Vis PDF-dokumenter og billeder
Du kan åbne PDF-dokumenter og billeder i Billedfremviser, ændre den måde, dokumenter vises på i vinduet Billedfremviser, og få oplysninger om arkiverne.
Åbn PDF-dokumenter og billeder
Fra skrivebordet: Dobbeltklik på et PDF-dokument eller et billedarkiv. Det åbnes som standard i Billedfremviser. Du kan også vælge et eller flere arkiver og derefter vælge Arkiv > Åbn med > Billedfremviser.
Fra Billedfremviser: Vælg Arkiv > Åbn, find og vælg de arkiver, du vil åbne, og klik derefter på Åbn.
Du kan åbne et arkiv, du har arbejdet med for nylig, ved at vælge Arkiv > Åbn seneste.
Fra iCloud: Klik på iCloud Drive i indholdsoversigten i Finder, og dobbeltklik derefter på PDF-dokumentet for at åbne det. Du kan få flere oplysninger om at arbejde med arkiver i iCloud i Opbevar dit skrivebord og dine dokumenter i iCloud Drive.
Hvis du vil åbne flere arkiver på samme tid, kan du indstille, at de skal åbnes i samme vindue i Billedfremviser eller på faner.
Vis PDF-dokumenter eller billeder
Når du åbner et PDF-dokument med flere sider, kan du se miniaturer af alle siderne i indholdsoversigten.
Vis miniaturer: Vælg Oversigt > Miniaturer eller Oversigt > Kontaktark.
Vis et dokuments indholdsfortegnelse (hvis det har en): Vælg Oversigt > Indholdsfortegnelse.
Luk indholdsoversigten: Vælg Oversigt > Skjul indholdsoversigt.
Vis sider med fortløbende rulning: Vælg Oversigt > Fortløbende rulning.
Vis en side ad gangen: Vælg Oversigt > Enkelt side.
Vis to sider ved siden af hinanden: Vælg Oversigt > To sider.
Rul gennem sider: Skub op eller ned på pegefeltet med to fingre.
Gå til en bestemt side: Klik på en miniature, eller vælg Gå > Gå til side.
Gå til den forrige eller næste side: Klik på knappen Forrige eller knappen Næste på værktøjslinjen i Billedfremviser. (Hvis du ikke kan se knapperne, skal du vælge Oversigt > Indstil værktøjslinje og derefter tilføje dem.) Hvis din Mac har et Force Touch-pegefelt, kan du bevæge dig hurtigere gennem de forrige og næste sider ved at trykke på og holde knappen nede og derefter øge trykket; jo hårdere, du trykker, jo hurtigere flytter du mellem siderne.
Rediger, hvordan miniaturebilleder skal vises
Hvis indholdsoversigten i et vindue indeholder flere PDF-dokumenter, kan det også være svært at finde et bestemt arkiv. Du kan skjule miniaturerne til en PDF-side, så du kun ser arkivnavnet på PDF-dokumentet.
Vis miniaturer: Vælg Oversigt > Miniaturer eller Oversigt > Kontaktark.
Sorter miniaturer: Ctrl-klik på en miniature, og vælg et emne på undermenuen Sorter efter på genvejsmenuen.
Miniaturerne sorteres efter arkiv. Du kan ikke sortere miniaturer af PDF-sider i et PDF-dokument.
Skift størrelse på miniaturerne: Vælg Oversigt > Miniaturer, og træk derefter indholdsoversigtens skillelinje til venstre eller højre for at ændre bredden på oversigten.
Skjul eller vis PDF-miniaturer: Klik på pilen ud for navnet på PDF-dokumentet i indholdsoversigten.
Se oplysninger om PDF-dokumenter eller billeder
Du kan bruge infovinduet til at se oplysninger om et dokument eller et billede, f.eks. arkivstørrelse, forfatterens navn og billedets opløsning.
Vælg Værktøjer > Vis info, og gør et af følgende:
Få generelle oplysninger om et arkiv: Klik på infoknappen til generelle oplysninger .
Se nøgleord: Klik på knappen nøgleord . Du kan få oplysninger om tilføjelse af nøgleord i Tildel et PDF-dokument eller et billede nøgleord.
Se en liste over noter: Klik på knappen Info om noter . Du viser en note ved at dobbeltklikke på den. Du finder flere oplysninger om noter i Føj noter til et PDF-dokument eller Føj noter til et billede.
Se oplysninger om kryptering og tilladelser i et PDF-dokument: Klik på knappen Kryptering . Der er oplysninger om beskyttelse af et PDF-dokument i Beskyt et PDF-dokument med adgangskode.
Se beskæringsoplysninger i et PDF-dokument: Når du bruger et vælgeværktøj, kan du klikke på knappen Info om beskæring for at se målene på det indhold, du vælger, og vælg et måleenhed, der vises i vinduet Info om beskæring.
Se oplysninger om et billede: Klik på infoknappen til Mere info . Du kan få flere oplysninger i Se, hvor et fotografi blev taget.
Zoom ind eller ud
Zoom ind eller ud: Vælg Oversigt > Zoom ind eller Oversigt > Zoom ud. På nogle pegefelter kan du bruge din tommelfinger og pegefinger til at knibe ind eller ud. Du kan få flere oplysninger i Bevægelser med pegefeltet og musen.
Se den originale størrelse på et billede eller en side: Vælg Oversigt > Faktisk størrelse.
Zoom til en bestemt del af et billede eller et PDF-dokument: Vælg Værktøjer > Rektangulært valg, vælg området, og vælg derefter Oversigt > Zoom til det valgte.
Se en side i en bestemt procentdel af dens originale størrelse: Skriv en procent i feltet Skaler på værktøjslinjen.
Hvis du ikke kan se feltet Skaler, skal du vælge Oversigt > Indstil værktøjslinjen og derefter trække feltet Skaler til værktøjslinjen.
Forstår et område i et billede eller et PDF-dokument: Vælg Værktøjer > Vis forstørrelsesglas, og flyt derefter markøren over det område, du vil forstørre. Du holder op med at forstørre ved at vælge Værktøjer > Skjul forstørrelsesglas eller trykke på esc-tasten.
Se et lysbilledshow
Du ser et lysbilledshow af flere PDF-dokumenter eller billedarkiver ved at åbne hvert arkiv og vælge Oversigt > Lysbilledshow.
Lysbilledshowet indeholder alle åbne arkiver i Billedfremviser.
Du ser et lysbilledshow af siderne i et PDF-dokumentet ved at åbne dokumentet og vælge Oversigt > Lysbilledshow.
Brug betjeningspanelet nederst på skærmen til at flytte fra side til side eller slutte lysbilledshowet.