De bedste julefilm på Netflix 2024
Her er de bedste julefilm til dig, der elsker Netflix og julehygge
Så er det blevet tid til julefilm og julehygge, og findes der noget bedre end at sætte sig godt til rette i sofaen med lidt juleguf og en god julefilm?
Netflix har igen i år lanceret en del nye julefilm som bl.a. Single All The Way, Love Hard og Drengen, de kaldte Jul. Men du kan selvfølgelig stadig finde mange af de gode klassikere på streamingtjenesten.
Vi har samlet en liste over de 15 bedste julefilm på Netflix, og vi lover, at der er lidt for enhver smag.
De fleste af filmene er for hele familien, men det er en god idé lige at tjekke de anbefalede aldersgrænser for en sikkerheds skyld.
Toplisten: De bedste Julefilm på Netflix
- Dengang til jul (2024)
- The Christmas Chronicles (2018)
- Love Actually (2003)
- Operation Christmas Drop (2020)
- Julemandens Datter (2018)
- Så blev det jul igen (2023)
- Grinchen - Julen er stjålet (2000)
- Familieforvirring (2023)
- Father Christmas is back (2021)
- The Holiday (2006)
- Christmas with You (2022)
- Familien Jul og nissehotellet (2021)
- Love Hard (2021)
- Jingle Jangle: Et magisk juleeventyr (2020)
- Prinsessen og dobbeltgængeren 3: Et romantisk gensyn (2021)
- Scrooge: Et juleeventyr (2022)
- Familien Jul (2014)
- Jul i Bakkekøbing (2013)
Dengang til jul
I begyndelsen af december udgav Netflix den nye julefilm That Christmas, som er perfekt til at se med familien i juletiden. Det er en britisk-amerikansk animeret komediefilm baseret på børnebøgerne af Richard Curtis. Filmen foregår i den lille kystby Wellington-on-Sea, hvor en uventet julesnestorm tvinger beboerne til at flytte deres julefejring, hvilket fører til en sjov, skør og hjertevarm historie om familie, venskab, kærlighed og ensomhed. Filmen har en fantastisk sans for humor kombineret med hyggelig, charmerende animation - dette kunne meget vel blive en ny, elsket juleklassiker for hele familien!
Se traileren til Dengang til jul på YouTube.
Stream Dengang til jul på Netflix.
The Christmas Chronicles (2018)
Hvis ideen om Kurt Russell som en super sej julemand lyder som noget for dig (det burde det, fordi det er det), er The Christmas Chronicles den perfekte julefilm for dig. I komedien bliver julemanden ved et uheld forstyrret af to børn juleaften, mens han er ude for at uddele julegaver. Han styrter ned med kanen, og mister alle sine gaver. Sammen med børnene tager han på lidt af et eventyr for at redde julen.
Som prikken over i'et kan vi fortælle, at filmen er instrueret af Clay Kaytis, der var på teamet bag Disneys Frost, og produceret af Chris Columbus, der instruerede de første to Harry Potter-film, Alene hjemme og Mrs. Doubtfire. Så kan det jo ikke gå helt galt!
Se The Christmas Chronicles her
Love Actually (2003)
Briterne er fantastiske, når det kommer til romantiske julekomedier, men deres bedste og mest mindeværdige af slagsen er uden tvivl Love Actually. Det er skaberne bag Fire bryllupper og en begravelse og Notting Hill, der står bag filmen, som vi vist roligt kan sige, er gået hen og blevet lidt af en juleklassiker. Handlingen følger 8 forskellige par, som alle har én ting til fælles: Rod i kærlighedslivet. Det er en sjov og sød film fyldt med hylemorsomme øjeblikke, kærlighed og selvfølgelig - jul!
Skal du have sat fart på juleromantikken? Så kan du se Love Actually her
Operation Christmas Drop (2020)
Jul med caribisk stemning. Operation Christmas Drop er en hjertevarm julefilm, med en blanding af romantik, humor og julestemning. Historien følger en ambitiøs politisk assistent, Erica, som bliver sendt til en tropisk ø for at evaluere en militærbases fremtid. Hun bliver vist rundt af den møgirriterende pilot Andrew. Her opdager hun en årlig humanitær mission, hvor basen bringer forsyninger og juleglæde til fjerntliggende øer. Filmens er en anderledes julefilm, men fungerer med sit eksotiske miljø, den gode stemning og budskabet om næstekærlighed. Kat Graham og Alexander Ludvig spiller hovedrollerne.
