Rich Harrison har spillet en kæmpe rolle i mange af de hotteste R&B-navnes karrierer i det nye årtusinde. Produceren fra Washington, D.C. er kendt for en soulet, poppet og uptempo signaturlyd med et både rytmisk og melodisk fokus, og han har for længst cementeret sin førerposition på hitlisterne sammen med Mary J. Blige, Jennifer Lopez, The Pussycat Dolls og mange flere.