Beskyt oplysningerne på din Mac med kryptering
Udskiftelige medier som USB-flashdrev, hukommelseskort, cd'er, dvd'er eller udskiftelige diske er en bekvem metode til transport af oplysninger. Men hvis du mister det udskiftelige medie, eller det bliver stjålet, kan andre få adgang til dataene ved at bruge mediet på en anden computer.
Hvis du vil lagre private eller fortrolige oplysninger på udskiftelige medier, kan du beskytte oplysningerne ved at kryptere dem.
ADVARSEL: Når du krypterer en disk eller et andet medie, konverteres diskens format til APFS-format, hvorefter disken krypteres. Mac-computere med tidligere versioner af macOS, der ikke understøtter APFS-formatet, kan ikke læse enhedens data. Inden du krypterer data, bør du overveje, om du har brug for at slutte mediet til en Mac med en tidligere version af macOS. Du kan også opdatere din anden Mac til den nyeste version af macOS, som understøtter APFS-formatet.
Klik på i Dock på din Mac for at åbne et Findervindue.
Ctrl-klik på det emne, der skal krypteres, i indholdsoversigten.
Vælg Krypter [emnets navn] på genvejsmenuen.
Opret en adgangskode til disken, og klik på Krypter disk.
Vigtigt: Sørg for at skrive adgangskoden ned og opbevare den et sikkert sted. Uden den kan du ikke få adgang til dataene på den krypterede disk.
Krypteringen kan tage et stykke tid, afhængigt af hvor mange oplysninger der opbevares på din Mac. Men du kan stadig bruge Mac som normalt, mens disken krypteres.
Du dekrypterer en krypteret disk ved at ctrl-klikke på den disk, du vil dekryptere, og derefter vælge Dekrypter [emnets navn] på genvejsmenuen. Se Hvordan fungerer FileVault på en Mac?