilsagnet, og dermed falder de uden for Kommissionens overvågning.

(82)

ReneSolas argument med »interne beskyttelsesanordninger« blev ikke underbygget af dokumentation og yderligere forklaringer. Desuden indebærer præciseringen i november 2014 ikke, at ReneSolas omfattende OEM-praksis ikke allerede før havde gjort tilsagnet umuligt i praksis. Dette kan illustreres ved, at ReneSola ikke bestrider, at OEM'erne, der befinder sig i tredjelande, i det mindste delvist anvender celler med oprindelse i Kina i deres produktion, som det fremgår af oplysninger fra ReneSola, der blev indsendt forud for kontrolbesøget. Det er praktisk umuligt at overvåge, om moduler, der omfatter disse celler, er blevet leveret til Unionen.

(83)

ReneSola fremsendte også yderligere oplysninger om en bestemt forsendelse, hvortil virksomheden gav vildledende oplysninger i sine kvartalsrapporter. ReneSola fremførte, at dette var utilsigtet og forårsaget af en misforståelse af tilsagnet og måske af forsømmelighed. ReneSola gjorde også gældende, at gennemførelsen af tilsagnet er kompliceret, og anførte, at der er tale om særskilte indberetningsforpligtelser for certifikater og fakturaer i forbindelse med tilsagnet, og både i forbindelse med indberetning og berigtigelse er der flere parter involveret.

(84)

Kommissionen afviser dette argument af følgende årsager.

(85)

ReneSola har ikke korrigeret oplysningerne (annullering eller ændring af overførsler) i sine kvartalsrapporter i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmæssigt forbundne importørs registrering af transaktioner. Derfor afspejler ReneSolas kvartalsrapporter ikke de faktiske salgstransaktioner.

(86)

ReneSola oplyste CCCME om den betydelige forskel på den leverede mængde og det pågældende tilsagnscertifikat og spurgte om, hvordan man kunne berigtige situationen, men først efter Kommissionens besøg på stedet.

(87)

Derfor fastholder Kommissionen sin vurdering af misligholdelsen af ReneSolas tilsagn som følge af en utilstrækkelig og forkert indberetning af salget.

(88)

En interesseret part anmodede Kommissionen om at trække godtagelsen af tilsagnet tilbage for de tre eksporterende producenter med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den første overtrædelse blev dokumenteret, eller i det mindste fra begyndelsen af verifikationsproceduren for at kompensere for tab på EU-budgettet som følge af påståede unddragne importafgifter.

(89)

Kommissionen afviser denne anmodning, da der ikke er nogen grund til at annullere tilsagnsfakturaer, der er udstedt af de tre eksporterende producenter før datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, hvilket kunne berettige en opkrævning af importafgifter med tilbagevirkende kraft.

(90)

En anden interesseret part opfordrede Kommissionen kraftigt til at tillade en overgangsperiode, inden antidumping- og udligningstolden finder anvendelse, for at give importørerne mulighed for på en fornuftig måde at gennemføre eller ophæve eksisterende kontraktmæssige ordninger og finde alternative leverandører.

(91)

Kommissionen afviser denne anmodning, da antidumping- og udligningstolden ved tilbagetrækning af godtagelsen af tilsagnet automatisk finder anvendelse i henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, og der ikke foreligger noget retsgrundlag for en overgangsperiode.

(92)

Importøren er desuden ansvarlig både for betalingen af importafgifter og for lovformeligheden af de dokumenter, som denne fremlægger for toldmyndighederne. Negative konsekvenser som følge af retsstridige handlinger udøvet af importørens medkontrahenter kan ikke bæres af Unionen. Muligheden for, at et pristilsagn kan tilbagetrækkes, er en handelsrisiko i forbindelse med import.

(93)

På trods af ovenstående bemærkninger fastholder Kommissionen sine konklusioner vedrørende misligholdelsen af tilsagnet og konstateringen af, at det er umuligt at gennemføre i praksis for Canadian Solar, ET Solar og ReneSola. Kommissionen fastholder også konklusionen om, at kombinationen af de handlinger, som Canadian Solar, ET Solar og ReneSola har foretaget, og som er anført i betragtning 15-32 ovenfor, har skadet tillidsforholdet til hver af disse tre eksporterende producenter.

(94)

Dette berettiger som sådan tilbagetrækningen af godtagelserne af tilsagnet for disse tre eksporterende producenter i henhold til tilsagnsbetingelserne.

(95)

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, og også i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne konkluderet, at godtagelsen af tilsagnet i forbindelse med Canadian Solar, ET Solar og ReneSola bør trækkes tilbage.

(96)

I henhold til antidumpinggrundforordningens artikel 8, stk. 9, og antisubsidiegrundforordningens artikel 13, stk. 9, finder den endelige antidumpingtold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1238/2013, og den endelige udligningstold, der indførtes ved artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1239/2013, derfor automatisk anvendelse for importen med oprindelse i eller afsendt fra Kina af den pågældende vare, som er fremstillet af Canadian Solar (Taric-tillægskode: B805), ET Solar (Taric-tillægskode: B819) og ReneSola (Taric-tillægskode: B921) fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(97)

Til orientering findes der i tabellen i bilaget til denne forordning en liste over de eksporterende producenter, for hvilke godtagelsen af tilsagnet ved Kommissionens gennemførelsesforordning 2014/657/EU ikke er berørt —

5.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/46

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —