(1)

Den 1. oktober 2015 vedtog Rådet forordning (EU) 2015/1755.

(2)

På grundlag af en gennemgang foretaget af Rådet bør oplysningerne om to fysiske personer i bilag I til forordning (EU) 2015/1755 ændres.

(3)

Bilag I til forordning (EU) 2015/1755 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt rådgivning fra de rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder eller kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvor det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) er der fastlagt en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planens mål er at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2021 for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(6)

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har oplyst, at biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 kun er 48 % af det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse (Blim), under hvilket der kan være reduceret produktionsevne. Den 29. maj 2020 udsendte ICES derfor i sin årlige bestandsrådgivning videnskabelig rådgivning om nulfangst af sild. I medfør af artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 bør der derfor træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Desuden kræver denne bestemmelse, at der træffes yderligere afhjælpende foranstaltninger. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af målene i den fælles fiskeripolitik i almindelighed og i særdeleshed i planen i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der vedtages, samtidig med at målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele fastholdes, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallerne for fiskeridødelighed for at tage hensyn til nedgangen i biomassen for denne bestand i ICES-underafsnit 20-24.

(7)

Hvad angår torskebestanden i den østlige del af Østersøen, har ICES siden 2019 kunnet basere sin forsigtighedsbaserede rådgivning på en vurdering med flere data, end hvad der var muligt tidligere. ICES anslår, at biomassen af torsk i den østlige del af Østersøen var under Blim i 2019, og at den siden er faldet yderligere. Derfor har ICES gentaget sin anbefaling om nulfangst af torsk i den østlige del af Østersøen for 2021. ICES har dog ikke været i stand til at fastlægge værdierne for fiskeridødelighedsintervallerne. Hvis fiskerimulighederne for torsk i den østlige del af Østersøen fastsættes på det niveau, der er angivet i den videnskabelige rådgivning, vil forpligtelsen til at lande alle fangster i blandet fiskeri, hvor der forekommer bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen, lige som sidste år føre til problemet med »choke species«. For at finde den rette balance mellem et fortsat fiskeri i betragtning af de potentielt alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af et forbud mod fangster af torsk i den østlige del af Østersøen og behovet for at opnå en god biologisk tilstand for bestanden samt under hensyntagen til de vanskeligheder, der er forbundet med at fiske alle bestande i et blandet fiskeri på MSY-niveau på samme tid, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en specifik TAC for bifangster af torsk i den østlige del af Østersøen. Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139.

(8)

I maj 2020 fremlagde ICES ajourført rådgivning om omfanget af bifangster af torsk i andre fiskerier. Fiskerimulighederne bør fastsættes i overensstemmelse med denne rådgivning med undtagelse af fiskeriaktiviteter, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 (3). Desuden skal der i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1139 vedtages yderligere afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af bestanden til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY. Af den videnskabelige rådgivning fremgår det, at navnlig lukninger af gydeområderne kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning. Det anbefales derfor at opretholde den eksisterende sommerlukning af gydeområderne. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at den relative betydning af rekreativt fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen afhænger af TAC-niveauet. Da TAC er meget reduceret, anses de mængder, der fanges i rekreativt fiskeri, for at være betydelige, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde forbuddet mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 25 og 26, hvor torskebestanden i den østlige del af Østersøen er størst.

(9)

Hvad angår torsk i den vestlige del af Østersøen, har ICES justeret den anslåede biomasse i nedadgående retning og anslår, at biomassen for bestanden af torsk i den vestlige del af Østersøen ikke er genoprettet, så den ligger over det grænsereferencepunkt for bestandens gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det er derfor hensigtsmæssigt at bibeholde de ledsageforanstaltninger, der blev indført for 2020, og fastsætte fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139 under hensyntagen til de niveauer for bifangster af torsk, der fanges i andre fiskerier i ICES-underafsnit 24, og som anbefales af ICES, for at sikre sammenhæng med den tilgang, der følges i forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen. Det fremgår endvidere af den videnskabelige rådgivning, at bestandene af torsk i den vestlige og den østlige del af Østersøen er blandet i ICES-underafsnit 24. For at beskytte torskebestanden i den østlige del af Østersøen og sikre lige vilkår i forhold til forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen bør anvendelsen af TAC i ICES-underafsnit 24 fortsat være begrænset til bifangster af torsk, dog med en undtagelse for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241, og for små kystfiskere, der fisker med passive redskaber i områder op til seks sømil fra kysten, hvor vanddybden er mindre end 20 meter, da torsk i den vestlige del af Østersøen er dominerende i disse lavvandede kystområder. Derudover bør forbudsperioden i ICES-underafsnit 24 tilpasses forbudsperioden i ICES-underafsnit 25 og 26 for at sikre en tilsvarende beskyttelse, der er i tråd med ICES-rådgivningen.

(10)

Derfor og for at sikre lige vilkår i forhold til ICES-underafsnit 25 og 26 bør rekreativt fiskeri efter torsk i ICES-underafsnit 24 fortsat være forbudt uden for seks sømil fra kysten. Da det endvidere fremgår af den videnskabelige rådgivning, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til denne bestands samlede fiskeridødelighed og under hensyntagen til status for denne bestand og reduktionen af TAC'en, bør den daglige fangstbegrænsning pr. fisker opretholdes. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter. I betragtning af bestandens ustabile tilstand og det forhold, at det i den videnskabelige rådgivning anføres, at navnlig lukninger af gydeområder kan have yderligere fordele for en bestand, der ikke kan opnås via TAC'en alene, f.eks. øget rekruttering gennem uforstyrret gydning, bør vinterlukningen af gydeområderne opretholdes, dog med en undtagelse for små kystfiskere og for fiskeri, der udelukkende udøves med henblik på videnskabelige undersøgelser og i fuld overensstemmelse med betingelserne i artikel 25 i forordning (EU) 2019/1241.

(11)

ICES anslår, at biomassen for sild i den centrale del af Østersøen er faldet under det grænsereferencepunkt for en bestands gydebiomasse, under hvilket der skal træffes særlige og hensigtsmæssige forvaltningsforanstaltninger (Btrigger). Det anbefales derfor, at fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1139.

(12)

Ifølge ICES-rådgivningen er der bifangst af torsk i rødspættefiskeriet. Brisling fanges endvidere i blandet fiskeri med sild og er bytteart for torsk. Det anbefales at tage hensyn til disse overvejelser vedrørende samspillet mellem arter ved fastsættelsen af fiskerimuligheder for rødspætte og brisling.

(13)

For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne blev der i 2019 indført en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32. Da fangstmulighederne for disse to bestande er ændret, bør denne fleksibilitet øges.

(14)

Indførelsen af et forbud mod fiskeri efter havørred uden for fire sømil og en begrænsning af bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks har i stort omfang bidraget til et væsentligt fald i den tidligere omfattende fejlrapportering af fangster i laksefiskeriet, som navnlig blev rapporteret som havørredfangster. Denne bestemmelse bør derfor bibeholdes, så fejlrapportering kan reduceres mest muligt.

(15)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der er fastsat i denne forordning, er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(16)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (5) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forårsage forværrelse af bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(17)

Da biomassen af torskebestanden i den østlige del af Østersøen er under Blim, og kun bifangst og videnskabeligt fiskeri er tilladt i 2021, har medlemsstaterne forpligtet sig til ikke at anvende artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på denne bestand for overførsler fra 2020 til 2021, således at fangsterne i 2021 ikke overskrider den fastsatte TAC for torsk i den østlige del af Østersøen.

(18)

Fangståret for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 er fra den 1. november til den 31. oktober. På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling for disse områder. Det Forenede Kongerige har ingen kvote for sperling. En del af kvoten fanges dog i Det Forenede Kongeriges farvande. Det Forenede Kongerige er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 130, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (6). Der bør derfor fastsættes en foreløbig TAC for fiskerimulighederne for perioden 1. november 2020 til 31. december 2020. Denne TAC vil give mulighed for, at fangstsæsonen kan begynde. Det Forenede Kongerige vil blive hørt om fiskerimulighederne for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021. Selv om Det Forenede Kongerige ikke har nogen kvoteandel for denne bestand, deles ressourcen med Det Forenede Kongerige. Derfor bør høringer om den fælles forvaltning af bestanden finde sted efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. Forordningen om fiskerimuligheder for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 bør senere ændres, så den indeholder resultatet af disse høringer for perioden 1. januar 2021 til 31. oktober 2021 og således dækker hele fangståret fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021.

(19)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021. Denne forordning bør dog finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —

(1)

Unionens tiltag inden for søtransport bør have til formål at beskytte havmiljøet og menneskers sundhed og at forbedre sikkerheden til søs.

(2)

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) Komité for Sikkerhed på Søen forventes på sin 102. samling, der afholdes den 4.-11. november 2020 (»MSC 102«), sammen med IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet at godkende et MSC-MEPC.5-cirkulære om en model til aftale om autorisation af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne (»MSC-MEPC.5-cirkulæret«).

(3)

IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet forventes på sin 75. samling, der afholdes den 16.-20. november 2020 (»MEPC 75«), sammen med IMO's Komité for Sikkerhed på Søen at godkende MSC-MEPC.5-cirkulæret.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på MSC 102 og MEPC 75, bør fastlægges, da godkendelsen af MSC-MEPC.5-cirkulæret kan få afgørende indflydelse på EU-rettens indhold, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF (1).

(5)

Godkendelsen af MSC-MEPC.5-cirkulæret, som træder i stedet for MSC/cirkulære 710 og MEPC/cirkulære 307, vil indebære en ajourføring af modellen til aftale om autorisation af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne, og bringe den i overensstemmelse med koden for anerkendte organisationer (IMO-resolution MSC.349(92) og MEPC.237(65)). Denne godkendelse vil bidrage til øget nøjagtighed, gennemsigtighed og ansvarlighed hos både flagstatens myndigheder og anerkendte organisationer på globalt plan.

(6)

Unionen er hverken medlem af IMO eller kontraherende part i de relevante konventioner eller koder. Rådet bør derfor bemyndige medlemsstaterne til at fremføre Unionens holdning.

(7)

Denne afgørelses anvendelsesområde bør begrænses til indholdet af det foreslåede MSC-MEPC.5-cirkulære, i det omfang dette cirkulære hører under Unionens enekompetence og kan berøre Unionens fælles regler. Denne afgørelse bør ikke berøre kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne.

(8)

Rådets afgørelse (EU) 2020/721 af 19. maj 2020 (2) bør ændres, således at den omfatter en henvisning til godkendelsen af MSC-MEPC.5-cirkulæret —

1)

Titlen affattes således:

» Rådets afgørelse (EU) 2020/721 af 19. maj 2020 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på den 75. samling i Den Internationale Søfartsorganisations Komité til Beskyttelse af Havmiljøet og på den 102. samling i Den Internationale Søfartsorganisations Komité for Sikkerhed på Søen, til vedtagelsen af ændringer af regel 2, 14 og 18 i og tillæg I og VI til bilag VI til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, af afsnit A-1, B, B-1, B-2 til B-4 i kapitel II-1 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, af afsnit A-1 og B-1 i den internationale kode for sikkerhed for skibe, der benytter gas eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt og af resolution A.658(16) om anvendelsen og monteringen af retroreflekterende materialer på redningsudstyr og godkendelsen af et MSC-MEPC.5-cirkulære om en model til aftale om autorisation af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne «.

2)

Artikel 1 affattes således:

3)

Artikel 2 affattes således:

4)

Artikel 4 affattes således:

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2016/838 (2) og trådte i kraft den 1. juli 2016.

(2)

I henhold til aftalens artikel 406, stk. 3, har Associeringsrådet beføjelse til at ajourføre eller ændre bilagene til aftalen.

(3)

I henhold til aftalens artikel 408, stk. 2, kan Associeringsrådet delegere enhver af sine beføjelser til Associeringsudvalget, herunder beføjelsen til at træffe bindende afgørelser.

(4)

I henhold til artikel 1 i Associeringsrådets afgørelse nr. 3/2014 (3) har Associeringsrådet delegeret beføjelsen til at ajourføre eller ændre de bilag til aftalen, der vedrører bl.a. aftalens afsnit IV (Handel og handelsrelaterede anliggender), kapitel 5 (Told og handelslettelser), til Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, i det omfang der ikke er særlige bestemmelser i kapitel 5 vedrørende ajourføring eller ændring af nævnte bilag.

(5)

Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning skal på sit syvende møde vedtage en afgørelse om ajourføringen af aftalens bilag XIII (tilnærmelse af toldlovgivningen).

(6)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsudvalget i dettes handelssammensætning, bør fastlægges, da den påtænkte afgørelse får bindende virkning for Unionen —

(1)

Aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2019/407 (1). Aftalen forventes at træde i kraft senere i år.

(2)

Partsmødet har ansvaret for vedtagelsen af foranstaltninger, der skal sikre aftalens gennemførelse for at nå målet om at forebygge ureguleret fiskeri på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav ved anvendelse af forebyggende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning som led i en langsigtet strategi med henblik på at sikre sunde marine økosystemer og sikre bevarelsen og en bæredygtig udnyttelse af fiskebestande. Sådanne foranstaltninger kan blive bindende for Unionen.

(3)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (2) skal EU sikre, at fiskeri- og akvakulturaktiviteter er miljømæssigt bæredygtige på langt sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til at sikre fødevareforsyningen. Det er ligeledes fastsat i nævnte forordning, at Unionen skal forvalte fiskeriet efter en forsigtighedstilgang og bestræbe sig på at sikre, at udnyttelsen af havets biologiske ressourcer genopretter og opretholder bestandene af befiskede arter på niveauer, der kan give det maksimale bæredygtige udbytte. Endvidere er det i nævnte forordning fastsat, at Unionen skal træffe forvaltnings- og bevarelsesforanstaltninger på grundlag af den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, støtte udbygningen af videnskabelig viden og rådgivning, gradvis eliminere udsmid og fremme fangstmetoder, der bidrager til et mere selektivt fiskeri, til undgåelse og størst mulig begrænsning af uønskede fangster og til fiskeri med begrænset indvirkning på det marine økosystem og fiskeressourcerne. Derudover er det i forordning (EU) nr. 1380/2013 udtrykkeligt fastsat, at Unionen skal anvende disse mål og principper i forbindelse med varetagelsen af sine eksterne fiskeriforbindelser.

(4)

Som anført i Rådets konklusioner af 19. november 2019 om havene, herunder Arktis, den fælles meddelelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen »En integreret EU-politik om Arktis«, og Rådets konklusioner af 24. marts 2017 om »International havforvaltning: En dagsorden for havenes fremtid« er støtte til aftalen og en eventuel oprettelse af en regional fiskeriforvaltningsorganisation eller -ordning for det åbne hav i Arktis et vigtigt mål for Unionen med henblik på at beskytte det arktiske miljø og sikre en bæredygtig udvikling i og omkring Arktis på baggrund af internationalt samarbejde.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på møderne mellem parterne i aftalen, bør fastlægges for perioden 2020-2024, da bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i henhold til aftalen får bindende virkning for Unionen og vil kunne få afgørende indflydelse på Unionens lovgivning, nærmere bestemt Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (3) og (EF) nr. 1224/2009 (4) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (5).

(6)

I betragtning af det begrænsede kendskab til fiskeressourcerne i aftaleområdet og disse ressourcers art samt det deraf følgende behov for, at der i Unionens holdning tages hensyn til den nye udvikling, herunder nye videnskabelige og andre relevante oplysninger, der forelægges forud for eller på møderne mellem parterne, bør der i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne som fastsat i artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastlægges procedurer for præciseringen fra år til år af Unionens holdning for perioden 2020-2024.

(7)

Denne afgørelse kan senere blive fulgt af endnu en særskilt rådsafgørelse om indledning af forhandlinger med henblik på oprettelse af endnu en eller flere regionale eller subregionale fiskeriforvaltningsorganisationer eller -ordninger for det åbne hav i Arktis —

(1)

Den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet på Unionens vegne i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2018/104 (2) og har delvis fundet midlertidig anvendelse siden den 1. juni 2018.

(2)

Partnerskabsudvalget opstillede på sit møde den 17. oktober 2019 en liste over 15 personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd (»listen over voldgiftsmænd«), jf. aftalens artikel 339, stk. 1.

(3)

Armenien har meddelt Unionen, at en af de personer, landet havde foreslået, ikke længere opfylder betingelserne i aftalens artikel 339, stk. 2, og derfor bør erstattes.

(4)

For at sikre anvendelsen af de af aftalens bestemmelser, som finder midlertidig anvendelse, skal Partnerskabsudvalget vedtage en afgørelse om erstatning af listen over voldgiftsmænd med en ændret liste.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsudvalget, bør fastlægges, da Partnerskabsudvalgets afgørelse om erstatning af listen over voldgiftsmænd får bindende virkning for Unionen —

(1)

Konventionen angående international civil luftfart (»Chicagokonventionen«), der regulerer den internationale lufttransport, trådte i kraft den 4. april 1947. Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) blev oprettet ved konventionen.

(2)

Medlemsstaterne er kontraherende stater i Chicagokonventionen og medlemmer af ICAO, mens Unionen har observatørstatus i visse ICAO-organer. Syv medlemsstater er repræsenteret i ICAO-Rådet.

(3)

I henhold til Chicagokonventionens artikel 54 kan ICAO-Rådet vedtage internationale normer og anbefalede fremgangsmåder og optage dem som bilag til Chicagokonventionen.

(4)

I henhold til artikel 90 i Chicagokonventionen træder ethvert sådant bilag eller ændring af et bilag i kraft tre måneder efter, at det er forelagt de kontraherende ICAO-stater, eller ved udløbet af en sådan længere periode, som ICAO-Rådet måtte fastsætte, medmindre et flertal af de kontraherende ICAO-stater i mellemtiden giver meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed.

(5)

I henhold til artikel 38 i Chicagokonventionen skal enhver stat, der finder det umuligt i alle henseender at overholde en international standard eller procedure, jf. nævnte konventions artikel 37, eller at bringe sine egne regler eller praksis i fuld overensstemmelse med en sådan international standard eller procedure, eller som anser det for nødvendigt at vedtage bestemmelser eller praksis, der i visse aspekter afviger fra dem, der er fastsat i den internationale standard, straks meddele ICAO uoverensstemmelserne mellem sin egen praksis og den, der er fastsat i den internationale standard.

(6)

Covid-19-pandemien har haft en negativ indvirkning på luftfartøjsoperatører, luftfartøjsproducenter og underleverandører til udstyrsfabrikanter og har forsinket udviklingen af nye systemer. Luftfartøjsoperatører annullerer eller udskyder leveringer af luftfartøjer, hvilket resulterer i, at leveringer af luftfartøjer, der er planlagt til 2020, udsættes til 2021. Et nyfremstillet luftfartøj, der er konfigureret til levering i 2020, og som er blevet udsat indtil 2021, skal rekonfigureres i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende efter den 1. januar 2021. Luftfartøjsoperatører og luftfartøjsproducenter udsættes for en urimelig økonomisk byrde, hvis disse luftfartøjer skal eftermonteres. Kommissionen er derfor i færd med at vedtage en udsættelse af denne dato på EU-plan ved hjælp af ændringsforslag til forordning (EU) nr. 965/2012. Cockpit voice recorderen (»CVR«) anvendes som støtte i forbindelse med undersøgelse af havarier og hændelser. En forsinkelse i gennemførelsen af CVR-varigheden fra to til 25 timer udgør ikke nogen væsentlig sikkerhedsrisiko, men bringer sikkerhedsfordelen ved en længere varighed af stemmeoptagelse i cockpittet i overensstemmelse med de nuværende realiteter i luftfartsindustrien. Unionen støtter ihærdigt ICAO's bestræbelser på at forbedre luftfartssikkerheden. I betragtning af den enestående situation forårsaget af covid-19-pandemien og fraværet af en væsentlig sikkerhedsrisiko bør Unionen derfor støtte disse ændringsforslag.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det 221. møde i ICAO-Rådet med hensyn til de planlagte ændringsforslag 46 til bilag 6 (del I) og ændringsforslag 39 til bilag 6 (del II). Den holdning bør være at støtte nævnte ændringer og skal udtrykkes af de EU-medlemsstater, der er medlemmer af ICAO-Rådet, og som i fællesskab handler på Unionens vegne.

(8)

Den holdning, som Unionen skal indtage efter ICAO-Rådets vedtagelse uden væsentlige ændringer af ændringsforslag 46 til bilag 6 (del I) og ændringsforslag 39 til bilag 6 (del II), som vil blive meddelt af ICAO's generalsekretær via en ICAO-skrivelsesprocedure, bør være ikke at give meddelelse om, at de ikke er indforstået hermed, og give meddelelse om overholdelse af disse ændringer, og denne holdning skal udtrykkes af alle EU-medlemsstaterne —

(1)

Den 1. oktober 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1763 (1) om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi.

(2)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse (FUSP) 2015/1763 bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 31. oktober 2021, og oplysningerne om to fysiske personer bør ændres.

(3)

Afgørelse (FUSP) 2015/1763 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 6, stk. 2, affattes således:

»Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. oktober 2021.«

2)

Bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

(1)

Den 27. september 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/573/FUSP (1) om restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrienområdet i Republikken Moldova.

(2)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2010/573/FUSP bør de restriktive foranstaltninger over for lederne i Transdnestrienområdet i Republikken Moldova forlænges indtil den 31. oktober 2021. Rådet vil foretage en fornyet gennemgang af situationen med hensyn til de restriktive foranstaltninger efter seks måneder.

(3)

Afgørelse 2010/573/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

»2.

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. oktober 2021. Den overvåges løbende. Den forlænges eller ændres, alt efter hvad der er relevant, hvis Rådet skønner, at dens mål ikke er nået.«

(1)

Kommissionen skal i henhold til proceduren i artikel 19-22 i forordning (EU) 2018/1877 (»finansforordningen for 11. EUF«) senest den 10. oktober 2020 forelægge et forslag, som angiver a) beløbet for tredje tranche af bidraget for 2020 og b) et revideret årligt beløb for bidraget for 2020 i de tilfælde, hvor beløbet afviger fra de faktiske behov.

(2)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har i henhold til artikel 46 i finansforordningen for 11. EUF sendt Kommissionen sine ajourførte overslag over forpligtelser og betalinger for de instrumenter, den forvalter.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 1, i finansforordningen for 11. EUF skal indkaldelser af bidrag først opbruge de beløb, der er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde (EUF'er). Der bør derfor foretages en indkaldelse af midler under 10. Europæiske Udviklingsfond (»10. EUF«) for EIB og under 11. Europæiske Udviklingsfond (»11. EUF«) for Kommissionen.

(4)

Rådet har, efter forslag fra Kommissionen, vedtaget afgørelse (EU) 2019/1800 (3), som fastsætter loftet for medlemsstaternes årlige bidrag til EUF for 2020 til 4 400 000 000 EUR for Kommissionen og til 300 000 000 EUR for EIB.

(5)

I artikel 152 og 153 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (4) fastsættes det, at Det Forenede Kongerige forbliver part i EUF indtil afslutningen af 11. EUF og alle tidligere uafsluttede EUF'er. Det Forenede Kongeriges andel af frigjorte midler fra projekter under 10. EUF eller tidligere EUF'er må imidlertid ikke genanvendes —