(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/1389 (2) er protokollen om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (3) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«) blevet undertegnet med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Protokollen bør godkendes —

(1)

Kommissionen har på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne forhandlet om en aftale om et fælles luftfartsområde med Georgien (»aftalen«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger.

(2)

Aftalen blev undertegnet den 2. december 2010 med forbehold af senere indgåelse, jf. afgørelse 2012/708/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstater, forsamlet i Rådet (2).

(3)

Aftalen er blevet ratificeret af alle medlemsstater med undtagelse af Republikken Kroatien. Republikken Kroatien tiltræder aftalen i henhold til den procedure, der er fastsat i tiltrædelsesakten, som er knyttet som bilag til tiltrædelsestraktaten af 5. december 2011. Den relevante protokol for Republikken Kroatiens tiltrædelse blev undertegnet i november 2014.

(4)

Aftalen bør godkendes på Unionens vegne.

(5)

Artikel 3 og 4 i afgørelse 2012/708/EU omfatter bestemmelser om afgørelser og repræsentation i forbindelse med forskellige anliggender i aftalen. I lyset af Domstolens dom af 28. april 2015 i sag C-28/12 (3) bør anvendelsen af visse af disse bestemmelser ophøre. Under henvisning til traktaterne er det hverken nødvendigt med nye bestemmelser om disse anliggender eller bestemmelser om medlemsstaternes oplysningsforpligtelser. Følgelig bør artikel 3, stk. 2-5, og artikel 4 og 5 i afgørelse 2012/708/EU ophøre med at finde anvendelse på nærværende afgørelses ikrafttrædelsesdato —

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/928/EU (2) er protokollen om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (3) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«) blevet undertegnet med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Protokollen bør godkendes —

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/372 (2) er protokollen om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (3) for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«) blevet undertegnet med forbehold af dens indgåelse.

(2)

Protokollen bør godkendes —

(1)

Aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (2) (»aftalen«) blev undertegnet den 26. juni 2012 med forbehold af dens indgåelse, jf. afgørelse 2012/639/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (3).

(2)

Aftalen er blevet ratificeret af alle medlemsstater med undtagelse af Republikken Kroatien, der tiltræder aftalen i overensstemmelse med tiltrædelsesakten af 2012. Protokollen om ændring af aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (4) blev undertegnet den 22. juli 2015 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/1389 (5).

(3)

Aftalen bør godkendes på Unionens vegne.

(4)

Artikel 4 og 5 i afgørelse 2012/639/EU indeholder bestemmelser om beslutningstagning og repræsentation i forbindelse med forskellige anliggender i aftalen. I lyset af Domstolens dom af 28. april 2015 i sag C-28/12 (6), Kommissionen mod Rådet, bør anvendelsen af disse bestemmelser ophøre. Henset til traktaterne er nye bestemmelser om disse anliggender ikke nødvendige, og bestemmelserne vedrørende meddelelse af oplysninger til Kommissionen i artikel 6 i afgørelse 2012/639/EU er ikke længere nødvendige. Følgelig bør artikel 4, stk. 2-5, og artikel 5 og 6 i afgørelse 2012/639/EU udgå. Afgørelse 2012/639/EU bør derfor ophøre med at finde anvendelse på datoen for nærværendes afgørelses ikrafttræden —

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (2) ("aftalen") blev undertegnet den 10. juni 2013 med forbehold af dens indgåelse, jf. afgørelse 2013/398/EU vedtaget af Rådet og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (3).

(2)

Aftalen er blevet ratificeret af alle medlemsstater med undtagelse af Republikken Kroatien, der tiltræder aftalen i henhold til tiltrædelsesakten af 2012. Protokollen om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (4) blev undertegnet den 19. februar 2015 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2015/372 (5).

(3)

Aftalen bør godkendes på Unionens vegne.

(4)

Aftalen bør gennemføres i overensstemmelse med Unionens standpunkt om, at de områder, der kom under israelsk administration i juni 1967, ikke udgør en del af Staten Israels område.

(5)

Artikel 4 og 5 i afgørelse 2013/398/EU omfatter bestemmelser om beslutningstagning og repræsentation i forbindelse med forskellige anliggender i aftalen. I lyset af Domstolens dom af 28. april 2015 i sag C-28/12 (6), Kommissionen mod Rådet, bør anvendelsen af disse bestemmelser ophøre. Under henvisning til traktaterne er nye bestemmelser om disse anliggender ikke nødvendige, og bestemmelserne vedrørende meddelelse af oplysninger til Kommissionen, jf. artikel 6 i afgørelse 2013/398/EU, er ikke længere nødvendige. Følgelig bør artikel 4, stk. 2-5, og artikel 5 og 6 i afgørelse 2013/398/EU ophøre med at finde anvendelse på nærværende afgørelses ikrafttrædelsesdato —

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (»aftalen«) (2) blev undertegnet den 15. december 2010 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt, jf. afgørelse 2012/750/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (3).

(2)

Aftalen er blevet ratificeret af alle medlemsstater med undtagelse af Republikken Kroatien, der tiltræder aftalen i henhold til tiltrædelsesakten af 2012. Protokollen om ændring af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (4) blev undertegnet den 3. maj 2016 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2016/803 (5).

