(1)

Nettonulomstillingen medfører allerede nu enorme industrielle, økonomiske og geopolitiske forandringer over hele verden, og de vil blive endnu mere udtalte, efterhånden som indsatsen for dekarbonisering skrider fremad. Unionen må reagere på denne udvikling og samtidig gennemføre energi-, klima- og miljøomstillingen. Et stærkt fremstillingsgrundlag er et centralt element for at sikre adgang til nettonulteknologier og fastholde kvalitetsjob i Unionen. Det kræver, at Unionen bevarer sin konkurrenceevne, herunder gennem innovation, navnlig med hensyn til rene teknologier.

(2)

I betragtning af nettonulteknologiers kompleksitet og tværnationale karakter risikerer ukoordinerede nationale foranstaltninger, som skal at sikre adgang til disse teknologier, at forvride konkurrencen og fragmentere det indre marked. Sådanne foranstaltninger fra medlemsstaternes side kan føre til, at markedsaktører pålægges divergerende regulering, at der gives forskellige niveauer af adgang til levering af nettonulteknologier i medlemsstaterne, herunder ved at der gives forskellige niveauer af støtte til projekter til fremstilling af nettonulteknologi, og at der fastsættes divergerende regler og ukoordinerede former for offentlige udbud, divergerende processer og varigheder i forbindelser med godkendelsesprocedurer, hvilket skaber hindringer for grænseoverskridende handel mellem medlemsstaterne og hindrer et velfungerende indre marked. For at sikre et velfungerende indre marked er det derfor nødvendigt at skabe en fælles EU-retlig ramme for i fællesskab at løfte denne centrale udfordring ved at styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed med hensyn til nettonulteknologier.

(3)

Unionen har forpligtet sig til at fremskynde dekarboniseringen af sin økonomi og en ambitiøs udbredelse af vedvarende energikilder for senest i 2050 at opnå klimaneutralitet, dvs. nettonulemissioner eller emissioner efter fratrækning af kulstoffjernelse. Dette mål udgør selve kernen i den europæiske grønne pagt, som findes i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt«, Kommissionens meddelelse af 5. maj 2021 med titlen »Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning« og er i overensstemmelse med Unionens tilsagn om en global klimaindsats i henhold til Parisaftalen (4). For at nå Unionens mål om klimaneutralitet er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) opstillet et bindende EU-klimamål om at reducere nettoemissionerne af drivhusgasser med mindst 55 % senest i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Den foreslåede »Fit for 55«-pakke, som findes i Kommissionens meddelelse af 14. juli 2021 med titlen »»Fit for 55«: realisering af EU's klimamål for 2030 på vej mod klimaneutralitet«, har til formål at opfylde Unionens klimamål for 2030 og reviderer og ajourfører EU-retten i den henseende.

(4)

Desuden indeholder industriplanen for den grønne pagt, der findes i Kommissionens meddelelse af 1. februar 2023, en samlet tilgang til støtte for en opskalering af rene energiteknologier på grundlag af fire søjler. Den første søjle sigter på at skabe lovgivningsmæssige rammer, der forenkler og strømliner procedurerne for godkendelse af nye fremstillingsanlæg og montagehaller for nettonulteknologi samt at lette opskaleringen af Unionens nettonulindustri. Den anden søjle sigter på at fremme investeringer i og finansiering af produktion af nettonulteknologi ved hjælp af de reviderede midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser for statsstøtteforanstaltninger til støtte for økonomien efter Ruslands aggression mod Ukraine, der blev indført ved Kommissionens meddelelse af 17. marts 2023, og indførelsen af platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/795 (6), for at bevare Unionens forspring inden for kritiske og nye teknologier, der er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Den tredje søjle vedrører udvikling af de færdigheder, der kræves for at gennemføre omstillingen og øge antallet af velkvalificerede arbejdstagere i sektoren for rene energiteknologier. Den fjerde søjle fokuserer på handel og diversificering af forsyningskæden for kritiske råstoffer. Dette indebærer at oprette en gruppe for kritiske råstoffer, at samarbejde med ligesindede partnere om i fællesskab at styrke forsyningskæderne og at diversificere sig fra at forlade sig på et fåtal leverandører af kritiske materialer. Nærværende forordning indgår i disse foranstaltninger og bidrager til at styrke en business case for dekarbonisering af industrien i Unionen.

(5)

Det indre marked danner de rette rammer for at give adgang til de teknologier, der er nødvendige for at opfylde Unionens klima- og energiambitioner samt målet i den europæiske grønne pagt om at gøre dekarbonisering til bæredygtig konkurrenceevne, i det nødvendige omfang og i det nødvendige tempo. Vejen til en klimaneutral, ressourceeffektiv nettonuløkonomi skaber store muligheder for at udbygge Unionens nettonulindustri i kraft af det indre markeds styrke ved at fremme investeringer i nettonulteknologier og de tilhørende forsyningskæder. Disse teknologier er nødvendige for at nå målene i medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (7), bidrage til modstandsdygtigheden og konkurrenceevnen i Unionens industri og muliggøre dekarbonisering af økonomiske sektorer, lige fra energiforsyning og transport til bygninger og fremstillingsvirksomhed i Unionen. En robust nettonulindustri i Unionen vil kunne yde et væsentligt bidrag til effektivt at nå Unionens klima- og energimål og til at støtte opnåelsen af andre mål for den europæiske grønne pagt, samtidig med at der fremmes et industrigrundlag og dermed skabes kvalitetsjob og bæredygtig vækst.

(6)

For at opfylde disse forpligtelser skal Unionen fremskynde sin omstilling til en nettonuløkonomi, herunder ved at øge andelen af ren energi i sit energimiks samt ved at øge energieffektiviteten og andelen af vedvarende energikilder. Dette vil bidrage til at nå Unionens mål, der er fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder for 2030, som er Kommissionens bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i Göteborg i 2017 (»søjlen«).

(7)

De stigende energipriser i kølvandet på Ruslands uberettigede og ulovlige angrebskrig mod Ukraine affødte et stærkt incitament til at intensivere gennemførelsen af den europæiske grønne pagt og styrke modstandsdygtighed i energiunionen, der er reguleret ved forordning (EU) 2018/1999, ved at fremskynde omstillingen til ren energi og udfase afhængigheden af import af fossile brændstoffer fra Rusland. REPowerEU-planen, der findes i Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen«, spiller en nøglerolle med hensyn til at afhjælpe de problemer og forstyrrelser på det globale energimarked, som Ruslands invasion af Ukraine har forårsaget. Planen har til formål at fremskynde energiomstillingen i Unionen med henblik på at reducere Unionens gas- og elforbrug og fremme investeringer i udbredelsen af energieffektive og kulstoffattige løsninger.

(8)

For at nå Unionens klima- og energimål skal energieffektivitet prioriteres. Energibesparelser er den billigste, sikreste og reneste måde at nå disse mål på. »Energieffektivitet først« er et overordnet princip for Unionens energipolitik og er vigtigt i både dens praktiske anvendelse i forbindelse med politiske beslutninger og investeringsbeslutninger. Det er derfor afgørende at udvide Unionens kapacitet til at fremstille energieffektive teknologier såsom varmepumper, fjernvarme og fjernkøling og intelligente forsyningsnetteknologier, der hjælper Unionen med at mindske og begrænse sit energiforbrug.

(9)

Unionens dekarboniseringsmål, energiforsyningssikkerhed, digitalisering af energisystemet og elektrificering af efterspørgslen, f.eks. med hensyn til mobilitet og behovet for flere og hurtigere ladestandere, kræver en massiv udbygning af forsyningsnettene i Unionen, både med hensyn til transmissions- og distributionsnettene. For transmissionsnettenes vedkommende er der behov for systemer med højspændingsjævnstrøm, bl.a. for at forbinde vedvarende offshoreenergi, mens sammenkobling af elleverandører og forvaltning af fleksibilitet på efterspørgselssiden for distributionsnettenes vedkommende er afhængigt af investeringer i innovative elforsyningsnetteknologier, såsom elkøretøjer med intelligent og hurtig opladning, energieffektiv automatisering og intelligent styring til bygninger og industri, avanceret målerinfrastruktur samt energistyringssystemer i hjemmet. Elforsyningsnettet skal interagere med mange aktører eller enheder på et detaljeret niveau af observerbarhed og dermed tilgængelighed af data for at muliggøre fleksibilitet, intelligent opladning, intelligente bygninger med intelligente elforsyningsnet og mindre fleksibilitetsydelser, hvilket gør det muligt at dække efterspørgslen fra forbrugerne og at øge udbredelsen af vedvarende energi. Sammenkobling af nettonulteknologier med Unionens net kræver en betydelig udvidelse af fremstillingskapaciteten for elforsyningsnet til eksempelvis land- og søkabler, fordelingsanlæg og transformere.

(10)

En yderligere politisk indsats er derfor nødvendig, for at Unionen kan have et stærkt potentiale for hurtig opskalering af fremstillingskapaciteten for at støtte opnåelsen af Unionens klimamål for 2030 ved at forbedre markedsvilkårene for de teknologier, der er kommercielt tilgængelige, samt forsyningssikkerheden for nettonulteknologier og de tilhørende forsyningskæder, mindske markedsfragmenteringen og sikre eller styrke den overordnede modstandsdygtighed og konkurrenceevne i Unionens energisystem. Dette indbefatter adgang til en sikker og bæredygtig kilde til førsteklasses brændstoffer som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1214 (8).

(11)

Denne forordning bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (9) ved at fokusere på fremstillingen af nettonulteknologier for så vidt angår de slutprodukter, specifikke komponenter og specifikke maskiner, der primært anvendes til at producere dem. Forordning (EU) 2024/1252 fokuserer i stedet på leverandørleddet i forsyningskæden, navnlig kritiske råstoffer og deres indvinding, forarbejdning og genvinding. De teknologier er uundværlige for en lang række strategiske sektorer, herunder nettonulteknologiindustrier, den digitale industri samt luft- og rumfartssektoren og forsvarssektoren. Ved at følge samme logik om at fremme en business case, opgradere og tilvejebringe tilstrækkelige færdigheder og støtte investeringer supplerer nærværende forordning og forordning (EU) 2024/1252 hinanden med henblik på at skabe synergier af reguleringsmæssig støtte i hele forsyningskæden for fremstilling af nettonulteknologi i Unionen. Nærværende forordning omfatter også forarbejdede materialer, som er en væsentlig komponent i nettonulteknologier, med undtagelse af kritiske råstoffer, der er omfattet af forordning (EU) 2024/1252.

(12)

Slutprodukter og specifikke komponenter, der er væsentlige for produktion af nettonulteknologier, bør være opført i et bilag på en ikkeudtømmende måde. Disse omfatter slutprodukter og deres komponenter, som fremstilles og handles af en virksomhed, herunder forarbejdet materiale, men ikke råstoffer, der er omfattet af forordning (EU) 2024/1252. Formålet med bilaget er så vidt muligt at identificere slutprodukter og specifikke komponenter, der er væsentlige for produktion af nettonulteknologier og derfor med rimelighed kan anses for altid primært at blive anvendt til alle de nettonulteknologier, der er opført i nærværende forordning. Specifikke komponenter og specifikke maskiner, der ikke er omfattet af bilaget, kan stadig være omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, hvis projektiværksætteren på grundlag af dokumentation forelagt for en national kompetent myndighed, f.eks. via markedsundersøgelser eller afsætningsaftaler, kan påvise, at de specifikke komponenter eller specifikke maskiner primært anvendes til produktion af nettonulteknologier, med undtagelse af kritiske råstoffer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2024/1252.

(13)

Visse specifikke komponenter i forsyningskæden for nettonulteknologier produceres gennem energiintensive produktionsprocesser, dvs. i sektorerne for stål, aluminium, nonferrometaller, basiskemikalier, cement, kalk, glas, keramik, gødning samt papirmasse og papir. Mange af disse processer er kendetegnet ved en høj energi- og CO2-intensitet, hvilket normalt gør det vanskeligt at reducere deres CO2-emissioner. Samtidig kræver forordning (EU) 2021/1119 hurtig dekarbonisering af Unionens økonomi. I lyset af, at energiintensive industrier tegnede sig for 17 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen i 2019, er dekarboniseringen heraf absolut nødvendig for at opnå klimaneutralitet i Unionen. Det betyder, at forsyningssikkerheden i Unionen for så vidt angår specifikke komponenter, der anvendes til nettonulteknologier, også afhænger af en intensivering af dekarboniseringsindsatsen i energiintensive industrier. Energiintensive industrianlæg er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, hvis de relevante anlæg producerer specifikke komponenter, der primært anvendes i nettonulteknologier. På grund af behovet for at dekarbonisere disse sektorer som helhed og for at sikre tilgængeligheden af specifikke komponenter, som produceres af dem og anvendes i forsyningskæderne for nettonulteknologi, bør nærværende forordning i modsætning til andre projekter til fremstilling af nettonulteknologi, som nærværende forordning finder anvendelse på, også finde anvendelse på projekter i energiintensive industrier, der producerer specifikke komponenter, som anvendes, men ikke udelukkende anvendes, i forsyningskæderne for nettonulteknologier. Medtagelsen af sådanne anlæg, hvor det er vanskeligt at reducere emissionerne, i nærværende forordnings anvendelsesområde bør være betinget af, at et projekt, der omfatter opførelse eller omstilling af et sådant anlæg, fører til en betydelig reduktion af CO2-emissionerne hidrørende fra produktionsaktiviteterne. Støtte til disse sektorer på en målrettet måde i henhold til nærværende forordning bidrager til at sikre adgang til en bæredygtig levering af nettonulteknologier på det indre marked, øger investeringssikkerheden og skaber et ønske på efterspørgselssiden om transformative nettonulteknologier og nettonuldekarboniseringsteknologier.

(14)

Listen over nettonulteknologier indeholder de teknologier, der er afgørende for Unionens dekarboniseringsmål og for at forbedre det indre markeds funktion. Listen omfatter teknologier, som ikke alle medlemsstater accepterer som en kilde til ren og sikker energi. Det er i overensstemmelse med deres ret til at træffe egne valg mellem forskellige energikilder og fastlægge den generelle struktur for deres energiforsyning samt deres industripolitik. For at beskytte disse rettigheder berører listen over nettonulteknologier ikke tildelingen af midler inden for den nuværende flerårige finansielle ramme for 2021-2027, navnlig med hensyn til kriterierne for energiteknologiers støtteberettigelse til og tildeling af EU-midler, herunder energiteknologier, der finansieres gennem kvoter under emissionshandelssystemet (ETS) eller støtte fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). En medlemsstat bør heller ikke være forpligtet til at anerkende projekter, der støtter en forsyningskæde for en teknologi, som den ikke accepterer som en del af sit energimiks, som strategiske projekter.

(15)

For at sikre modstandsdygtighed i Unionens fremtidige energisystem bør denne opskalering gennemføres i hele forsyningskæden for de pågældende teknologier i fuld overensstemmelse og komplementaritet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 og (EU) 2023/1781 (10).

(16)

For at løse problemerne med forsyningssikkerhed og samtidig bidrage til at styrke modstandsdygtigheden i Unionens energisystem og dekarboniserings- og moderniseringsindsatsen er det nødvendigt at udvide Unionens kapacitet til at fremstille nettonulteknologi. Unionen skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for producenter af solcelleteknologier giver dem mulighed for at øge deres konkurrencemæssige forspring og forbedre den fremtidige forsyningssikkerhed ved at sigte mod senest i 2030 at opnå en operationel kapacitet til at fremstille solceller modsvarende mindst 30 gigawatt (GW) i hele værdikæden for solenergi i overensstemmelse med de mål, der er opstillet af den europæiske alliance for solcelleindustrien, og som støttes under Unionens solenergistrategi fastlagt ved Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022. Unionen skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for producenter af teknologier til vindkraft og varmepumper giver dem mulighed for at konsolidere deres konkurrencemæssige forspring og fastholde eller udvide deres nuværende markedsandele i løbet af 2020'erne i overensstemmelse med Unionens fremskrivninger af udbredelsen af de teknologier, der opfylder Unionens energi- og klimamål for 2030. Dette modsvarer en EU-kapacitet til at fremstille vindkraft på mindst 36 GW og en kapacitet til at fremstille varmepumper på mindst 31 GW i 2030. Unionens producenter af batterier og elektrolysatorer skal have en lovgivningsmæssig ramme, der giver dem mulighed for at konsolidere deres teknologiske førerposition og aktivt påvirke udviklingen på disse markeder. For batteriteknologiers vedkommende vil det bidrage til at nå målene for den europæiske batterialliance og sigte mod, at næsten 90 % af Unionens årlige batteriefterspørgsel dækkes af Unionens batteriproducenter, hvilket er ensbetydende med en fremstillingskapacitet i Unionen på mindst 550 GWh i 2030. Unionens producenter af elektrolysatorer forventes ifølge REPowerEU-planen at producere 10 mio. ton vedvarende brint, mens der forventes at skulle importeres op til 10 mio. ton vedvarende brint i 2030. For at sikre, at Unionens teknologiske førerposition omsættes til en førerposition på markedet — som støttes i fælleserklæringen om elektrolysatorer, der blev afgivet af Kommissionen og den europæiske alliance for ren brint — bør Unionens producenter af elektrolysatorer gives mulighed for at udvide deres kapacitet yderligere, således at den samlede kapacitet i de elektrolysatorer, der allerede er i drift, når op på mindst 100 GW brint i 2030. REPowerEU-planen fastsætter desuden et mål om at øge bæredygtig produktion af biomethan til 35 mia. m3 inden 2030. Da forsyningskæden for biomethan i vid udstrækning er hjemmehørende i Europa i dag, bidrager biomethan allerede til Unionens modstandsdygtighed og bør fremmes yderligere. Unionens producenter af fly- og skibsbrændstoffer skal videreudvikle, producere og opskalere bæredygtige alternative brændstoffer for at bidrage væsentligt til reduktionen af transportsektorens drivhusgasemissioner med 90 % i 2050 samt opfylde forpligtelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2405 (11) og (EU) 2023/1805 (12). Den reduktion støttes også kraftigt af den industrielle alliance vedrørende værdikæden for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Unionen skal sikre, at de lovgivningsmæssige rammer og støtterammen for producenter af teknologier til bæredygtige alternative fly- og skibsbrændstoffer giver dem mulighed for at øge deres produktionskapacitet i hele værdikæden for brændstoffer, fra indsamling og levering af råstoffer til blanding, herunder konverterings- og raffineringskapacitet.

(17)

Når disse mål betragtes under ét, og under hensyntagen til visse elementer i forsyningskæden, f.eks. vekselrettere eller solceller, halvlederskiver og halvlederstænger til solcelleenergi eller katoder og anoder til batterier, er Unionens fremstillingskapacitet lav. For at mindske importafhængighed og sårbarheder og sikre, at Unionens klima- og energimål opfyldes, bør der fastsættes et overordnet benchmark for kapaciteten til at fremstille nettonulteknologiprodukter i Unionen, samtidig med at der tilstræbes et lignende benchmark for nettonulteknologier. Unionens årlige kapacitet til at fremstille nettonulteknologier bør sigte mod i 2030 at nærme sig eller nå op på et samlet årligt fremstillingsbenchmark på mindst 40 % af det årlige implementeringsbehov for nettonulteknologier betragtet som helhed.

(18)

Samtidig vil nettonulteknologiprodukter styrke Unionens modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed inden for ren energi. En pålidelig forsyning af ren energi er en forudsætning for økonomisk udvikling og for den offentlige orden og sikkerhed. Nettonulteknologiprodukter vil også medføre fordele for andre strategisk vigtige økonomiske sektorer, såsom landbrug og fødevareproduktion, ved at sikre adgangen til ren energi og maskiner til konkurrencedygtige priser og dermed bidrage til Unionens fødevaresikring på bæredygtig vis og til et voksende afsætningsmarked for biobaserede alternativer gennem den cirkulære økonomi. På samme måde vil opnåelsen af Unionens klimaambitioner føre til både økonomisk vækst og social velfærd.

(19)

Det globale marked for centrale masseproducerede rene energiteknologier vil have en værdi på ca. 650 mia. USD om året i 2030, hvilket er over tre gange mere end i dag. På verdensplan vokser nettonulindustrien med stigende hastighed. Unionens industri kan kun levere velstand til borgerne, hvis den er konkurrencedygtig på og åben over for det globale marked. En nettonulteknologisektor i Unionen, der er konkurrencedygtig på verdensplan, vil støtte udviklingen af en stærk kapacitet i Unionen til at fremstille nettonulteknologier. Desuden vil Unionens industrier, der er konkurrencedygtige på verdensplan i segmenter af forsyningskæderne for nettonulteknologi, bidrage til den overordnede modstandsdygtighed i Unionens forsyningskæder for nettonulteknologi og øge Unionens adgang til nettonulteknologier.

(20)

Fremstillingen af nettonulteknologier er afhængig af komplekse og globalt sammenhængende værdikæder. For at bevare konkurrenceevnen og mindske den nuværende strategiske afhængighed af import af nettonulteknologiprodukter og de tilhørende forsyningskæder og samtidig undgå, at nye afhængigheder opstår, er Unionen nødt til fortsat at styrke nettonulteknologiers industrigrundlag og blive mere konkurrencedygtig og åben overfor innovation. Sammen med andre foranstaltninger til at styrke Unionens konkurrenceevne bør foranstaltninger til at øge fremstillingskapaciteten i Unionen også sikre, at Unionen kan spille en fremtrædende rolle i strategiske dele af den globale værdikæde, herunder i forbindelse med slutprodukter, for at sikre den grad af forsyningssikkerhed, som Unionen har behov for for at nå sine klima- og energimål. Derfor bør der fastsættes endnu et overordnet benchmark. Unionens kapacitet til at fremstille nettonulteknologier bør sigte mod at opnå en øget andel af verdensproduktionen med henblik på at nå op på 15 % af verdensproduktionen i værdi senest i 2040 på grundlag af overvågningen som fastsat i denne forordning. Dette andet benchmark bør ikke finde anvendelse, hvis Unionens øgede fremstillingskapacitet vil være betydeligt højere end Unionens implementeringsbehov for de tilsvarende teknologier, der er nødvendige for at nå Unionens klima- og energimål.

(21)

For at projekter til fremstilling af nettonulteknologi, herunder strategiske nettonulprojekter, hurtigst muligt kan udbredes eller udbygges for at sikre Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologier, er det magtpåliggende at sikre effektivitet inden for planlægnings- og investeringssikkerhed ved at begrænse den administrative byrde for projektiværksætterne til et minimum. Af denne grund bør medlemsstaternes godkendelsesprocedurer for projekter til fremstilling af nettonulteknologi, herunder strategiske nettonulprojekter, strømlines, samtidig med at det sikres, at sådanne projekter er sikre, forsvarlige og miljømæssigt bæredygtige og opfylder miljømæssige, sociale og sikkerhedsmæssige krav. Unionens miljøret fastsætter fælles betingelser for sagsbehandlingen og indholdet i de nationale godkendelsesprocedurer og sikrer dermed et højt miljøbeskyttelsesniveau. Tildeling af status som strategisk nettonulprojekt bør ikke berøre eventuelle gældende godkendelsesbetingelser for de pågældende projekter, herunder dem, der er fastsat i direktiv 2000/60/EF (13), 2004/35/EF (14), 2010/75/EU (15), 2011/92/EU (16) og 2012/18/EU (17) samt Rådets direktiv 92/43/EØF (18).

(22)

Medlemsstaterne bør i lyset af deres forvaltningsstruktur kunne vælge, om de vil oprette eller udpege deres centrale kontaktpunkter på lokalt, regionalt eller nationalt plan eller på ethvert andet relevant administrativt plan. Desuden bør de relevante kompetente myndigheder specificere og formidle til det centrale kontaktpunkt kravene til og omfanget af de oplysninger, som projektiværksætteren anmoder om, inden godkendelsesproceduren påbegyndes. Det centrale kontaktpunkt bør være ansvarligt for at formidle disse oplysninger til projektiværksætteren. Det centrale kontaktpunkt bør i sin egenskab af koordinator lette formidlingen af oplysninger til de kompetente myndigheder, navnlig for at undgå overlapning af anmodninger i forbindelse med godkendelsesprocedurer. Sådanne anmodninger kan omfatte undersøgelser, godkendelser eller tilladelser.

(23)

For at mindske kompleksiteten og højne effektiviteten og gennemsigtigheden i godkendelsesproceduren bør projektiværksættere, der har ansvar for projekter til fremstilling af nettonulteknologi, herunder strategiske nettonulprojekter, kunne interagere med et centralt kontaktpunkt, som er ansvarligt for at lette og koordinere hele godkendelsesproceduren. Med henblik herpå bør medlemsstaterne oprette eller udpege et eller flere centrale kontaktpunkter, samtidig med at det sikres, at projektiværksættere kun skal interagere med et enkelt centralt kontaktpunkt. Det bør være op til medlemsstaterne at beslutte, om et centralt kontaktpunkt også er en myndighed, der træffer afgørelser om godkendelser. For at sikre, at de centrale kontaktpunkter kan varetage deres ansvar effektivt, bør medlemsstaterne forsyne dem samt enhver myndighed, der er involveret i godkendelsesproceduren, med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer.

(24)

For at give virksomheder og projektiværksættere, også i forbindelse med grænseoverskridende projekter, mulighed for direkte at nyde godt af fordelene ved det indre marked uden at blive pålagt en unødvendig yderligere administrativ byrde fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 (19), hvorved den fælles digitale portal blev oprettet, generelle regler for online levering af oplysninger, procedurer og bistandstjenester, der er relevante for det indre markeds funktion. De oplysninger, der skal indsendes til alle relevante myndigheder gennem det pågældende centrale kontaktpunkt som led i godkendelsesproceduren i henhold til nærværende forordning, er omfattet af bilag I til forordning (EU) 2018/1724, og de tilhørende procedurer er medtaget i bilag II til nævnte forordning for at sikre, at projektiværksætterne fuldt ud kan benytte sig af onlineprocedurer og det tekniske engangssystems tjenester. Centrale kontaktpunkter, der er oprettet eller udpeget i henhold til nærværende forordning, er opført på listen over bistands- og problemløsningstjenester i bilag III til forordning (EU) 2018/1724.

(25)

Projekter til fremstilling af nettonulteknologi gennemgår langsommelige og komplekse godkendelsesprocedurer, som kan vare mellem to og syv år, afhængigt af medlemsstatens teknologi og værdikædesegment. I betragtning af omfanget af de nødvendige investeringer, navnlig for gigafabrikprojekter, som er nødvendige for at opnå de ønskede stordriftsfordele, skaber mangelfulde godkendelsesprocedurer en yderligere og ofte skadelig hindring for at udvide Unionens kapacitet til at fremstille nettonulteknologi. For at give projektiværksætterne og andre investorer den sikkerhed og klarhed, der er nødvendig for at øge antallet af projekter til fremstilling af nettonulteknologi, bør medlemsstaterne sikre, at procedurerne for godkendelse af sådanne projekter ikke overskrider de fastsatte tidsfrister. For strategiske nettonulprojekter bør godkendelsesproceduren ikke vare længere end 12 måneder for anlæg med en årlig produktion på 1 GW eller derover, ni måneder for anlæg med en årlig produktion på under 1 GW eller 18 måneder for alle nødvendige tilladelser til at drive en strategisk CO2-lagringslokalitet og udvikling af tilhørende CO2-opsamlings- og CO2-transportprojekter. For projekter til fremstilling af nettonulteknologi bør godkendelsesproceduren ikke vare længere end 18 måneder for anlæg med en årlig produktion på 1 GW eller derover og 12 måneder for anlæg med en årlig produktion på under 1 GW. For nettonulteknologier, for hvilke GW-tallet ikke er relevant, såsom forsyningsnetteknologier og teknologier til CO2-opsamling og -lagring (CCS) eller til CO2-transport og -anvendelse, bør de øvre grænser for disse frister finde anvendelse. Det første trin i miljøkonsekvensvurderingen i henhold til direktiv 2011/92/EU, som består af udfærdigelse af en miljøkonsekvensvurderingsrapport, udføres imidlertid ofte primært af projektiværksætteren. Dette trin bør derfor ikke integreres i de tidsfrister, som medlemsstaterne er bundet af som omhandlet i godkendelsesproceduren. Med henblik herpå bør det centrale kontaktpunkt meddele den dato, hvor projektiværksætteren skal forelægge miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og en eventuel periode mellem den meddelte dato og den faktiske forelæggelse af rapporten bør ikke medregnes i tidsfristen. Det samme princip bør gælde, når det centrale kontaktpunkt efter de krævede høringer underretter projektiværksætteren om muligheden for at fremlægge yderligere oplysninger med henblik på at færdiggøre miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Medlemsstaterne bør i helt særlige tilfælde, der vedrører det foreslåede projekts art, kompleksitet, gennemførelsessted eller omfang, kunne forlænge tidsfristerne. Sådanne helt særlige tilfælde kan omfatte uforudsete omstændigheder, der udløser behov for at supplere eller færdiggøre miljøvurderinger i forbindelse med projektet, eller forsinkelser som følge af ekspropriationsprocesser, hvis sådanne er nødvendige.

