1.   Ved denne forordning fastlægges en forvaltningsmekanisme til:

Forvaltningsmekanismen bygger på langsigtede strategier, integrerede nationale energi- og klimaplaner for tiårige perioder, hvoraf den første løber fra 2021-2030, tilsvarende integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter fra medlemsstaterne og integrerede overvågningsordninger iværksat af Kommissionen. Forvaltningsmekanismen sikrer, at offentligheden får reelle muligheder for at deltage i udarbejdelsen af de nationale planer og de langsigtede strategier. Det indbefatter en struktureret, gennemsigtig, iterativ proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på færdiggørelsen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og deres efterfølgende gennemførelse, herunder med hensyn til regionalt samarbejde, og tilsvarende handling fra Kommissionens side.

2.   Denne forordning finder anvendelse på energiunionens fem dimensioner, som er tæt forbundne og styrker hinanden gensidigt:

1.   Senest den 31. december 2019 og efterfølgende senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en integreret national energi- og klimaplan. Planerne skal indeholde de elementer, der er anført i denne artikels stk. 2 og i bilag I. Den første plan skal omfatte perioden 2021 til 2030 og tage et langsigtet perspektiv i betragtning. De efterfølgende planer skal dække den tiårige periode, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, som dækkes af den foregående plan.

2.   De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal indeholde følgende hovedafsnit:

3.   For så vidt angår de integrerede nationale energi- og klimaplaner skal medlemsstaterne:

4.   Den enkelte medlemsstat offentliggør sin integrerede nationale energi- og klimaplan, der er indgivet til Kommissionen i henhold til denne artikel.

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at ændre bilag I, del 1, afdeling A, punkt 2.1.1 og 3.1.1, og afdeling B, punkt 4.1 og 4.2.1, og del 2, punkt 3, af med henblik på at tilpasse dem til ændringer af Unionens energi- og klimapolitiske ramme, som er direkte og specifikt relateret til Unionens bidrag i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

1.   Hver medlemsstat skal tage hensyn til følgende ved fastsættelsen af sit bidrag til sin andel af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer, i henhold til artikel 4, litra a), nr. 2):

For så vidt angår første afsnits litra e), angiver hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, hvilke relevante omstændigheder med indvirkning på ibrugtagningen af vedvarende energi, den har taget hensyn til.

2.   Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at summen af deres bidrag udgør mindst 32 % af energi fra vedvarende energikilder i det endelige bruttoenergiforbrug på EU-plan senest i 2030.

1.   Ved fastsættelsen af sit vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i 2030 og det sidste år i den periode, der er omfattet af de efterfølgende nationale planer i henhold til artikel 4, litra b), nr. 1), tager hver medlemsstat hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2020 i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 2012/27/EU højst må være 1 483 Mtoe primærenergi eller højst 1 086 Mtoe endelig energi, og i 2030 højst må være 1 273 Mtoe primærenergi og/eller højst 956 Mtoe endelig energi.

Hver medlemsstat tager desuden hensyn til følgende:

2.   Hver medlemsstat kan som en del af sit bidrag som omhandlet i stk. 1 tage hensyn til nationale omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, såsom:

For så vidt angår første afsnit angiver hver medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimaplan, hvilke relevante omstændigheder, der påvirker primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug, den har taget i betragtning, om nogen.

1.   Medlemsstaterne redegør i overensstemmelse med den struktur og det format, der angives i bilag I, for den nuværende situation for hver af energiunionens fem dimensioner, herunder for energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag på tidspunktet for forelæggelsen af den integrerede nationale energi- og klimaplan eller på grundlag af de seneste tilgængelige oplysninger. Medlemsstaterne fastsætter og redegør også for de fremskrivninger for hver af energiunionens fem dimensioner, minimum for denne plans varighedsperiode, som forventes at følge af eksisterende politikker og foranstaltninger. Medlemsstaterne bestræber sig på at beskrive yderligere langsigtede perspektiver for de fem dimensioner ud over den integrerede nationale energi- og klimaplansvarighedsperiode, når det er relevant og muligt.

2.   Medlemsstaterne redegør i deres integrerede nationale energi- og klimaplan for deres vurdering på nationalt og, i relevant omfang, på regionalt niveau af:

3.   Medlemsstaterne gør omfattende oplysninger om de antagelser, parametre og metoder, der ligger til grund for scenarierne og fremskrivningerne, tilgængelige for offentligheden under hensyntagen til statistiske restriktioner, forretningsmæssigt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

1.   Senest den 31. december 2018 og derefter inden den 1. januar 2028 og hvert tiende år derefter udarbejder og forelægger hver medlemsstat Kommissionen et udkast til den integrerede nationale energi- og klimaplan i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, og bilag I.

2.   Kommissionen vurderer udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner og kan fremsætte landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 34 senest seks måneder før tidsfristen for indsendelse af disse integrerede nationale energi- og klimaplaner. Disse henstillinger kan navnlig vedrøre:

3.   Hver medlemsstat tager behørigt hensyn til Kommissionens eventuelle henstillinger i sin integrerede nationale energi- og klimaplan. Hvis den berørte medlemsstat ikke følger en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal dette begrundes og begrundelsen offentliggøres.

4.   Hver medlemsstat offentliggør i forbindelse med den offentlige høring, der er omhandlet i stk. 10, sit udkast til integreret national energi- og klimaplan.

