Hvad følger med?
Du skal bruge de to typer tilbehør, der medfølger i kassen – Magic Keyboard med numerisk blok og enten Magic Mouse eller Magic Trackpad – når du vil anvende din Mac Pro.
Vigtigt: Når du vil bruge dit Magic Keyboard med numerisk blok og Magic Mouse eller Magic Trackpad, skal du sørge for, at der er tændt (viser grønt) på afbryderen på begge enheder. Enhederne opretter automatisk forbindelse til Mac Pro.
Magic Keyboard med numerisk blok: Dit genopladelige Magic Keyboard med numerisk blok er allerede forbundet med din Mac Pro og klar til brug. Når du får brug for at oplade tastaturet, eller hvis du skal oprette forbindelse til det igen, skal du slutte det til Mac Pro med det medfølgende USB-C til Lightning-kabel.
Du kan tilpasse tastaturets funktion ved at klikke på Tastatur i Systemindstillinger og derefter klikke på knapperne øverst for at se de tilgængelige muligheder til tastatur, tekst, genveje og indtastningsenheder. Du kan læse, hvad funktionstasterne på tastaturet gør, i Mac Pro-tastatur.
Magic Mouse: Lige som Magic Keyboard med numerisk blok er din genopladelige Magic Mouse allerede forbundet med Mac Pro, når du pakker den ud, og du kan bruge den overalt inden for computerens rækkevidde. Når du får brug for at oplade musen, eller hvis du skal oprette forbindelse til den igen, skal du slutte den til Mac Pro med det medfølgende USB-C til Lightning-kabel.
Du kan tilpasse dine bevægelser ved at klikke på Mus i Systemindstillinger og derefter klikke på knapperne øverst for at se alle mulighederne til at rulle, klikke, skubbe og trykke.
Magic Trackpad: Hvis du konfigurerede din Mac Pro med Magic Trackpad (ekstraudstyr), er enheden allerede forbundet med Mac Pro og klar til brug, når du pakker den ud, og du kan bruge den overalt inden for computerens rækkevidde. Når du får brug for at oplade pegefeltet, eller hvis du skal oprette forbindelse til det igen, skal du slutte det til Mac Pro med det medfølgende USB-C til Lightning-kabel.
Du kan tilpasse dine bevægelser i Systemindstillinger ved at klikke på Pegefelt og derefter klikke på knapperne foroven for at se alle indstillinger til Peg og klik, Rul og zoom og Flere bevægelser.
Hvis du har købt en Magic Mouse eller et Magic Trackpad særskilt, skal du slutte enheden til din Mac Pro med det medfølgende USB-C til Lightning-kabel for at bruge Bluetooth. Brug samme kabel til at oplade dine enheder efter behov, og tag derefter kablet ud, så du kan bruge pegefeltet det sted, der fungerer bedst for dig.