Indstil adgangskodepolitikker i Apple School Manager
Før brugerne modtager en midlertidig adgangskode, skal du tildele kontiene en rolle og en adgangskodepolitik. Der findes tre forskellige adgangskodepolitikker:
Standardiseret adgangskode (mindst otte tal og bogstaver)
6‑cifret adgangskode
4‑cifret adgangskode
Af sikkerhedshensyn afhænger adgangskodepolitikkerne af den type rolle, der er tildelt den enkelte bruger.
Brugere, der har rollen som administrator, og ledere, personale eller undervisere skal bruge en standardadgangskode. Konti, der er tildelt rollen studerende, kan bruge en 4- eller 6‑cifret adgangskode.
Hvis du allerede har tildelt roller, kan du indstille adgangskodepolitikken for konti, se Rolleprivilegier.
Vigtigt: Værdien password_policy i et students.csv-arkiv, som overføres via SFTP, tilsidesætter adgangskodepolitikken for lokaliteten og evt. tidligere indstillede adgangskodepolitikker. Hvis værdien password_policy ikke er udfyldt i .csv-arkivet, er standarden for adgangskodepolitikken for lokaliteten følgende:
De bliver brugt til nye konti.
De forbliver uændret for eksisterende konti
Scenarier for adgangskodepolitikker
Adgangskodepolitikken for den enkelte studerende varierer, afhængigt af hvordan deres konti føjes til Apple School Manager, og om kontoen oprindeligt blev tilføjet fra et .csv-arkiv, manuelt eller fra SIS.
Oprindelse | Adgangskodepolitik for .csv | Adgangskodepolitik for lokalitet | Anvendt værdi | Muligt at redigere i Apple School Manager? |
---|---|---|---|---|
.csv | Ja | Ingen | .csv | Nej |
.csv | Ja | Ja | .csv | Nej |
.csv | Ingen | Ja | Lokalitet | Nej |
Manuelt | Ikke relevant | Ja | Brugerens | Ja |
Manuelt, derefter .csv | Ja | Nej | .csv | Nej |
Manuelt, derefter .csv | Nej | Ja | Brugerens | Nej |
SIS | Ikke relevant | Ja | Lokalitet | Ja |
Godkendelse via organisationsnetværk | Ikke relevant | Angivet af id-udbyder | Angivet af id-udbyder | Nej |
Synkronisering af Google Workspace | Ikke relevant | Angivet af id-udbyder | Angivet af id-udbyder | Nej |
OIDC | Ikke relevant | Angivet af id-udbyder | Angivet af id-udbyder | Nej |
Angiv adgangskodepolitik for en bruger
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Brugere i indholdsoversigten, og vælg eller søg efter en bruger i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg brugeren på listen.
Vælg , vælg politikken i lokalmenuen Adgangskodepolitik, og vælg derefter Gem.
Angiv adgangskodepolitik for flere brugere
Du kan ikke indstille reglerne for adgangskodepolitikken til flere roller, fordi hver rolle kræver en særlig regel.
I Apple School Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator, lokalitetsansvarlig eller personansvarlig.
Vælg Brugere i indholdsoversigten, og vælg eller søg efter brugere i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg brugerne på listen.
Vælg Rediger i rækken Adgangskodepolitik , og vælg derefter Rediger.
Skift adgangskodepolitikken, og vælg derefter Fortsæt.
Gør et af følgende:
Vælg Aktivitet for at se denne aktivitet.
Vælg OK.