

Brill Building er et musikalsk mærkat, der henviser til den ikoniske bygning på Manhattan, hvor nogle af 1950'erne og 1960'ernes bedste sangskrivere var ansat til at skrive hits af højeste kunstneriske kvalitet. De talte navne som Carole King, Burt Bacharach og Neil Diamond, og med et fokus på det dengang nye teenagebegreb blev der forfattet kærlighedssange en masse, som udviklede sig til en selvstændig genre med udødelige melodier, girl group-hits, doo-wop-rudimenter, smukke romantiske idealer og en generøs brug af kælenavnet “baby”.