1.   Medlemsstaterne skal samarbejde indbyrdes under hensyntagen til alle eksisterende og potentielle former for regionalt samarbejde for reelt at nå de målsætninger, mål og bidrag, der er fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.

2.   Hver medlemsstat kortlægger i god tid forud for forelæggelsen af sit udkast til integreret national energi- og klimaplan for Kommissionen i medfør af artikel 9, stk. 1, — for så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige plan i god tid før vedtagelsen heraf — mulighederne for regionalt samarbejde og hører nabomedlemsstater, herunder i de regionale samarbejdsfora. Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for planen, skønner det hensigtsmæssigt, kan denne medlemsstat holde samråd med andre medlemsstater eller tredjelande, som har tilkendegivet interesse. Ø-medlemsstater uden energisammenkoblinger med andre medlemsstater holder sådanne samråd med nabomedlemsstater med søgrænser. De medlemsstater, der tages i samråd, bør gives en rimelig frist til at reagere. Hver medlemsstat angiver i sit udkast til integreret national energi- og klimaplan — for så vidt angår planer for perioden 2021-2030, i sin endelige nationale energi- og klimaplan — som minimum de foreløbige resultater af en sådan regional høring, herunder, i relevant omfang, hvordan bemærkninger fremsat af medlemsstater eller tredjelande i samråd er blevet taget i betragtning.

3.   Medlemsstater kan gå sammen om frivilligt at udarbejde fælles udkast til dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter, herunder i de nationale samarbejdsfora. I så fald erstatter resultaterne af den fælles udarbejdelse de tilsvarende dele af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter. Efter anmodning fra to eller flere medlemsstater bistår Kommissionen i denne proces.

4.   Medlemsstaterne fremlægger i tidsrummet mellem fristen for forelæggelse af deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner og fristen for forelæggelse af deres endelige planer, med henblik på at befordre markedsintegration og omkostningseffektive politikker og foranstaltninger, de relevante dele af deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i relevante regionale fora med henblik på deres færdiggørelse. Hvor det er nødvendigt, befordrer Kommissionen sådant samarbejde og samråd mellem medlemsstaterne, og den kan, såfremt den afdækker muligheder for yderligere regionalt samarbejde, yde vejledning til medlemsstaterne for at befordre en effektiv samarbejds- og samrådsprocedure.

5.   Medlemsstaterne skal tage hensyn til andre medlemsstaters bemærkninger i henhold til stk. 2 og 3 i deres endelige integrerede nationale energi- og klimaplan og i disse planer gøre rede for, hvordan der er taget hensyn til bemærkningerne.

6.   Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål fortsætter medlemsstaterne med at samarbejde på regionalt plan og i hensigtsmæssigt omfang i regionale samarbejdsfora under gennemførelsen af relevante politikker og foranstaltninger inden for rammerne af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner.

7.   Medlemsstaterne kan også indgå i samarbejde med medlemmer af Energifællesskabet og med tredjelande, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

8.   I det omfang bestemmelserne i direktiv 2001/42/EF finder anvendelse, anses grænseoverskridende høring om udkastet foretaget i henhold til artikel 7 i nævnte direktiv for at opfylde forpligtelserne om regionalt samarbejde i henhold til denne forordning, forudsat at kravene i nærværende artikel er opfyldt.

1.   Senest den 30. juni 2023 og derefter senest 1. januar 2033 og hvert tiende år derefter forelægger hver medlemsstat Kommissionen et udkast til ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan eller begrunder over for Kommissionen, hvorfor planen ikke behøver at blive ajourført.

2.   Senest den 30. juni 2024 og derefter senest den 1. januar 2034 og hvert tiende år derefter meddeler hver medlemsstat Kommissionen en ajourføring af den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan, medmindre de har begrundet, hvorfor planen ikke behøver at blive ajourført, i medfør af stk. 1.

3.   I den i stk. 2 omhandlede ajourføring ændrer medlemsstaterne deres nationale målsætninger, mål eller bidrag for så vidt angår et eller en af de kvantificerede EU-målsætninger, -mål eller -bidrag, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 1), for at afspejle et øget ambitionsniveau i forhold til det, der var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan. Hver medlemsstat ændrer kun sine nationale målsætninger, mål eller bidrag vedrørende et af de kvantificerede EU-målsætninger, -mål eller -bidrag, der er fastsat i artikel 4, litra a), nr. 2), og litra b), ved den i stk. 2 omhandlede ajourføring, for at afspejle det samme eller et øget ambitionsniveau i forhold til det, der var fastsat i den senest meddelte integrerede nationale energi- og klimaplan.

4.   Medlemsstaterne gør en indsats for i deres ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplan at modvirke miljøskadelige virkninger, der afdækkes i forbindelse med den integrerede rapportering i henhold til artikel 17-25.

5.   I de ajourføringer, der er omhandlet i stk. 2, tager medlemsstaterne hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger i forbindelse med det europæiske semester og de forpligtelser, der påhviler dem som følge af Parisaftalen.

6.   De procedurer, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 10 og 12, finder anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen og vurderingen af de ajourførte integrerede nationale energi- og klimaplaner.

7.   Denne artikel tilsidesætter ikke medlemsstaternes ret til på ethvert tidspunkt at foretage ændringer og tilpasninger i de nationale politikker, der er fastsat eller omhandlet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, forudsat at disse ændringer og tilpasninger medtages i den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.

