(1)

Unionen og Amerikas Forenede Stater (»De Forenede Stater«) har det største og mest omfattende bilaterale handels- og investeringsforhold i verden, og deres økonomier er stærkt integrerede. Den gensidige handel med varer og tjenesteydelser har en værdi på over 1 billion EUR om året, hvilket svarer til ca. 3 000 mio. EUR om dagen. Dette tætte handels- og investeringsforhold er til gavn for forbrugere, arbejdstagere, virksomheder og investorer.

(2)

Unionen er fast besluttet på at forbedre handels- og investeringsforbindelserne med De Forenede Stater. Dette indebærer at finde nye metoder til at forbedre de bilaterale handelsforbindelser, håndtere handelshindringer og bilægge handelstvister. For at undgå yderligere forstyrrelser af disse handelsforbindelser bør den told, der anvendes af Unionen på import, afskaffes for et begrænset antal varer i en periode på fem år på et erga omnes-grundlag.

(3)

Afskaffelsen af told bør være betinget af De Forenede Staters faktiske gennemførelse af den bebudede nedsættelse af tolden på et antal udvalgte varer, og af at De Forenede Stater undlader at indføre nye foranstaltninger, der ville underminere de mål, der forfølges med De Forenede Staters og Den Europæiske Unions fælles erklæring om en toldaftale af 21. august 2020 (»den fælles erklæring«) (2).

(4)

Afskaffelsen af told bør finde anvendelse fra samme dato som den faktiske gennemførelse af foranstaltningerne i De Forenede Staters meddelelse om at nedsætte tolden på et antal udvalgte varer, dvs. fra den 1. august 2020.

(5)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at suspendere anvendelsen af denne forordning midlertidigt, hvis betingelserne i denne forordning ikke er opfyldt. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (3).

(6)

Da det er bydende nødvendigt at undgå yderligere forstyrrelser i handlen mellem Unionen og De Forenede Stater, bør denne forordning træde i kraft straks efter offentliggørelsen. Af samme grund bør der også ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab —

a)

at De Forenede Stater nedsætter tolden på erga omnes-grundlag af varer henhørende under de toldpositioner, der er anført i bilagets afsnit II, og

b)

at De Forenede Stater undlader at indføre nye foranstaltninger mod Unionen, der underminerer de mål, der forfølges med den fælles erklæring.

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2020/123 (1) fastsættes fiskerimuligheder for 2020 for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Der er fastsat fiskerimuligheder indtil den 31. oktober 2020 for sperling og dertil knyttede bifangster i farvandene i Det Internationale Havundersøgelsesråds (»ICES«) afsnit 3a samt EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4.

(2)

Rådets forordning (EU) 2020/1579 (2) ændrede forordning (EU) 2020/123 for at fastsætte foreløbige fiskerimuligheder for perioden fra den 1. november 2020 til den 31. december 2020 for sperling og dertil knyttede bifangster i farvandene i ICES afsnit 3a samt EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 (»foreløbige fiskerimuligheder«).

(3)

Da de foreløbige fiskerimuligheder kun dækker to måneder af fangståret, der løber fra den 1. november til den 31. oktober, er de blevet sat langt under Det Internationale Havundersøgelsesråds årlige fangstrådgivning.

(4)

Fangstperioden for sperling strækker sig normalt fra september til januar og topper fra oktober til december. Den seneste fangstdata, som er forelagt for Kommissionen, viser, at der blev fanget over 21 000 ton sperling i oktober 2020. Ekstrapolering af disse tal i overensstemmelse med de historiske fangstmønstre for sperlingefiskeriet viser, at de foreløbige fiskerimuligheder højst sandsynligt snart vil være udtømt er derfor ikke er tilstrækkelige til at dække fiskeriet indtil årets udgang. Med henblik på at undgå afbrydelse af fiskeriet efter denne bestand inden udgangen af 2020 bør de foreløbige fiskerimuligheder derfor justeres i overensstemmelse med de seneste skøn, samtidig med at de forbliver i fuld overensstemmelse med Det Internationale Havundersøgelsesråds rådgivning.

(5)

Forordning (EU) 2020/123 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

De justerede foreløbige fiskerimuligheder bør finde anvendelse fra den 1. november. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af berettigede forventninger, idet de pågældende fiskerimuligheder er øget.

(7)

Eftersom de foreløbige fiskerimuligheder dækker perioden fra den 1. november til den 31. december 2020, bør denne forordning træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(8)

Det Forenede Kongerige blev hørt i overensstemmelse med artikel 130, stk. 1, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) —

(1)

Rådet vedtog den 18. juli 2005 forordning (EF) nr. 1183/2005.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004), ajourførte oplysningerne vedrørende én person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 2. november 2020.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (2) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)

I henhold til aftalens artikel 18 kan Det Blandede Udvalg træffe afgørelse om at ændre bilag II til aftalen.

(3)

Aftalen ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»Det Forenede Kongerige«) som følge af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

(4)

I henhold til aftalens artikel 23 må de rettigheder, som privatpersoner har erhvervet, ikke blive påvirket i tilfælde af aftalens ophør, og de kontraherende parter skal efter fælles overenskomst afgøre, hvad der skal gøres i forhold til rettigheder, der er ved at blive erhvervet.

(5)

Det er derfor nødvendigt at sikre gensidig beskyttelse af socialsikringsrettighederne for statsborgere i Det Forenede Kongerige samt deres familiemedlemmer og efterladte, som ved overgangsperiodens udløb, jf. artikel 126 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3), er eller har været i en grænseoverskridende situation, der involverer en eller flere af de kontraherende parter i aftalen og Det Forenede Kongerige samtidigt, ved at ændre bilag II til aftalen.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg, bør derfor baseres på udkastet til Det Blandede Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (2) (»EØS-aftalen«) trådte i kraft den 1. januar 1994.

(2)

I henhold til EØS-aftalens artikel 98 kan Det Blandede EØS-Udvalg træffe afgørelse om at ændre bilag VI til EØS-aftalen, som indeholder bestemmelser om social sikring.

(3)

I artikel 33 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) (»udtrædelsesaftalen«) fastsættes det, at bestemmelserne i udtrædelsesaftalens anden del, afsnit III, finder anvendelse på statsborgere i Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund, forudsat at disse lande har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på unionsborgere, samt med Unionen, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige.

(4)

I artikel 32 i aftalen om ordninger mellem Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, EØS-aftalen og andre gældende aftaler mellem Det Forenede Kongerige og EØS-EFTA-landene i medfør af Det Forenede Kongeriges medlemsskab af Den Europæiske Union (»aftalen om udtrædelse«) fastsættes det, at bestemmelserne i anden del, afsnit III, i aftalen om udtrædelse finder anvendelse på unionsborgere, forudsat at Unionen har indgået og anvender tilsvarende aftaler med Det Forenede Kongerige, som finder anvendelse på statsborgere i EØS-EFTA-landene, samt med EØS-EFTA-landene, som finder anvendelse på statsborgere i Det Forenede Kongerige.

(5)

Det er derfor nødvendigt at sikre gensidig beskyttelse af socialsikringsrettigheder for statsborgere i Det Forenede Kongerige, statsløse personer og flygtninge samt deres familiemedlemmer og efterladte, som ved overgangsperiodens udløb, jf. udtrædelsesaftalens artikel 126, er eller har været i en grænseoverskridende situation, der involverer en eller flere af de kontraherende parter i EØS-aftalen og Det Forenede Kongerige samtidigt.

(6)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-Udvalg, bør derfor baseres på udkastet til Det Blandede EØS-Udvalgs afgørelse —

(1)

Kommissionen forelagde den 10. december 2020 et forslag, der indeholder det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 (1).

(2)

Rådet har gennemgået Kommissionens forslag med henblik på at fastlægge en holdning, der på indtægtssiden er i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (2) og på udgiftssiden med indholdet i den principaftale, som blev indgået den 10. november 2020 om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

(3)

I betragtning af behovet for, at Rådet så hurtigt som muligt vedtager en holdning til det andet forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021 med henblik på endelig vedtagelse af et budget inden begyndelsen af regnskabsåret 2021, hvorved kontinuiteten i Unionens indsats sikres, er det i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Rådets forretningsorden berettiget at forkorte den periode på otte uger for underretning af de nationale parlamenter, der er fastsat i artikel 4 i protokol nr. 1 —

(1)

Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (1) (»aftalen«) blev undertegnet den 15. oktober 2008 og har fundet midlertidig anvendelse siden den 29. december 2008.

(2)

I medfør af aftalens artikel 230, stk. 4, kan Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU nedsætte og overvåge særlige udvalg inden for områder, der falder under udvalgets kompetence.

(3)

Med henblik på en mere effektiv håndtering af alle de spørgsmål i aftalen, der vedrører handel med tjenesteydelser, agter Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU at vedtage en afgørelse om nedsættelse af et særligt udvalg for tjenesteydelser.

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU, da afgørelsen om nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser vil få retsvirkninger.

(5)

Unionens holdning i Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU til nedsættelsen af et særligt udvalg for tjenesteydelser bør derfor baseres på udkastet til afgørelse truffet af Udvalget for Handel og Udvikling Cariforum-EU —

(1)

Aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/948 (2) og trådte i kraft den 2. august 2020.

(2)

Ved aftalens artikel 22 nedsættes der et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne (»Det Fælles Udvalg«) for at sikre, at aftalen administreres og gennemføres korrekt.

(3)

Ifølge aftalens artikel 22, stk. 3 skal Det Fælles Udvalg selv vedtage sin forretningsorden.

(4)

For at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen bør Det Fælles Udvalgs forretningsorden vedtages.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det første møde i Det Fælles Udvalg, da Det Fælles Udvalgs afgørelse om vedtagelse af sin egen forretningsorden får retsvirkninger for Unionen. Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Fælles Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Fælles Udvalgs afgørelse —

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/953 (2) og trådte i kraft den 2. august 2020.

(2)

Ved aftalens artikel 21 nedsættes der et udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter (»Det Fælles Udvalg«) for at sikre, at aftalen forvaltes og gennemføres korrekt.

(3)

Ifølge aftalens artikel 21, stk. 3, vedtager Det Fælles Udvalg sin egen forretningsorden.

(4)

For at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen bør Det Fælles Udvalgs forretningsorden vedtages.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det første møde i Det Fælles Udvalg, da afgørelsen fra Det Fælles Udvalg om ændring af dets forretningsorden får retsvirkninger for Unionen. Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Fælles Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Fælles Udvalgs afgørelse —

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Staten Israels regering på den anden side (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/952 (2) og trådte i kraft den 2. august 2020.

(2)

Ved aftalens artikel 22 nedsættes der et udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter (»Det Fælles Udvalg«) for at sikre, at aftalen forvaltes og gennemføres korrekt.

(3)

Ifølge aftalens artikel 22, stk. 3, skal Det Fælles Udvalg vedtage sin egen forretningsorden.

(4)

For at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen bør Det Fælles Udvalgs forretningsorden vedtages.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det første møde i Det Fælles Udvalg, da afgørelsen fra Det Fælles Udvalg om ændring af dets forretningsorden får retsvirkninger for Unionen. Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Fælles Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Fælles Udvalgs afgørelse —

(1)

Aftalen om et fælles luftfartsområde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Republikken Moldova (1) (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2020/951 (2) og trådte i kraft den 2. august 2020.

(2)

Ved aftalens artikel 22 nedsættes der et fælles udvalg bestående af repræsentanter for parterne (»Det Fælles Udvalg«) for at sikre, at aftalen forvaltes og gennemføres korrekt.

(3)

Ifølge aftalens artikel 22, stk. 3, skal Det Fælles Udvalg vedtage sin egen forretningsorden.

(4)

For at sikre en korrekt gennemførelse af aftalen bør Det Fælles Udvalgs forretningsorden vedtages.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på det første møde i Det Fælles Udvalg, da afgørelsen fra Det Fælles Udvalg om ændring af dets forretningsorden får retsvirkninger for Unionen. Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Fælles Udvalg, bør baseres på udkastet til Det Fælles Udvalgs afgørelse —

(1)

Den 19. november 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/1789 (1) til støtte for bekæmpelse af ulovlig handel med og spredning af håndvåben og lette våben i Den Arabiske Ligas medlemsstater.

(2)

I henhold til artikel 5, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2018/1789 skal nævnte afgørelse udløbe 24 måneder efter datoen for indgåelse af aftalen, jf. artikel 3, stk. 3, i nævnte afgørelse.

(3)

Den 30. oktober 2020 anmodede Small Arms Survey (SAS), som er projektets implementerende organ omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2018/1789, Unionen om tilladelse til at forlænge den i nævnte afgørelse fastsatte gennemførelsesperiode med seks måneder, således at gennemførelsesperioden i alt udgør 30 måneder. Den forlængelse, der anmodes om, skyldes covid-19-pandemien og den deraf følgende udsættelse af en række af projektets aktiviteter.

(4)

Den ændring af afgørelse (FUSP) 2018/1789, der anmodes om, vedrører artikel 5, stk. 2.

(5)

Forlængelsen af den gennemførelsesperiode, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2018/1789, med seks måneder kan ske uden nogen ressourcemæssige indvirkninger af finansiel karakter —

»2.

Afgørelsen udløber 30 måneder efter datoen for indgåelse af aftalen, jf. artikel 3, stk. 3.«

(1)

Den 31. juli 2014 vedtog Rådet afgørelse 2014/512/FUSP (1).

(2)

Det Europæiske Råd blev den 19. marts 2015 enigt om, at de fornødne foranstaltninger ville blive truffet for klart at kæde varigheden af de restriktive foranstaltninger sammen med den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne, idet der blev taget hensyn til, at den fuldstændige gennemførelse forventedes at være sket senest den 31. december 2015.

(3)

Den 29. juni 2020 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2020/907 (2), som forlængede afgørelse 2014/512/FUSP indtil den 31. januar 2021, så Rådet kunne vurdere gennemførelsen af Minskaftalerne yderligere.

(4)

På baggrund af vurderingen af gennemførelsen af Minskaftalerne finder Rådet, at afgørelse 2014/512/FUSP bør forlænges med yderligere seks måneder, så Rådet kan vurdere aftalernes gennemførelse yderligere.

(5)

Afgørelse 2014/512/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

»1.

Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 31. juli 2021.«

(1)

Rådet vedtog den 20. december 2010 afgørelse 2010/788/FUSP.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004), ajourførte oplysningerne vedrørende én person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, den 2. november 2020.

(3)

Bilag I til afgørelse 2010/788/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —