Beskyt en tilsluttet harddisk i AirPort-værktøj på Mac
Hvis basen understøtter tilslutning til en USB-harddisk, eller hvis du bruger en AirPort Time Capsule, kan du styre adgangen til disken på følgende måder: Ved at indstille en konto og en adgangskode til hver bruger, ved at indstille en adgangskode til disken eller ved at bruge basens eksisterende adgangskode.
Vigtigt: Hvis du ændrer den måde, disken beskyttes på (fra brugerkonti til en adgangskode til disken eller enheden), eller hvis du ændrer navnet på en konto, har brugerne måske ikke adgang til alle arkiverne på disken.
Åbn AirPort-værktøjsappen der ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer på din Mac.
I den grafiske oversigt skal du vælge den base, du vil konfigurere, og derefter klikke på Rediger. Du skal muligvis skrive en adgangskode til basen.
Klik på Diske, vælg den disk eller partition, du vil føje kontoen til, og vælg derefter “Med konti” på lokalmenuen Gør fælles diske sikre.
Kontroller, at “Slå arkivdeling til” er valgt.
Du kan tilføje en brugerkonto ved at klikke på knappen Tilføj under listen Konti og derefter gøre følgende i den viste dialog:
Skriv et navn i feltet Navn på konto.
Skriv en adgangskode til kontoen i begge adgangskodefelter.
Klik på lokalmenuen Adgang til arkivdeling, og vælg derefter en type adgangskontrol.
Læse og skrive giver brugeren mulighed for at læse og skrive til den tilsluttede disk eller partition.
Skrivebeskyttet giver kun brugeren mulighed for at læse data på den tilsluttede disk eller partition.
Ikke tilladt forhindrer brugeren i at få adgang til arkiver på den valgte disk eller partition.
Klik på Gem, når du er færdig.
Gentag fremgangsmåden for at oprette flere brugerkonti.
Når du er færdig, skal du klikke på Opdater for at gemme dine ændringer.