Den beninske sanger Angélique Kidjos store gennembrud kom med “Logozo”, der med højenergisk afropop og fokus på universelle problematikker som hjemløshed og social integration nåede #1 på Billboards worldhitliste. Med backing fra en afrikansk rytmegruppe og stjernesaxofonister som Branford Marsalis og Manu Dibango synger Kidjo de fleste af sine sange på regionalsproget fon, mens en fortolkning af swahili-folksangen “Malaika” skruer ned for intensiteten med et inderligt akustisk arrangement.