Krypter og beskyt en lagringsenhed med en adgangskode i Diskværktøj på Mac
Når du formaterer en intern eller ekstern lagringsenhed, kan du kryptere og beskytte enheden med en adgangskode. Hvis du krypterer en intern enhed, skal du skrive en adgangskode for at få adgang til enheden og oplysningerne på den. Hvis du krypterer en ekstern enhed, skal du skrive adgangskoden, når du slutter enheden til computeren.
Hvis du krypterer en ekstern lagringsenhed, kan du ikke slutte den til en AirPort-base til sikkerhedskopiering med Time Machine.
ADVARSEL: Hvis du vil kryptere og beskytte enheden med en adgangskode vha. Diskværktøj, skal du først slette enheden.
Vigtigt: Hvis der på enheden er arkiver, som du vil bevare, skal du kopiere dem til en anden lagringsenhed eller diskenhed, før du sletter eller krypterer en enhed.
Gå til appen Diskværktøj på din Mac.
Hvis Diskværktøj ikke er åben, skal du klikke på i Dock, skrive Diskværktøj i søgefeltet og derefter klikke på .
Vælg Oversigt > Vis alle enheder.
I indholdsoversigten skal du vælge den lagringsenhed, du vil kryptere.
Klik på på værktøjslinjen.
Skriv et navn til enheden.
Klik på lokalmenuen Type, og vælg derefter GUID-partitionsoversigt.
Klik på lokalmenuen Format, og vælg et krypteret arkivsystemformat.
Skriv og bekræft en adgangskode, og klik derefter på Vælg.
Du kan ændre adgangskoden senere ved at vælge enheden i indholdsoversigten og derefter vælge Arkiv > Skift adgangskode.
(Valgfrit) Klik på Sikkerhedsindstillinger, hvis det er muligt, brug mærket til at vælge, hvor mange gange slettede data skal overskrives, og klik derefter på OK.
Indstillinger til sikker sletning findes kun til visse typer lagringsenheder. Hvis knappen Sikkerhedsindstillinger ikke findes, kan du ikke bruge Diskværktøj til at udføre en sikker sletning på lagringsenheden.
Klik på Slet, og klik derefter på OK.
Du kan kryptere dine data uden at slette dem ved at slå FileVault til i indstillingerne til Anonymitet & sikkerhed (se Beskyt data på din Mac med FileVault).
Du kan også kryptere en disk og beskytte den med en adgangskode uden at slette den. Se Beskyt oplysningerne på din Mac med kryptering.