15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/1

(1)

I medfør af artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (3) skal hver medlemsstat sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i medlemsstaten. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, medlemsstaterne kan bruge til at nå dette mål, og det forventes, at denne metode vil bidrage mest til at nå målet. I direktiv 2009/28/EF fremhæves også behovet for energieffektivitet i transportsektoren, som er uomgængelig, fordi det sandsynligvis vil blive stadig vanskeligere at nå et bindende procentmål for energi fra vedvarende energikilder på en bæredygtig måde, hvis den samlede efterspørgsel efter energi til transport forsætter med at stige. Derfor, og fordi energieffektivitet også er vigtig for reduktion af drivhusgasemissionerne, tilskyndes medlemsstaterne og Kommissionen til at medtage flere detaljerede oplysninger om energieffektivitetsforanstaltninger inden for transportsektoren i de rapporter, som de skal indsende i henhold til bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (4) og anden EU-lovgivning af relevans for fremme af energieffektivitet i transportsektoren.

(2)

På baggrund af Unionens mål om en yderligere reduktion af drivhusgasemissionerne og det forhold, at brændstoffer til vejtransport bidrager væsentligt til disse emissioner, skal medlemsstaterne i medfør af artikel 7a, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF (5) kræve, at leverandører af brændstof eller energi reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed med mindst 6 % senest den 31. december 2020 for brændstoffer, der i Unionen anvendes af vejgående køretøjer, mobile ikke-vejgående maskiner og landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs. Iblanding af biobrændstoffer er en af de metoder, som leverandører af fossile brændstoffer kan anvende til at reducere drivhusgasintensiteten for det fossile brændstof, der leveres.

(3)

I direktiv 2009/28/EF fastlægges de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde for at blive medregnet i opfyldelsen af nævnte direktivs mål og få del i de offentlige støtteordninger. Kriterierne omfatter krav om de minimumsbesparelser i drivhusgasemissionen, som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opnå i forhold til fossile brændstoffer. Der er fastlagt tilsvarende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer i direktiv 98/70/EF.

(4)

Hvis græsarealer eller landbrugsjord, som tidligere var bestemt for fødevare- og fodermarkeder, omlægges til produktion af biobrændstoffer, vil efterspørgslen efter andre produkter end brændstoffer stadig skulle imødekommes, enten gennem intensivering af den nuværende produktion eller ved at bringe ikkelandbrugsjord i produktion andre steder. Sidstnævnte tilfælde udgør en indirekte ændring i arealanvendelsen, og når den indebærer omlægning af arealer med store kulstoflagre, kan det resultere i betydelige drivhusgasemissioner. Direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør derfor ændres således, at de omfatter bestemmelser om virkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen, da de nuværende biobrændstoffer hovedsagelig fremstilles af afgrøder på eksisterende landbrugsarealer. Disse bestemmelser bør tage behørigt hensyn til behovet for at beskytte investeringer, der allerede er foretaget.

(5)

På grundlag af prognoserne for efterspørgsel efter biobrændstof, som indberettes af medlemsstaterne, samt skønnene over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for forskellige råprodukter til biobrændstof er det sandsynligt, at drivhusgasemissionerne i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen er betydelige og vil kunne modvirke alle eller nogle af de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås med individuelle biobrændstoffer. Dette skyldes, at næsten hele produktionen af biobrændstoffer i 2020 forventes at komme fra afgrøder, der dyrkes på arealer, som kan anvendes til forsyning af fødevare- og fodermarkederne. For at reducere sådanne emissioner bør der skelnes mellem afgrødegrupper som f.eks. olieholdige afgrøder, sukker og korn og andre stivelsesrige afgrøder. Endvidere er det nødvendigt at tilskynde til forskning i og udvikling af nye avancerede biobrændstoffer, som ikke konkurrerer med fødevareafgrøderne, og at foretage yderligere undersøgelser af forskellige afgrødegruppers virkninger på både direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(6)

Med henblik på at undgå at tilskynde til en bevidst øget produktion af restprodukter fra forarbejdning på bekostning af hovedproduktet bør definitionen af restprodukter fra forarbejdning udelukke restprodukter, som er resultatet af en produktionsproces, som er blevet bevidst ændret i dette øjemed.

(7)

Det forventes, at transportsektoren vil få brug for flydende brændstoffer fra vedvarende energikilder for at reducere sine drivhusgasemissioner. Avancerede biobrændstoffer som f.eks. dem, der fremstilles af affald og alger, giver store besparelser i drivhusgasemissionerne med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen, og de konkurrerer ikke direkte om landbrugsarealer til fødevare- og fodermarkederne. Det er derfor hensigtsmæssigt at tilskynde til mere forskning i og udvikling og større produktion af disse avancerede biobrændstoffer, da de i øjeblikket ikke er kommercielt tilgængelige i store mængder, hvilket delvis skyldes, at de konkurrerer om offentlig støtte med de etablerede biobrændstofteknologier baseret på fødevareafgrøder.

(8)

Det er ønskværdigt allerede i 2020 at nå op på et, i sammenligning med de nuværende forløb, betydeligt højere niveau for avancerede biobrændstoffer i Unionen. Hver medlemsstat bør fremme forbruget af sådanne avancerede biobrændstoffer og søge at nå et minimumsniveau for forbrug på dens område af avancerede biobrændstoffer ved at fastlægge et nationalt mål, som ikke er juridisk bindende, og som den bestræber sig på at nå som led i pligten til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på transportområdet i den pågældende medlemsstat. Såfremt medlemsstaterne har udarbejdet planer for opnåelse af deres nationale mål, bør de offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden for markedet.

(9)

Det er også hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om niveauet for forbruget på deres område af avancerede biobrændstoffer, når de nationale mål fastlægges, og om deres resultater hen imod sådanne nationale mål i 2020, idet der bør offentliggøres en sammenfattende rapport af disse, med henblik på at vurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv for at mindske risikoen for drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen gennem fremme af avancerede biobrændstoffer. Avancerede biobrændstoffer, for hvilke virkningerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen er beskedne, og besparelserne i de samlede drivhusgasemissioner er betydelige, og fremme heraf forventes fortsat at spille en vigtig rolle i forbindelse med dekarboniseringen i transportsektoren og udviklingen af transportteknologier med lave CO2-udledninger efter 2020.

(10)

I sine konklusioner fra den 23. og 24. oktober 2014 understregede Det Europæiske Råd, at det er vigtigt at reducere drivhusgasemissionerne og risiciene i forbindelse med afhængigheden af fossile brændstoffer i transportsektoren inden for 2030-rammen for klima- og energipolitik, og opfordrede Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser af instrumenter og foranstaltninger til en omfattende og teknologineutral tilgang til fremme af emissionsreduktion og energieffektivitet på transportområdet, til elektrisk transport og til vedvarende energikilder på transportområdet også efter 2020.

(11)

Det er også vigtigt, at køreplanen for vedvarende energi for perioden efter 2020, som Kommissionen skal fremlægge i 2018 i overensstemmelse med artikel 23, stk. 9, i direktiv 2009/28/EF, også for transportsektoren, bliver udarbejdet som led i den bredere EU-strategi for energi- og klimarelateret teknologi og innovation, som skal udarbejdes i henhold til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2015. Derfor er det hensigtsmæssigt at evaluere effektiviteten af incitamenterne til at udvikle og anvende avancerede biobrændstofteknologier på et så tidligt tidspunkt, at det sikres, at konklusionerne på denne evaluering fuldt ud bliver taget i betragtning ved udviklingen af køreplanen for perioden efter 2020.

(12)

Forskelle i skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen opstår på baggrund af forskelle vedrørende datainput og de vigtigste antagelser vedrørende landbrugets udvikling, som f.eks. tendenser i landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad, som ikke er under biobrændstofproducenters kontrol. Mens de fleste råprodukter til biobrændstoffer fremstilles i Unionen, forventes de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen for det meste at finde sted uden for Unionen, i områder hvor produktionsforøgelsen sandsynligvis vil blive gennemført med de laveste omkostninger. Navnlig har antagelser vedrørende omdannelse af tropiske skove og dræning af tørvebundsarealer uden for Unionen stor indflydelse på de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er forbundet med produktionen af biodiesel fra olieholdige afgrøder, og det er derfor vigtigt at sikre, at sådanne data og antagelser gennemgås i overensstemmelse med de seneste tilgængelige oplysninger om arealomlægning og afskovning, herunder ved at inddrage de forbedringer, der sker på disse områder gennem de igangværende internationale programmer. Kommissionen bør derfor forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den på grundlag af den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og vurderer mulighederne for at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier.

(13)

For at sikre langsigtet konkurrencedygtighed i de biobaserede industrisektorer og i tråd med Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 med titlen »Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa« og Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa«, der fremmer integrerede og diversificerede bioraffinaderier i hele Europa, bør de udbyggede incitamenter i henhold til direktiv 2009/28/EF fastsættes på en sådan måde, at anvendelsen af biomasseråprodukter, som ikke har en stor økonomisk værdi for andre anvendelser end biobrændstoffer, prioriteres.

(14)

Med større brug af elektricitet fra vedvarende energikilder kan mange af udfordringerne i transportsektoren og i andre energisektorer tackles. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der gives yderligere incitamenter for at stimulere brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder i transportsektoren, og for at øge multiplikationsfaktorerne for beregningen af bidraget fra elektricitet fra vedvarende energikilder, der forbruges af elektrificeret jernbanetransport og elektriske vejkøretøjer, så deres udbredelse og markedspenetration øges. Endvidere er det hensigtsmæssigt at overveje yderliggere foranstaltninger til at tilskynde til energieffektivitet og energibesparelser i transportsektoren.

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (6) er med til at bringe Unionen tættere på at blive et »genanvendelsessamfund«, idet det tilstræbes dels at undgå affaldsproduktion, dels at anvende affald som en ressource. Affaldshierarkiet fastlægger generelt en prioritetsorden for, hvad der samlet udgør den bedste miljømæssige valgmulighed inden for affaldslovgivningen og -politikken. Medlemsstaterne bør støtte brugen af genanvendelige materialer i overensstemmelse med affaldshierarkiet og med henblik på at blive et genanvendelsessamfund og, når det er muligt, undlade at støtte lossepladsdeponering eller forbrænding af sådanne genanvendelige materialer. Nogle af de råprodukter, der udgør en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan betragtes som affald. De kan dog stadig bruges til andre formål, som ville udgøre en højere prioritet end energiudnyttelse i det affaldshierarki, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne lægger behørig vægt på affaldshierarkiprincippet i forbindelse med eventuelle tilskyndelsesforanstaltninger til fremme af biobrændstoffer med en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen eller eventuelle foranstaltninger til at mindske incitamenterne til svig i forbindelse med produktionen af sådanne biobrændstoffer, så incitamenter til at anvende sådanne råprodukter til biobrændstof ikke modvirker indsatsen for at begrænse affald eller øge genanvendelse og en effektiv og bæredygtig anvendelse af de disponible ressourcer. Medlemsstaterne kan medtage de foranstaltninger, som de træffer i denne henseende, i deres rapportering i henhold til direktiv 2009/28/EF.

(16)

De minimumstærskler for besparelser i drivhusgasemissioner, der gælder for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes for at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer i anlæg med lav præstation for så vidt angår besparelser i drivhusgasemissioner. Med en sådan forhøjelse beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/28/EF.

(17)

For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at begrænse den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, uden at den overordnede anvendelse af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler begrænses. I overensstemmelse med artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) berører det, at der fastlægges en grænse på EU-plan, ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge lavere grænser for den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF.

(18)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge at anvende denne grænse på den mængde af biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF.

(19)

I overensstemmelse med behovet for at begrænse mængden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, bør medlemsstaterne tilstræbe at udfase støtte til forbrug af sådanne biobrændstoffer og flydende biobrændsler på niveauer, der overskrider denne grænse.

(20)

Begrænsningen af den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF, berører ikke medlemsstaternes frihed til at fastlægge deres eget forløb med hensyn til at overholde den fastsatte andel af konventionelle biobrændstoffer inden for det overordnede mål på 10 %. Derfor vil der fortsat være fuldstændig åben adgang til markedet for biobrændstoffer, der produceres af anlæg, som er i drift før udgangen af 2013. Nærværende direktiv berører således ikke de berettigede forventninger hos driftslederne på sådanne anlæg.

(21)

De foreløbige gennemsnitsværdier for skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen bør indgå i brændstofleverandørernes og Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer i henhold til direktiv 98/70/EF såvel som i Kommissionens rapportering af drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler i henhold til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, som ikke fører til yderligere efterspørgsel efter jordarealer, f.eks. råprodukter fra affald, bør tildeles en nulemissionsfaktor.

(22)

Der kan forekomme risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis dedikerede nonfood-afgrøder, der primært dyrkes til energiformål, bliver dyrket på eksisterende landbrugsarealer, der anvendes til produktion af fødevarer og foder. Sammenlignet med fødevare- og foderafgrøder kan sådanne dedikerede afgrøder, der primært dyrkes til energiformål, dog give højere udbytte og have potentiale til at bidrage til genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede. På trods af dette er der kun begrænsede oplysninger om fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fra sådanne dedikerede energiafgrøder og om deres faktiske indvirkning på ændringerne i arealanvendelsen. Derfor bør Kommissionen også overvåge og regelmæssigt rapportere om situationen for fremstilling og forbrug i Unionen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet af sådanne dedikerede afgrøder og overvåge og rapportere om de dermed forbundne virkninger. De eksisterende projekter i Unionen bør identificeres og anvendes til at forbedre informationsgrundlaget for en mere dybdegående analyse af både risici og fordele med hensyn til miljømæssig bæredygtighed.

(23)

Udbytteforøgelser i landbrugssektorer ved hjælp af intensiveret forskning, teknologisk udvikling og vidensoverførsel ud over de niveauer, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været produktivitetsfremmende ordninger for biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder, og dyrkning af endnu en årlig afgrøde på arealer, hvor der tidligere kun blev dyrket én årlig afgrøde, kan bidrage til at modvirke indirekte ændringer i arealanvendelsen. I det omfang modvirkningen af indirekte ændringer i arealanvendelsen på nationalt plan eller projektplan som følge heraf kan kvantificeres, vil foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, kunne afspejle sådanne produktivitetsforbedringer både i form af lavere anslåede emissionsværdier i forbindelse med indirekte ændringer i arealanvendelsen og i form af bidraget fra biobrændstoffer baseret på fødevare- og foderafgrøder til den andel af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren, der skal nås i 2020.

(24)

Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at give Kommissionen mandat til at kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt i henhold til artikel 7c, stk. 6, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.

(25)

For at bidrage til et velfungerende indre marked bør det afklares, på hvilke betingelser princippet om gensidig anerkendelse finder anvendelse mellem alle ordninger for kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler i overensstemmelse med direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF.

(26)

En tilgang baseret på god forvaltningsskik og rettigheder, under overholdelse af samtlige menneskerettigheder, til indsatsen omkring fødevare- og ernæringssikkerhed på alle niveauer er af afgørende betydning, og der bør tilstræbes sammenhæng mellem forskellige politikker i tilfælde af negative indvirkninger på fødevare- og ernæringssikkerheden. I denne sammenhæng er forvaltning og sikring af ejendomsret og brugsret til jord af særlig stor betydning. Derfor bør medlemsstaterne respektere principperne om ansvarlig investering i landbrug og fødevaresystemer som godkendt af Levnedsmiddel- og Landsbrugsorganisationens Komité for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) i oktober 2014. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte gennemførelsen af de vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed som vedtaget af CFS i oktober 2013.

(27)

Biobrændstoffer fremstillet af fødevare- og foderafgrøder er generelt forbundet med risici for indirekte ændringer i arealanvendelsen, men der er også undtagelser. Medlemsstaterne og Kommissionen bør fremme udviklingen og brugen af ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, der er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis biobrændstofproduktionen svarer til den ekstra produktionsmængde, der er opnået ved at investere i bedre produktivitet ud over de niveauer, der ellers ville være nået uden sådanne produktivitetsfremmende ordninger, eller hvis biobrændstofproduktionen sker på jord, hvor der er sket en direkte ændring i arealanvendelsen uden væsentlige negative følger for de økosystemtjenester, som denne jord leverede i forvejen, herunder beskyttelse af kulstoflagre og biodiversitet. Medlemsstaterne og Kommissionen bør udforske muligheden for at fastsætte kriterier for identificering og certificering af sådanne ordninger, der pålideligt kan dokumentere, at en given mængde råprodukter til biobrændstof, som er fremstillet i et givet projekt, ikke har ført til forskydning af produktion til andre formål end at fremstille biobrændstoffer, og at sådanne råprodukter til biobrændstof blev fremstillet i overensstemmelse med Unionens bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. Kun den mængde råprodukter, der svarer til den faktiske begrænsning af forskydningen, der opnås gennem ordningen, kan tages i betragtning.

(28)

Det er hensigtsmæssigt at tilpasse reglerne for anvendelsen af standardværdier for at sikre ligebehandling for producenter, uanset hvor produktionen finder sted. Mens tredjelande kan anvende standardværdier, skal EU-producenterne anvende faktiske værdier, hvis disse overstiger standardværdierne, eller medlemsstaten ikke har forelagt en rapport, hvilket øger deres administrative byrde. Derfor bør de nuværende regler forenkles, så anvendelsen af standardværdier ikke er begrænset til de områder i Unionen, der er optaget på de lister, der er omhandlet i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7d, stk. 2, i direktiv 98/70/EF.

(29)

Som følge af TEUF's ikrafttræden bør de beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold til direktiv 2009/28/EF og 98/70/EF, tilpasses til artikel 290 og 291 i TEUF.

(30)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (7).

(31)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 98/70/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og tilpasningen af de tilladte analysemetoder for brændstofspecifikationer og af den tilladte damptryksafvigelse for benzin, der indeholder bioethanol, såvel som fastlæggelsen af standardværdier for drivhusgasemissioner for så vidt angår vedvarende flydende eller gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål.

(32)

For at muliggøre tilpasningen af direktiv 2009/28/EF til den tekniske og videnskabelige udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår eventuelle tilføjelser til listen over de råprodukter til biobrændstoffer og brændstoffer, hvis bidrag til målet i artikel 3, stk. 4, i nævnte direktiv bør anses for at være det dobbelte af deres energiindhold, og tillige for så vidt angår tilføjelsen af de skønnede typiske værdier og standardværdier for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt for så vidt angår tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer som anført i bilag III til direktiv 2009/28/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling.

(33)

Det er særlig vigtigt, at Kommissionen ved anvendelsen af 98/70/EF og 2009/28/EF gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(34)

Kommissionen bør på grundlag af den bedste og seneste tilgængelige videnskabelige dokumentation revurdere effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse indvirkningerne af drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og overveje måder, hvorpå disse indvirkninger kan mindskes yderligere.

(35)

Det er vigtigt, at Kommissionen hurtigst muligt fremlægger et omfattende forslag til en omkostningseffektiv og teknologineutral politik for perioden efter 2020 for at skabe et langsigtet perspektiv for investeringer i bæredygtige biobrændstoffer med lav risiko for at forårsage indirekte ændringer i arealanvendelsen og i andre midler til dekarbonisering af transportsektoren.

(36)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(37)

Målene for dette direktiv, nemlig at sikre et indre marked for brændstof til vejtransport og mobile ikke-vejgående maskiner og sikre overholdelse af visse mindstekrav til miljøbeskyttelsen ved brug af dette brændstof, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(38)

Direktiv 98/70/EØF og 2009/28/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»10)   »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

11)   »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

12)   »biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b

13)   »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

14)   »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.«.

2)

Artikel 7a ændres således:

3)

Artikel 7b ændres således:

4)

Artikel 7c ændres således:

5)

Artikel 7d ændres således:

6)

I artikel 7e, affattes stk. 2 således:

»2.   De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes med henblik på såvel direktiv 2009/28/EF som nærværende direktiv.«.

7)

Artikel 8 ændres således:

8)

Artikel 8a, stk. 3, affattes således:

»3.   I lyset af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi, kan Europa-Parlamentet og Rådet revidere grænsen for indholdet af MMT i brændstoffer, jf. stk. 2, på grundlag af et lovgivningsforslag fra Kommissionen.«.

9)

I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende litra:

10)

Artikel 10 ændres som følger:

11)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 10a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.   Den i artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7a, stk. 6, artikel 7d, stk. 7, og artikel 10, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

12)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (9).

2.   I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

13)

Bilag IV ændres, og bilag V tilføjes i overensstemmelse med bilag I til dette direktiv.

1)

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»p)   »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (10). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition

q)   »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia)

r)   »lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald

s)   »celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald

t)   »restprodukt fra forarbejdning«: et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det

u)   »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse«: flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport

v)   »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning

w)   »biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i artikel 17.

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).«."

2)

Artikel 3 ændres således:

3)

Artikel 5, stk. 5, affattes således:

»5.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25a vedrørende tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, til den videnskabelige og tekniske udvikling.«.

4)

Artikel 6, stk. 1 og 2, affattes således:

»1.   Medlemsstaterne kan aftale og indføre ordninger med henblik på statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:

2.   Ordningerne i denne artikels stk. 1 kan for så vidt angår artikel 3, stk. 1, 2 og 4, have en varighed af et eller flere år. De meddeles Kommissionen senest tre måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvori de er gyldige. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, det drejer sig om.«.

5)

Artikel 17 ændres således:

6)

Artikel 18 ændres således:

7)

Artikel 19 ændres således:

8)

Artikel 21 udgår.

9)

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit, ændres således:

10)

Artikel 23 ændres således:

11)

Artikel 25 affattes således:

»Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.   Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget for Vedvarende Energikilder. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

2.   I spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Afgiver udvalgene ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«."

12)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 25a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. oktober 2015.

3.   Den i artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 5, stk. 5, og artikel 19, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«.

13)

Bilag V ændres, og bilag VIII og IX tilføjes i overensstemmelse med bilag II til dette direktiv.

a)

vurderer effektiviteten af de foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, med hensyn til at begrænse drivhusgasemissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler. I den forbindelse skal rapporten også indeholde de senest tilgængelige oplysninger med hensyn til de vigtigste antagelser, der har indflydelse på resultaterne af modelleringen af drivhusgasemissionerne som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i tilknytning til produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, herunder de målte tendenser i forbindelse med landbrugets udbytte og produktivitet, allokering til biprodukter og konstaterede globale ændringer i arealanvendelsen samt afskovningsgrad og de mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, idet interessenterne inddrages i denne gennemgang.

b)

vurderer effektiviteten af incitamenterne for biobrændstoffer af råprodukter, hvortil der ikke anvendes jordarealer, og fra nonfoodafgrøder i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 2009/28/EF, herunder hvorvidt Unionen som helhed forventes at forbruge et energiindhold på 0,5 procentpoint for andelen af energi fra vedvarende kilder inden for alle former for transport i 2020, der kommer fra biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, og fra andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A

c)

vurderer indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biomasse på de sektorer, der anvender biomasse

d)

vurderer muligheden for at fastsætte kriterier for identificering og certificering af biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, der produceres i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne som fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF, med henblik på ajourføring af bilag V til direktiv 98/70/EF og bilag VIII til direktiv 2009/28/EF, hvis det er relevant

e)

vurderer mulige økonomiske og miljømæssige fordele og risici ved øget produktion og brug af dedikerede nonfoodafgrøder, der primært dyrkes til energiformål, idet den også bruger data i forbindelse med eksisterende projekter

f)

vurderer den relative andel af bioethanol og biodiesel på EU-markedet og andelen af energi fra vedvarende kilder i benzin. Kommissionen vurderer også de drivkræfter, der påvirker andelen af energi fra vedvarende kilder, der bruges i benzin, såvel som eventuelle hindringer for ibrugtagningen. Vurderingen skal omfatte omkostninger, brændstofstandarder, infrastruktur og klimaforhold. Hvis det er relevant, kan Kommissionen fremsætte henstillinger om, hvordan eventuelle hindringer kan afhjælpes, og

g)

fastlægger hvilke medlemsstater, der har valgt at anvende grænsen for den mængde biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, der medregnes i opfyldelsen af målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF, og hvorvidt der er opstået problemer med at gennemføre eller nå målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF. Kommissionen vurderer også, i hvilket omfang biobrændstoffer fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, bliver leveret for at nå målet i artikel 7a i direktiv 98/70/EF ud over de niveauer, som kan bidrage til opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF. Vurderingen skal omfatte en evaluering af virkningerne af de indirekte ændringer i arealanvendelsen og af omkostningseffektiviteten af medlemsstaternes tilgang.

a)

at indføre faktorer for de justerede skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen i de relevante bæredygtighedskriterier fastsat i direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF

b)

at træffe yderligere foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig, herunder yderligere foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan

c)

at fremme bæredygtige biobrændstoffer efter 2020 på en teknologineutral måde i forbindelse med 2030-rammen for klima- og energipolitik.

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/30

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 forordning (EU) nr. 269/2014.

(2)

På grundlag af en gennemgang foretaget af Rådet bør oplysningerne i bilaget ændres, og oplysningerne om én afdød person bør udgå.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 bør ændres i overensstemmelse hermed —

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/63

(1)

CCP'er intervenerer mellem modparter i de aftaler, som handles på et eller flere finansielle markeder. Disse modparters kreditrisiko reduceres gennem sikkerhedsstillelse, som beregnes til at dække eventuelle tab ved misligholdelse. CCP'er accepterer kun særdeles likvide aktiver, sædvanligvis kontanter, som sikkerhedsstillelse for at opfylde krav om variationsmarginer med henblik på at kunne sikre en hurtig realisering i tilfælde af misligholdelse.

(2)

Pensionsordninger er i mange medlemsstater aktive deltagere på OTC-derivatmarkederne. Pensionsordningerne begrænser imidlertid normalt deres kontantbeholdninger og har i stedet højere forrentede investeringer, som f.eks. værdipapirer, for at sikre et solidt afkast til pensionister. Enheder, der forvalter pensionsordninger, hvis hovedformål det er at tilvejebringe pensionsydelser, normalt i form af livsvarige udbetalinger, men også som ophørende udbetalinger eller udbetalinger i form af et engangsbeløb, afsætter typisk mindst muligt i kontante midler for at opnå størst mulig effektivitet og størst muligt afkast for deres forsikringstagere. Hvis disse enheder blev pålagt at cleare OTC-derivataftaler centralt, ville det derfor føre til, at en betydelig andel af deres aktiver skulle frigøres til kontante midler, således at de kan opfylde CCP'ernes løbende marginkrav.

(3)

Den i artikel 4 fastsatte clearingforpligtelse finder derfor i henhold til artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 i tre år efter nævnte forordnings ikrafttrædelse ikke anvendelse på OTC-derivataftaler, der ved objektiv måling kan godtgøres at reducere investeringsrisici, der er direkte forbundet med den finansielle solvens for pensionsordninger. Overgangsperioden gælder også for enheder, der er etableret med det formål at yde kompensation til medlemmer af pensionsordninger i tilfælde af misligholdelse.

(4)

Med henblik på en nøje vurdering af den aktuelle situation udarbejdede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 85, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012 en rapport for at kunne skønne, hvorvidt CCP'erne har udfoldet de fornødne bestræbelser for at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed som variationsmarginer. Med henblik på at foretage denne vurdering bestilte Kommissionen en referenceundersøgelse af løsninger til pensionsordningers overførsel af ikke-kontant sikkerhed til centrale modparter samt af virkningen af at fjerne undtagelsen i mangel af en løsning, dvs. faldet i pensionsindtægten for pensionsmodtagerne under de berørte pensionsordninger.

(5)

I overensstemmelse med resultaterne af rapporten mener Kommissionen, at CCP'erne ikke har udfoldet de fornødne bestræbelser for at udvikle hensigtsmæssige tekniske løsninger på dette tidspunkt, og at den skadelige virkning af den centrale clearing af OTC-derivataftaler for fremtidige pensionisters pensionsydelser fortsat er uændret.

(6)

Den i artikel 89, stk. 1, i forordning (EU) nr. 648/2012 omhandlede treårige periode bør derfor forlænges med to år.

(7)

Denne forordning bør træde i kraft hurtigst muligt, således at forlængelsen af de nuværende overgangsperioder kan finde sted, før eller umiddelbart efter at de udløber. En senere ikrafttrædelse kunne føre til retsusikkerhed for pensionsordninger om, hvorvidt de har behov for at gå i gang med at forberede kommende clearingforpligtelser —

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/65

(1)

I overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU) nr. 1303/2013 tages der hensyn til indtægter skabt af operationer, når det offentlige bidrag beregnes.

(2)

Ifølge forordning (EU) nr. 1303/2013 kan faste procenttakster anvendes for operationer inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren uden at beregne den diskonterede nettoindtægt.

(3)

På grundlag af historiske data bør den faste takst for nettoindtægter inden for forsknings-, udviklings- og innovationssektoren fastsættes til 20 % for at undgå overfinansiering og markedsforvridninger —

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/67

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 3. september 2015 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at føje en person til den liste, som Al-Qaida-Sanktionskomitéen fører over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres.

(4)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

15.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 239/69

(1)

Ved forordning (EF) nr. 599/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på mellem 0 EUR og 198,0 EUR pr. ton på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, på daværende tidspunkt henhørende under KN-kode ex 1516 20 98 (Taric-kode 1516209820), ex 1518 00 91 (Taric-kode 1518009120), ex 1518 00 99 (Taric-kode 1518009920), ex 2710 19 41 (Taric-kode 2710194120), 3824 90 91 og ex 3824 90 97 (Taric-kode 3824909787) og med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«). Den antidumpingtold, der indførtes ved nævnte forordning, benævnes herefter »de gældende foranstaltninger«.

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 (3) udvidede Rådet efter en antiomgåelsesundersøgelse den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen til Unionen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen var angivet med oprindelse i Canada, med undtagelse af importen fra virksomhederne BIOX Corporation, Oakville og Rothsay Biodiesel, Guelph, Ontario, Canada. Ved samme forordning udvidede Rådet også den endelige antidumpingtold, der indførtes ved forordning (EF) nr. 599/2009, til importen af biodiesel i blandinger indeholdende 20 vægtprocent eller mindre fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, med oprindelse i USA.

(3)

Uden for anvendelsesområdet for denne procedure anvendes der antidumpingforanstaltninger over for importen fra Argentina og Indonesien (4).

(4)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (5) af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i USA modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en anmodning om en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

(5)

Anmodningen blev indgivet den 9. april 2014 af European Biodiesel Board (»ansøgeren« eller »EBB«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion af biodiesel i Unionen. Anmodningen var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Efter høring af det rådgivende udvalg, der blev oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 10. juli 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (6) om indledningen af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Samme dag indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse af de gældende udligningsforanstaltninger over for importen af biodiesel med oprindelse i USA. Der er tale om en parallel, men særskilt procedure, som behandles i en særskilt forordning.

(8)

Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 2011 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(9)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i USA og de amerikanske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(10)

De interesserede parter havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(11)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(12)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af de største repræsentative produktions- og salgsmængder, samtidig med at der sikredes geografisk spredning. Den midlertidige stikprøve bestod af syv EU-producenter fra syv forskellige medlemsstater, som tegnede sig for næsten 30 % af produktionen af biodiesel i Unionen. Kommissionen opfordrede alle interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve.

(13)

En virksomhed i Italien anmodede om at indgå i stikprøven. Virksomheden startede dog først sine aktiviteter ved udgangen af 2013 efter at have overtaget en biodieselfabrik fra en anden italiensk producent af biodiesel, som indgik i den midlertidige stikprøve. Da de historiske data, der er nødvendige for at vurdere de relevante tendenser i den betragtede periode, ikke forelå, og i betragtning af den kendsgerning, at en anden italiensk virksomhed allerede indgik i den midlertidige stikprøve, blev det besluttet ikke at udtage virksomheden til stikprøven.

(14)

Det amerikanske National Biodiesel Board (»NBB«) bemærkede, at den midlertidige stikprøve adskilte sig fra den stikprøve, der blev udtaget i de foregående undersøgelser vedrørende biodiesel, og henviste til to virksomheder med betragtelige produktions- og salgsmængder, som ikke blev udtaget til stikprøven. De to virksomheder, som NBB havde identificeret, var imidlertid enten forretningsmæssigt forbundet med en anden virksomhed med højere salgsmængder, som allerede indgik i stikprøven, eller havde lavere salgsmængder end en virksomhed fra samme medlemsstat, som var midlertidigt udtaget til at indgå i stikprøven. Medtagelsen af disse to virksomheder ville således ikke have ændret repræsentativiteten af den midlertidige stikprøve. Det blev derfor bekræftet, at den midlertidige stikprøve var en repræsentativ stikprøve af EU-erhvervsgrenen.

(15)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod den amerikanske regering, at en stikprøve, der repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, ikke kunne betragtes som repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen for biodiesel, og at de mikroøkonomiske indikatorer burde have været analyseret på et bredere grundlag. Den amerikanske regering henviste til konklusionerne fra WTO's appelorgan i sagen EC — Fasteners, hvor en stikprøve på 27 % blev betragtet som lav i forhold til den samlede erhvervsgren og kun kunne udgøre en væsentlig andel, hvis der var tale om opsplittede erhvervsgrene.

(16)

I forbindelse med den nuværende undersøgelse definerede Kommissionen i modsætning til undersøgelsen om Fasteners EU-erhvervsgrenen som hele erhvervsgrenen og ikke kun de virksomheder, der indgik i stikprøven (jf. betragtning 93). Desuden blev samtlige makroøkonomiske indikatorer analyseret på grundlag af hele erhvervsgrenen, mens kun enkelte mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret for de stikprøveudtagne virksomheder. Den overordnede analyse af EU-erhvervsgrenens situation blev imidlertid baseret på en vurdering af både mikro- og makroøkonomiske indikatorer. EU-erhvervsgrenen betragtes under alle omstændigheder som en fragmenteret erhvervsgren, da den består af over 200 producenter i hele Unionen, hvoraf de fleste er små og mellemstore virksomheder. Kommissionen konkluderer derfor, at stikprøven, som repræsenterer 30 % af EU-erhvervsgrenen, er repræsentativ, og påstanden afvises derfor.

(17)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen.

(18)

Kun få ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører afgav de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det lave antal besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(19)

For at afgøre, om stikprøveudtagning var nødvendig, og i bekræftende fald udtage denne, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i USA om at indberette de oplysninger, som der anmodedes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen bad endvidere USA's faste repræsentation ved Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte eventuelle andre eksporterende producenter, der kunne være interesseret i at deltage i undersøgelsen.

(20)

27 producenter i USA indsendte besvarelser til Kommissionen, men kun 9 fremlagde de data vedrørende eksport- og/ellers hjemmemarkedssalg, som der anmodedes om i bilag I til indledningsmeddelelsen med henblik på udtagning af stikprøven. Ingen af dem eksporterede til Unionen i NUP. Kommissionen udtog en stikprøve på tre eksporterende producenter med de højeste salgsmængder på hjemmemarkedet og til eksport. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, blev alle berørte kendte eksporterende producenter og myndighederne i USA hørt om udtagningen af stikprøven. Der blev ikke fremsat nogen bemærkninger.

(21)

Ingen af de producenter, der indgik i stikprøven, fremsendte spørgeskemabesvarelser inden for fristen. Den 7. oktober 2014 meddelte Kommissionen de tre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, at de ikke havde indsendt besvarelser.

(22)

Den 10. oktober 2014 meddelte den ene eksporterende producent i stikprøven Kommissionen, at den havde valgt ikke at besvare spørgeskemaet. De to andre eksporterende producenter i stikprøven anmodede om forskellige udsættelser af fristen, som blev indrømmet, men de fremlagde ikke fulde besvarelser.

(23)

Den 10. november 2014 sendte Kommissionen et brev til de tre virksomheder i stikprøven og orienterede dem om, at den havde til hensigt at anvende grundforordningens artikel 18 og basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende faktiske oplysninger. De amerikanske myndigheder blev også orienteret herom. Fristen for at fremsætte bemærkninger til brevet var den 21. november 2014.

(24)

Den 21. november 2014 havde to af virksomhederne i stikprøven overhovedet ikke reageret, og den sidste virksomhed i stikprøven forklarede, at tidsfristen ikke var tilstrækkelig lang til, at den kunne indsende et svar.

(25)

Kommissionen konkluderede derfor, at ingen af de amerikanske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, havde samarbejdet i forbindelse med udløbsundersøgelsen. Kommissionen besluttede således at anvende bestemmelserne i grundforordningens artikel 18, og at konklusionerne, positive eller negative, kunne træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(26)

Virksomheden Cargill Inc. bemærkede, at der i forordning (EF) nr. 599/2009 var fastsat en minimal dumpingmargen, og at der derved var blevet indført en endelig antidumpingtold på 0 % på biodiesel med oprindelse i USA, som blev produceret og eksporteret af virksomheden. Virksomheden bemærkede desuden, at en eksporterende producent, som ikke var involveret i dumping i en oprindelig undersøgelse, ikke kan gøres til genstand for en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne, jf. WTO-appelorganets konklusioner i rapporten »Mexico Rice« (7).

(27)

Virksomheden Cargill Inc. anmodede derfor om fortsat at være fritaget for antidumpingtold uanset udkommet af udløbsundersøgelsen. Denne anmodning blev accepteret.

(28)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og til ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere, der havde givet sig til kende indenfor den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(29)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

EU-producenter

(30)

Den 3. juni 2015 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den agtede at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger, og opfordrede alle interesserede parter til at fremsende bemærkninger. De bemærkninger, som de interesserede parter fremsatte, blev undersøgt af Kommissionen og, hvor relevant, taget i betragtning.

(31)

Efter den endelig fremlæggelse af oplysninger anmodede NBB om en høring med høringskonsulenten i handelsprocedurer, hvilket blev indrømmet.

(32)

Den undersøgte vare er den samme som i den undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger (»den oprindelige undersøgelse«), nemlig fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 15, ex 2710 20 17, ex 3824 90 92, ex 3826 00 10 og ex 3826 00 90 med oprindelse i USA (»den undersøgte vare«).

(33)

Biodiesel er et fornyeligt brændstof, der anvendes i transportsektoren til dieselmotorer. Konventionelle motorer kan dog ikke fungere med ren biodiesel, men med en blanding af mineralsk diesel og et begrænset indhold af biodiesel.

(34)

Biodiesel produceret i USA er hovedsageligt »fedtsyremethylestere« (FAME) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier (sojabønneolie, palmeolie, rapsolie) og brugt stegeolie, animalsk fedt eller biomasse, der fungerer som råvarer ved fremstillingen af biodiesel. »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« bruges om methanol, som er den mest udbredte type alkohol i processen, selv om ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen og fører til »fedtsyreethylestere«.

(35)

Alle typer biodiesel og biodiesel i blandinger har til trods for eventuelle forskelle i de råvarer, der anvendes til produktionen, eller variationer i produktionsprocessen, de samme eller lignende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Eventuelle variationer med hensyn til den undersøgte vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. For slutbrugeren især gør det ingen forskel, om blandingen i pumpen består af en bestemt biodieselråvare.

(36)

Som i den oprindelige undersøgelse har biodiesel solgt på hjemmemarkedet i USA og amerikansk biodiesel solgt til eksport de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Ligeledes har biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som den vare, der eksporteres fra USA til Unionen. De anses derfor for at være samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(37)

Den amerikanske regering (USG) påstod, at diesel, der produceres af biomasse (8), er en bredere varekategori end den undersøgte vare. Det fremgår dog af den forordning, der indførte en midlertidig udligningstold i den oprindelige undersøgelse (9), at alle typer biodiesel og biodieselblandinger, herunder diesel produceret af biomasse, betragtes som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer. Årsagen hertil er, at biodiesel produceret af biomasse har de samme eller næsten samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som biodiesel produceret af andre råvarer. Konklusionerne i den oprindelige undersøgelse blev ikke anfægtet af andre interesserede parter og er fortsat gyldige i forbindelse med denne udløbsundersøgelse. Kommissionen afviste derfor USG's påstand.

(38)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(39)

Da de udvalgte producenter i stikprøven ikke samarbejdede, jf. betragtning 25, var det ikke muligt at gennemføre en analyse baseret på verificerede data fra de amerikanske producenter. Kommissionen gjorde derfor brug af følgende informationskilder: data fremlagt af enkelte amerikanske biodieselproducenter i den indledende fase som svar på spørgeskemaet med henblik på stikprøveudtagningen, Eurostat, anmodningen om en udløbsundersøgelse, efterfølgende oplysninger indsendt af ansøgeren, US National Biodiesel Board, webstederne for US Energy Information Administration og US Department of Energy, samt US International Trade Commission.

(40)

Efter indførelsen af foranstaltninger i 2009 faldt importen af biodiesel fra USA til Unionen til nær nulpunktet, med kun en meget begrænset mængde, der eksporteredes i 2013 og i NUP. Under disse omstændigheder blev det ikke fundet relevant at undersøge dumpingniveauet i NUP. Det kan således konkluderes, at der ikke var fortsat dumping i NUP.

(41)

Kommissionen undersøgte, om det kunne godtgøres, at der var en sandsynlighed for fornyet dumping, hvis foranstaltningen fik lov at udløbe. Følgende elementer blev navnlig analyseret: forholdet mellem priserne på den vare, der produceres og sælges i Unionen og USA, forholdet mellem eksportprisen til tredjelande og priserne i USA, forholdet mellem eksportprisen til tredjelande og prisniveauet i Unionen, den uudnyttede kapacitet og omgåelses- og overvæltningspraksis.

(42)

Da de amerikanske biodieselproducenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, anvendte Kommissionen tre informationskilder til at fastsætte salgsprisen på biodiesel i USA i NUP: i) besvarelserne af det spørgeskema, der blev sendt ud i forbindelse med indledningen af undersøgelsen med henblik på stikprøveudtagningen, som blev indsendt af en række amerikanske biodieselproducenter i den indledende fase, ii) oplysninger fra NBB baseret på oplysninger, der blev indsamlet af et markedsovervågningsfirma ved navn »Jacobsen«, og iii) oplysninger fremlagt af ansøgeren baseret på oplysninger indsamlet af Oil Price Information Service (OPIS).

(43)

Oplysningerne fra disse tre kilder vedrører forskellige handelsled og handelsbetingelser. Værdierne ligger dog meget tæt på hinanden. Gennemsnittet af værdierne fra disse tre kilder er 1 196,93 USD pr. ton. Med den gennemsnitlige euro/dollar-vekselkurs i NUP (1 EUR = 1,356 USD) svarer dette beløb til en salgspris på hjemmemarkedet i USA på 883 EUR pr. ton (10).

(44)

Den gennemsnitlige pris ab fabrik på biodiesel, der blev solgt i Unionen af EU-producenterne i NUP, var 905 EUR pr. ton (1 227,18 USD), jf. tabel 8 herunder.

(45)

For at komme tilbage på EU-markedet bliver de amerikanske producenter nødt til at sælge til en lavere pris end 905 EUR pr. ton. Deres endelige pris skal desuden omfatte søtransport- og forsikringsomkostninger og den gældende told (6,5 %) på biodiesel. Ifølge de data, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, udgør dette beløb ca. 100 EUR pr. ton. Kommissionen baserede dette beløb på det beløb for told, transport og fragt, som blev beregnet af NBB (ca. 94 EUR), og rundede det op til 100 EUR for også at dække visse supplerende omkostninger efter import.

(46)

Hvis de amerikanske producenter genoptager eksporten til EU, vil de således skulle anvende en pris ab fabrik (mindre end 805 EUR pr. ton), som er lavere end deres hjemmemarkedssalgspris i USA, altså til dumpingpriser. Ud fra de omstændigheder, der er nærmere beskrevet i betragtning 63 og 71, vedrørende eksportprisen til tredjelande og den uudnyttede kapacitet er det sandsynligt, at de amerikanske producenter vil genoptage eksporten til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, da de dermed vil kunne reducere enhedsproduktionsomkostningerne, som nærmere beskrevet i betragtning 72.

(47)

Efter den endelige fremlæggelse rejste NBB tvivl om nøjagtigheden af de gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspriser, som Kommissionen havde fastsat, og mindede om, at man i et tidligere indlæg havde anført en lavere værdi (789,36 EUR pr. ton), som var baseret på de priser, der var blevet fremlagt af det amerikanske energiministerium.

(48)

Kommissionen afviser denne påstand af følgende årsager:

(49)

Hvad angår den gennemsnitspris, som NBB har anført, kan den ikke betegnes som et nøjagtigt grundlag, da der var tale om en detailpris og ikke en pris ab fabrik. Mere specifikt fremlagde NBB en gennemsnitlig månedlig detailpris (ved pumpen) for biodiesel i USA i juli 2014, målt i Gasoline Gallons Equivalent (GGE) og omregnet med vekselkursen på et bestemt tidspunkt, nemlig den 19. september 2014.

(50)

Hvad angår den gennemsnitspris, som Kommissionen beregnede, er der tale om en rimelig værdi, da den blev beregnet ved hjælp af de bedste foreliggende oplysninger, idet de amerikanske producenter ikke samarbejdede. Prisen er et gennemsnit af de priser, som enkelte amerikanske producenter fremlagde i indledningsfasen, priser indhentet af markedsovervågeren »Jacobsen«, som blev fremlagt af NBB, og priser indhentet af OPIS, som blev fremlagt af EBB. Der er tale om et simpelt gennemsnit, da der ikke blev fremlagt oplysninger om mængder, som kunne anvendes til at beregne et vejet gennemsnit. De tre værdier er dog næsten identiske. Kommissionen havde ikke kendskab til handelsbetingelser og handelsled, som derfor ikke kunne tages i betragtning. Priserne fra OPIS blev dog justeret for at tage hensyn til rimelige transportomkostninger i USA. I lyset af den markante forskel mellem hjemmemarkedsprisen og eksportprisen ville eventuelle justeringer for handelsbetingelser og handelsled ikke have ændret konklusionen om, at hvis de amerikanske producenter ønsker at genoptage salget til Unionen, vil de skulle sælge til dumpingpriser.

(51)

NBB anfægtede også det beløb på 100 EUR pr. ton, som blev brugt til at beregne en pålidelig gennemsnitlig eksportpris ud fra den gennemsnitlige EU-pris for biodiesel, og foreslog et beløb på 110,49 EUR i stedet for. Som nævnt i betragtning 45 anvendte Kommissionen de beløb for told, transport og fragt, som NBB havde foreslået. Kommissionen anvendte kun et lavere beløb for de supplerende omkostninger efter import end de 16,69 EUR, som NBB havde foreslået, idet NBB ikke kunne godtgøre, at beløbet for omkostninger efter import skulle udgøre 2 % af cif-værdien ved grænsen. Forskellen mellem Kommissionens anslåede værdi og NBB's værdi er under alle omstændigheder marginal og ændrer ikke konklusionen om sandsynlighed for dumping, også i betragtning af, at der ikke krævedes en præcis dumpingberegning i denne forbindelse.

(52)

NBB påstod, at der i lighed med den oprindelige undersøgelse burde have været foretaget justeringer for fysiske forskelle for at tage højde for, at de vigtigste råvarer til produktionen af biodiesel i USA er sojabønner, hvorimod man i Unionen som den vigtigste råvare bruger raps, der har en højere kvalitet og en højere pris.

(53)

Denne påstand må afvises. I den oprindelige undersøgelse blev der foretaget justeringer på grundlag af en sammenligning af verificerede data fra amerikanske producenter og EU-producenter. Da de amerikanske producenter ikke har samarbejdet i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, kunne Kommissionen for det første ikke afgøre, om der skulle indrømmes justeringer. Hvis der for det andet skulle indrømmes justeringer, ville Kommissionen ikke kunne fastslå niveauet herfor. De omstændigheder, der gjorde sig gældende i den oprindelige undersøgelse, har ændret sig, og navnlig er blandingen af råvarer til produktion af biodiesel i både EU og USA ikke længere den samme. NBB krævede ligeledes en justering på 10 %, men begrundede ikke niveauet af denne justering.

(54)

NBB og den amerikanske regering påstod, at da de amerikanske hjemmemarkedspriser er højere end den sandsynlige eksportpris til Unionen, ville de amerikanske producenter snarere øge deres hjemmemarkedssalg end eksportere til Unionen, navnlig i lyset af det øgede forbrug i USA.

(55)

Denne påstand er ikke begrundet og bør afvises. Forbruget i USA er steget i de seneste år navnlig som følge af regeringens tiltag såsom incitamenter og obligatoriske mål i Renewable Fuels Programme og subsidieordningerne med henblik på at fremme produktion og blanding af biodiesel. På grundlag af de data, som NBB selv fremlagde, faldt forbruget af biodiesel i USA dog i 2014 i forhold til 2013. Der er intet bevis for, at forbruget vil stige i 2015 og 2016. Tværtimod antyder offentligt tilgængelige oplysninger (11), at målene for obligatorisk brug af fornyelige brændstoffer i USA vil være uændrede i de kommende år. Det er derfor mere sandsynligt, at det aktuelle forbrugsniveau i USA vil forblive uændret end stige. Da der er uudnyttet kapacitet i USA (jf. betragtning 69 ff.), vil de amerikanske producenter stadig have et incitamentet til at eksportere til Unionen, selv om de sælger til en lavere pris end hjemmemarkedsprisen, men stadig dækker deres variable omkostninger.

(56)

NBB påstod, at Kommissionen burde have gjort rede for, hvordan en øget produktionsmængde kunne medføre en reduktion i produktionsomkostningerne for de amerikanske producenter. I den forbindelse skal det først og fremmest bemærkes, at Kommissionen på grund af manglende samarbejdsvilje ikke kunne foretage en nøjagtig beregning af de højere produktionsmængders indvirkning på de amerikanske producenters omkostninger. Fra et økonomisk synspunkt står det imidlertid klart, at hvis de faste omkostninger allokeres til en større produktionsmængde, vil enhedsproduktionsomkostningerne falde. Dette er gældende, selv om hovedparten af omkostningerne i produktionen af biodiesel er variable og afhænger af de anvendte råvarer, jf. NBB's påstand. De faste omkostninger skal stadig allokeres til den samlede produktionsmængde. Oplysninger fra EU-erhvervsgrenen viser nemlig, at udgifterne til råvarer udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne, men den nøjagtige procentdel afhænger af, hvilke råvarer der anvendes, virksomhedens grad af vertikal integrering og af virksomhedens SA&G-omkostninger. Under disse omstændigheder kunne Kommissionen med rimelighed antage, at en øget produktionsmængde kunne medføre en reduktion i produktionsomkostningerne hos de amerikanske producenter. Dette ville kun ændre sig, hvis eksportprisen var så lav, at den ikke engang kunne dække prisen for de anvendte råvarer, men NBB fremlagde ingen bemærkninger, der kunne støtte et sådant scenario.

(57)

Et andet element, der berettiger konklusionen om, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, er baseret på analysen af mønstret i den amerikanske eksport af biodiesel til tredjelande i NUP. Kommissionen konsulterede den database, som tilhører United States International Trade Commission, og uddrog mængder og værdier af eksporten af biodiesel under HTS-kode 382600 for NUP. Eksportmængden (i ton) til alle lande (EU inkl.) beløb sig til 567 018 ton. Den gennemsnitlige værdi pr. ton i NUP beløb sig til 753,34 EUR frit ved skibets side (free alongside ship). Kommissionen beregnede en gennemsnitlig salgspris i dollar pr. ton og sammenlignede den med de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i USA (fastsat som uddybet i betragtning 42). Sammenligningen gav følgende resultater:

Tabel 1

Amerikanske eksportmængder og eksportpriser i NUP

(58)

Det fremgår af tabellen, at de amerikanske producenter tilsyneladende sælger til tredjelande til dumpingpriser, idet eksportpriserne er mellem 3 % og 59 % lavere end hjemmemarkedspriserne. Kommissionen konkluderede derfor, at da de amerikanske producenter i øjeblikket sælger til tredjelande til dumpingpriser, er det sandsynligt, at de vil eksportere til Unionen ved at omdirigere en del af deres nuværende eksport til andre markeder, også til dumpingpriser.

(59)

Efter den endelig fremlæggelse anfægtede NBB eksporttallenes nøjagtighed, da HTS-koden til vurdering af eksportmængderne (38 26 00) omfatter andre varer, og eksportprisen kan derfor ikke sammenlignes med hjemmemarkedsprisen for biodiesel.

(60)

Kommissionen anvendte denne kode, da den amerikanske regering selv i sin anden supplerende spørgeskemabesvarelse af 19. december 2014 anførte, at koden var blevet anvendt fra 2012 og fremover til at give nøjagtige statistiske oplysninger om eksporten af amerikansk biodiesel. Selv om denne kode giver en højere værdi for den pågældende eksportvare, sker det dog i langt mindre omfang end med de koder, der anvendtes tidligere. De amerikanske myndigheder konkluderede, at den fremlagte kode gav et forholdsvis nøjagtigt billede af eksportværdien.

(61)

NBB påstod, at de hjemmemarkedspriser, som Kommissionen havde beregnet, ikke kunne sammenlignes med eksportpriserne i ITC-databasen, og at de dumpingmargener, som Kommissionen beregnede, derfor ikke kan anvendes.

(62)

I en udløbsundersøgelse er det ikke nødvendigt at beregne nye dumpingmargener. I den aktuelle sag ophørte dumpingeksporten efter indførelsen af foranstaltninger, og derfor fokuserede analysen på sandsynligheden for genoptagelse af dumpingeksporten. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede, gjorde Kommissionen brug af de foreliggende oplysninger. I denne situation er eksportpriserne til tredjelande relevante og kan anvendes som en indikator for, hvad der vil ske, når foranstaltningerne udløber. Mere specifikt er målet med sammenligningen mellem hjemmemarkedspriserne og eksportpriserne til tredjelande ikke at beregne nøjagtige dumpingmargener, men at give en indikation af sandsynligheden for fornyet dumping, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(63)

EU-markedet er et attraktivt marked for den amerikanske eksport af biodiesel. I NUP var den gennemsnitlige eksportpris til alle bestemmelseslande 1 021,52 USD (753,34 EUR) pr. ton i henhold til den database, som tilhører United States International Trade Commission, jf. betragtning 57. Den højeste gennemsnitlige eksportpris var til Canada (1 167,33 USD eller 860,86 EUR pr. ton), og den laveste gennemsnitlige eksportpris var til Gibraltar (753,19 USD eller 555,45 EUR pr. ton).

(64)

Den gennemsnitlige eksportpris er lavere end EU-producenternes gennemsnitspris på biodiesel ved salg i Unionen i NUP (905 EUR pr. ton). Selv hvis de amerikanske producenter var nødt til at sælge til en pris under 905 EUR pr. ton for at trænge ind på EU-markedet, ville de stadig have et incitament til at omdirigere en del af deres aktuelle eksport til tredjelande til EU-markedet, da det er mere attraktivt end mange tredjelandsmarkeder.

(65)

NBB og den amerikanske regering påstod, at det aktuelle amerikanske eksportsalg til tredjelande ikke ville blive omdirigeret til Unionen, da det største enkeltstående eksportmarked er Canada, hvor priserne er højere end ab fabrik-prisen til Unionen.

(66)

Kommissionen henviste imidlertid til »en del af deres aktuelle eksport« og ikke den hele. Kommissionen påstod ikke, at de amerikanske producenter ville ophøre med at eksportere til Canada og omdirigere salget til Unionen. Canada kan ganske rigtigt også betragtes som et attraktivt marked for de amerikanske producenter, men det har dog en begrænset størrelse i forhold til EU-markedet (13), som stadig er verdens største marked for biodiesel.

(67)

NBB påstod desuden, at den aktuelle eksport til Malaysia ikke ville blive omdirigeret til Unionen, da forbruget er stigende i Malaysia, og da der ikke er told på importen af biodiesel.

(68)

På grundlag af de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser til Malaysia, jf. ITC-databasen, ses det dog, at det ville være mere rentabelt for de amerikanske producenter at sælge til Unionen end til Malaysia, selv hvis man lægger den almindelige told til. Som det fremgår af tabel 1, var eksportpriserne til Malaysia i NUP væsentligt lavere end priserne i Unionen. Forbruget i Malaysia er nok stigende, men det er også tilfældet for produktionen i Malaysia, som navnlig er baseret på palmeolie. Desuden kan det med rimelighed forventes, at nabolandet Indonesien, som har en omfattende biodieselproduktion, vil øge sin eksport til Malaysia, hvis forbruget stiger. Påstanden bør derfor afvises.

(69)

De amerikanske producenter har en væsentlig uudnyttet kapacitet, som udgør et incitament til at øge produktionen og sælge biodiesel til dumpingpriser på EU-markedet. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, fastslog Kommissionen den amerikanske produktionskapacitet ud fra de foreliggende oplysninger på webstederne for US Environmental Protection Agency (EPA) og US Energy Information Administration (EIA).

(70)

De amerikanske biodieselproducenter skal rapportere til disse to myndigheder (hhv. på årsbasis og på månedsbasis) om deres eksisterende og planlagte produktionskapacitet samt om produktion, input, lagerbeholdninger og salg af biodiesel.

(71)

På grundlag af EIA's data var de amerikanske producenters produktionskapacitet på 7 128 000 ton i NUP. Dette tal ligger meget tæt på tallet fra NBB, som er baseret på de oplysninger, som medlemmerne har rapporteret til EPA, nemlig 6 963 000 ton.

(72)

Den faktiske produktion af biodiesel i USA i NUP var på 4 450 000 ton (EIA's data), hvilket svarer til en kapacitetsudnyttelse på 62,4 % og en uudnyttet kapacitet på 37,6 %, dvs. 2 678 000 ton. Denne uudnyttede kapacitet vil sandsynligvis blive anvendt til at forsyne EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. De amerikanske producenter kan nemlig nemt øge deres produktion og eksportere den til EU og opnå en økonomisk fordel ved at øge kapacitetsudnyttelsesgraden og reducere enhedsproduktionsomkostningerne. Salget af den amerikanske uudnyttede kapacitet på EU-markedet vil få en væsentlig indvirkning, da det svarer til næsten 22 % af EU-forbruget i NUP.

(73)

NBB fremlagde en række bemærkninger i denne henseende. Først påpegede NBB, at den faktiske produktionskapacitet i USA var lavere end Kommissionens skøn. NBB udtalte nemlig, at en række fabrikker i USA, selv om de var registreret, faktisk er inaktive, og at den faktiske produktionskapacitet derfor er på 5 409 000 ton. NBB anførte også, at produktionen af biodiesel i NUP var højere og udgjorde 5 084 000 ton. NBB påstod følgelig, at kapacitetsudnyttelsesgraden er på ca. 94 %, og at der kun findes begrænset ekstra kapacitet, der kan anvendes til eksport til EU, hvis foranstaltningerne ophæves.

(74)

Denne påstand blev afvist. De data, som NBB har fremlagt, stemmer ikke overens med officielt tilgængelige data. Biodieselproducenter i USA skal hver måned indsende en formular til EIA (EIA-22M »Monthly Biodiesel Production Survey«) og bl.a. anføre data for deres årlige produktionskapacitet og deres driftsstatus, dvs. aktiv, midlertidigt inaktiv eller permanent lukket. Siden januar 2013 har den registrerede kapacitet varieret lidt fra måned til måned, men var generelt stabil.

(75)

Desuden skal biodieselproducenter i USA hvert år indsende oplysninger til EPA, bl.a. om hvilken type fornyeligt brændstof man forventer at producere eller importere, samt oplysninger om eksisterende eller planlagt produktionskapacitet.

(76)

Den registrerede kapacitet, som de amerikanske biodieselproducenter har opgivet, opdateres således regelmæssigt og kan derfor betragtes som en pålidelig kilde. Selv om den registrerede kapacitet i øjeblikket er uudnyttet eller inaktiv, skal den medtages ved beregningen af den uudnyttede kapacitet, som kan anvendes til at øge produktionen og eksporten.

(77)

De tal for produktionskapaciteten, som NBB fremlagde, udelukkede allerede permanent lukket kapacitet, hvilket fremgik af deres bemærkninger. Anlæg, der ikke er permanent lukket, kan pr. definition starte produktionen igen, hvis der sker en ændring i de fremtidige markedsvilkår (som f.eks. hvis EU-markedet åbnes igen). Undersøgelsen om »sandsynlighed for fornyet dumping« i forbindelse med en udløbsundersøgelse forudsætter, at man ser på, hvad der vil ske i fremtiden, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og er ikke blot et øjebliksbillede af situationen i NUP.

(78)

Kommissionen vurderer derfor, at den aktuelle registrerede kapacitet udgør et fyldestgørende grundlag for at beregne den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i USA, og afviser derfor NBB's påstand.

(79)

Efter den endelige fremlæggelse fastholdt NBB, at der ved produktionskapaciteten ikke burde tages højde for inaktiv kapacitet, selv hvis denne kapacitet ikke var indberettet til de amerikanske myndigheder som ophørt eller permanent lukket.

(80)

Ifølge EIA's instrukser, som NBB citerede, er »den årlige produktionskapacitet den mængde biodiesel, som en virksomhed kan producere i et kalenderår med normal nedlukning til vedligeholdelse. Dette omfatter kapaciteten på inaktive fabrikker, indtil fabrikken ophører med at producere eller lukkes«. Ud fra ovenstående er det indlysende, at EIA tager hensyn til alle fabrikker, der potentielt kan blive aktiveret igen. Fabrikker, der ikke er ophørt med at producere eller er permanent lukket, kan således i modsætning til NBB's påstand pr. definition starte produktionen igen, hvis forholdene ændrer sig i fremtiden.

(81)

Kommissionen vurderede derfor, at den aktuelle registrerede kapacitet udgjorde et fyldestgørende grundlag for at beregne den samlede produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet i USA.

(82)

NBB påstod også, at den amerikanske biodieselindustri ikke er beregnet som en eksportindustri, idet de fleste amerikanske biodieselanlæg producerer mindre end 15 000 000 gallons (55 000 ton) om året. Det skulle angiveligt ikke være økonomisk forsvarligt at lagre flere ugers produktion af biodiesel til en enkelt eksportforsendelse.

(83)

Denne påstand blev ligeledes afvist. Den amerikanske biodieselindustri kan eksportere, og før indførelsen af de gældende foranstaltninger eksporterede de amerikanske producenter betydelige mængder biodiesel til EU-markedet, med op til 1 137 000 ton i undersøgelsesperioden i den oprindelige undersøgelse (1.4.2007-31.3.2008). Dette viser, at de amerikanske producenter har tilstrækkelig produktionskapacitet til at kunne eksportere. De amerikanske producenter, der ikke har tilstrækkelig individuel produktionskapacitet til at kunne eksportere til Unionen, vil fortsat levere til hjemmemarkedet, og forhandlerne kan samle produktionen fra flere anlæg og eksportere den.

(84)

Det kan således konkluderes, at den amerikanske biodieselindustri har en omfattende uudnyttet kapacitet og derfor har et stort incitament til at genoptage eksporten til EU-markedet, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(85)

Som det fremgår af betragtning 2, konkluderedes det, at de antidumpingforanstaltninger, der indførtes i 2009, blev omgået ved omladning i Canada og ved en ændring i sammensætningen af blandingen. Anvendelsen af sådan praksis viser at visse amerikanske producenter har interesse i at komme ind på EU-markedet selv efter indførelsen af foranstaltningerne, og betragtes derfor som en indikation af, at der er sandsynlighed for dumpingpraksis i fremtiden.

(86)

Efter den endelig fremlæggelse påstod NBB, at dette skete fire år før NUP og derfor ikke kan bruges til at drage konklusioner i den aktuelle sag.

(87)

Kommissionen fastholdt, at forekomsten af tidligere dumpingpraksis, som blev gennemført af de samme markedsoperatører, ikke i sig selv er afgørende, men stadig kan betragtes som en indikation af, at de amerikanske producenter har en stærk interesse i at trænge ind på EU-markedet.

(88)

I NUP var den amerikanske produktion af biodiesel (4 450 000 ton) lavere end forbruget (4 896 000 ton). USA importerede som følge heraf mere biodiesel, end der blev eksporteret. Dette kunne skyldes usikkerheden i forbindelse med målene for obligatorisk biodieselproduktion i Renewable Fuel Standard Programme (1,28 mia. gallons, svarende til 4 238 000 ton i 2014, som er uændret i forhold til 2013) og muligheden for at lade importeret biodiesel indgå i Renewable Fuel Standard Programme og anmode om amerikansk biodiesel-skattefritagelse, når den finder anvendelse. I NUP beløb den samlede import sig til 1 072 000 ton, og den samlede eksport til 567 000 ton. Hvis den disponible produktionskapacitet ikke blev brugt til at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet i den betragtede periode, er det imidlertid usandsynligt, at den disponible produktionskapacitet i fremtiden vil blive brugt til dette formål. Det er blevet konstateret, at den amerikanske produktionskapacitet (7 128 000 ton) i NUP imidlertid var betydeligt højere end forbruget på hjemmemarkedet. Dette betyder, at hvis mulighederne på eksportmarkederne bliver gunstigere, vil de amerikanske producenter have et incitament og sandsynligvis udnytte deres uudnyttede kapacitet. Hvis de kunne have udnyttet den overskydende kapacitet til at efterkomme forbruget på hjemmemarkedet, ville de allerede have gjort det.

(89)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU-markedet er meget attraktivt, da det er det største marked i verden, og da der anvendes betydelige incitamenter på EU-plan og nationalt plan for at fremme forbruget af biodiesel. Det vil derfor være belejligt for de amerikanske producenter at anvende deres uudnyttede kapacitet til fulde og omdirigere en del af deres eksportsalg til EU-markedet fra andre mindre gunstige tredjelandsmarkeder.

(90)

Efter den endelige fremlæggelse påstod NBB, at den kendsgerning, at det amerikanske forbrug af biodiesel i NUP var højere end produktionen, viser, at de amerikanske producenter ikke har overskydende kapacitet til at kunne trænge ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(91)

Kommissionen vurderede, at den fastlagte uudnyttede kapacitet i USA, som kunne udnyttes til at efterkomme hele forbruget i USA, men i øjeblikket ikke anvendes til dette formål, med al sandsynlighed vil blive anvendt til at levere til andre markeder med en stor efterspørgsel og navnlig EU-markedet, hvor de amerikanske eksporterende producenter ikke i øjeblikket er tilstedeværende. Kommissionen understregede, at produktionskapaciteten er væsentligt højere end forbruget i USA, og at der derfor er uudnyttet kapacitet til at eksportere til Unionen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(92)

I lyset af den amerikanske industris betydelige uudnyttede kapacitet kombineret med EU-markedets tiltrækningskraft i form af størrelse og salgspriser, navnlig hvad angår prisniveauet for den amerikanske eksport til tredjelande, og tidligere omgåelsespraksis, konkluderede Kommissionen at der er sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(93)

Den samme vare blev fremstillet af ca. 200 EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(94)

Den samlede EU-produktion i den fornyede undersøgelsesperiode blev fastsat til ca. 11 600 000 ton. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af alle foreliggende oplysninger vedrørende EU-erhvervsgrenen, såsom oplysninger i klagen og data indhentet fra EU-producenterne i forbindelse med undersøgelsen. Syv EU-producenter, der tegnede sig for ca. 30 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til at indgå i stikprøven, jf. betragtning 12-13.

(95)

Kommissionen fastlagde EU-forbruget på grundlag af den samlede EU-produktion minus eksport, plus import fra tredjelande. Import- og eksportmængder blev indhentet fra Eurostats data.

(96)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 2

EU-forbrug

(97)

Ud fra ovenstående ses det, at EU-forbruget af biodiesel steg med 11 % i den betragtede periode.

(98)

Importen af biodiesel fra USA til Unionen faldt ifølge Eurostat til nær nulpunktet efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, jf. betragtning 40.

(99)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importmængde og markedsandel for importen fra USA

(100)

I den nuværende undersøgelsesperiode var importen af biodiesel til Unionen fra USA ubetydelig og udgjorde ikke et relevant grundlag for beregning af prisunderbuddet.

(101)

Der blev derfor foretaget en sammenligning af gennemsnitsprisen på biodiesel produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen og den gennemsnitlige eksportpris på biodiesel til tredjelande fra USA i den nuværende undersøgelsesperiode på grundlag af statistiske data fra United States International Trade Commission. Den gennemsnitlige eksportpris til alle lande var, jf. betragtning 63, ca. 753 EUR pr. ton FAS (free alongside ship — frit ved skibets side). For at beregne en sandsynlig og rimelig eksportpris til Unionen vil det være nødvendigt at tilføje omkostningerne for transport og forsikring samt en told på 6,5 % og omkostninger efter import til den gennemsnitlige eksportpris, som anslås til ca. 100 EUR pr. ton (jf. betragtning 45). Heraf fulgte, at en anslået eksportpris til Unionen underbød EU-priserne, som var på 905 EUR i den nuværende undersøgelsesperiode.

(102)

NBB påstod, at Kommissionen ikke uddybede, hvorfor den anvendte de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser til tredjelande til at fastslå den sandsynlige eksportpris til EU i stedet for at anvende den højere eksportpris til Canada. NBB påstod endvidere, at Kommissionen ikke gjorde rede for grundlaget for justeringen på 100 EUR af den anslåede eksportpris til Unionen og ikke tog højde for omkostninger efter import og de påståede prisforskelle som følge af forskelle i råvarer. Underbudsanalysen skulle således være ukorrekt.

(103)

Undersøgelsen viste, jf. betragtning 57, at de amerikanske eksportpriser varierer markant afhængigt af bestemmelsesstedet. Da de amerikanske producenter ikke samarbejdede, måtte Kommissionen for at fastslå en rimelig og sandsynlig eksportpris til Unionen beregne denne pris på grundlag af et gennemsnit til samtlige bestemmelseslande. Det ville ikke have været hensigtsmæssigt at anvende den højeste eksportpris, som påstået af NBB, lige som det heller ikke ville have været hensigtsmæssigt at anvende den laveste eksportpris. Hvad angår komponenterne og kilden til justeringen på 100 EUR, inkl. omkostninger efter import og prisforskelle på grund af råvarer, fremsatte NBB næsten identiske påstande vedrørende de beregninger, der er afgørende for dumping. Disse påstande blev af de årsager, der fremgår af betragtning 51 og 53, også afvist i forbindelse med prisunderbudsanalysen.

(104)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Import fra tredjelande

(105)

Importmængden af biodiesel fra andre tredjelande end USA er faldet betydeligt i den betragtede periode, hvilket afspejles i et lignende fald i markedsandelen. Faldet i importmængden fra 2013 falder sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af biodiesel fra Indonesien og Argentina. Gennemsnitsprisen faldt også med 15 % i samme periode. Prisudviklingen er den samme som for EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet (tabel 8) og kan hovedsagelig tilskrives et fald i råvarepriserne. Selv om prisniveauet ligger ca. 13 % under den gennemsnitlige EU-pris, er markedsandelen for denne import lav og har ingen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenen.

(106)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, blev der foretaget en undersøgelse af alle relevante økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(107)

I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen vurderede de makroøkonomiske indikatorer på grundlag af data vedrørende alle EU-producenter og de mikroøkonomiske indikatorer på grundlag af kontrollerede data fra EU-producenterne i stikprøven. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(108)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.

(109)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(110)

Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(111)

Mens produktionskapaciteten var forholdsvis stabil i den betragtede periode (+ 4 %), steg produktionsmængderne betydeligt fra 2012 og indtil udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Stigningen i produktionsmængderne kan til dels forklares ved stigningen i EU-forbruget i samme periode, men falder desuden sammen med indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på importen af biodiesel fra Indonesien og Argentina, som tydeligvis havde en positiv virkning på EU-erhvervsgrenens produktionsmængder.

(112)

Som følge af den stabile produktionskapacitet og de øgede produktionsmængder steg kapacitetsudnyttelsen i den betragtede periode med 30 % og var på 69 % var udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode.

(113)

NBB påstod, at det af de ikkefortrolige spørgeskemabesvarelser fra nogle af de stikprøveudvalgte virksomheder fremgik, at de havde høje kapacitetsudnyttelsesgrader på mellem 78 % og mindst 93 %. Det påstås derfor, at den lave gennemsnitlige kapacitetsudnyttelsesgrad for hele erhvervsgrenen snarere skyldes strukturelle faktorer end importen. Under disse omstændigheder burde kapacitetsudnyttelsesgraden ikke være taget i betragtning som en indikator for, at EU-erhvervsgrenen stadig er ved at genrejse sig efter tidligere dumping.

(114)

Denne påstand kan ikke godtages. Kapacitetsudnyttelsen er kun en af mange makroindikatorer, som Kommissionen anvender i forbindelse med analysen af EU-erhvervsgrenens overordnede situation. Det forhold, at visse virksomheder i stikprøven kan have højere udnyttelsesgrader, er normalt, da makroindikatorerne er baseret på et vejet gennemsnit for hele EU-erhvervsgrenen. Det, at visse biodieselproducenter i Unionen har genrejst sig hurtigere eller i større omfang end andre, særlig i en meget fragmenteret erhvervsgren, betyder ikke, at denne indikator er overflødig for den samlede vurdering af EU-erhvervsgrenens situation.

(115)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Salgsmængde og markedsandel

(116)

EU-erhvervsgrenens salgsmængder er steget markant og i takt med erhvervsgrenens øgede produktion i den betragtede periode. Som følge heraf steg også erhvervsgrenens markedsandel på EU-markedet fra 76 % i starten af den betragtede periode til 89 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Den positive udvikling i salgsmængder og markedsandel viser, at de gældende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger har haft en positiv virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(117)

EU-forbruget steg med 11 % i den betragtede periode, mens både produktionsmængder og salg steg med ca. 30 %. Også kapacitetsudnyttelsen steg med ca. 30 %, men kapaciteten forblev forholdsvis stabil med kun en lille stigning. Samtidig steg beskæftigelsen (tabel 7), mens investeringerne faldt (tabel 11) i den betragtede periode. Det kan generelt konkluderes, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en vækstperiode.

(118)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Beskæftigelse og produktivitet

(119)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen for biodiesel var stabilt i begyndelsen af den betragtede periode, men steg derefter med 10 % fra 2012 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens er helt i tråd med udviklingen i andre skadesindikatorer, såsom produktionsmængder og salg, og er en indikation af EU-erhvervsgrenens aktuelle genrejsning efter tidligere dumping og subsidiering.

(120)

Da stigningen i beskæftigelsen er forholdsvis lavere end stigningen i produktionen af biodiesel, er produktiviteten pr. ansat ligeledes steget med næsten 25 % i den betragtede periode, hvilket indikerer, at EU-erhvervsgrenen er ved at blive en mere effektiv erhvervsgren.

(121)

Importen af biodiesel fra USA ophørte stort set, jf. betragtning 40, efter indførelsen af foranstaltningerne i 2009, og der forekom ingen dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Dumpingens størrelse kan derfor ikke analyseres. Analysen af skadesindikatorerne viser dog, at de gældende foranstaltninger over for USA og de efterfølgende foranstaltninger over for importen fra Argentina og Indonesien har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen, som efter alt at dømme er ved at genrejse sig efter tidligere dumping.

(122)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser (ab fabrik) hos EU-producenterne i stikprøven ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 8

Salgspriser i Unionen

(123)

Den gennemsnitlige salgspris i Unionen er faldet støt i den betragtede periode, og enhedsproduktionsomkostningerne har fulgt næsten den samme udvikling. Da biodiesel forhandles som en råvare, har EU-erhvervsgrenen ikke været i stand til at opretholde højere salgspriser, men har derimod måtte sænke sine priser i tråd med de reducerede produktionsomkostninger. EU-erhvervsgrenen har således ikke været i stand til fuldt ud at udnytte fordelene ved de lavere råvareomkostninger. På den anden side er enhedsproduktionsomkostningerne faldet lidt mere end den gennemsnitlige enhedspris, hvilket antyder en forbedret effektivitet i EU-erhvervsgrenen.

(124)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 9

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(125)

De gennemsnitlige arbejdskraftsomkostninger pr. ansat var stabile i hele den betragtede periode.

(126)

Lagerbeholdningerne hos EU-producenterne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Lagerbeholdninger

(127)

Lagerbeholdningerne var forholdsvis stabile og lå på et normalt niveau i hele den betragtede periode.

(128)

De stikprøveudvalgte EU-producenters rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig således i den betragtede periode:

Tabel 11

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(129)

Kommissionen fastsatte rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven til nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten steg fra 2,0 % i 2011 til 3,8 % ved udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode. Fortjenesten faldt imidlertid i 2012 til et tab (– 1,4 %), hvilket sandsynligvis skyldtes virkningen af voldsomme mængder dumpingimport fra Indonesien og Argentina, som erstattede den import, der tidligere kom fra USA.

(130)

Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Selv om der ikke kan konkluderes en klar udvikling i den betragtede periode, havde virksomhederne i stikprøven en positiv likviditet i perioden.

(131)

I den betragtede periode faldt investeringerne. I lyset af den positive likviditet og den markante stigning i investeringsafkastet, jf. tabellen ovenfor, tyder intet imidlertid på, at EU-erhvervsgrenen skulle være stødt på vanskeligheder med at rejse kapital eller foretage yderligere investeringer, hvis sådanne investeringer havde været nødvendige i den betragtede periode.

(132)

NBB påstod, at en rentabilitet på 3,8 % ikke stemmer overens med deres egne beregninger, som blev baseret på data fra de ikkefortrolige udgaver af spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven, og indikerede en fortjenstmargen på 8,5 %.

(133)

Kommissionen analyserede denne påstand og konstaterede, at NBB kom frem til et andet resultat, idet man anvendte en metode/beregning, som af flere årsager var ukorrekt. For det første blev deres beregning af rentabiliteten for NUP ikke som påstået beregnet på spørgeskemabesvarelser, men på stikprøvedata, som imidlertid ikke indeholder oplysninger om NUP, men om en helt anden periode. For det andet var de produktionsomkostninger, som NBB anvendte til at beregne rentabiliteten, baseret på produktionsomkostningerne i en stikprøve af virksomheder, som blev anvendt i en anden undersøgelse, og de kan derfor ikke uden videre overføres til denne undersøgelse. Endelig fastslog Kommissionen den gennemsnitlige fortjenstmargen for virksomhederne i stikprøven på grundlag af pålidelige og verificerede data fra disse virksomheder. NBB's påstand blev derfor afvist.

(134)

Analysen af de økonomiske indikatorer viser, at produktions- og salgsmængderne er steget i den betragtede periode, mens EU-forbruget kun steg i begrænset omfang. Som et resultat heraf har EU-erhvervsgrenen øget sin markedsandel på EU-markedet. Samtidig er både salgspriserne og produktionsomkostningerne faldet i samme takt. Dette har forhindret EU-erhvervsgrenen i til fulde at udnytte de øgede salgsmængder til trods for en væsentlig reduktion af importen fra tredjelande.

(135)

Derimod var rentabiliteten lav i hele den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen var endda tabsgivende i 2012. Selv den fortjeneste, der blev opnået i den nuværende undersøgelsesperiode, nemlig lige under 4 %, er betydeligt lavere end den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne opnå under normale markedsvilkår. Kommissionen minder desuden om, at Rådet i den oprindelige undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, fastsatte den (mål)fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed burde opnå uden dumping, til 15 % (14). I en efterfølgende undersøgelse vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien blev den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forvente at opnå uden dumping, dog nedjusteret lidt til 11 % (15), hvilket hovedsagelig skyldtes den øgede konkurrence på EU-markedet og modenheden i Unionens erhvervsgren for biodiesel.

(136)

En række af de økonomiske indikatorer, der er relevante for EU-erhvervsgrenens aktuelle situation, viser en positiv udvikling og indikerer således, at de gældende antidumpingforanstaltninger har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenens fortjeneste er imidlertid stadig meget lav og ligger væsentligt under den målfortjeneste, der blev fastsat i de tidligere undersøgelser. Investeringsniveauet er desuden lavt og faldt også i den betragtede periode med 30 %, og kapacitetsudnyttelsen, som dog er stigende, er stadig under 70 % i forhold til en udnyttelsesgrad på ca. 90 % i en situation uden dumpingimport på EU-markedet (2004-2006), hvor EU-erhvervsgrenen blev betragtet som en sund erhvervsgren (16).

(137)

På grundlag af en overordnet analyse af samtlige økonomiske indikatorer har Kommissionen konkluderet, at EU-erhvervsgrenen endnu ikke helt har genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping. Erhvervsgrenen befinder sig stadig i en økonomisk og finansielt vanskelig situation, og den nuværende positive udvikling kan nemt vendes, hvis dumpingimporten fra USA på ny trænger ind på markedet i væsentlige mængder.

(138)

For at vurdere sandsynligheden for fornyet skade for EU-erhvervsgrenen, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, analyserede Kommissionen den sandsynlige virkning af importen fra USA på EU-markedet og på EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Kommissionen analyserede navnlig sandsynligheden for fornyet dumpingimport, mængderne og det sandsynlige prisniveau, uudnyttet kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de amerikanske producenters prisadfærd.

(139)

Der er, jf. betragtning 92, sandsynlighed for fornyet dumpingimport fra USA, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe. Kommissionen har konkluderet, at producenterne af biodiesel i USA i øjeblikket foretager dumping på andre tredjelandsmarkeder med priser, der ligger under EU-erhvervsgrenens priser. Da priserne i Unionen er lidt højere end på andre tredjelandsmarkeder, er det sandsynligt, at i hvert fald en del af denne eksport vil blive omdirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber.

(140)

Kommissionen har konkluderet, at de amerikanske producenter har en uudnyttet kapacitet på ca. 2 678 000 ton, svarende til ca. 22 % af det samlede EU-forbrug.

(141)

Den uudnyttede kapacitet i USA vil sandsynligvis ikke kunne afsættes på hjemmemarkedet. Allerede på nuværende tidspunkt kan de amerikanske producenter ikke efterkomme den fulde efterspørgsel på det amerikanske marked, til trods for en tilstrækkelig kapacitet. Det er også usandsynligt, at den eksisterende uudnyttede kapacitet vil blive anvendt til at øge eksporten til andre tredjelandsmarkeder end Unionen. I øjeblikket er de amerikanske eksportpriser til tredjelande, jf. betragtning 42-63, gennemsnitligt 15 % lavere end priserne på det amerikanske hjemmemarked og også lavere end de gennemsnitlige priser i Unionen, selv når der tages højde for transportomkostninger fra USA til Unionen. Det er derfor sandsynligt, at de amerikanske producenter vil søge at finde andre afsætningsmuligheder for deres uudnyttede kapacitet.

(142)

Da EU-markedet er verdens største marked for biodiesel med priser på niveau med eller lidt over prisniveauet på det amerikanske hjemmemarked, vil EU-markedet være særdeles attraktivt for de amerikanske biodieselproducenter.

(143)

Det er derfor meget sandsynligt, at de amerikanske producenter vil benytte en stor del af deres uudnyttede kapacitet til på ny at trænge ind på EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Det er sandsynligt, at de amerikanske producenter vil eksportere biodiesel til Unionen til dumpingpriser for at konkurrence med EU-producenterne på EU-markedet, jf. betragtning 46. I betragtning af deres nuværende prisadfærd på andre eksportmarkeder (betragtning 57-58) og den omfattende uudnyttede kapacitet er det meget sandsynligt, at omfattende mængder af biodiesel fra USA på ny vil trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser på niveau med eller under EU-priserne.