(1)

Der er ved forordning (EU) 2016/429 fastsat regler om forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker, herunder bl.a. regler for virksomheder, der holder landdyr, og rugerier, og sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg inden for Unionen. Samme forordning giver også Kommissionen beføjelse til at vedtage regler, der supplerer visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved hjælp af delegerede retsakter.

(2)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2035 (2) fastsat supplerende regler for registrerede og godkendte virksomheder med opdrættede landdyr og rugeæg samt for sporbarhed for visse opdrættede landdyr og rugeæg. Navnlig i nævnte delegerede forordnings del III, afsnit II, fastsættes der regler om sporbarhed for opdrættede får og geder, herunder forpligtelser for operatører vedrørende midler og metoder til identifikation af disse dyr.

(3)

Desuden fastsættes der i artikel 46 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 visse undtagelser fra de sporbarhedskrav for opdrættede får og geder, der er fastsat i artikel 45 i den samme retsakt. Dette omfatter bl.a. muligheden for, at operatører, der holder får og geder under 12 måneder, kan identificere deres dyr ved hjælp af et enkelt elektronisk øremærke med synlig visning af det unikke registreringsnummer og identifikationskode, hvis de pågældende dyr er bestemt til at blive transporteret til et slagteri i samme medlemsstat efter at have været genstand for sammenbringning eller efter at være blevet opfedet. Efter vedtagelsen af delegeret forordning (EU) 2019/2035 modtog Kommissionen en række bemærkninger fra visse berørte parter og medlemsstaterne om de mulige følger af at anvende denne undtagelse, som blev anset for at være for besværlig for fåre- og gedeavlere, navnlig under hensyntagen til den lave markedspris, som avlerne får for dyr, der slagtes til konsum. Under hensyntagen til de hensyn, der er omhandlet i artikel 118, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429, kan et konventionelt øremærke eller et konventionelt kodemærke anses for at sikre et tilstrækkeligt sporbarhedsniveau, når unge opdrættede får og geder fra forskellige oprindelsesvirksomheder efter opfedning flyttes til et slagteri. Der kan også kun sikres et tilstrækkeligt sporbarhedsniveau, hvis sådanne flytninger registreres i en enkelt database og derfor finder sted inden for samme medlemsstat, hvilket også er et krav for de fleste af de øvrige undtagelser i artikel 46 i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

(4)

Under hensyntagen til disse betragtninger bør forordning (EU) 2019/2035 ændres ved at tilføje en yderligere undtagelse for unge opdrættede får og geder, således at operatørerne ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder og omkostninger, samtidig med at det sikres, at opdrættede får og geder kan spores, og at identifikations- og registreringssystemet for disse dyr fungerer gnidningsløst.

(5)

I henhold til artikel 108 i forordning (EU) 2016/429 skal medlemsstaterne desuden indføre en ordning for identifikation og registrering af opdrættede landdyr, herunder opdrættede får og geder. Ordningen bør omfatte fastlagte procedurer, med henblik på at ordningen fungerer korrekt, herunder vedrørende forvaltning af undtagelser, som anvendes i medlemsstaterne. For at undgå enhver risiko for dyresundheden og for at sikre sporbarheden for opdrættede får og geder bør medlemsstaterne, når der anvendes visse undtagelser i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2019/2035, være forpligtet til at indføre procedurer for anvendelsen af sådanne undtagelser.

(6)

Da delegeret forordning (EU) 2019/2035 anvendes fra den 21. april 2021, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato —

1)

Artikel 45, stk. 4, litra a), affattes således:

2)

I artikel 46 tilføjes følgende som stk. 5:

3)

I artikel 48, stk. 4, tilføjes følgende som litra c):

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2018/2025 (2) er der fastsat kvoter for 2020.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter bestanden af beryxarter i område 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 14 fra fartøjer, der fører portugisisk flag eller er registreret i Portugal, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2020, er opbrugt.

(3)

Derfor er det nødvendigt at forbyde visse former for fiskeri efter denne bestand —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 (3) fastsættes bestemmelser og procedurer for gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningen, herunder luftfartstjenesters og netfunktioners præstationer samt beregning, pålæggelse og opkrævning af afgifter hos luftrumsbrugere.

(2)

Covid-19-pandemien har medført en kraftig nedgang i lufttrafikken som følge af et betydeligt fald i efterspørgslen og direkte foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og tredjelande med henblik på at få udbruddet af pandemien under kontrol. De ekstraordinære omstændigheder forårsaget af covid-19-pandemien har en væsentlig indvirkning på de nuværende processer og foranstaltninger for gennemførelsen af præstations- og afgiftsordningen i den tredje referenceperiode (2020-2024), herunder fastsættelsen af præstationsmål og enhedsrater samt anvendelsen af incitamentordninger og mekanismer til risikodeling. Dette har skabt en ekstraordinær situation, som bør imødegås med særlige midlertidige foranstaltninger.

(3)

Medlemsstaterne forelagde Kommissionen deres udkast til præstationsplaner for den tredje referenceperiode senest den 1. oktober 2019 og derefter deres ajourførte udkast til præstationsplaner senest den 21. november 2019. Kommissionen udfører i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 en vurdering af overensstemmelsen mellem præstationsplanerne og de unionsdækkende præstationsmål, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/903 (4). Både udkastene til præstationsplaner og de unionsdækkende præstationsmål blev imidlertid udarbejdet før udbruddet af covid-19-pandemien, og der tages således ikke højde heri for de væsentligt ændrede omstændigheder for lufttransport.

(4)

På grund af covid-19-pandemiens væsentlige og hidtil usete indvirkning på luftfartssektoren, særlig på udøvelsen af luftfartstjenester, bør visse bestemmelser om fravigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 finde anvendelse på den tredje referenceperiode. Gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør finde anvendelse på referenceperioden, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i nærværende forordning. Ligeledes bør nærværende forordning ikke påvirke justeringer af enhedsrater, som stammer fra den anden referenceperiode og er baseret på Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (5).

(5)

På grund af uvisheden om udviklingen i trafikken som følge af udbruddet af covid-19-pandemien foreligger der indtil videre ikke tilstrækkelig robuste prognoser for årene indtil 2024. Det er derfor nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for fastsættelsen af reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode for at sikre den fortsatte gennemførelse af referenceperioden. Der er modtaget garantier, for så vidt angår offentliggørelsen af en ajourført STATFOR-trafikprognose for den tredje referenceperiode i begyndelsen af november 2020. Trafikprognosen vil danne grundlag for at indlede revisionen af de unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode. I betragtning af de tidsmæssige begrænsninger bør fastsættelsen af disse revidere mål undtagelsesvis ikke være genstand for alle de processer og frister, der er fastsat i artikel 9, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. For at gøre det muligt for Kommissionen af fastsætte de reviderede mål bør de nationale tilsynsmyndigheder forelægge Kommissionen de indledende omkostningsdata og oplysninger om trafikprognoser for de relevante kalenderår senest den 15. december 2020 som input til fastsættelsen af de reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode. Kommissionen bør vedtage de reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode senest den 1. maj 2021.

(6)

Efter Kommissionen har fastsat de reviderede unionsdækkende præstationsmål for den tredje referenceperiode, bør medlemsstaterne udarbejde deres præstationsplaner med reviderede præstationsmål for den tredje referenceperiode. Processen for fastsættelse af præstationsmål på nationalt niveau eller inden for de funktionelle luftrumsblokke, bør først afsluttes, efter de reviderede unionsdækkende præstationsmål er blevet vedtaget. I overensstemmelse hermed bør der fastsættes en ny frist for forelæggelse af udkast til præstationsplaner.

(7)

Eftersom de omstændigheder, som er forårsaget af covid-19-pandemien, har ført til en uundgåelig forsinkelse i de procedurer, der er knyttet til udarbejdelsen, vurderingen og vedtagelsen af præstationsplaner, i betragtning af de kriterier, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, bør de mål for omkostningseffektivitet, der er indeholdt i den endelige version af præstationsplanerne, finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra begyndelsen af referenceperioden, jf. artikel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. De bør dog ikke få virkning gennem justeringer af enhedsraterne i de efterfølgende kalenderår.

(8)

I september 2019 forelagde netforvalteren Kommissionen et udkast til netpræstationsplan for den tredje referenceperiode i overensstemmelse med artikel 19 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Kommissionen vurderede netpræstationsplanen i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordningen. På grund af den væsentlige ændring af omstændigheder, som virkningen af covid-19-pandemien har forårsaget, og som indtraf efter forelæggelsen af udkastet til netpræstationsplan, bør netforvalteren udarbejde og forelægge et nyt udkast til netpræstationsplan til Kommissionens vurdering. Fristen for forelæggelse af planen bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(9)

Det forventes, at de reviderede fastlagte omkostninger for de kombinerede kalenderår 2020 og 2021 afspejler den yderligere uvished og tager hensyn til de mindre trafikmængder, der følger af omstændighederne i forbindelse med covid-19-pandemien.

(10)

For at afbøde covid-19-pandemiens alvorlige virkning på luftrumsbrugere i løbet af den tredje referenceperiode er det nødvendigt at anvende særlige bestemmelser for kalenderårene 2020 og 2021, for så vidt angår revisionen af præstationsmål på det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet på EU-niveau og lokalt niveau, gennemførelsen af incitamentordninger og mekanismer til risikodeling og justeringer af enhedsrater, der hidrører fra de to kalenderår.

(11)

For at sikre korrekt tildeling af præstations- og afgiftsordningen i den tredje referenceperiode og i betragtning af, at fastsættelsen af præstationsmålenes har en fremadskuende karakter, bør revisionen af præstationsmålene for omkostningseffektivitet på EU-niveau og lokalt niveau omfatte de fastlagte omkostninger for kalenderårene 2020 og 2021 som én periode. Ved fastsættelsen af de reviderede mål for omkostningseffektivitet på EU-niveau og lokalt niveau bør der tages behørigt hensyn til de faktiske omkostninger, som luftfartstjenesteudøvere og medlemsstaterne afholder.

(12)

De bestemmelser vedrørende følgerne af en sen vedtagelse af præstationsplaner, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, bør tilpasses for at afbøde den alvorlige negative finansielle virkning, som sådanne mekanismer ellers ville have på luftrumsbrugere, og for at undgå overdreven volatilitet i enhedsraterne i løbet af den tredje referenceperiode. Derfor bør de tilsvarende justeringer af enhedsraterne undtagelsesvist fordeles over en periode på fem kalenderår. De nationale tilsynsmyndigheder bør have mulighed for at forlænge perioden til syv kalenderår, hvis det er nødvendigt for at undgå en uforholdsmæssigt stor virkning af fremførslerne af de enhedsrater, som pålægges luftrumsbrugere.

(13)

Medlemsstaterne kan træffe yderligere foranstaltninger for at opveje virkningen af covid-19-pandemien, for så vidt angår luftfartsafgifter i løbet af den tredje referenceperiode, ved at anvende artikel 29, stk. 6, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317.

(14)

For at de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen lettere skal kunne udføre deres overvågningsopgaver, bør luftfartstjenesteudøvere være forpligtede til at forelægge disse myndigheder en rapport senest den 15. december 2020 om de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere covid-19-pandemiens finansielle og operationelle virkning på deres aktiviteter.

(15)

De særlige bestemmelser bør straks finde anvendelse for at gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne hurtigt at træffe passende foranstaltninger vedrørende processen for opstilling af mål for den tredje referenceperiode og til at afbøde covid-19-krisens finansielle virkning på luftrumsbrugere. På grund af sagens hastende karakter bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(16)

Udvalget for det Fælles Luftrum har ikke afgivet udtalelse. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Inddrivelsesudvalget —

(1)

I henhold til artikel 2 i forordning (EU) 2015/478 har Frankrig meddelt Kommissionen, at udviklingen i importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof gør det nødvendigt at anvende tilsynsforanstaltninger. Navnlig har Frankrig anmodet om, at der indføres efterfølgende tilsyn.

(2)

I henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2015/478 kan EU-tilsyn indføres, såfremt udviklingen i indførslerne af en vare truer med at forvolde skade for EU-producenter, og såfremt Unionens interesser kræver det. Artikel 7 i forordning (EU) 2015/755 giver mulighed for, at der indføres tilsyn, såfremt det er nødvendigt af hensyn til Unionens interesser. Efterfølgende tilsyn kan indføres i henhold til begge ovennævnte forordninger, i henhold til henholdsvis artikel 10, stk. 1, litra a), og artikel 7, stk. 1, litra a).

(3)

På grundlag af de oplysninger, Frankrig har forelagt, er importen til Unionen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof mellem 2017 og 2019 steget med 512 %, fra 87,6 tusind ton til 536,2 tusind ton. Endvidere lå priserne på ethanol fra vedvarende energikilder fra de seks største importkilder i gennemsnit 15 % under EU-producenternes priser i 2019.

(4)

Det anslås, at Unionen forbrug af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof mellem 2017 og 2019 steg med 10 %, fra 3,9 mio. ton til 4,3 mio. ton. I samme periode steg verdens samlede produktion af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof imidlertid fra 80,6 mio. ton til 87,5 mio. ton. I betragtning af størrelsesforholdet mellem verdens samlede produktion og det samlede EU-forbrug finder Kommissionen, at selv mindre forstyrrelser på verdensmarkedet for ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof kan få særdeles alvorlige konsekvenser for udbuddet på EU-markedet, både hvad angår mængde og pris.

(5)

Hertil kommer, at ca. 84 % af verdens samlede produktion af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof (over 70 mio. ton) var koncentreret i USA (54 %) og Brasilien (30 %). Disse to lande har en så stor produktionskapacitet, at selv et beskedent overskud i deres årlige produktion kan medføre overforsyning på verdensmarkedet med potentielt negative konsekvenser for langt mindre markeder, såsom EU-markedet. Importen fra USA til EU er steget støt de sidste tre år, og importen fra Brasilien steg kraftigt i de første måneder af 2020.

(6)

Det bør også erindres, at der allerede er konstateret en svag overkapacitet på det amerikanske marked i de sidste fem år, hvilket har fået flere lande (bl.a. Brasilien, Kina, Peru og Colombia) til at indføre eller genindføre foranstaltninger til at begrænse importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof fra USA. Det er selvindlysende, at de mængder, der tidligere blev eksporteret fra USA til disse markeder, nu kan omdirigeres til andre markeder, deriblandt til EU-markedet. Endvidere skal det erindres, at EU's antidumpingforanstaltninger over for ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof blev ophævet i maj 2019.

(7)

Eftersom importen er steget i de senere år, er EU-erhvervsgrenens markedsandel mindsket. EU's efterspørgsel er styrtdykket i de seneste måneder, og den økonomiske situation for EU-erhvervsgrenen er forværret. Når markedet igen er kommet på fode, kan det forventes, at de vigtigste producentlande uden for EU vil eksportere omfattende mængder fra deres uudnyttede lagerbeholdninger til EU, hvilket vil modvirke EU-erhvervsgrenens genopretning. Desuden kan det ikke udelukkes, at visse regeringer i et forsøg på at opretholde produktionen vil indføre subsidier eller andre former for støtte til fordel for deres ethanolindustri. Nogle støtteprojekter er allerede nu under drøftelse i USA.

(8)

På grundlag af den seneste udvikling i importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof og den aktuelle overkapacitet kan skadevirkningerne for EU-producenterne derfor hurtigt gribe om sig i den nærmeste fremtid.

(9)

Hensynet til EU's interesser kræver således, at importen af ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof underlægges efterfølgende EU-tilsyn for at tilvejebringe statistiske oplysninger forud for offentliggørelsen af officielle importstatistikker, som giver mulighed for at foretage en hurtig analyse af importudviklingen for alle tredjelande. Det er nødvendigt, at der fremsendes handelsdata hurtigt og på de forventede tidspunkter, for at kunne afhjælpe sårbarheden på Unionens marked for ethanol fra vedvarende energikilder til brændstof over for pludselige ændringer på verdensmarkedet.

(10)

Eftersom ethanol til brændstof kan tariferes under flere forskellige KN-positioner indeholdende andre produkter, bør der indføres særlige Taric-koder for at sikre et passende tilsyn, der kun omfatter den relevante vare. Det efterfølgende tilsyn skal omfatte de varer, der er opført i bilaget.

(11)

Tilsynsordningen bør gælde for en periode på ét år, hvilket anses for tilstrækkeligt til at overvåge udviklingen i importen under markedets genopretning, indtil der er opnået en stabil situation —

(1)

Ved brev af 7. august 2019 anmodede Frankrig om tilladelse til at anvende en reduceret afgiftssats på elektricitet, der leveres direkte til søfartøjer og fartøjer til sejlads på indre vandveje, som ligger ved kaj i en havn (»strøm fra land«), i henhold til artikel 19 i direktiv 2003/96/EF. De franske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger og præciseringer den 4. marts 2020 og den 30. april 2020.

(2)

Med den påtænkte reducerede afgiftssats ønsker Frankrig at fortsætte med at fremme anvendelsen af strøm fra land. For fartøjer, der ligger ved kaj i en havn, anses anvendelse af en sådan strøm for at være en mere miljøvenlig metode til at dække elektricitetsbehovet end forbrænding af bunkerfuel om bord på disse fartøjer.

(3)

For så vidt som man ved anvendelsen af strøm fra land undgår emissioner af luftforurenende stoffer fra forbrænding af bunkerfuel om bord på fartøjer, som ligger ved kaj i en havn, forbedrer en sådan anvendelse den lokale luftkvalitet i havnebyer. Under de specifikke betingelser for elproduktionsstrukturen i Frankrig forventes anvendelsen af elektricitet fra elforsyningsnettet på land i stedet for elektricitet, der produceres ved forbrænding af bunkerolie om bord, yderligere at reducere CO2-emissioner, andre luftforurenende stoffer og støj. Foranstaltningen forventes derfor at bidrage til Unionens miljø-, sundheds- og klimapolitiske målsætninger.

(4)

En tilladelse til Frankrig til at anvende en reduceret afgiftssats på strøm fra land går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at øge anvendelsen af denne form for elektricitet, eftersom produktion af elektricitet om bord fortsat vil være det mest konkurrencedygtige alternativ i de fleste tilfælde. Af samme årsag og på grund af den relevante teknologis nuværende forholdsvis lave markedsindtrængningsgrad er det ikke sandsynligt, at anvendelsen af nævnte reducerede afgiftssats vil resultere i væsentlige konkurrencefordrejninger i sin levetid, og den vil derfor ikke have en negativ indvirkning på det indre markeds funktion.

(5)

I henhold til artikel 19, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF skal enhver tilladelse, der gives i henhold til nævnte direktivs artikel 19, stk. 1, være strengt tidsbegrænset. For at sikre at tilladelsesperioden er tilstrækkelig lang til ikke at afskrække de relevante erhvervsdrivende fra at foretage de nødvendige investeringer, bør den anmodede tilladelse gives fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2026. Nævnte tilladelse bør imidlertid ophøre med at finde anvendelse fra anvendelsesdatoen for enhver generel bestemmelse om afgiftsfordele for strøm fra land, der vedtages af Rådet i henhold til artikel 113 eller enhver anden relevant bestemmelse i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, dersom en sådan bestemmelse skulle finde anvendelse inden den 31. december 2026.

(6)

Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af EU-reglerne om statsstøtte —

(1)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (2), formodes elektrisk udstyr, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telestandardisering (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet til støtte for direktiv 2014/30/EU.

(3)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec revideret følgende harmoniserede standarder, hvis references er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (4): EN 55011:2009, EN 55014-1:2006, EN 55015:2013 og EN 55032:2012. Dette førte til vedtagelse af følgende harmoniserede standarder og ændringer hertil: EN 55011:2016, EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020 vedrørende industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, EN 55014-1:2017 og EN 55014-1:2017/A11:2020 vedrørende husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater, EN IEC 55015:2019 og EN IEC 55015:2019/A11:2020 vedrørende elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel samt EN 55032:2015 og EN 55032:2015/A11:20 vedrørende multimedieudstyr.

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec ændret den harmoniserede standard EN 62026-2:2013, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (5). Dette førte til vedtagelse af den harmoniserede standard EN62026-2:2013/A1:2019.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641.

(6)

De harmoniserede standarder EN 55011:2016 (som ændret ved EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020), EN 55014-1:2017 (som ændret ved EN 55014-1:2017/A11:2020), EN IEC 55015:2019 (som ændret ved EN IEC 55015:2019/A11:2020), EN 55032:2015 (som ændret ved EN 55032:2015/A11:2020) og EN 62026-2:2013 (som ændret ved EN 62026-2:2013/A1:2019) opfylder de væsentligste krav, som de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/30/EU. Referencerne for disse harmoniserede standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med de relevante ændringsstandarder hertil.

(7)

I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 (6) er der opført referencer for harmoniserede standarder, der medfører en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/30/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/30/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder opføres i det pågældende bilag sammen med referencerne for de relevante ændringsstandarder hertil.

(8)

Referencerne for følgende harmoniserede standarder bør derfor tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse: EN 55011:2009 (som ændret ved EN 55011:2009/A1:2010), EN 55014-1:2006 (som ændret ved EN 55014-1:2006/A1:2009 og EN 55014-1:2006/A2:2011), EN 55015:2013, EN 55032:2012 (som korrigeret ved EN 55032:2012/AC:2013) samt EN 62026-2:2013.

(9)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 er der opført referencer for de harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/30/EU, der tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse.

(10)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 55011:2016 (som ændret ved EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020), EN 55014-1:2017 (som ændret ved EN 55014-1:2017/A11:2020), EN IEC 55015:2019 (som ændret ved EN IEC 55015:2019/A11:2020), EN 55032:2015 (som ændret ved EN 55032:2015/A11:2020) og EN 62026-2:2013 (som ændret ved EN 62026-2:2013/A1:2019), er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for standarder, der ændrer eller korrigerer disse: EN 55011:2009 (som ændret ved EN 55011:2009/A1:2010), EN 55014-1:2006 (som ændret ved EN 55014-1:2006/A1:2009 og EN 55014-1:2006/A2:2011), EN 55015:2013, EN 55032:2012 (som korrigeret ved EN 55032:2012/AC:2013) samt EN 62026-2:2013.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 bør derfor ændres.

(12)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

(1)

I henhold til artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan overførsel af fortrolig statistisk information mellem et medlem af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som har indsamlet informationen, og en myndighed i Det Europæiske Statistiske System (ESS) finde sted, forudsat at denne overførsel er nødvendig for en effektiv udvikling, udarbejdelse og formidling eller for forbedring af kvaliteten af europæiske statistikker inden for ESS' og ESCB's respektive kompetenceområder, og at nødvendigheden heraf er blevet begrundet.

(2)

Det kræves efter artikel 8a i forordning (EF) nr. 2533/98, at der træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udvekslingen af fortrolig statistisk information mellem ESCB og ESS, navnlig at yderligere overførsel ud over den første overførsel udtrykkeligt skal godkendes af den myndighed, der indsamlede informationerne, og at fortrolig statistisk information ikke må anvendes til andet end statistiske formål såsom administrative formål eller skatteformål eller i retssager.

(3)

I henhold til artikel 20, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2) må fortrolige data, der udelukkende er indsamlet for at udarbejde europæiske statistikker, af de nationale statistiske kontorer, andre nationale myndigheder og af Kommissionen (Eurostat) kun anvendes til statistiske formål, medmindre den statistiske enhed utvetydigt har givet sit tilsagn til, at de må anvendes til andre formål. Derudover træffer Eurostat i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 223/2009 alle nødvendige forskriftsmæssige, administrative, tekniske og organisatoriske foranstaltninger til fysisk og logisk beskyttelse af fortrolige data. På baggrund heraf har Eurostat bekræftet over for Den Europæiske Centralbank (ECB), at Eurostat vil sikre fortroligheden af den overførte statistiske information, som udelukkende anvendes til statistiske formål og som ikke videregives. ECB's Styrelsesråd har derfor vurderet, at Eurostat har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre fortroligheden af den fortrolige statistiske information om økonomisk og finansiel statistik, der overføres af ECB.

(4)

ECB og Eurostat indgik i marts 2003 et aftalememorandum om økonomisk og finansiel statistik (3) (herefter »aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik«) for blandt andet at skabe en ramme for udvekslingen og gengivelsen af data. Det fremgår af aftalememorandummets afsnit G, at aftalte ordninger for rettidig udveksling af data fastsættes i en serviceaftale, som også omhandler udvekslingen af fortrolig statistisk data. Som følge heraf beskrives de respektive ansvarsområder, former og midler for dataudveksling mellem ECB's Generaldirektorat for Statistik og Eurostat i serviceaftalen om dataudveksling (4), der er fastsat i bilag 2 til aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik og indgået i februar 2008. Den statistiske information, der kan udveksles mellem Eurostat og ECB, er specifikt fastsat i tillæg 1 til serviceaftalen. Den statistiske information omfatter, men er ikke begrænset til: kvartalsvis statistik over finansielle sektorkonti, statistik over MFI-balanceposter, MFI-rentestatistik og ekstern statistik indsamlet på grundlag af henholdsvis retningslinje ECB/2013/24 (5), Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1071/2013 (ECB/2013/33) (6), Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 (ECB/2013/34) (7) og retningslinje ECB/2011/23 (8).

(5)

For at lette ECB's beslutningsproces hvad angår afgørelse om overførslen af fortrolig økonomisk og finansiel statistisk information til Eurostat med henblik på aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik og afgørelser om ændringer af serviceaftalen om dataudveksling, der kan være nødvendig i forbindelse med overførslen af fortrolig statistisk information til Eurostat, er det nødvendigt at tillade delegation af visse beføjelser til at træffe beslutninger som fastsat i denne delegationsafgørelse. Den delegerede afgørelse om overførslen af fortrolig økonomisk og finansiel statistisk information til Eurostat omfatter information på EU- euroområde- og nationalt niveau samt nationale bidrag i henhold til ECB's retsakter.

(6)

I overensstemmelse med artikel 12.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank kan Styrelsesrådet beslutte at delegere visse beføjelser til Direktionen.

(7)

I overensstemmelse med de almindelige principper om delegation, som disse er udviklet og bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, bør delegation af beføjelser til at træffe beslutninger være begrænsede, proportionelle og foretages på grundlag af nærmere angivne kriterier. I lyset af de betingelser, der er fastsat i artikel 8a i forordning (EF) nr. 2533/98, som finder anvendelse for alle overførsler af fortrolig statistisk information til Eurostat, og denne afgørelses begrænsning til overførsler af fortrolig statistisk information med henblik på aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik, er de delegerede afgørelser, der skal træffes, af teknisk og ikke politisk karakter, hvilket betyder, at kriterierne for delegationen bør forblive forholdsvis generelle.

(8)

Såfremt kriterierne for vedtagelsen af en delegeret afgørelse ikke er opfyldt, vedtages afgørelser om overførslen af fortrolig statistisk information til Eurostat af Styrelsesrådet efter forslag fra direktionen —

1)

»fortrolig statistisk information«: fortrolig statistisk information som defineret i artikel 1, nr. 12), i forordning (EF) nr. 2533/98

2)

»delegeret afgørelse«: en afgørelse truffet på grundlag af Styrelsesrådets delegation af beføjelser i henhold til denne afgørelse

3)

»aftalememorandum om økonomisk og finansiel statistik«: Aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik mellem Generaldirektoratet for Den Europæiske Centralbank (Generaldirektoratet for Statistik) og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), indgået den 10. marts 2003.

4)

»serviceaftale om dataudveksling«: Serviceaftalen om dataudveksling mellem Den Europæiske Centralbank (Generaldirektoratet for Statistik) og De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor (Eurostat), indgået i februar 2008 som til enhver tid ændret i overensstemmelse med betingelserne, der udgør bilag 2 til aftalememorandummet om økonomisk og finansiel statistik.

(1)

I overensstemmelse med artikel 67 i TEUF udgør Unionen et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor det sikres, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser. I henhold til Schengenreglerne kan de indre grænser passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol, uanset personernes nationalitet. Dette omfatter tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst lovligt i en medlemsstat; disse kan i en periode på 90 dage inden for 180 dage færdes frit på alle andre medlemsstaters område.

(2)

Den 30. januar 2020 erklærede generaldirektøren for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) det globale udbrud af covid-19-virus, som forårsager coronavirussygdom 2019 (covid-19), for en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning. Den 11. marts 2020 vurderede WHO, at covid-19 kan karakteriseres som en pandemi.

(3)

For at begrænse virussets spredning har medlemsstaterne truffet forskellige foranstaltninger, hvoraf nogle har haft indvirkning på retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, bl.a. indrejserestriktioner eller krav om karantæne for personer, der rejser på tværs af grænserne. Disse foranstaltninger har i visse tilfælde haft indvirkning på fraværet af personkontrol, uanset personernes nationalitet, når disse passerer de indre grænser i Schengenområdet.

(4)

I Rådets henstilling (EU) 2020/1475 (1) defineres almindelige principper og fælles kriterier, herunder fælles tærskelværdier, når der overvejes restriktioner af den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien. Den fastlægger også en fælles ramme for mulige tiltag over for rejsende fra højrisikoområder. Den henstiller til medlemsstaterne at koordinere og kommunikere til offentligheden, når der indføres restriktive foranstaltninger.

(5)

Eftersom den frie bevægelighed for personer i det indre marked som omhandlet i artikel 26 i TEUF er tæt forbundet med det forhold, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser i Schengenområdet som omhandlet i artikel 67 og 77 i TEUF, og for at sikre Schengenreglernes sammenhæng og integritet bør denne henstilling sikre, at medlemsstaterne følger samme koordinerede tilgang, når de anvender Schengenreglerne på fraværet af personkontrol ved de indre grænser, uanset personernes nationalitet.

(6)

Medlemsstaterne bør derfor også anvende de principper, de fælles kriterier og den fælles ramme for tiltag, der er fastlagt i henstilling (EU) 2020/1475, når de inden for Schengenområdet sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, uanset personernes nationalitet.

(7)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne henstilling til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne henstilling, jf. artikel 4 i nævnte protokol.

(8)

Denne henstilling udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (2); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne henstilling, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9)

For så vidt angår Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien udgør denne henstilling en udvikling af Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(10)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (3).

(11)

For så vidt angår Schweiz udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (4) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (5).

(12)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne henstilling en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF (6) sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (7),