

ABBAs næstsidste album, “Super Trouper”, blev en af de største triumfer i den svenske gruppes karriere. Her forlod ABBA discostilen fra forgængeren “Voulez-Vous” for i stedet at omfavne en ligefrem, tidløs poplyd. Det blev varslet på den storhittende singleforløber “The Winner Takes It All”, der udkom samtidig med Björn Ulvaeus' og Agnetha Fältskogs skilsmisse, og derudover bidrog titelsangen og den synthpoppede “Lay All Your Love On Me” til albummets klassikerstatus.