Rediger en bogs udseende
Til forskel fra en rigtig bog kan du vælge, hvordan dine bøger skal vises i appen iBooks. Du kan f.eks. vælge at se en eller to sider ad gangen eller at se bøger på fuld skærm. I nogle bøger kan du også ændre skrift, sidefarve m.m.
Rediger sideoversigten: Åbn bogen, og vælg Oversigt > Enkelt side eller Oversigt > To sider.
Du kan også trække vinduets sider til venstre eller højre, indtil du ser en eller to sider.
Se bøger på fuld skærm: Klik på den grønne knap til fuld skærm i det øverste venstre hjørne. Du kan få flere oplysninger om brug af fuld skærm i Brug programmer på fuld skærm eller i Split View.
Skift skriftstørrelsen og formatet: Flyt markøren til toppen af bogen, og klik derefter på knappen Udseende . Klik på en knap for at gøre skriften mindre eller større, og vælg en skrift under Bogskrift.
Hvis knappen Udseende ikke findes, kan du ikke ændre bogens skrift.
Rediger sidefarven: Flyt markøren til toppen af bogen, klik på knappen Udseende, og vælg derefter Hvid, Sepia, Grå eller Nat.
Hvis indstillingerne for sidefarve ikke findes, kan du ikke ændre bogens sidefarve.
Rediger afsnitsjustering: Vælg iBooks > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg derefter “Naturlige linjeskift” eller “Juster tekst”.
Rediger orddeling: Vælg iBooks > Indstillinger, klik på Generelt, og vælg eller fravælg derefter “Automatisk orddeling”.