Tag en rundtur på Mac mini
Bemærk: Denne håndbog er til den aktuelle Mac mini med M2- eller M2 Pro-chip. Illustrationerne viser Mac mini med M2 Pro. Hvis du ikke er sikker på, hvilken Mac mini du har, eller ønsker oplysninger og dokumentation om andre modeller, kan du se Apple-supportartiklen Identificer din Mac mini-model.
Din Mac mini er pakket med avancerede teknologier.
Afbryderknap: Tryk for at tænde din Mac mini. (Vælg Apple > Luk ned for at slukke Mac mini, eller vælg Apple > Vågeblus for at sætte den på vågeblus.)
Port til strømforsyning: Sæt netledningen ind i porten til strømforsyning på bagsiden af din Mac mini, og sæt den anden ende af netledningen ind i en stikkontakt.
Gigabit Ethernet-port: Tilslut en router eller et modem for at bruge internettet, eller opret forbindelse til en anden computer for at overføre arkiver uden at bruge Wi-Fi.
10 Gigabit Ethernet-port (RJ-45): Hvis din Mac mini er udstyret med en 10 Gigabit Ethernet-port, kan den bruge Nbase-T Ethernet-teknologi, som understøtter flere datahastigheder op til 10 Gbps via almindelige parsnoede kobberkabler med en længde på op til 100 meter. På basis af den enhed, du tilslutter, den anvendte kabeltype og teknologi samt længden på kablet bestemmes den hurtigste linkhastighed automatisk. Hvis den enhed, du tilslutter, f.eks. kan bruge 10 Gbps, og kablet understøtter den hastighed, kommunikerer de to enheder med en hastighed på 10 Gbps.
Se tilslutningshastigheder og kabeltyper i det følgende tabel. Hastigheder gælder for kabler på op til 100 meters længde, medmindre andet er anført.
Kabeltype | 1 Gbps | 2,5 Gbps | 5 Gbps | 10 Gbps |
---|---|---|---|---|
Kategori 5e | Ikke understøttet | |||
Kategori 6 | Op til 55 m | |||
Kategori 6a |
Thunderbolt 4 (USB-C): Overfør data med Thunderbolt-hastigheder, (op til 40 Gbps), og tilslut en skærm, dockingstationer og RAID-opstillinger. Portene kan også oplade enheder, f.eks. en iPad eller et genopladeligt tastatur, et genopladeligt pegefelt eller en genopladelig mus. Mac mini med M2 har to Thunderbolt 4-porte (USB-C), og Mac mini med M2 Pro har fire Thunderbolt 4-porte (USB-C).
HDMI-port: Brug et HDMI til DVI-mellemstik eller et HDMI-kabel (sælges separat) til at forbinde din Mac mini med et fjernsyn eller en ekstern skærm. Se Tilslut en skærm til Mac mini.
USB-A-porte: Tilslut en iPad, iPhone, iPod touch, et digitalt kamera, en ekstern lagringsenhed eller en printer. USB-A-portene på Mac mini understøtter USB 3- og USB 2-enheder.
3,5 mm stik til hovedtelefoner: Tilslut stereohovedtelefoner eller højttalere for at få lyd i høj kvalitet, mens du lytter til musik eller ser film. Eller tilslut et analogt hovedsæt med indbygget monomikrofon for at foretage lyd- eller videoopkald.
Statusindikator: Når lyset er tændt, er Mac mini tændt eller på vågeblus; hvis der ikke er noget lys, er Mac mini lukket ned.