(26)

Visse specifikke projekter til fremstilling af nettonulteknologi kan blive anerkendt som strategiske nettonulprojekter. De medfører yderligere fordele, navnlig med hensyn til mindskelse af Unionens afhængighed eller virkeliggørelse af energiunionen og opfyldelse af klimamålene. Projekter til fremstilling af nettonulteknologi kan bidrage til at styrke Unionens teknologiske og industrielle modstandsdygtighed ved at øge fremstillingskapaciteten for et centralt segment i en forsyningskæde. Navnlig gør tilføjelsen af fremstillingskapacitet for sektorer, for hvilke Unionens fremstillingskapacitet udgør en betydelig andel af verdensproduktionen, og som spiller en afgørende rolle i Unionens modstandsdygtighed, det muligt at styrke Unionens position i den globale forsyningskæde til fremstilling af nettonulteknologi og bidrager til at tackle problemer vedrørende importsårbarhed. Desuden kan disse projekter medføre yderligere fordele med hensyn til færdighedsudvikling og konkurrenceevne samt støtte Unionens dekarboniseringsmål ved at gennemføre cirkulær og bæredygtig fremstillingspraksis. I lyset af alle sådanne yderligere fordele, bør disse projekter udvælges som strategiske projekter af medlemsstaterne og bør drage fordel af en ramme, der gør det muligt at gennemføre dem hurtigere, navnlig gennem prioriteret status og kortere frister i godkendelsesproceduren. Projektiværksættere, der ønsker at få status som strategisk nettonulprojekt, skal formelt ansøge den relevante medlemsstat om en sådan status i overensstemmelse med de ansøgnings- og anerkendelseskriterier, der er fastsat i denne forordning.

(27)

De miljøvurderinger og -tilladelser, der kræves i henhold til EU-retten — bl.a. vedrørende virkningerne for vand, jord, luft, økosystemer, levesteder, biodiversitet og fugle — udgør en integreret del af godkendelsesproceduren for projekter til fremstilling af nettonulteknologi og er en vigtig sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at negative miljøvirkninger forebygges eller minimeres. For at sikre, at godkendelsesprocedurerne for projekter til fremstilling af nettonulteknologi er forudsigelige og rettidige, bør det imidlertid tilstræbes at udnytte ethvert potentiale for at strømline de påkrævede vurderinger og tilladelser uden at sænke miljøbeskyttelsesniveauet. I den forbindelse bør de nødvendige vurderinger samles i én pakke for at undgå unødvendig overlapning, og projektiværksætterne og de ansvarlige myndigheder bør udtrykkeligt komme overens om, hvad der indgår i vurderingerne i pakken, inden de foretages, for at undgå unødvendig opfølgning.

(28)

Konflikter om arealanvendelse kan skabe hindringer for udbredelsen af projekter til fremstilling af nettonulteknologi. Veludformede planer, herunder fysisk planlægning og arealudlæg, bør indeholde overvejelser om, hvorvidt der skal indføres mulige projekter til fremstilling af nettonulteknologi, samtidig med at der tages hensyn til resultaterne af offentlige høringer og potentielle miljøvirkninger. Disse planer har potentiale til at bidrage til en afvejning af samfundsinteresser og fællesressourcer, mindsker risikoen for konflikter og fremskynder en bæredygtig udbredelse af projekter til fremstilling af nettonulteknologi i Unionen. De relevante nationale, regionale og lokale myndigheder bør derfor opfordres til, hvor det er relevant, at medtage bestemmelser for projekter til fremstilling af nettonulteknologi, herunder strategiske nettonulprojekter, når de udarbejder planer.

(29)

Klyngedannelse af industriaktiviteter rettet mod industriel symbiose kan minimere miljøpåvirkningerne af aktiviteterne og sikre de involverede industrielle aktører effektivitetsgevinster. Klynger kan yde et betydeligt bidrag til at nå målene i denne forordning. I den henseende fremmer denne forordning udviklingen af nettonulaccelerationszoner (»accelerationszoner«). Formålene med accelerationszoner er at skabe klynger med nettonulindustriaktiviteter for at øge Unionens tiltrækningskraft som lokalitet for fremstillingsaktiviteter og yderligere strømline de administrative procedurer for etablering af nettonulfremstillingskapaciteter. Accelerationszoner bør være begrænsede med hensyn til geografisk og teknologisk anvendelsesområde for at fremme industriel symbiose. Ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet bør medlemsstaterne tage hensyn til behovet for at fremme flere anvendelser af de kortlagte områder med henblik på at sikre udbygning, genindustrialisering eller etablering af Unionens industriklynger for nettonulteknologi og tilgængeligheden af relevant transport- og netinfrastruktur, lagring og andre fleksibilitetsværktøjer. Oprettelsen af accelerationszoner bør svare til enhver planlagt eller eksisterende projektpipeline og potentialet for at få adgang til eller tilrettelægge uddannelsesmuligheder for at sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Accelerationszoner bør udpeges af medlemsstaterne, og hver udpegelse bør ledsages af en plan med konkrete nationale foranstaltninger til at gøre accelerationszonen mere attraktiv som lokalitet for fremstillingsaktiviteter. Accelerationszoner bør navnlig anvendes som et redskab til at styrke nettonulindustriaktiviteter i regioner under hensyntagen til den retfærdige omstilling og dens mål, navnlig i kulregioner under omstilling.

(30)

Medlemsstaterne bør kunne udpege og støtte accelerationszonerne. Ved udpegelsen af en accelerationszone bør medlemsstaterne udarbejde en plan, som specificerer, hvilken nettonulfremstillingsaktivitet der vil blive dækket af accelerationszonen (»planen«). Medlemsstaterne bør også gennemføre miljøkonsekvensvurderinger som krævet for de nettonulfremstillingsaktiviteter, der skal foregå i accelerationszonen. Sådanne konsekvensvurderinger begrænser i væsentlig grad behovet for, at virksomhederne skal foretage disse vurderinger for at opnå tilladelser til nettonulfremstillingsaktiviteter inden for accelerationszonen. Planen bør indeholde resultaterne af miljøkonsekvensvurderingerne samt de nationale foranstaltninger, der skal træffes for at minimere eller afbøde eventuelle negative miljøpåvirkninger. Planen bør også omfatte konkrete nationale foranstaltninger til støtte for industriaktiviteter inden for accelerationszonen. Disse foranstaltninger bør omfatte foranstaltninger til investeringer i eller til udløsning af investeringer i energi- og transportinfrastruktur samt digital infrastruktur og foranstaltninger til reduktion af driftsudgifterne for industrien i accelerationszonen såsom differencekontrakter for energipriser. Andre foranstaltninger, der skal overvejes, omfatter foranstaltninger til styrkelse af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, oprettelse af et innovationscentrum i accelerationszonen og tiltrækning af nystartede virksomheder til accelerationszonen. Med henblik på at skabe investeringssikkerhed for Unionens industri bør planen også angive varigheden af støtteforanstaltningerne.

(31)

Medlemsstaterne opfordres til at udpege accelerationszoner i mindre udviklede regioner og overgangsregioner samt i støtteberettigede områder. Investeringer med henblik på at oprette accelerationszoner, udstyre dem med passende infrastruktur, omdanne byomdannelsesområder og udvikle lokale færdigheder kan drage fordel af offentlig finansiel støtte, herunder gennem fonde under delt forvaltning, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 (20), Fonden for Retfærdig Omstilling, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (21), og Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (22). I overensstemmelse med reglerne for hver fond og efter de relevante forvaltningsmyndigheders skøn kan disse investeringer modtage de højest mulige medfinansieringssatser, som hver fond tillader.

(32)

I betragtning af den rolle, som accelerationszoner spiller med hensyn til at aggregere og samle ressourcer, der er relevante for Unionens åbne strategiske autonomi, og deres bidrag til Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologier samt den grønne og den digitale omstilling, bør de relevante godkendelsesmyndigheder anse accelerationszoner for at være af samfundsinteresse. Denne foranstaltning består i indførelsen af en bestemmelse, der præciserer, at projekter i accelerationszoner er af samfundsinteresse med henblik på den relevante EU-miljølovgivning. Disse projekter bør ikke have store negative virkninger på miljøet, som ikke kan afbødes eller kompenseres. På grundlag af en forudgående vurdering kan den relevante godkendelsesmyndighed konkludere, at den samfundsinteresse, som projekterne i en accelerationszone repræsenterer, vejer tungere end samfundsinteressen ved natur- og miljøbeskyttelse, og at projekterne derfor kan godkendes, forudsat at alle relevante betingelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, direktiv 2009/147/EF (23), og direktiv 92/43/EØF og lovgivningsmæssige EU-retsakter om naturgenopretning er opfyldt.

(33)

De nationale godkendelsesprocedurers uforudsigelighed, kompleksitet og undertiden langsommelige behandlingstid underminerer den investeringssikkerhed, der er nødvendig for effektivt at kunne udvikle projekter til fremstilling af nettonulteknologi, herunder strategiske nettonulprojekter. For at sikre og fremskynde den effektive gennemførelse af sådanne projekter bør medlemsstaterne derfor anvende strømlinede og effektive godkendelsesprocedurer. Medlemsstaterne bør endvidere overveje politikinnovation på området. Desuden bør strategiske nettonulprojekter betragtes som presserende på nationalt plan og derfor tildeles en prioriteret status, for så vidt og i det omfang national ret indeholder bestemmelser om en sådan hastebehandling i alle sagsanlæg og tvistbilæggelsesprocedurer, der vedrører disse projekter, samtidig med at retten til forsvar garanteres, hvis og i det omfang national ret indeholder bestemmelser om en sådan hastebehandling. Dette bør ske, uden at det forhindrer de kompetente myndigheder i at strømline deres godkendelsesprocedurer for bl.a. andre projekter til fremstilling af nettonulteknologi, som ikke er strategiske nettonulprojekter.

(34)

For at nå målene for 2030 er der behov for et særligt fokus på strategiske nettonulprojekter, også i betragtning af deres betydelige bidrag på vejen hen imod nettonul-CO2-emissioner inden 2050. Disse projekter spiller en nøglerolle i Unionens åbne strategiske autonomi og sikrer, at borgerne har adgang til ren, prismæssigt overkommelig og sikker energi. I betragtning af den rolle, som disse projekter spiller, bør de have endnu mere strømlinede og effektive godkendelsesprocedurer, tildeles status af størst mulig national betydning i henhold til national ret og få adgang til ekstra støtte til at tiltrække investeringer, samtidig med at de stadig opfylder Unionens forpligtelser og internationale forpligtelser i henhold til direktiv 2009/147/EF, 92/43/EØF, lovgivningsmæssige EU-retsakter om naturgenopretning og De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev undertegnet den 25. juni 1998 i Århus, samt gældende forpligtelser inden for social- og arbejdsmarkedsret i henhold til EU-retten eller national ret.

(35)

I betragtning af deres rolle med hensyn til at sikre Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologier og deres bidrag til Unionens åbne strategiske autonomi og den grønne og den digitale omstilling bør den relevante godkendelsesmyndighed anse strategiske nettonulprojekter for at være af samfundsinteresse. En godkendelsesmyndighed kan på grundlag af sin vurdering af det enkelte projekt konkludere, at et givet projekts samfundsinteresse vejer tungere end samfundsinteressen ved natur- og miljøbeskyttelse, og at projektet derfor kan godkendes, forudsat at alle relevante betingelser i direktiv 2000/60/EF, 2009/147/EF eller 92/43/EØF, eller i lovgivningsmæssige EU-retsakter om naturgenopretning er opfyldt.

(36)

Det er også nødvendigt at fastsætte foranstaltninger til at nå Unionens mål på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 og derved støtte dekarboniseringen af Unionens industrier og bekæmpe klimaændringer.

(37)

I 2020 vedtog Kommissionen en EU-strategi for integration af energisystemet. Strategien indeholder en vision for, hvordan omstillingen til et mere integreret energisystem, der fremmer en klimaneutral økonomi med de lavest mulige omkostninger i alle sektorer, kan fremskyndes. Den bygger på tre komplementære og gensidigt forstærkende principper: for det første et mere »cirkulært« energisystem centreret omkring energieffektivitet, for det andet en større direkte elektrificering af slutbrugersektorerne og for det tredje anvendelse af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, herunder brint. Overvejelserne om energisystemintegration vedrører løsninger til fuld integration af al elektricitet, der produceres af elkraftværker fra vedvarende energikilder, i det bredere energisystem. Dette omfatter, at der indføres tekniske løsninger, som gør det muligt at integrere overskydende elektricitet, der produceres af elkraftværker fra vedvarende energikilder, bl.a. gennem lagring og ved at udvide planlagte fossilfrie energikilder i forsyningsnettet, i elektricitetens forskellige former og efterspørgselsstyring.

