
Opret en Apple‑konto på Mac
En Apple‑konto giver dig adgang til alle Apples tjenester, herunder App Store, Apple Music, iCloud, iMessage, FaceTime m.fl. Du logger ind på din Apple-konto med en e-mailadresse (f.eks. daniel_rico1@icloud.com) og en adgangskode. Det anbefales, at du bruger samme Apple‑konto til alle Apples tjenester. Du kan få flere oplysninger om Apple‑konti på webstedet om support til Apple-konto.
Du kan oprette en Apple‑konto på en Mac, iPhone eller iPad eller på siden om Apple-konto.
Vigtigt: Hvis du har glemt eller har brug for at nulstille e-mailadressen eller adgangskoden til din Apple‑konto, kan du se Apple-supportartiklerne Hvis du har glemt den primære e-mailadresse eller det primære telefonnummer til din Apple‑konto og Hvis du har glemt adgangskoden til din Apple-konto.
Du kan oprette en Apple‑konto på din Mac med din nuværende e-mailadresse, eller du kan oprette en gratis iCloud-e-mailadresse.
I nogle lande og områder kan du bruge et telefonnummer i stedet for en e-mailadresse til at oprette din Apple‑konto. Se Apple-supportartiklen Opret og administrer en Apple-konto ved hjælp af et telefonnummer i stedet for en e-mailadresse.
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik på “Log ind” øverst i indholdsoversigten.Klik på Har du ikke en konto? og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Når du har oprettet en Apple‑konto og logget ind, kan du administrere indstillingerne til din Apple‑konto på din Mac. Se Administrer indstillingerne til din Apple‑konto.
Du beskytter dine køb og din adgang til Apples tjenester ved at undlade at dele adgangskoden til din Apple‑konto med andre. Du kan dele dine køb med familiemedlemmer ved at indstille en familiedelingsgruppe med op til fem andre familiemedlemmer. Se Hvad er Familiedeling?
Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer indstillinger til Apple-konto via din iPhone eller iPad, i Log ind og administrer din Apple-konto på iPhone i Brugerhåndbog til iPhone eller Log ind og administrer din Apple-konto på iPad i Brugerhåndbog til iPad.