Der gik fire år, inden Boards of Canada var klar med en albumopfølger til deres stilskabende 1998-debut, og med “Geogaddi” forfinede og uddybede de det udtryk, der for både fans og nytilkomne electronica-interesserede føltes som et soundtrack til en fælles ubevidsthed. Mørke og spænding fyldte imidlertid mere, og de vibrerende lyde, der før havde genvakt glemte barndomsbilleder, syntes nu også at trække i det fortrængte, mens djævlen, gud eller i hvert fald forløsningen fandtes i detaljen.