(38)

CCS er en teknologi, der vil bidrage til at afbøde klimaændringerne. Metoden består i opsamling af CO2 fra industrianlæg, transport heraf til en lagringslokalitet og injektion i en egnet underjordisk geologisk formation med henblik på permanent lagring.

(39)

Der mangler koordinering inden for udvikling af løsninger til CCS til industrien. På den ene side er der alvorlig risiko for, at de industrivirksomheder, der investerer i opsamling af udledt CO2, ikke kan få adgang til godkendte geologiske lagringslokaliteter, til trods for at ETS gennem CO2-prissignalet gør sådanne investeringer økonomisk rentable. På den anden side skal investorer i potentielle nye CO2-lagringslokaliteter afholde startomkostninger til at udse, udvikle og vurdere dem, inden investorerne kan ansøge om en forskriftsmæssig lagringstilladelse. Gennemsigtighed i forbindelse med potentiel CO2-lagringskapacitet med hensyn til de udsete steders geologiske egnethed og alle de foreliggende geologiske data, herunder rådata og modeldata, navnlig fra prospektering af kulbrinteproduktionsanlæg, kan hjælpe markedsaktørerne med at planlægge deres investeringer. Medlemsstaterne bør under hensyntagen til fortrolighed, national sikkerhed og forretningsmæssige interesser samt passende kompensation for data, der genereres og opbevares af den private sektor, gøre sådanne eksisterende data offentligt tilgængelige og regelmæssigt aflægge rapport set ud fra et fremadrettet perspektiv om alle fremskridt med hensyn til at udvikle CO2-lagringslokaliteter sammen med et skøn over de dermed forbundne behov for injektions- og lagringskapacitet med sigte på i fællesskab at nå det EU-dækkende mål for CO2-injektionskapacitet. Disse gennemsigtighedsforpligtelser berører ikke medlemsstaternes ret til at undlade at tillade eller til at begrænse udbredelsen af CO2-lagringskapacitet på deres område.

(40)

For at undgå strandede aktiver og sikre, at økonomisk rentabel injektionskapacitet fører til CO2-reduktioner, bør der opbygges en business case i hele værdikæden. Derfor skal der senest i 2030 etableres fuldstændige og individuelle CCS-værdikæder, herunder opsamling, transport og lagring, via effektive EU-politikker og nationale politikker med passende bestemmelser, der sikrer konkurrence og åben adgang.

(41)

Investeringer i CO2-opsamling bliver stadig mere økonomisk rentable, men et alvorligt flaskehalsproblem for investeringerne er manglen på CO2-lagringslokaliteter i Unionen, som understøtter de incitamenter, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (24). For at opskalere teknologien og udvide sin allerede førende fremstillingskapacitet er Unionen nødt til at opbygge en fremtidsorienteret beholdning af permanente geologiske CO2-lagringslokaliteter, som er tilladte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (25) samt CO2-transportinfrastrukturer. Ved at opstille et EU-mål på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 i overensstemmelse med det forventede kapacitetsbehov i 2030 og under hensyntagen til de virksomheder, der primært opererer i medlemsstater med meget begrænset lagringskapacitet som følge af retlige, geologiske, geografiske, tekniske eller markedsmæssige begrænsninger, kan de relevante sektorer koordinere deres investeringer i en europæisk nettonulværdikæde for transport og lagring af CO2, som industrier kan anvende til at dekarbonisere deres aktiviteter. Denne indledende udbredelse vil også understøtte den videre CO2-lagring i en tidshorisont frem til 2050. Ifølge Kommissionens skøn kan Unionen i 2050 blive nødt til at opsamle op til 550 mio. ton CO2 årligt for at nå nettonulmålet, herunder kulstoffjernelse. Dette helt nye mål for lagringskapacitet i industriel målestok vil reducere de risici, der er forbundet med at investere i opsamling af udledt CO2, som er et vigtigt redskab til at opnå klimaneutralitet. Når denne forordning er blevet indarbejdet i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, vil EU-målet på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 blive justeret i overensstemmelse hermed. For at sikre opfyldelsen af Unionens mål bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at lette og tilskynde til indførelsen af projekter inden for CCS. Sådanne foranstaltninger bør også omfatte foranstaltninger, der tilskynder udledere til at opfange emissioner, og investeringsstøtte til investorer med henblik på CO2-transportinfrastrukturer til transport af CO2 til lagringslokaliteterne.

(42)

Enhver international aftale vedrørende permanent lagring af CO2 fra Unionen i tredjelande bør indeholde tilsvarende betingelser for at sikre permanent forsvarlig og miljømæssigt sikker geologisk lagring af opsamlet CO2 og sikre, at lagring af CO2 fra Unionen ikke anvendes til at øge kulbrinteproduktion og svarer til en reel reduktion af emissionerne.

(43)

Ved at udpege CO2-lagringslokaliteter og tilhørende CO2-opsamlings- og CO2-infrastrukturprojekter, der bidrager til at nå Unionens mål for 2030, som værende strategiske nettonulprojekter, kan disse CO2-lagringslokaliteter udvikles og udbygges hurtigere, ligesom industriens stigende efterspørgsel efter lagringslokaliteter kan dirigeres hen imod de lagringslokaliteter, der er mest omkostningseffektive. Et stigende antal næsten udtømte gas- og oliefelter, som er ved at være udtjente, vil efterhånden kunne omdannes til sikre CO2-lagringslokaliteter. Olie- og gasindustrien har desuden bekræftet, at den er indstillet på at påbegynde en energiomstilling, og at den er i besiddelse af de aktiver, færdigheder og kundskaber, der skal til for at prospektere og udvikle flere nye lagringslokaliteter. For at Unionens mål på 50 mio. ton operationel CO2-injektionskapacitet årligt senest i 2030 skal kunne nås, er sektoren nødt til at forene kræfterne for at sikre, at udbuddet af CCS som en klimaløsning kan holde trit med efterspørgslen. For at sikre en rettidig, EU-dækkende og omkostningseffektiv udvikling af CO2-lagringslokaliteter i overensstemmelse med Unionens mål for injektionskapacitet bør koncessionshavere til olie- og gasudvinding i Unionen yde bidrag til at nå det mål pro rata ud fra deres kapacitet til at udvinde olie eller gas, samtidig med at de tilbyder fleksibilitet til at samarbejde og tage hensyn til andre bidrag fra tredjeparter. En værdikædetilgang bør fremmes ved hjælp af foranstaltninger, der træffes på både EU-plan og nationalt plan. Koncessionshavere til olie- og gasudvinding i Unionen bør derfor foretage de nødvendige investeringer og støtte udviklingen af levedygtige forretningsmodeller for hele kuldioxidværdikæden.

(44)

For at bidrage til Unionens mål for CO2-injektionskapacitet kan enheder, der er meddelt tilladelse, indgå aftaler med andre enheder om helt eller delvist at opfylde deres forpligtelse. Disse aftaler kan være en del af en joint venture-aftale, der etablerer en lagringslokalitet, eller kan gennemføres særskilt mellem parterne for at opfylde den forpligtede enheds bidrag. Hvis sådanne joint ventures er etableret inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, kan det relevante fælles CO2-lagringsprojekts fulde injektionskapacitet anvendes til at opfylde de øvrige enheders forpligtelser.

(45)

For at sikre, at lagringslokaliteter udvikles på sunde markedsvilkår, bør Kommissionen foretage en vurdering, der undersøger forholdet mellem den konkrete efterspørgsel efter injektionskapacitet fra CO2-opsamlingsprojekter og den vigtigste infrastruktur, der er nødvendig for transport af CO2, som er i gang eller efter planen skal være operationel senest i 2030, og forpligtelserne vedrørende lagringskapacitet i 2030.

(46)

Undtagelser fra forpligtelsen er et vigtigt redskab til at forhindre strandede aktiver under disse omstændigheder. For at anvende disse undtagelser effektivt bør medlemsstaterne og Kommissionen samarbejde fuldt ud med de relevante bemyndigede enheder om enhver vurdering af behovet for en undtagelse, navnlig i tilfælde, hvor en bemyndiget enhed gør opmærksom på behovet for en undtagelse. Hvis der på grundlag af Kommissionens vurdering ikke indrømmes nogen undtagelse, eller hvis den relevante medlemsstat ikke har anmodet om en undtagelse, vil Kommissionen og medlemsstaten med henblik på at nå Unionens mål for CO2-injektionskapacitet samarbejde med relevante bemyndigede enheder for at bidrage til at fjerne hindringer og barrierer og dermed lette opfyldelsen af forpligtelsen.

(47)

Det er afgørende med en yderligere politisk indsats for at sikre implementeringen af grænseoverskridende infrastrukturplanlægning. Tilgængelighed og konnektivitet af hele spektret af ordninger for transport af CO2 spiller en kritisk rolle for implementeringen af projekter for CCS og for CO2- opsamling og -anvendelse. Sådanne ordninger omfatter brug af skibe, pramme, tog og lastbiler samt faste faciliteter til tilslutning og anløb, til likvefaktion, stødpudelagre og konvertere til CO2 med henblik på dets videre transport gennem rørledning og med særlige transportformer.

(48)

Det bør være muligt for medlemsstaterne at danne eller yde støtte til dannelsen af enheder, der har til formål at skabe CO2-transportnet, herunder opførelse af infrastruktur eller levering af skibe eller andre transportmidler.

(49)

Opsamling, lagring og anvendelse af CO2 vil uundgåeligt være en del af Unionens dekarboniserede fremtid, herunder fjernelse. Der er behov for et velfungerende EU-dækkende marked for opsamlet CO2, CO2-injektionstjenester, CO2-transporttjenester og CO2-anvendelsesaktiviteter. Dette marked bør opfylde visse offentlige politikmål på den økonomisk mest fordelagtige måde. Et overordnet mål er en bæredygtig og omkostningseffektiv dekarbonisering af Unionens industri ved at sikre, at alle CO2-emissioner, der ikke kan reduceres med tekniske midler, eller hvor det ikke er økonomisk rentabelt at reducere disse emissioner, kan opsamles og enten lagres eller anvendes, så forsinkede emissioner undgås. Dette marked bør også garantere, at den geologiske lagring af opsamlet CO2 er sikker, bæredygtig og permanent, og at opsamlet CO2 er tilgængeligt for CO2-anvendelsesaktiviteter i overensstemmelse med Unionens klimamål. Et velfungerende CO2-marked bør også understøttes af et net af CO2-transportinfrastruktur med et minimalt miljøaftryk, der er tilgængeligt for markedsaktører på retfærdige, åbne og ikkediskriminerende vilkår. Markedet bør overholde Unionens miljøstandarder.

(50)

Anvendelse af opsamlet CO2 i visse produktionsprocesser kan lagre CO2 permanent eller bidrage til at mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer. Derfor bør alle enheder, der er involveret i værdikæden for CO2-injektionsaktiviteter fastsat i denne forordning, tilskyndes til at overveje, om den CO2, der skal lagres, kan lagres permanent i nye produkter eller kan støtte Unionens mål om at mindske sin afhængighed af fossile brændstoffer.

(51)

Unionen har været med til at opbygge et globalt økonomisk system baseret på åben, gennemsigtig og regelbaseret handel og har presset på for, at standarderne for social og miljømæssig bæredygtighed og klimaomstilling bliver efterlevet og fremmet, og Unionen tilslutter sig disse værdier fuldt ud. Unionen sigter mod at skabe lige vilkår ved at reformere Verdenshandelsorganisationen (WTO), opbygge nye partnerskaber og bekæmpe urimelig handelspraksis og overkapacitet i produktionen for at sikre et retfærdigt konkurrencemiljø for Unionens industri, herunder gennem nettonulindustripartnerskaber, og skabe kvalitetsjob til arbejdstagere.

(52)

For at sikre Unionens adgang til en sikker og bæredygtig forsyning af nettonulteknologier, der er nødvendige for at sikre Unionens modstandsdygtighed, og for at nå dens mål om klimaneutralitet, er det indre marked nødt til at være et gunstigt miljø for innovation inden for nettonulteknologier. Innovation vil være en afgørende faktor for at sikre Unionens konkurrenceevne såvel som at nå nettonulmålene så hurtigt som muligt. I betragtning af den hurtige udvikling inden for nettonulteknologier og de betydelige reguleringsmæssige retningslinjer, der er fastlagt for den grønne omstilling, er det af største betydning, at der med henblik på at nå målene i denne forordning tages hensyn til de potentielle virkninger af EU-retten og de politiske initiativer på innovationsområdet under deres forberedelse, gennemgang og revision gennem anvendelse af innovationsprincippet.

(53)

For at afspejle målene i denne forordning kan Kommissionen overveje at ajourføre de omstillingsforløb, som udvikles efter Kommissionens meddelelse fra maj 2021, og som kan identificere katalysatorer og flaskehalse for Unionens industris omstilling og konkurrenceevne, eller tage denne forordning i betragtning i sådanne fremtidige initiativer.

(54)

I henhold til den første søjle i industriplanen for den grønne pagt skal Unionen udvikle og opretholde et industrigrundlag for levering af nettonulteknologiløsninger for at sikre sin energiforsyning og samtidig indfri sine ambitioner om klimaneutralitet. For at understøtte dette mål og undgå afhængighed med hensyn til levering af nettonulteknologier, som vil hæmme Unionens bestræbelser på at reducere emissionerne af drivhusgasser eller bringe energiforsyningssikkerheden i fare, bør denne forordning indeholde bestemmelser, der befordrer efterspørgslen efter bæredygtige og modstandsdygtige nettonulteknologier.

(55)

Anvendelsen af obligatoriske minimumskrav sikrer, at den løftestangseffekt, som offentlige midler har på efterspørgslen efter bedre resultater af offentlige udbud for nettonulprodukter inden for miljømæssig bæredygtighed, øges på en struktureret måde, der er mulig at gennemføre for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder. Der bør fastsættes visse undtagelser for at sikre, at ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder undgår specifikke uønskede konsekvenser. Disse undtagelser vedrører monopolsituationer, specifikke markedssvigt eller situationer, hvor ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder kan blive stillet over for uforholdsmæssigt store omkostninger eller tekniske uforeneligheder. Ordregivende myndigheder og ordregivende enheder bør fortsat frit kunne medtage supplerende minimumskrav i deres udbudsdokumenter, forudsat at de er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (26), 2014/24/EU (27) eller 2014/25/EU (28) og gældende sektorlovgivning. De bør også på samme betingelser fortsat frit tillige kunne anvende tildelingskriterier til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud såsom pris, omkostninger eller andre kriterier.

(56)

For bygge- og anlægskontrakter og koncessioner på bygge- og anlægsarbejder, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, bør de ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder vælge en, et eller flere særlige betingelser, krav eller kontraktlige forpligtelser for at bidrage til at nå flere mål såsom at tage hensyn til sociale eller beskæftigelsesrelaterede hensyn med henblik på at opnå et positivt socialt resultat, effektivt at tage højde for cybersikkerhedsproblemer, hvis det er relevant, eller at opnå tilstrækkelig sikkerhed for, at de relevante produkter vil blive leveret rettidigt. Disse aspekter er også vigtige for at fremme modstandsdygtighed. Der bør også indføres undtagelser vedrørende monopolsituationer, specifikke markedssvigt eller situationer, hvor ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder kan blive stillet over for uforholdsmæssigt store omkostninger eller tekniske uforeneligheder.

(57)

I nogle tilfælde bør der lægges vægt på et tilbuds bidrag til modstandsdygtighed i forbindelse med visse tredjelande. Hvis Kommissionen har fastslået, at andelen af en nettonulteknologi eller dens vigtigste specifikke komponenter med oprindelse i et tredjeland tegner sig for mere end 50 % af forsyningen af den pågældende specifikke teknologi eller af de pågældende komponenter i Unionen, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder være forpligtet til at medtage flere betingelser i deres udbudsdokumenter for at opnå et modstandsdygtigt resultat. På den måde bør værdien af den specifikke nettonulteknologi eller de vigtigste specifikke komponenter i den specifikke nettonulteknologi med oprindelse i det pågældende tredjeland ikke overstige en grænse på 50 % på særlige betingelser. Hvis Kommissionen har fastslået, at andelen af forsyningen i Unionen af de pågældende produkter eller komponenter med oprindelse i et tredjeland er steget med mindst 10 procentpoint i gennemsnit i to på hinanden følgende år og er nået op på mindst 40 % af forsyningen i Unionen, bør den samme mekanisme desuden finde anvendelse. Dette vil gøre det muligt for Unionen at tage hensyn til nye afhængighedsforhold på en effektiv måde. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af Unionens bilag I til Verdenshandelsorganisationens aftale om offentlige udbud (»GPA-aftalen«) eller af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ikke anvende disse betingelser om modstandsdygtighed på forsyningskilders økonomiske aktører, der har undertegnet disse aftaler.

(58)

I tilfælde af manglende overholdelse af disse betingelser om modstandsdygtighed bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder også i deres udbudsdokumenter kræve, at den primære entreprenør er forpligtet til at betale en forholdsmæssig bod til den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed på mindst 10 % af værdien af kontraktens specifikke nettonulteknologier for at sikre, at mekanismen følges.

(59)

Medlemsstaterne bør ikke diskriminere en udbyder af nettonulteknologier fra en anden medlemsstat eller udsætte denne for uberettiget forskelsbehandling. Denne forpligtelse afspejler den allerede eksisterende forpligtelse for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder til i overensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og 2014/25/EU at behandle økonomiske aktører ens og uden forskelsbehandling og til at følge procedurereglerne i disse direktiver for at sikre, at principperne om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling får virkning i praksis, og at offentlige udbudsprocedurer åbnes for konkurrence.

(60)

Uden at det berører den EU-ret, der finder anvendelse på en bestemt teknologi, herunder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 (29) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (30), og medmindre andet er fastsat deri, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder kunne tage hensyn til diverse faktorer med indvirkning på klimaet og miljøet, når de bedømmer den miljømæssige bæredygtighed ved nettonulløsninger, som er blevet indhandlet på basis af nærværende forordning.

(61)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge vejledende principper for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder med henblik på at fastsætte tekniske specifikationer, krav og kontraktgennemførelsesvilkår forbundet med miljømæssig bæredygtighed i forbindelse med offentlige kontrakter. Dette bør ikke berøre den EU-ret, der finder anvendelse på specifikke teknologier, herunder i henhold til forordning (EU) 2024/1781 og (EU) 2023/1542.

(62)

For i en offentlig udbudsprocedure eller en auktion at tage hensyn til behovet for at støtte produktion eller forbrug af energi fra vedvarende energikilder og behovet for at flytte forsyningskilderne til nettonulteknologi væk fra enkelte forsyningskilder, og uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, bør forsyningen som minimum anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis den specifikke nettonulteknologi eller dens vigtigste specifikke komponenter kommer fra et tredjeland og tegner sig for mere end 50 % af denne forsyning i Unionen.

(63)

For at fremme ansvarlig forretningsskik for tilbudsgivere, cybersikkerhed og datasikkerhed i forbindelse med de anvendte teknologier, projekter og tilhørende infrastrukturer og for at fremme gennemførelse af projekter fuldstændigt og rettidigt bør offentlige myndigheder, der tilrettelægger auktioner med henblik på udbredelse af energi fra vedvarende energikilder, medtage prækvalifikationskriterier vedrørende ansvarlig forretningsskik, cybersikkerhed og datasikkerhed og evnen til at gennemføre et projekt fuldstændigt og rettidigt.

(64)

For at understøtte målet om at udvikle og opretholde et industrigrundlag for levering af teknologier til vedvarende energi med henblik på at sikre Unionens energiforsyning og undgå afhængighed med hensyn til forsyning af disse teknologier, som vil forsinke Unionens indsats for at reducere drivhusgasemissionerne eller bringe energiforsyningssikkerheden i fare, bør offentlige myndigheder, der tilrettelægger auktioner med henblik på udbredelse af energi fra vedvarende energikilder, øge bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i forbindelse med forsyning af disse teknologier i Unionen. Medlemsstaterne bør vurdere auktioners bidrag til bæredygtighed ved at undersøge buddenes miljømæssige bæredygtighed og deres bidrag til innovation og energisystemintegration. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have mulighed for at indføre prækvalifikations- eller tildelingskriterier i forbindelse med tilrettelæggelse af auktioner. Mens prækvalifikationskriterierne bør være opfyldt i alle tilbudsgivernes projekter for at kunne deltage i en auktion, har tildelingskriterierne til formål at evaluere og rangordne de forskellige projekter, der deltager i en auktion.

(65)

Ved overvejelsen af buddenes miljømæssige bæredygtighed, enten i form af prækvalifikationskriterier eller tildelingskriterier, kan offentlige myndigheder, der tilrettelægger auktioner med henblik på udbredelse af energi fra vedvarende energikilder, tage hensyn til forskellige elementer med indvirkning på klimaet og miljøet. Disse elementer kunne omfatte løsningens holdbarhed og pålidelighed, hvor let den er at reparere og vedligeholde, samt adgangen til sådanne tjenester, hvor let den er at opgradere og modernisere, hvor let den er at genanvende, og i hvilken kvalitet, dens forbrug af kemiske stoffer, dens forbrug af energi, vand og andre ressourcer i et eller flere af produktets livscyklusstadier, produktets og dets emballages vægt og dimensioner, anvendelse af fornyelige materialer, genanvendte eller brugte komponenter, mængde, karakteristika og tilgængelighed af hjælpematerialer, der er nødvendige for korrekt anvendelse og vedligeholdelse, produktets miljøaftryk og dets miljøpåvirkning i hele dets livscyklus, produktets CO2-aftryk, frigivelse af mikroplast, emissioner til luft, vand eller jord i et eller flere af produktets livscyklusstadier, mængden af produceret affald samt anvendelsesbetingelserne.

(66)

For at støtte udformning og produktion af mere innovative og avancerede teknologier til vedvarende energi kan der i buddenes bidrag til bæredygtighed, enten i form af prækvalifikationskriterier eller tildelingskriterier, tages hensyn til bidraget til innovation ved at fastsætte prækvalifikations- eller tildelingskriterier, der fremmer anvendelse af helt nye løsninger eller forbedring af sammenlignelige avancerede løsninger.

(67)

For at støtte integration af energi fra vedvarende energikilder i Unionens energisystem og dens fordele med henblik på omkostningseffektiv dekarbonisering kan der i buddenes bidrag til bæredygtighed tages hensyn til bidraget til energisystemintegration gennem f.eks. energilagring, overskudsvarme og -kulde samt produktion af vedvarende brint.

(68)

For at øge modstandsdygtigheden inden for forsyning af nettonulteknologier til vedvarende energi og undgå overdreven afhængighed af lande med en høj forsyningskoncentration i Unionen bør offentlige myndigheder ved hjælp af prækvalifikations- eller tildelingskriterier overveje modstandsdygtighedsbidraget fra de forskellige projekter, der deltager i auktioner med henblik på udbredelse af energi fra vedvarende energikilder, idet der tages hensyn til behovet for at diversificere forsyningen af teknologier til vedvarende energi, uden at det berører Unionens internationale forpligtelser. Når de offentlige myndigheder anvender modstandsdygtighedskriteriet, bør de tage hensyn til, at forsyningen mindst bør anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis mere end 50 % af efterspørgslen i Unionen efter en specifik nettonulteknologi eller efter dens vigtige specifikke komponenter har oprindelse i et enkelt tredjeland.

(69)

Når de anvendes som tildelingskriterier, berører vægtningen af kriterierne for et tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i forbindelse med auktioner med henblik på udbredelse af energi fra vedvarende energikilder ikke muligheden for, at de myndigheder, der tilrettelægger disse auktioner, kan fastsætte en højere tærskel for kriterierne vedrørende miljømæssig bæredygtighed, innovation og energisystemintegration, hvor dette er foreneligt med en grænse for ikkeprisrelaterede kriterier, der er fastsat i henhold til statsstøttereglerne. Under alle omstændigheder bør anvendelsen af disse kriterier og deres minimumsvægt og samlede vægt ved auktioner sikre, at auktionerne forbliver konkurrencedygtige og er i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(70)

For at øge Unionens forsyning af teknologier til vedvarende energi med henblik på at opfylde det samlede årlige benchmark for fremstillingsbehov i Unionen senest i 2030 bør der i denne forordning fastsættes en specifik andel af den auktionerede mængde, for hvilken der anvendes ikkeprisrelaterede kriterier. Kommissionen bør hvert andet år vurdere denne andel for at fastslå indvirkningen af ikkeprisrelaterede kriterier på udviklingen af Unionens årlige fremstilling af teknologier til vedvarende energi og udbredelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder deres finansielle indvirkning og deres indvirkning på hastigheden af udbredelsen, samtidig med at der også tages hensyn til systemets brugbarhed og klarhed for projektudviklere. Hvis vurderingerne viser, at anvendelsen af kriterierne for modstandsdygtighed og bæredygtighed bidrager positivt til Unionens forsyningssikkerhed for nettonulteknologier, navnlig ved at øge Unionens kapacitet til at fremstille teknologier til vedvarende energi, og ikke i væsentlig grad hindrer opfyldelsen af de mål for vedvarende energi, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (31), herunder udbredelsen i hver enkelt medlemsstat, bør anvendelsen af disse bestemmelser øges trinvist. Hvert trin bør være genstand for en konsekvensanalyse for at sikre, at højere andele fortsat bidrager positivt til forsyningssikkerheden med hensyn til teknologier til vedvarende energi, og at disse fordele opvejer virkningerne på omkostningerne ved og hastigheden af udbredelsen af energi fra vedvarende energikilder. Ved fastsættelsen af andelen af den auktionerede mængde bør det, hvis det er relevant og muligt, tilsigtes at opnå en gradvis samlet stigning med henblik på at bidrage til at opfylde de overordnede mål i denne forordning og nå 50 % inden udgangen af 2029.

(71)

Afhængigt af deres mål for udbredelsen af energi fra vedvarende energikilder og deres nationale dekarboniseringsstrategier kan medlemsstaterne blive påvirket meget forskelligt af anvendelsen af kriterierne for modstandsdygtighed og bæredygtighed. Ved vurderingen af disse kriteriers indvirkning på udbredelsen af energi fra vedvarende energikilder bør Kommissionen derfor undersøge den samlede finansielle indvirkning og virkningerne på udbredelsen i Unionen samt indvirkningen på medlemsstaterne og andre relevante interessenter, herunder husholdninger og virksomheder. For at fastslå indvirkningen på udbredelsen af energi fra vedvarende energikilder og tage hensyn til praktiske erfaringer med anvendelse af ikkeprisrelaterede kriterier bør Kommissionen som led i sin vurdering og på en struktureret og gennemsigtig måde høre de nationale myndigheder, der gennemfører auktioner.

(72)

Kriterierne for auktioner kan medføre en uforholdsmæssigt stor byrde for projektiværksættere for projekter vedrørende vedvarende energi med lille kapacitet. For at begrænse denne forordnings indvirkning på auktioner til støtte af projekter med en maksimal kapacitet på 10 megawatt bør medlemsstaterne kunne udelukke disse auktioner fra beregningen af den samlede mængde kapacitet, der auktioneres pr. år.

(73)

Hvis auktioner, hvor der anvendes prækvalifikations-, modstandsdygtigheds- og bæredygtighedskriterier, har for lav deltagelse, bør udbredelsen af energi fra vedvarende energikilder ikke bremses ved at forpligte medlemsstaterne til at anvende disse kriterier på den andel af auktionens mængde, hvor deltagelsen er for lav. Medlemsstaterne bør derfor kunne udelukke den andel af auktionens mængde, hvor deltagelsen er for lav, fra kravene til auktioner. En auktion anses for at have for lav deltagelse, når de bud, der afgives på den pågældende auktion, omfatter en mængde, der ligger under den samlede mængde kapacitet, der auktioneres.

(74)

Med henblik på at oprette ordninger til gavn for husstande, virksomheder eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af nettonulteknologislutprodukter, og uden at det berører Unionens internationale forpligtelser, bør forsyningen anses for at være utilstrækkeligt diversificeret, hvis en enkelt forsyningskilde dækker mere end 50 % af den samlede efterspørgsel efter en given nettonulteknologi i Unionen. For at sikre en ensartet anvendelse bør Kommissionen på datoen for denne forordnings anvendelse offentliggøre en årlig liste over oprindelsen af nettonulteknologislutprodukter, som falder ind under denne kategori, med angivelse af, hvor stor andel af Unionens forsyning der har oprindelse i differentierede forsyningskilder, i det seneste år, for hvilket der foreligger data.

(75)

Ved Rådets afgørelse 2014/115/EU (32) blev bl.a. ændringen af GPA-aftalen godkendt. GPA-aftalen har til formål at opstille en multilateral ramme af afbalancerede rettigheder og forpligtelser i forbindelse med offentlige kontrakter med henblik på at liberalisere og skabe vækst i verdenshandelen. For så vidt angår kontrakter, der er omfattet af Unionens tillæg I til GPA-aftalen samt af andre relevante internationale aftaler, som Unionen er bundet af — bl.a. frihandelsaftaler samt artikel III:8(a) i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 — vedrørende statslige organers udbud for indkøb af varer med henblik på kommercielt videresalg eller med henblik på anvendelse i produktionen af varer til kommercielt salg, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ikke anvende modstandsdygtighedskravene til nettonulteknologier eller deres vigtigste specifikke komponenter, der kommer fra forsyningskilder, der har undertegnet disse aftaler.

(76)

Anvendelsen af de fastsatte bestemmelser vedrørende modstandsdygtighed i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer i henhold til denne forordning bør ikke berøre artikel 25 i direktiv 2014/24/EU og artikel 43 og 85 i direktiv 2014/25/EU og jf. Kommissionens meddelelse af 24. juli 2019 med titlen »Vejledning om deltagelse af tredjelandes tilbudsgivere og varer på EU’s marked for offentlige udbud«. Tilsvarende bør bestemmelserne om offentlige indkøb, herunder artikel 67, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU tillige med eventuelle gennemførelsesforanstaltninger som følge af forordning (EU) 2024/1781, fortsat finde anvendelse på bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, der er omfattet af nærværende forordning.

(77)

For at begrænse den administrative byrde som følge af behovet for at tage hensyn til krav vedrørende et tilbuds bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed, navnlig for mindre offentlige indkøbere og for kontrakter af lavere værdi, som ikke har nogen væsentlig indvirkning på markedet, bør anvendelsen af de relevante bestemmelser i denne forordning udskydes i to år for offentlige indkøbere, der ikke er indkøbscentraler, og for kontrakter til en værdi af under 25 mio. EUR.

(78)

Med henblik på anvendelsen af de fastsatte bestemmelser vedrørende offentlige udbudsprocedurer i henhold til denne forordning bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder, når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt, som er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 (33), kun indkøbe produkter, der opfylder forpligtelsen i nævnte forordnings artikel 7, stk. 2.

(79)

Husholdninger, virksomheder og slutforbrugere tegner sig for en betydelig del af Unionens efterspørgsel efter nettonulteknologislutprodukter, og offentlige støtteordninger, der skal tilskynde husstandene til indkøb af sådanne produkter — navnlig sårbare husstande og forbrugere i lavindkomstgruppen og i den lavere mellemindkomstgruppe — udgør vigtige værktøjer til at fremskynde den grønne omstilling. Inden for rammerne af det initiativ for tagmonterede solcelleanlæg, der blev bebudet i Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022, bør medlemsstaterne f.eks. oprette nationale programmer til støtte for en massiv udbredelse af tagmonteret solenergi. I REPowerEU-planen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at gøre fuld brug af støtteforanstaltninger, der tilskynder til at skifte til varmepumper. Sådanne støtteordninger, der oprettes nationalt af medlemsstaterne eller lokalt af lokale eller regionale myndigheder, bør desuden bidrage til at forbedre bæredygtigheden og modstandsdygtigheden i Unionens nettonulteknologi. Offentlige myndigheder bør eksempelvis yde en større finansiel kompensation for indkøb af nettonulteknologislutprodukter, der vil yde et større bidrag til modstandsdygtighed i Unionen. Offentlige myndigheder kan betinge ordningers støtteberettigelse af bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til ordningens tilgængelighed for borgere, der lever i energifattigdom. De offentlige myndigheder bør sikre, at deres ordninger er åbne, gennemsigtige og ikkediskriminerende, således at de bidrager til at øge efterspørgslen efter nettonulteknologiprodukter i Unionen. De offentlige myndigheder bør også begrænse den supplerende finansielle kompensation for sådanne produkter for ikke at bremse udbredelsen af nettonulteknologi i Unionen. For at øge effektiviteten af sådanne ordninger bør medlemsstaterne sørge for, at informationen let kan tilgås af både forbrugere og producenter af nettonulteknologi på et gratis websted. De offentlige myndigheders anvendelse af kriterier om bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed i ordninger rettet mod forbrugere eller husstande bør ikke berøre statsstøttereglerne og WTO-reglerne om subsidier.

(80)

Når medlemsstaterne, de regionale eller lokale myndigheder eller offentligretlige organer — eller sammenslutninger bestående af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer — udformer ordninger til gavn for husstande, virksomheder eller forbrugere, som tilskynder til indkøb af nettonulteknologislutprodukter, bør de sikre, at Unionens internationale forpligtelser overholdes, bl.a. ved at sikre, at sådanne ordninger ikke er af et omfang, der i alvorlig grad skader WTO-medlemmernes interesser.

(81)

Kommissionen bør også kunne bistå medlemsstaterne med at udforme ordninger rettet mod husstande, virksomheder og forbrugere med henblik på at skabe synergier og udveksle bedste praksis. Nettonulplatformen i Europa (»platformen«) bør også spille en vigtig rolle med hensyn til at fremskynde gennemførelsen af medlemsstaternes og de offentlige myndigheders bidrag til bæredygtighed og modstandsdygtighed i deres praksis i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer og auktioner. Kommissionen bør efter høring af platformen vedtage en gennemførelsesretsakt, der præciserer kriterierne for vurdering af bidraget til bæredygtighed og modstandsdygtighed. Denne retsakt bør lægge særlig vægt på små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som bør have en fair chance for at deltage i det betydelige marked for offentlige udbud. Den bør også sikre, at kravene med hensyn til bæredygtighed og modstandsdygtighed anvendes på en måde, der sikrer fair og lige konkurrence mellem markedsaktørerne uanset deres ejerskabsstruktur.

(82)

For at sikre, at offentlige udbudsprocedurer og auktioner med henblik på anvendelse af vedvarende energikilder reelt bidrager til Unionens modstandsdygtighed, skal disse aktiviteter være forudsigelige for industrien. For at industrien skal have mulighed for at tilpasse sin produktion i tide, bør ordregivende myndigheder og ordregivende enheder på forhånd informere markedsaktørerne om deres anslåede behov for indkøb af nettonulteknologiprodukter.

(83)

Ud over foranstaltninger rettet mod efterspørgsel fra den offentlige sektors og fra husholdningernes side kan Unionen overveje foranstaltninger til at lette udbredelsen af nettonulteknologier i Unionens industrielle værdikæder med særlig vægt på SMV'er, navnlig ved at lette forbindelsen mellem udbud og efterspørgsel fra industrien.

(84)

Som det fremgik af meddelelsen om industriplanen for den grønne pagt, er Unionens industri under hårdt pres, hvad angår markedsandele, fordi tredjelandes subsidier skaber ulige konkurrencevilkår. Denne situation skaber en konkurrencemæssig udfordring for Unionen, som skal opretholde og udvikle sin egen industri, og skaber behov for en resolut og ambitiøs reaktion fra Unionens side med henblik på at ajourføre de retlige rammer.

(85)

I betragtning af Unionens mål om at mindske den strategiske afhængighed af tredjelande med hensyn til nettonulteknologier er det afgørende, at offentlige støttemekanismer såsom offentlige udbudsprocedurer og auktioner ikke forværrer en sådan afhængighed. Der bør derfor, hvis det er nødvendigt og relevant, fastsættes begrundede begrænsninger for andelen af produkter fra tredjelande i vareindkøbskontrakter, hvis Kommissionen har fastslået, at de betingelser vedrørende modstandsdygtighed, der er fastsat i denne forordning, er opfyldt. Endvidere bør der gøres en indsats for effektivt at bekæmpe urimelige subsidier fra tredjelande, der underminerer de lige konkurrencevilkår, f.eks. ved at anvende alle mulige foranstaltninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1031 (34) og (EU) 2022/2560 (35).

(86)

Adgang til offentlig og privat finansiering er afgørende for at sikre Unionens åbne strategiske autonomi og for at etablere et solidt og konkurrencemæssigt grundlag for fremstilling af nettonulteknologier og de tilhørende forsyningskæder i hele Unionen. Størstedelen af de investeringer, der er nødvendige for at nå målene i den europæiske grønne pagt, vil komme fra privat kapital, som vil blive tiltrukket af både vækstpotentialet i økosystemet for nettonulteknologi og en stabil og ambitiøs politisk ramme. Velfungerende, dybe og velintegrerede kapitalmarkeder vil derfor være afgørende for at rejse og kanalisere de midler, der er nødvendige for den grønne omstilling og for projekter til fremstilling af nettonulteknologi. Det er derfor nødvendigt at gøre hastige fremskridt hen imod kapitalmarkedsunionen, hvis Unionen skal nå sine nettonulmål. Dagsordenen for bæredygtig finansiering (og blandet finansiering) spiller også en afgørende rolle med hensyn til at øge investeringerne i nettonulteknologier i værdikæderne, samtidig med at sektorens konkurrenceevne sikres. Som anført i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager denne forordning, beløber investeringsbehovet sig til ca. 92 mia. EUR i perioden 2023-2030 med et interval på mellem ca. 52 mia. EUR og ca. 119 mia. EUR afhængigt af forskellige scenarier, hvilket vil medføre et offentligt finansieringsbehov på 16-18 mia. EUR. I betragtning af at denne vurdering kun tager hensyn til seks specifikke teknologier, vil det reelle investeringsbehov sandsynligvis være væsentligt højere.

(87)

Private investeringer foretaget af virksomheder og finansielle investorer har afgørende betydning. Hvis det ikke er tilstrækkeligt med private investeringer alene, kan en effektiv udrulning af projekter til fremstilling af nettonulteknologi eventuelt kræve offentlig støtte, f.eks. i form af garantier, lån eller egenkapital- og kvasiegenkapitalinvesteringer, samtidig med at forvridninger på det indre marked undgås. Når denne offentlige støtte ydes i form af statsstøtte, bør en sådan støtte have en tilskyndende effekt og være nødvendig, målrettet, midlertidig, hensigtsmæssig og forholdsmæssigt afpasset, samtidig med at konkurrencen og samhørigheden på det indre marked bevares. De nugældende retningslinjer for statsstøtte, som for nylig er blevet grundigt revideret i overensstemmelse med de to omstillingsmål, giver rigelig mulighed for at støtte investeringer i projekter, som er omfattet af denne forordning, på visse betingelser. Medlemsstaterne kan spille en vigtig rolle med hensyn til at lette adgangen til finansiering af projekter til fremstilling af nettonulteknologi ved gennem målrettet og midlertidig statsstøtte at afhjælpe markedssvigt. De midlertidige krise- og omstillingsrammebestemmelser, som blev vedtaget den 9. marts 2023, har til formål at sikre lige vilkår på det indre marked, som er målrettet mod de sektorer, hvor der er konstateret en risiko for udflytning af produktionen til tredjelande, og som samtidig er forholdsmæssigt afpassede med hensyn til støttebeløbene. Derved gives medlemsstaterne mulighed for at træffe foranstaltninger til støtte for nye investeringer i produktionsanlæg i veldefinerede nettonulsektorer, bl.a. gennem skattefordele. De tilladte støttebeløb kan moduleres med højere støtteintensitet og loft for støttebeløb, hvis investeringerne foretages i støtteberettigede områder for at bidrage til at nå målet om konvergens mellem EU's medlemsstater og regioner. For at undgå fragmentering af det indre marked er der behov for passende betingelser for at verificere de konkrete risici for, at investeringen føres ud af EØS, og verificere, at der ikke er nogen risiko for flytning internt i EØS. For at mobilisere nationale midler til dette formål opfordres medlemsstaterne til i henhold til artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF at bruge 25 % af indtægterne fra emissionshandelssystemet, som de årligt opkræver fra ETS-auktioner.

(88)

Enhver yderligere mobilisering af statsstøtte bør være målrettet, midlertidig og i overensstemmelse med Unionens politiske mål såsom den europæiske grønne pagt og søjlen. En sådan finansiering må på linje med Unionens konkurrence- og samhørighedspolitikker ikke føre til yderligere uligheder mellem medlemsstaterne.

(89)

Offentlig støtte bør anvendes til at afhjælpe afdækkede specifikke markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en forholdsmæssig måde, og foranstaltningerne bør ikke overlappe med eller fortrænge privat finansiering eller forvride konkurrencen på det indre marked. Foranstaltninger bør have en tydelig merværdi for Unionen. Offentlige investeringer kan navnlig fokusere på de nødvendige infrastrukturinvesteringer, på fremme af innovation og på opskalering af banebrydende teknologier.

(90)

Flere af Unionens finansieringsprogrammer, såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (36), InvestEU, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (37), samhørighedspolitikkens programmer og innovationsfonden, der blev oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (38), er ligeledes disponible til at finansiere investeringer i projekter til fremstilling af nettonulteknologi. Desuden vil STEP bidrage til bedre at kanalisere eksisterende EU-midler i retning af kritiske investeringer, der har til formål at støtte udviklingen eller fremstillingen af kritiske teknologier, herunder rene teknologier.

(91)

Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 (39) blev der stillet yderligere 20 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte til rådighed for medlemsstaterne med henblik på at fremme energieffektivitet og erstatte fossile brændstoffer, gennem bl.a. Unionens industrielle nettonulprojekter. Som påpeget i Kommissionens vejledning om REPowerEU-kapitlerne opfordres medlemsstaterne til i REPowerEU-kapitlet i deres genopretnings- og resiliensplaner at medtage foranstaltninger, som støtter investeringer i fremstilling af nettonulteknologier og industriel innovation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (40).

(92)

InvestEU er Unionens flagskibsprogram til fremme af investeringer, navnlig i den grønne og den digitale omstilling, ved at yde finansiering og teknisk bistand, f.eks. gennem blandingsmekanismer. En sådan tilgang tiltrækker yderligere offentlig og privat kapital. Desuden opfordres medlemsstaterne til at bidrage til medlemsstatssegmentet i InvestEU med henblik på at støtte finansielle produkter, der er tilgængelige for fremstilling af nettonulteknologi, uden at dette berører de gældende statsstøtteregler.

(93)

Medlemsstaterne kan yde støtte fra samhørighedspolitikkens programmer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (41) for at befordre udbredelsen af strategiske nettonulprojekter samt projekter til fremstilling af nettonulteknologi i alle regioner, særligt i mindre udviklede regioner, overgangsregioner og i områder, der er genstand for Fonden for Retfærdig Omstilling, gennem investeringspakker med infrastruktur, produktive investeringer i innovation, SMV'ernes fremstillingskapacitet, tjenesteydelser og foranstaltninger til uddannelse og opkvalificering, herunder støtte til kapacitetsopbygning hos offentlige myndigheder og blandt projektiværksættere. Instrumentet for teknisk støtte, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 (42), kan bistå medlemsstaterne og regionerne med at udarbejde nettonulstrategier for vækst, forbedre erhvervsklimaet, mindske bureaukratiet og fremskynde godkendelsesprocedurerne. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at fremme bæredygtigheden af nettonulprojekter ved at integrere disse investeringer i Unionens værdikæder, navnlig gennem tværregionale og grænseoverskridende samarbejdsnetværk. Det bør overvejes at vedtage sådanne foranstaltninger, navnlig for så vidt angår accelerationszoner.

(94)

Innovationsfonden udgør også en særdeles lovende og omkostningseffektiv mulighed for at støtte opskaleringen af fremstillingen og udbredelsen af ren brint og andre nettonulteknologier i Unionen og dermed styrke Unionens suverænitet inden for de teknologier, der er centrale for klimaindsatsen og energisikkerheden.

(95)

For at afhjælpe begrænsningerne i den fragmenterede offentlige og private investeringsindsats og lette integrationen og investeringsafkastet bør Kommissionen og medlemsstaterne koordinere de eksisterende finansieringsprogrammer på EU-plan og nationalt plan bedre og skabe synergier imellem dem og bør desuden sikre bedre koordinering og samarbejde med industrien og centrale interessenter i den private sektor. Platformen spiller en nøglerolle med hensyn til at skabe et samlet overblik over tilgængelige og relevante finansieringsmuligheder og drøfte de individuelle finansieringsbehov for strategiske nettonulprojekter. Med henblik på at tilskynde til fremstilling af nettonulteknologier i Unionen kan platformen drøfte, hvordan finansieringen, de lovgivningsmæssige rammer samt investeringsgarantier og garantier for, at der ikke sker flytning, kan håndteres.

(96)

I betragtning af den betydning, som projekter til fremstilling af nettonulteknologi og strategiske nettonulprojekter har for Unionens energiforsyning, bør visse administrative restriktioner desuden delvis ophæves eller forenkles for at fremskynde gennemførelsen af sådanne projekter.

(97)

Rumdata og tjenester, der hidrører fra Unionens rumprogram, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 (43), navnlig Copernicus, skal så vidt muligt anvendes til at tilvejebringe oplysninger om geologi, biologi, økologi, socioøkonomisk udvikling og ressourceadgang med henblik på miljøvurderinger og tilladelser. Sådanne data og tjenester, navnlig Copernicuskapacitet til at overvåge og kontrollere menneskeskabte CO2-emissioner, har relevans for vurderingen af virkningerne af industrielle projekter og virkningerne af fald i menneskeskabte CO2-emissioner på klodens samlede koncentrationer og udledninger af drivhusgasser.

(98)

Kommissionen bør som fastsat i artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (44) anmode en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde et udkast til europæiske standarder til støtte for målene i nærværende forordning.

(99)

Brintknudepunkter (»Hydrogen Valleys«) til slutanvendelsesformål i industrien spiller en vigtig rolle i dekarboniseringen af de energiintensive industrier. REPowerEU opstiller et mål om at fordoble antallet af brintknudepunkter i Unionen. For at nå dette mål bør medlemsstaterne fremskynde deres godkendelsesprocedurer og bør overveje at oprette reguleringsmæssige nettonulsandkasser samt prioritere adgangen til finansiering. For at styrke nettonulindustriens modstandskraft bør medlemsstaterne sørge for at sammenkoble brintknudepunkter på tværs af Unionens grænser. Industrianlæg, som producerer deres egen energi, og som kan yde et positivt bidrag til elproduktionen, bør gennem en forenkling af de forskriftsmæssige krav tilskyndes til at bidrage til det intelligente elforsyningsnet som energiproducenter.

(100)

Reguleringsmæssige nettonulsandkasser kan være et vigtigt redskab til at fremme innovation inden for nettonulteknologi og reguleringsmæssig læring. Innovation skal muliggøres gennem forsøgsrum, fordi de videnskabelige resultater skal afprøves i et kontrolleret virkelighedstro miljø. Der bør indføres reguleringsmæssige nettonulsandkasser for at afprøve innovative nettonulteknologier eller andre innovative teknologier med potentiale til at muliggøre omstilling til en klimaneutral og ren økonomi og mindske den strategiske afhængighed i et kontrolleret virkelighedstro miljø i et begrænset tidsrum, hvorved reguleringsmæssig læring, potentiel opskalering og større udbredelse styrkes. Der bør findes en balance mellem retssikkerheden for deltagere i de reguleringsmæssige nettonulsandkasser og opfyldelsen af målene i EU-retten. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte undtagelser fra reguleringsmæssige nettonulsandkasser i national ret, samtidig med at de sikrer overholdelse af EU-retten og de væsentlige krav til nettonulteknologi, der er fastsat i national ret. Kommissionen offentliggjorde i 2023 en vejledning for sandkasser som bebudet i den nye europæiske innovationsdagsorden for at støtte medlemsstaterne i at udarbejde reguleringsmæssige nettonulsandkasser. Disse innovative teknologier kan ende med at blive afgørende for at nå Unionens mål om klimaneutralitet og sikre forsyningssikkerheden og modstandsdygtigheden i Unionens energisystem.

(101)

Unionens strategiske energiteknologiplan (SET-planen), der blev revideret i Kommissionens meddelelse af 20. oktober 2023, støtter udviklingen af rene, effektive og omkostningseffektive energiteknologier gennem koordinering og samarbejde inden for forskning og innovation i ren energi, der samler den europæiske industri, forskningsorganisationer og regeringsrepræsentanter fra landene i SET-planen (45). Revisionen af SET-planen har til formål at tilpasse de oprindelige strategiske mål i SET-planen til den europæiske grønne pagt, REPowerEU og industriplanen for den grønne pagt, navnlig denne forordning. Den har til formål at fremme en fælles tilgang til at nå Europas dekarboniseringsmål, støtte europæiske nettonulteknologier og opbygge en bæredygtig og modstandsdygtig energifremtid. SET-planen har haft en strukturerende virkning på fælles forsknings- og innovationsforanstaltninger og har hjulpet med at opfylde fælles energiforsknings- og teknologimål hurtigere og mere effektivt. SET-planen har bidraget til at bringe forsknings- og innovationsindsatsen på linje og fungere som løftestang for de deltagende landes nationale offentlige finansiering til støtte for de fælles aftalte forsknings- og innovationsprioriteter gennem partnerskabet om omstilling til ren energi og partnerskabet om byomstilling inden for rammerne af Horisont Europa, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (46), som et eksempel på et vellykket tværsektorielt Unionssamarbejde. SET-planen spiller en central rolle i gennemførelsen af forsknings-, innovations- og konkurrencedimensionen i energiunionen i de nationale energi- og klimaplaner. Siden SET-planen blev indført i 2007, har den imidlertid været et uofficielt forum. Nærværende forordning giver momentum til at forstærke broen mellem europæisk innovation og fremstillingen af nye innovative teknologier.

(102)

Der er behov for flere velkvalificerede arbejdstagere for at muliggøre den grønne og den digitale omstilling og Unionens bæredygtige vækst og konkurrenceevne, opskaleringen af forsyningskæderne for Unionens nettonulteknologiindustrier og fastholdelsen af kvalitetsjob i Unionen. Dette indebærer betydelige investeringsbehov i omskoling og opkvalificering, bl.a. inden for erhvervsuddannelse. Energiomstillingen vil kræve en betydelig stigning i antallet af velkvalificerede arbejdstagere i en række sektorer, bl.a. inden for vedvarende energi og energilagring og råstoffer, og dette medfører et stort potentiale for at skabe kvalitetsjob. Behovet for færdigheder i undersektoren for brintbrændselsceller anslås alene inden for fremstilling til 180 000 fagudlærte, teknikere og ingeniører i 2030 ifølge SET-planen. I sektoren for solcelleenergi vil der skulle besættes for op til 66 000 stillinger alene inden for fremstilling. Det er derfor yderst vigtigt at gøre job inden for nettonulteknologier attraktive og tilgængelige og at sætte ind over for det nuværende misforhold mellem arbejdstagernes færdigheder og virksomhedernes behov.

(103)

Da det ikke er muligt at styrke Unionens kapacitet til at fremstille vigtige nettonulteknologier uden en betydelig velkvalificeret arbejdsstyrke, er det nødvendigt at træffe foranstaltninger, som kan styrke integreringen og aktivere flere mennesker på arbejdsmarkedet, ikke mindst kvinder, unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, personer med migrantbaggrund, ældre og personer med handicap Desuden bør dette omfatte arbejdstagere fra tredjelande, da Unionen kun tiltrækker få kvalificerede migranter. I overensstemmelse med målene i Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet er det magtpåliggende at yde særlig støtte til jobskifte for arbejdstagere i sektorer, der er ramt af afskedigelser og tilbagegang. Dette indebærer, at der skal investeres i færdigheder for alle, samtidig med at der anlægges en målrettet tilgang til sårbare grupper og regioner under omstilling. Slutmålet bør være at skabe de kvalitetsjob i Unionen, der er nødvendige for nettonulteknologier i overensstemmelse med målene for beskæftigelse og uddannelse i søjlen, herunder rimelige og passende lønninger, forbedring af leve- og arbejdsvilkår og sikring af trygge og sunde arbejdspladser samt retten til livslang kvalitetslæring. Mangel på færdigheder og arbejdskraft kan også skyldes uattraktive job og dårlige arbejdsvilkår. Forbedring af jobkvaliteten i sektorer og virksomheder med dårlige arbejdsvilkår er derfor et vigtigt element i at tiltrække arbejdstagere. På grundlag af og under fuld hensyntagen til eksisterende initiativer, som f.eks. den europæiske pagt for færdigheder, aktiviteter på EU-plan vedrørende viden om og prognoser for færdigheder, som f.eks. dem fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, og planerne for sektorsamarbejde om færdigheder er målet at mobilisere alle aktører for at sikre relevans og øge udbredelsen af uddannelsesprogrammerne, herunder medlemsstaternes myndigheder, også på regionalt og lokalt niveau, uddannelsesudbydere, arbejdsmarkedets parter og industrien, navnlig SMV'er, samt alle typer universiteter, med henblik på at identificere færdighedsbehov, udvikle uddannelsesprogrammer og hurtigt tage disse i brug i stor skala. Strategiske nettonulprojekter har en nøglerolle at spille i denne henseende. Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre relevant finansiel støtte ved bl.a. at udnytte EU-budgettets muligheder gennem instrumenter såsom ESF +, InvestEU, Fonden for Retfærdig Omstilling, Horisont Europa, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Moderniseringsfonden, der blev oprettet i henhold til artikel 10d i direktiv 2003/87/EF, REPowerEU, programmet for det indre marked og STEP. Den finansielle støtte bør omfatte startfinansiering fra Kommissionen til at oprette de europæiske akademier for nettonulindustrien (»akademierne«) og til at give dem mulighed for at fungere med henblik på at blive finansielt bæredygtige tre år efter deres oprettelse, herunder ved at modtage finansielle bidrag fra den private sektor.

(104)

Akademierne bør lanceres med henblik på at udvikle uddannelsesprogrammer, indhold og materialer samt de eksamensbeviser, der viser, at et læringsprogram er blevet udviklet af et af akademierne, at opkvalificere og omskole personer i alle arbejdsaldre som nødvendigt for vigtige værdikæder for nettonulteknologi, og at tilbyde nævnte programmer, indhold og materialer til relevante uddannelsesudbydere og andre aktører, der er involveret i opkvalificering og omskoling i medlemsstaterne, til frivillig brug. Akademierne bør spille en formidlende rolle med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt for indholdet og tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelse. I den forbindelse bør akademierne bidrage til det langsigtede mål om samtidig at genindustrialisere og dekarbonisere Unionen, reagere på kritisk mangel på færdigheder samt bidrage til dens åbne strategiske autonomi og imødekomme behovet for EU-fremstillede nettonulteknologier ved at styrke Unionens evne til at innovere og producere. Akademierne bør lanceres på grundlag af Kommissionens vurdering af manglen på færdigheder, som beror på eksisterende og objektive undersøgelser, i nettonulteknologiindustrier, der er afgørende for den industrielle transformation og dekarbonisering. Hvert enkelt akademi bør udarbejde en handlingsplan med milepæle og mål, herunder med hensyn til antallet af lærende, der skal baseres på en vurdering af manglen på færdigheder.

(105)

Akademierne bør tilskynde til, at der sammen med andre nødvendige færdigheder undervises i tværgående færdigheder, der letter den erhvervsmæssige mobilitet. Akademierne bør gøre deres læringsindhold tilgængeligt på forskellige sprog, således at så mange lærende som muligt kan få adgang til læringsprogrammerne. De bør tilbyde uddannelse på alle færdighedsniveauer i det omfang, det er nødvendigt, og således fokusere på alle uddannelses- og kvalifikationsniveauer i værdikæden i de berørte sektorer. Uddannelsesudbydere i medlemsstaterne kan supplere uddannelsesindhold og -materiale, der er udviklet af akademierne, med yderligere relevante oplysninger, der udarbejdes på medlemsstatsplan, og som f.eks. afspejler national ret om arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder, gældende kollektive overenskomster eller områdekrav eller sektorspecifikke krav, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og økonomiske partnere, hvis det er relevant. Læringsindholdet bør også målrettes ansatte i nationale og lokale forvaltninger, navnlig dem med ansvar for udstedelse af tilladelser, konsekvensanalyser og regulering af nye teknologier, og dermed bidrage til kapacitetsopbygning blandt de nationale forvaltninger og til at mindske forskelle mellem medlemsstaterne.

(106)

For at støtte gennemsigtighed og overførsel af færdigheder og arbejdstagernes mobilitet vil akademierne udfærdige og fremme uddannelsesudbyderes udstedelse af eksamensbeviser, herunder, hvis det er relevant, mikroeksamensbeviser, som attestering for de opnåede læringsresultater. De eksamensbeviser, der er udviklet af akademierne, kan udstedes af uddannelsesudbydere eller af de ordregivende organer i de medlemsstater, hvor et uddannelsesprogram udviklet af akademierne er blevet gennemført med et positivt resultat. Eksamensbeviserne bør udstedes i samme format som de europæiske digitale eksamensbeviser for læring og kan eventuelt integreres i Europass og kan i relevante tilfælde, og hvor det er muligt, indgå i de nationale kvalifikationsrammer. Det europæiske arbejdsformidlingsnet (Eures), der tilbyder information, rådgivning og rekruttering eller jobformidling til fordel for arbejdstagere og arbejdsgivere i hele Unionen, kan spille en væsentlig rolle i offentliggørelsen af ledige stillinger vedrørende nettonulteknologi og, hvor det er relevant, udbredelsen af europæiske erhvervsprofiler.

(107)

Platformen bør bistå med at styre akademiernes arbejde og sikre, at deres indhold imødekommer den mangel på færdigheder, som er konstateret i Kommissionens vurdering, og føre overordnet tilsyn. Medlemsstaterne bør sikre, at den udpegede nationale repræsentant kan fungere som brobygger mellem de relevante nationale ministerier og kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt de nationale arbejdsmarkedsparter og repræsentanter for industrien. Platformen bør overvåge de fremskridt, som de forskellige akademier gør, analysere de grundlæggende årsager til manglen på færdigheder og identificere, i hvilket omfang udbredelsen af akademiernes uddannelsesprogrammer imødekommer manglen på færdigheder i nettonulteknologiindustrien og supplerer eksisterende uddannelsesmuligheder inden for nettonulteknologier i medlemsstaterne. Platformen bør rapportere om udbredelsen af læringsprogrammerne, herunder gennem en statusrapport, der skal forelægges tre år efter oprettelsen af hvert akademi, med angivelse af antallet af lærende, der drager fordel af akademiernes uddannelser, opdelt efter industrisektorer, køn, alder og uddannelses- og kvalifikationsniveauer.

(108)

Da der ikke findes specifikke bestemmelser i EU-retten, som indfører mindstekrav til, hvilken uddannelse der giver ret til adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv, er det op til medlemsstaterne at beslutte, om og hvordan et erhverv skal reguleres. Nationale regler om adgang til lovregulerede erhverv bør dog ikke udgøre en ubegrundet eller uforholdsmæssig hindring for udøvelsen af disse grundlæggende rettigheder. Kompetencen til at regulere adgangen til et erhverv skal udøves inden for rammerne af principperne om ikkeforskelsbehandling og proportionalitet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 (47). Medlemsstaterne bør i deres vurdering tage hensyn til eventuelle skadelige virkninger, som regulering eller erhverv kan have på udbuddet af færdigheder inden for nettonulindustrien, og bestræbe sig på at begrænse reguleringen på disse områder mest muligt.

(109)

Hvis medlemsstaterne fastslår, at de læringsprogrammer, der er udviklet af akademierne, svarer til de specifikke kvalifikationer, som værtsmedlemsstaten kræver for at få adgang til lovregulerede aktiviteter inden for et erhverv af særlig interesse for nettonulindustrien i den pågældende medlemsstat, bør medlemsstaterne i forbindelse med adgang til et lovreguleret erhverv og med henblik på at fremme mobiliteten i erhverv inden for nettonulindustrien behandle disse eksamensbeviser som tilstrækkelige uddannelsesbeviser i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (48).

(110)

Nettonulteknologiers bidrag til Unionens dekarboniseringsmål kan først realiseres, når teknologierne implementeres. Denne implementering vil sandsynligvis i et vist omfang ske i private husholdninger, men størstedelen af dekarboniseringen vil komme fra dekarbonisering af industriprocesser. Med henblik på at sikre, at der investeres i denne dekarbonisering i Unionen, hvilket er afgørende for at sikre kvalitetsjob og velstand i Unionen og for at opfylde Unionens dekarboniseringsmål, er det afgørende, at denne forordning bidrager til at forbedre investeringsklimaet for industrien i Unionen.

(111)

På EU-plan bør der oprettes en platform bestående af medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Platformen kan rådgive og bistå Kommissionen og medlemsstaterne i konkrete spørgsmål og fungere som et referenceorgan, hvor Kommissionen og medlemsstaterne koordinerer deres indsats og gør det lettere at udveksle oplysninger om spørgsmål, der vedrører denne forordning. Platformen bør endvidere udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning, navnlig vedrørende tilladelser, herunder centrale kontaktpunkter, strategiske nettonulprojekter, koordinering af finansiering, adgang til markeder, færdigheder, reguleringsmæssige nettonulsandkasser samt assistance til Kommissionen i forbindelse med vurderingen af gennemførligheden og proportionaliteten af at foreslå foranstaltninger, hvis Kommissionen konkluderer, at det ikke er sandsynligt, at denne forordnings generelle mål vil blive nået. Om nødvendigt kan platformen nedsætte stående eller midlertidige undergrupper og indbyde tredjeparter såsom eksperter eller repræsentanter fra nettonulindustrier.

(112)

Hvis det er relevant og nyttigt, bør platformen søge tæt samarbejde med andre relevante initiativer, platforme og grupper fra Kommissionen med henblik på at søge synergier, udveksle ekspertise og oplysninger samt fremme inddragelse af interessenter, idet dobbeltarbejde og overlapninger samtidig undgås. Platformen skal samarbejde med Unionens eksisterende industrialliancer og dermed bidrage til alliancernes arbejde ved at inddrage medlemsstaterne. De vigtigste alliancer for samarbejde med platformen er den europæiske batterialliance, den europæiske alliance for solcelleindustrien, den europæiske alliance for ren brint, alliancen for nulemissionsluftfart, den industrielle alliance om processorer og halvlederteknologier samt den industrielle alliance vedrørende værdikæden for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer. Sektorer, der i øjeblikket ikke er repræsenteret i industrialliancer, drager ligeledes fordel af den strukturerede ramme, som platformen stiller til rådighed. Hvad angår strategiske nettonulpartnerskaber, er der indeholdt bestemmelser om et tæt samarbejde med Udvalget for Kritiske Råstoffer, hvor det er relevant.

(113)

Reduktion af den reguleringsmæssige og administrative byrde og passende lovgivningsmæssige rammer er særlig vigtige for, at industrier kan tilpasse sig klima- og energiomstillingen effektivt. Unionen bør derfor sigte mod senest i 2030 at opnå en betydelig reduktion af den generelle reguleringsmæssige byrde på industrien, navnlig byrden ved at bringe et nyt produkt i omsætning i det indre marked. Dette bør navnlig tilstræbes inden for rammen for bedre regulering og med forbehold af Unionens miljø- og arbejdsstandarder. Kommissionen bør informere platformen om udvikling med hensyn til den reguleringsmæssige og administrative byrde for nettonulteknologiindustrier i Unionen på grundlag af Kommissionens rapport af 24. oktober 2023 med titlen »Fremskridt med hensyn til konkurrenceevnen for rene energiteknologier« og Kommissionens årlige undersøgelse af byrden fra 2022. For at lette EU-institutionernes arbejde med at holde den reguleringsmæssige byrde for nettonulteknologiindustrier på et minimum oprettes der ved denne forordning en videnskabelig rådgivende gruppe vedrørende den reguleringsmæssige byrde for nettonulindustrier (»den videnskabelige rådgivende gruppe«). Den videnskabelige rådgivende gruppe bør udvikle videnskabelig rådgivning om indvirkningen af den reguleringsmæssige byrde i Unionen på nettonulindustrier ved at anvende en videnskabeligt baseret metode og, hvor det er relevant, under hensyntagen til værktøjskassen til bedre regulering i forbindelse med vurderingen af indvirkningen af reguleringsmæssige byrder. Den videnskabelige rådgivende gruppes arbejde berører ikke EU-institutionernes prærogativer.

(114)

I henhold til forordning (EU) 2018/1999 skal medlemsstaterne forelægge ajourførte udkast til deres nationale energi- og klimaplaner for 2021-2030. Som det understreges i Kommissionens vejledning til medlemsstaterne om disse ajourføringer, bør der i de ajourførte nationale energi- og klimaplaner gøres rede for medlemsstaternes målsætninger og politikker til fremme af opskalering af projekter til fremstilling af kommercielt tilgængelige energieffektive lavemissionsteknologier og tilsvarende udstyr og komponenter på deres område. Disse planer bør ligeledes indeholde en beskrivelse af medlemsstatens mål og politikker for at afstedkomme denne opskalering gennem diversificeringsfremmende tiltag i tredjelande og for at sætte deres industrier i stand til at opsamle udledt CO2 og transportere og lagre den permanent i geologiske lagringslokaliteter. Disse planer bør danne grundlag for fastlæggelsen af behovet for nettonulteknologier. Når medlemsstaterne tager nærværende forordning i betragtning ved udarbejdelsen af deres nationale energi- og klimaplaner, bør de overveje både generel konkurrenceevne og forskning og innovation inden for nettonulindustrier på længere sigt.

(115)

Som led i industriplanen for den grønne pagt meddelte Kommissionen, at den havde til hensigt at indgå nettonulindustripartnerskaber, der omfatter nettonulteknologier, og intensivere bestræbelserne på at alliere sig med partnere, der har forpligtet sig til Parisaftalen. Samarbejde gennem sådanne partnerskaber vil sandsynligvis fremme indførelsen af nettonulteknologier på verdensplan og støtte gensidigt forstærkende partnerskaber mellem Unionen og tredjelande, herunder bæredygtige investeringer og teknisk bistand. Nettonulindustripartnerskaberne bør være gensidigt fordelagtige for Unionen og dens partnere og bør bidrage til opfyldelsen af de globale klimamål. Disse partnerskaber kan også bidrage til, at Unionens forsyning med nettonulteknologier og komponenterne heri diversificeres og gøres modstandsdygtige, og til at øge udvekslingen af oplysninger mellem Unionen og dens partnere om udviklingen af nettonulteknologier og bistå Unionens nettonulindustrier med at få adgang til det globale marked for ren energi og samtidig understøtte spirende industrier inden for rene energiteknologier i tredjelande med klare komparative fordele. Kommissionen og medlemsstaterne kan koordinere nettonulindustripartnerskaberne inden for platformen og drøfte eksisterende relevante partnerskaber og processer såsom grønne partnerskaber, energidialoger og andre former for eksisterende bilaterale kontraktlige ordninger samt potentielle synergier med relevante medlemsstaters bilaterale aftaler med tredjelande.

(116)

Unionen bør sigte mod at diversificere og stimulere international handel og investeringer i nettonulteknologier og bygge gensidigt forstærkende partnerskaber og samtidig fremme høje sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige standarder på verdensplan. Dette bør ske i tæt samarbejde og partnerskab med ligesindede lande ved hjælp af eksisterende aftaler eller nye strategiske forbindelser. Tilsvarende bør der søges stærkere internationalt samarbejde om forsknings- og innovationsindsatsen med henblik på at udvikle og udbrede nettonulteknologi i tæt samarbejde med partnerlandene på åben og afbalanceret vis og baseret på gensidighed og gensidige interesser.

(117)

For at indkredse og afbøde potentielle forsyningsrisici i forbindelse med nettonulteknologier bør det være muligt løbende at overvåge indikatorer vedrørende markedstendenser, fremstillingskapacitet, innovation, beskæftigelse og færdigheder, godkendelsestider for nettonulteknologier og CO2-injektionskapacitet. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke tilstrækkelige data af høj kvalitet til rådighed til at overvåge disse indikatorer. Da de opgaver, der er fastsat i denne forordning, afhænger af tilgængeligheden af kvalitetsdata, er det nødvendigt, at Kommissionen i sin overvågning prioriterer mellem nettonulteknologierne på grundlag af deres betydning i Unionen, samtidig med at den arbejder på at forbedre tilgængeligheden af sådanne data. Kommissionen vil også arbejde tæt sammen med Eurostat, Unionens statistiske myndighed, om at udvikle fælles kodekser for nettonulteknologier, der er nødvendige for langsigtet rapportering og statistikker af høj kvalitet.

(118)

I tilfælde, hvor beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til denne forordning delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (49). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(119)

I det omfang en af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, udgør statsstøtte, berører bestemmelserne vedrørende sådanne foranstaltninger ikke anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF.

(120)

Målet for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —