Hvis denne funktion ændres, opdateres denne side automatisk
Formindsk støj i et fotografi i Fotos på Mac
Fotografier, der er taget i svag belysning, kan se kornede eller plettede ud. Det kaldes støj. Du kan mindske eller fjerne støj på fotografier.
Bemærk: Du kan også mindske støjen i en video. Se Rediger og gør en video bedre.
Støjnedsættelse virker også til fotografier i RAW-arkivformat.
I Fotos på din Mac skal du dobbeltklikke på et fotografi og derefter klikke på Rediger på værktøjslinjen.
Klik på Juster på værktøjslinjen.
Klik på pilen ud for Støjnedsættelse i vinduet Juster.
Træk mærket Støjnedsættelse, til du er tilfreds med resultatet.
Bemærk: Når du redigerer billeder i RAW-format (RAW version 6 eller en nyere version), vises mærker til Luminansstøj, Farvestøj og Detalje, som du kan finjustere støjnedsættelsen med.