Om macOS Sierra tethered caching
Hvis du er skole- eller virksomhedsadministrator, skal du muligvis konfigurere mange iOS-enheder. Læs mere om, hvordan du bruger tethered caching til at gøre det hurtigere at downloade til tilknyttede iOS-enheder.
I macOS High Sierra er tethered caching nu tilgængeligt som indholdscachelagring, som du kan åbne via systemindstillingerne > Deling. Læs mere om cachelagring af indhold i macOS High Sierra.
Når du downloader indhold, som kan cachelagres, fra internet på en iPhone, iPad eller iPod touch, der er sluttet til din Mac, gemmes der en kopi af downloaden på din Mac. Næste gang en iOS-enhed, som er forbundet til din Mac, forsøger at downloade det samme indhold, downloades det direkte fra din Mac via USB. Det kaldes "tethered caching."
Kontrol af kravene til tethered caching
Du skal bruge følgende for at kunne udføre tethered caching:
iPhone, iPad eller iPod touch med iOS 10.3 eller en nyere version
En Mac med macOS Sierra og enten iTunes 12.6 eller nyere eller Xcode 8.3 eller nyere
Du skal desuden bruge en USB-hub, hvis du vil knytte flere iOS-enheder til din Mac samtidig.
Sådan indstiller du tethered caching
Hvis din Mac er en notebook, skal du tilslutte strømforsyningen.
Log på din Mac som administrator.
Slut din Mac til internettet via et Ethernet-kabel.
Klik på Programmer i Finder.
Åbn Terminal i mappen Hjælpeprogrammer.
Indtast eller indsæt denne kommando i Terminal, og tryk derefter på Retur for at starte tjenesten for tethered caching:
sudo tethered-caching
Slut en iOS-enhed til din Mac via USB.
Download indhold, som kan cachelagres, f.eks. en softwareopdatering, på iOS-enheden.* Frakobl enheden, når downloaden er fuldført.
Gentag trin 7 og 8 for alle enheder. Hvis du bruger en USB-hub, kan du downloade indhold, som kan cachelagres, til alle dine enheder samtidig. Når du starter downloaden, får dine enheder dataene direkte fra din Mac via et Ethernet-kabel.
Du kan finde flere oplysninger om tethered-caching(8)
-kommandoen ved at åbne Terminal på en Mac med macOS 10.12.4 eller nyere. Kør derefter kommandoen man tethered-caching
.
* I stedet for at starte downloaden manuelt i trin 8 kan du bruge en MDM-løsning (mobile device management) til at installere den cachelagrede software på dine tilsluttede iOS-enheder. Hvis iOS-enheder er sluttet til en Mac via USB, deler de netværk og modtager MDM-kommandoer.