(3)

Aftalen bør godkendes på Unionens vegne.

(4)

Artikel 3 og 4 i afgørelse 2012/750/EU omfatter bestemmelser om beslutningstagning og repræsentation i forbindelse med forskellige anliggender i aftalen. I lyset af Domstolens dom af 28. april 2015 i sag C-28/12 (6), Kommissionen mod Rådet, bør anvendelsen af disse bestemmelser ophøre. Under henvisning til traktaterne er nye bestemmelser om disse anliggender ikke nødvendige, og bestemmelserne vedrørende meddelelse af oplysninger til Kommissionen, jf. artikel 5 i afgørelse 2012/750/EU, er ikke længere nødvendige. Følgelig bør artikel 3, stk. 2-5, og artikel 4 og 5 i afgørelse 2012/750/EU ophøre med at finde anvendelse på nærværende afgørelses ikrafttrædelsesdato —

(1)

Chicagokonventionen angående international civil luftfart (»Chicagokonventionen«) trådte i kraft den 4. april 1947. Den oprettede Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og tager sigte på at regulere den internationale lufttransport.

(2)

Alle EU-medlemsstater er kontraherende stater i Chicagokonventionen og medlemmer af ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer.

(3)

I december 2015 vedtog den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer Parisaftalen (1). Parisaftalens mål omfatter et mål om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå emissionsreduktioner, herunder den internationale luftfart.

(4)

På det 39. møde i ICAO-Forsamlingen i 2016 blev det ved resolution A39-3 vedtaget at gennemføre en global markedsbaseret foranstaltning i form af ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) til at begrænse udledningen af drivhusgasser fra den internationale luftfart til 2020-niveauet. Unionens holdning for så vidt angår udarbejdelsen og vedtagelsen af denne foranstaltning og dens forskellige detaljerede elementer er fastsat ved Rådets afgørelse (EU) 2016/915 (2).

(5)

Den 27. juni 2018 vedtog ICAO-Rådet på det 10. møde inden for rammerne af den 214. plenarforsamling første udgave af Chicagokonventionens bilag 16, bind IV — ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) (»bilag 16, bind IV«).

(6)

I 2017 ændrede Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2392 (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (4). Et af formålene med denne forordning var at forberede gennemførelsen af CORSIA fra 2021, at fastsætte EU-retlige krav til overvågning, rapportering og verifikation med henblik på CORSIA og rapportering om og revision af gennemførelsen af CORSIA.

(7)

Reglerne i bilag 16, bind IV, bliver bindende i overensstemmelse med og inden for de begrænsninger, der er fastsat i Chicagokonventionen. Disse regler bliver også bindende for Unionen og dens medlemsstater i henhold til gældende internationale lufttransportaftaler.

(8)

For at ICAO fuldt ud kan tage højde for den nuværende retlige ramme på EU-plan, har medlemsstaterne i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/2027 (5) underrettet om uoverensstemmelser. I henhold til afgørelse (EU) 2018/2027 finder direktiv 2003/87/EF i dets nuværende form anvendelse uanset flyvemaskineoperatørens nationalitet og omfatter i princippet flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«) finder anvendelse. Direktiv 2003/87/EF finder anvendelse uden sondring mellem flyvninger inden for og mellem medlemsstater og/eller EØS-lande. På nuværende tidspunkt finder disse regler anvendelse på såvel kravene til overvågning, rapportering og verifikation (MRV) som kompensationskravene.

(9)

Med forbehold af uoverensstemmelserne, der er underrettet om i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2018/2027, finder kravene til MRV, som er fastsat i bilag 16, bind IV, anvendelse fra den 1. januar 2019 og er blevet indarbejdet i EU-retten ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 (6) og (EU) 2018/2067 (7) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 (8). I medfør af disse forordninger vil emissionsdata blive indsamlet og overført til ICAO's sekretariat, når det gælder emissioner i løbet af pilotfasen.

(10)

I henhold til del II, kapitel 3, punkt 3.1.3 og 3.2.1, og tillæg 1 til bilag 16, bind IV, skal kontraherende stater meddele ICAO deres beslutning om frivilligt at deltage eller ophøre med frivilligt at deltage i CORSIA fra den 1. januar 2021. Kontraherende stater skal ligeledes meddele ICAO hvilken mulighed, de har valgt til beregningen af kompensationskravene til flyvemaskineoperatører i perioden 2021-2023. De er forpligtede til at fremsende disse meddelelser senest den 30. juni 2020.

(11)

Det følger af disse bestemmelser, at visse retsvirkninger af bilag 16, bind IV, afhænger af fremsendelsen af og af vilkårene i de relevante meddelelser til ICAO. Derfor er vedtagelsen af Unionens holdning til sådanne meddelelser omfattet af anvendelsesområdet for artikel 218, stk. 9, i TEUF.

(12)

I den forbindelse bør den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO, fastlægges under henvisning til meddelelseskravene, jf. bilag 16, bind IV, navnlig fordi den frivillige deltagelse i CORSIA og valget af muligheden, jf. punkt 3.2.1 i bilag 16, bind IV, kan få afgørende indflydelse på rettigheder og forpligtelser på et område, der er omfattet af EU-retten, navnlig direktiv 2003/87/EF og i et vist omfang Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (9).

(13)

Unionen og medlemsstaterne har gentagne gange erklæret (10), at de er villige til at deltage i CORSIA fra den 1. januar 2021.

(14)

Frivillig deltagelse i CORSIA medfører, at der skal vælges en mulighed i henhold til punkt 3.2.1 i bilag 16, bind IV, for beregningen af kompensationskravene til flyvemaskineoperatører i perioden 2021-2023. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at basere beregningerne på emissionerne i henholdsvis 2021, 2022 og 2023. Nævnte mulighed vil sandsynligvis medføre større miljømæssige fordele og fordele for international transport end den anden tilgængelige mulighed, som er at basere beregningerne på emissionerne i 2020, idet emissionerne fra international luftfart forventes at blive højere i 2021, 2022 og 2023 end i 2020 og således føre til højere kompensationskrav. Det vil også sikre større kontinuitet med tanke på, at det i punkt 3.2.2 i bilag 16, bind IV, også fastsættes, at beregningen fra 2024 baseres på det pågældende år.

(15)

Valget af emissionerne i henholdsvis 2021, 2022 og 2023 for beregningen af kompensationskravene til flyvemaskineoperatørerne vil finde anvendelse i perioden 2021-2023 for alle flyvemaskineoperatører, som er tilknyttet den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med seneste udgave af ICAO-dokumentet »CORSIA Aeroplane Operator to State Attributions« (11).

(16)

Som nævnt ovenfor afviger rammen i direktiv 2003/87/EF på nuværende tidspunkt på visse måder fra bilag 16, bind IV. I henhold til artikel 28b, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF skal Kommissionen inden for 12 måneder efter ICAO's vedtagelse af de relevante instrumenter, og inden CORSIA tages i anvendelse, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den overvejer, hvordan disse instrumenter kan gennemføres i EU-retten ved en revision af direktiv 2003/87/EF, og hvori den bl.a. undersøger ambitionen for og den overordnede miljømæssige integritet af CORSIA, herunder dens generelle ambitioner for så vidt angår mål i henhold til Parisaftalen, graden af deltagelse, dens håndhævelse, gennemsigtighed, sanktionerne for manglende overholdelse, procedurerne for inddragelse af offentligheden, kvaliteten af kompensationskreditter, overvågning, rapportering og verifikation af emissioner, registre, ansvarlighed samt regler for anvendelse af biobrændstoffer. I henhold til artikel 28b, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF skal rapporten, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsforslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at ændre, ophæve, forlænge eller erstatte de i nævnte direktivs artikel 28a fastsatte undtagelser, der er i overensstemmelse med Unionens forpligtelse for 2030 til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats.

(17)

Kommissionen har endnu ikke fremlagt rapporten. Der er derfor et presserende behov for, at Kommissionen fremlægger den i artikel 28b, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF omhandlede rapport, ledsaget af det tilhørende forslag til Europa-Parlamentet og Rådet, snarest muligt og inden udgangen af 2020.

(18)

I den sammenhæng er det nødvendigt at sikre, at der tages behørigt hensyn til nuværende og mulige fremtidige uoverensstemmelser mellem EU-retten og bilag 16, bind IV, med henblik på i den nødvendige udstrækning at bevare den EU-retlige ramme, herunder lovgiverens råderum til at træffe afgørelse om den fremtidige EU-ordning, der finder anvendelse på det pågældende område.

(19)

De relevante meddelelser til ICAO bør derfor omfatte en henvisning til den uoverensstemmelse, der er underrettet om i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2018/2027, som finder anvendelse på spørgsmål omfattet af den frivillige deltagelse. Da sådan uoverensstemmelse, for så vidt som de stadig er relevante, kun vedrører fordelingen af staters kompetence over for de forskellige operatører, bør de relevante meddelelser til ICAO også indeholde en mulighed for underrette om yderligere uoverensstemmelser.

(20)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ICAO, bør fremføres af hver EU-medlemsstat, der er medlem af ICAO —

(1)

Rådet vedtog den 25. november 2005 fælles aktion 2005/889/FUSP (1), som oprettede en EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah).

(2)

Den 28. juni 2019 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2019/1115 (2), som ændrede fælles aktion 2005/889/FUSP og forlængede den indtil den 30. juni 2020.

(3)

Den 16. april 2020 besluttede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC), at EU BAM Rafah som følge af covid-19-pandemien bør forlænges med samme mandat for en periode på yderligere 12 måneder indtil den 30. juni 2021 med den forståelse, at missionen vil undergå en strategisk revision, så snart omstændighederne tillader det.

(4)

EU BAM Rafah bør tildeles et finansielt referencegrundlag for denne nye etårsperiode.

(5)

Fælles aktion 2005/889/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

EU BAM Rafah gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

1)

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EU BAM Rafah for perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 udgør 2 180 000,00 EUR.«

2)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 30. juni 2021.«