Importer fotos fra lagringsenheder og dvd'er i Fotos på Mac
Hvis du har fotos eller videoer, der er gemt på en harddisk eller en anden lagringsenhed, kan du importere dem i Fotos.
Importer fra en harddisk, en optisk disk eller et flashdrev
Slut enheden til Mac.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Vælg Arkiv > Importer, og vælg derefter de ønskede emner, og klik på Gennemgå til import.
Du angiver, hvor emnerne skal importeres til, ved at klikke på lokalmenuen Album og vælge en placering.
Bemærk: Hvis du deltager i et delt iCloud-fotobibliotek, skal du vælge Dit bibliotek eller Delt bibliotek på lokalmenuen Føj til.
Hvis du valgte en mappe, der indeholder andre mapper, skal du vælge Bibliotek (du kan ikke importere en gruppe af mapper i et album).
Gør et af følgende:
Hvis du har valgt flere fotos eller videoer, skal du klikke på Importer alle nye fotos eller vælge dem, du vil importere, og klikke på Importer [antal] valgte.
Hvis du valgte en mappe med emner, der indeholder andre mapper, som er organiseret på en måde, du ønsker at bevare, skal du vælge afkrydsningsfeltet Bevar organisering af mappe og derefter klikke på Importer alle nye fotos.
Importerede fotos vises i albummet Import og albummet Fotos i indholdsoversigten.
Tip: Du kan også importere fotos ved at trække arkiver eller mapper fra Finder til Fotos-vinduet eller til symbolet for Fotos i Dock. Du kan endda trække fotos til et bestemt album i Fotos-vinduet, eller trække en mappe fra Finder til Fotos, så du nemt kan oprette et nyt album, der matcher med navnet på mappen.
Importer fra kortlæser eller SD-kort
Sæt kortet i computerens SD-kortplads, eller slut en kortlæser til din Mac, og sæt kortet i kortlæseren.
Gå til appen Fotos på din Mac.
Vælg Arkiv > Importer, og vælg derefter de ønskede fotos eller videoer, og klik på Gennemgå til import.
Bemærk: Hvis du deltager i et delt iCloud-fotobibliotek, skal du klikke på lokalmenuen Bibliotek på værktøjslinjen og vælge det bibliotek, der skal importeres til.
Gør et af følgende, hvis du valgte flere fotos eller videoer:
Importer alle nye fotos: Klik på Importer alle nye fotos.
Importer udvalgte fotos: Klik på de fotos, du vil importere, og klik derefter på Importer valgte.
Hvis du bliver spurgt, om du vil slette eller beholde fotoene på kortet, efter du har importeret dem, skal du klikke på Slet emner eller Behold emner.
Klik på Stop import, hvis du vil annullere importen.
Når alle fotos er importeret, skal du skubbe kortet ud fra computeren eller kortlæseren.
Importerede fotos vises i albummet Import og albummet Bibliotek i indholdsoversigten.