Rediger generelle indstillinger i Beskeder på Mac
I appen Beskeder på din Mac skal du bruge vinduet Generelt til at skifte de generelle indstillinger for brug af Beskeder.
Du kan ændre indstillingerne ved at vælge Beskeder > Indstillinger og derefter klikke på Generelt.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indstil deling af navn og foto | Indstil deling af navn og foto for at dele dit navn og foto med de personer, du vælger. | ||||||||||
Navn | Opdater dit for- og efternavn (kun tilgængelig, når du har indstillet deling af navn og foto). | ||||||||||
Del navn og foto | Del dit navn og foto i de beskeder, du sender. Fravælg muligheden til at stoppe deling af dit navn og foto (kun tilgængelig, når du har indstillet deling af navn og foto). | ||||||||||
Del automatisk | Del kun dit navn og foto med dine kontakter, eller bliv spurgt i Beskeder, før dit navn og foto deles i en ny samtale (kun tilgængelig, når du har indstillet deling af navn og foto). | ||||||||||
Bevar beskeder | Vælg, hvor længe samtaler i Beskeder skal bevares i din konto. Hvis du f.eks. vælger 30 dage, er dine samtaler (og alle bilag) tilgængelige i Beskeder i 30 dage. Efter den periode fjernes de automatisk. Bemærk: Du kan også indstille denne mulighed i indstillingerne til iCloud. Se Skift iCloud-indstillinger. | ||||||||||
Underret mig om beskeder fra ukendte kontakter | Modtag en notifikation, når nogen kontakter dig. Hvis du ikke vælger denne mulighed, bliver du kun underrettet, når du bliver kontaktet af personer, der findes i Kontakter, eller som du tidligere har modtaget beskeder fra. Se Administrer notifikationer. | ||||||||||
Giv mig besked, når mit navn nævnes | Modtag en notifikation, når nogen nævner dig i en samtale. | ||||||||||
Autoafspil beskedeffekter | Afspil automatisk modtagne effekter på fuld skærm. Se Tilføj bobleeffekter og effekter på fuld skærm. | ||||||||||
Afspil lydeffekter | Afspil standardlyden, når en begivenhed finder sted. Du kan se flere oplysninger under Afspil lydeffekter. | ||||||||||
Besked med lyd | Vælg den lyd, der skal afspilles, når en besked modtages. | ||||||||||
Tekststørrelse | Juster størrelsen på tekst i Beskeder. |