(1)

Specifikationen af instrumenter, der henviser til et eksotisk underliggende instrument, jf. artikel 325u, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, er tilstrækkelig klar til, at institutterne kan identificere, hvad der udgør et eksotisk underliggende instrument med henblik på beregningen af kapitalgrundlagskravene i relation til restrisici, som omhandlet i artikel 325u. Det er derfor ikke nødvendigt yderligere at præcisere betydningen af et eksotisk underliggende instrument.

(2)

Især levetidsrisici, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet opfylder specifikationen af et eksotisk underliggende instrument i overensstemmelse med den indikation i de relevante internationale rammer, der er fastlagt af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS).

(3)

Definitionen af instrumenter, der bærer restrisici, i artikel 325u, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 er ikke tilstrækkelig klar til, at institutterne kan identificere visse instrumenter, der bærer restrisici. Der bør derfor opstilles en liste over instrumenter, der bærer restrisici, selv om den ikke er udtømmende, for at sikre en vis grad af harmonisering og konsekvens i behandlingen af instrumenter, der bærer disse risici, i hele Unionen. De enkelte punkter i en sådan liste bør udvælges under hensyntagen til den relevante internationale ramme fra BCBS. For andre instrumenter, hvor der er formodning om, at de bærer restrisici, bør institutterne vurdere, om disse instrumenter opfylder definitionen i artikel 325u, stk. 2, litra b), i nævnte forordning.

(4)

For at skabe større retssikkerhed og gennemsigtighed og i betragtning af den atypiske karakter af mange af de instrumenter, der bærer restrisiko, bør der også opstilles en ikke-udtømmende liste over risici, som ikke i sig selv bør medføre, at et instrument medtages i definitionen af instrumenter, der bærer restrisici. Institutterne bør dog vurdere, om et instrument, der er eksponeret mod disse risici, stadig kan anses for at være et instrument, der er eksponeret for restrisiko, hvis instrumentet opfylder én af de andre betingelser, der er omhandlet i artikel 325u, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(5)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(6)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2), om rådgivning —

a)

risiko som følge af transaktioner, hvor leveringsforpligtelsen kan opfyldes ved hjælp af en række instrumenter, der kan leveres, og hvor modparten har mulighed for at levere de mindst værdifulde af disse instrumenter

b)

risiko for en ændring i den implicitte volatilitet i et instrument med optionalitet i forhold til den implicitte volatilitet i andre instrumenter med optionalitet, som har samme underliggende instrument og løbetid, men forskellig indre værdi

c)

korrelationsrisiko som følge af en indeksoption, hvis indekset opfylder betingelserne i artikel 325i, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

korrelationsrisiko som følge af en option i et institut for kollektiv investering, der følger et indeksbenchmark, hvis det fulgte indeksbenchmark opfylder betingelserne i artikel 325j, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og indekset opfylder betingelserne i artikel 325i, stk. 3, i nævnte forordning

e)

udbytterisiko hidrørende fra et derivat, hvis underliggende aktiv ikke udelukkende består af udbyttebetalinger.

(1)

Ved forordning (EU) 2016/429 er der bl.a. fastsat dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, og forordningen anvendes fra den 21. april 2021. Et af disse dyresundhedsmæssige krav er, at de pågældende sendinger skal komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 230, stk. 1.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) supplerer forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår de dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande, territorier eller zoner eller kompartmenter deri. Delegeret forordning (EU) 2020/692 foreskriver, at sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af nævnte forordning, kun må indføres til Unionen, hvis de kommer fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført for de bestemte arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter i overensstemmelse med de dyresundhedsmæssige krav, der er fastsat i nævnte delegerede forordning.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande, territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. Listerne og visse generelle regler vedrørende disse er indeholdt i bilag I-XXII til nævnte delegerede forordning.

(4)

Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder en liste over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af dyr af hestefamilien til Unionen.

(5)

Tyrkiet er i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 opført i sundhedskategori E og regionaliseret som zone TR-1, som omfatter visse nordvestlige provinser. I december 2020 anmodede Tyrkiet Kommissionen om at udvide zone TR1, hvorfra det er tilladt at indføre registrerede heste til Unionen, med provinserne Bursa, Eskişehir og Kocaeli og gav garantier til støtte for denne anmodning.

(6)

Efter en evaluering af den dokumentation, som Tyrkiet har indgivet, har Kommissionen konkluderet, at de garantier, Tyrkiets centrale kompetente myndighed har givet, er tilstrækkelige til at tillade indførsel til og transit gennem Unionen, samt genindførsel efter midlertidig udførsel, af registrerede heste fra den nye zone TR-1 i Tyrkiet.

(7)

Egypten er opført på listen i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 i sundhedskategori E og regionaliseret som zone EG-1, der omfatter visse nordlige provinser. I december 2021 anmodede Egypten Kommissionen om tilladelse til at indføre registrerede heste til Unionen fra en ny zone og gav Kommissionen garantier om fastlæggelse af en hestesygdomsfri zone ved Police Veterinary Quarantine for Equines på CAIRO/SWISS desert road ved den østlige udkant af Cairo med forbindelse til Cairo International Airport.

(8)

Efter en evaluering af den dokumentation, som Egypten har indgivet, har Kommissionen konkluderet, at de garantier Egyptens centrale kompetente myndighed har givet er tilstrækkelige til at tillade indførsel til og transit gennem Unionen af registrerede heste fra den pågældende zone i Egypten.

(9)

Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(10)

Da gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 anvendes fra den 21. april 2021, bør de ændringer, der vil skulle foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ved nærværende forordning, af hensyn til retssikkerheden og for at lette handelen, træde i kraft hurtigst muligt.

(11)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

(1)

Den 3. juni 2016 indgav Christiansen SARL en ansøgning til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) i henhold til artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 om EU-godkendelse af et enkelt biocidholdigt produkt med betegnelsen »Christiansen LD Bednet« af produkttype 18, som beskrevet i bilag V til nævnte forordning, med skriftlig bekræftelse af, at den kompetente myndighed i Danmark er indforstået med at vurdere ansøgningen. Ansøgningen blev registreret under sagsnummer BC-GK024706-40 i registret over biocidholdige produkter.

(2)

»Christiansen LD Bednet« indeholder aktivstoffet permethrin, som er opført på EU-listen over godkendte aktivstoffer, jf. artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, for produkttype 18.

(3)

Den 7. december 2020 fremlagde den kompetente vurderingsmyndighed i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 en vurderingsrapport og konklusionerne af sin vurdering for agenturet.

(4)

Den 5. juli 2021 forelagde agenturet Kommissionen sin udtalelse (2), udkastet til resumé af egenskaberne for det biocidholdige produkt »Christiansen LD Bednet« (»resuméet«) og den endelige vurderingsrapport om det enkelte biocidholdige produkt, i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(5)

I udtalelsen konkluderes det, at »Christiansen LD Bednet« er et »enkelt biocidholdigt produkt« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra r), i forordning (EU) nr. 528/2012, at der kan meddeles EU-godkendelse af produktet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 42, stk. 1, og at produktet, forudsat at det er i overensstemmelse med udkastet til resuméet, opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 19, stk. 1.

(6)

Den 22. juli 2021 fremlagde agenturet udkastet til resumé for Kommissionen på alle officielle EU-sprog i overensstemmelse med artikel 44, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012.

(7)

Agenturet anbefaler godkendelse af produktet udelukkende til indendørs brug som følge af de konstaterede risici for ferskvand og sediment samt risikobegrænsende foranstaltninger for at beskytte miljøet. De nævnte foranstaltninger sikrer, at produktet ikke vil have nogen indvirkning på miljøet.

(8)

Den 12. oktober 2021 ændrede Udvalget for Biocidholdige Produkter den kompetente vurderingsmyndigheds rapport om aktivstoffet permethrin med henblik på at gennemføre konklusionerne fra Arbejdsgruppen vedrørende Miljø for så vidt angår det nævnte stofs persistens.

(9)

Da permethrin endnu ikke formelt er blevet identificeret som kandidat til substitution i henhold til artikel 10, stk. 5, i forordning (EU) nr. 528/2012, er det ikke påkrævet at foretage en sammenlignende vurdering i medfør af artikel 23 i nævnte forordning, og produktet kan godkendes for en periode på højst ti år. Det blev ikke betragtet som nødvendigt at indføre yderligere risikobegrænsende foranstaltninger for at tage højde for, at permethrin er blevet konstateret persistent.

(10)

Kommissionen er enig i agenturets udtalelse og mener derfor, at der bør meddeles EU-godkendelse af »Christiansen LD Bednet«.

(11)

Eftersom eksponeringsvurderingen vedrørende menneskers sundhed og miljøet blev foretaget på grundlag af en maksimal størrelse af det biocidholdige produkt, mener Kommissionen ligeledes, at det bør fremgå af vilkårene og betingelserne for godkendelsen, at et biocidholdigt produkt i større mål ikke bør gøres tilgængeligt på markedet.

(12)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

(1)

Den 28. september 2022 vedtog Kommissionen på et plenarmøde efter høring af Den Fælles Afviklingsinstans (»Afviklingsinstansen«) de endelige lister med kandidater med henblik på udpegelse af formanden for og et fuldtidsmedlem af Afviklingsinstansen og fremsendte dem til Europa-Parlamentet.

(2)

Rådet blev også orienteret om de endelige lister fremsendt til Europa-Parlamentet.

(3)

I henhold til artikel 56, stk. 5, i forordning (EU) nr. 806/2014 skal mandatperioden for formanden for og medlemmet af Afviklingsinstansen være på fem år.

(4)

Den 12. oktober 2022 vedtog Kommissionen et forslag om udpegelse af Dominique LABOUREIX som formand for Afviklingsinstansen samt af Tuija TAOS som fuldtidsmedlem af Afviklingsinstansen og forelagde forslaget for Europa-Parlamentet til godkendelse.

(5)

Europa-Parlamentet godkendte forslaget den 10. november 2022 —

(1)

I henhold til artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) kan Rådet vedtage afgørelser, der fastlægger Unionens tilgang til et bestemt spørgsmål af geografisk eller tematisk karakter, herunder restriktive foranstaltninger.

(2)

Artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Rådet mulighed for at vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikkestatslige enheder eller vedtage foranstaltninger, der helt eller delvis afbryder eller indskrænker de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande, på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU. Medlemsstaterne bør have indført sanktioner for overtrædelser af Rådets forordninger om Unionens restriktive foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(3)

Denne afgørelse omfatter kun Unionens restriktive foranstaltninger, som Unionen har vedtaget på grundlag af artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF såsom foranstaltninger vedrørende indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, forbud mod at stille pengemidler og økonomiske ressourcer til rådighed og forbud mod indrejse på en EU-medlemsstats område samt sektorspecifikke økonomiske foranstaltninger og våbenembargoer.

(4)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne har indført sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Det er også nødvendigt, at disse sanktioner håndterer omgåelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(5)

Kommissionen sikrer koordinering mellem medlemsstaterne og Unionens agenturer i forbindelse med håndhævelsen af Unionens restriktive foranstaltninger, der blev vedtaget i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og har vurderet samspillet mellem restriktive foranstaltninger og strafferetlige foranstaltninger.

(6)

Artikel 83, stk. 1, i TEUF giver på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger i forbindelse med overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, samt for straffene herfor, eftersom overtrædelse heraf som sådan endnu ikke er omfattet af de kriminalitetsområder, der er anført i nævnte artikel. De kriminalitetsområder, der på nuværende tidspunkt er anført i artikel 83, stk. 1, andet afsnit, er terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, EDB-kriminalitet og organiseret kriminalitet. Overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger kan dog i nogle tilfælde vedrøre strafbare handlinger, der er omfattet af nogle af de anførte kriminalitetsområder, såsom terrorisme og hvidvaskning af penge.

(7)

I henhold til artikel 83, stk. 1, tredje afsnit, i TEUF kan Rådet ved hjælp af en særlig procedure identificere nye kriminalitetsområder. Dette kan kun ske efter en omhyggelig vurdering af kriterierne i traktaten, hvilket afspejler procedurens ekstraordinære karakter. Den udvikling, der opleves inden for kriminalitet, i kølvandet på Ruslands angrebskrig mod Ukraine udgør ekstraordinære omstændigheder.

(8)

De kriterier, der er omhandlet i artikel 83, stk. 1, første afsnit, i TEUF, vedrørende den grænseoverskridende dimension af et kriminalitetsområde, nemlig de strafbare handlingers karakter eller konsekvenser og det særlige behov for at bekæmpe dem på et fælles grundlag, er indbyrdes forbundne og kan ikke vurderes isoleret.

(9)

Overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger bør identificeres som et kriminalitetsområde for at sikre en effektiv gennemførelse af Unionens politik om restriktive foranstaltninger. Et flertal af medlemsstaterne har allerede kategoriseret overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som en strafbar handling. Nogle af de medlemsstater, der kategoriserer overtrædelse af restriktive foranstaltninger som en strafbar handling, har brede definitioner, såsom »overtrædelse af FN's og EU's sanktioner« eller »overtrædelse af EU-bestemmelser«, mens andre har mere detaljerede bestemmelser, f.eks. en liste over forbudt adfærd. De kriterier, i henhold til hvilke adfærden falder ind under straffelovgivningen, er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, men de er normalt knyttet til grovheden (alvorlig karakter) eller fastsat kvalitativt (forsæt, grov uagtsomhed) eller kvantitativt (skadesomfang).

(10)

Overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger er et særligt alvorligt kriminalitetsområde, som med hensyn til grovheden har en lignende grad af alvor som de kriminalitetsområder, der er anført i artikel 83, stk. 1, i TEUF, eftersom det kan fastholde trusler mod den internationale fred og sikkerhed, underminere konsolideringen af og støtten til demokrati, retsstat og menneskerettigheder og medføre betydelige økonomiske, sociale, samfunds- og miljømæssige skader. På grund af sådanne overtrædelser er enkeltpersoner og enheder, hvis aktiver er indefrosset, eller hvis aktiviteter er underlagt restriktioner, fortsat i stand til at få adgang til deres aktiver og støtte regimer, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, eller til fortsat at få adgang til statsmidler, som er uretmæssigt tilegnet. På tilsvarende vis kan penge fra udnyttelsen af varer og naturressourcer, der handles i strid med Unionens restriktive foranstaltninger, gøre det muligt for de regimer, der er omfattet af disse restriktive foranstaltninger, at købe våben, med hvilke de begår deres forbrydelser. Desuden kan overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger vedrørende handel bidrage til ulovlig udnyttelse af naturressourcer inden for den jurisdiktion, som disse restriktive foranstaltninger er rettet mod.

(11)

I FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1196 (1998) fremhævede De Forenede Nationers Sikkerhedsråd betydningen af at styrke effektiviteten af våbenembargoer som et middel til at mindske tilgængeligheden af våben til at forfølge væbnede konflikter. Det opfordrede også staterne til at overveje at vedtage lovgivning eller andre retlige foranstaltninger, der gør overtrædelse af våbenembargoer, som Sikkerhedsrådet har fastsat, til en strafbar handling, som en måde til at opfylde deres forpligtelser til at gennemføre Sikkerhedsrådets afgørelser om våbenembargoer.

(12)

Det forhold, at medlemsstaterne har meget forskellige definitioner af og sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger i henhold til deres nationale ret, bidrager til, at sanktionerne håndhæves i forskellig grad, afhængigt af i hvilken medlemsstat overtrædelsen retsforfølges. Dette undergraver Unionens mål om at beskytte international fred og sikkerhed og værne om Unionens fælles værdier. Der er derfor et særligt behov for en fælles indsats på EU-plan for at håndtere overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger strafferetligt.

(13)

Overtrædelser af Unionens restriktive foranstaltninger har en klar og til tider endda iboende grænseoverskridende dimension. Ikke blot kan sådanne overtrædelser være begået af fysiske personer eller med involvering af juridiske enheder, der opererer på globalt plan, men i nogle tilfælde forbyder Unionens restriktive foranstaltninger, såsom restriktioner for banktjenesteydelser, endda grænseoverskridende transaktioner. Overtrædelse heraf er derfor ensbetydende med en grænseoverskridende adfærd, der kræver en fælles grænseoverskridende reaktion på EU-plan.

(14)

De forskellige definitioner af og sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger i henhold til medlemsstaternes nationale ret hindrer en konsekvent anvendelse af Unionens politik om restriktive foranstaltninger. De kan endda føre til forumshopping hos lovovertrædere og en form for straffrihed, fordi de kan vælge at udføre deres aktiviteter i de medlemsstater, der har mindre strenge sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger. Harmonisering af sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger vil øge sådanne sanktioners effektivitet, forholdsmæssighed og afskrækkende virkning.

(15)

Overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger bør derfor identificeres som et »kriminalitetsområde« med henblik på artikel 83, stk. 1, i TEUF, da det opfylder kriterierne i nævnte artikel.

(16)

En fælles indsats på EU-plan vil ikke blot bidrage til lige vilkår blandt medlemsstaterne og styrke retshåndhævelsen og det retlige samarbejde om at håndtere overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger, det vil også bidrage til lige vilkår på globalt plan med hensyn til retshåndhævelse og retligt samarbejde med tredjelande i forbindelse med overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(17)

Målet med denne afgørelse, nemlig at identificere overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde, der opfylder kriterierne i artikel 83, stk. 1, i TEUF, skal opnås på EU-plan. Det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(18)

Det er nødvendigt som et første trin at identificere overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger som et kriminalitetsområde med henblik på artikel 83, stk. 1, i TEUF for som et andet trin at muliggøre vedtagelsen af materiel afledt ret, bl.a. om fastsættelse af minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger.

(19)

Denne afgørelse berører ikke tiltag, der iværksættes senere i overensstemmelse med de lovgivningsprocedurer, der er fastsat i traktaten. Navnlig fastsætter eller foregriber den ikke anvendelsesområdet for og indholdet af eventuel afledt ret, der foreslås efter anvendelsen af denne afgørelse.

(20)

Det er vigtigt, at ethvert lovgivningsmæssigt forslag til sådan afledt ret udarbejdes i overensstemmelse med principperne om bedre regulering.

(21)

Der bør navnlig tages behørigt hensyn til de nationale systemers forskelligartethed og de grundlæggende aspekter af medlemsstaternes strafferetlige systemer, herunder med hensyn til sanktionernes tilrettelæggelse. Der bør også tages behørigt hensyn til beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder, princippet om, at strafbare handlinger ikke må have tilbagevirkende kraft, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf, der er nedfældet i artikel 49 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, samt kravene om præcision, klarhed og forståelighed i strafferetten.

(22)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(23)

I henhold til artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, har Irland ved skrivelse af 29. juni 2022 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(24)

Med henblik på hurtigst muligt at muliggøre vedtagelsen af afledt ret om fastsættelse af minimumsregler for definitionen af og sanktionerne for forbrydelsen vedrørende overtrædelse af Unionens restriktive foranstaltninger bør denne afgørelse på grund af sagens hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Fåre- og gedekopper er en infektiøs virussygdom, der rammer får og geder og kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende dyrepopulation og landbrugets rentabilitet og forårsage forstyrrelser i flytninger af sendinger af disse dyr og produkter heraf inden for Unionen og eksporten til tredjelande. I tilfælde af et udbrud af sygdommen hos geder og får er der en alvorlig risiko for, at sygdommen spredes til andre virksomheder, der holder de pågældende dyr.

(2)

Fåre- og gedekopper er defineret som en kategori A-sygdom i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882 (2). Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/687 (3) supplerer desuden reglerne om bekæmpelse af de listeopførte sygdomme, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2016/429, og som er defineret som kategori A-, B- og C-sygdomme i gennemførelsesforordning (EU) 2018/1882. Navnlig indeholder artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) 2020/687 bestemmelser om oprettelse af en restriktionszone i tilfælde af udbrud af en kategori A-sygdom, herunder fåre- og gedekopper, og om anvendelse af visse sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger deri. Desuden fastsættes det i artikel 21, stk. 1, i nævnte delegerede forordning, at restriktionszonen skal omfatte en beskyttelseszone og en overvågningszone samt om nødvendigt supplerende restriktionszoner rundt om eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne.

(3)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1913 (4) blev vedtaget inden for rammerne af forordning (EU) 2016/429, og deri fastsættes hasteforanstaltninger for Spanien over for udbrud af fåre- og gedekopper.

(4)

I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1913 skal de beskyttelses- og overvågningszoner, der skal oprettes af medlemsstaten efter udbrud af fåre- og gedekopper i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, som minimum omfatte de områder, der er opført i bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse.

(5)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1913 har Spanien underrettet Kommissionen om yderligere syv udbrud af fåre- og gedekopper på virksomheder, hvor der blev holdt får og/eller geder, i regionerne Andalusien og Castilla-La Mancha. Som følge heraf blev de områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner for Spanien i bilaget til nærværende afgørelse, ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2004 (5).

(6)

Siden datoen for vedtagelsen af gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2004 har Spanien underrettet Kommissionen om yderligere tre udbrud af fåre- og gedekopper på virksomheder, hvor der blev holdt får og/eller geder, i regionen Andalusien. Alle disse udbrud er sket i de restriktionszoner, der allerede er oprettet i provinsen Granada i overensstemmelse med gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1913, bortset fra en zone, der er beliggende i provinsen Almeria. Dette udbrud er det første udbrud nogensinde i provinsen Almeria og ligger uden for de allerede eksisterende beskyttelses- og overvågningszoner.

(7)

Spanien har hidtil anmeldt i alt 19 udbrud af fåre- og gedekopper fordelt på to særskilte clusters, den ene i Andalusien og den anden i regionen Castilla-La Mancha. I de fleste tilfælde er udbrud i samme cluster epidemiologisk forbundne og har et eller flere fælles træk.

(8)

Den kompetente myndighed i Spanien har gennemført de nødvendige sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/687, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner omkring udbruddene.

(9)

Spanien har givet Kommissionen regelmæssige opdateringer om den epidemiologiske situation med hensyn til fåre- og gedekopper. Disse opdateringer omfatter de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, som Spanien har truffet, og som Kommissionen gennemgår for at vurdere deres effektivitet under hensyntagen til sygdommens udvikling.

(10)

Spanien har desuden meddelt Kommissionen og Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, at Spanien i mangel af risikobegrænsende foranstaltninger, der specifikt er rettet mod fåre- og gedekopper, i bilag VII til delegeret forordning (EU) 2020/687, og i afventning af en ændring af nævnte bilag vil anvende de risikobegrænsende foranstaltninger, der er fastsat i nævnte bilag for lumpy skin disease, på kød og mælk fra geder og får med oprindelse i de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til nævnte delegerede forordning. Spanien har anført, at det er nødvendigt at træffe disse risikobegrænsende foranstaltninger, som tager hensyn til ligheden mellem fåre- og gedekopper-virus og lumpy skin disease-virus, der begge tilhører familien Poxviridae og slægten Capripoxvirus.

(11)

De områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner for Spanien i bilaget til gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1913, bør derfor tilpasses yderligere med hensyn til sted og/eller tidsrum, og der bør oprettes en supplerende restriktionszone for at forhindre yderligere spredning af sygdommen i Spanien og resten af Unionen. Denne tilpasning bør tage hensyn til sygdommens forskellige udvikling i regionerne Andalusien og Castilla-La Mancha.

(12)

Desuden bør de områder, der er opført som beskyttelses- og overvågningszoner, grupperes, og der bør fastsættes en fælles dato for, hvor længe disse finder anvendelse, for hvert cluster under hensyntagen til den dato, hvor den sidste foreløbige rengøring og desinfektion er afsluttet, således at alle udbrud i samme område er blevet underkastet foreløbig rengøring og desinfektion, både i Andalusien og Castilla-La Mancha.

(13)

Ud over beskyttelses- og overvågningszonerne bør der oprettes en supplerende restriktionszone i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra c), i delegeret forordning (EU) 2020/687 i regionen Andalusien, hvor sygdommens udvikling er mindre gunstig, og hvor Spanien bør anvende visse foranstaltninger vedrørende flytning af får og geder uden for denne zone med henblik på at forhindre spredning af sygdommen til resten af landets område.

(14)

Under hensyntagen til udviklingen i den epidemiologiske situation med hensyn til fåre- og gedekopper i Spanien og for at forhindre unødvendige forstyrrelser af flytninger af sendinger af får og geder inden for Unionen og for at undgå uberettigede handelshindringer fra tredjelandes side er det nødvendigt hurtigt på EU-plan fortsat at afgrænse restriktionszonerne for fåre- og gedekopper. Disse restriktionszoner bør omfatte beskyttelses- og overvågningszoner samt en supplerende restriktionszone i den pågældende medlemsstat. De områder i Spanien, der er afgrænset som beskyttelses- og overvågningszoner og supplerende restriktionszone, i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2020/687, bør derfor opføres i bilaget til nærværende afgørelse, og varigheden af regionaliseringen bør fastsættes. Desuden bør gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/1913 ophæves og erstattes af nærværende afgørelse.

(15)

Da den epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til spredningen af fåre- og gedekopper tilsiger en hurtig indsats, er det vigtigt, at de foranstaltninger, der fastsættes ved denne afgørelse, finder anvendelse hurtigst muligt.

(16)

I betragtning af den nuværende epidemiologiske situation i Unionen med hensyn til fåre- og gedekopper bør denne afgørelse desuden finde anvendelse indtil den 31. marts 2023.

(17)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

a)

de restriktionszoner, der omfatter beskyttelses- og overvågningszoner, som Spanien skal oprette efter et eller flere udbrud af fåre- og gedekopper i Spanien, samt en supplerende restriktionszone, jf. artikel 21 i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

varigheden af de sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger, der skal anvendes i beskyttelseszonerne i overensstemmelse med artikel 39 i delegeret forordning (EU) 2020/687, i overvågningszonerne i overensstemmelse med artikel 55 i delegeret forordning (EU) 2020/687 og i den supplerende restriktionszone i overensstemmelse med artikel 21 i nævnte delegerede forordning.

a)

at denne medlemsstats kompetente myndigheder straks opretter beskyttelses- og overvågningszoner samt den supplerende restriktionszone, i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/687 og på de betingelser, der er fastsat i nævnte artikel og i artikel 23, litra a), i delegeret forordning (EU) 2020/687

b)

at de beskyttelses- og overvågningszoner og den supplerende restriktionszone, der er omhandlet i litra a), som minimum omfatter de områder, der er angivet i bilaget til denne afgørelse.

c)

foranstaltningerne i hver restriktionszone anvendes som minimum indtil de datoer, der er anført i bilaget til denne afgørelse.