Administrer telefonopkald i FaceTime på Mac
Når du foretager eller modtager et telefonopkald i FaceTime, kan du administrere det på forskellige måder, f.eks. ved at overføre det til din iPhone eller bruge Opkald venter. Se Krav til FaceTime-telefonopkald.
Bemærk: Telefonopkald, som du foretager eller modtager på din Mac, bruger mobilminutter. Mobiltakster kan være gældende.
Når du taler i telefon i FaceTime på din Mac, kan du administrere opkaldet på et par ekstra måder:
Skift til et FaceTime-videoopkald: Klik på Video i notifikationen (eller brug Touch Bar).
Skift til et RTT-opkald: Klik på RTT i notifikationen.
Bemærk: Når du skifter fra et telefonopkald til et RTT-opkald, forbliver mikrofonen aktiv – klik på knappen Lydløs (eller brug Touch Bar) for at slå lyden fra.
Brug banke på: Hvis du er i gang med et opkald, og der vises en notifikation om et nyt telefonopkald, skal du klikke på Udsæt og svar. Klik på for at skifte mellem opkald.
Start et telefonmøde, mens et andet opkald er udsat: Mens du er i gang med et telefonopkald og har udsat et andet telefonopkald, skal du klikke på Flet.
Overfør opkaldet til din iPhone: Skub op fra nederst til midten af skærmen på din iPhone, mens den er i nærheden af din Mac, og stop der, indtil du ser appskifteren. Tryk på banneret for appen Telefon nederst på skærmen.
Afhængigt af, hvordan du har indstillet Wi-Fi-opkald, vises muligvis en grøn bjælke med teksten “Tryk for at vende tilbage til opkald” øverst på skærmen på din iPhone, når du låser den op. Se Apple-supportartiklen Systemkrav til Kontinuitet på Mac, iPhone, iPad og Apple Watch.
Reguler lydstyrken og andre lydindstillinger: Se Skift lydindstillinger til FaceTime-opkald.
Tip: Hvis du er i gang med et opkald og skal reagere på instruktioner i et automatisk telefonsystem, skal du klikke på notifikationen om telefonopkald øverst til højre på skærmen og bruge tallene på tastaturet til at svare.