1.   Senest den 1. januar 2020, dernæst senest den 1. januar 2029 og hvert tiende år derefter, opstiller hver medlemsstat og forelægger Kommissionen sin langsigtede strategi med en horisont på mindst 30 år. Medlemsstaterne bør i fornødent omfang opdatere disse strategier hvert femte år.

2.   Med det sigte at indfri de i stk. 3 omhandlede klimamål vedtager Kommissionen senest den 1. april 2019 et forslag til en langsigtet EU-strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med Parisaftalen, der tager hensyn til medlemsstaternes udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner. Den i dette stykke omhandlede langsigtede strategi skal omfatte en analyse, der som minimum omhandler:

3.   Medlemsstaternes og Unionens langsigtede strategier skal bidrage til at:

4.   Medlemsstaternes langsigtede strategier bør indeholde de elementer, der er fastlagt i bilag IV. Medlemsstaternes og Unionens langsigtede strategier omfatter endvidere:

5.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at ændre bilag IV med henblik på at tilpasse dette til ændringer i Unionens langsigtede strategi eller i Unionens energi- og klimapolitiske rammer, der er af direkte og specifik relevans for de relevante beslutninger, der er truffet i henhold til UNFCCC og navnlig i henhold til Parisaftalen.

6.   De integrerede nationale energi- og klimaplaner skal være i overensstemmelse med de langsigtede strategier omhandlet i denne artikel.

7.   Medlemsstaterne og Kommissionen underretter og giver straks offentligheden adgang til deres respektive langsigtede strategier og ajourføringer heraf, herunder via den e-platform der er omhandlet i artikel 28. Medlemsstaterne og Kommissionen gør de relevante data fra de færdige resultater offentligt tilgængelige, dog under hensyntagen til forretningsmæssigt følsomme oplysninger og efterlevelse af databeskyttelsesreglerne.

8.   Kommissionen støtter medlemsstaterne med deres udarbejdelse af langsigtede strategier ved at stille information om status for den underliggende videnskabelige viden til rådighed og ved at tilsikre muligheder for vidensdeling og udveksling af bedste praksis, herunder i relevant omfang vejledning til medlemsstaterne i forløbet med formulering og implementering af deres strategier.

9.   Kommissionen vurderer, hvorvidt de nationale langsigtede strategier er tilstrækkelige for den fælles opfyldelse af de EU-målsætninger og mål for energiunionen, der er fastsat i artikel 1, og fremlægger oplysninger om en eventuel resterende kollektiv underopfyldelse.

1.   Uden at dette berører artikel 26, skal hver medlemsstat senest den 15. marts 2023 og hvert andet år derefter aflægge rapport til Kommissionen om status for gennemførelsen af sin integrerede nationale energi- og klimaplan i form af en integreret national energi- og klimastatusrapport, der omfatter energiunionens fem dimensioner.

2.   Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport omfatter følgende elementer:

Unionen og medlemsstaterne forelægger hver andet år UNFCCC's sekretariat rapporter i overensstemmelse med beslutning 2/CP.17 truffet af UNFCCC's partskonference og nationale meddelelser i overensstemmelse med artikel 12 i UNFCCC.

3.   Den integrerede nationale energi- og klimastatusrapport omfatter også de oplysninger, der er indeholdt i de årlige rapporter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, og de oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, der er indeholdt i de i artikel 18 omhandlede rapporter.

4.   Kommissionen vedtager bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra b), omhandlede Udvalg om Energiunionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet, tekniske enkeltheder og processer for de oplysninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

5.   Hyppigheden og omfanget af rapporteringen af de oplysninger og ajourføringer, der er nævnt i stk. 2, litra c), skal afvejes mod behovet for at sikre tilstrækkelig sikkerhed for investorerne.

6.   Har Kommissionen fremsat henstillinger i henhold til artikel 32, stk. 1 eller 2, skal den pågældende medlemsstat i sin integrerede nationale energi- og klimastatusrapport angive oplysninger om de politikker og foranstaltninger, der er eller påtænkes vedtaget og gennemført for at tage højde for disse henstillinger. Disse oplysninger skal i relevant omfang vedlægges en udførlig tidsplan for gennemførelsen.

Hvis den pågældende medlemsstat beslutter ikke at følge en henstilling eller en væsentlig del heraf, skal den begrunde hvorfor.

7.   Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel.

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om:

2.   Medlemsstaterne rapporterer de mest ajourførte fremskrivninger, som de har til rådighed. Hvis en medlemsstat ikke indsender fuldstændige fremskrivningsestimater inden den 15. marts hvert andet år, og Kommissionen har fastslået, at den underopfyldelse i forhold til estimaterne, der er identificeret gennem Kommissionens kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolprocedurer, ikke kan afhjælpes af denne medlemsstat, kan Kommissionen i samråd med den berørte medlemsstat udarbejde de estimater, der er nødvendige for at kompilere EU-fremskrivningerne.

3.   Senest den 15. marts i det år, der følger efter den foregående rapport, meddeler medlemsstaterne Kommissionen enhver væsentlig ændring, som er indtruffet i rapporteringsperiodens første år, i de oplysninger, der er rapporteret i henhold til stk. 1.

4.   Medlemsstaterne offentliggør i elektronisk form deres nationale fremskrivninger i medfør af stk. 1 og eventuelt relevant vurdering af omkostningerne ved og virkningerne af de nationale politikker og foranstaltninger til gennemførelse af Unionens politikker af relevans for begrænsning af drivhusgasemissionerne tillige med alle relevante understøttende tekniske rapporter. Disse fremskrivninger og vurderinger bør omfatte beskrivelser af de anvendte modeller og metoder, definitioner og underliggende hypoteser.

