(1)

Halvledere udgør kernen i alt digitalt udstyr og Unionens digitale omstilling: fra smartphones og biler over kritiske anvendelser og infrastruktur inden for sundhed, energi, kommunikation og automatisering til de fleste andre industrisektorer. Da halvledere er centrale for den digitale økonomi, er de stærke katalysatorer for den bæredygtige og den grønne omstilling og bidrager således til målsætningerne i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om »den europæiske grønne pagt«. Halvledere er afgørende for, at vores økonomi og samfund samt forsvar og sikkerhed kan fungere, men Unionen har været vidne til hidtil usete forstyrrelser af forsyningen med halvledere, hvis konsekvenser er betydelige. De aktuelle forstyrrelser har afsløret langvarige sårbarheder i denne henseende, navnlig en stærk afhængighed af tredjelande, når det gælder fremstilling og design af mikrochips. Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at opretholde et stærkt industri-, konkurrence- og bæredygtighedsgrundlag i Unionen, der fremmer innovation for hele viften af mikrochips.

(2)

Der bør fastlægges en ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier, der styrker Unionens økosystem for halvledere ved at mindske afhængigheden, styrke den digitale suverænitet, stimulere investeringer, styrke kapaciteten, sikkerheden, tilpasningsevnen og modstandsdygtigheden i forsyningskæden for halvledere i Unionen og øge samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og internationale strategiske partnere.

(3)

Med denne ramme forfølges to generelle mål. Det første mål er at sikre de nødvendige betingelser for Unionens konkurrenceevne og innovationskapacitet, at sikre, at industrien kan tilpasse sig strukturelle ændringer som følge af hurtige innovationscyklusser og behovet for bæredygtighed, og at styrke det EU-dækkende økosystem for halvledere med fælles viden, ekspertise; ressourcer og fælles styrker. Det andet mål, som er adskilt fra og supplerer det første, er at forbedre det indre markeds funktion ved at fastlægge en ensartet EU-retlig ramme for at øge Unionens modstandsdygtighed på lang sigt og dens evne til at innovere og sørge for forsyningssikkerhed inden for halvlederteknologier med henblik på at øge robustheden for at modvirke forstyrrelser.

(4)

Det er nødvendigt at træffe foranstaltninger til kapacitetsopbygning og styrkelse af Unionens økosystem for halvledere i overensstemmelse med artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Disse foranstaltninger bør ikke indebære harmonisering af nationale love og administrative bestemmelser. I denne forbindelse bør Unionen styrke det halvlederteknologiske og industrielle grundlags konkurrenceevne og modstandsdygtighed og samtidig styrke innovationskapaciteten i sit økosystem for halvledere i hele Unionen, mindske afhængigheden af et begrænset antal virksomheder og geografiske områder i tredjelande samt styrke sin kapacitet til at designe og producere, emballere, genbruge og genanvende avancerede halvledere. Mikrochips til Europa-initiativet (»initiativet«), der etableres ved denne forordning, bør støtte disse mål ved at bygge bro over kløften mellem Unionens kapacitet med hensyn til avanceret forskning og innovation og den bæredygtige industrielle udnyttelse heraf. Initiativet bør fremme kapacitetsopbygning, der muliggør design, produktion og systemintegration i næste generation af halvlederteknologier, og bør forbedre samarbejdet mellem centrale aktører i hele Unionen, og derved styrke Unionens forsynings- og værdikæder for halvledere, tjene vigtige industrisektorer og skabe nye markeder.

(5)

Da halvledere bruges alle vegne, har den seneste tids mangel enten direkte eller indirekte påvirket virksomheder i hele Unionen negativt og haft store økonomiske konsekvenser. De økonomiske og sociale virkninger har ført til øget bevidsthed i offentligheden og hos de økonomiske aktører og som følge heraf til pres på medlemsstaterne for at håndtere den strategiske afhængighed af halvledere. Samtidig er halvledersektoren kendetegnet ved indbyrdes afhængighed i hele værdikæden, hvor intet enkelt geografisk område dominerer alle trin i værdikæden. Denne grænseoverskridende karakter understreges yderligere af, at halvlederprodukter har karakter af katalysator for industrier i efterfølgende produktionsled. Mens fremstilling af halvledere kunne være koncentreret i nogle regioner, er brugerindustrierne spredt ud over hele Unionen. På denne baggrund kan forsyningssikkerheden for halvledere og modstandsdygtigheden i økosystemet for halvledere bedst håndteres ved hjælp af EU-harmoniseringslovgivning på grundlag af artikel 114 i TEUF. Der er behov for en fælles sammenhængende reguleringsramme, der harmoniserer visse betingelser for, at operatører kan gennemføre specifikke projekter, som bidrager til forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens økosystem for halvledere. Desuden bør der oprettes en koordineret mekanisme til overvågning, strategisk kortlægning og kriseforebyggelse og -respons for at håndtere forsyningsmangel og forebygge hindringer for det indre markeds enhed og derved undgå forskelle i medlemsstaternes beredskab.

(6)

En styrkelse af Unionens kritiske infrastruktur og sikkerhed såvel som dens teknologiske lederskab kræver både banebrydende og modne mikrochips, navnlig med henblik på fremtidssikring af strategiske sektorer.

(7)

Opnåelsen af disse mål bør understøttes af en forvaltningsmekanisme. Ved denne forordning bør der på EU-plan nedsættes et europæisk halvlederråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og med Kommissionen som formand for at lette en gnidningsløs, effektiv og harmoniseret gennemførelse af denne forordning, samarbejde og udveksling af oplysninger. Det Europæiske Halvlederråd bør rådgive og bistå Kommissionen i specifikke spørgsmål, herunder konsekvent gennemførelse af denne forordning, ved at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og udveksle oplysninger om spørgsmål vedrørende denne forordning. Det Europæiske Halvlederråd bør også rådgive Kommissionen om det internationale samarbejde vedrørende halvledere. Det Europæiske Halvlederråd bør afholde særskilte møder om sine opgaver i henhold til de forskellige kapitler i denne forordning. De forskellige møder kan inddrage forskellige sammensætninger af repræsentanter på højt plan, og Kommissionen kan nedsætte undergrupper.

(8)

I betragtning af den globale karakter af forsyningskæden for halvledere er internationalt samarbejde med tredjelande et vigtigt element for at opnå modstandsdygtighed i Unionens økosystem for halvledere. De tiltag, der iværksættes i henhold til denne forordning, bør også sætte Unionen i stand til at spille en stærkere rolle som ekspertisecenter i et mere velfungerende globalt og internt afhængigt økosystem for halvledere. Med henblik herpå bør Det Europæiske Halvlederråd rådgive Kommissionen om spørgsmål vedrørende koordinering af disse bestræbelser og styrkelse af samarbejdet i den globale værdikæde for halvledere mellem Unionen og tredjelande og, hvor det er relevant, tage hensyn de synspunkter, som den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier og andre interessenter har.

(9)

I overensstemmelse med internationale forpligtelser og gældende procedurekrav vil Unionen og medlemsstaterne kunne samarbejde, herunder diplomatisk, med internationale strategiske partnere, der har fordele i halvlederindustrien, med henblik på at finde løsninger til at styrke forsyningssikkerheden og håndtere fremtidige forstyrrelser i forsyningskæden for halvledere, f.eks. som følge af tredjelandes eksportrestriktioner, og at kortlægge tilgængeligheden af råmaterialer og mellemprodukter. Dette kan, hvis det er hensigtsmæssigt, omfatte koordinering i relevante internationale fora, indgåelse af investerings- og handelsaftaler eller andre diplomatiske bestræbelser i overensstemmelse med de relevante procedurekrav eller samarbejde med relevante interessenter.

(10)

For at bygge videre på tilsagnet om at opfylde behovene for arbejdsstyrke i hele forsyningskæden for halvledere bør Kommissionen sikre synergier med eksisterende EU-programmer, og den bør støtte medlemsstaterne i og tilskynde dem til at iværksætte initiativer, der bidrager til udveksling af akademisk viden, sammen med internationale strategiske partnere.

(11)

Det er et klart mål for Unionen at fremme internationalt samarbejde og udveksling af viden på grundlag af Unionens interesser, gensidige fordele, internationale forpligtelser og, så vidt muligt, gensidighed. Ikke desto mindre vil krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, uautoriseret videregivelse af forretningshemmeligheder eller lækning af følsomme nye teknologier i halvledersektoren kunne bringe Unionens sikkerhedsinteresser i fare. På denne baggrund undersøger Kommissionen konkrete forslag til styrkelse af Unionens investerings- og eksportkontrolrammer. Desuden bør Unionen og medlemsstaterne samarbejde med strategiske partnere for at styrke det fælles teknologiske og industrielle lederskab i overensstemmelse med gældende procedurekrav.

(12)

Halvledersektoren er kendetegnet ved meget høje udviklings- og innovationsomkostninger og meget høje omkostninger til opførelse af avancerede faciliteter til prøvning og validering til støtte for industriel produktion. Dette har direkte indvirkning på EU-industriens konkurrenceevne og innovationskapacitet samt på forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens økosystem for halvledere. I lyset af de indhøstede erfaringer fra den seneste tids mangel i Unionen og på verdensplan samt den hastige udvikling i teknologiske udfordringer og innovationscyklusser, der påvirker værdikæden for halvledere, er det nødvendigt at forstærke Unionens eksisterende styrker og dermed øge dens konkurrenceevne, modstandsdygtighed og forsknings- og innovationskapacitet ved at oprette initiativet.

(13)

Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for at opretholde Unionens stærke industri-, konkurrence-, bæredygtigheds- og innovationsgrundlag. Karakteren og omfanget af forsknings- og innovationsudfordringerne vedrørende halvledere kræver imidlertid fælles handling på EU-plan.

(14)

For at udruste Unionen med den forsknings- og innovationskapacitet inden for halvlederteknologi, der er nødvendig for at fastholde dens forsknings- og industriinvesteringers førerposition på forkant med udviklingen, og slå bro over den nuværende kløft mellem forskning og udvikling og fremstilling bør Unionen og medlemsstaterne koordinere deres indsats bedre og investere i fællesskab. De aktuelle udfordringer for Unionens økosystem for halvledere kræver, at der opnås omfattende kapacitet, og at der af medlemsstaterne gøres en kollektiv indsats med støtte fra Unionens side til udvikling og udbredelse af omfattende kapacitet. Denne kollektive indsats indebærer tilvejebringelse af finansielle midler i overensstemmelse med initiativets ambition om at støtte udviklingen og den udbredte tilgængelighed af innovative kapaciteter og omfattende digitale infrastrukturer, hvilket omfatter en virtuel designplatform, pilotlinjerne, herunder for kvantechips, og udbredelsen af viden, færdigheder og kompetencer til gavn for hele økosystemet for halvledere. For at opnå dette bør Unionen og medlemsstaterne tage hensyn til målene for den grønne og den digitale omstilling. I denne forbindelse giver halvlederkomponenter og fremstillingsprocesser betydelige muligheder for at mindske industriernes miljøpåvirkning og navnlig deres CO2-effekt og dermed bidrage til ambitionerne i f.eks. Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen »Fit for 55«: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet«, genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (4), og Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen«. Initiativet bør i alle komponenter og tiltag så vidt muligt integrere og maksimere fordelene ved anvendelsen af halvlederteknologier som stærke katalysatorer for den bæredygtige omstilling, der kan føre til nye produkter og en mere effektiv, virksom, ren og varig anvendelse af ressourcer, herunder energi og materialer, der er nødvendige for produktionen af halvledere og for anvendelsen heraf gennem hele deres livscyklus.

(15)

Initiativet bør omfatte fem operationelle mål for at nå sit generelle mål og håndtere udfordringerne på både udbuds- og efterspørgselssiden i det nuværende økosystem for halvledere. For det første bør initiativet for at styrke Unionens designkapacitet støtte tiltag vedrørende opbygning af en virtuel designplatform, der er tilgængelig i hele Unionen. Den virtuelle designplatform bør forbinde sammenslutninger af designvirksomheder, opstartsvirksomheder, SMV'er og leverandører af intellektuel ejendom og værktøjer, og forsknings- og teknologiorganisationer, så der kan skabes virtuelle prototypeløsninger baseret på fælles udvikling af teknologi.

(16)

For det andet bør initiativet for at skabe grundlag for at styrke forsyningssikkerheden og Unionens økosystem for halvledere støtte forbedring af eksisterende og udvikling af nye avancerede pilotlinjer for at gøre det muligt at udvikle og udbrede banebrydende halvlederteknologier og næste generation af halvlederteknologier. Pilotlinjerne bør give industrien en facilitet til at prøve, eksperimentere med og validere halvlederteknologier og systemdesignkoncepter på teknologiske modenhedsniveauer over niveau 3, men under niveau 8, samtidig med at miljøpåvirkningen reduceres mest muligt. Investeringer i pilotlinjer fra Unionen sammen med medlemsstaterne og den private sektor er nødvendige for at håndtere den eksisterende strukturelle udfordring og afhjælpe det aktuelle markedssvigt, hvor sådanne faciliteter ikke er tilgængelige i Unionen, hvilket hæmmer Unionens innovationspotentiale og globale konkurrenceevne.

(17)

For det tredje bør initiativet med henblik på at fremskynde innovativ udvikling af kvantechips og tilknyttede halvlederteknologier, herunder dem, der er baseret på halvledermateriale eller integreret med fotonik, og som bidrager til udvikling af halvledersektoren, støtte tiltag, herunder vedrørende designbiblioteker for kvantechips, pilotlinjer til bygning af kvantechips og faciliteter til prøvning og validering af kvantechips, der fremstilles gennem pilotlinjer.

(18)

For det fjerde bør initiativet med henblik på at fremme anvendelsen af halvlederteknologier, give adgang til design- og pilotlinjefaciliteter og afhjælpe mangler på færdigheder i Unionen give medlemsstaterne mulighed for at oprette mindst ét kompetencecenter inden for halvledere i hver medlemsstat ved at forbedre eksisterende centre eller skabe nye faciliteter. Adgang til offentligt finansieret infrastruktur såsom pilot- og prøvningsfaciliteter og til kompetencecentrene bør være åben for en bred vifte af brugere og bør gives på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag og på markedsvilkår (eller baseret på omkostningerne plus en rimelig margen) for store virksomheder, mens SMV'er og akademiske institutter kan drage fordel af præferenceadgang eller nedsatte priser. En sådan adgang, herunder for internationale forsknings- og handelspartnere, kan føre til en bredere gensidig inspiration og gevinster inden for knowhow og ekspertise, samtidig med at den bidrager til at dække omkostningerne.

(19)

For det femte bør Kommissionen i tæt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe og sammen med andre gennemførelsespartnere såsom nationale erhvervsfremmende banker og institutter oprette en særlig facilitet til støtte for investeringer i halvledere som led i de investeringsfremmende aktiviteter, der samlet kaldes »mikrochipfonden«, der tilbyder både egenkapital- og gældsløsninger, herunder en blandingsfacilitet inden for rammerne af InvestEU-Fonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (5). Aktiviteterne inden for rammerne af mikrochipfonden bør støtte udviklingen af et dynamisk og modstandsdygtigt økosystem for halvledere ved at skabe muligheder for øget tilgængelighed af midler til støtte for vækst i opstartsvirksomheder og SMV'er samt investeringer i hele værdikæden, herunder for andre virksomheder i værdikæden for halvledere. I den forbindelse bør der ydes støtte og gives tydelig vejledning, navnlig til SMV'er, med henblik på at bistå dem i ansøgningsprocessen. I denne forbindelse forventes Det Europæiske Innovationsråd at yde yderligere særlig støtte i form af tilskud og egenkapitalinvesteringer til markedsskabende højrisikoinnovatorer.

(20)

Initiativet bør fremme bedre koordinering af og større synergier mellem de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan, bedre koordinering og samarbejde med industrien og centrale interessenter i den private sektor og yderligere fælles investeringer sammen med medlemsstaterne med henblik på at overvinde begrænsningerne i den nuværende, fragmenterede offentlige og private investeringsindsats, fremme integration, gensidig inspiration og investeringsafkast for de igangværende programmer og forfølge en fælles strategisk EU-vision for halvledere som et middel til at realisere Unionens og medlemsstaternes ambition om at sikre sig en førerposition i den digitale økonomi. Gennemførelsen af initiativet har til formål at samle ressourcer fra Unionen, medlemsstaterne og tredjelande associeret med de eksisterende EU-programmer samt fra den private sektor. Et vellykket initiativ kan derfor kun opnås ved en kollektiv indsats fra medlemsstaternes og Unionens side for at understøtte både de betydelige kapitalomkostninger og den brede tilgængelighed af ressourcer til virtuelt design, prøvning og pilotforsøg samt udbredelse af viden, færdigheder og kompetencer. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for de pågældende tiltag, bør initiativets mål, navnlig målene for aktiviteterne inden for rammerne af mikrochipfonden, også understøttes af en blandingsfacilitet under InvestEU-fonden, hvor det er relevant.

(21)

Støtte fra initiativet bør anvendes til at afhjælpe markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold som følge af den høje kapitalintensitet, den høje risiko og det komplekse landskab af økosystemet for halvledere på en proportional og omkostningseffektiv måde, og tiltagene bør ikke overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Tiltagene bør have en tydelig merværdi i hele Unionen.

(22)

Den primære gennemførelse af initiativet bør overdrages til fællesforetagendet for mikrochips, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) 2021/2085 (6) (»fællesforetagendet for mikrochips«).

(23)

Initiativet bør bygge på den stærke vidensbase og øge synergierne med de tiltag, der i øjeblikket støttes af Unionen og medlemsstaterne gennem programmer og tiltag vedrørende forskning og innovation inden for halvledere og udvikling af en del af forsyningskæden, navnlig Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (7) (Horisont Europa) og programmet for et digitalt Europa oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (8), med det formål at styrke Unionen som global aktør inden for halvlederteknologi og anvendelse heraf med en voksende global andel af produktionen senest i 2030 i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 9. marts 2021 med titlen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti«. Desuden forventes det, at der mobiliseres private investeringer for at supplere initiativets finansiering, hvilket vil bidrage til at nå dets mål. Som supplement til disse aktiviteter vil der inden for rammerne af initiativet finde et tæt samarbejde sted med andre relevante interessenter, herunder den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier.

(24)

Med henblik på at muliggøre synergier mellem Unionens og medlemsstaternes programmer bør arbejdsprogrammerne for fællesforetagendet for mikrochips inden for rammerne af initiativet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra k), og artikel 137, litra aa), i forordning (EU) 2021/2085 klart skelne mellem tiltag til støtte for forskning og innovation inden for halvledere og tiltag, der har til formål at udvikle dele af forsyningskæden, for således at sikre passende deltagelse af offentlige og private enheder.

(25)

Med henblik på at lette gennemførelsen af specifikke tiltag, som støttes af initiativet, såsom den virtuelle designplatform eller pilotlinjerne er det nødvendigt at give mulighed for at indføre et nyt retligt instrument, et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips (ECIC). ECIC'et bør have status som juridisk person. Dette betyder, at i ansøgninger om initiativets finansiering af specifikke tiltag kan ECIC'et selv være ansøger i stedet for de enkelte enheder, der udgør ECIC'et. Desuagtet er arbejdsprogrammets indkaldelser af forslag inden for rammerne af initiativet i henhold til artikel 134, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2085 åbne for forskellige retlige former for samarbejde og andre deltagere, og udvælgelsen af forslag til finansiering er ikke baseret på en specifik retlig form for samarbejde. Hovedformålet med ECIC'et bør være at tilskynde til et effektivt og strukturelt samarbejde mellem retlige enheder, herunder forsknings- og teknologiorganisationer, industrien og medlemsstaterne. ECIC'et bør have deltagelse af mindst tre medlemmer, nemlig medlemsstater eller offentlige eller private retlige enheder fra mindst tre medlemsstater eller en kombination heraf, med henblik på at opnå bred repræsentation i hele Unionen. Eftersom et ECIC har status som juridisk person, vil det have tilstrækkelig autonomi til at fastlægge sit medlemskab, sin forvaltning, sin finansiering, sit budget, de nærmere ordninger for finansielle bidrag og bidrag i naturalier fra dets medlemmer og koordinering, forvaltning af intellektuel ejendom og arbejdsmetoder. ECIC'ets medlemmer bør have fuld fleksibilitet til at fastlægge lovvalg, vedtægtsmæssigt hjemsted og stemmerettigheder. Udvælgelsen af offentlige og private retlige enheder til gennemførelse af ECIC'ets arbejdsplan bør være retfærdig, gennemsigtig og åben. For at sikre retfærdig og lige adgang til deltagelse bør et ECIC være åbent for nye medlemmer, nemlig medlemsstater eller offentlige eller private retlige enheder, i hele sin levetid. Navnlig bør medlemsstaterne til enhver tid kunne blive medlem af et ECIC enten som fuldgyldige medlemmer eller som observatører, mens andre offentlige eller private retlige enheder til enhver tid bør kunne blive medlem på retfærdige og rimelige vilkår fastsat i ECIC'ets vedtægter. Fællesforetagendet for mikrochips' repræsentantskab for de offentlige myndigheder bør kunne kontrollere et ECIC's åbenhed og om nødvendigt anbefale, at der træffes visse afhjælpende foranstaltninger. Oprettelsen af et ECIC bør ikke indebære, at der reelt oprettes et nyt EU-organ. Det bør afhjælpe den manglende mulighed i Unionens værktøjskasse for at kombinere finansiering fra medlemsstaterne, EU-budgettet og private investeringer med henblik på gennemførelse af specifikke tiltag, som støttes af initiativet. Kommissionen bør ikke være medlem af ECIC'et.

(26)

Et ECIC, der ikke har private enheder som medlem, skal anerkendes som et internationalt organ som omhandlet i artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF (9) og som en international organisation som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv (EU) 2020/262 (10). Et ECIC, der har private enheder blandt sine medlemmer, bør ikke anerkendes som et sådant internationalt organ eller en sådan international organisation.