Skal du have sat fart på juleromantikken? Så kan du se Operation Christmas Drop her
Julemandens Datter (2018)
Julemandens Datter (2018) er en hjertevarm dansk julefilm, der kombinerer eventyr og humor. Filmen følger den modige Lucia, Julemandens datter, som drømmer om at blive den første kvindelige julemandselev. Med sin beslutsomhed og hjertevarme tager hun på en mission for at bevise sit værd, og det er der selvfølgelig en masse udfordringer i. Filmen balancerer julemagien med et moderne budskab om ligestilling og tro på sig selv, og det er en hyggelig oplevelse for hele familien.
Er du til dansk julehygge? Så kan du Se Julemandens Datter her
Efterfølgeren er netop tilføjet på Netflix - Se Julemandens Datter (2020) - Jagten på Kong Vinters krystal her.
Og hvis du kunne lide de to første, så kan du hygge videre med tredje film i rækken fra 2022. Se Julemandens Datter - Den magiske tidsmaskine lige her
Så blev det jul igen (2023)
Så blev det jul igen - Julekomedier med et strejf af romantik - dét er julefilm i en nøddeskal (sorry, den kunne ikke undgås). Det gælder også denne film om Thea og Jashan. Thea tager indiske Jashan med hjem til en norsk jul. Norske og indiske traditioner ligger ret langt fra hinanden. Dét kommer der både sjove og romantiske øjeblikke ud af.
Grinchen - Julen er stjålet (2000)
Dr. Seuss’ historier har en særlig plads i hjertet hos mange (uanset alder), og denne filmatisering af How the Grinch Stole Christmas er et perfekt eksempel på disse mesterværker. Filmen er den ultimative julefortælling om grådighed og bitterhed, men også om godhed og venlighed. Den handler om Grinchen, der bruger det meste af sin tid på at gøre livet surt for beboerne i Hvemstrup. Den lille pige (Taylor Momsen) forsøger alligevel at blive venner med monsteret og smelte det iskolde hjerte.
Grinchen spilles af Jim Carrey, der trods en grøn, loden kostume og mange lag makeup giver en af sine mest mindeværdige præstationer. En fantastisk og familievenlig julefilm, som helt klart hører hjemme på listen over bedste julefilm.
Du kan se Grinchen - Julen er stjålet på Netflix her
Familieforvirring (2023)
Familieforvirring - Hvad sker der når en børnene i en familie pludselig bytter plads med deres forældre? Det er præcis det julefilmen Familieforvirring handler om en familie, der oplever kaos nogle få dage før jul, da en sjælden kosmisk begivenhed får forældrene til at bytte krop med deres to teenagebørn - og så har vi balladen. Hovedrollerne spilles af Jennifer Garner, Ed Helms, Emma Myers og Brady Noon.
Se Familieforvirring på Netflix
Father Christmas Is Back (2021)
Endnu en britisk julekomedie, men den her er en nyere af slagsen. Filmen handler om 4 meget forskellige søstre, der beslutter sig for at holde juleferie sammen på familiens herregård i Yorkshire. Men deres forsvundne far James dukker pludselig op til jul, og de forsøger nu alle at komme igennem julen på trods af komiske misforståelser og gamle familiehemmeligheder, der pludselig kommer op til overfalden igen. En rigtig sjov og underholdende film med Kelsey Grammer (Frasier), Elizabeth Hurley, Nathalie Cox og fantastiske John Cleese i hovedrollerne.
The Holiday (2006)
The Holiday er en romantisk komediefilm med Kate Winslet, Cameron Diaz, Jude Law og Jack Black i hovedrollerne. Den handler om to kvinder fra hver sin side af Atlanterhavet, som er hårdt ramt af kærestesorger. De beslutter sig for at bytte hus i julen, og så sker der ting og sager.
Selvom filmen modtog blandede anmeldelser, og handlingen muligvis ikke byder på de helt store overraskelser, synes vi stadig, at det er en dejlig, underholdende julefilm fyldt med humor, romance og god julestemning, og derfor skal den selvfølgelig med på vores liste.
Kom i romantisk julestemning med The Holiday
Christmas with You (2022)
Aimee Garcia og Freddie Prinze Jr. har hovedrollerne i denne julefilm. Filmen følger popstjernen Angelina, der er ved at brænde ud på sin karriere. og som kan miste sin stjernestatus, hvis ikke hun får skrevet et julehit inden juleaften. For at glemme sine problemer og få kontakt til sine fans, flygter hun til en lille by i New York. Her vil hun give en dedikeret fan en oplevelse, og ender med at finder inspiration til at genoplive sin karriere og måske en chance for ægte kærlighed.
Familien Jul og nissehotellet (2021)
Filmen handler om Hugo, en dreng med en passion for nisser, som bliver drillet af sine jævnaldrende. For at håndtere dette forsøger Hugo at undertrykke sin fascination ved julen og tvinge sig selv til at opføre sig mere voksent. Men da familien er på juleferie, opdager han, at hotellet, de besøger, er beboet af nisser. Dette er den tredje film i serien om Hugo Jul og hans familie.
Se Familien Jul og nissehotellet her
Love Hard (2021)
Love Hard er en amerikansk romantisk Netflix-komedie, som udkom d. 5. November i år. Filmen handler om en ung skribent fra Los Angeles, der forelsker sig i den perfekte fyr på en datingapp. Hun rejser til New York for at overraske ham til jul, men opdager, at han slet ikke er den person, som han udgiver sig for at være. Hvis du er i humør til en ny sød, sjov og romantisk julefilm, er det her et godt bud.
Jingle Jangle: Et magisk juleeventyr (2020)
Denne eventyrlige julefilm udkom sidste år, men fortjener en plads på listen igen i år. Hvis du er til musicals, eller bare elsker god musik, skal du helt sikkert se denne film. Sangene er leveret af John Legend, Usher og mange andre, og filmen fortjener at blive set på det største TV og hørt på det største anlæg, du kan finde.
Familiefilmen fortæller historien om den legendariske opfinder og legetøjsmager Jeronicus Jangle (spillet af Oscar-vinderen Forest Whitaker). Hans betroede lærling (Keegan-Michael Key) stjæler en af hans unikke kreationer, og så er det op til Jangles barnebarn, og selvfølgelig nogle opfindelser, at redde det hele.
Prinsessen og dobbeltgængeren 3: Et romantisk gensyn (2021)
Den 18. november sidste år udkom Netflix-filmen Prinsessen og dobbeltgængeren 3: Et romantisk gensyn. Og ja, hvis du ikke allerede har gættet det, så er det den tredje af slagsen. Historien følger Margaret Delacourt, dronning af Montenaro, Stacy Juliette De Novo Wyndham, prinsesse af Belgravia og Lady Fiona Pembroke, som er Margarets kusine. Da et uvurderligt julerelikvie bliver stjålet, samles trioen atter en gang for at opspore juveltyven løse mysteriet.
Mange mener, at denne film har en meget bedre fortælling end de to første film, men hvad mener du? Hvis du endnu ikke har set de første to film, eller hvis du har lyst til et gensyn, kan du lige nu se dem alle tre på Netflix.
Du kan se de først film i serien - Prinsessen og dobbeltgængeren - Prinsessen og dobbelgængeren bytter igen - eller du kan hoppe direkte til Prinsessen og dobbeltgængeren 3
Scrooge: Et juleeventyr (2022)
Scrooge: Et juleeventyr er en animeret film med sang og musik, der fortæller den gode gamle julehistorie om den rige forretningsmand, Ebenezer Scrooge, som får besøg af sin gamle (afdøde) chef og mentor, Jacob Marley, og tre julespøgelser fra fortiden, nutiden og fremtiden. De har nemlig holdt øje med Scrooge og kan se, at han både grisk, ondskabsfuld og en gammel gnavpot. De tre spøgelser skal overbevise Scrooge om, at han bør finde julehumøret frem, inden det er for sendt.
Se Scrooge: Et juleeventyr her
Familien Jul (2014)
Dansk julefilm fra 2014. Her må drengen Hugo skjule en nisse for sin far, som for at sige det mildt, synes at jul er noget skrammel. Festlig dansk komedie for hele familien.
Du kan se Familien Jul her
Der findes to efterfølgere, som du også kan se på Netflix:
Familien Jul i nissernes land (2016)
Familien Jul og nissehotellet (2021)
Jul i Bakkekøbing (2013)
Julen i Bakkekøbing ser ikke ud til at blive særligt god. Sneen lader nemlig vente på sig, og hvis der ikke sker noget, må beboerne forberede sig på en kedelig jul. Derfor går opfinder, Reodor Felgen, i gang med at opfinde en snemaskine. Hvis Reodor Felgen lyder bekendt, så der det, fordi han også har en vigtig rolle i filmklassikeren Bjergkøbing Grand Prix. Her har Netflix altså bare valgt at give byen et nyt navn.
Jul i Bakkekøbing er en film for børn med dansk tale. Du kan se Jul i Bakkekøbing her
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.