21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/1

(1)

Artikel 1 i Rådets afgørelse nr. 189/2014/EU (2) bemyndigede Frankrig til at forlænge anvendelsen på Frankrigs europæiske område af en punktafgiftssats på »traditionel« rom fremstillet i Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Réunion, der er lavere end den fulde afgiftssats på alkohol, der er fastsat i artikel 3 i Rådets direktiv 92/84/EØF (3), og af en sats for afgiften benævnt »cotisation sur les boissons alcooliques« (VSS), der er lavere end den fulde afgiftssats, der er fastsat i den franske nationale lovgivning, på »traditionel« rom.

(2)

I henhold til artikel 3, stk. 1, i afgørelse nr. 189/2014/EU er de reducerede satser for punktafgiften og VSS-afgiften for »traditionel« rom begrænset til et årligt kontingent på 120 000 hl ren alkohol.

(3)

Den 22. september 2016 anmodede de franske myndigheder Kommissionen om at udarbejde et udkast til teknisk tilpasning for at forhøje det årlige kontingent på 120 000 hl ren alkohol til 144 000 hl ren alkohol. Anmodningen var ledsaget af en rapport med en sammenfatning af de oplysninger, som berettigede den tilpasning, der blev anmodet om. Producenterne af »traditionel« rom har ikke haft tilstrækkelig adgang til markedet i Frankrigs europæiske område i 2016. Ifølge de anslåede vækstrater var der behov for et kontingent på 144 400 hl ren alkohol, og denne mængde blev opnået i slutningen af 2016. Det årlige kontingent på 120 000 hl ren alkohol bør derfor forhøjes til 144 000 hl ren alkohol.

(4)

De foranstaltninger, der blev givet bemyndigelse til ved afgørelse nr. 189/2014/EU, vil blive analyseret, og en mere indgående revision af hele systemet vil finde sted. Denne analyse vil tage hensyn til den rapport, som Frankrig skal forelægge i henhold til artikel 4 i afgørelse nr. 189/2014/EU.

(5)

Kontingentet på 120 000 hl ren alkohol for 2016 var allerede opbrugt inden udgangen af 2016. Hvis ikke kontingentet forhøjes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2016, vil producenterne af »traditionel« rom blive påført omfattende og sandsynligvis uoprettelig skade. Forretningsforbindelserne mellem producenterne af »traditionel« rom og forhandlerne heraf i Frankrig er baseret på årlige kontrakter, hvori der indgås forpligtelsermed hensyn til leverede mængder, købspris og eventuelle rabatter og tilbud. Overskridelsen af kontingentet har indebåret en efterfølgende og uforudset forhøjelse af afgiften for de mængder, hvormed kontingentet overskredes, samtidig med at producenterne af »traditionel« rom ved årets start, da kontrakterne blev indgået, ikke kunne forudse, om kontingentet ville blive overskredet og i givet fald med hvilken mængde. Uden en forhøjelse af kontingentet med tilbagevirkende kraft vil producenterne af »traditionel« rom blive påført omfattende tab for de mængder, hvormed kontingentet overskrides. Der bør derfor gives bemyndigelse til at forhøje kontingentet med tilbagevirkende kraft med virkning fra den 1. januar 2016.

(6)

De øvrige faktorer i afgørelse nr. 189/2014/EU forbliver uændrede, og i en uafhængig økonomisk undersøgelse, der blev gennemført af Kommissionen og afsluttet i juli 2016, blev det bekræftet, at importen til Frankrig af »traditionel« rom fra Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique og Réunion kun udgør en mindre andel af det totale forbrug af alkohol i Frankrig. Derfor forventes anvendelsen af en reduceret afgiftssats ikke at medføre en forvridning af konkurrencen på markedet for rom i Frankrig og dermed heller ikke på det indre marked.

(7)

Denne afgørelse berører ikke en eventuel anvendelse af traktatens artikel 107 og 108.

(8)

Afgørelse nr. 189/2014/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3, stk. 1, affattes således:

»1.   De reducerede satser for punktafgiften og de reducerede satser for VSS-afgiften, der er nævnt i artikel 1, som gælder for den rom, der er nævnt i artikel 2, er begrænset til:

2)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar 2014 indtil den 31. december 2020, bortset fra:

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/3

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 forordning (EU) nr. 269/2014.

(2)

Efter Den Russiske Føderations afholdelse af guvernørvalg i den ulovligt annekterede by Sevastopol den 10. september 2017 finder Rådet, at én person bør tilføjes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/6

(1)

Indirekte clearingordninger bør ikke udsætte centrale modparter (CCP'er), clearingmedlemmer, kunder, indirekte kunder eller yderligere lag af indirekte kunder for yderligere modpartsrisiko, og der bør sikres et passende beskyttelsesniveau for indirekte kunders aktiver og positioner. Det er derfor afgørende, at enhver type indirekte clearingordning opfylder visse minimumskrav, der garanterer, at ordningen er sikker. De parter, der er involveret i indirekte clearingordninger, bør med det mål for øje være omfattet af særlige forpligtelser, og indirekte clearingordninger bør kun være tilladt, hvis de opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser.

(2)

Eftersom de aktiver og positioner, der besiddes af den modpart, til hvem de indirekte clearingydelser leveres, bør være omfattet af en beskyttelse med en virkning svarende til den, der er omhandlet i artikel 39 og 48 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (2), er det af helt afgørende betydning for nærværende forordning, hvad der forstås ved en indirekte kunde, og dette bør defineres heri.

(3)

Under hensyntagen til, at clearingmedlemmer bør anses for at være deltagere efter betydningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (3), og med henblik på at sikre indirekte kunder et beskyttelsesniveau, der svarer til det, kunder er sikret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, bør kunder, der leverer indirekte clearingydelser, være kreditinstitutter, investeringsselskaber eller tredjelandsenheder svarende til kreditinstitutter eller investeringsselskaber.

(4)

Det større omfang af formidlingsaktiviteter i forholdet mellem en CCP og de forskellige lag af indirekte kunder nødvendiggør yderligere operationelle etaper, yderligere konti samt mere komplekse teknologiske løsninger og transaktionsbehandlingsstrømme. Resultatet er indirekte clearingordninger, som er mere komplekse end kundeclearingordninger. Det højere formidlingsaktivitetsniveau bør derfor afbødes med krav, der sikrer et alternativt og operationelt enklere valg af kontostrukturer for indirekte clearingordninger end for kundeclearingordninger.

(5)

Kundeclearingordninger nødvendiggør, at der tilbydes individuelt adskilte konti. For indirekte clearingordninger er en struktur med en indirekte bruttosamlekonto, med en mekanisme til overførsel af indkaldt margin — og, hvis der indgås aftale herom, margin ud over den indkaldte margin — fra den indirekte kunde hele vejen op til CCP'en og uden mulighed for netting af forskellige indirekte kunders positioner på samme indirekte bruttosamlekonto, imidlertid den eneste kontostruktur, som det bør være påkrævet at tilbyde ud over indirekte samlekonti, der giver mulighed for sådan netting. Denne mekanisme gør det, svarende til, hvad der er tilfældet med individuelt adskilte konti, muligt at identificere på den ene side den sikkerhedsstillelse og de positioner, der opbevares på vegne af en given indirekte kunde, og på den anden side den sikkerhedsstillelse og de positioner, der opbevares på vegne af kunden eller andre indirekte kunder.

(6)

Dertil kommer, at selv om aktiver og positioner, der opbevares i en struktur med en bruttosamlekonto til indirekte clearingordninger, stadig kan være eksponeret for en anden indirekte kundes tab, idet de pågældende aktiver og positioner er blandet sammen på én konto, bidrager den hastighed, hvormed disse aktiver og positioner om nødvendigt kan identificeres med henblik på likvidation af dem efter et tilfælde af misligholdelse, til at begrænse det potentielle tab til et minimum.

(7)

Med mekanismen skabes der samtidig mulighed for en langt enklere kontostruktur, som reducerer omkostningerne og kompleksiteten i forhold til individuelt adskilte konti, samtidig med at den gør det muligt at skelne forskellige indirekte kunders sikkerhedsstillelse og positioner fra hinanden, hvormed der sikres et beskyttelsesniveau, der svarer til det, som opnås med en individuelt adskilt konto. Det, at der stilles krav om, at der skal tilbydes indirekte bruttosamlekonti, bør dog ikke udelukke, at indirekte kunder kan tilbydes individuelt adskilte indirekte konti inden for rammerne af clearingordninger, der omfatter en CCP, et clearingmedlem, en kunde og et enkelt lag af indirekte kunder.

(8)

Med henblik på at lette adgangen til central clearing udbyder visse koncerner — ved at rationalisere clearingydelser og forenkle de forretningsmæssige forbindelser mellem clearingmedlemmer, kunder og indirekte kunder — clearingydelser, hvor de benytter to enheder i samme koncern, der fungerer som formidlere ved leveringen af de pågældende ydelser. Af lignende årsager benytter kundens koncern sommetider én enhed til at handle direkte med clearingmedlemmet og en anden enhed til at handle direkte med den indirekte kunde, typisk fordi denne anden enhed er etableret i den indirekte kundes retsområde. I disse tilfælde rationaliseres clearingydelser på tværs af koncernens forskellige økonomiske aktiviteter, og også de forretningsmæssige forbindelser mellem clearingmedlemmer, kunder og indirekte kunder forenkles. Forudsat at de pågældende typer ordninger opfylder bestemte betingelser, som sikrer, at modpartsrisikoen ikke øges, og at den indirekte clearing nyder godt af et passende beskyttelsesniveau, bør de være tilladt.

(9)

I indirekte clearingkæder, der involverer mere end én CCP, ét clearingmedlem, én kunde og et enkelt lag af indirekte kunder, ville brug af individuelt adskilte konti kunne føre til uventede tekniske vanskeligheder, eftersom man ville skulle håndtere potentiel misligholdelse hos en eller flere modparter i den pågældende kæde og en bred vifte af individuelt adskilte konti. Tilbud om individuelt adskilte konti i disse længere kæder ville kunne vildlede modparter, som efterspørger det beskyttelsesniveau, der normalt forbindes med individuelt adskilte konti, idet det i nogle af disse længere kæder måske ikke vil være muligt at opnå dette beskyttelsesniveau. Med henblik på at undgå de risici, der knytter sig til en sådan fejlagtig antagelse, bør det kun være tilladt at bruge separate samlekonti i disse lange indirekte clearingkæder, under forudsætning af at modparter, som clearer gennem de pågældende ordninger, er fuldt informeret om det adskillelsesniveau og de risici, der er forbundet med denne kontotype.

(10)

Med henblik på at sikre, at det indkaldte marginbeløb i en struktur med en indirekte bruttosamlekonto er det samme som det beløb, der ville være blevet indkaldt, hvis der var blevet anvendt en individuelt adskilt indirekte clearingkonto, bør en CCP oplyses om de positioner, der opbevares på vegne af den indirekte kunde, med henblik på beregning af den hermed forbundne indkaldte margin for hver enkelt indirekte kunde.

(11)

For at sikre ækvivalens med kundeclearing bør et clearingmedlem operere med procedurer, der letter overførsel af indirekte kunders positioner til en alternativ kunde, efter at en kunde, der leverer indirekte clearingydelser, er blevet nødlidende. Af samme grund bør et clearingmedlem også operere med procedurer for likvidation af de indirekte kunders positioner og aktiver og for returnering af likvidationsprovenuet til de pågældende indirekte kunder, hvis disse er kendt. Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at returnere likvidationsprovenuet direkte til de pågældende indirekte kunder, bør likvidationsprovenuet returneres til den misligholdende kunde på vegne af dennes indirekte kunder.

(12)

Der bør indføres procedurer, som sikrer, at der i tilfælde af kundens misligholdelse kan tilvejebringes oplysninger om de indirekte kunders identitet, og at clearingmedlemmet er i stand til at identificere, hvilke aktiver og positioner der tilhører hver enkelt indirekte kunde.

(13)

En kunde, der leverer indirekte clearingydelser, bør give den indirekte kunde et valg med hensyn til kontostrukturer. Det vil imidlertid kunne ske, at en indirekte kunde ikke har oplyst en kunde om sit valg inden for en rimelig frist. I så fald bør kunden kunne levere indirekte clearingydelser til den pågældende indirekte kunde under anvendelse af en hvilken som helst kontostruktur, forudsat at kunden oplyser den indirekte kunde om, hvilken kontostruktur der benyttes, om de med den pågældende konto forbundne risici og adskillelsesniveauet samt om muligheden for til enhver tid at vælge en anden kontostruktur.

(14)

Indirekte clearingordninger kan give anledning til særlige risici. Det er derfor nødvendigt, at alle parter i indirekte clearingordninger, herunder clearingmedlemmer og CCP'er, løbende identificerer, overvåger og styrer alle væsentlige risici, der måtte opstå som følge af disse ordninger. En hensigtsmæssig udveksling af oplysninger mellem kunder og clearingmedlemmer er af særlig stor betydning i dette øjemed. Clearingmedlemmer bør dog sikre, at de pågældende oplysninger kun anvendes til risikostyring og marginberegning, og at forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke misbruges.

(15)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at denne forordnings bestemmelser og de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 600/2014 anvendes fra den samme dato.

(16)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(17)

ESMA har i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse —

a)

Kunden er et kreditinstitut eller investeringsselskab, som er meddelt tilladelse, eller en enhed etableret i et tredjeland, der ville blive anset for at være et kreditinstitut eller et investeringsselskab, hvis den pågældende enhed var etableret i Unionen.

b)

Kunden leverer indirekte clearingydelser på rimelige forretningsmæssige vilkår og offentliggør de generelle vilkår og betingelser, på hvilke den pågældende leverer disse ydelser.

c)

Clearingmedlemmet har indvilget i de i dette stykke, litra b), omhandlede generelle vilkår og betingelser.

a)

de i stk. 1, litra b), omhandlede generelle vilkår og betingelser

b)

en forpligtelse for kunden til at opfylde alle den indirekte kundes forpligtelser over for clearingmedlemmet i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af den indirekte clearingordning.

a)

en samlekonto med de aktiver og positioner, der opbevares af den pågældende kunde på vegne af dennes indirekte kunder

b)

en samlekonto med de aktiver og positioner, der opbevares af den pågældende kunde på vegne af dennes indirekte kunder, idet clearingmedlemmet sikrer, at en indirekte kundes positioner ikke modregnes i en anden indirekte kundes positioner, og at en indirekte kundes aktiver ikke kan anvendes til at dække en anden indirekte kundes positioner.

a)

en separat konto, som udelukkende anvendes til de aktiver og positioner tilhørende indirekte kunder, der opbevares af clearingmedlemmet på en konto som omhandlet i stk. 2, litra a)

b)

en separat konto, som udelukkende anvendes til de aktiver og positioner tilhørende den enkelte kundes indirekte kunder, der opbevares af clearingmedlemmet på en konto som omhandlet i stk. 2, litra b)

a)

sikre, at de i stk. 5 omhandlede procedurer giver mulighed for hurtig likvidation af de pågældende aktiver og positioner efter en kundes misligholdelse, herunder likvidation af aktiverne og positionerne hos CCP'en, og omfatter en detaljeret procedure for orientering af de indirekte kunder om kundens misligholdelse og om den forventede tidshorisont for likvidation af de pågældende indirekte kunders aktiver og positioner

b)

når processen med håndtering af en kundes misligholdelse er afsluttet, straks, på vegne af de indirekte kunder, returnere et eventuelt skyldigt restbeløb fra likvidationen af de pågældende aktiver og positioner til kunden.

a)

sørge for, at de i stk. 5 omhandlede procedurer omfatter:

b)

kontraktligt forpligte sig til at udløse procedurerne for overførsel af de aktiver og positioner, der opbevares af en misligholdende kunde på vegne af dennes indirekte kunder, til en anden kunde eller et clearingmedlem, som er udpeget af de pågældende indirekte kunder hos den misligholdende kunde på disse indirekte kunders anmodning og uden at indhente den misligholdende kundes samtykke. Den pågældende anden kunde eller det pågældende andet clearingmedlem er kun forpligtet til at acceptere disse aktiver og positioner, hvis den pågældende anden kunde eller det pågældende andet clearingmedlem forud herfor har indgået et kontraktforhold med de pågældende relevante indirekte kunder, som indeholder en forpligtelse hertil

c)

sikre, at de i stk. 5 omhandlede procedurer giver mulighed for hurtig likvidation af de pågældende aktiver og positioner efter en kundes misligholdelse, herunder likvidation af aktiverne og positionerne hos CCP'en, såfremt overførsel som omhandlet i litra b) af en eller anden årsag ikke har fundet sted inden for en på forhånd fastsat overførselsperiode, som er angivet i den indirekte clearingordning

d)

efter likvidationen af de pågældende aktiver og positioner kontraktligt forpligte sig til at udløse procedurerne for udbetaling af likvidationsprovenuet til hver af de indirekte kunder

e)

hvis clearingmedlemmet ikke har kunnet identificere de indirekte kunder eller gennemføre udbetalingen af likvidationsprovenuet som omhandlet i litra d) til hver af de indirekte kunder, straks, på vegne af de indirekte kunder, returnere et eventuelt skyldigt restbeløb fra likvidationen af de pågældende aktiver og positioner til kunden.

a)

Den indirekte kunde er et kreditinstitut eller investeringsselskab, som er meddelt tilladelse, eller en enhed etableret i et tredjeland, der ville blive anset for at være et kreditinstitut eller et investeringsselskab, hvis den pågældende enhed var etableret i Unionen.

b)

Den indirekte kunde og den indirekte kunde i andet led indgår skriftlig aftale om en indirekte clearingordning. Den indirekte clearingordning skal som minimum omfatte følgende kontraktvilkår:

c)

Clearingmedlemmet opbevarer aktiverne og positionerne tilhørende den indirekte kunde i andet led på en konto som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a).

a)

Clearingmedlemmet og kunden er del af samme koncern, men den indirekte kunde er ikke del af denne koncern.

b)

Kunden og den indirekte kunde er del af samme koncern, men hverken clearingmedlemmet eller den indirekte kunde i andet led er del af denne koncern.

a)

Artikel 4, stk. 1, 5, 6 og 8, finder anvendelse på kunden, som om denne var clearingmedlem.

b)

Artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 2, 3, 6, 8 og 9, finder anvendelse på den indirekte kunde, som om denne var kunde.

a)

Artikel 4, stk. 5 og 6, finder anvendelse på kunden, som om denne var clearingmedlem.

b)

Artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 2, 3, 6, 8 og 9, finder anvendelse på den indirekte kunde, som om denne var kunde.

a)

Den indirekte kunde og den indirekte kunde i andet led er kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse, eller enheder etableret i et tredjeland, der ville blive anset for at være et kreditinstitut eller et investeringsselskab, hvis de pågældende enheder var etableret i Unionen.

b)

Clearingmedlemmet og kunden er del af samme koncern, men den indirekte kunde er ikke del af denne koncern.

c)

Den indirekte kunde og den indirekte kunde i andet led er del af samme koncern, men den indirekte kunde i tredje led er ikke del af denne koncern.

d)

Den indirekte kunde i andet led og den indirekte kunde i tredje led indgår skriftlig aftale om en indirekte clearingordning. Den indirekte clearingordning skal som minimum omfatte følgende kontraktvilkår:

e)

Clearingmedlemmet opbevarer aktiverne og positionerne tilhørende den indirekte kunde i tredje led på en konto som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a).

a)

Artikel 4, stk. 1, 5, 6 og 8, finder anvendelse på både kunden og den indirekte kunde, som om disse var clearingmedlemmer.

b)

Artikel 2, stk. 1, litra b), og artikel 5, stk. 2, 3, 6, 8 og 9, finder anvendelse på både den indirekte kunde og den indirekte kunde i andet led, som om disse var kunder.

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/13

(1)

Indirekte clearingordninger bør ikke udsætte centrale modparter (CCP'er), clearingmedlemmer, kunder, indirekte kunder eller yderligere lag af indirekte kunder for yderligere modpartsrisiko, og der bør sikres et passende beskyttelsesniveau for indirekte kunders aktiver og positioner. Det er derfor afgørende, at enhver type indirekte clearingordning opfylder visse minimumskrav, der garanterer, at ordningen er sikker. De parter, der er involveret i indirekte clearingordninger, bør med det mål for øje være omfattet af særlige forpligtelser, og indirekte clearingordninger bør kun være tilladt, hvis de opfylder de i denne forordning fastsatte betingelser.

(2)

Eftersom de aktiver og positioner, der besiddes af den modpart, til hvem de indirekte clearingydelser leveres, bør være omfattet af en beskyttelse med en virkning svarende til den, der er omhandlet i artikel 39 og 48 i forordning (EU) nr. 648/2012, er det af helt afgørende betydning for nærværende forordning, hvad der forstås ved en indirekte kunde, og dette bør defineres heri.

(3)

Under hensyntagen til, at clearingmedlemmer bør anses for at være deltagere efter betydningen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (2), og med henblik på at sikre indirekte kunder et beskyttelsesniveau, der svarer til det, kunder er sikret i henhold til forordning (EU) nr. 648/2012, bør kunder, der leverer indirekte clearingydelser, være kreditinstitutter, investeringsselskaber eller tredjelandsenheder svarende til kreditinstitutter eller investeringsselskaber.

(4)

Det større omfang af formidlingsaktiviteter i forholdet mellem en CCP og de forskellige lag af indirekte kunder nødvendiggør yderligere operationelle etaper, yderligere konti samt mere komplekse teknologiske løsninger og transaktionsbehandlingsstrømme. Resultatet er indirekte clearingordninger, som er mere komplekse end kundeclearingordninger. Det højere formidlingsaktivitetsniveau bør derfor afbødes med krav, der sikrer et alternativt og operationelt enklere valg af kontostrukturer for indirekte clearingordninger end for kundeclearingordninger.

(5)

Kundeclearingordninger nødvendiggør, at der tilbydes individuelt adskilte konti. For indirekte clearingordninger er en struktur med en indirekte bruttosamlekonto, med en mekanisme til overførsel af indkaldt margin — og, hvis der indgås aftale herom, margin ud over den indkaldte margin — fra den indirekte kunde hele vejen op til CCP'en og uden mulighed for netting af forskellige indirekte kunders positioner på samme indirekte bruttosamlekonto, imidlertid den eneste kontostruktur, som det bør være påkrævet at tilbyde ud over indirekte samlekonti, der giver mulighed for sådan netting. Denne mekanisme gør det, svarende til, hvad der er tilfældet med individuelt adskilte konti, muligt at identificere på den ene side den sikkerhedsstillelse og de positioner, der opbevares på vegne af en given indirekte kunde, og på den anden side den sikkerhedsstillelse og de positioner, der opbevares på vegne af kunden eller andre indirekte kunder.

(6)

Dertil kommer, at selv om aktiver og positioner, der opbevares i en struktur med en bruttosamlekonto til indirekte clearingordninger, stadig kan være eksponeret for en anden indirekte kundes tab, idet de pågældende aktiver og positioner er blandet sammen på én konto, bidrager den hastighed, hvormed disse aktiver og positioner om nødvendigt kan identificeres med henblik på likvidation af dem efter et tilfælde af misligholdelse, til at begrænse det potentielle tab til et minimum.

(7)

Med mekanismen skabes der samtidig mulighed for en langt enklere kontostruktur, som reducerer omkostningerne og kompleksiteten i forhold til individuelt adskilte konti, samtidig med at den gør det muligt at skelne forskellige indirekte kunders sikkerhedsstillelse og positioner fra hinanden, hvormed der sikres et beskyttelsesniveau, der svarer til det, som opnås med en individuelt adskilt konto. Det, at der stilles krav om, at der skal tilbydes indirekte bruttosamlekonti, bør dog ikke udelukke, at indirekte kunder kan tilbydes individuelt adskilte indirekte konti inden for rammerne af clearingordninger, der omfatter en CCP, et clearingmedlem, en kunde og et enkelt lag af indirekte kunder.

(8)

Med henblik på at lette adgangen til central clearing udbyder visse koncerner — ved at rationalisere af clearingydelser og forenkle de forretningsmæssige forbindelser mellem clearingmedlemmer, kunder og indirekte kunder — clearingydelser, hvor de benytter to enheder i samme koncern, der fungerer som formidlere ved leveringen af de pågældende ydelser. Af lignende årsager benytter kundens koncern sommetider én enhed til at handle direkte med clearingmedlemmet og en anden enhed til at handle direkte med den indirekte kunde, typisk fordi denne anden enhed er etableret i den indirekte kundes retsområde. I disse tilfælde rationaliseres clearingydelser på tværs af koncernens forskellige økonomiske aktiviteter, og også de forretningsmæssige forbindelser mellem clearingmedlemmer, kunder og indirekte kunder forenkles. Forudsat at de pågældende typer ordninger opfylder bestemte betingelser, som sikrer, at modpartsrisikoen ikke øges, og at den indirekte clearing nyder godt af et passende beskyttelsesniveau, bør de være tilladt.

(9)

I indirekte clearingkæder, der involverer mere end én CCP, ét clearingmedlem, én kunde og et enkelt lag af indirekte kunder, ville brug af individuelt adskilte konti kunne føre til uventede tekniske vanskeligheder, eftersom man ville skulle håndtere potentiel misligholdelse hos en eller flere modparter i den pågældende kæde og en bred vifte af individuelt adskilte konti. Tilbud om individuelt adskilte konti i disse længere kæder ville kunne vildlede modparter, som efterspørger det beskyttelsesniveau, der normalt forbindes med individuelt adskilte konti, idet det i nogle af disse længere kæder måske ikke vil være muligt at opnå dette beskyttelsesniveau. Med henblik på at undgå de risici, der knytter sig til en sådan fejlagtig antagelse, bør det kun være tilladt at bruge separate samlekonti i disse lange indirekte clearingkæder, under forudsætning af at modparter, som clearer gennem de pågældende ordninger, er fuldt informeret om det adskillelsesniveau og de risici, der er forbundet med denne kontotype.

(10)

Med henblik på at sikre, at det indkaldte marginbeløb i en struktur med en indirekte bruttosamlekonto er det samme som det beløb, der ville være blevet indkaldt, hvis der var blevet anvendt en individuelt adskilt indirekte clearingkonto, bør en CCP oplyses om de positioner, der opbevares på vegne af den indirekte kunde, med henblik på beregning af den hermed forbundne indkaldte margin for hver enkelt indirekte kunde.

(11)

For at sikre ækvivalens med kundeclearing bør et clearingmedlem operere med procedurer, der letter overførsel af indirekte kunders positioner til en alternativ kunde, efter at en kunde, der leverer indirekte clearingydelser, er blevet nødlidende. Af samme grund bør et clearingmedlem også operere med procedurer for likvidation af de indirekte kunders positioner og aktiver og for returnering af likvidationsprovenuet til de pågældende indirekte kunder, hvis disse er kendt. Hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at returnere likvidationsprovenuet direkte til de pågældende indirekte kunder, bør likvidationsprovenuet returneres til den misligholdende kunde på vegne af dennes indirekte kunder.

(12)

Der bør indføres procedurer, som sikrer, at der i tilfælde af kundens misligholdelse kan tilvejebringes oplysninger om de indirekte kunders identitet, og at clearingmedlemmet er i stand til at identificere, hvilke aktiver og positioner der tilhører hver enkelt indirekte kunde.

(13)

En kunde, der leverer indirekte clearingydelser, bør give den indirekte kunde et valg med hensyn til kontostrukturer. Det vil imidlertid kunne ske, at en indirekte kunde ikke har oplyst en kunde om sit valg inden for en rimelig frist. I så fald bør kunden kunne levere indirekte clearingydelser til den pågældende indirekte kunde under anvendelse af en hvilken som helst kontostruktur, forudsat at kunden oplyser den indirekte kunde om, hvilken kontostruktur der benyttes, om de med den pågældende konto forbundne risici og adskillelsesniveauet samt om muligheden for til enhver tid at vælge en anden kontostruktur.

(14)

Indirekte clearingordninger kan give anledning til særlige risici. Det er derfor nødvendigt, at alle parter i indirekte clearingordninger, herunder clearingmedlemmer og CCP'er, løbende identificerer, overvåger og styrer alle væsentlige risici, der måtte opstå som følge af disse ordninger. En hensigtsmæssig udveksling af oplysninger mellem kunder og clearingmedlemmer er af særlig stor betydning i dette øjemed. Clearingmedlemmer bør dog sikre, at de pågældende oplysninger kun anvendes til risikostyring og marginberegning, og at forretningsmæssigt følsomme oplysninger ikke misbruges.

(15)

Af konsekvenshensyn og for at sikre velfungerende finansmarkeder er det nødvendigt, at denne forordnings bestemmelser og bestemmelserne vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (3) anvendes fra den samme dato.

(16)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt Kommissionen.

(17)

ESMA har i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4) gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om en udtalelse.

(18)

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 (5) bør derfor ændres —

1)

Artikel 1, litra b), affattes således:

»b)   »indirekte clearingordninger«: de aftaleforhold mellem leverandører og modtagere af indirekte clearingydelser, som leveres af en kunde, en indirekte kunde eller en indirekte kunde i andet led«.

2)

I artikel 1 indsættes følgende som litra d) og e):

»d)   »indirekte kunde i andet led«: en kunde hos en indirekte kunde

e)   »indirekte kunde i tredje led«: en kunde hos en indirekte kunde i andet led.«

3)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Krav vedrørende kunders levering af indirekte clearingydelser

1.   En kunde må kun levere indirekte clearingydelser til indirekte kunder, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

2.   Den i stk. 1 omhandlede kunde og den indirekte kunde indgår skriftlig aftale om en indirekte clearingordning. Den indirekte clearingordning skal som minimum omfatte følgende kontraktvilkår:

Alle aspekter af den indirekte clearingordning skal tydeligt dokumenteres.

3.   En CCP må ikke hindre indgåelse af indirekte clearingordninger, der indgås på rimelige forretningsmæssige vilkår.«

4)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

CCP'ers forpligtelser

1.   En CCP skal åbne og føre konti som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i overensstemmelse med clearingmedlemmets anmodning.

2.   En CCP, der opbevarer flere forskellige indirekte kunders aktiver og positioner på en konto som omhandlet i artikel 4, stk. 4, litra b), skal føre særskilte optegnelser over hver indirekte kundes positioner, beregne marginerne med hensyn til hver indirekte kunde og opkræve summen af disse margener på bruttobasis, baseret på de i artikel 4, stk. 3, omhandlede oplysninger.

3.   En CCP skal identificere, overvåge og styre alle væsentlige risici, der måtte opstå som følge af leveringen af indirekte clearingydelser, og som ville kunne påvirke CCP'ens modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger.«

5)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Clearingmedlemmers forpligtelser

1.   Et clearingmedlem, der leverer indirekte clearingydelser, skal gøre dette på rimelige forretningsmæssige vilkår og skal offentliggøre de generelle vilkår og betingelser, på hvilke det leverer disse ydelser.

De i første afsnit omhandlede generelle vilkår og betingelser skal inkludere mindstekrav til økonomiske ressourcer og operationel kapacitet for kunder, der leverer indirekte clearingydelser.

2.   Et clearingmedlem, der leverer indirekte clearingydelser, skal åbne og føre som minimum følgende konti i overensstemmelse med kundens anmodning:

3.   Et clearingmedlem, der opbevarer aktiver og positioner på vegne af flere forskellige indirekte kunder på en konto som omhandlet i stk. 2, litra b), skal dagligt give CCP'en alle de oplysninger, der er nødvendige, for at CCP'en kan identificere de positioner, der opbevares på vegne af hver enkelt indirekte kunde. Disse oplysninger skal baseres på de i artikel 5, stk. 4, omhandlede oplysninger.

4.   Et clearingmedlem, der leverer indirekte clearingydelser, skal åbne og føre som minimum følgende konti hos CCP'en i overensstemmelse med kundens anmodning:

5.   Et clearingmedlem skal indføre procedurer for håndtering af misligholdelse hos en kunde, der leverer indirekte clearingydelser.

6.   Et clearingmedlem, der opbevarer indirekte kunders aktiver og positioner på en konto som omhandlet i stk. 2, litra a), skal:

7.   Et clearingmedlem, der opbevarer indirekte kunders aktiver og positioner på en konto som omhandlet i stk. 2, litra b), skal:

8.   Et clearingmedlem skal identificere, overvåge og styre alle væsentlige risici, der måtte opstå som følge af leveringen af indirekte clearingydelser, og som ville kunne påvirke dets modstandsdygtighed over for ugunstige markedsudviklinger. Clearingmedlemmet skal indføre interne procedurer for at sikre, at de i artikel 5, stk. 8, omhandlede oplysninger ikke kan anvendes til kommercielle formål.«

6)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Kunders forpligtelser

1.   En kunde, der leverer indirekte clearingydelser, skal tilbyde indirekte kunder valget mellem som minimum de i artikel 4, stk. 2, omhandlede kontotyper og skal sikre, at de pågældende indirekte kunder er fuldt orienteret om de forskellige adskillelsesniveauer og de risici, der er forbundet med hver enkelt kontotype.

2.   Den i stk. 1 omhandlede kunde skal tildele en af de i artikel 4, stk. 2, omhandlede kontotyper til indirekte kunder, der ikke har valgt en inden for en rimelig frist, som fastsættes af kunden. Kunden skal uden unødigt ophold orientere den indirekte kunde om de risici, der er forbundet med den tildelte kontotype. Den indirekte kunde kan til enhver tid vælge en anden kontotype ved skriftligt at anmode kunden herom.

3.   En kunde, der leverer indirekte clearingydelser, skal føre særskilte fortegnelser og konti, som gør det muligt for den pågældende at skelne mellem sine egne aktiver og positioner og dem, der opbevares på vegne af kundens indirekte kunder.

4.   Opbevarer clearingmedlemmet flere forskellige indirekte kunders aktiver og positioner på en konto som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), skal kunden dagligt give clearingmedlemmet alle de oplysninger, der er nødvendige, for at clearingmedlemmet kan identificere de positioner, der opbevares på vegne af hver enkelt indirekte kunde.

5.   En kunde, der leverer indirekte clearingydelser, skal, i overensstemmelse med sine indirekte kunders valg, anmode clearingmedlemmet om at åbne og føre de i artikel 4, stk. 4, omhandlede konti hos CCP'en.

6.   En kunde skal give sine indirekte kunder de oplysninger, der er nødvendige, for at de pågældende indirekte kunder kan identificere CCP'en og clearingmedlemmet, der benyttes til at cleare deres positioner.

7.   Opbevarer clearingmedlemmet en eller flere indirekte kunders aktiver og positioner på en konto som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), skal kunden sørge for, at den indirekte clearingordning med kundens indirekte kunder omfatter alle vilkår og betingelser, der er nødvendige for at sikre, at clearingmedlemmet, i tilfælde af den pågældende kundes misligholdelse, straks kan returnere provenuet fra likvidationen af de positioner og aktiver, der opbevares på vegne af de pågældende indirekte kunder, til de indirekte kunder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 7.

8.   En kunde skal give clearingmedlemmet de oplysninger, der er nødvendige for at kunne identificere, overvåge og styre alle væsentlige risici, der måtte opstå som følge af leveringen af indirekte clearingydelser, og som ville kunne påvirke clearingmedlemmets modstandsdygtighed.

9.   En kunde skal operere med ordninger, der sikrer, at alle oplysninger i dens besiddelse vedrørende dens indirekte kunder, herunder identiteten af de indirekte kunder, jf. artikel 5, stk. 4, omgående stilles til rådighed for clearingmedlemmet.«

7)

Følgende indsættes som artikel 5a:

»Artikel 5a

Krav vedrørende indirekte kunders levering af indirekte clearingydelser

1.   En indirekte kunde må kun levere indirekte clearingydelser til indirekte kunder i andet led, hvis parterne i de indirekte clearingordninger opfylder et af kravene i stk. 2, og alle følgende betingelser er opfyldt:

Alle aspekter af den i litra b) omhandlede indirekte clearingordning skal tydeligt dokumenteres.

2.   For så vidt angår stk. 1 skal parterne i de indirekte clearingordninger opfylde et af følgende krav:

3.   For indirekte clearingordninger indgået af parterne i den i stk. 2, litra a), omhandlede situation gælder følgende:

4.   For indirekte clearingordninger indgået af parterne i den i stk. 2, litra b), omhandlede situation gælder følgende:

8)

Som artikel 5b indsættes:

»Artikel 5b

Krav vedrørende levering af indirekte clearingydelser fra indirekte kunder i andet led

1.   En indirekte kunde i andet led må kun levere indirekte clearingydelser til indirekte kunder i tredje led, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

Alle aspekter af den i første afsnit, litra d), omhandlede indirekte clearingordning skal tydeligt dokumenteres.

2.   Hvor indirekte kunder i andet led leverer indirekte clearingydelser i overensstemmelse med stk. 1, gælder følgende:

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/20

(1)

Polens ansøgning om registrering af betegnelsen »Kiełbasa piaszczańska« er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2), jf. artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012.

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal betegnelsen »Kiełbasa piaszczańska« registreres —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/21

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur (»KN«), der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af visse varer.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 211/2012 (3) blev en vare bestående af en blanding af ethylalkohol (70 vægtprocent) og benzin (motorbenzin), der opfylder EN 228 (30 vægtprocent), tariferet under KN-kode 2207 20 00.

(3)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 626/2014 (4) indførte Kommissionen supplerende bestemmelse 12 til kapitel 22 i del II af den kombinerede nomenklatur. Begrundelsen for tariferingen af den pågældende vare ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 211/2012 under KN-kode 2207 20 00 bør afstemmes med reglerne i den nævnte supplerende bestemmelse for at undgå eventuelle uoverensstemmelser i tariferingen af specifikke blandinger af ethylalkohol med andre stoffer og for at sikre ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur i Unionen. Varebeskrivelsen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 211/2012 bør også tydeliggøre, at produktet anvendes som råvare i fremstillingen af brændstof til motorkøretøjer.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 211/2012 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/24

(1)

Forordning (EF) nr. 852/2004 har til formål at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau med hensyn til fødevaresikkerhed. I forordningen defineres »fødevarehygiejne« som foranstaltninger og betingelser, der er nødvendige for at holde farer under kontrol og sikre, at en fødevare er egnet til konsum, hvis den anvendes som tilsigtet. Farer for fødevaresikkerheden opstår, når fødevarer udsættes for farlige agenser, som medfører kontaminering af fødevaren. Fødevarefarer kan være biologiske, kemiske eller fysiske.

(2)

Acrylamid er et forurenende stof som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 (2) og udgør som sådan en kemisk fare i fødevarekæden.

(3)

Acrylamid er en organisk forbindelse med lav molekylvægt, der er letopløselig i vand, og som dannes ud fra naturligt forekommende bestanddele, nemlig asparagin og sukkerarter, i visse fødevarer, når de tilberedes ved temperaturer på typisk over 120 °C og lavt vandindhold. Det dannes især i bagte eller stegte kulhydratrige fødevarer, hvor råvarerne indeholder dets prækursorer, f.eks. korn, kartofler og kaffebønner.

(4)

Eftersom acrylamidindholdet i nogle fødevarer synes at være væsentligt større end i sammenlignelige varer i samme produktkategori, opfordrede Kommissionen i sin henstilling 2013/647/EU (3) medlemsstaternes kompetente myndigheder til at foretage undersøgelser af de produktions- og forarbejdningsmetoder, der anvendes af fødevarevirksomhedslederne, hvis acrylamidindholdet som konstateret i en given fødevare overstiger de vejledende grænseværdier, der er fastsat i bilaget til nævnte henstilling.

(5)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) vedtog i 2015 en udtalelse om acrylamid i fødevarer (4). På grundlag af dyreundersøgelser bekræfter autoriteten tidligere evalueringer, der siger, at acrylamid i fødevarer potentielt kan øge risikoen for at udvikle kræft hos forbrugere i alle aldersklasser. Eftersom acrylamid forekommer i en bred vifte af dagligdags fødevarer, gælder denne problemstilling for alle forbrugere, men børn er den mest udsatte aldersgruppe under hensyntagen til kropsvægten. På grundlag af det nuværende niveau for eksponering gennem kosten blev mulige skadelige virkninger af acrylamid på nervesystemet, den præ- og postnatale udvikling og den mandlige reproduktionsevne ikke anset for at være et problem. Det nuværende niveau for eksponering for acrylamid gennem kosten på tværs af aldersgrupper viser, at der kan være et problem med hensyn til stoffets kræftfremkaldende virkninger.

(6)

Som følge af autoritetens konklusioner med hensyn til acrylamids kræftfremkaldende virkninger, og da der ikke findes konsistente og obligatoriske foranstaltninger, som skal anvendes af fødevarevirksomhedsledere for at mindske indholdet af acrylamid, er det nødvendigt at garantere fødevaresikkerheden og reducere forekomsten af acrylamid i fødevarer, når råvarerne indeholder dets prækursorer, ved at der fastsættes hensigtsmæssige afbødende foranstaltninger. Indholdet af acrylamid kan mindskes ved en afbødende indsats, f.eks. gennemførelse af god hygiejnepraksis og anvendelse af HACCP-principperne (Hazard analysis and critical control points).

(7)

I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004 skal ledere af fødevarevirksomheder overholde de procedurer, som er nødvendige for at nå de mål, der er opstillet for at opfylde målsætningen i nævnte forordning, og foretage de prøveudtagninger og analyser, som er relevante for at fastholde deres egen præstation. I den forbindelse kan fastsættelse af mål, f.eks. benchmarkniveauer, være en rettesnor for gennemførelsen af hygiejnebestemmelserne, samtidig med at det sikrer en reduktion af eksponeringen for visse farer. Afbødende foranstaltninger vil mindske forekomsten af acrylamid i fødevarer. For at kontrollere overholdelsen af benchmarkniveauerne bør effektiviteten af afbødende foranstaltninger efterprøves ved prøveudtagninger og analyser.

(8)

Der bør derfor fastsættes afbødende foranstaltninger, der identificerer fødevareforarbejdningstrin, hvor der kan dannes acrylamid i fødevarer, og aktiviteter med henblik på at reducere acrylamidindholdet i sådanne fødevarer.

(9)

De afbødende foranstaltninger, der fastsættes ved denne forordning, er baseret på den aktuelle videnskabelige og tekniske viden, og de har vist sig at føre til lavere indhold af acrylamid, uden at det forringer kvaliteten og den mikrobielle sikkerhed ved produktet. Disse afbødende foranstaltninger er blevet fastlagt efter omfattende høringer af organisationer, der repræsenterer berørte fødevarevirksomhedsledere, forbrugere og eksperter fra de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Hvis de afbødende foranstaltninger omfatter anvendelse af fødevaretilsætningsstoffer og andre stoffer, bør fødevaretilsætningsstofferne og de andre stoffer anvendes i overensstemmelse med tilladelsen til at anvende dem.

(10)

Benchmarkniveauerne er resultatindikatorer, der skal anvendes for at efterprøve effektiviteten af de afbødende foranstaltninger, og er baseret på erfaringer og forekomst for brede kategorier af fødevarer. De bør fastsættes på et niveau, der er så lavt, som det med rimelighed er muligt med anvendelse af alle relevante afbødende foranstaltninger. Benchmarkniveauerne bør bestemmes under hensyntagen til de nyeste data om forekomst fra autoritetens database, som lader antage, at man i en bred fødevarekategori normalt kan mindske indholdet af acrylamid i 10-15 % af produktionen med det højeste indhold ved at anvende god praksis. Det erkendes, at de angivne fødevarekategorier i visse tilfælde er brede, og at der for bestemte fødevarer i en sådan bred fødevarekategori kan være særlige produktionsrelaterede, geografiske eller sæsonbestemte forhold eller produktegenskaber, for hvilke benchmarkniveauerne ikke kan opnås på trods af alle afbødende foranstaltninger. I sådanne situationer bør fødevarevirksomhedslederen kunne dokumentere, at han har anvendt de relevante afbødende foranstaltninger.

(11)

Benchmarkniveauerne bør regelmæssigt revurderes af Kommissionen med henblik på at fastsætte lavere niveauer, der afspejler den løbende reduktion af forekomsten af acrylamid i fødevarer.

(12)

Fødevarevirksomhedsledere, der producerer fødevarer, som er omfattet af denne forordning, og som udøver detailvirksomhed og/eller kun leverer direkte til lokale detailvirksomheder, er typisk mindre erhvervsdrivende. De afbødende foranstaltninger er derfor afpasset efter arten af deres virksomhed. Fødevarevirksomhedsledere, der er en del af eller er franchisetagere under en større, sammenkoblet virksomhed, og som får forsyninger leveret centralt, bør imidlertid anvende supplerende afbødende foranstaltninger, der kan anvendes i praksis af større virksomheder, da sådanne foranstaltninger yderligere reducerer forekomsten af acrylamid i fødevarer og i praksis kan anvendes af disse virksomheder.

(13)

Effektiviteten af de afbødende foranstaltninger til at reducere acrylamidindholdet bør efterprøves ved prøveudtagninger og analyser. Der bør fastsættes krav til de prøveudtagninger og analyser, der skal udføres af fødevarevirksomhedslederne. Hvad angår prøveudtagning bør der fastsættes analysekrav og prøveudtagningsfrekvens med henblik på at sikre, at de opnåede analyseresultater er repræsentative for deres produktion. Fødevarevirksomhedsledere, der producerer fødevarer, som er omfattet af denne forordning, og som udøver detailvirksomhed og/eller kun leverer direkte til lokale detailvirksomheder, fritages fra forpligtelsen til at udtage prøver af og analysere deres produktion for forekomst af acrylamid, da et sådant krav ville være en uforholdsmæssig stor byrde for deres virksomhed.

(14)

Som supplement til virksomhedsledernes prøveudtagninger og analyser skal medlemsstaterne i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (5) regelmæssigt udføre offentlig kontrol for at sikre, at lovgivningen om foder og fødevarer overholdes. De prøveudtagninger og analyser, der foretages af medlemsstaterne som led i den offentlige kontrol, bør være i overensstemmelse med de prøveudtagningsprocedurer og analysekriterier, der er fastsat i medfør af forordning (EF) nr. 882/2004.

(15)

Som supplement til foranstaltningerne i nærværende forordning bør det efter dens ikrafttræden overvejes at fastsætte grænseværdier for acrylamid i visse fødevarer i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 315/93.

(16)

Gennemførelsen af fødevarevirksomhedsledernes afbødende foranstaltninger kan indebære ændringer af deres nuværende produktionsproces, og der bør derfor fastsættes en overgangsperiode, inden foranstaltningerne i denne forordning finder anvendelse.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

pomfritter, andre udskårne (friturestegte) produkter og skivede kartoffelchips fremstillet af friske kartofler

b)

kartoffelchips, snacks, kiks og andre kartoffelprodukter fremstillet af kartoffeldej

c)

brød

d)

morgenmadscerealier (undtagen grød)

e)

finere bagværk: småkager, kiks, tvebakker, kornbaserede snackstænger, boller, kræmmerhuse, vafler, crumpets og honningkager samt kiks, knækbrød og brøderstatninger. I denne kategori forstås ved »cracker« på engelsk en tør »biscuit« (begge er »kiks« på dansk) (et bagværk, der er baseret på mel af korn)

f)

kaffe

g)

kaffeerstatninger

h)

babymad og forarbejdede fødevarer baseret på cerealier bestemt til spædbørn og småbørn som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (6).

1)

De definitioner af »fødevarer«, »leder af en fødevarevirksomhed« (fødevarevirksomhedsleder), »detailhandel«, »markedsføring« og »endelig forbruger«, der er fastsat i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (7), finder anvendelse.

2)

Ved »benchmarkniveauer« forstås resultatindikatorer, der anvendes for at efterprøve effektiviteten af de afbødende foranstaltninger, og de er baseret på erfaringer og forekomst for brede kategorier af fødevarer.

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/45

(1)

I bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 255/2010 (2) henvises der til bestemmelserne i bilag 11 til konventionen angående international civil luftfart (Chicagokonventionen), nærmere bestemt til den 13. udgave af juli 2001, herunder ændring nr. 49. Den 10. november 2016 indarbejdede Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) ændring nr. 50A i bilag 11 til Chicagokonventionen.

(2)

I bilaget til forordning (EU) nr. 255/2010 henvises der også til bestemmelser i ICAO's Procedures for Air Navigation Services — Air Traffic Management (PANS-ATM, dok. 4444) og nærmere bestemt til den 15. udgave af 2007, herunder ændring nr. 6. Den 10. november 2016 indarbejdede ICAO ændring nr. 7A i dok. 4444.

(3)

Henvisningerne i forordning (EU) nr. 255/2010 til bilag 11 til Chicagokonventionen og til ICAO's dok. 4444 bør derfor ajourføres for at tage hensyn til disse ændringer, således at medlemsstaterne kan opfylde deres internationale retlige forpligtelser og for at sikre overensstemmelse med ICAO's internationale lovgivningsmæssige ramme.

(4)

Forordning (EU) nr. 255/2010 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

»1.

Kapitel 3, stykke 3.7.5 (Lufttrafikregulering), i bilag 11 til Chicagokonventionen — Lufttrafiktjenester (14. udgave — juli 2016, med ændring nr. 50A).

2.

Kapitel 3 (ATS-kapacitet og lufttrafikregulering) i ICAO dok. 4444 — Procedures for Air Navigation Services — Air Traffic Management (PANS-ATM) (16. udgave – 2016, herunder ændring nr. 7A).«

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/47

(1)

Punkt 3 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 (2) henviser til bestemmelserne i Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO) Procedures for Navigation Services — Air Traffic Management (PANS-ATM, dok. 4444), nærmere bestemt 15. udgave, 2007, herunder ændring nr. 6. Den 10. november 2016 indarbejdede ICAO ændring nr. 7A i dok. 4444.

(2)

Henvisningerne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 til dok. 4444 bør derfor ajourføres for at tage hensyn til denne ændring, således at medlemsstaterne kan opfylde deres internationale retlige forpligtelser og for at sikre overensstemmelse med ICAO's internationale lovgivningsmæssige ramme.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1079/2012 bør derfor ændres —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/48

(1)

Den 22. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/486/FUSP (1) om Den Europæiske Unions rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor Ukraine (EUAM Ukraine).

(2)

Den 3. december 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/2249 (2), som forlængede mandatet indtil den 30. november 2017 og fastsatte et finansielt referencegrundlag for EUAM Ukraine indtil den 30. november 2016.

(3)

Rådets afgørelse (FUSP) 2016/712 (3) tilpassede det finansielle referencegrundlag for perioden indtil den 30. november 2016, og Rådets afgørelse (FUSP) 2016/2083 (4) fastsatte et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. december 2016 til den 30. november 2017.

(4)

Efter den strategiske revision i 2017 bør EUAM Ukraine forlænges indtil den 31. maj 2019.

(5)

Der bør fastsættes et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. december 2017 til den 31. maj 2019.

(6)

Afgørelse 2014/486/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

EUAM Ukraine gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

1)

Artikel 14, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine indtil den 30. november 2014 udgør 2 680 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine for perioden fra den 1. december 2014 til den 30. november 2015 udgør 13 100 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine for perioden fra den 1. december 2015 til den 30. november 2016 udgør 17 670 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine for perioden fra den 1. december 2016 til den 30. november 2017 udgør 20 800 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUAM Ukraine for perioden fra den 1. december 2017 til den 31. maj 2019 udgør 31 956 069,20 EUR.

Det finansielle referencegrundlag for de efterfølgende perioder fastsættes af Rådet.«

2)

Artikel 19, stk. 2, affattes således:

»Den anvendes indtil den 31. maj 2019.«

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/50

(1)

Den 22. maj 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/233/FUSP (1) om oprettelse af Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM Libya).

(2)

Den 17. juli 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/1342 (2) om forlængelse af mandatet for EUBAM Libya indtil den 31. december 2018 og om fastlæggelse af et finansielt referencegrundlag indtil den 30. november 2017.

(3)

Afgørelse 2013/233/FUSP bør ændres for at fastsætte et finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. december 2017 til den 31. december 2018.

(4)

EUBAM Libya vil blive gennemført i en situation, som kan blive forværret og vil kunne hindre opfyldelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/51

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 afgørelse 2014/145/FUSP.

(2)

Efter Den Russiske Føderations afholdelse af guvernørvalg i den ulovligt annekterede by Sevastopol den 10. september 2017 finder Rådet, at én person bør tilføjes på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP.

(3)

Bilaget til afgørelse 2014/145/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/53

(1)

Artikel 7b og 7c i og bilag IV til direktiv 98/70/EF samt artikel 17 og 18 i og bilag V til direktiv 2009/28/EF indeholder lignende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og lignende procedurer for kontrol af overholdelsen af disse kriterier.

(2)

Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal tages i betragtning hvad angår de formål, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra a), b) og c), i direktiv 2009/28/EF, bør medlemsstaterne kræve, at de økonomiske aktører dokumenterer biobrændstoffernes og de flydende biobrændslers overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, i samme direktiv.

(3)

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale og internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 17, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF omhandlede formål og/eller godtgør, at partier af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 3-5, og/eller at ingen materialer er blevet ændret eller fjernet bevidst, så partiet eller en del heraf ville skulle henføres under bilag IX. Hvis en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data indhentet i overensstemmelse med en frivillig ordning, som Kommissionen har anerkendt, må medlemsstaten ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende anerkendelse, forlange, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation for overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne.

(4)

Anmodningen om anerkendelse af, at den frivillige ordning »RTRS EU RED« dokumenterer, at partier af biobrændstof er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i direktiv 98/70/EF og direktiv 2009/28/EF, blev forelagt Kommissionen den 14. juni 2017. Ordningen, som er hjemmehørende i Ciudad de la Paz 353, PISO3 OF 307. C1426AGE Buenos Aires, Argentina, dækker biobrændstoffer produceret af soja. Dokumenter vedrørende den anerkendte ordning bør stilles til rådighed på den gennemsigtighedsplatform, der er etableret ved direktiv 2009/28/EF.

(5)

Vurderingen af den frivillige ordning »RTRS EU RED« viste, at ordningen i tilstrækkelig grad er i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i direktiv 98/70/EF og direktiv 2009/28/EF, og at den anvender en massebalancemetode i overensstemmelse med kravene i artikel 7c, stk. 1, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 1, i direktiv 2009/28/EF.

(6)

Ved vurderingen af den frivillige ordning »RTRS EU RED« blev det konstateret, at ordningen opfylder standarderne for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision, og at den ligeledes opfylder kravene angående metodologi i bilag IV til direktiv 98/70/EF og bilag V til direktiv 2009/28/EF.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed —

(a)

hvis det klart er påvist, at der med ordningen ikke er gennemført elementer, som anses for afgørende for denne afgørelse, eller hvis der er sket alvorlige og strukturelle brud på disse elementer

(b)

hvis der ikke aflægges årlige rapporter til Kommissionen om ordningen i henhold til artikel 7c, stk. 6, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 6, i direktiv 2009/28/EF

(c)

hvis der med ordningen ikke gennemføres de standarder for uafhængig revision, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der henvises til i artikel 7c, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 98/70/EF og artikel 18, stk. 5, tredje afsnit, i direktiv 2009/28/EF, eller forbedringer af andre elementer i ordningen, der betragtes som afgørende for fortsat anerkendelse.

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/55

(1)

Der er ved direktiv 2002/60/EF fastsat EU-minimumsforanstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest, herunder foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af bekræftelse af et tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin.

(2)

Tjekkiet indberettede i 2017 en række tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin til Kommissionen og har truffet de foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen, der er påkrævet ved direktiv 2002/60/EF.

(3)

I lyset af den nuværende epidemiologiske situation og i henhold til direktiv 2002/60/EF har Tjekkiet forelagt en plan for udryddelse af afrikansk svinepest for Kommissionen (i det følgende benævnt »udryddelsesplanen«).

(4)

Med henblik på at indføre dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest og forhindre yderligere spredning af sygdommen er der i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (2) fastlagt en EU-liste over højrisikoområder. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU blev for nylig ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1850 (3) for blandt andet at tage hensyn til de nylige tilfælde af afrikansk svinepest hos vildtlevende svin i Tjekkiet, og del I og II i nævnte bilag omfatter nu de inficerede områder i Tjekkiet.

(5)

Udryddelsesplanen er blevet gennemgået af Kommissionen, og det er konstateret, at den opfylder kravene i artikel 16 i direktiv 2002/60/EF. Den bør derfor godkendes.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

21.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/57

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU (4) er der fastsat dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af afrikansk svinepest i visse medlemsstater. I del I-IV i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse afgrænses og listeopføres visse områder i disse medlemsstater, og områderne er opdelt efter risikoniveauet under hensyntagen til den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom. Listen omfatter visse områder i Estland, Letland, Litauen og Polen.

(2)

Der blev i september og oktober 2017 konstateret nogle få tilfælde af afrikansk svinepest hos vildsvin i Kuldīgas novads i Letland, i Jurbarko rajono savivaldybė i Litauen og i gminy Bargłów Kościelny, Płaska, Sejny og Stary Brus i Polen i områder, der på nuværende tidspunkt er opført på listen i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse tilfælde udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(3)

Der forekom i september og oktober 2017 nogle få udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Lääne-Nigula valdin i Estland, i Neretas novads i Letland, i Anykščių rajono savivaldybė, Kavarsko seniūnija, i Litauen og i gmina Lipsk i Polen. Disse udbrud forekom i områder, der på nuværende tidspunkt er opført i del I og II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU. Disse udbrud udgør en øget risiko, der bør være afspejlet i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(4)

Der er siden oktober 2016 ikke indberettet udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i visse områder i Letland, der på nuværende tidspunkt er opført i del III i nævnte bilag. På grundlag af nationale programmer for biosikkerhed, der skal forhindre spredning af afrikansk svinepest, er der desuden på tilfredsstillende vis indført overvågning af biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifter i de pågældende områder. Disse kendsgerninger viser en forbedring af den epidemiologiske situation i Letland.

(5)

Der er siden juli 2017 ikke indberettet udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i visse områder i Litauen, der på nuværende tidspunkt er opført i del III i nævnte bilag, og i hvilke der ikke er ikke-kommercielle svinebedrifter. Desuden er der på tilfredsstillende vis indført overvågning af biosikkerhedsforanstaltninger på bedrifter i de pågældende områder. Disse kendsgerninger viser en forbedring af den epidemiologiske situation i Litauen.

(6)

Udviklingen i den nuværende epidemiologiske situation for afrikansk svinepest i de berørte populationer af tamsvin og vildtlevende svin i Unionen bør indgå i vurderingen af den dyresundhedsmæssige risiko, som den nye sygdomssituation i Estland, Letland, Litauen og Polen udgør. For at målrette de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, jf. gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og for at forhindre yderligere spredning af afrikansk svinepest, uden at der samtidig opstår unødvendige forstyrrelser i samhandelen inden for Unionen, og uden at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, bør EU-listen over områder, der er omfattet af de dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger, der er fastlagt i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse, ændres med henblik på at tage hensyn til ændringerne i den epidemiologiske situation for så vidt angår den pågældende sygdom i Estland, Letland, Litauen og Polen.

(7)

De områder, der er berørt af de nye tilfælde af afrikansk svinepest hos vildsvin i Letland, Litauen og Polen, og som på nuværende tidspunkt er opført i del I i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, bør derfor nu i stedet opføres i del II i nævnte bilag.

(8)

Desuden bør de områder, der er berørt af de nye udbrud af afrikansk svinepest hos tamsvin i Estland, Letland, Litauen og Polen, og som på nuværende tidspunkt er opført i del I og II i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, nu i stedet opføres i del III i nævnte bilag.

(9)

Desuden bør de specifikke områder i Letland, der på nuværende tidspunkt er opført i del III i bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU, og hvor der ikke for nylig er blevet indberettet udbrud af afrikansk svinepest, nu i stedet opføres i del II i nævnte bilag.

(10)

Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2014/709/EU bør derfor ændres.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —