At flytte til et plejehjem
At flytte til et plejehjem
Plejehjem og plejecentre findes i alle EU-lande for personer med behov for langtidspleje. Kortvarig rehabiliterende behandling er også tilgængelig for personer, der er klar til at forlade hospitalet, men endnu ikke er raske nok til at klare sig i deres eget hjem, hvad enten det skyldes sygdom, invaliditet eller eftervirkninger efter en operation.
Alle EU-lande har en blanding af offentlige og private samt overskudsbaserede og ikke-overskudsbaserede plejehjem.
Myndighederne i de enkelte EU-lande fastsætter reglerne for plejehjem (licenser, certificering samt fastsættelse af kvalitetsstandarder og overholdelse af dem) og har anvaret for at hjælpe personer med behov for langtidspleje med at dække udgifterne til deres pleje.
Betaling for plejehjem
Antallet af pladser, omkostningerne samt kvaliteten og omfanget af plejen kan variere meget. Valget af et plejehjem afhænger normalt af den geografiske placering, plejens omfang, eller hvor specialiseret den er, prisen og kvaliteten.
Der kan være økonomisk støtte til at betale for udgifterne til pleje på plejehjemmet på grundlag af en række kriterier. Som plejehjemsbeboer skal du eventuelt have en økonomisk vurdering af din indkomst og dine aktiver.
Læs mere på de nationale myndigheders websted nedenfor.