(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/592 (2) blev der indført en række undtagelser fra eksisterende bestemmelser i forordning (EU) nr. 1308/2013, bl.a. i vinsektoren, med henblik på at støtte vinproducenterne og hjælpe dem med at håndtere virkningerne af covid-19-pandemien. Selv om disse foranstaltninger er nyttige, er imidlertid ikke lykkedes at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet.

(2)

Covid-19-pandemien er ikke under kontrol. Vaccinationskampagnerne i visse regioner i Unionen og verden over er utilstrækkelige, og der gælder fortsat restriktioner for bevægelsesfriheden og social kontakt i de fleste lande Disse foranstaltninger omfatter fortsat rejserestriktioner og restriktioner vedrørende rejser, størrelsen af sociale sammenkomster, private fester, offentlige arrangementer og muligheden for at spise og drikke uden for hjemmet. Disse restriktioner fører til et yderligere fald i forbruget af vin i Unionen, større lagre og mere generelt markedsforstyrrelser. I nogle medlemsstater er en tredjedel af vinforbruget relateret til turisme. Derfor er vinforbruget fortsat med at falde, og lagrene er fortsat store. Disse virkninger af pandemien tillige med den told, som USA har indført, og den frost, der pludselig indtrådte i Europa i april 2021, har haft en alvorlig negativ indvirkning på vinproducenternes indkomst i Unionen. Det anslås, at kombinationen af alle disse faktorer har haft den virkning, at omsætningen i vinsektoren i Unionen i gennemsnit er faldet med 15-20 %, og nogle virksomheder har indberettet tab på op til 40 %.

(3)

Desuden forværrer usikkerheden om varigheden af krisen, som fortsat er vanskelig at forudsige på grund af virussets evne til hurtigt at mutere, den nuværende betydelige forstyrrelse af Unionens vinmarked yderligere. Det betyder, at genopretningen af sektoren vil vare længere, end hvad man forventede i begyndelsen af 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt fortsat at yde midlertidig og ekstraordinær støtte til Unionens vinsektor for at undgå den stigning i antallet af konkurser, der er rapporteret om.

(4)

I betragtning af at høstforsikring er et vigtigt instrument til risikostyring, herunder risici i forbindelse med ugunstige vejrforhold som f.eks. den sene og særlig lange periode med hård frost i april 2021 og risici i forbindelse med markedsforstyrrelser såsom dem, der følger af covid-19-pandemien, er det hensigtsmæssigt at give vinavlerne et større incitament til at tegne en høstforsikring ved at forhøje Unionens støtte for nævnte foranstaltning. Dette incitament bør også omfatte mere end et produktionsår, fordi erfaringen viser, at anvendelsen af støtte til høstforsikring tidligere har været meget begrænset. Det er derfor vigtigt at have tilstrækkelig tid til at informere og tilskynde medlemsstaterne og de erhvervsdrivende i vinsektoren til at gøre brug af denne ekstraordinære støttesats. Derfor bør Unionens finansielle bidrag til høstforsikring, jf. artikel 8 i delegeret forordning (EU) 2020/592, forhøjes fra den 16. oktober 2021 indtil udgangen af programmeringsperioden 2019-2023.

(5)

Da Unionens vinmarked desuden ikke forventes at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på kort sigt, er det nødvendigt at forlænge anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 5a og 6, artikel 7, stk. 2, og artikel 9 i delegeret forordning (EU) 2020/592 indtil den 15. oktober 2022.

(6)

Delegeret forordning (EU) 2020/592 bør derfor ændres.

(7)

For at sikre kontinuiteten mellem regnskabsårene 2021 og 2022 bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes fra den 16. oktober 2021.

1)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 10 ændres datoen »15. oktober 2021« til »15. oktober 2022«.

(1)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/884 (3) blev der indført en række midlertidige fravigelser af eksisterende bestemmelser, bl.a. fra Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1149 (4), for vinsektoren med det formål at yde støtte til vinproducenterne, så de bedre kan imødegå virkningerne af covid-19-pandemien. Selv om disse foranstaltninger er nyttige, er det imidlertid ikke lykkedes at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på vinmarkedet.

(2)

Covid-19-pandemien er ikke under kontrol. Vaccinationskampagnerne i visse regioner i Unionen og verden over er utilstrækkelige, og der gælder fortsat restriktioner for bevægelsesfriheden og social kontakt i de fleste lande Disse foranstaltninger omfatter fortsat rejserestriktioner og restriktioner vedrørende størrelsen af sociale sammenkomster, private fester, offentlige arrangementer og muligheden for at spise og drikke uden for hjemmet. Disse restriktioner fører til et yderligere fald i forbruget af vin i Unionen, større lagre og mere generelt markedsforstyrrelser. I nogle medlemsstater er en tredjedel af vinforbruget relateret til turisme. Derfor er vinforbruget fortsat med at falde, og lagrene er fortsat store. Disse virkninger af pandemien tillige med den told, som USA har indført, og den frost, der pludselig indtrådte i Europa i april 2021, har haft en alvorlig negativ indvirkning på vinproducenternes indkomst i Unionen. Det anslås, at kombinationen af alle disse faktorer har haft den virkning, at omsætningen i vinsektoren i Unionen i gennemsnit er faldet med 15-20 %, og nogle virksomheder har indberettet tab på op til 40 %.

(3)

Desuden forværrer usikkerheden om varigheden af krisen, som fortsat er vanskelig at forudsige på grund af virussets evne til hurtigt at mutere, den nuværende betydelige forstyrrelse af Unionens vinmarked yderligere. Det betyder, at genopretningen af sektoren vil vare længere, end hvad man forventede i begyndelsen af 2021. Det er derfor hensigtsmæssigt fortsat at yde midlertidig og ekstraordinær støtte til Unionens vinsektor for at undgå den stigning i antallet af konkurser, der er rapporteret om.

(4)

Da covid-19-pandemien og dens virkninger på vinmarkedet forventes at fortsætte efter 2021 og dermed vare ved i en betydelig del af regnskabsåret 2022, er det nødvendigt at forlænge anvendelsen af de foranstaltninger, der er fastsat ved artikel 2, stk. 1, 3, 4 og 6, i delegeret forordning (EU) 2020/884, i hele regnskabsåret 2022.

(5)

I henhold til artikel 25, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149 skal støtten til gensidige fonde, jf. artikel 48 i forordning (EU) nr. 1308/2013, begrænses til 10 %, 8 % og 4 % af producenternes bidrag til den gensidige fond i henholdsvis det første, det andet og det tredje år for dens gennemførelse. De hidtidige erfaringer har imidlertid vist, at sådanne støttesatser ikke tilskynder medlemsstaterne til at medtage denne foranstaltning i deres støtteprogrammer for vinsektoren og de erhvervsdrivende til at ansøge om støtte i henhold hertil. I betragtning af at høstforsikring er et vigtigt instrument til risikostyring, herunder risici i forbindelse med ugunstige vejrforhold som f.eks. den sene og særlig lange periode med hård frost i april 2021 og de risici, der er i forbindelse med markedsforstyrrelser, såsom dem, der følger af covid-19-pandemien, er det hensigtsmæssigt at fordoble de støttesatser, der er nævnt i artikel 25, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2016/1149, for at øge incitamentet for erhvervsdrivende i vinsektoren til at oprette gensidige fonde og stille værktøjer og støtte til rådighed for dem til at beskytte sig mod fremtidige risici.

(6)

Dette øgede incitament bør også omfatte mere end et produktionsår, fordi erfaringen viser, at der hidtil kun er gjort meget begrænset brug af støtte til at oprette gensidige fonde. Det er derfor vigtigt at have tilstrækkelig tid til at informere og tilskynde medlemsstaterne og de erhvervsdrivende i vinsektoren til at gøre brug af nævnte ekstraordinære støttesats. Oprettelse af gensidige fonde kan desuden vare mere end et år. Derfor bør den øgede støtte dække mindst to år. Af alle disse grunde bør Unionens finansielle bidrag til støtten til gensidige fonde forhøjes indtil udgangen af programmeringsperioden 2019-2023.

(7)

Delegeret forordning (EU) 2020/884 og (EU) 2016/1149 bør derfor ændres.

(8)

For at sikre kontinuiteten i regnskabsårene 2021 og 2022 bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendes fra den 16. oktober 2021 —

1)

Stk. 1 affattes således:

2)

I stk. 3, 4 og 6 ændres datoen »15. oktober 2021« til »15. oktober 2022«.

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Cerezas de la Montaña de Alicante«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2) som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 106/2011 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/123 (4). Denne ændring omfatter en ændring af betegnelsen »Cerezas de la Montaña de Alicante« til »Cerezas de la Montaña de Alicante«/»Cireres de la Muntanya d'Alacant«.

(2)

Da der er tale om en væsentlig ændring, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i samme forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (5).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, skal ændringen af varespecifikationen godkendes —

(1)

I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen, må markedsføres i Unionen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) om EU-listen over nye fødevarer blev vedtaget i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

(3)

Den 1. oktober 2019 indgav virksomheden DuPont Nutrition & Biosciences ApS (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre 3-fucosyllactose (3-FL) fremstillet ved mikrobiel fermentering med en genetisk modificeret stamme af Escherichia coli stamme K12 MG1655 i Unionen som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om, at 3-FL kan anvendes som en ny fødevare i ikkearomatiserede pasteuriserede og ikkearomatiserede steriliserede mælkeprodukter (herunder UHT-behandlede produkter (ultrahøj temperatur)), aromatiserede og ikkearomatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, herunder varmebehandlede produkter, kornbaserede snackstænger, mejeriprodukt-analoger og mælkefri yoghurt, drikkevarer (aromatiserede drikkevarer, energidrikke, sportsdrikke), modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (3), forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad bestemt til spædbørn og småbørn som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013, kosterstatning til vægtkontrol som defineret i forordning (EU) nr. 609/2013, fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i forordning (EU) nr. 609/2013, mælkebaserede drikkevarer og lignende produkter til småbørn samt i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (4) bestemt til den almindelige befolkning, undtagen spædbørn. Under ansøgningsprocessen accepterede ansøgeren også at udelukke små børn (under tre år) fra anvendelsesområdet for godkendelsen af den nye fødevare i kosttilskud. Ansøgeren foreslog også, at kosttilskud, som indeholder 3-FL, ikke bør anvendes, hvis der indtages andre fødevarer med tilsat 3-FL samme dag.

(4)

Den 1. oktober 2019 indgav ansøgeren også en anmodning til Kommissionen om beskyttelse af data omfattet af ejendomsrettigheder for en række undersøgelser vedlagt til støtte for ansøgningen, nemlig detaljerede karakteriseringsdata om produktionsbakteriestammen (5), fremstillingsprocessen for den nye fødevare (6), analyserne af de forskellige 3-FL-partier (7), de analytiske rapporter om karakteringen via kernemagnetisk resonans (»NMR«) af 3-FL og af den 3-FL, der forekommer naturligt i modermælk (8), stabilitetsrapporterne for 3-FL (9), vurderingsrapporterne vedrørende indtagelse af 3-FL (10), en tilbagemutationstest med bakterier (11), en in vitro-mikrokernetest på mus (12), en in-vitro-mikrokernetest med ovarieceller fra kinesiske hamstre (13), en in-vitro-test for kromosomafvigelser i pattedyrceller med humane lymfocytter (14), en test for akut oral toksicitet hos rotter (15), en 90-dages undersøgelse af oral toksicitet hos rotter, inklusive serum- og urinanalyse (16), en seks-dages undersøgelse af oral toksicitet hos smågrise (17), en tre-ugers undersøgelse af oral toksicitet hos nyfødte smågrise (18).

(5)

Den 29. januar 2020 anmodede Kommissionen, i overensstemmelse med artikel 10, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at foretage en vurdering af 3-FL som en ny fødevare.

(6)

Den 25. maj 2021 vedtog autoriteten sin videnskabelige udtalelse om sikkerheden ved 3-fucosyllactose (3-FL) som en ny fødevare i henhold til forordning (EU) 2015/2283 (19).

(7)

Autoriteten konkluderede i sin videnskabelige udtalelse, at 3-FL er sikkert under de foreslåede anvendelsesbetingelser for de foreslåede befolkningsmålgrupper. Denne videnskabelige udtalelse udgør derfor et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at 3-FL er i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283, når det anvendes i ikkearomatiserede pasteuriserede og ikkearomatiserede steriliserede mælkeprodukter (herunder UHT-behandlede produkter (ultrahøj temperatur)), aromatiserede og ikkearomatiserede produkter baseret på fermenteret mælk, herunder varmebehandlede produkter, kornbaserede snackstænger, mejeriprodukt-analoger og mælkefri yoghurt, drikkevarer (aromatiserede drikkevarer, energidrikke, sportsdrikke), modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013, forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad bestemt til spædbørn og småbørn som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013, kosterstatning til vægtkontrol som defineret i forordning (EU) nr. 609/2013, fødevarer til særlige medicinske formål som defineret i forordning (EU) nr. 609/2013, mælkebaserede drikkevarer og lignende produkter til småbørn samt i kosttilskud som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF bestemt til den almindelige befolkning, undtagen spædbørn og småbørn.

(8)

Autoriteten vurderede i sin videnskabelige udtalelse, at konklusionerne vedrørende sikkerheden ved 3-FL ikke kunne have været nået uden de detaljerede karakteriseringsdata om produktionsbakteriestammen, data om fremstillingsprocessen for den nye fødevare, analyserne af de forskellige 3-FL-partier, de analytiske rapporter om karakteringen via kernemagnetisk resonans (»NMR«) af 3-FL og af den 3-FL, der forekommer naturligt i modermælk, stabilitetsrapporterne for 3-FL, vurderingsrapporterne vedrørende indtagelse af 3-FL, en tilbagemutationstest med bakterier, en in vitro-mikrokernetest på mus, en in-vitro-mikrokernetest med ovarieceller fra kinesiske hamstre, en in-vitro-test for kromosomafvigelser i pattedyrceller med humane lymfocytter, en test for akut oral toksicitet hos rotter, en 90-dages undersøgelse af oral toksicitet hos rotter, inklusive serum- og urinanalyse, en seks-dages undersøgelse af oral toksicitet hos smågrise, og en tre-ugers undersøgelse af oral toksicitet hos nyfødte smågrise.

(9)

Efter modtagelsen af autoritetens videnskabelige udtalelse anmodede Kommissionen ansøgeren om yderligere at præcisere begrundelsen for påberåbelse af ejendomsrettigheder til dataene fra de detaljerede karakteriseringsdata om produktionsbakteriestammen, data om fremstillingsprocessen for den nye fødevare, analyserne af de forskellige 3-FL-partier, de analytiske rapporter om karakteringen via kernemagnetisk resonans (»NMR«) af 3-FL og af den 3-FL, der forekommer naturligt i modermælk, stabilitetsrapporterne for 3-FL, vurderingsrapporterne vedrørende indtagelse af 3-FL, en tilbagemutationstest med bakterier, en in vitro-mikrokernetest på mus, en in-vitro-mikrokernetest med ovarieceller fra kinesiske hamstre, en in-vitro-test for kromosomafvigelser i pattedyrceller med humane lymfocytter, en test for akut oral toksicitet hos rotter, en 90-dages undersøgelse af oral toksicitet hos rotter, inklusive serum- og urinanalyse, en seks-dages undersøgelse af oral toksicitet hos smågrise, og en tre-ugers undersøgelse af oral toksicitet hos nyfødte smågrise.

(10)

Ansøgeren erklærede, at på det tidspunkt, hvor ansøgningen blev udfærdiget, havde ansøgeren i henhold til national ret ejendomsrettigheder til og eneret til at kunne henvise til undersøgelserne, hvorfor tredjeparter ikke lovligt kunne få adgang til eller anvende disse undersøgelser.

(11)

Kommissionen vurderede alle de af ansøgeren fremlagte oplysninger og vurderede, at ansøgeren på behørig vis har godtgjort, at kravene i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2015/2283 er opfyldt. Derfor bør de data, som er indeholdt i ansøgerens dossier, og som dannede grundlag for autoritetens konklusion vedrørende sikkerheden ved den nye fødevare og sikkerheden ved 3-FL, og uden hvilken den nye fødevare ikke kunne være blevet vurderet af autoriteten, ikke anvendes af autoriteten til fordel for en efterfølgende ansøger i en periode på fem år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden. Som følge heraf bør kun ansøgeren i en periode på fem år kunne markedsføre 3-FL i Unionen.

(12)

Begrænsningen af godkendelsen af 3-FL og af ansøgerens krav om eneret til at kunne henvise til de data, der er indeholdt i ansøgerens dossier, er imidlertid ikke til hinder for, at andre ansøgere kan ansøge om tilladelse til at markedsføre den samme nye fødevare, forudsat at deres ansøgning er baseret på lovligt indhentede oplysninger til støtte for en sådan godkendelse i henhold til forordning (EU) 2015/2283.

(13)

I overensstemmelse med anvendelsesbetingelserne for kosttilskud, der indeholder 3-FL, som foreslået af ansøgeren og vurderet af autoriteten, er det nødvendigt at oplyse forbrugerne med en passende mærkning om, at kosttilskud, der indeholder 3-FL, ikke bør indtages, hvis der samme dag indtages andre fødevarer med tilsat 3-FL.

(14)

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

N,N-dimethylformamid er et aprotisk mediumpolært organisk opløsningsmiddel klassificeret som reproduktionstoksisk kategori 1B, akut toksisk kategori 4 (ved indånding og gennem huden) og som øjenirriterende kategori 2 i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (2). N,N-dimethylformamid er et højvolumenstof, der anvendes i mange industrielle sammenhænge og professionelle aktiviteter i Europa.

(2)

Italien (»indsenderen af dossieret«) forelagde den 5. oktober 2018 Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) et dossier (3) i henhold til artikel 69, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1907/2006 (»bilag XV-dossieret«) for at indlede en begrænsningsprocedure i henhold til samme forordnings artikel 69-73. Det blev dokumenteret i bilag XV-dossieret, at det var nødvendigt med en indsats på EU-plan, og det blev foreslået, at man begrænser den industrielle og professionelle anvendelse såvel som markedsføringen af N,N-dimethylformamid som sådan eller i blandinger.

(3)

Indsenderen af dossieret baserede farevurderingen af N,N-dimethylformamid på stoffets systemiske virkninger på flere effektparametre. Dette resulterede i et afledt nuleffektniveau (»DNEL-værdi«) for langtidseksponering ved indånding og en DNEL-værdi for langtidseksponering gennem huden baseret på data fra dyr om nedsat kropsvægt, ændringer i klinisk kemi og leverskade.

(4)

Den 20. september 2019 vedtog agenturets Udvalg for Risikovurdering (RAC) sin udtalelse (4), hvori det konkluderede, at den foreslåede begrænsning, som ændret af RAC, var den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at imødegå de identificerede risici, der hidrører fra N,N-dimethylformamid, både hvad angår effektivitet med hensyn til at mindske risikoen, gennemførlighed og mulighed for kontrol.

(5)

Eftersom indsenderen af dossieret i sin vurdering tog hensyn til flere bidragende scenarier for stoffer, der indeholder lave niveauer af N,N-dimethylformamid, foreslog RAC at gøre beskrivelsen af omfanget mere tydelig ved at inkludere tilstedeværelsen af stoffet, uanset om N,N-dimethylformamid er en bestanddel, en hovedbestanddel, en urenhed eller en stabilisator.

(6)

Indsenderen af dossieret foreslog en DNEL-værdi for langtidseksponering ved indånding på 3,2 mg/m3 baseret på indvirkning på leveren hos dyr. RAC anbefalede dog en DNEL-værdi for landtidseksponering ved indånding på 6 mg/m3 baseret på en kombination af data fra mennesker og data fra dyr, som tager henholdsvis levertoksicitet og udviklingstoksicitet i betragtning.

(7)

Til DNEL-værdien for langtidseksponering gennem huden anbefalede RAC en DNEL-værdi baseret på en dermal undersøgelse, frem for at man laver en ekstrapolering mellem eksponeringsvejene fra en oral 28-dages undersøgelse, sådan som indsenderen af dossieret havde foreslået. Derfor foreslog RAC, at man anvender værdien 1,1 mg/kg/dag som DNEL-værdien for langtidseksponering gennem huden.

(8)

Den 5. december 2019 vedtog agenturets Udvalg for Socioøkonomisk Analyse (SEAC) sin udtalelse (5), hvori det konkluderes, at den foreslåede begrænsning, som ændret ved RAC, med hensyn til socioøkonomiske fordele og omkostninger er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at reducere den risiko for arbejdstagerne, der opstår på grund af N,N-dimethylformamid. SEAC anbefalede en udskydelse på 24 måneder af anvendelsen af begrænsningen for alle sektorer i overensstemmelse med bilag XV-dossieret for at give interessenter nok tid til fuldt ud at indføre begrænsningskravene.

(9)

Forummet for informationsudveksling om håndhævelsesaktiviteter blev hørt om den foreslåede begrænsning, og der blev taget hensyn til dets anbefalinger.

(10)

Den 1. april 2020 forelagde agenturet Kommissionen udtalelserne fra RAC og SEAC. Disse udtalelser bekræftede, at risikoen for arbejdstagernes sundhed på alle arbejdspladser under fremstillingen og anvendelsen af N,N-dimethylformamid ikke kontrolleres tilstrækkeligt.

(11)

Under hensyntagen til bilag XV-dossieret og RAC's og SEAC's udtalelser vurderer Kommissionen, at der er en uacceptabel risiko for arbejdstagerne som følge af eksponeringen for N,N-dimethylformamid over specifikke DNEL-værdier, og at den foreslåede begrænsning ved fastsættelse af DNEL-værdier for arbejdstagernes eksponering for N,N-dimethylformamid både ved indånding og gennem huden er den bedst egnede foranstaltning på EU-plan til at håndtere denne risiko.

(12)

Kommissionen vurderer, at den foreslåede begrænsning, som ændret af RAC og SEAC, er egnet af følgende årsager: Den samlede risikokarakteriseringskvotient er baseret på kvantificerede DNEL-værdier for eksponering for N,N-dimethylformamid ved indånding og gennem huden, harmonisering af kemikaliesikkerhedsdossiererne i registreringsdossieret via harmoniserede DNEL-værdier kan kun opnås i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006, og sikkerhedsdatabladene vil indeholde disse DNEL-værdier i de tilsvarende afsnit.

(13)

Interessenter bør få nok tid til at efterleve den foreslåede begrænsning, og navnlig downstreambrugere bør få den samme tid som producenter og importører til at gennemføre de relevante risikostyringsforanstaltninger og driftsmæssige betingelser for at sikre, at arbejdstagernes eksponering for N,N-dimethylformamid er under DNEL-værdierne. Kommissionen vurderer derfor i overensstemmelse med bilag XV-dossieret og SEACS udtalelse, at anvendelsen af begrænsningen bør udskydes 24 måneder.

(14)

Det forventes, de sektorer, der fremstiller polyurethanbelægninger og -membraner og syntetiske fibre, har behov for mere tid for at kunne overholde DNEL-værdierne for arbejdstagernes eksponering for N,N-dimethylformamid. Der foreslås derfor længere overgangsperioder for sektoren for polyurethanbelægninger og -membraner, hvor N,N-dimethylformamid bruges som opløsningsmiddel i processer med direkte eller overførbar polyurethanbelægning på tekstiler og papirmateriale eller til fremstilling af polyurethanmembraner (36 måneder) og for sektoren for fremstilling af syntetiske fibre, hvor N,N-dimethylformamid bruges som opløsningsmiddel i processer med tør- og vådspinding af syntetiske fibre (48 måneder).

(15)

Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006 —

(1)

I henhold til forordning (EU) 2016/429 skal sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med artikel 230, stk. 1, i nævnte forordning, for at kunne indføres til Unionen.

(2)

Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) fastsættes de dyresundhedsmæssige krav, som sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande eller territorier eller fra zoner eller — for så vidt angår akvakulturdyr — kompartmenter deri skal opfylde for at kunne indføres til Unionen.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande eller territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen.

(4)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder navnlig listerne over tredjelande eller territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af henholdsvis fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt til Unionen.

(5)

Den 12. november 2021 underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddet er sket i nærheden af Frinton-on-Sea, Tendring, Essex i England og blev bekræftet den 12. november 2021 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(6)

Den 14. november 2021 underrettede Det Forenede Kongerige Kommissionen om udbrud af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ. Udbruddene er sket i nærheden af Leeming Bar, Hambleton, North Yorkshire i England og i nærheden af Salwick, Fylde, Lancashire i England og blev bekræftet den 14. november 2021 ved laboratorieanalyse (RT-PCR).

(7)

Veterinærmyndighederne i Det Forenede Kongerige oprettede en kontrolzone på 10 km omkring de angrebne virksomheder og gennemførte sanering med henblik at bekæmpe forekomsten af højpatogen aviær influenza og begrænse spredningen af sygdommen.

(8)

Det Forenede Kongerige har indsendt oplysninger til Kommissionen om den epidemiologiske situation i landet og de foranstaltninger, det har truffet for at forhindre yderligere spredning af højpatogen aviær influenza. Disse oplysninger er blevet evalueret af Kommissionen. På grundlag af denne evaluering bør indførsel til Unionen af sendinger af fjerkræ, avlsmateriale af fjerkræ og fersk kød af fjerkræ og fjervildt fra de områder, der er omfattet af restriktioner, og som er oprettet af veterinærmyndighederne i Det Forenede Kongerige på grund af de nylige udbrud af højpatogen aviær influenza, ikke længere tillades.

(9)

Bilag V og XIV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(10)

Under hensyntagen til den nuværende epidemiologiske situation i Det Forenede Kongerige med hensyn til højpatogen aviær influenza bør ændringerne af gennemførelsesforordning (EU) 2021/404, der foretages ved nærværende forordning, træde i kraft hurtigst muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (1) blev en europæisk fredsfacilitet oprettet til medlemsstaternes finansiering af EU-aktioner under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med traktatens artikel 21, stk. 2, litra c). I henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), i afgørelse (FUSP) 2021/509 kan den europæiske fredsfacilitet navnlig finansiere aktioner til at styrke tredjelandes og regionale og internationale organisationers kapaciteter vedrørende militær- og forsvarsanliggender.

(2)

Den nuværende krise i Mozambiques nordlige provins Cabo Delgado er flerdimensionel med en alvorlig risiko for afsmittende virkninger på andre provinser i landet og på nabolandene. Mozambiques regering har hilst deployeringen af en militær EU-uddannelsesmission uden udøvende beføjelser som led i EU's integrerede tilgang til krisen i Cabo Delgado velkommen.

(3)

Den 12. juli 2021 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2021/1143 (2) om oprettelse af Den Europæiske Unions militære uddannelsesmission i Mozambique (EUTM Mozambique). EUTM Mozambiques strategiske mål er at støtte kapacitetsopbygning for de enheder i de mozambiquiske væbnede styrker, der udvælges til at udgøre en kommende hurtig reaktionsstyrke, således at disse enheder kan udvikle den nødvendige og holdbare kapacitet til at genoprette tryghed og sikkerhed i Cabo Delgado.

(4)

Den 30. juli 2021 godkendte Rådet en konceptnote for en bistandsforanstaltning under den europæiske fredsfacilitet til støtte for militære enheder, der er uddannet af EUTM Mozambique, herunder en hasteforanstaltning med henblik på at levere det mest presserende påkrævede udstyr og de forsyninger, der er nødvendige for at uddanne de to mozambiquiske virksomheder, der efter planen skal være de første til at drage fordel af EUTM Mozambiques uddannelse.

(5)

Republikken Mozambiques udenrigsminister anmodede i sin skrivelse af 27. august 2021 til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) Unionen om at stille ikkedødbringende udstyr og forsyninger til rådighed for alle de mozambiquiske virksomheder, der skal uddannes af EUTM Mozambique.

(6)

Denne bistandsforanstaltning skal gennemføres under hensyntagen til principperne og kravene i afgørelse (FUSP) 2021/509, navnlig overholdelse af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (3), og i overensstemmelse med reglerne for gennemførelse af indtægter og udgifter, der finansieres under den europæiske fredsfacilitet.

(7)

Rådet bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at beskytte, fremme og overholde menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper og at styrke retsstatsforhold og god regeringsførelse i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, verdenserklæringen om menneskerettighederne og folkeretten, navnlig den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitær folkeret —

(1)

Rådet vedtog den 21. januar 2019 afgørelse (FUSP) 2019/97 (1), hvori der fastsættes en gennemførelsesperiode på 36 måneder fra datoen for indgåelse af finansieringsaftalen omhandlet i nævnte afgørelses artikel 3, stk. 3, for de projekter, der er anført i afgørelsens artikel 1.

(2)

Finansieringsaftalens gennemførelsesperiode slutter den 4. februar 2022.

(3)

Den 8. juli 2021 anmodede De Forenede Nationers Kontor for Nedrustningsanliggender (UNODA), som er ansvarligt for den tekniske gennemførelse af de projekter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2019/97, om en omkostningsfri forlængelse på 12 måneder af nævnte afgørelses gennemførelsesperiode. Forlængelsen vil give UNODA mulighed for at gennemføre flere af de projekter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2019/97, hvis gennemførelse blev forsinket på grund covid-19-pandemien.

(4)

Forlængelsen af gennemførelsesperioden for de projekter, der er omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2019/97, indtil den 4. februar 2023 har ingen indvirkning med hensyn til finansielle ressourcer.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2019/97 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —