(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 97, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 gennemgået Rumæniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Însurăței« og har offentliggjort ansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Kommissionen har ikke modtaget indsigelser, jf. artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

(3)

I henhold til artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 bør betegnelsen »Însurăței« beskyttes og opføres i det register, der er omhandlet i artikel 104 i samme forordning.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

(1)

Som fremhævet i Kommissionens meddelelse om en EU-strategiramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2014-2020) (2) er det nødvendigt at forbedre kvaliteten af indsamlingen af statistiske data om arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sygdomme, erhvervsmæssig eksponering og arbejdsrelateret dårligt helbred. En gentagelse af ad hoc-modulet om arbejdsulykker og arbejdsrelaterede sundhedsproblemer, der blev gennemført i 1999, 2007 og 2013, bør gøre det muligt at supplere de data, der indberettes af medlemsstaterne i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 349/2011 (3). Desuden bør en gentagelse af dette modul give oplysninger om erhvervsmæssig eksponering for risikofaktorer for fysisk sundhed og psykisk velvære.

(2)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1851 (4) fastsættes og beskrives områderne for de specialiserede oplysninger (i det følgende benævnt »delmoduler«), der skal omfattes af ad hoc-modulet for 2020 om arbejdsulykker og andre arbejdsrelaterede sundhedsproblemer.

(3)

Kommissionen bør fastlægge de tekniske karakteristika, filtrene, koderne og fristen for indberetning af dataene for ad hoc-modulet om arbejdsulykker og andre arbejdsrelaterede sundhedsproblemer.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/866 (2) blev tilpasningssatsen for direkte betalinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 fastsat for kalenderåret 2018. Denne tilpasningssats blev fastsat på grundlag af de oplysninger, der forelå i forbindelse med budgetforslaget for 2019, hvorved der navnlig blev taget hensyn til et beløb på 468,7 mio. EUR for finansiel disciplin til den reserve til kriser i landbrugssektoren, der er omhandlet i artikel 25 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(2)

Selv om behovet for finansiel disciplin fortsat er på 468,7 mio. EUR for reserven til kriser i landbrugssektoren, viser de oplysninger, der er tilgængelige i forbindelse med Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1 til budgetforslaget for 2019, som omfatter prognoser for direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter, at der er behov for en tilpasning af den sats for finansiel disciplin, der er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2018/866.

(3)

På grundlag af de nye oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, bør tilpasningssatsen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 tilpasses inden den 1. december i det kalenderår, for hvilket tilpasningssatsen finder anvendelse.

(4)

Som hovedregel modtager de landbrugere, der indgiver en støtteansøgning om direkte betalinger for ét kalenderår (N), betaling inden for en fastsat betalingsperiode, som ligger i regnskabsåret (N + 1). Medlemsstaterne kan dog inden for visse frister foretage sene betalinger til landbrugerne uden for betalingsperioden. Sådanne sene betalinger kan foretages i et efterfølgende regnskabsår. Når mekanismen for finansiel disciplin anvendes i et givet kalenderår, bør tilpasningssatsen ikke anvendes på betalinger, der er indgivet ansøgninger om i andre kalenderår end det år, for hvilket den pågældende finansielle disciplin finder anvendelse. For at sikre lige behandling af landbrugerne bør det derfor fastsættes, at tilpasningssatsen kun anvendes på betalinger, som der er indgivet ansøgninger om i det kalenderår, hvor den pågældende tilpasningssats finder anvendelse, uafhængigt af hvornår betalingen til landbrugerne finder sted.

(5)

I henhold til artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (3) finder den tilpasningssats for direkte betalinger, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 26 i forordning (EU) nr. 1306/2013, kun anvendelse på direkte betalinger på over 2 000 EUR, som bevilges til landbrugere i det pågældende kalenderår. I henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder tilpasningssatsen som følge af den gradvise indførelse af direkte betalinger først anvendelse på Kroatien fra den 1. januar 2022. Derfor bør den tilpasningssats, der fastsættes ved nærværende forordning, ikke finde anvendelse på betalinger til landbrugere i denne medlemsstat.

(6)

Der bør tages hensyn til den ændrede tilpasningssats ved beregningen af alle betalinger, der tildeles en landbruger på grundlag af en ansøgning om støtte, der er indgivet for kalenderåret 2018. Af klarhedshensyn bør gennemførelsesforordning (EU) 2018/866 derfor ophæves.