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert andet år derefter rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om deres nationale planer og strategier for tilpasning til klimaændringerne, idet de skitserer de gennemførte og planlagte foranstaltninger for at lette tilpasningen til klimaændringer, herunder de oplysninger der er angivet i bilag VIII, del 1, og i overensstemmelse med de rapporteringskrav, som er fastlagt i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

2.   Senest den 31. juli 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om anvendelsen af de indtægter, medlemsstaterne opnår ved auktionen over emissionskvoter i henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 3d, stk. 1 eller 2, i direktiv 2003/87/EF, herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VIII, del 3.

3.   Senest den 30. september 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne oplysninger til Kommissionen om bistand til udviklingslande, herunder de oplysninger, der er angivet i bilag VIII, del 2, og i overensstemmelse med de relevante rapporteringskrav, som fastlagt i henhold til UNFCCC og Parisaftalen.

4.   Medlemsstaterne offentliggør de rapporter, der forelægges Kommissionen i henhold til denne artikel, med undtagelse af de oplysninger der er angivet i bilag VIII, del 2, litra b).

5.   Kommissionen vedtager, bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for medlemsstaternes rapportering af oplysninger i henhold til nærværende artikel.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

1.   Medlemsstaterne giver i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter oplysninger om gennemførelsen af følgende målsætninger og foranstaltninger:

2.   Oplysningerne, som medlemsstaterne forelægger i henhold til stk. 1, skal stemme overens med og i det relevante omfang bygge på rapporten fra de nationale regulerende myndigheder, der er omhandlet i artikel 37, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/72/EF og artikel 41, stk. 1, litra e), i direktiv 2009/73/EF.

1.   Senest den 15. marts 2021 og hvert år derefter (år X) rapporterer medlemsstaterne følgende til Kommissionen:

2.   Senest den 31. juli 2021 og derefter hvert år (år X) tilsender medlemsstaterne Kommissionen deres tilnærmede drivhusgasopgørelser for året X–1.

Med henblik på dette stykke kompilerer Kommissionen på grundlag af medlemsstaternes tilnærmede drivhusgasopgørelser, eller på grundlag af sine egne estimater, hvis en medlemsstat ikke har meddelt sine tilnærmede opgørelser inden denne dato, hvert år en tilnærmet drivhusgasopgørelse for Unionen. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden senest den 30. september hvert år.

3.   Fra 2023 skal medlemsstaterne opgøre og aflægge rapport til Kommissionen om de endelige data i drivhusgasopgørelsen senest den 15. marts hvert år (år X) og foreløbige data senest den 15. januar hvert år, herunder om de drivhusgasser og opgørelsesoplysninger, der er anført i bilag V. Rapporten om de endelige data i drivhusgasopgørelsen indeholder også en fyldestgørende og ajourført national opgørelsesrapport. Senest tre måneder efter modtagelsen af rapporterne stiller Kommissionen de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra n), til rådighed for det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer.

4.   Senest den 15. april hvert år forelægger medlemsstaterne UNFCCC's sekretariat nationale opgørelser med de oplysninger om endelige data i drivhusgasopgørelsen, der i henhold til stk. 3 er forelagt Kommissionen. Kommissionen kompilerer hvert år i samarbejde med medlemsstaterne en EU-drivhusgasopgørelse og udarbejder en rapport om EU-drivhusgasopgørelsen og forelægger disse dokumenter for UNFCCC's sekretariat senest den 15. april hvert år.

5.   Senest den 15. januar henholdsvis den 15. marts i år 2027 og 2032 forelægger medlemsstaterne Kommissionen henholdsvis foreløbige data og endelige data, som er udarbejdet til deres LULUCF-regnskaber med henblik på rapporterne om overholdelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2018/841.

6.   Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at:

7.   Kommissionen vedtager, bistået af det i artikel 44, stk. 1, litra a), omhandlede Udvalg for Klimaændringer, gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte strukturen, tekniske enkeltheder, formatet og processen for medlemsstaternes forelæggelse af tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 2, drivhusgasopgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 3 og bogførte drivhusgasemissioner og -optag i overensstemmelse med artikel 5 og 14 i forordning (EU) 2018/841.

Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til UNFCCC's og Parisaftalens tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger og de relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer for at sikre, at Unionen overholder sine rapporteringsforpligtelser som part i UNFCCC og Parisaftalen. Disse gennemførelsesretsakter skal også fastsætte tidsplaner for samarbejde og samordning mellem Kommissionen og medlemsstaterne for så vidt angår udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse.

De pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

1.   Kommissionen opretter en onlineplatform (e-platform) for at lette kommunikationen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, for at fremme samarbejde blandt medlemsstaterne og for at fremme offentlig adgang til information.

2.   Medlemsstaterne skal anvende e-platformen med henblik på at forelægge Kommissionen de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, når den tages i brug.

