Scan billeder eller dokumenter med en scanner og din Mac
Hvis du har en scanner eller en printer med indbygget scanner, behøver du måske ingen speciel software til at scanne et billede.
Før du kan scanne, skal du åbne scanneren. Følg derefter instruktionerne til en scanner med automatisk dokumentindfører eller en flatbed-scanner.
Bemærk: De følgende indstillinger er muligvis ikke tilgængelige i din scanner. Hvis disse instruktioner ikke svarer til det, du ser på skærmen, henvises du til den dokumentation, der fulgte med den app, du bruger.
Åbn scanneren
Tilslut scanneren til din Mac, sæt den i en stikkontakt, og tænd den.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Printere & scannere i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på printeren eller scanneren på listen Printere til højre, og klik på Åbn scanner.
Hvis du ikke kan se knappen Åbn scanner, skal du måske indstille scanneren eller læse, hvordan du scanner, i den dokumentation, der fulgte med scanneren.
Scan med en scanner med dokumentindfører
Hvis scanneren har en automatisk dokumentindfører, kan du scanne flere sider ad gangen. De samme indstillinger bruges til alle siderne i føderen. Hvis siderne kræver forskellige indstillinger (nogle er måske i gråtoner og andre i farver), kan du scanne dem i forskellige grupper.
Anbring siderne i scannerens dokumentindfører.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Printere & scannere i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på printeren eller scanneren på listen Printere til højre, og klik på Åbn scanner.
Hvis du ikke kan se knappen Åbn scanner, skal du måske indstille scanneren eller læse, hvordan du scanner, i den dokumentation, der fulgte med scanneren.
Vælg Brug dokumentindfører.
Klik evt. Vis oplysninger for at vise flere scanningsindstillinger. Gør et af følgende:
Vælg scannertypen: Vælg scannertypen (f.eks. flatbed) på lokalmenuen Scanning.
Vælg den type billede, der skal scannes: På lokalmenuen Type skal du vælge Tekst til sort-hvide billeder med stor kontrast som f.eks. et dokument, vælge Sort og hvid til gråtonebilleder eller vælge Farve til farvebilleder.
Vælg scanningsopløsning: Vælg den ønskede scanningsopløsning på lokalmenuen Opløsning.
Scan begge sider af et ark: Vælg Dupleks. Denne mulighed afhænger af scannerens funktioner og er muligvis ikke tilgængelig.
Angiv størrelsen på det scannede emne: Angiv målene på emnet i størrelsesfelterne.
Hvis det scannede emne vises i en vinkel, kan du indstille en rotationsvinkel, så det justeres rigtigt: Angiv en vinkel i feltet Rotationsvinkel.
Vælg, hvor de scannede emner skal gemmes: Vælg en placering på lokalmenuen Scan til.
Hvis du vælger en mappe, gemmes emnerne i den mappe. Hvis du vælger en app, åbnes emnerne i appen.
Skriv et navn til det scannede arkiv: Skriv et navn i feltet Navn.
Vælg et arkivformat til det scannede arkiv: Vælg et arkivformat på lokalmenuen Format.
Når du vælger PDF som format, kan du også vælge at scanne tekst med en OCR-funktion, så du kan redigere teksten eller kombinere flere scannede emner i et enkelt arkiv.
Juster farver eller eksponering på det scannede billede: Vælg Manuelt på lokalmenuen Billedkorrigering, og brug derefter betjeningsmulighederne til justering.
His der ikke vises nogen muligheder til billedkorrigering, skal du rulle ned eller gøre vinduet Scanner højere.
Se en foreløbig scanning af emnet, du scanner: Klik på Oversigt. Derefter kan du justere scanningsindstillingerne, hvis det er nødvendigt.
Klik på Scan.
Scanneren scanner siderne en for en.
Scan med en flatbed-scanner
Med en flatbed-scanner kan du scanne flere mindre billeder på en gang, gemme hvert billede som et separat arkiv og rette billeder op, hvis de lå skævt, mens de blev scannet.
Anbring emnerne på glaspladen.
Hvis du vil gemme hvert emne i dets eget arkiv, skal du sørge for, at der er tom plads mellem hvert emne på glaspladen. Hvis du scanner et billede med store hvide områder, vil scanneren måske importere det som flere scannede billeder.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Printere & scannere i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på printeren eller scanneren på listen Printere til højre, og klik på Åbn scanner.
Hvis du ikke kan se knappen Åbn scanner, skal du måske indstille scanneren eller læse, hvordan du scanner, i den dokumentation, der fulgte med scanneren.
Fravælg Brug dokumentindfører, hvis muligheden vises.
Vælg, hvor de scannede emner skal gemmes, på lokalmenuen Scan til.
Hvis du vælger en mappe, gemmes emnerne i den mappe. Hvis du vælger en app, åbnes emnerne i appen.
Vælg en størrelse til det billede eller dokument, du scanner, på lokalmenuen Størrelse.
Du kan vælge en standardpapirstørrelse eller en af følgende muligheder:
Registrer separate emner: Lagrer hvert emne i et separat arkiv og udretter skæve emner.
Find underliggende felt: Inkluder alle emner på scannerpladen i et billede, der netop er stort nok til dem alle sammen. Skæve emner rettes ikke ud.
Klik evt. Vis oplysninger for at vise flere scanningsindstillinger. Gør et af følgende:
Vælg scannertypen: Vælg scannertypen (f.eks. flatbed) på lokalmenuen Scanning.
Vælg den type billede, der skal scannes: På lokalmenuen Type skal du vælge Tekst til sort-hvide billeder med stor kontrast som f.eks. et dokument, vælge Sort og hvid til gråtonebilleder eller vælge Farve til farvebilleder.
Vælg scanningsopløsning: Vælg den ønskede scanningsopløsning på lokalmenuen Opløsning.
Scan begge sider af et ark: Vælg Dupleks. Denne mulighed afhænger af scannerens funktioner og er muligvis ikke tilgængelig.
Angiv størrelsen på det scannede emne: Angiv målene på emnet i størrelsesfelterne.
Hvis det scannede emne vises i en vinkel, kan du indstille en rotationsvinkel, så det justeres rigtigt: Angiv en vinkel i feltet Rotationsvinkel.
Vælg, hvor de scannede emner skal gemmes: Vælg en placering på lokalmenuen Scan til.
Hvis du vælger en mappe, gemmes emnerne i den mappe. Hvis du vælger en app, åbnes emnerne i appen.
Skriv et navn til det scannede arkiv: Skriv et navn i feltet Navn.
Vælg et arkivformat til det scannede arkiv: Vælg et arkivformat på lokalmenuen Format.
Når du vælger PDF som format, kan du også vælge at scanne tekst med en OCR-funktion, så du kan redigere teksten eller kombinere flere scannede emner i et enkelt arkiv.
Juster farver eller eksponering på det scannede billede: Vælg Manuelt på lokalmenuen Billedkorrigering, og brug derefter betjeningsmulighederne til justering.
His der ikke vises nogen muligheder til billedkorrigering, skal du rulle ned eller gøre vinduet Scanner højere.
Se en foreløbig scanning af emnet, du scanner: Klik på Oversigt. Derefter kan du justere scanningsindstillingerne, hvis det er nødvendigt.
Klik på Scan.
I de fleste tilfælde gemmes de scannede arkiver på computeren. Se i dokumentationen til scanneren for at finde ud af, hvor arkiverne gemmes, eller hvordan du kan vælge en anden placering. Du kan også se i dokumentationen til scanneren for at finde oplysninger om, hvordan du gemmer scannede arkiver i bestemte arkivformater for at sende eller overføre dem til andre.