Deafheavens andet udspil, “Sunbather”, blev San Francisco-bandets adgangsbillet til 2010'er-metallens hovedscene. Albummet tog udgangspunkt i en kompromisløs atmosfærisk black med George Clarkes smertensskrig af en vokal i centrum, men bandets ambitioner rakte langt ud over nogen genrebegrænsning. På langstrakte numre som “Dream House”, “Vertigo” og “The Pecan Tree” arbejder Deafheaven således med udsøgte, skønhedssøgende guitarteksturer, der nærmer sig såvel shoegaze som postrock.