3.   E-platformen tages i brug den 1. januar 2020. Kommissionen benytter e-platformen til at gøre det lettere at få offentlig adgang til de rapporter, der er omhandlet i dette kapitel, de endelige integrerede nationale energi- og klimaplaner, opdateringerne heraf og de langsigtede strategier, der er omhandlet i artikel 15, under hensyntagen til forretningsmæssigt følsomme data og overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

1.   Senest den 31. oktober 2021 og hvert andet år derefter vurderer Kommissionen navnlig på grundlag af de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, andre oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, samt indikatorer og europæiske statistikker og data, hvor sådanne foreligger:

2.   Hvad angår vedvarende energi, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere de opnåede fremskridt mht. andelen af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige bruttoenergiforbrug på grundlag af en vejledende EU-forløbskurve, der tager udgangspunkt i 20 % i 2020, når referencepunkter på mindst 18 % i 2022, 43 % i 2025 og 65 % i 2027 af den samlede stigning i andelen af energi fra vedvarende energikilder mellem Unionens 2020-mål for vedvarende energi og Unionens 2030-mål for vedvarende energi og når Unionens 2030-mål for vedvarende energi på mindst 32 % i 2030.

3.   Hvad angår energieffektivitet, skal Kommissionen som led i sin i stk. 1 omhandlede vurdering vurdere fremskridt mht. i fællesskab at nå et maksimalt energiforbrug på EU-plan på 1 273 Mtoe primærenergi og 956 Mtoe endelig energi i 2030 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU.

Kommissionen skal i forbindelse med sin vurdering følge nedenstående trin:

4.   På området for det indre energimarked skal Kommissionen som led i sin vurdering, jf. stk. 1, vurdere fremskridt med hensyn til graden af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030.

5.   Senest den 31. oktober 2021 og hvert år derefter vurderer Kommissionen, navnlig på grundlag af de oplysninger, som rapporteres i henhold til denne forordning, om Unionen og dens medlemsstater har gjort tilstrækkelige fremskridt i retning af at opfylde følgende krav:

6.   Kommissionen bør i sin vurdering tage hensyn til de seneste landespecifikke henstillinger, der er fremsat i forbindelse med det europæiske semester.

7.   Kommissionen aflægger rapport om sin vurdering i henhold til denne artikel som led i den rapport om status over energiunionen, der er omhandlet i artikel 35.

1.   På grundlag af vurderingen i henhold til artikel 29 skal Kommissionen fremsætte henstillinger til en medlemsstat i medfør af artikel 34, hvis den politiske udvikling i denne medlemsstat viser uoverensstemmelser med de overordnede målsætninger for energiunionen.

2.   En medlemsstat, der agter at gøre brug af fleksibiliteten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2018/842 skal, efterhånden som disse oplysninger bliver tilgængelige, i den integrerede nationale energi- og klimaplan medtage niveauet for den påtænkte brug og de planlagte politikker og foranstaltninger, som den vil benytte for at opfylde kravene fastsat i artikel 4 i forordning (EU) 2018/841 for perioden fra 2021 til 2030.

1.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering af udkastene til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9 eller på grundlag af sin vurdering af udkastene til ajourføringer af de endelige planer i henhold til artikel 14, og som led i den iterative proces, konkluderer, at medlemsstaternes målsætninger, mål og bidrag er utilstrækkelige til i fællesskab at nå energiunionens målsætninger og navnlig, for den første tiårsperiode, at nå Unionens bindende 2030-mål for vedvarende energi, skal den — for så vidt angår Unionens mål for vedvarende energi — og kan den — for så vidt angår andre mål for energiunionen — rette henstillinger til medlemsstater, hvis bidrag den anser for utilstrækkelige, om at øge deres ambitionsniveau for at sikre et tilstrækkeligt fælles ambitionsniveau.

2.   Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag inden for området vedvarende energi, baserer Kommissionen sin vurdering på den formel, som er fastsat i bilag II, og som er baseret på de objektive kriterier, der er opført i artikel 5, stk. 1, første afsnit, litra e), nr. i)-v), samtidig med at den tager behørigt hensyn til relevante omstændigheder, der påvirker udbredelsen af vedvarende energi, som anført af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit.

Hvor der opstår en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og summen af de nationale bidrag på energieffektivitetsområdet, vurderer Kommissionen navnlig de relevante omstændigheder, der er anført i artikel 6, stk. 2, oplysninger, som medlemsstaterne har angivet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, resultater fra modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og andre relevante supplerende analyser.

Uden at det berører de øvrige bestemmelser i denne artikel og med det ene formål at vurdere, om der er en underopfyldelse mellem Unionens 2030-mål og medlemsstaternes kollektive bidrag, ansætter Kommissionen i sin vurdering et formodet nationalt bidrag fra de medlemsstater, der ikke har forelagt deres udkast til integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til artikel 9, stk. 1.

Kommissionen tager i sin ansættelse, inden for området vedvarende energi, hensyn til medlemsstatens nationale bindende mål for 2020, jf. bilag I til direktiv (EU) 2018/2001, resultater fra modelberegninger vedrørende udviklingen af vedvarende energi og resultaterne af den formel, der er fastsat i bilag II til denne forordning. Inden for energieffektivitetsområdet tager den hensyn til modelberegninger vedrørende fremtidige tendenser i energiforbruget og, hvis det er relevant, andre supplerende analyser.

Kommissionen tager i sin vurdering af bidragene til vedvarende energi, der er baseret på formlen i bilag II, hensyn til eventuelle potentielle negative virkninger på forsyningssikkerheden og netstabiliteten i små eller isolerede energisystemer eller i medlemsstaters systemer, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

Kommissionen tager i sin vurdering af energieffektivitetsbidragene hensyn til den potentielle virkning på driften af eltransmissionssystemer og netstabilitet i de medlemsstater, hvor det kan få væsentlige konsekvenser som følge af ændringen af det synkrone område.

3.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf i henhold til artikel 14 konkluderer, at målsætningerne, målene og bidragene i de integrerede nationale energi- og klimaplaner eller ajourføringer heraf er utilstrækkelige til i fællesskab at virkeliggøre energiunionens målsætninger og for den første tiårsperiode navnlig Unionens 2030-mål for vedvarende energi og energieffektivitet, foreslår den foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan for at sikre, at disse målsætninger og mål opfyldes i fællesskab. Hvad angår vedvarende energi, skal sådanne foranstaltninger tage hensyn til ambitionsniveauet for medlemsstaternes bidrag til Unionens 2030-mål som fastsat i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og ajourføringer heraf.

1.   Hvor Kommissionen på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1, litra b), konkluderer, at en medlemsstat har gjort utilstrækkelige fremskridt mht. opfyldelsen af dens målsætninger, mål og bidrag, dens referencepunkter for vedvarende energi eller i gennemførelsen af de politikker og foranstaltninger, der er fastlagt i medlemsstatens integrerede nationale klima- og energiplan, skal den fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 34.

I sine henstillinger inden for området vedvarende energi tager Kommissionen hensyn til de relevante omstændigheder, der er angivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, andet afsnit. Kommissionen tager også hensyn til projekter for vedvarende energi, for hvilke der er truffet en endelig investeringsbeslutning, forudsat at disse projekter bliver operationelle i perioden 2021-2030 og får betydelige virkninger på en medlemsstats nationale bidrag.

I sine henstillinger på energieffektivitetsområdet tager Kommissionen behørigt hensyn til de objektive kriterier, der er opført i artikel 6, stk. 1, litra a) og b), og de relevante nationale omstændigheder, der er angivet af medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2.

2.   Hvor Kommissionen på grundlag af den samlede vurdering af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 29, stk. 1, litra a), og underbygget af andre kilder til oplysninger, hvor relevant, konkluderer, at Unionen risikerer ikke at kunne opfylde energiunionens målsætninger og navnlig målene i Unionens klima- og energiramme for 2030 for den første tiårsperiode, kan den fremsætte henstillinger til samtlige medlemsstater i henhold til artikel 34 for at afbøde sådanne risici.

Inden for området vedvarende energi vurderer Kommissionen, om de nationale foranstaltninger, der er fastsat i stk. 3, er tilstrækkelige til at nå Unionens mål for vedvarende energi. I tilfælde af at de nationale foranstaltninger er utilstrækkelige, foreslår Kommissionen i det relevante omfang foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for vedvarende energi opfyldes.

Inden for energieffektivitetsområdet foreslår Kommissionen i det relevant omfang foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan ud over disse henstillinger for navnlig at sikre, at Unionens 2030-mål for energieffektivitet opfyldes.

Inden for energieffektivitetsområdet kan sådanne yderligere foranstaltninger navnlig forbedre energieffektiviteten for:

3.   Hvor Kommissionen inden for området vedvarende energi på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 2, konkluderer, at et eller flere af referencepunkterne i Unionens vejledende forløbskurve i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 29, stk. 2, ikke nås, skal de medlemsstater, som er faldet under et eller flere af deres nationale referencepunkter i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), sikre, at supplerende foranstaltninger gennemføres inden for ét år efter datoen for modtagelsen af Kommissionens vurdering for at afhjælpe underopfyldelsen i forhold til deres nationale referencepunkt såsom:

Sådanne foranstaltninger skal tage hensyn til Kommissionens overvejelser som omhandlet i denne artikels stk. 1, andet afsnit. De pågældende medlemsstater skal medtage disse foranstaltninger som led i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapport.

4.   Fra den 1. januar 2021 må andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug ikke være lavere end en referenceandel, der svarer til det obligatoriske nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i 2020 som fastsat i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001. Fastholder en medlemsstat ikke sin referenceandel som målt over en periode på ét år, træffer den pågældende medlemsstat inden for ét år supplerende foranstaltninger såsom dem, der findes i nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra a)-e), som er tilstrækkelige til at afhjælpe denne underopfyldelse i løbet af ét år.

Medlemsstater, der overholder forpligtelsen til at afhjælpe underopfyldelsen i forhold til referenceandelen, anses for at have overholdt forpligtelserne i dette stykkes første afsnits første punktum og i artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 i hele den periode, hvor der var en underopfyldelse.

I forbindelse med nærværende artikels stk. 3, første afsnit, litra d), kan medlemsstaterne udnytte deres indtægter fra årlige emissionskvoter i henhold til direktiv 2003/87/EF.

5.   Hvor en medlemsstats andel af energi fra vedvarende energikilder falder under et eller flere af dens nationale referencepunkter i 2022, 2025 og 2027, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), skal den i den næste integrerede rapport, der forelægges Kommissionen i henhold til artikel 17, redegøre for, hvordan den vil afhjælpe underopfyldelsen i forhold til sine nationale referencepunkter.

6.   Uden at dette berører de i denne artikels stk. 2, tredje afsnit, nævnte andre foranstaltninger på EU-plan, gælder det, at hvis Kommissionen inden for energieffektivitetsområdet på grundlag af sin vurdering i henhold til artikel 29, stk. 1 og 3, der foretages i 2022, 2025 og 2027, konkluderer, at fremskridtene mht. i fællesskab at nå Unionens energieffektivitetsmål, der er nævnt i artikel 29, stk. 3, første afsnit, er utilstrækkelige, foreslår den foranstaltninger og udøver sine beføjelser på EU-plan sideløbende med de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2010/31/EU og direktiv 2012/27/EU for at sikre, at Unionens energieffektivitetsmål for 2030 opfyldes.

7.   Hver berørt medlemsstat, som er omhandlet i denne artikels stk. 3, skal udarbejde en detaljeret beskrivelse af de supplerende gennemførte, vedtagne og planlagte foranstaltninger som led i dens efterfølgende statusrapport, jf. artikel 17.

8.   Hvor Kommissionen med hensyn til sammenkoblinger på grundlag af sin vurdering i 2025 i henhold til artikel 29, stk. 1 og 4, konkluderer, at fremskridtene er utilstrækkelige, skal Kommissionen samarbejde med de berørte medlemsstater senest i år 2026 med henblik på at rette op på de opståede omstændigheder.

1.   Senest den 1. januar 2021 opretter Kommissionen EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi som omhandlet i artikel 32, stk. 3, litra d), med henblik på at give støtte til nye projekter for vedvarende energi i Unionen med det formål at afhjælpe en underopfyldelse i den vejledende EU-forløbskurve. Støtten kan bl.a. ydes i form af en præmie, der udbetales ud over markedspriserne, og gives til de projekter, der indebærer de laveste omkostninger eller den laveste præmie.

2.   Uden at dette berører denne artikels stk. 1, skal finansieringsmekanismen bidrage til den befordrende ramme i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/2001 med det formål at støtte udbredelsen af vedvarende energi i hele Unionen, uanset om der er en underopfyldelse i forhold til den vejledende EU-forløbskurve. Med henblik herpå:

3.   Medlemsstaterne bevarer retten til at beslutte, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser de tillader, at anlæg, der er beliggende på deres område, modtager støtte fra finansieringsmekanismen.

4.   Kommissionen kan, bistået af Udvalget om Energiunionen, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra b), vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nødvendige bestemmelser for oprettelsen og driften af finansieringsmekanismen, navnlig:

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

5.   Hvert år medregnes den vedvarende energi, der produceres af de anlæg, som finansieres af finansieringsmekanismen, i de deltagende medlemsstaters statistikker, afspejlende deres respektive betalinger. Projekter støttet af denne finansieringsmekanisme, som finansieres af andre kilder end betalinger fra medlemsstaterne, medregnes ikke i medlemsstaternes nationale bidrag, men i Unionens bindende mål i henhold til artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001.

1.   Kommissionen fremsætter i det relevante omfang henstillinger til medlemsstater for at sikre, at energiunionens målsætninger opfyldes. Kommissionen gør straks disse henstillinger offentligt tilgængelige.

2.   Når der i denne forordning henvises til denne artikel, finder følgende principper anvendelse:

1.   Senest den 31. oktober hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status over energiunionen.

2.   Rapporten om status over energiunionen skal indeholde følgende:

1.   Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne indføre, drive og søge løbende at forbedre nationale opgørelsessystemer for at estimere menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn af de drivhusgasser, der er opført i bilag V, del 2, til denne forordning og for at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i deres drivhusgasopgørelser.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente opgørelsesmyndigheder har adgang til de oplysninger, der er anført i bilag XII til denne forordning, at de gør brug af rapporteringssystemer oprettet i henhold til artikel 20 i forordning (EU) nr. 517/2014 for at forbedre estimatet af fluorholdige gasser i de nationale drivhusgasopgørelser og er i stand til at gennemføre de årlige konsekvenskontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra i) og j), til nærværende forordning.

3.   Der oprettes hermed et EU-opgørelsessystem med henblik på at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i de nationale opgørelser med henblik på Unionens drivhusgasopgørelse. Kommissionen forvalter, vedligeholder og søger løbende at forbedre dette system, som skal indeholde et program for kvalitetssikring og -kontrol, hvori kvalitetsmålsætninger opstilles, og der udformes en plan for kvalitetssikring og kvalitetskontrol af opgørelsen, procedurer for udarbejdelse af emissionsestimater med henblik på kompilering af EU-opgørelsen i medfør af denne artikels stk. 5 og de revisioner, der er omhandlet i artikel 38.

4.   Kommissionen udfører en første kontrol af nøjagtigheden af de foreløbige data i drivhusgasopgørelsen, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 3. Den sender resultaterne af denne kontrol til medlemsstaterne senest seks uger efter indsendelsesfristen. Medlemsstaterne skal svare på relevante spørgsmål som følge af den første kontrol senest den 15. marts samtidig med indsendelsen af den endelige opgørelse for år X–2.

5.   Indsender en medlemsstat ikke de opgørelsesdata, der er nødvendige for kompileringen af EU-opgørelsen inden den 15. marts, kan Kommissionen udarbejde estimater for at supplere de af medlemsstaten indsendte data i samråd og tæt samarbejde med den pågældende medlemsstat. Til dette formål anvender Kommissionen de gældende retningslinjer for udarbejdelse af de nationale drivhusgasopgørelser.

6.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter for at fastsætte regler for strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale opgørelsessystemer og om krav til etableringen, driften og funktionen af nationale opgørelsessystemer.

Når den foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der er truffet vedtaget af UNFCCC's eller Parisaftalens organer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

7.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 med henblik på at supplere denne forordning gennem fastsættelse af regler om kravene til etableringen, driften og funktionen af EU-opgørelsessystemet. Når den foreslår sådanne delegerede retsakter, tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer.

1.   For at overvåge medlemsstaternes reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til artikel 4, 9 og 10 i forordning (EU) 2018/842 og deres reduktioner af emissioner og forbedring af optag gennem dræn i henhold til artikel 4 og 14 i forordning (EU) 2018/841 og eventuelle andre mål for reduktioner eller begrænsninger af drivhusgasemissioner i henhold til EU-retten foretager Kommissionen i 2027 og 2032 en omfattende gennemgang af de nationale opgørelsesdata, som medlemsstaterne indsender i henhold til artikel 26, stk. 4, i nærværende forordning. Medlemsstaterne deltager fuldt ud i denne proces.

2.   Den i stk. 1 nævnte samlede revision skal omfatte:

3.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge tidsplaner og procedurer for udførelse af den samlede revision, herunder opgaverne i nærværende artikels stk. 2, og sikre passende høring af medlemsstaterne hvad angår revisionernes konklusioner.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

4.   Kommissionen beregner ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den samlede emissionsmængde for det relevante år i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for hver medlemsstat efter afslutningen af revisionen opdelt efter emissionsdata af relevans for artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 og emissionsdata som omhandlet i bilag V, del 1, litra c), i nærværende forordning, tillige med den samlede emissionsmængde og -optag af relevans for artikel 4 i forordning (EU) 2018/841.

5.   Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, som er oprettet i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2018/841 fire måneder efter datoen for offentliggørelse af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 4, anvendes til kontrol af overensstemmelsen med artikel 4 i forordning (EU) 2018/841, herunder ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2018/841.

6.   Dataene for de enkelte medlemsstater, der findes i de registre, som er oprettet i henhold til artikel 12 i forordning (EU) 2018/842 to måneder efter datoen for kontrol af overensstemmelse med forordning (EU) 2018/841 som nævnt i nærværende artikels stk. 5, anvendes til kontrol af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 i 2021 og 2026. Kontrollen af overensstemmelsen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842 for hvert af årene 2022 til 2025 og 2027 til 2030 skal foretages på en dato, der ligger én måned efter datoen for kontrollen med overensstemmelse for det foregående år. Denne kontrol omfatter ændringer af disse data som følge af, at den pågældende medlemsstat udnytter fleksibiliteten i henhold til artikel 5, 6 og 7 i forordning (EU) 2018/842.

1.   Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne og Kommissionen drive og løbende søge at forbedre såvel de nationale systemer som EU-systemet for rapportering om politikker og foranstaltninger og for rapportering om fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn. Disse systemer omfatter de relevante institutionelle, juridiske og proceduremæssige ordninger inden for en medlemsstat og Unionen til politikevaluering og udarbejdelse af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn.

2.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilstræber rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed for de rapporterede oplysninger om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. artikel 18, herunder brug og anvendelse af data, metoder og modeller, samt gennemførelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteter og følsomhedsanalyser.

3.   Bistået af Udvalget for Klimaændringer, der er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra a), vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om strukturen, formatet og indsendelsesprocessen for oplysninger om nationale systemer og EU-systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger i henhold til nærværende artikels stk. 1 og 2 og artikel 18.

Når Kommissionen foreslår sådanne gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til de relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer, herunder internationalt aftalte rapporteringskrav og tidsfrister for overvågning og rapportering af disse oplysninger.

Disse pågældende gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 44, stk. 6.

1.   Unionen og medlemsstaterne opretter og vedligeholder registre for at kunne foretage nøjagtige opgørelser over nationalt bestemte bidrag i medfør af Parisaftalens artikel 4, stk. 13, og for internationalt overførte modvirkningsresultater i medfør af nævnte aftales artikel 6.

2.   Unionen og medlemsstaterne kan føre deres registre inden for rammerne af et konsolideret system sammen med en eller flere andre medlemsstater.

3.   Data i de i stk. 1 nævnte registre stilles til rådighed for den centrale administrator, der er udpeget i medfør af artikel 20 i direktiv 2003/87/EF.

4.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at supplere denne forordning ved at oprette de i nærværende artikels stk. 1 nævnte registre og ved hjælp af Unionens og medlemsstaternes registre at sørge for den nødvendige tekniske gennemførelse af relevante beslutninger, der er truffet af UNFCCC's eller Parisaftalens organer, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1.

1.   Medlemsstaterne samarbejder og koordinerer indbyrdes og med Unionen i forbindelse med forpligtelser i henhold til denne forordning, navnlig vedrørende:

2.   Kommissionen kan yde teknisk bistand til medlemsstaterne i forbindelse med forpligtelser efter denne forordning efter anmodning fra en medlemsstat.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. december 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 5, artikel 26, stk. 6, artikel 37, stk. 7, og artikel 40, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af:

2.   Disse udvalg er udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.   Udvalget om Klimaændringer, jf. denne artikels stk. 1, litra a), afløser det udvalg, der er nedsat ved artikel 26 i forordning (EU) nr. 525/2013.

4.   Når et af de udvalg, der er omhandlet i stk. 1, behandler horisontale spørgsmål og fælles aktioner, underretter det det andet i stk. 1 omhandlede udvalg herom for at sikre sammenhæng mellem politikker og maksimere synergierne mellem de forskellige sektorer.

5.   Hver medlemsstat udpeger dens repræsentant(er) til Udvalget om Klimaændringer og til Udvalget om Energiunionen. Repræsentanterne for hvert udvalg indbydes til at deltage i hinandens møder.

6.   Når der henvises til denne artikel, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.