(27)

Forskning og udvikling i Unionen udsættes i stigende grad for praksis, som tilsigter uretmæssig tilegnelse af fortrolige oplysninger, forretningshemmeligheder og beskyttede data, f.eks. tyveri af intellektuel ejendom, tvungne teknologioverførsler og industrispionage. For at forebygge negative indvirkninger på Unionens interesser og initiativets mål er det nødvendigt at anlægge en tilgang, der sikrer beskyttelse af adgangen til og anvendelsen af følsomme oplysninger eller resultater, herunder data og knowhow, sikkerhed og overdragelse af ejerskab til resultater samt indhold, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder genereret i forbindelse med eller som følge af tiltag, der støttes af initiativet. For at sikre denne beskyttelse bør alle tiltag, der støttes af initiativet og finansieres under Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, følge de relevante bestemmelser i disse programmer, såsom bestemmelser om deltagelse af enheder etableret i tredjelande, der er associeret med programmet, tilskudsaftaler, ejerskab og beskyttelse, sikkerhed, udnyttelse og formidling, overdragelse og licensudstedelse og adgangsret. Det er muligt at fastsætte særlige bestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af disse programmer, navnlig med hensyn til begrænsninger af overdragelser og licensudstedelse i overensstemmelse med artikel 40, stk. 4, i forordning (EU) 2021/695 og begrænsning af deltagelse af juridiske enheder, som er etableret i nærmere angivne associerede lande eller andre tredjelande, af hensyn til Unionens og dens medlemsstaters strategiske aktiver, interesser, uafhængighed eller sikkerhed i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, i forordning (EU) 2021/695 og artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) 2021/694. Desuden bør behandling af følsomme oplysninger, sikkerhed, fortrolighed, beskyttelse af forretningshemmeligheder og intellektuelle ejendomsrettigheder være underlagt EU-retten, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (11) og 2004/48/EF (12), og national ret. Det er muligt for Kommissionen og medlemsstaterne at beskytte teknologioverførsler af hensyn til Unionens og nationale sikkerhedsinteresser i forbindelse med investeringer i faciliteter, der er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 (13).

(28)

For at lette adgangen til teknisk ekspertise og sikre formidling af viden i hele Unionen samt støtte til forskellige færdighedsinitiativer bør der oprettes et netværk af kompetencecentre. Til dette formål bør fællesforetagendet for mikrochips indføre en procedure for oprettelse af kompetencecentre, herunder udvælgelseskriterierne, samt yderligere oplysninger om gennemførelsen af de opgaver og funktioner, der er nævnt i denne forordning. De kompetencecentre, der udgør netværket, bør udvælges af fællesforetagendet for mikrochips og bør have betydelig overordnet autonomi med hensyn til fastlæggelse af deres organisation, sammensætning og arbejdsmetoder. Deres organisation, sammensætning og arbejdsmetoder bør dog være i overensstemmelse med og bidrage til denne forordnings og initiativets mål.

(29)

Kompetencecentrene bør bidrage til at fastholde Unionens førerposition med hensyn til forskning, udvikling og innovation og designkapacitet inden for mikrochips ved at fokusere på fremme af forskning, udvikling, innovation og design sammen med et fokus på fremstilling. Fremme af det menneskelige potentiale og færdigheder gennem uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM) op til postdoktoralt niveau er afgørende for at nå dette mål. Kompetencecentrene bør navnlig yde tjenester til halvlederinteressenter, herunder opstartsvirksomheder og SMV'er. Det kan for eksempel være at lette adgangen til pilotlinjer og til den virtuelle designplatform, tilbyde uddannelse og færdighedsudvikling, yde støtte til at finde investorer, udnytte eksisterende lokale kompetencer eller tage kontakt til de relevante vertikale sektorer. Tjenesterne bør ydes på et åbent, gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag. Hvert kompetencecenter bør tilslutte sig og indgå i det europæiske netværk af kompetencecentre inden for halvledere og bør fungere som adgangspunkt til andre knudepunkter i netværket. I denne forbindelse bør synergierne med eksisterende lignende strukturer såsom de europæiske digitale innovationsknudepunkter, der er oprettet i henhold til programmet for et digitalt Europa, maksimeres. Medlemsstaterne vil for eksempel kunne udpege et eksisterende europæisk digitalt innovationsknudepunkt med fokus på halvledere som kompetencecenter med henblik på nærværende forordning, forudsat at forbuddet mod dobbeltfinansiering ikke overtrædes.

(30)

Mikrochipdesign er en kapacitet, der er afgørende for at implementere innovation og funktionalitet i elektroniske løsninger, som er tilpasset forskellige anvendelser og behovene hos brugere af halvledere. Som sådan er design kernen i værdikæden for halvledere, og det er af afgørende betydning at støtte udvidelsen af designkapacitet i Unionen. For at anerkende designcentrenes centrale rolle og deres bidrag til europæisk ekspertise inden for avanceret mikrochipdesign gennem servicetilbud eller styrkelse af designfærdigheder og -kapacitet i Unionen bør Kommissionen kunne tildele mærket »designekspertisecenter«. Designekspertisecentrene bør anses for at være af offentlig interesse i betragtning af deres betydning med hensyn til at muliggøre et modstandsdygtigt økosystem for halvledere. For at bidrage til modstandsdygtigheden i Unionens økosystem for halvledere bør medlemsstaterne kunne anvende støtteforanstaltninger på en proportional måde, hvis sådanne designekspertisecentre er SMV'er. Dette berører ikke Kommissionens kompetence på statsstøtteområdet i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF, hvor det er relevant, og Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2022 med titlen »Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation (»F&U&I-statsstøtterammebestemmelserne«). F&U&I-statsstøtterammebestemmelserne har til formål at fremme forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, som på grund af markedssvigt ikke ville forekomme uden offentlig støtte. I denne henseende vil medlemsstaterne på grundlag af F&U&I-statsstøtterammebestemmelserne på visse betingelser kunne give virksomhederne og forskersamfundet de nødvendige incitamenter til at foretage disse vigtige aktiviteter og investeringer på dette område. I henhold til F&U&I-statsstøtterammebestemmelserne vil der kunne tillades maksimale støtteintensiteter på op til 80 % for støtte til mellemstore virksomheders og op til 90 % for støtte til små virksomheders forsknings- og udviklingsprojekter. For at maksimere synergierne bør kompetencecentre, der er oprettet inden for rammerne af initiativet, og som fokuserer på avanceret mikrochipdesign, desuden kunne ansøge om at få tildelt mærket »designekspertisecenter«. Samtidig kan medlemsstaterne udpege et designekspertisecenter som deres mulige kompetencecenter.

(31)

Offentlig støtte kan være hensigtsmæssig for at fremme tilvejebringelsen af den nødvendige fremstillingskapacitet og tilhørende designkapacitet og dermed sikre forsyningssikkerheden og styrke modstandsdygtigheden i Unionens økosystem for halvledere, forudsat at dette ikke fører til forvridninger på det indre marked. I den forbindelse er det nødvendigt at harmonisere visse betingelser for operatørers gennemførelse af specifikke projekter på EU-plan, der bidrager til at nå denne forordnings mål, og skelne mellem to typer anlæg, nemlig integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg. Forretningsmodellen bør være den afgørende faktor ved kategorisering som en af anlægstyperne. Åbne EU-produktionsanlæg tilbyder produktionskapacitet til andre virksomheder. Integrerede produktionsanlæg producerer til deres egne kommercielle formål og vil kunne integrere andre trin i forsyningskæden ud over fremstilling i deres forretningsmodel, såsom design og salg af produkter.

(32)

Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør tilvejebringe kapacitet til fremstilling af halvledere eller produktion af udstyr eller centrale komponenter til sådant udstyr, som fortrinsvis anvendes til fremstilling af halvledere, der er de første af deres art i Unionen, og som bidrager til forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i økosystemet for halvledere på det indre marked. Den afgørende faktor for at kategoriseres som »første anlæg af sin art« er, at der indføres et innovativt element på det indre marked med hensyn til fremstillingsprocesser eller slutprodukt, som vil kunne baseres på nye eller eksisterende teknologinoder. Relevante innovative elementer vil kunne vedrøre teknologinoden eller substratmaterialet eller fremgangsmåder, der fører til forbedringer med hensyn til computerkraft eller anden ydeevne, energieffektivitet, sikkerheds- eller pålidelighedsniveau samt integration af nye funktionaliteter, såsom kunstig intelligens (AI), hukommelseskapacitet eller lignende. Integration af forskellige processer, der giver effektivitetsgevinster, eller automatisering af emballering og samling er også eksempler på innovation. Med hensyn til miljøgevinster omfatter innovative elementer en målbar reduktion af mængden af anvendt energi, vand eller kemikalier eller forbedret genanvendelighed. Disse innovative elementer vil kunne finde anvendelse på både modne og banebrydende teknologinoder. En sådan innovation bør ikke allerede i væsentlig grad findes i Unionen, ligesom der heller ikke bør være konkrete planer om at opbygge den. For eksempel vil lignende innovation inden for forskning og udvikling eller produktion i lille målestok ikke nødvendigvis udelukke, at den senere kategoriseres som »første anlæg af sin art«. Både installation af et nyt og af et væsentligt opgraderet anlæg vil kunne føre til kategorisering som »første anlæg af sin art«.

(33)

Hvis åbne EU-produktionsanlæg tilbyder produktionskapacitet til virksomheder, der ikke er knyttet til anlæggets operatør, bør de indføre, gennemføre og opretholde en hensigtsmæssig og effektiv funktionel adskillelse for at forhindre udveksling af fortrolige oplysninger mellem den interne og den eksterne produktion. Dette bør finde anvendelse på alle oplysninger, der indhentes i designfasen og i frontend- eller backendfremstillingsprocesserne.

(34)

For at kunne kategoriseres som et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-produktionsanlæg bør anlæggets etablering have en tydelig positiv indvirkning, der også har afsmittende virkninger uden for den berørte virksomhed eller medlemsstat, på Unionens værdikæde for halvledere på mellemlang til lang sigt med henblik på at sikre forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i økosystemet for halvledere og bidrage til Unionens dobbelte grønne og digitale omstilling. Forskellige aktiviteter, som har til formål at skabe positive afsmittende virkninger, kan tages i betragtning med henblik på kategorisering som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg. Det kan for eksempel være at give adgang til produktionsanlæg mod et markedsgebyr, levere procesdesignsæt til mindre designvirksomheder eller til den virtuelle designplatform, formidle resultater af forsknings- og udviklingsaktiviteter, deltage i forskningssamarbejde med europæiske universiteter og forskningsinstitutter, samarbejde med nationale myndigheder eller uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner for at bidrage til færdighedsudvikling, bidrage til EU-dækkende forskningsprojekter eller tilbyde særlige støttemuligheder for opstartsvirksomheder og SMV'er. Indvirkningen på flere medlemsstater, herunder med hensyn til samhørighedsmål, bør betragtes som én af indikatorerne for et integreret produktionsanlægs eller et åbent EU-produktionsanlægs klare positive indvirkning på værdikæden for halvledere i Unionen.

(35)

Det er vigtigt, at integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg ikke er underlagt tredjelandes ekstraterritoriale anvendelse af forpligtelser til offentlig tjeneste, der kunne underminere anlæggenes evne til at anvende deres infrastruktur, software, tjenester, faciliteter, aktiver, ressourcer, intellektuelle ejendom eller knowhow, som er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser vedrørende prioriterede ordrer i henhold til denne forordning, hvilket de vil skulle forpligte sig til.

(36)

I betragtning af den hurtige udvikling inden for halvlederteknologier og for at styrke Unionens fremtidige industrielle konkurrenceevne bør integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg investere i løbende innovation i Unionen med henblik på at opnå konkrete fremskridt inden for halvlederteknologi eller forberede næste generation af teknologier. I lyset heraf bør integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg kunne afprøve og eksperimentere med ny udvikling ved hjælp af præferenceadgang til de pilotlinjer, der er oprettet ved initiativet, gennem fremskyndede ansøgninger om deres tjenester. Enhver sådan præferenceadgang bør hverken udelukke eller hindre andre interesserede virksomheders, navnlig opstartsvirksomheders og SMV'ers, effektive adgang til pilotlinjerne på rimelige vilkår.

(37)

I betragtning af hvor vigtig en kvalificeret og faglært arbejdsstyrke er for at nå denne forordnings mål, bør integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg støtte Unionens talentudviklingsproces ved at udvikle og formidle uddannelses- og færdighedsrelaterede tilbud og ved at øge puljen af kvalificeret og faglært arbejdskraft.

(38)

Med henblik på en ensartet og gennemsigtig procedure for opnåelse af status som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg bør afgørelsen om tildeling af en sådan status vedtages af Kommissionen efter ansøgning fra den enkelte virksomhed eller et konsortium bestående af flere virksomheder. Denne status bør være mulig for både installation af et nyt halvlederproduktionsanlæg og en betydelig opskalering eller innovativ omstilling af et eksisterende halvlederproduktionsanlæg. I betragtning af betydningen af en koordineret og samarbejdsbaseret gennemførelse af et planlagt anlæg bør Kommissionen i sin vurdering tage hensyn til, i hvor høj grad en eller flere medlemsstater, hvor ansøgeren har til hensigt at etablere sit anlæg, er rede til at støtte etableringen af et sådant anlæg. Endvidere vil Kommissionen ved vurderingen af forretningsplanens levedygtighed kunne tage hensyn til ansøgerens samlede resultater.

(39)

I betragtning af de rettigheder, der er forbundet med anerkendelse som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg, bør Kommissionen overvåge, om anlæg, der er blevet tildelt denne status, fortsat opfylder kravene i denne forordning. Hvis dette ikke længere er tilfældet, bør Kommissionen have ret til på ny at undersøge og om nødvendigt ophæve statussen og dermed de rettigheder, der er knyttet til den. Enhver afgørelse om ophævelse af statussen bør først træffes efter høring af Det Europæiske Halvlederråd og bør være behørigt begrundet. Tilsvarende bør en virksomhed, der driver et integreret produktionsanlæg eller et åbent EU-produktionsanlæg, have mulighed for proaktivt at anmode om en revision af varigheden af statussen eller gennemførelsesplanerne, hvis uforudsete eksterne omstændigheder såsom alvorlige forstyrrelser med direkte økonomisk indvirkning på det anerkendte anlæg kunne have indflydelse på dens evne til at opfylde kriterierne. For at tage hensyn til, at de fleste rettigheder tildeles i etableringsperioden, bør anlæggene, selv i tilfælde af ophævelse af statussen, fortsat være omfattet af forpligtelsen til at opfylde prioriterede ordrer for den periode, der resterer, indtil statussen ville være udløbet.

(40)

Integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg bør anses for at være af offentlig interesse i betragtning af deres betydning med hensyn til at garantere forsyningssikkerheden og muliggøre et modstandsdygtigt økosystem for halvledere. Forsyningssikkerheden for halvledere er også vigtig for digitaliseringen, som muliggør den grønne omstilling i mange andre sektorer. For at tiltrække investeringer i Unionens halvledersektor og bidrage til forsyningssikkerheden for halvledere og modstandsdygtigheden i Unionens økosystem for halvledere kan medlemsstaterne anvende støtteforanstaltninger, herunder incitamenter, og yde administrativ støtte i forbindelse med nationale procedurer for udstedelse af tilladelser, når der er tale om integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg. Dette berører ikke Kommissionens kompetence på statsstøtteområdet, jf. artikel 107 og 108 i TEUF, hvor det er relevant. For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af statsstøttereglerne har Kommissionen allerede i sin meddelelse af 8. februar 2022 med titlen »En lovpakke om europæiske mikrochips« erkendt behovet for individuelle vurderinger vedrørende statsstøtte ydet til avancerede halvlederproduktionsanlæg med henblik på at sikre Unionens forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed i forsyningskæden og samtidig skabe betydelige positive virkninger for økonomien som helhed. Desuden vil procedurerne for opnåelse af status som åbent EU-produktionsanlæg eller integreret produktionsanlæg og for godkendelse af statsstøtte i givet fald løbe parallelt for at fremskynde beslutningsprocessen. Medlemsstaterne bør støtte etableringen af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg i overensstemmelse med EU-retten. Når medlemsstaterne tilvejebringer støtteforanstaltninger til integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg, bør de kunne overveje at indføre ikkediskriminerende krav vedrørende intellektuel beskyttelse og sikkerhed, herunder cybersikkerhed, og fortrolighed, og kunne anbefale afbødende foranstaltninger for at imødegå specifikke risici i forbindelse med indblanding, tvungne teknologioverførsler og tyveri af intellektuel ejendom foretaget af enheder fra tredjelande.

(41)

For at fremme tilvejebringelsen af den nødvendige tilhørende designkapacitet kan medlemsstaterne yde støtte til sådanne aktiviteter i overensstemmelse med statsstøttereglerne på grundlag af artikel 107 og 108 i TEUF, herunder i henhold til F&U&I-statsstøtterammebestemmelserne eller Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (14).

(42)

Det er nødvendigt at etablere integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg så hurtigt som muligt, samtidig med at den administrative byrde holdes på et minimum. Af den grund bør medlemsstaterne behandle ansøgninger vedrørende planlægning, etablering og drift af integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg på den hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør kunne udpege en myndighed, der skal lette og koordinere procedurerne for udstedelse af tilladelser, og som vil kunne udpege en koordinator, der fungerer som centralt kontaktpunkt for projektet. Hvis det er nødvendigt for at indrømme en undtagelse i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (16), kan etableringen og driften af disse anlæg desuden betragtes som værende af væsentlig samfundsinteresse i den i disse direktiver anvendte betydning, forudsat at de resterende øvrige betingelser i nævnte bestemmelser er opfyldt. Dette berører ikke anvendelsen eller gennemførelsen af anden EU-miljølovgivning.

(43)

Innovative højteknologiske virksomheder udsættes i stigende grad for praksis, som tilsigter uretmæssig tilegnelse af fortrolige oplysninger, forretningshemmeligheder og beskyttede data, såsom tyveri af intellektuel ejendom, uautoriseret kopiering, tvungne teknologioverførsler, industrispionage eller misligholdelse af fortrolighedskrav, fra i og navnlig uden for Unionen. De seneste udviklinger, såsom øget outsourcing, længere globale værdikæder og den øgede brug af informations- og kommunikationsteknologi, bidrager til at øge risikoen for sådan praksis. Ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af fortrolige oplysninger, forretningshemmeligheder og beskyttede data undergraver muligheden for at opnå de fordele af innovationsrelaterede bestræbelser, der er ved at være den første på markedet. For at sikre beskyttelsen af fortrolige oplysninger, forretningshemmeligheder og beskyttede data bør denne forordning gennemføres på en måde, der fuldt ud respekterer Unionens og de internationale rammer for beskyttelse og håndhævelse af data og intellektuel ejendom, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (17), 2004/48/EF, (EU) 2016/943 og (EU) 2019/790 (18). For yderligere at håndtere centrale risici i forsyningskæden kan medlemsstaterne gøre brug af den mulighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 (19), for at foretage koordinerede sikkerhedsrisikovurderinger af kritiske forsyningskæder som dem, der er foretaget for 5G-net i forlængelse af Kommissionens henstilling (EU) 2019/534 (20), med henblik på inden for hver enkelt sektor at identificere relevante trusler og sårbarheder og identificere foranstaltninger, afbødningsplaner og bedste praksis for modvirkning af kritiske afhængigheder, potentielle enkelte fejlpunkter, trusler, sårbarheder og andre risici knyttet til forsyningskæden.

(44)

Fælles standarder for grønne, bæredygtigt fremstillede, pålidelige og sikre mikrochips ville være yderst gavnlige for det indre marked. Fremtidens intelligente enheder, systemer og konnektivitetsplatforme vil være afhængige af avancerede halvlederchips og vil skulle leve op til grønne krav og krav om pålidelighed og cybersikkerhed, som i overvejende grad vil afhænge af den underliggende teknologis karakteristika. Med henblik herpå bør Unionen udarbejde referenceprocedurer for certificering og kræve, at industrien i fællesskab udarbejder sådanne procedurer for specifikke sektorer og teknologier med potentielt stor social indvirkning.

(45)

På denne baggrund bør Kommissionen i samråd med Det Europæiske Halvlederråd og med behørig inddragelse af interessenter identificere de sektorer og produkter, der er afhængige af eller gør omfattende brug af halvlederteknologier og har behov for certificerede grønne, pålidelige og sikre mikrochips. Identifikationen af sådanne sektorer og produkter vil kunne stimulere indførelsen af europæiske og internationale standarder for risikostyring.

(46)

I lyset af kompleksiteterne i forsyningskæden for halvledere og risikoen for mangel på halvledere i fremtiden bør denne forordning omfatte instrumenter til en koordineret tilgang til strategisk kortlægning og overvågning af halvledersektoren og effektiv afhjælpning af eventuelle markedsforstyrrelser på en proportional måde.

(47)

Formålet med en strategisk kortlægning af halvledersektoren bør være at tilvejebringe en analyse af Unionens styrker og svagheder i de globale halvledersektorer med henblik på at danne grundlag for foranstaltninger til sikring af forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens økosystem for halvledere. Med henblik herpå bør den strategiske kortlægning identificere faktorer såsom nøgleprodukter og kritiske infrastrukturer på det indre marked, der er afhængige af forsyningen med halvledere, de vigtigste brugerindustrier og deres aktuelle og forventede behov, nøglesegmenter i Unionens forsyningskæde for halvledere, teknologiske egenskaber, afhængighed af teknologi og leverandører fra tredjelande samt flaskehalse i Unionens halvledersektor, nuværende og forventede behov for færdigheder og adgang til kvalificeret arbejdskraft og, hvor det er relevant, den potentielle indvirkning af foranstaltningerne i nødværktøjskassen. Den strategiske kortlægning bør i samråd med Det Europæiske Halvlederråd baseres på offentligt og kommercielt tilgængelige data og om nødvendigt på data indhentet gennem anmodninger til virksomheder om frivillige oplysninger.

(48)

For at kunne forudse og forberede sig på fremtidige forstyrrelser i de forskellige led i værdikæden for halvledere i Unionen og i handelen i Unionen bør Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Halvlederråd og på grundlag af resultatet af den strategiske kortlægning opstille og udarbejde en liste over tidlige advarselsindikatorer. Sådanne indikatorer vil kunne omfatte atypiske stigninger i gennemløbstiden, tilgængeligheden af råmaterialer, mellemprodukter og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at fremstille halvledere, eller relevant fremstillingsudstyr, den forventede efterspørgsel efter halvledere på EU-markedet og de globale markeder, prisstigninger, der overstiger normale prisudsving, virkninger af ulykker, angreb, naturkatastrofer og andre alvorlige hændelser, virkninger af handelspolitikker, toldsatser, eksportrestriktioner, handelshindringer og andre handelsrelaterede foranstaltninger samt virkningen af virksomhedslukninger, udflytninger eller opkøb af centrale markedsaktører. Kommissionens overvågningsaktiviteter bør fokusere på disse tidlige advarselsindikatorer.

(49)

På grund af de komplekse og indbyrdes forbundne værdikæder for halvledere, der er i hastig udvikling og omfatter forskellige aktører, er det nødvendigt med en koordineret tilgang til overvågning for bedre at kunne afbøde risici, som kan påvirke forsyningen med halvledere negativt, og for at styrke forståelsen af dynamikken i værdikæden for halvledere. Kommissionen bør i samråd med Det Europæiske Halvlederråd overvåge værdikæden for halvledere, idet den fokuserer på tidlige advarselsindikatorer og identificere bedste praksis for risikoreduktion og øget gennemsigtighed i værdikæden for halvledere, på en sådan måde, at det ikke udgør en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomheder, navnlig SMV'er.

(50)

For at minimere byrden for virksomheder, der deltager i overvågningen, og for at sikre, at de erhvervede oplysninger kan sammenstilles på en meningsfuld måde, bør Kommissionen sørge for standardiserede og sikre midler til indsamling af enhver form for oplysninger. Disse metoder bør garantere, at alle indsamlede oplysninger behandles fortroligt, således at forretningshemmeligheden og cybersikkerheden sikres.

(51)

Relevante resultater, herunder oplysninger fra relevante interessenter og industrisammenslutninger, bør forelægges Det Europæiske Halvlederråd, så der regelmæssigt kan udveksles oplysninger, og oplysningerne kan medtages i en oversigt over overvågningen af værdikæderne for halvledere.

(52)

For at muliggøre disse overvågningsaktiviteter bør de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne udarbejde en kontaktliste over alle relevante virksomheder i forsyningskæden for halvledere, der er etableret på deres nationale område. Denne liste bør gøre det muligt at identificere passende respondenter i forbindelse med anmodninger om frivillige oplysninger. Det bør ikke kræves, at listen er udtømmende. Listen bør behandles på en måde, der fuldt ud overholder de relevante fortrolighedsregler.

(53)

Tilgængeligheden af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer vil muliggøre en effektiv gennemførelse af opgaverne i henhold til denne forordning og bidrage til virkeliggørelsen af de heri fastsatte mål. Uden at det berører budgetproceduren og dens administrative autonomi, bør Kommissionen derfor udnytte ressourcerne optimalt for at sikre, at den kan udføre sine opgaver og udøve sine beføjelser i henhold til denne forordning effektivt.

(54)

En række virksomheder, der leverer tjenester eller varer inden for halvledere, antages at være afgørende for en effektiv forsyningskæde for halvledere i Unionens økosystem for halvledere på grund af antallet af EU-virksomheder, der er afhængige af deres produkter, deres markedsandel i Unionen eller på verdensplan, deres betydning med hensyn til at sikre et tilstrækkeligt forsyningsniveau eller de mulige konsekvenser af en forstyrrelse af forsyningen med deres produkter og tjenester. Medlemsstaterne bør i samarbejde med Kommissionen identificere disse centrale markedsaktører på deres områder.

(55)

Medlemsstaterne og Kommissionen kan, når de i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2019/452 vurderer, om en udenlandsk direkte investering vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden, tage hensyn til dens potentielle indvirkning på kritiske teknologier og produkter med dobbelt anvendelse som defineret i artikel 2, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 (21), herunder halvledere.

(56)

Som led i overvågningen bør medlemsstaterne specifikt vurdere integriteten af de aktiviteter, der udføres af centrale markedsaktører. Den berørte medlemsstat vil kunne gøre Det Europæiske Halvlederråd opmærksom på sådanne spørgsmål.

(57)

For at gøre det muligt at foregribe potentielle mangler bør de nationale kompetente myndigheder varsle Kommissionen, hvis de får kendskab til en risiko for en alvorlig forstyrrelse i forsyningen med halvledere eller har konkrete og pålidelige oplysninger om eventuelle andre relevante risikofaktorer eller indtrufne hændelser. For at sikre en koordineret tilgang bør Kommissionen, hvis den får kendskab til en risiko for en alvorlig forstyrrelse i forsyningen med halvledere eller har konkrete eller pålidelige oplysninger om eventuelle andre relevante risikofaktorer eller indtrufne hændelser efter varsling eller fra internationale partnere, indkalde til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Halvlederråd for at drøfte, hvor alvorlige forstyrrelserne er, om proceduren for aktivering af krisefasen bør indledes, og om det kan være hensigtsmæssigt, nødvendigt og forholdsmæssigt, at medlemsstaterne gennemfører koordinerede fælles indkøb som en forebyggende foranstaltning, samt for at indgå i dialog med interessenter med henblik på at identificere, forberede og eventuelt koordinere sådanne forebyggende foranstaltninger. Det Europæiske Halvlederråd og Kommissionen bør inden for rammerne af denne dialog tage hensyn til de synspunkter, som interessenter i værdikæden for halvledere har. Kommissionen bør høre og samarbejde med relevante tredjelande med henblik på i fællesskab at imødegå forstyrrelser i forsyningskæden i overensstemmelse med internationale forpligtelser, og uden at det berører procedurekrav.

(58)

Halvlederkrisefasen bør aktiveres, når der foreligger konkrete, tungtvejende og pålidelige beviser på en sådan krise. En halvlederkrise foreligger, hvis der er alvorlige forstyrrelser i forsyningen med halvledere eller alvorlige hindringer for handelen med halvledere i Unionen, der forårsager en betydelig mangel på halvledere, mellemprodukter eller råmaterialer eller forarbejdede materialer, og en sådan betydelig mangel forhindrer levering, reparation og vedligeholdelse af væsentlige produkter, der anvendes i kritiske sektorer, f.eks. medicinsk og diagnostisk udstyr, i det omfang det vil have alvorlige skadelige virkninger på de kritiske sektorers funktion på grund af disses betydning for samfundet, økonomien og sikkerheden i Unionen.

(59)

For at sikre en fleksibel og effektiv reaktion på en sådan halvlederkrise bør Kommissionen, hvis den får kendskab til en potentiel halvlederkrise, vurdere, om betingelserne for aktivering af krisefasen er opfyldt. Hvis denne vurdering giver konkret, alvorlig og pålidelig dokumentation for en halvlederkrise, bør Kommissionen kunne forelægge Rådet et forslag om at aktivere krisefasen i en på forhånd fastsat periode på højst 12 måneder under hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds holdning. Kommissionen bør vurdere behovet for forlængelse eller førtidig afslutning af krisefasen og indlede en sådan procedure, hvis det konstateres at være nødvendigt, under hensyntagen til Det Europæiske Halvlederråds holdning.

(60)

På grund af den følsomme karakter af aktivering af krisefasen og de potentielle foranstaltninger, der kan træffes som reaktion herpå, herunder den betydelige indvirkning, som sådanne foranstaltninger kunne have på private virksomheder i Unionen, bør beføjelsen til at vedtage en gennemførelsesretsakt vedrørende aktivering, forlængelse og afslutning af krisefasen i en halvlederkrise tillægges Rådet.

(61)

Under krisefasen er et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne og koordinering af alle nationale foranstaltninger, der træffes med hensyn til forsyningskæden for halvledere, uundværlige for at håndtere forstyrrelser med den nødvendige samhørighed, modstandsdygtighed og effektivitet. Det Europæiske Halvlederråd bør i den forbindelse afholde ekstraordinære møder efter behov. Enhver foranstaltning, der træffes, bør være strengt begrænset til krisefasens varighed.

(62)

For at opnå en hurtig, effektiv og koordineret EU-reaktion på en halvlederkrise er det nødvendigt at stille rettidige og ajourførte oplysninger om den aktuelle driftsmæssige situation til rådighed for Kommissionen og medlemsstaterne gennem Det Europæiske Halvlederråd og sørge for, at der kan træffes effektive foranstaltninger til sikring af forsyningen med halvledere til berørte kritiske sektorer. Hensigtsmæssige, effektive og forholdsmæssige foranstaltninger bør identificeres og gennemføres, når krisefasen aktiveres, uden at det berører et eventuelt fortsat internationalt samarbejde med relevante partnere med henblik på at afbøde den krisesituation, der er under udvikling. Hvis det er relevant, bør Kommissionen anmode om oplysninger fra virksomheder i forsyningskæden for halvledere. Hvis det er nødvendigt og forholdsmæssigt, bør Kommissionen desuden kunne pålægge integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg at acceptere og prioritere produktionsordrer på kriserelevante produkter, og den bør kunne fungere som indkøbscentral, hvis medlemsstaterne har givet den mandat hertil. Kommissionen bør begrænse foranstaltningerne til bestemte kritiske sektorer. Det Europæiske Halvlederråd kan også vurdere og rådgive om passende og effektive foranstaltninger. Desuden kan Det Europæiske Halvlederråd rådgive om nødvendigheden af at indføre beskyttelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/479 (22). Anvendelsen af alle nødforanstaltninger bør være forholdsmæssig og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe halvlederkrisen, for så vidt det er i Unionens bedste interesse. Kommissionen bør regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om de trufne foranstaltninger og de underliggende årsager hertil. Kommissionen kan efter høring af Det Europæiske Halvlederråd udstede yderligere retningslinjer for gennemførelse og anvendelse af nødforanstaltninger.

(63)

En række sektorer er kritiske for, at det indre marked kan fungere. Med henblik på denne forordning bør disse kritiske sektorer opføres i et bilag til denne forordning. Denne liste bør være begrænset til de sektorer og delsektorer, der er opført i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 (23) i den udgave, som er gældende den 19. september 2023, med tilføjelse af forsvars- og sikkerhedssektoren på grund af deres vigtige rolle med hensyn til at sikre vitale samfundsmæssige funktioner. Visse foranstaltninger bør kun vedtages med henblik på at sikre forsyningen til kritiske sektorer. Kommissionen kan begrænse nødforanstaltninger til visse af disse sektorer eller til visse dele af dem, når en halvlederkrise har forstyrret eller truer med at forstyrre deres funktion.

(64)

Formålet med at anmode om oplysninger fra virksomheder i forsyningskæden for halvledere etableret i Unionen i krisefasen er at muliggøre præcise vurderinger af halvlederkrisen eller identificere og forberede potentielle afbødnings- eller nødforanstaltninger på EU-plan eller nationalt plan. Sådanne oplysninger kan vedrøre produktionsevne, produktionskapacitet samt primære nuværende forstyrrelser og flaskehalse. Disse aspekter vil kunne omfatte den typiske og den nuværende faktiske lagerbeholdning af kriserelevante produkter i produktionsanlæg i Unionen samt produktionsanlæg i tredjelande, hvor disse virksomheder opererer, med hvilke de indgår kontrakter, eller fra hvilke de indkøber forsyninger, den typiske og den nuværende faktiske gennemsnitlige gennemløbstid for de mest almindelige produkter, der produceres, den forventede produktion i de følgende tre måneder for hvert produktionsanlæg i Unionen eller forhold, der er til hinder for, at produktionskapaciteten kan udnyttes. Sådanne oplysninger bør begrænses til, hvad der er nødvendigt for at vurdere halvlederkrisens karakter eller potentielle afbødnings- eller nødforanstaltninger på EU-plan eller nationalt plan. Anmodninger om oplysninger bør ikke indebære fremlæggelse af oplysninger, hvis videregivelse strider mod medlemsstaternes nationale sikkerhedsinteresser. De konkrete oplysninger, der skal anmodes om, kan fastlægges i samarbejde med Det Europæiske Halvlederråd på grundlag af forudgående rådgivning fra et repræsentativt antal relevante virksomheder gennem frivillig høring. Enhver anmodning bør være forholdsmæssig, tage hensyn til virksomhedens legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves for at stille oplysningerne til rådighed, samt fastsætte passende frister for at give de anmodede oplysninger. Virksomhederne bør være forpligtede til at efterkomme anmodninger og kan pålægges sanktioner, hvis de undlader at efterkomme dem eller giver ukorrekte oplysninger. Alle erhvervede oplysninger bør kun anvendes med henblik på denne forordning og være underlagt fortrolighedsregler. For at sikre fuld inddragelse af den medlemsstat, hvor en virksomhed har sit produktionsanlæg, bør Kommissionen straks videresende en kopi af anmodningen om oplysninger til den nationale kompetente myndighed og, hvis den nationale kompetente myndighed anmoder herom, dele de erhvervede oplysninger med den nationale kompetente myndighed via sikre midler. Hvis en virksomhed modtager en anmodnings om oplysninger vedrørende sine halvlederaktiviteter af et tredjeland, bør den underrette Kommissionen herom, så Kommissionen kan vurdere, om en anmodning om oplysninger fra Kommissionens side er berettiget.

(65)

Kommissionen vil som en sidste udvej for at sikre, at kritiske sektorer fortsat kan fungere i krisetider, og kun når det er nødvendigt og forholdsmæssigt med henblik herpå, kunne pålægge integrerede produktionsanlæg og åbne EU-produktionsanlæg at acceptere og prioritere ordrer på kriserelevante produkter. Potentielle modtagere af prioriterede ordrer bør være enheder fra kritiske sektorer eller virksomheder, der leverer til kritiske sektorer, hvis aktiviteter forstyrres eller risikerer at blive forstyrret på grund af manglen. For at sikre, at prioriterede ordrer kun anvendes, når det er nødvendigt, bør de begrænses til modtagere, som efter at have gennemført risikobegrænsende foranstaltninger ikke har været i stand til at undgå, for eksempel gennem deres indkøbspraksis, eller afbøde indvirkningen af manglen på andre måder, for eksempel ved at anvende eksisterende lagre. Denne forpligtelse kan udvides til også at omfatte halvlederproduktionsanlæg, der har accepteret en sådan mulighed som led i modtagelse af offentlig støtte, hvis en sådan offentlig støtte har til formål at fremme evnen til at øge produktionskapaciteten. Afgørelser om prioriterede ordrer bør træffes i overensstemmelse med alle relevante EU-retlige forpligtelser under hensyntagen til sagens omstændigheder. Forpligtelsen vedrørende prioriterede ordrer bør gå forud for enhver opfyldelsesforpligtelse i henhold til privat eller offentlig ret, samtidig med at der bør tages hensyn til virksomhedernes legitime mål og de omkostninger og den indsats, der kræves ved enhver ændring af produktionsrækkefølgen. Hver enkelt prioriteret ordre bør afgives til en retfærdig og rimelig pris. Beregningen af en sådan pris kan foretages på grundlag af de gennemsnitlige markedspriser i de seneste år, forudsat at en eventuel stigning begrundes, f.eks. under henvisning til inflation eller stigende energiomkostninger. Virksomheder kan pålægges sanktioner, hvis de undlader at opfylde forpligtelsen vedrørende prioriterede ordrer.

(66)

For anlæg, der udfører en prioriteret ordre, kan det være gavnligt for Kommissionen, som bistås af Det Europæiske Halvlederråd, og medlemsstaterne at udveksle bedste praksis vedrørende udførelsen af disse ordrer, herunder bedste administrative praksis.

(67)

De berørte virksomheder bør være forpligtede til at acceptere og give fortrinsret til prioriterede ordrer. Med henblik på at sikre, at prioriterede ordrer er i overensstemmelse med et anlægs kapacitet og produktionsportefølje, bør Kommissionen give det berørte anlæg mulighed for at blive hørt om gennemførligheden af og detaljerne i den prioriterede ordre. Kommissionen bør ikke afgive en prioriteret ordre, hvis anlægget ikke er i stand til at opfylde ordren, selv om den er prioriteret, hvad end dette er på grund af utilstrækkelig produktionsevne eller produktionskapacitet eller af tekniske årsager, eller hvis produktet ikke leveres, eller tjenesten ikke udføres af anlægget, eller fordi det vil medføre en urimelig økonomisk byrde og alvorlige problemer for virksomheden, herunder væsentlig risiko vedrørende forretningskontinuitet.

(68)

For at sikre en gennemsigtig og klar ramme for gennemførelsen af prioriterede ordrer bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af de praktiske og operationelle ordninger. Denne gennemførelsesretsakt bør indeholde beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at prioriterede ordrer gennemføres i overensstemmelse med principperne om nødvendighed og proportionalitet, såsom en mekanisme, der tager hensyn til eksisterende ordrer, og en mekanisme, der sikrer, at mængden af prioriterede ordrer ikke overstiger, hvad der er nødvendigt.

(69)

I det ekstraordinære tilfælde, hvor en virksomhed i forsyningskæden for halvledere i Unionen modtager en anmodning om en prioriteret ordre fra et tredjeland, bør den underrette Kommissionen om en sådan anmodning, så det kan vurderes, om Kommissionen, såfremt der er tale om en betydelig indvirkning på forsyningssikkerheden for kritiske sektorer, og de øvrige krav om nødvendighed, proportionalitet og lovlighed ud fra sagens omstændigheder er opfyldt, ligeledes bør pålægge en forpligtelse vedrørende prioriterede ordrer.

(70)

I betragtning af vigtigheden af at garantere forsyningssikkerheden for kritiske sektorer, der udfører vitale samfundsmæssige funktioner, bør overholdelse af forpligtelsen til at opfylde prioriterede ordrer ikke medføre skadesansvar over for tredjeparter som følge af misligholdelse af kontraktlige forpligtelser, der kan opstå som følge af de nødvendige midlertidige ændringer af den berørte producents operationelle processer, hvilket bør begrænses til det omfang, i hvilket den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser var nødvendig af hensyn til overholdelse af den krævede prioritering. Virksomheder, der potentielt kan blive omfattet af en prioriteret ordre, bør foregribe denne omstændighed i vilkårene i deres handelsaftaler. Uden at det berører anvendelsen af andre bestemmelser, er produktansvar som fastsat i Rådets direktiv 85/374/EØF (24) ikke omfattet af denne ansvarsfritagelse.

(71)

Forpligtelsen til at prioritere produktionen af visse produkter respekterer det væsentligste indhold af og påvirker ikke uforholdsmæssigt friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden som fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) eller ejendomsretten som fastsat i chartrets artikel 17. Enhver begrænsning af disse rettigheder ved denne forordning vil i overensstemmelse med chartrets artikel 52, stk. 1, være fastlagt ved lovrespektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold og overholde proportionalitetsprincippet.

(72)

Hvis krisefasen aktiveres, vil to eller flere medlemsstater kunne give Kommissionen mandat til at samle efterspørgslen og handle på deres vegne i offentlige indkøb af offentlig interesse i overensstemmelse med de eksisterende EU-regler og -procedurer og dermed udnytte dens købekraft. Fælles indkøb bør kun anvendes til at afhjælpe forstyrrelser i forsyningskæden for halvledere under en krise. Med mandatet vil Kommissionen kunne bemyndiges til at indgå aftaler om indkøb af kriserelevante produkter til visse kritiske sektorer. Kommissionen bør for hver anmodning vurdere nytteværdien, nødvendigheden og proportionaliteten i samråd med Det Europæiske Halvlederråd. Hvis Kommissionen agter ikke at følge anmodningen, bør den underrette de berørte medlemsstater og Det Europæiske Halvlederråd herom og angive grundene hertil. De proceduremæssige detaljer bør fastlægges i en aftale mellem Kommissionen og de deltagende medlemsstater, herunder grundene til, at den fælles indkøbsmekanisme anvendes, og forpligtelserne i denne forbindelse. En sådan aftale kan omfatte antallet af kontrakter, der skal indgås, og betingelserne for de fælles indkøb såsom priser, leveringstider, mængder og tilvalgs- eller fravalgsklausuler. Fælles indkøb kan resultere i, at der undertegnes én kontrakt, der dækker alle medlemsstaternes behov, eller flere kontrakter, som hver dækker én eller flere medlemsstaters behov. Endvidere bør de deltagende medlemsstater have ret til at udpege repræsentanter, der skal yde vejledning og rådgivning i forbindelse med indkøbsprocedurerne og i forhandlingerne om indkøbsaftalerne. Fordelingen, anvendelsen eller videresalget af indkøbte produkter bør fortsat ligge inden for de deltagende medlemsstaters ansvarsområde.

(73)

Under en krise med mangel på halvledere kunne det blive nødvendigt, at Unionen overvejer beskyttelsesforanstaltninger. Det Europæiske Halvlederråd bør kunne give udtryk for sin holdning med henblik på at bidrage til Kommissionens vurdering af, om markedssituationen udgør en betydelig mangel på livsvigtige varer i henhold til forordning (EU) 2015/479.

(74)

Den institutionelle ramme for ekspertgrupper, herunder reglerne om gennemsigtighed for enheden og dens undergrupper, bør finde anvendelse på Det Europæiske Halvlederråd, uden at dette berører denne forordning. Det Europæiske Halvlederråd bør rådgive og bistå Kommissionen i specifikke spørgsmål. Disse spørgsmål bør omfatte rådgivning af fællesforetagendet for mikrochips' repræsentantskab for de offentlige myndigheder om initiativet, udveksling af oplysninger om de integrerede produktionsanlægs og de åbne EU-produktionsanlægs drift, drøftelse og forberedelse af udpegelsen af specifikke sektorer og teknologier med potentielt stor social indvirkning og sikkerhedsmæssig betydning, og som har behov for certificering af pålidelige produkter, samt håndtering af koordineret overvågning og kriserespons. Desuden bør Det Europæiske Halvlederråd sikre en ensartet anvendelse af denne forordning og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og udvekslingen af oplysninger om spørgsmål vedrørende denne forordning. Det Europæiske Halvlederråd bør også udveksle synspunkter med Kommissionen om de bedste metoder til at sikre effektiv beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder med behørig inddragelse af interessenter i forbindelse med halvledersektoren. Det Europæiske Halvlederråd bør støtte Kommissionen i det internationale samarbejde i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Det bør tjene som et forum for drøftelser om bl.a., hvordan samarbejdet i den globale værdikæde for halvledere kan styrkes, uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets prærogativer i overensstemmelse med traktaterne. I denne forbindelse bør Det Europæiske Halvlederråd tage hensyn til de synspunkter, som den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier og andre interessenter har. Derudover bør Det Europæiske Halvlederråd koordinere, samarbejde og udveksle oplysninger med andre EU-strukturer for kriserespons og kriseberedskab med henblik på at sikre en sammenhængende og koordineret EU-tilgang for så vidt angår foranstaltninger vedrørende kriserespons og kriseberedskab i forbindelse med halvlederkriser.

(75)

En repræsentant for Kommissionen bør lede Det Europæiske Halvlederråd. Hver medlemsstat bør udpege mindst én højtstående repræsentant til Det Europæiske Halvlederråd. Medlemsstaterne vil også kunne udpege forskellige repræsentanter alt efter Det Europæiske Halvlederråds forskellige opgaver, f.eks. afhængigt af hvilken del af denne forordning der drøftes på møderne i Halvlederrådet. For at modtage vigtig rådgivning om Det Europæiske Halvlederråds aktiviteter og muliggøre passende deltagelse af interessenter bør formanden kunne nedsætte undergrupper og bør have ret til at etablere samarbejdsordninger ved at indbyde eksperter og observatører til at deltage i møder på ad hoc-basis eller indbyde interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer EU-halvledersektorens interesser, såsom den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier, til at deltage i dets undergrupper som observatører.

(76)

Det Europæiske Halvlederråd bør afholde særskilte møder om sine opgaver vedrørende initiativet og om sine opgaver vedrørende forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed samt overvågning og kriserespons. Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre et virksomt og effektivt samarbejde i Det Europæiske Halvlederråd. Formanden bør kunne lette udvekslinger mellem Det Europæiske Halvlederråd og andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og -ekspertgrupper og rådgivende EU-grupper. I betragtning af vigtigheden af forsyningen med halvledere til andre sektorer og den koordinering, der er nødvendig som følge heraf, bør formanden sørge for, at andre EU-institutioner og -organer deltager som observatører i møder i Det Europæiske Halvlederråd, når det er relevant og hensigtsmæssigt med hensyn til den overvågnings- og kriseresponsmekanisme, som etableres i denne forordning. Det Europæiske Halvlederråd bør udføre Den Europæiske Ekspertgruppe om Halvlederes opgaver for at videreføre og udnytte det arbejde, der er gjort i forlængelse af gennemførelsen af Kommissionens henstilling (EU) 2022/210 (25). Når Det Europæiske Halvlederråd er operationelt, bør denne ekspertgruppe opløses.

(77)

Medlemsstaterne spiller en central rolle i anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning. I den forbindelse bør hver medlemsstat udpege en eller flere nationale kompetente myndigheder med ansvar for en effektiv gennemførelse af denne forordning og sørge for, at disse myndigheder har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer. Medlemsstaterne vil kunne udpege en eller flere eksisterende myndigheder. For at øge organisationseffektiviteten i medlemsstaterne og etablere et officielt kontaktpunkt over for offentligheden og andre modparter på EU- og medlemsstatsplan, herunder Kommissionen og Det Europæiske Halvlederråd, bør hver medlemsstat blandt de myndigheder, den har udpeget som kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, udpege et nationalt centralt kontaktpunkt med ansvar for koordinering af spørgsmål vedrørende denne forordning og grænseoverskridende samarbejde med kompetente myndigheder i andre medlemsstater.

(78)

For at sikre et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på EU-plan og nationalt plan bør alle parter, der er involveret i anvendelsen af denne forordning, respektere fortroligheden af oplysninger og data, som indhentes under udførelsen af deres opgaver, således at navnlig intellektuelle ejendomsrettigheder, følsomme forretningsoplysninger og forretningshemmeligheder beskyttes. Alle oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansøgningen om status som anerkendelse som integreret produktionsanlæg eller åbent EU-produktionsanlæg eller i forbindelse med anmodninger om oplysninger eller meddelelsesforpligtelser i henhold til denne forordning, bør kun anvendes med henblik på denne forordning og bør være omfattet af tavshedspligt i overensstemmelse med artikel 339 i TEUF samt Kommissionens interne regler om sikker håndtering af data, navnlig Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 (26). Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder samt deres embedsmænd, ansatte og øvrige personer, der arbejder under disse myndigheders tilsyn, samt tjenestemænd og embedsmænd fra andre myndigheder i medlemsstaterne bør sikre fortroligheden af oplysninger, der indhentes under udførelsen af deres opgaver og aktiviteter. Dette bør også gælde Det Europæiske Halvlederråd og Halvlederudvalget, som nedsættes ved denne forordning. Kommissionen bør, hvor det er relevant, kunne vedtage gennemførelsesretsakter for at præcisere de praktiske ordninger for behandlingen af fortrolige oplysninger i forbindelse med indsamling af oplysninger.

(79)

Opfyldelse af denne forordnings forpligtelser bør kunne håndhæves ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med henblik herpå bør der fastsættes passende niveauer for bøder for manglende opfyldelse af anmodninger om oplysninger og meddelelsesforpligtelser i henhold til denne forordning under hensyntagen til, hvor alvorlig den manglende opfyldelse er for så vidt angår de to forpligtelser, og med andre lofter for SMV'er. Desuden bør der fastsættes tvangsbøder for manglende opfyldelse af forpligtelsen til at acceptere og udføre prioriterede ordrer, og disse forpligtelser bør være forholdsmæssige og afspejle prisniveauet på markedet i de seneste 90 dage, med andre lofter for SMV'er. Der bør gælde forældelsesfrister for pålæggelse af bøder og tvangsbøder i tillæg til forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse. Desuden bør Kommissionen give den berørte virksomhed eller de berørte organisationer, der repræsenterer virksomheder, ret til at blive hørt.

(80)

For at afspejle den teknologiske udvikling og markedsudviklingen, sikre en effektiv gennemførelse og evaluering af initiativet og fastsætte nærmere regler for tildeling af mærket designekspertisecenter bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre denne forordning for så vidt angår de tiltag, der støttes af initiativet, på en måde, der er i overensstemmelse med dens mål, og for så vidt angår målbare indikatorer til overvågning af initiativets gennemførelse og rapportering af dets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål og med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde proceduren for ansøgninger om og kravene og betingelserne for tildeling, overvågning og tilbagetrækning af mærket designekspertisecenter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (27). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(81)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår udvælgelse af ECIC'er, således at initiativets mål nås, fastlæggelse af praktiske og operationelle ordninger vedrørende forretningsgangen for prioriterede ordrer og nærmere fastlæggelse af de praktiske ordninger for behandlingen af fortrolige oplysninger. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (28).

(82)

Målet for denne forordning, nemlig at fastlægge en ramme for styrkelse af økosystemet for halvledere på EU-plan, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(83)

For at gennemførelsen af denne forordning kan påbegyndes snarest muligt med henblik på at nå målene heri, bør den træde i kraft hurtigst muligt —

(1)

Ved Rådets forordning (EU) 2021/2085 (3) oprettes fællesforetagenderne under Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (4) (»Horisont Europa«), herunder fællesforetagendet for centrale digitale teknologier.

(2)

Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier tager klart definerede emner op, som sætter de europæiske industrier i almindelighed i stand til at designe, fremstille og anvende de mest innovative teknologier inden for elektroniske komponenter og systemer.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 (5) fastlægges en ramme for styrkelse af Unionens modstandsdygtighed inden for halvlederteknologier, styrkelse af Unionens økosystemer for halvledere ved at mindske afhængighed, styrke den digitale suverænitet, stimulere investeringer, styrke kapaciteten, sikkerheden, tilpasningsevnen og modstandsdygtigheden i Unionens forsyningskæde for halvledere og øge samarbejdet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og internationale strategiske partnere. For at skabe de nødvendige betingelser for at styrke Unionens kapacitet inden for industriel innovation blev Mikrochips til Europa-initiativet (»initiativet«) oprettet ved nævnte forordning. For at sikre en konsekvent gennemførelse af initiativet bør Det Europæiske Halvlederråd, der er oprettet ved nævnte forordnings artikel 28, rådgive repræsentantskabet for de offentlige myndigheder oprettet ved artikel 131 i forordning (EU) 2021/2085.

(4)

De aktiviteter, der støttes under initiativet, bør finansieres af Horisont Europa og programmet for et digitalt Europa, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 (6) (DEP), og bør gennemføres i overensstemmelse med reglerne for nævnte programmer.

(5)

Initiativet har til formål at styrke det teknologiske og industrielle grundlags konkurrenceevne og modstandsdygtighed for så vidt angår halvledere og samtidig styrke innovationskapaciteten i sit økosystem for halvledere i hele Unionen, mindske afhængigheden af et begrænset antal virksomheder og geografiske områder i tredjelande samt styrke sin kapacitet til at udforme og producere, emballere, genbruge og genanvende avancerede halvledere. Initiativet bør støtte disse mål ved at bygge bro over kløften mellem Unionens avancerede forsknings- og innovationskapacitet og den bæredygtige industrielle udnyttelse heraf. Initiativet bør fremme kapacitetsopbygning med henblik på at muliggøre produktion og systemintegration af næste generation af halvlederteknologier og bør styrke samarbejdet mellem centrale aktører i hele Unionen, styrke Unionens forsynings- og værdikæder for halvledere, imødekomme centrale industrisektorer og skabe nye markeder.

(6)

Initiativets operationelle mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), i forordning (EU) 2023/1781 (»operationelt mål 1-4«), bør gennemføres ved hjælp af aktioner, der bør bygge på den stærke vidensbase, der er erhvervet gennem fællesforetagendet ECSEL, der er oprettet ved Rådets forordning (EU) nr. 561/2014 (7), og som blev erstattet med fællesforetagendet for centrale digitale teknologier. Fællesforetagendet for centrale digitale teknologier bør omdøbes til fællesforetagendet for mikrochips og bør have til opgave at yde finansiel støtte gennem ethvert instrument eller enhver procedure, som er fastsat i Horisont Europa eller DEP, til aktioner, der finansieres under initiativet. Der bør i hele fællesforetagendet for mikrochips' levetid afsættes op til 2,875 mia. EUR til initiativet. Af dette beløb bør 1,450 mia. EUR anvendes til kapacitetsopbygningsaktiviteter i forbindelse med operationelt mål 1-4, og 1,425 mia. EUR bør anvendes til forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med operationel målsætning 1-4. Desuden bør der afsættes 1,3 mia. EUR til forsknings- og innovationsaktiviteter, der ikke er omfattet af initiativet.

(7)

De aktiviteter, der finansieres af fællesforetagendet for mikrochips, bør være omfattet af et enkelt arbejdsprogram, som bør vedtages af bestyrelsen for fællesforetagendet for mikrochips, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2085 (»bestyrelsen«). Arbejdsprogrammet bør omfatte to specifikke dele. Den første specifikke del bør indeholde en underafdeling om kapacitetsopbygningsaktiviteter med henblik på operationelt mål 1-4 og en underafdeling om forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med operationelt mål 1-4. Den anden specifikke del bør være dedikeret til forsknings- og innovationsaktiviteter, der ikke er omfattet af initiativet.

(8)

Alle forsknings- og innovationsaktiviteter, herunder dem, der vedrører initiativet, bør finansieres gennem Horisont Europa for at gennemføre den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden som defineret i artikel 2, nr. 12), i forordning (EU) 2021/2085. Den underafdeling, der er dedikeret til kapacitetsopbygningsaktiviteter, bør finansieres gennem DEP.

(9)

Arbejdsprogrammet bør omfatte betingelserne for adgang til offentligt finansieret infrastruktur såsom pilot- og prøvningsfaciliteter og kompetencecentrene, sikre åbenhed for en bred vifte af brugere og give adgang på et gennemsigtigt og ikkediskriminerende grundlag og på markedsvilkår, eller baseret på omkostningerne plus en rimelig margen, for store virksomheder og samtidig omfatte præferenceadgang eller nedsatte priser til små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) og akademiske institutter.

(10)

Inden arbejdsprogrammet udarbejdes, bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder skitsere de specifikke dele og relevante underafdelinger, herunder de tilhørende udgiftsoverslag, under hensyntagen til de private medlemmers rådgivning for at sikre den industrielle relevans af aktiviteterne i arbejdsprogrammet og, hvor det er relevant, Det Europæiske Halvlederråds rådgivning samt input fra andre relevante interessenter. Med henblik herpå bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun omfatte Kommissionen og medlemsstaterne. Derefter bør den administrerende direktør for fællesforetagendet for mikrochips på grundlag af denne skitse og den strategiske forsknings- og innovationsdagsorden udarbejde arbejdsprogrammet for både de specifikke dele og relevante underafdelinger og de modsvarende udgiftsoverslag.

(11)

Alle repræsentanter for bestyrelsen bør deltage i udarbejdelsen af arbejdsprogrammet og i de relevante drøftelser og modtage de nødvendige oplysninger. Når bestyrelsen vedtager arbejdsprogrammet, bør stemmerettighederne for underafdelingen vedrørende kapacitetsopbygning i den specifikke del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til gennemførelsen af initiativet, begrænses til Kommissionen og medlemsstaterne alene. For så vidt angår underafdelingen om forsknings- og innovationsaktiviteter i den specifikke del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til gennemførelsen af initiativet, bør Kommissionen og medlemsstaterne hver have 45 % af stemmerne og de private medlemmer 10 %. Stemmerettighederne for den specifikke del af arbejdsprogrammet, som er dedikeret til forskning- og innovationsaktiviteter, der ikke er omfattet af Mikrochips til Europa-initiativet, bør deles ligeligt mellem Kommissionen, de deltagende stater og de private medlemmer. Hvis der ikke kan træffes afgørelse om en af arbejdsprogrammets to dele, bør arbejdsprogrammet vedtages, idet kun den del, for hvilken der er truffet en positiv afgørelse, medtages.

(12)

Repræsentantskabet for de offentlige myndigheder bør have ansvaret for udvælgelsen af forslag. For så vidt angår udvælgelsen af forslag vedrørende gennemførelsen af initiativet bør repræsentantskabet for de offentlige myndigheder kun omfatte Kommissionen og medlemsstaterne.

(13)

Indkaldelser af forslag inden for rammerne af initiativet bør være åbne for forskellige retlige samarbejdsformer og andre deltagere, og udvælgelsen af forslag til finansiering bør ikke baseres på en specifik retlig samarbejdsform. Med henblik på at lette gennemførelsen af initiativets specifikke aktioner såsom designplatformen eller pilotlinjerne kan der oprettes et europæisk konsortium for infrastruktur for mikrochips (ECIC) i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EU) 2023/1781. Et ECIC bør omfatte deltagelse af mindst tre medlemmer, nemlig medlemsstater eller offentlige eller private retlige enheder fra mindst tre medlemsstater eller en kombination heraf, med henblik på at opnå bred repræsentation i hele Unionen.

(14)

Eftersom de aktiviteter, der støttes under initiativet og gennemføres af fællesforetagendet for mikrochips, finansieres via Horisont Europa og DEP, bør Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet for mikrochips forhøjes tilsvarende. Administrationsomkostningerne for fællesforetagendet for mikrochips bør også øges i overensstemmelse med forøgelsen af de operationelle opgaver. De deltagende stater bør ikke bidrage til administrationsomkostningerne. De private medlemmer bør ikke bidrage til de ekstra administrationsomkostninger for fællesforetagendet for mikrochips, da deres stemmerettigheder for den del af arbejdsprogrammet, der er dedikeret til initiativet, er reduceret og begrænset til forsknings- og innovationsaktiviteter.

(15)

Undtagelsesvis bør de deltagende stater have mulighed for at indberette finansielle bidrag, der er ydet siden den 8. februar 2022, forudsat at de tilsvarende nationale aktiviteter er i overensstemmelse med navnlig denne forordning og med det formål at forbedre eksisterende og udvikle nye avancerede pilotlinjer i hele Unionen, eftersom nogle deltagende stater begyndte at gennemføre disse kapacitetsopbygningsaktiviteter, efter at Kommissionen havde forelagt forslaget til forordning (EU) 2023/1781, på grund af det politiske presserende behov for at reagere på mikrochipkrisens alvor. De underliggende omkostninger ved disse aktiviteter bør være støtteberettigede på visse betingelser, navnlig den betingelse at forslagene evalueres og udvælges af fællesforetagendet for mikrochips.

(16)

Tilvejebringelsen af finansiel støtte til aktiviteter fra DEP bør være i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/694.

(17)

Målet for denne forordning, nemlig at oprette fællesforetagendet for mikrochips, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(18)

Forordning (EU) 2021/2085 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(19)

For at gennemførelsen af denne forordning kan påbegyndes snarest muligt med henblik på at nå målene heri, bør den træde i kraft hurtigst muligt —

1)

I hele forordningen erstattes udtrykket »fællesforetagende for centrale digitale teknologier« med udtrykket »fællesforetagende for mikrochips«, og eventuelle nødvendige grammatiske ændringer foretages.

2)

Artikel 2, nr. 2), 3) og 4), affattes således:

3)

Artikel 3, stk. 3, affattes således:

4)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Fællesforetagendet for mikrochips bidrager også til det generelle mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 (*1), de operationelle mål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a)-d), i forordning (EU) 2023/1781 (»operationelt mål 1-4«), og de generelle mål for DEP, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) 2021/694.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1781 af 13. september 2023 om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere og om ændring af forordning (EU) 2021/694 (mikrochipforordningen) (EUT L 229 af 18.9.2023, s. 1).« "

5)

Artikel 10, stk. 2 og 3, affattes således:

6)

Artikel 12, stk. 1, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Foruden de kriterier, der er fastsat i Horisont Europa-forordningens artikel 22 eller, for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips, i artikel 18 i forordning (EU) 2021/694, kan arbejdsprogrammet som et bilag omfatte kriterier for støtteberettigelse vedrørende nationale retlige enheder.

Hver deltagende stat overdrager evalueringen af forslagene til fællesforetagendet i overensstemmelse med Horisont Europa-forordningen og, hvor det er relevant, med forordning (EU) 2021/694.«

7)

Artikel 29, stk. 2, affattes således:

8)

I artikel 126 foretages følgende ændringer:

9)

Artikel 128 affattes således:

10)

Artikel 129, stk. 3 og 4, erstattes af følgende:

11)

I artikel 133 indsættes følgende stykke:

12)

Følgende artikel indsættes:

13)

Artikel 134 affattes således:

14)

Følgende artikel indsættes:

15)

I artikel 136 foretages følgende ændringer:

16)

I artikel 137 foretages følgende ændringer:

17)

Artikel 141 affattes således:

(1)

Der er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af denatoniumbenzoat, diuron, etoxazol, methomyl og teflubenzuron.

(2)

Godkendelsen af aktivstoffet denatoniumbenzoat udløb den 30. november 2020 (2), og der var ikke indgivet nogen ansøgning om fornyelse af godkendelsen. Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof, er blevet kaldt tilbage. Der findes ingen Codex-maksimalgrænseværdier (»CXL'er«) eller importtolerancer for det pågældende stof. MRL'erne for denatoniumbenzoat på alle produkter er fastsat til bestemmelsesgrænseværdien (»LOD«). De gældende MRL'er, der er fastsat for dette stof i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a), bør derfor udgå. MRL'er for denatoniumbenzoat på alle produkter bør fastsættes til de produktspecifikke LOD'er i bilag V til forordning (EF) nr. 396/2005 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i samme forordning.

(3)

Godkendelsen af aktivstoffet diuron udløb den 30. september 2020, og der var ikke indgivet nogen ansøgning om fornyelse af godkendelsen. Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof, er blevet kaldt tilbage. Der findes ingen CXL'er eller importtolerancer for det pågældende stof. MRL'erne for diuron på alle produkter er i øjeblikket fastsat til de produktspecifikke LOD'er. De gældende MRL'er, der er fastsat for dette stof i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a), bør derfor udgå. MRL'er for diuron på alle produkter bør fastsættes til de produktspecifikke LOD'er i bilag V til forordning (EF) nr. 396/2005 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i samme forordning. For at undgå tvivl bør de respektive fodnoter, der angiver manglende oplysninger om restkoncentrationstest, desuden udgå.

(4)

Godkendelsen af aktivstoffet etoxazol blev fornyet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2105 (3) med en særlig bestemmelse om, at medlemsstaterne kun må tillade anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på prydplanter i permanente væksthuse. Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof til anvendelse på spiselige afgrøder, er blevet kaldt tilbage. I forbindelse med proceduren for fornyelse af godkendelsen af dette aktivstof offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en konklusion (4) om peerevalueringen, hvori den forklarede, at på grund af utilstrækkelige data kunne risici for menneskers sundhed ved indtagelse af spiselige afgrøder, der er behandlet med etoxazol, ikke udelukkes. De gældende MRL'er, som er baseret på CXL'er, kan derfor ikke bekræftes som værende sikre for forbrugerne og kan ikke opretholdes. De gældende MRL'er, der er fastsat for dette stof i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a), bør derfor udgå. MRL'er for etoxazol på alle produkter bør fastsættes til de produktspecifikke LOD'er i bilag V til forordning (EF) nr. 396/2005 i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, litra b), i samme forordning. For at undgå tvivl bør fodnoten om manglende oplysninger om analysemetoder desuden udgå.

(5)

Godkendelsen af aktivstoffet methomyl udløb den 31. august 2019, da der ikke var indgivet nogen ansøgning om fornyelse af godkendelsen. Alle eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktivstof, er blevet kaldt tilbage. MRL'erne for methomyl på kumquat og drueagurker/asieagurker var baseret på CXL'er, som autoriteten havde bekræftet som værende sikre for forbrugerne (5). Disse MRL'er bør derfor opretholdes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 på de gældende niveauer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 396/2005. De gældende MRL'er for methomyl på hoved- og pluksalat, bønner (tørrede), sojabønner, bomuldsfrø, majs og havre var baseret på CXL'er, som autoriteten konkluderede ikke er tilstrækkeligt underbygget af data, da der mangler data om methomyls metabolisme i bladgrøntsager, bælgfrugter og olieholdige frø (6). Disse MRL'er bør derfor sænkes til de produktspecifikke LOD'er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005. For alle andre produkter, for hvilke MRL'erne er baseret på anvendelser i EU, som ikke længere er godkendt, bør MRL'erne sænkes til de produktspecifikke LOD'er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a). For at undgå tvivl bør de fodnoter, der angiver manglende oplysninger om restkoncentrationstest og afgrødemetabolisme, desuden udgå.

(6)

Godkendelsen af aktivstoffet teflubenzuron udløb den 30. november 2019, da der ikke var indgivet nogen ansøgning om fornyelse af godkendelsen. MRL'erne for teflubenzuron på grapefrugter og mandariner er baseret på anmodninger om importtolerance fra Brasilien, som autoriteten havde bekræftet som værende sikre for forbrugerne (7). MRL'erne for teflubenzuron på appelsiner, citroner, limefrugter, druer, papajaer, tomater, agurker, drueagurker/asieagurker, meloner, solsikkefrø, sojabønner og kaffebønner er resultatet af gennemførelsen af CXL'er, som autoriteten havde bekræftet som værende sikre for forbrugerne (8). Disse MRL'er bør derfor opretholdes i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005 på de gældende niveauer i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 396/2005. For alle andre produkter, for hvilke MRL'erne er baseret på anvendelser i EU, som ikke længere er godkendt, bør MRL'erne sænkes til de produktspecifikke LOD'er i bilag II til forordning (EF) nr. 396/2005, jf. artikel 17 i forordning (EF) nr. 396/2005 sammenholdt med samme forordnings artikel 14, stk. 1, litra a).

(7)

Kommissionen har rådført sig med EU-referencelaboratorierne for restkoncentrationer af pesticider om behovet for at ændre visse LOD'er. For alle de aktivstoffer, der er omfattet af denne forordning, foreslog laboratorierne produktspecifikke LOD'er, som er analytisk opnåelige.

(8)

Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye MRL'er, og deres bemærkninger er taget i betragtning.

(9)

Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres.

(10)

For at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt for så vidt angår denatoniumbenzoat, diuron, methomyl og teflubenzuron, bør denne forordning ikke finde anvendelse på produkter, der er produceret i Unionen eller importeret til Unionen, inden de nye MRL'er træder i kraft, og for hvilke der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

(11)

Inden de nye MRL'er træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at tilpasse sig, så de kan opfylde de krav, som ændringen af MRL'erne medfører.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —