(1)

EU-civilbeskyttelsesmekanismen (herefter »EU-mekanismen«), der reguleres ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (5), styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og fremmer koordineringen på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at forbedre Unionens indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2)

Mens medlemsstaterne har det primære ansvar for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, fremmer EU-mekanismen og navnlig rescEU i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union solidariteten mellem medlemsstaterne. EU-mekanismen gør dette ved at styrke Unionens kollektive indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer gennem oprettelse af en reserve af kapaciteter, der supplerer medlemsstaternes eksisterende kapaciteter, når de kapaciteter, der er til rådighed på nationalt plan, ikke er tilstrækkelige, og som derfor muliggør et mere effektivt beredskab og en mere effektiv indsats, og ved at forbedre katastrofeforebyggelsen og -beredskabet. Der er behov for tilstrækkelige finansielle bevillinger til at oprette, indsætte og drive rescEU-kapaciteter og til at kunne videreudvikle Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje og dække yderligere omkostninger ved tilpasningstilskud og drift af kapaciteter, der stilles til rådighed for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje.

(3)

Covid-19-pandemien, som der ingen tilsvarende eksempler er på, har vist, at Unionen og medlemsstaterne skal være bedre rustet til at reagere på omfattende nødsituationer, der påvirker flere medlemsstater samtidigt, og at den nuværende retlige ramme for sundhed og civilbeskyttelse bør styrkes. Covid-19-pandemien har også fremhævet, hvordan konsekvenserne af katastrofer for menneskers sundhed, miljøet, samfundet og økonomien kan antage knusende proportioner. Unionen kunne under covid-19-pandemien på grundlag af de eksisterende bestemmelser i afgørelse nr. 1313/2013/EU hurtigt vedtage gennemførelsesbestemmelser for at udvide rescEU-kapaciteterne til at omfatte opbygning af et beredskabslager af medicinske modforanstaltninger, der omfatter vacciner og terapeutika, og af medicinsk udstyr til intensivpleje, personlige værnemidler og laboratorieartikler, med henblik på beredskab og indsats i forbindelse med en alvorlig grænseoverskridende sundhedstrussel. Med henblik på at effektivisere beredskabs- og indsatstiltag kan nye bestemmelser, der styrker den nuværende retlige ramme, herunder ved at sætte Kommissionen i stand til at indkøbe de nødvendige rescEU-kapaciteter direkte under særlige betingelser, reducere indsættelsestiden yderligere i fremtiden. Det er også vigtigt, at rescEU's operationer koordineres godt med de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder.

(4)

I den fælles erklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 26. marts 2020 og i Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af covid-19-pandemien og dens konsekvenser (6) blev Kommissionen opfordret til at fremsætte forslag om en mere ambitiøs og omfattende krisehåndteringssystem i Unionen.

(5)

Klimaændringerne fører til en stigning i antallet, intensiteten og kompleksiteten af naturkatastrofer i Unionen og på verdensplan og dermed til et behov for en høj grad af solidaritet mellem landene. Naturkatastrofer såsom skovbrande kan føre til tab af liv, livsgrundlag og biodiversitet, forårsager udslip af store mængder kulstof og mindsker planetens evne til at absorbere kulstof, hvilket yderligere forværrer klimaændringerne. Det er derfor af afgørende betydning, at katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -indsatsen styrkes, og at EU-mekanismen omfatter tilstrækkelig kapacitet, herunder i overgangsperioden for rescEU, til at gribe ind, når der opstår skovbrande og andre klimarelaterede naturkatastrofer.

(6)

Unionen er stadig fast besluttet på at sikre en kønsopmærksom civilbeskyttelse, der bl.a. imødegår specifikke sårbarheder, og udveksling af bedste praksis vedrørende kønsrelaterede spørgsmål, der opstår under katastrofer og i tiden umiddelbart derefter, herunder støtte til ofre for kønsbaseret vold.

(7)

På grundlag af principperne om solidaritet og universel dækning af sundhedsydelser af høj kvalitet og Unionens centrale rolle med hensyn til at fremskynde fremskridt inden for de globale sundhedsudfordringer bør EU-mekanismen bidrage til at forbedre forebyggelses-, beredskabs- og indsatskapaciteten, også hvad angår medicinske nødsituationer.

(8)

Medlemsstaterne opfordres til med fuld respekt for deres nationale strukturer at sikre, at akuthjælperne er tilstrækkeligt udstyret og forberedt til at reagere på katastrofer.

(9)

For at styrke samarbejdet inden for reaktion på katastrofer bør de administrative procedurer strømlines, hvor det er muligt, med henblik på at sikre en hurtig bistand.

(10)

For at være bedre forberedt når sådanne katastrofer, der påvirker flere medlemsstater, opstår i fremtiden, haster det med tiltag til styrkelse af EU-mekanismen. Styrkelsen af EU-mekanismen bør fungere som et supplement til Unionens politikker og fonde og bør ikke være en erstatning for integration af katastrofemodstandsdygtighed i disse politikker og fonde.

(11)

Data om tab forårsaget af katastrofer er afgørende for en solid risikovurdering, udviklingen af evidensbaserede scenarier for potentielle katastrofer og gennemførelsen af effektive risikostyringsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør derfor fortsat arbejde på at forbedre indsamlingen af data om tab som følge af katastrofer i overensstemmelse med de forpligtelser, der allerede er indgået i henhold til internationale aftaler, såsom Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, Parisaftalen vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (7) og De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

(12)

For at forbedre modstandsdygtigheden og planlægningen med henblik på katastrofeforebyggelsen, -beredskabet og -indsatsen bør Unionen fortsat tale for investering i katastrofeforebyggelse på tværs af grænser og sektorer og omfattende risikostyringsstrategier, der understøtter forebyggelse og beredskab, under hensyntagen til en samlet risikotilgang, en økosystembaseret tilgang og de sandsynlige virkninger af klimaændringerne, i tæt samarbejde med de relevante videnskabelige samfund, centrale økonomiske aktører, regionale og lokale myndigheder og ikke-statslige organisationer, der opererer i området, uden at det berører de etablerede EU-koordineringsmekanismer og medlemsstaternes kompetence. Med henblik herpå bør Kommissionen arbejde sammen med medlemsstaterne om at definere og udvikle Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed på civilbeskyttelsesområdet som et ikke-bindende fælles udgangspunkt for at støtte forebyggelses- og beredskabstiltag i tilfælde af katastrofer med en stor indvirkning, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne (dvs. virkninger for adskillige lande, uanset om de deler en grænse eller ej). EU-målene for katastrofemodstandsdygtighed bør tage hensyn til katastrofers umiddelbare sociale konsekvenser og behovet for at sikre, at kritiske funktioner i samfundet bevares.

(13)

Regelmæssige risikovurderinger og analyser af katastrofescenarier på nationalt og, hvor det er relevant, subnationalt plan er afgørende for at opdage mangler i forebyggelsen og beredskabet og styrke modstandsdygtigheden, herunder ved hjælp af EU-midler. Sådanne risikovurderinger og -analyser af katastrofescenarier bør fokusere på risici, der er specifikke for den berørte region, og bør, hvor det er relevant, omfatte grænseoverskridende samarbejde.

(14)

Der bør ved udviklingen af Unionens mål for katastrofemodstandsdygtighed for at støtte forebyggelses- og beredskabstiltag lægges særlig vægt på konsekvenserne af katastrofer for sårbare grupper.

(15)

De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med katastrofeforebyggelse og -styring er af stor betydning, og, hvor det er relevant, inddrages deres kapaciteter i de aktiviteter, der gennemføres i henhold til afgørelse nr. 1313/2013/EU, med henblik på at minimere overlapninger og fremme interoperabilitet. Der er derfor også behov for et løbende samarbejde på lokalt og regionalt plan på tværs af grænserne med henblik på at udvikle fælles varslingssystemer for hurtig indsats forud for aktiveringen af EU-mekanismen. Tilsvarende og under hensyntagen til de nationale strukturer er det vigtigt at anerkende, at der er behov for at yde teknisk uddannelsesassistance til lokalsamfundene med henblik på at forbedre deres førsteindsatskapaciteter, hvor det er relevant. Det er også vigtigt at holde offentligheden orienteret om de indledende beredskabsforanstaltninger.

(16)

EU-mekanismen bør fortsætte med at udnytte synergier med EU-rammen for kritiske enheders modstandsdygtighed.

(17)

Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC), der er et operationelt center på EU-plan, som er i drift døgnet rundt alle ugens syv dage, og som har kapacitet til i realtid at følge og støtte operationer i forskellige typer nødsituationer inden for og uden for Unionen, bør styrkes yderligere. Det bør omfatte en bedre koordinering af ERCC med medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og med andre relevante EU-organer. Det arbejde, som ERCC udfører, støttes af videnskabelig ekspertise, herunder fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter.

(18)

EU-mekanismen bør benytte Unionens ruminfrastrukturer såsom det europæiske jordovervågningsprogram (Copernicus), Galileo, vidensystemet om situationen i rummet og GOVSATCOM, som er vigtige redskaber på EU-plan til at reagere på interne og eksterne nødsituationer. Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten yder støtte til ERCC i de forskellige beredskabsfaser fra tidlig varsling og forebyggelse til katastrofeindsats og genopretning. GOVSATCOM har til opgave at tilvejebringe sikker satellitbaseret kommunikation, der er skræddersyet til de statslige brugeres behov i forbindelse med håndtering af nødsituationer. Galileo er den første globale infrastruktur til satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er udformet specifikt til civile formål i Europa og på verdensplan, og kan anvendes på andre områder såsom håndtering af nødsituationer, herunder tidlig varsling. Galileos relevante tjenester omfatter en beredskabstjeneste, som udsender signaler med advarsler om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i bestemte områder. I betragtning af muligheden for at redde liv og lette koordineringen af nødtiltag bør medlemsstaterne opfordres til at benytte Galileo. Hvis de beslutter at anvende den, med henblik på at validere systemet, bør medlemsstaterne identificere de nationale myndigheder, der er bemyndiget til at anvende Galileo, og give Kommissionen meddelelse om disse myndigheder.

(19)

Under covid-19-pandemien blev manglen på tilstrækkelige transport- og logistikressourcer identificeret som en betydelig hindring for, at medlemsstaterne kunne yde eller modtage assistance. Derfor bør transport- og logistikressourcer defineres som rescEU-kapaciteter. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af afgørelse nr. 1313/2013/EU bør Kommissionen tillægges gennemførelsesforanstaltninger, der gør det muligt for den at definere transport- og logistikressourcer som rescEU-kapaciteter, og der gør det muligt for den at leje, lease eller på anden vis indgå kontrakt om sådanne kapaciteter i det omfang, det er nødvendigt for at afhjælpe manglerne på transport- og logistikområdet. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (8). For at have den operationelle kapacitet til at reagere hurtigt på en omfattende katastrofe, som har eller kan have virkninger for flere lande på tværs af grænserne, eller en hændelse med lav sandsynlighed og store konsekvenser bør Unionen desuden også i behørigt begrundede hastende tilfælde og i samråd med medlemsstaterne gennem vedtagelse af gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks i medfør af hasteproceduren, have mulighed for at erhverve, leje, lease eller på anden vis indgå kontrakter om materielle midler og nødvendige støttetjenester defineret som rescEU-kapaciteter, hvis disse midler og tjenester ikke umiddelbart kan stilles til rådighed af medlemsstaterne. Dette vil gøre det muligt for Unionen straks at reagere på nødsituationer, som kan have stor indvirkning på liv, sundhed, miljøet, ejendom eller kulturarv, og som påvirker flere medlemsstater samtidigt. Sådanne materielle midler omfatter ikke moduler, hold og kategorier af eksperter og har til formål at bistå medlemsstater, der er overvældet af katastrofer.

(20)

For bedst muligt at udnytte de hidtidige erfaringer med pålidelige logistiknetværk, der forvaltes af relevante internationale organisationer i Unionen, såsom FN's nødlagre til humanitær bistand, bør Kommissionen overveje sådanne netværk, når den erhverver, lejer, leaser eller på anden vis indgår kontrakter om rescEU-kapaciteter. Relevante EU-agenturer bør inddrages og høres på passende vis i spørgsmål vedrørende EU-mekanismen, der hører under deres ansvarsområde. Det er navnligt vigtigt, at Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme bliver hørt, hvor det er relevant, hvad angår definitionen, forvaltningen og fordelingen af kapaciteter til reaktion på medicinske nødsituationer.

(21)

Det bør være muligt at anvende rescEU-kapaciteter, som medlemsstaterne har erhvervet, lejet, leaset eller på anden vis indgået kontrakt om, til nationale formål, men kun når de ikke anvendes eller er nødvendige i forbindelse med indsatsoperationer under EU-mekanismen.

(22)

Det er i Unionens interesse at yde en beredskabsindsats i forbindelse med nødsituationer i tredjelande, hvor det er nødvendigt. Selv om rescEU-kapaciteterne primært er oprettet som et sikkerhedsnet inden for Unionen, bør det være muligt at indsætte dem i behørigt begrundede tilfælde og under hensyntagen til humanitære principper uden for Unionen. Afgørelsen om indsættelse bør træffes i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser om afgørelser om indsættelse af rescEU-kapaciteter.

(23)

EU-mekanismen bør sikre, at der er en passende geografisk fordeling af reserver, herunder for så vidt angår vigtige medicinske modforanstaltninger og personlige værnemidler, navnlig dem, der er egnede til katastrofer med lav sandsynlighed og store konsekvenser, i synergi med og som supplement til EU4Health-programmet, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 (9), nødhjælpsinstrumentet, der er oprettet i henhold til Rådets forordning (EU) 2016/369 (10), genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (11), og andre EU-politikker, -programmer og -fonde, og således supplere national oplagring på EU-plan, hvor dette er nødvendigt.

(24)

Covid-19-pandemien har vist, hvor vigtigt det er systematisk at samle og dele relevant viden i alle faser af katastroferisikostyringscyklussen. Disse konklusioner og de hidtidige erfaringer fra udviklingen af EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse viser, at dets rolle som behandlingsenhed inden for EU-mekanismen bør forbedres.

(25)

At tilvejebringe de nødvendige transport- og logistikressourcer er afgørende for at sætte Unionen i stand til at reagere på enhver form for nødsituation inden for og uden for Unionen. Det er afgørende at sikre rettidig transport og levering af assistance og bistand inden for Unionen, men også til uden for Unionen og fra uden for Unionen. De berørte lande bør derfor kunne anmode om assistance, der kun består af transport- og logistikressourcer.

(26)

I afgørelse nr. 1313/2013/EU fastlægges en finansieringsramme for EU-mekanismen, som udgør det primære referencebeløb som omhandlet i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (12), der skal dække programmets udgifter indtil udgangen af budgetperioden 2014-2020. Den pågældende finansieringsramme bør ajourføres fra den 1. januar 2021, som er anvendelsesdatoen for Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (13), med henblik på at afspejle de nye tal, der er fastsat i nævnte forordning.

(27)

I overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/2094 (14) om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument og inden for rammerne af de ressourcer, der tildeles deri, bør der gennemføres foranstaltninger vedrørende genopretning og modstandsdygtighed under EU-mekanismen for at imødegå de hidtil usete konsekvenser af krisen, der er forårsaget af covid-19-pandemien. Sådanne foranstaltninger bør navnlig omfatte foranstaltninger til at øge Unionens beredskab og muliggøre en hurtig og effektiv EU-indsats i tilfælde af større nødsituationer, herunder foranstaltninger såsom oprettelse af lagre af vigtige forsyninger og vigtigt medicinsk udstyr og erhvervelse af den nødvendige infrastruktur med henblik på en hurtig reaktion. Sådanne yderligere midler bør anvendes på en sådan måde, at fristerne fastsat i forordning (EU) 2020/2094 overholdes.

(28)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen og nå De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling bør tiltag i henhold til afgørelse nr. 1313/2013/EU bidrage til at nå et overordnet mål om, at mindst 30 % af det samlede EU-budget og udgifterne under EU-genopretningsinstrumentet bruges til at støtte klimamål og ambitionen om, at 7,5 % af budgettet skal gå til udgifter til biodiversitet i 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlapninger mellem klima- og biodiversitetsmålene.

(29)

Da indsættelsen af rescEU-kapaciteter ved indsatsoperationer under EU-mekanismen tilvejebringer en betydelig merværdi for Unionen ved at sikre en effektiv og hurtig indsats over for personer i nødsituationer, bør der fastlægges yderligere forpligtelser med hensyn til synliggørelse, så der gives oplysninger til unionsborgerne og medierne, og så Unionens indsats tydeligt fremgår. De nationale myndigheder bør modtage kommunikationsvejledning fra Kommissionen for specifikke interventioner for at sikre, at Unionens rolle får tilstrækkelig offentlig opmærksomhed.

(30)

Under hensyntagen til de seneste operationelle erfaringer bør udviklingsomkostningerne for alle rescEU-kapaciteter finansieres fuldt ud over EU-budgettet for yderligere at styrke EU-mekanismen og navnlig for at forenkle processen med en hurtig gennemførelse af rescEU.

(31)

Med henblik på at støtte medlemsstaterne i også at yde assistancen uden for Unionen, bør Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje styrkes yderligere gennem samfinansiering af de operationelle omkostninger i forbindelse med de kapaciteter, der stilles til rådighed, på samme sats, uanset om de indsættes i eller uden for Unionen.

(32)

For at sikre fleksibilitet med hensyn til at støtte medlemsstaterne med transport- og logistikressourcer, navnlig i forbindelse med store katastrofer, bør det være muligt at finansiere transport inden for Unionen eller til Unionen fra tredjelande af gods, logistisk udstyr og tjenester, der indsættes som rescEU-kapaciteter, fuldt ud over EU-budgettet.

(33)

EU-mekanismen bør også yde transportassistance, der er behov for i forbindelse med miljøkatastrofer gennem anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, under de kompetente nationale myndigheders ansvar, jf. artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (15).

(34)

Denne forordning bør give mulighed for, at indirekte forvaltning kan anvendes som en metode til budgetgennemførelse, når arten og indholdet af det pågældende tiltag berettiger det, for at øge fleksibiliteten og opnå en optimal budgetgennemførelse.

(35)

I overensstemmelse med artikel 193, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (16) (»finansforordningen«) kan der ydes tilskud til en allerede påbegyndt foranstaltning, forudsat at ansøgeren kan godtgøre, at det var nødvendigt at igangsætte foranstaltningen inden undertegnelsen af tilskudsaftalen. De omkostninger, som er påløbet forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud, er imidlertid ikke støtteberettigede, undtagen i behørigt begrundede undtagelsestilfælde. For at undgå en afbrydelse af EU-støtten, som kan være til skade for Unionens interesser, bør det i finansieringsafgørelsen for en begrænset periode i begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og kun i behørigt begrundede tilfælde være muligt, at omkostninger, der er påløbet i forbindelse med tiltag støttet i henhold til afgørelse nr. 1313/2013/EU, der allerede er begyndt, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de er påløbet, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.

(36)

For at fremme forudsigelighed og langsigtet effektivitet ved gennemførelsen af afgørelse nr. 1313/2013/EU bør Kommissionen vedtage årlige eller flerårige arbejdsprogrammer, hvori de planlagte tildelinger angives. Det vil hjælpe Unionen med at få større fleksibilitet i budgetgennemførelsen og dermed styrke forebyggelses- og beredskabstiltagene. Desuden bør de planlagte fremtidige tildelinger forelægges og drøftes årligt i det udvalg, der bistår Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.

(37)

Kommissionen aflægger rapport om gennemførelsen af EU-mekanismens budget i overensstemmelse med finansforordningen.

(38)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på afgørelse nr. 1313/2013/EU. Disse regler er fastlagt i finansforordningen og regulerer navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, udbud, priser og indirekte gennemførelse, og sikrer kontrol med de finansielle aktørers ansvar. Regler vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF omfatter også en generel ordning vedrørende konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(39)

Forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger er afgørende for at øge Unionens modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, men forekomsten, timingen og omfanget af katastrofer er i sagens natur uforudsigelige. Som det har vist sig under den nylige covid-19-krise, kan de finansielle midler, der kræves for at sikre en passende indsats, variere betydeligt fra år til år og bør omgående stilles til rådighed. Hvis budgetprincippet om forudsigelighed skal forenes med nødvendigheden af at kunne reagere hurtigt i forhold til nye behov, er det derfor nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af arbejdsprogrammerne. I tillæg til fremførsel af bevillinger, der er godkendt i henhold til artikel 12, stk. 4, i finansforordningen, er det derfor hensigtsmæssigt at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger, der er begrænset til det følgende år, og som udelukkende anvendes til indsatstiltag.

(40)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (17) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (18), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (19) og (EU) 2017/1939 (20) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (21). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Af denne grund bør aftaler med tredjelande og territorier uden for Unionen og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af gennemførelsen af afgørelse nr. 1313/2013/EU, indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten, EPPO og OLAF beføjelse til at foretage revision og kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og som sikrer, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(41)

Tredjelande, der er medlemmer Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i EU- programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (22), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Tredjelande kan også deltage på grundlag af andre retlige instrumenter. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i afgørelse nr. 1313/2013/EU med et krav om, at tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(42)

Der er under covid-19-pandemien stillet supplerende finansielle bevillinger til rådighed til at finansiere tiltag under EU-mekanismen for at have velfungerende rescEU-kapaciteter, og for at EU-mekanismen kan opfylde unionsborgernes behov på en effektiv måde. Det er vigtigt at give Unionen den nødvendige fleksibilitet til at kunne reagere effektivt på den uforudsigelige karakter af katastrofer og samtidig bevare en vis forudsigelighed med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er opstillet i afgørelse nr. 1313/2013/EU. Det er vigtigt at opnå den nødvendige balance i opfyldelsen af disse mål. For at opdatere de procentsatser, der er fastsat i bilag I, i overensstemmelse med prioriteterne i EU-mekanismen bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (23). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(43)

Afgørelse nr. 1313/2013/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(44)

For at sikre kontinuiteten i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og lade gennemførelsen starte fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt, og den bør finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —

1)

Artikel 1, stk. 2 og 3, affattes således:

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 4 indsættes følgende nummer:

4)

I artikel 5, stk. 1, foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 7 og 8 affattes således:

7)

I artikel 9 tilføjes følgende stykke:

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69.« "

8)

Artikel 10 affattes således:

9)

Artikel 11, stk. 2, affattes således:

10)

Artikel 12, stk. 2 og 3, erstattes af følgende:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).« "

11)

Artikel 13 affattes således:

12)

Artikel 14, stk. 1, første afsnit, affattes således:

13)

Artikel 15, stk. 3, litra b), affattes således:

14)

Artikel 17, stk. 1 og 2, affattes således:

15)

Artikel 18 affattes således:

16)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

17)

Følgende artikel indsættes:

(*3)  Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 23).« "

18)

Artikel 20a affattes således:

19)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

20)

Artikel 22, litra b), affattes således:

21)

Artikel 23 affattes således:

22)

Artikel 25 affattes således:

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/836 af 20. maj 2021 om ændring af afgørelse nr. 1313/2013/EU om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 185 af 26.5.2021, s. 1).« "

23)

Artikel 27 affattes således:

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).« "

24)

I artikel 30 foretages følgende ændringer:

25)

Artikel 32, stk. 1, litra i), affattes således:

26)

I artikel 33 tilføjes følgende stykke:

27)

Artikel 34, stk. 2 og 3, affattes således:

28)

Bilag I til afgørelse nr. 1313/2013/EU erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

29)

Titlen på bilag IA affattes således:

»Kategorier af støtteberettigede omkostninger som omhandlet i artikel 21, stk. 3«.

(1)

Den internationale overenskomst om tropisk træ af 2006 (ITTA af 2006) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2011/731/EU (1) og trådte i kraft den 7. december 2011.

(2)

I henhold til artikel 6 i ITTA af 2006 er Det Internationale Råd for Tropisk Træ (ITTC) den højeste myndighed i Den Internationale Organisation for Tropisk Træ (ITTO) og består af alle medlemmer af ITTO.

(3)

I henhold til artikel 44, stk. 1, i ITTA af 2006 forbliver overenskomsten i kraft i en periode på 10 år regnet fra ikrafttrædelsesdatoen, indtil den 6. december 2021, medmindre ITTC med kvalificeret flertal, jf. artikel 12, træffer afgørelse om at forlænge dens gyldighedsperiode, at genforhandle den eller at bringe den til ophør. I henhold til artikel 44, stk. 2, i ITTA af 2006 kan ITTC træffe afgørelse om at forlænge overenskomsten to gange, dvs. første gang med en periode på fem år og en yderligere periode på tre år.

(4)

ITTC træffer afgørelse om forlængelsen af ITTA af 2006 enten ved dets 57. samling, der afholdes i november 2021, eller mellem møderne uden at afholde møde.

(5)

Forlængelsen af ITTA af 2006 med første gang en periode på fem år er i Unionens interesse, da ITTO stadig befinder sig i den første fase af økonomisk genopretning og er i gang med at reformere sin finansielle struktur.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ITTC til forlængelsen af ITTA af 2006 —

(1)

Associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (1) (»aftalen«) trådte i kraft den 1. september 2017.

(2)

I henhold til aftalens artikel 301, stk. 3, skal parterne nå til enighed om en liste over mindst 15 personer med ekspertviden om de emner, der er omfattet af aftalens afsnit IV, kapitel 13 (»kapitel 13«), og som kan udvælges til medlemmer af den ekspertgruppe, der skal undersøge de anliggender, der måtte opstå inden for kapitel 13, og som eventuelt ikke er behandlet på tilfredsstillende vis gennem konsultationer på statsplan.

(3)

Unionen har indstillet fem eksperter, mens Ukraine har indstillet tre eksperter. Ukraine har givet tilsagn om senest den 31. december 2021 at indstille yderligere to eksperter. Parterne er blevet enige om fem eksperter, som ikke er statsborgere i nogen af parterne, og som kan varetage formandskabet for ekspertgruppen i henhold til aftalens artikel 301.

(4)

For at sikre effektiviteten af bestemmelserne i kapitel 13 er det hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Underudvalget vedrørende Handel og Bæredygtig Udvikling EU-Ukraine, for så vidt angår udarbejdelsen af listen over eksperter, som kan udvælges til medlemmer af ekspertgruppen i henhold til aftalens artikel 301 —

(1)

Traktaten om oprettelse af transportfællesskabet blev godkendt på Unionens vegne den 4. marts 2019 ved Rådets afgørelse (EU) 2019/392 (1) og trådte i kraft den 1. maj 2019.

(2)

Det regionale styringsudvalg blev nedsat ved transportfællesskabstraktaten til at forestå administrationen af denne traktat og sikre, at den gennemføres korrekt. Ifølge transportfællesskabstraktaten skal det regionale styringsudvalg vedtage regler om arbejdsforholdene for personalet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet samt en afgørelse om den nærmere procedure for gennemførelsen af budgettet.

(3)

Det regionale styringsudvalg skal snart vedtage afgørelser om godtgørelse af udgifter afholdt af personer uden for det permanente sekretariat for transportfællesskabet, som opfordres til at deltage i transportfællesskabets møder, godtgørelse af personale i det permanente sekretariat for transportfællesskabet af rejse- og flytteomkostninger ved tiltræden til og udtræden af tjenesten og transportfællesskabets bidrag til sundheds-, arbejdsløsheds-, pensions- og invalideforsikringsordninger for personalet i det permanente sekretariat for transportfællesskabet.

(4)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det regionale styringsudvalg, bør fastlægges, da sådanne afgørelser er en forudsætning for, at det permanente sekretariat for transportfællesskabet kan fungere tilfredsstillende, og vil være bindende for Unionen —