(7)

For at sikre at den ændrede tilpasningssats finder anvendelse fra den dato, hvor betalingerne til landbrugerne i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 skal påbegyndes, bør nærværende forordning anvendes fra den 1. december 2018 —

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse indførte Rådet den 9. august 2011 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 791/2011 (2) en endelig antidumpingtold på 62,9 % på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (3) (»grundforordningen«) udvidede Rådet den 24. juli 2012 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 672/2012 (4) foranstaltningerne til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej.

(3)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet den 16. januar 2013 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 21/2013 (5) foranstaltningerne til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Taiwan og Thailand eller ej.

(4)

Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 udvidede Rådet den 20. december 2013 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 (6) foranstaltningerne til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien og Indonesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien og Indonesien eller ej, og indrømmede Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd. en fritagelse for denne told. I henhold til artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 skulle der opkræves told for al import af den pågældende vare (med undtagelse af varer fremstillet af Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd.), som tidligere var blevet gjort til genstand for registrering ved Kommissionens forordning (EU) nr. 322/2013 (7) om indledning af en undersøgelse.

(5)

Pyrotek Incorporated, en nordamerikansk virksomhed med fabrikker eller salgskontorer i flere lande, herunder i EU-medlemsstater, ansøgte den 21. januar 2014 om fritagelse for de udvidede foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, for så vidt angår Pyrotek India Pvt. Ltd., en eksporterende producent fra Indien.

(6)

I besvarelsen af et spørgeskema sendt af Kommissionen anførte Pyrotek India Pvt. Ltd, at virksomheden havde eksporteret den pågældende vare i løbet af perioden for den antiomgåelsesundersøgelse, som førte til udvidelsen af foranstaltningerne til også at omfatte Indien, dvs. fra den 1. april 2012 til 31. marts 2013. Derfor opfyldte Pyrotek India Pvt. Ltd. ikke betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 4. Ansøgningen indeholdt dog tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse af de foranstaltninger som udvidet til også at omfatte Indien i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 4.

(7)

Kommissionen indledte den 23. september 2014 en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 4. I forbindelse med denne delvise interimsundersøgelse konstaterede Kommissionen, at Pyrotek India Pvt. Ltd. virkelig havde produceret den pågældende vare, siden den påbegyndte sin produktion i august 2011, og at den ikke var involveret i omgåelsespraksis.

(8)

Efter en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 4, fritog Kommissionen den 10. september 2015 ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1507 (8) visse indiske producenter, herunder Pyrotek India Pvt. Ltd., for udvidelsen af den told, der finder anvendelse på importen af den pågældende vare afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej. Pyrotek India Pvt. Ltd. indrømmedes derfor en fritagelse for de udvidede foranstaltninger, der omfatter eksporten til Unionen fra denne dato.

(9)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningen artikel 11, stk. 2, indførte Kommissionen den 6. november 2017 ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/1993 (9) en endelig antidumpingtold på importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse Kina som udvidet til også at omfatte importen af visse åben mesh-stoffer af glasfibre afsendt fra Indien, Indonesien, Malaysia, Taiwan og Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i disse lande eller ej.

(10)

Som anført i betragtning 6 ovenfor konstaterede Kommissionen, at Pyrotek India Pvt. Ltd. virkelig havde produceret den pågældende vare, siden den påbegyndte sin produktion i august 2011, og at den ikke var involveret i omgåelsespraksis. Kommissionen besluttede derfor delvist at genoptage fritagelsesundersøgelsen.

(11)

Kommissionen indledte den 18. maj 2018 den delvise genoptagelse af fritagelsesundersøgelsen for så vidt angår importen af åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, med oprindelse i Kina eller afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 51 00 og ex 7019 59 00. Den offentliggjorde en meddelelse om indledning i Den Europæiske Unions Tidende (10) (»meddelelsen om indledning«).

(12)

I meddelelsen om indledning angav Kommissionen, at genoptagelsen er begrænset i omfang til en vurdering af, om det ville være hensigtsmæssigt at udvide fritagelsens tidsmæssige anvendelsesområde til perioden mellem den 21. december 2013 og 10. september 2015.

(13)

I meddelelsen om indledning opfordrede Kommissionen ligeledes interesserede parter til at give sig til kende med henblik på at deltage i undersøgelsen. Den underrettede specifikt Pyrotek India Pvt. Ltd., EU-erhvervsgrenen og øvrige interesserede parter, som den vidste var berørt af indledningen af fritagelsesundersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(14)

De interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning.

(15)

Den undersøgte vare i den nuværende undersøgelse er åben mesh-stoffer af glasfibre med en cellestørrelse på mere end 1,8 mm i både længde og bredde og med en vægt på mere end 35 g pr. m2, med undtagelse af glasfiberskiver, med oprindelse i Kina, afsendt fra Indien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indien eller ej, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7019 51 00 og ex 7019 59 00 (Taric-kode 7019510014 og 7019590014).

(16)

Undersøgelsen er begrænset i omfang til en vurdering af, om det ville være hensigtsmæssigt at udvide fritagelsens tidsmæssige anvendelsesområde til perioden mellem den 21. december 2013 og 10. september 2015.

(17)

Pyrotek India Pvt. Ltd. er et indisk datterselskab i den amerikanske multinationale gruppe, Pyrotek. Pyrotek-gruppen leverer mange forskellige slags hjælpematerialer og værktøjer til metal- og aluminiumsindustrien.

(18)

Ansøgeren producerer den undersøgte vare på sin fabrik i Chennai i Indien og sælger den til sine forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen. De fleste af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Unionen videreforarbejder den undersøgte vare og sælger den færdige vare til de endelige kunder.

(19)

Der mindes om, at Kommissionen i sin forrige delvise interimsundersøgelse (11) konstaterede, at Pyrotek India Pvt. Ltd. virkelig er producent af den pågældende vare, og at virksomheden ikke er involveret i omgåelsespraksis.

(20)

Som anført i betragtning 6 havde Pyrotek India Pvt. Ltd. eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden for den antiomgåelsesundersøgelse, der førte til udvidelsen af foranstaltninger over for Indien, dvs. fra den 1. april 2012 til 31. marts 2013, og svaret antidumpingtold af sin eksport til Unionen i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013.

(21)

Som anført i betragtning 11 indrømmedes Pyrotek India Pvt. Ltd. den 10. september 2015 ved gennemførelsesforordning (EU) 2015/1507 en fritagelse for de udvidede foranstaltninger vedrørende eksporten til Unionen fra den 11. september 2015. Startdatoen for denne fritagelse dækker dog ikke perioden forud for denne dato, inden for hvilken Pyrotek India Pvt. Ltd. skulle svare antidumpingtold af sin eksport til Den Europæiske Union.

(22)

Kommissionen foretog en fornyet vurdering af situationen og fandt, at Pyrotek India Pvt. Ltd.'s eksport til Unionen i perioden fra den 21. december 2013 til 10. september 2015 bør fritages for betaling af antiomgåelsestolden.

(23)

Ingen af de interesserede parter gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning. Der var heller ingen af de interesserede parter, der tilkendegav deres synspunkter skriftligt eller anmodede om en høring med Kommissionen eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(24)

Kommissionen finder derfor, at Pyrotek India Pvt. Ltd. bør indrømmes en fritagelse. Denne fritagelse bør finde anvendelse for perioden mellem den 21. december 2013 og 10. september 2015 i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(25)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 bør derfor ændres for at præcisere, at de fritagelser, som indrømmedes Montex Glass Fibre Industries Pvt. Ltd. og Pyrotek India Pvt. Ltd., begge finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013, dvs. fra den 21. december 2013, indtil datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) 2015/1507 den 11. september 2015. Artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1371/2013 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(26)

I forlængelse af de bemærkninger, som Pyrotek India Pvt. Ltd. fremsatte efter fremlæggelsen af oplysninger, finder Kommissionen desuden, at det bør præciseres, at der også kan indgives ansøgninger om godtgørelse af eller fritagelse for den antidumpingtold, der blev opkrævet for den pågældende vare, når den blev fremstillet og importeret til Unionen af Pyrotek India Pvt. Ltd. i den periode, hvor varerne var genstand for registrering, jf. forordning (EU) nr. 322/2013.

(27)

Den periode, der er omhandlet i artikel 121, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (12), bør derfor forlænges indtil den 1. september 2019 for at sikre, at de nationale toldmyndigheder kan yde godtgørelse af eller fritagelse for den told, som er uretmæssigt opkrævet, i henhold til den gældende toldlovgivning, i tilfælde hvor den frist, der er fastsat i det pågældende stykke, udløb inden datoen for anvendelsen af nærværende forordning.

(28)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordningen (EU) 2016/1036 —

(1)

Den 18. juli 2018 indførte Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 (3) midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse stålprodukter. Sydafrika var omfattet af anvendelsesområdet for de nævnte foranstaltninger.

(2)

I henhold til artikel 33 i den økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og SADC-landene (Southern African Development Community) på den anden side (4) bør SADC-ØPA-landene imidlertid ikke være omfattet af anvendelsesområdet for beskyttelsesforanstaltninger, som EU træffer i henhold til WTO-aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

(3)

Sydafrika er i øjeblikket det eneste SADC-ØPA-land, som er omfattet af de midlertidige stålbeskyttelsesforanstaltninger for 2 varekategorier, nemlig varmvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål (varekategori 8) og koldvalsede plader og smalle bånd af rustfrit stål (varekategori 9).

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 bør derfor ændres, således at Sydafrika ikke længere er omfattet af anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger for disse to varekategorier.

(5)

Som vist i tabellerne nedenfor ændrer udelukkelsen af Sydafrika fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger ikke den generelle udvikling i importen for de to pågældende varekategorier, som stadig viser en betydelig stigning i importen.

(6)

Ud fra et generelt synspunkt ændrer udelukkelsen af Sydafrika ikke den generelle udvikling i importen i betragtning af landets lille andel på under 0,5 % af den samlede import i perioden 2013-2017. Af samme grund ændrer importen fra Sydafrika ikke konklusionerne i betragtning 81 i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1013 vedrørende virkningen af andre faktorer på EU-erhvervsgrenens situation.

(7)

Sydafrika bør udelukkes fra anvendelsesområdet for de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for varekategori 8 og 9, og niveauet for kontingentet bør justeres for varekategori 8 og 9 i overensstemmelse hermed. Import fra Sydafrika, der har fundet sted, siden de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger trådte i kraft, bør udelukkes med tilbagevirkende kraft fra beregningen af det toldfrie kontingent i resten af de midlertidige foranstaltningers gyldighedsperiode.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) 2015/478 og artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2015/755 —

(1)

I henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF (3) kan medlemsstaterne anvende nedsatte momssatser i forbindelse med publikationer på alle fysiske medier. Der kan dog ikke anvendes nedsatte momssatser på elektronisk leverede publikationer, der skal belægges med den normale momssats.

(2)

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 om en strategi for et digitalt indre marked for Europa og for at følge med de teknologiske fremskridt i en digital økonomi bør medlemsstaterne gives mulighed for at tilpasse momssatserne for elektronisk leverede publikationer til de lavere momssatser for publikationer, der leveres på fysiske medier.

(3)

Kommissionen fremhæver i sin meddelelse af 7. april 2016 om en handlingsplan for moms, at elektronisk leverede publikationer med hensyn til momssatser bør gives samme præferencebehandling som publikationer, der leveres på fysiske medier. I sin nylige dom i sag C-390/15 (4) fandt Domstolen, at levering af digitale publikationer på henholdsvis fysiske medier og elektronisk udgør sammenlignelige situationer. Det er derfor hensigtsmæssigt at give alle medlemsstater mulighed for at anvende en nedsat momssats på levering af bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de leveres på fysiske medier eller elektronisk. Det er af samme årsag hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der i overensstemmelse med EU-retten i øjeblikket anvender momssatser, der er lavere end det i artikel 99 i direktiv 2006/112/EF fastsatte minimum, eller indrømmer fritagelser med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms for visse bøger, aviser eller tidsskrifter, der leveres på fysiske medier, mulighed for at anvende den samme momsbehandling på sådanne bøger, aviser eller tidsskrifter, når de leveres elektronisk.

(4)

Siden den 1. januar 2015 er der blevet opkrævet moms på alle elektronisk leverede ydelser i den medlemsstat, hvor kunden er baseret. På grund af princippet om bestemmelsessted er det ikke længere nødvendigt at anvende normalsatsen på elektronisk leverede publikationer for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion og undgå konkurrenceforvridning.

(5)

For at forhindre en udbredt brug af nedsatte momssatser for audiovisuelt indhold bør medlemsstaterne kun have mulighed for at anvende en nedsat sats på bøger, aviser og tidsskrifter, hvis disse publikationer, uanset om de leveres på fysiske medier eller elektronisk, ikke udelukkende eller hovedsagelig består af musik- eller videoindhold.

(6)

Medlemsstaterne bør bevare skønsbeføjelsen til at fastsætte momssatserne for publikationer og begrænse anvendelsesområdet for nedsatte momssatser, herunder, hvis dette er objektivt begrundet, når digitale publikationer har det samme indhold.

(7)

Målet for dette direktiv, nemlig at give medlemsstaterne mulighed for at anvende de samme momssatser på elektronisk leverede publikationer som de momssatser, de på nuværende tidspunkt anvender på publikationer, der leveres på fysiske medier, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(8)

Direktiv 2006/112/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Australien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet i Manila den 7. august 2017, og den har fundet midlertidig delvis anvendelse siden den 4. oktober 2018.

(2)

Ved aftalens artikel 56, stk. 1, nedsættes et blandet udvalg, hvis opgave blandt andet er at fremme en effektiv gennemførelse af aftalen.

(3)

I henhold til aftalens artikel 56, stk. 4, vedtager det blandede udvalg selv sin forretningsorden og kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper, der skal tage sig af særlige spørgsmål.

(4)

Det blandede udvalgs forretningsorden og dets underudvalg og arbejdsgruppers mandat bør vedtages hurtigst muligt for at sikre en effektiv anvendelse af aftalen.

(5)

Den holdning, som Unionen skal indtage i det blandede udvalg til vedtagelsen af det blandede udvalgs forretningsorden og mandatet for dets underudvalg og arbejdsgrupper, bør derfor baseres på det udkast til det blandede udvalgs afgørelser, der er knyttet til nærværende afgørelse —

(1)

Kommissionen skal i henhold til proceduren i artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2015/323 senest den 15. oktober 2018 forelægge et forslag, som fastsætter: a) loftet for det årlige bidragsbeløb for 2020, b) det årlige beløb for bidraget for 2019, c) beløbet for første tranche af bidraget for 2019 og d) et vejledende, ikkebindende overslag over de forventede årlige bidragsbeløb for årene 2021-2022.

(2)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har i overensstemmelse med artikel 52 i forordning (EU) 2015/323 sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

(3)

Ifølge artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2015/323 skal der ved indkaldelse af bidrag først opbruges de beløb, der er fastsat for de tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler under 10. EUF for EIB og 11. EUF for Kommissionen.

(4)

I Rådets afgørelse (EU) 2017/2171 (3) fastsættes loftet for medlemsstaternes årlige EUF-bidrag for 2019 til 4 600 000 000 EUR for Kommissionen og 300 000 000 EUR for EIB —

(1)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1475 (2) fastlægges de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps, som giver unge mulighed for at deltage i solidaritetsaktiviteter. Programmet skal bidrage til at tackle uopfyldte samfundsmæssige behov og styrke lokalsamfundene, samtidig styrke unges personlige, uddannelsesmæssige, sociale, medborgerlige og faglige udvikling.

(2)

Forvaltningen af visse aktiviteter i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps omfatter gennemførelse af tekniske projekter, som ikke indebærer politisk beslutningstagning, og som kræver en høj grad af teknisk og finansiel ekspertise igennem hele projektforløbet.

(3)

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (i det følgende benævnt »organet«) har vist, at det har en effektiv tilgang til forvaltning af EU-programmer. Igennem flere år har det opbygget kompetence, færdigheder og kapacitet inden for forvaltning af de programmer, som det får uddelegeret.

(4)

En cost-benefit-analyse, der blev foretaget i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 58/2003, fremhævede både de kvantitative og kvalitative fordele ved at uddelegere forvaltningen af visse aktiviteter i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps til organet.

(5)

Ifølge omkostningssammenligningen i cost-benefit-analysen er det 30 % mere effektivt og omkostningseffektivt i nettonutidsværdi at lade organet varetage forvaltningen af opgaverne frem for at lade Kommissionen varetage dem internt. De nye aktiviteter, som det påtænkes at uddelegere til organet, er i overensstemmelse med dets nuværende mandat og mission. De udgør også en fortsættelse af dets nuværende aktiviteter, f.eks. projekter under den europæiske volontørtjeneste, som det har fået uddelegeret gennem programmet Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 (3). Derudover vil interessenter i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps drage fordel af organets indhøstede erfaring med programforvaltning. Omvendt ville en ordning, hvor Kommissionen varetager forvaltningen internt, være forstyrrende, da de aktiviteter, som det påtænkes at uddelegere, aldrig er blevet forvaltet internt af de generaldirektorater, som organet hører ind under, og som ikke har kapacitet til at varetage dem internt.

(6)

Derfor bør ansvaret for gennemførelsen af visse nye aktiviteter i forbindelse med det europæiske solidaritetskorps i henhold til forordning (EU) 2018/1475 overdrages til organet, og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU (4) bør derfor ændres.

(7)

Med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse over tid af denne afgørelse og de pågældende aktiviteter skal det sikres, at organet varetager sine opgaver i forbindelse med disse aktiviteter fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2018/1475.

(8)

Foranstaltningerne i denne gennemførelsesafgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningsorganudvalget —